!"##$%&'$('$%)$*' Martin Lykkegaard Mogensen Gerlev Idrætshøjskole Orlovsperiode: D. 1. august 2010 d. 28. februar 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "!"##$%&'$('$%)$*' Martin Lykkegaard Mogensen Gerlev Idrætshøjskole Orlovsperiode: D. 1. august 2010 d. 28. februar 2011"

Transkript

1 !"##$%&'$('$%)$*' Martin Lykkegaard Mogensen Gerlev Idrætshøjskole Orlovsperiode: D. 1. august 2010 d. 28. februar 2011 I min orlov har jeg beskæftiget mig med 3 sammenhængende arbejdsopgaver: 1. Uddannelse i konflikthåndtering 2. Bogprojekt 3. Dvd-projekt Herunder vil jeg give en status på de tre arbejdsopgaver. Hvordan den første arbejdsopgave er gennemført, og hvordan jeg er i gang med at færdiggøre de to sidste. Jeg har vedlagt et bilagsmateriale som dokumentation og inspirationsmateriale for mine højskolekollegaer. +,'-.."//0)10'2'3$/4)23&56/.&0%2/7' Jeg har gennemført uddannelsesmodulet Konflikthåndtering som kulturkompetence på Professionshøjskolen UUC i København, september januar. Dette kursus har givet nye idéer til, hvordan mit fag kampsport kan integreres med konflikthåndtering. Det er blevet mere klart for mig, hvordan at krop, konflikter, kamp, anerkendelse, ritualer og respekt hænger sammen, i kraft af at jeg har modtaget undervisning i nogle teorier og modeller om disse sammenhænge. De perspektiver og idéer jeg har fået via uddannelsesmodulet Konflikthåndtering som kulturkompetence vil være oplagte at inddrage i forhold til højskolers politiforberedende forløb og kultur generelt set. Den kraft, der udfoldes i kampe og konflikter, kan omformes til konstruktiv udvikling, stærkere relationer og almendannelse. I min eksamenssynopsis har jeg skrevet om hvordan. Her anvender jeg nogle teorier og modeller, der kan medvirke til at fremme en kultur og en pædagogik rundt om et fag, der kan håndtere konflikter, således at det fremmer såvel demokratisk dannelse som anerkendelsesdannelse. I de to andre arbejdsopgaver har jeg arbejdet med at diskutere (bogprojektet) og eksemplificere (dvd-projektet) konfliktløsning og dannelsestænkning ud fra en række praktiske forslag til kommunikationsøvelser, kampsportslege og kampøvelser. Hensigten er at skabe et håndgribeligt undervisningsmateriale, der er anvendeligt i højskoleverdenen og andre skoleformer. Bilag 1: Fagbeskrivelse for faget Konflikthåndtering som kulturkompetence Bilag 2: Eksamensbevis for faget Konflikthåndtering som kulturkompetence Bilag 3: Eksamenssynopsis for faget Konflikthåndtering som kulturkompetence

2 8,'9$7#%$:03&' Bogens praksisdel er færdigskrevet. Denne del var noget af det første, jeg gik i gang med i min orlov, idet denne del spiller sammen med mit dvd-projekt. Jeg har fået skrevet meget tekst til bogens teoridel, men der er samtidig et godt stykke vej igen med at få teksten til at hænge bedre sammen. Nogle af de mere rammesættende kapitler betragter jeg som meget tæt på færdige, hvorimod andre kapitler på nuværende tidspunkt kræver en del mere arbejde. Meget af min tid har været brugt på at strukturere og opdele indholdet i kapitler. Arbejdsprocessen har været spændende, men samtidig tidskrævende. Jeg håber på at kunne blive færdig med bogprojektet i september og oktober, hvor jeg har undervisningsfri-periode fra Gerlev. Omvendt vil jeg kun udgive en bog, jeg er tilfreds med så det må tage den tid det tager. Bilag 4: Indholdsfortegnelse for praksisdel (Denne er tænkt som et opslagsregister i bogen) Bilag 5: Bogens indholdsfortegnelse ;,'<*.=#%$:03&' Status er, at alt er optaget. Alt speak er indtalt og indsat i filmen. Fire dele af syv er totalt færdigredigeret. De tre resterende dele er grov-redigeret. Pt. er min videomand rejst til Canada. Når han vender hjem til sommer, kan dvd-projektet afsluttes. Det er omvendt ikke noget, der haster, idet dvd en skal udkomme sammen med bogen. De syv dele på dvd en er de samme som i praksisdelen. Bilag 6: Stillbilleder fra dvd en Med indlemmelsen af demokratisk dannelse i højskolelovens formålsbestemmelse fordres nytænkning og refleksion i forhold til skoleformens brug af dette dannelsesbegreb, og jeg håber, at denne rapport og ikke mindst den bog og dvd, der i fremtiden kommer ud af min orlovsperiode, vil inspirere og give praktisk-pædagogiske idéer såvel bredt i skoleformen som mere specifikt på min egen højskole. Endvidere håber jeg på, at mit arbejde giver anledning til, at jeg inddrages som underviser på idrætshøjskolernes fælles sensommerseminar og/eller som foredrags/workshopsholder på andre højskoler. Interesserede højskolelærere er naturligvis velkomne til at kontakte mig på: Gerlev Idrætshøjskole, d.16. februar 2011!

3

4

5 92)"7';A'E31"(0/11F/$#121'4$%'4"70&'C$/4)23&56/.&0%2/7'1$('3?)&?%3$(#0&0/D0'

6 Indledning Jo mere jeg læser om konflikthåndtering, jo mere tydeligt bliver det for mig, at kampsport og konflikthåndtering har væsentlige og interessante fællestræk. Derudover har jeg igennem mange år erfaret sammenhænge mellem kampsport og konflikthåndtering. Disse sammenhænge og fællestræk skal nu udforskes på en professionsrettet måde. Som10-årig blev jeg meldt ind Aalborg judo klub, hvor min første kamp var i vægtklassen under 30 kg. Selvom det er mange år og kilo siden, er min passion for kampsport kun vokset. Igennem de sidste 11 år har kampsport også været en del af min profession. I 1999 blev jeg ansat til at undervise i kampsport (herunder: kampkunst og selvforsvar) på Gerlev Idrætshøjskole. Siden 2006 har jeg arbejdet som ekstern underviser på Syddansk Universitets idrætsuddannelse til at varetage undervisning i kampsport. Det er en stor udfordring at undervise i kampsport som et almendannende højskolefag og som et uddannelsesfag på SDU, der skal balanceres mellem at være en faglig uddannelse og en pædagogisk rettet uddannelse på SDU. PD-modulet konflikthåndtering som kulturkompetence er en del af min forberedelse til disse to fag. Endvidere håber jeg at kunne være med til at uddanne lærere og pædagoger i konkrete redskaber i forhold til, hvordan man på forskellig vis kan rumme kropslige kampe og konflikter på en konstruktiv måde i pædagogiske sammenhænge. Problemfelt Hvordan kan kampsport som idrætsområde i skolen være med til at fremme konflikthåndtering som kulturkompetence? Afgrænsning, præcisering og metode I denne synopsis er mit fokus, at jeg vil belyse sammenhænge mellem kampsport og konflikthåndtering for derved at besvare problemfeltet. Min metode er at opstille teorier og modeller, der er anvendelige i forhold til at arbejde med en kropsfænomenologisk form for konflikthåndtering i kampsport som en del af skoleidrætten. Maurice Merelau-Pontys kropsfænomenologi forsøger at ophæve en af de mest sejlivede dualismer i vestlig filosofi, nemlig den mellem bevidsthed og krop. Denne tilgang stemmer overens med den kropslige form for konflikthåndtering, jeg gerne vil arbejde med, samt de dele af den østlige kampfilosofi jeg vælger at inddrage her i synopsen. 1!

7 Begrebsafklaring og -anvendelse Konflikt: Stammer etymologisk set fra det latinske conflictus, hvilket betyder sammenstød, modsætning en kamp mellem forskellige kræfter. Konfliktforskeren De Bono foreslår i forlængelse deraf en neutral definition: En konflikt er en kollision mellem interesser, vurderinger, handlinger eller indstillinger (De Bono i Lennéer-Axelson & Thylefors, 1998, s.11). Endvidere arbejder jeg ud fra: - at konflikter ikke nødvendigvis er destruktive, men også kan være konstruktive. - at konflikthåndtering også omfatter det forebyggende arbejde. Sport: Kropslig konkurrence efter et internationalt regelsæt, hvor essensen er, at man kan måle hvem, der er mest effektiv - vinderen. Idræt: Det nordiske ord idræt stammer fra gerning, håndværk og anerkendelse (Rønholt & Peitersen, 2010). I vores samfund er der en udbredt enighed om, at kampen i sport kan medføre en form for dannelse, som bl.a. omhandler dyder som mod og mådehold, respekt og anerkendelse af modstanderen (Arnold, 1997, s.7). På den anden side kan man i medierne jævnligt opleve sport, der medfører brutalitet, snyd og eksklusion. Ud fra det perspektiv er det nærliggende at slå fast, at idrætsundervisning i skolen ikke er det samme som sport som underholdnings-industri. Kampsport som idræt i skolen. Ud fra min overbevisning, og erfaringer, kan en hård kamp i kampsport være forenelig med en høj etik, fair-play og gensidig anerkendelse. Det kræver dog pædagogiske og didaktiske refleksioner af kampsport, idræt og sport - samt en etisk sortering af det kampsportsfaglige mulighedsfelt. Kampsport skal som idræt i skolen bidrage til menneskelig og kulturel udvikling ved at gøre idrætten mere kulturel og kulturen mere kropslig. Det handler om, at idræt i skolen skal vedkende sig sin rolle som et bredt almendannede fag og ikke nøjes med at reducere sig selv til sundhedsmæssigt nyttefag. Legitimering af kampen i skolen Professor i pædagogisk filosofi Ove Korsgaard pointerer, at det er en uklog pædagogik at tage afstand fra enhver form for kamp, fordi der i kampens væsen findes et dannelsesmæssigt og demokratisk potentiale. Han argumenterer for, at velmenende reformpædagoger i 70 erne og 80 erne ødelagde vores forståelse af kamp, fordi de dogmatisk og unuanceret betragtede kamp som motiveret af ærgerrighed og egoistiske interesser. Reformpædagogerne forstod ikke kampens potentiale, fordi de undlod at skelne mellem destruktive og livgivende former for kamp. Det fælles udgangspunkt for kamp i kampsport og den ideelle politiske kamp i et 2!

8 demokrati er, at der skal være respekt og en anerkendelse tilstede mellem de kæmpende parter. For at nuancere forståelsen af sammenhængen mellem en kamp i kampsport og en kamp i et demokrati, så er det vigtigt at forstå det fællestræk, at de ikke bygger på konflikt eller konsensus alene, men på en vedvarende spænding mellem konflikt og konsensus. På baggrund af dette forhold argumenterer Korsgaard for, at opdragelse og dannelse må bygge på samme spænding for at være demokratisk (Korsgaard, 2007, s.146). Det at danne til demokrati omfatter det at lære at omgås mennesker, man er uenige med, på en civiliseret måde, hvilket kampene i kampsport rummer et potentiale til at arbejde med på en konkret måde. Synoptisk opstillede teorier Teori: Sag og relation. I forhold til at præcisere, hvordan kampsport som idrætsområde i skolen kan være med til at fremme konflikthåndtering som kulturkompetence, er det frugtbart at skelne mellem sag og relation. I kampsport kan man øve sig i at have en uoverensstemmelse med sin makker. Sagen, man er uenige om, er det ønskelige udfald af kampen. Det bemærkelsesværdige potentiale ved kampsport er, at de to makkere kan erfare at bevare en god relation, selvom de er uenige om sagen. Teori: Krops- og mavefornemmelse for konflikter / Gå Slå Stå. Optakten til en konflikt mærkes først i kroppen. I kampsport kan man øve sig i at lytte til sin krops signaler (Ottesen & Mogensen, 2006). Ligesom man kan øve sig i at vise fred med kroppen, gennem kropssprog og grounding. Vi har lettere ved at være i balance, hvis vi er centrerede, ifølge Østens filosofi. Dér er krop og sjæl ikke adskilte som i Vestens menneskesyn. I den udprægede konfliktsituation som en kamp er, er det særlig vigtigt ikke at blive ophidset, opskræmt, forstyrret, ude af sig selv eller nedtrykt. Den der mister sit centrum, mister kontrollen over sig selv. Det gælder fysisk som psykisk (Lennéer-Axelson & Thylefors, 1998, s.31). I kampsport kan man øve sig i at stå og bevare balancer. I kampsport lærer man at erkende konflikter, konfrontere dem og møde modstanderen. Når man kæmper, bevarer man kontakten, hvorved man er i stand til at udveksle (Hammerich & Frydenlund, 2009, s. 53). Teori: Kampsportsfilosofien om tori og uke / Alex Honneth. I den østlige kampsportsfilosofi betragtes den angribende part som Tori den som giver og den der bliver angrebet som Uke den som tager. Kampen er på den måde en form for gensidig og fortløbende vejledning, hvor de to makkere bygger hinanden op i fællesskab (Bonde, 1989; 3!

9 Mogensen, 2006). I følge Alex Honneth kan at ingen blive ét selv - for sig selv. For at få anerkendelse, må man vise - og gives mulighed for at vise - hvad man kan: Og det kan kun ske i interaktion og vekselvirkning med andre (Honneth, 2006). Teori: Selvindsigt og konfliktstil. Blakes og Moutons model om konfliktstile kan anvendes i kampsport i skolernes idrætsundervisning til at italesætte vigtigheden af at have omsorg for egne og makkerens interesser på samme tid. Derudover kan man med udgangspunkt i modellen bevidstgøre børn og unge om deres individuelle konfliktstile, hvilket gør det nemmere for dem at arbejde med deres personlige konfliktstil (Lennéer-Axelson & Thylefors, 1998, s.78). Selvindsigten er et vigtigt element i den konstruktive konflikthåndtering. Modellen viser indirekte at den konkurrerende konfliktstil, hvor eleverne kun har blik for egne interesser, udgør den centrale udfordring for kampsport i skolen. Endvidere anskueliggøre modellen det uholdbare ved en undvigende og en tilpassende konfliktstil i kampsports kamp - og i mange andre af livets udfordringer. Teori: Vind-vind / Kampfællesskab / Galtungs appelsinlund. Selv om kampsport i skolen umiddelbart kan ligne en sportsaktivitet, hvor det kun handler om at vinde, så behøver det ikke være sådan. I ethvert godt kampfællesskab vil man skiftes til at vinde over og tabe til hinanden, uden at udfaldet af kampene er aftalt på forhånd. Denne gensidige udveksling af sejre og nederlag vil på den lange bane skabe et vind-vind kampfællesskab, hvor alle lærer noget. Indenfor konflikt- og fredsforskning har Johan Galtungs på smuk vis illustreret lignende perspektiv med en historie om to drenge, der slås om en appelsin. Løsningsmetoder Vind-tab Tab-vind Kompromis Stilstand Tab-tab Overskridelse Vind-vind To drenge slås om en appelsin (Galtung) Den ene dreng får appelsinen, den anden bliver vred og pønser på hævn. Den anden dreng får appelsinen, den første dreng bliver vred og pønser på hævn. Hver dreng får en halv appelsin, og hver dreng bliver kun delvist tilfreds. Appelsinen bliver smidt væk, og ingen får noget. Drengene presser appelsinen, deler saften, sår kernerne i en ny fælles appelsinlund, og nyder frugterne og lunden i fællesskab fremover. To børn der kæmper en kamp i kampsport Den ene dreng dominerer fuldstændigt og er ligeglad med sin makker. Den anden dreng dominerer fuldstændigt og er ligeglad med sin makker. De aftaler hvem der skal vinde på forhånd - og kæmper reelt ikke og bliver kun delvis tilfredse. De får ikke lov til at kæmpe. De lærer, at man her i livet både vinder og taber. De erkender, at de kan lære af hinanden ved at kæmpe. Model inspireret fra foredrag af Bjørn Nygaard om Kulturmødet på arbejdspladsen interkulturel kompetence som konkurrenceparameter. Professionshøjskolen Metropol d !

10 Konklusion Kampsport kan som idrætsområde i skolen være med til at fremme konflikthåndtering som kulturkompetence, fordi vi i kampsport kan lære:! at omgås mennesker, man er uenige med, på en civiliseret måde. At man går efter bolden og ikke efter manden.! vigtigheden af fokus på grounding og kropslighed i forhold til at håndtere konflikter.! at blive stående og bevare kontakten i konflikter, således at man er i stand til at udveksle.! at kampen kan være en gensidig og fortløbende vejledning, hvor man i fællesskab udvikler hinanden. Begreberne Tori og Uke kan inddrages i den sammenhæng.! selvindsigt om egen konfliktstil.! at vi vinder sammen på den lange bane, hvis vi indgår i et kampfællesskab. Selvom kampsport i skolen først og fremmest er et meget kropsligt fag, så er det vigtigt at huske på, at man som idrætslærer er forpligtet til at italesætte, og lære eleverne at italesætte, hvordan vi/de beskæftiger sig med indholdet i idrætsundervisningen. I denne synopsis har jeg vist, at teorier fra konflikthåndtering er et emancipatorisk potentiale til at åbne for nye sider af kampsport i skolen måske endda idrætsundervisning generelt. Perspektivering Jeg vil argumentere for, at kampsport i skolen kan indeholde et potentiale, der i et større perspektiv kan danne modvægt til den, ud fra min mening, aktuelle og uhensigtsmæssige konkurrenceorientering af skolen. Her tænker jeg især på det voldsomme fokus på individuel optimering i særdeleshed i form af tests og evalueringer. For mig handler konkurrenceevne ikke om enhver er sin egen lykkes smed, men om hvordan vi kæmper sammen. Jeg tror på, at den praktiske erfaring med kampsport i idrætsundervisningen og en italesættelse deraf kan give børn og unge en sociologisk fantasi, der sætter dem i stand til at se sammenhængen mellem deres lille kamp og kampen i det store samfund. Herunder vigtigheden af, at vi behandler hinanden med omsorg og respekt og at vi har brug for hinanden både i og efter vores kampe - uanset om de er kropslige eller verbale. Et endnu mere vidtgående perspektiv for kampsport som et pædagogisk værktøj kunne være at inddrage kampsport som en form for opdragelse til ikke-vold. Dels ved hjælp af de aspekter jeg har nævnt her i konklusionen, men også fordi unge i kampsport vil kunne lære at drage omsorg for hinanden på en legitim maskulin måde og lære at kroppen er sårbar. 5!

11 Bilag 1: Udtryk af indtryk I et forsøg på at komme tæt på børn og unges oplevelse af kampen i kampsport vil jeg her vise to udtryk af indtryk. De er udført af højskoleelever, indenfor fem minutter efter en lektion i kampsport. Jeg håber det giver en praksis-nær oplevelse af hvilke potentialer der kan være i kampsport og konflikthåndtering som idræt i skolen. 6!

12 Litteratur Arnold, P. J. (1998). Sport, ethics and education. London: Cassell. Bonde, H. (1989). Judo - den milde vej (1. udgave, 1. oplag. ed.). Valby: Borgen. Erlendsson, O. K. (2009). Frihed - helt konkret : lille bog om frihed, lighed og broderskab. Kbh.: Books on Demand. Hammerich, E., Frydensberg, K. (2009). Konflikt og kontakt om at forstå og håndtere konflikter (2. udgave ed.). Højbjerg: Hovedland i samarbejde med Center for konfliktløsning. Hangaard Rasmussen, T. (2004). Kroppens filosof : Maurice Merleau-Ponty. Brøndby: Semi-forlaget. Honneth, A. (2006). Kamp om anerkendelse : sociale konflikters moralske grammatik (1. bogklubudgave, 1. oplag. ed.). Kbh.: Gyldendals Bogklubber. Korsgaard, O. (2007). At slå sig sammen. Om kamp som pædagogisk værdi. In K. O. Nielsen, A-M E. (red.) (Ed.), Pædagogiske værdier og politik. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Kotev, S. (2010). Aikido and Conflict Resolution: What's the Connection? Hentet fra www d på Lennéer-Axelson, B., & Thylefors, I. (1998). Om konflikter hjemme og på arbejdet oversat af Ole Thornye. Kbh.: Hans Reitzel. Mogensen, M. L. (2006). Kampens Æstetik Bevægelsens Poetik (s ). København: Museum Tusculanums Forlag. Nygaard, B. (2010). Foredrag. Kulturmødet på arbejdspladsen interkulturel kompetence som konkurrenceparameter på Professionshøjskolen Metropol d Ottesen, J., & Mogensen, L. Konflikthåndtering - håndbog for hverdagens krigere (1. udgave ed.). Kbh.: Aschehoug. Plenge, N. (2007). Hånd om konflikten : fra sammenstød til løsning (1. udgave, 1. oplag. ed.). Kbh.: Børsen. Rivers, F. (1996). The way of the owl: succeeding with integrity in a conflicted world (1st ed.). [San Francisco]: HarperSanFrancisco. Thøgersen, U. (2006). Krop og fænomenologi : en introduktion til Maurice Merleau-Pontys filosofi (1. e-bogudgave, 1. oplag. ed.). Academica,. Wilken, L. (2006). Pierre Bourdieu (1. udgave. ed.). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Winther, J. (2003). Martin Buber. Kbh.: Anis. Zahavi, D. (2003). Fænomenologi (1. udgave. ed.). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. 7!

13 92)"7'GA'H/.5$).14$%&07/0)10'4$%'#%"3121.0)'

14

15 92)"7'IA'9$70/1'2/.5$).14$%&07/0)10'

16

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Konfliktdefinitioner. Konflikt er modsætninger med affekt på.

Konfliktdefinitioner. Konflikt er modsætninger med affekt på. Konfliktdefinitioner Konflikt er modsætninger med affekt på. Ordet konflikt kommer fra det latinske conflictus, som betyder sammenstød, modsætning en kamp mellem forskellige kræfter. En konflikt er helt

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Konflikter findes alle vegne.

Konflikter findes alle vegne. Konflikter findes alle vegne. Konflikter er et livsvilkår. De er hverken gode eller dårlige. Men måden vi håndterer dem på, bestemmer om de er konstruktive eller destruktive. Det er som udgangspunkt ikke

Læs mere

I kampens hede. Contrazone ved Jens Hyldahl

I kampens hede. Contrazone ved Jens Hyldahl . I kampens hede Formål: At sikre, at følelsesmæssige reaktioner i konfliktsituationer ikke spænder ben for faglighed, men derimod bliver anvendt til opbygningen af tillid i samarbejdsrelationer med henblik

Læs mere

Konflikthåndtering. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: Beboerne / pårørende.

Konflikthåndtering. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: Beboerne / pårørende. Konflikthåndtering 1 2 Konflikthåndtering Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: Beboerne / pårørende Jer selv Jeres kolleger Jeres elever 3 Et kig

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere:

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Konflikthåndtering 2 Konflikthåndtering

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Konflikthåndtering hvordan arbejder vi med at håndtere konflikter i praksis? Temadag for arbejdsmiljøorganisationen i UCL Torsdag d. 8.

Konflikthåndtering hvordan arbejder vi med at håndtere konflikter i praksis? Temadag for arbejdsmiljøorganisationen i UCL Torsdag d. 8. Konflikthåndtering hvordan arbejder vi med at håndtere konflikter i praksis? Temadag for arbejdsmiljøorganisationen i UCL Torsdag d. 8. oktober 2015 Afsæt Organisationer er ikke demokratiske På den ene

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Formålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor

Formålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor DAG 5 Konflikter Formålet med dagen At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor og peer At gøre dig i stand til at nedtrappe konflikter Dagens

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING Børn og unges udvikling af sociale kompetencer og etiske værdier hviler efterhånden mere og mere på skolerne Sociale og etiske værdier er én af

Læs mere

Bevægelse i undervisningen muligheder og udfordringer. Lærerstuderendes landskreds 2015 V/ bevægelseskonsulent Balder Brøndsted

Bevægelse i undervisningen muligheder og udfordringer. Lærerstuderendes landskreds 2015 V/ bevægelseskonsulent Balder Brøndsted Bevægelse i undervisningen muligheder og udfordringer Lærerstuderendes landskreds 2015 V/ bevægelseskonsulent Balder Brøndsted Juraen 34. 15. UndervisningsEden skal ElreFelægges, så eleverne får moeon

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Forumspil om konflikter O M

Forumspil om konflikter O M Forumspil om konflikter T D A O M K E R I Indhold En øvelse, hvor eleverne via forumspil skal bearbejde forskellige konflikter. Forumspil er en velegnet metode til at lære i fællesskab. Som optakt til

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Løs arbejdspladsens konflikter og forebyg mobning! Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. AKON

Løs arbejdspladsens konflikter og forebyg mobning! Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. AKON Løs arbejdspladsens konflikter og forebyg mobning! Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. AKON Evidens for at tillidsbaseret og effektiv konflikthåndterende ledelse på arbejdspladsen forebygger mobning!

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Introduktion Denne test er inspireret af Kilmann s test, som er designet til at fastlægge vores handlemåder i konfliktsituationer

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt?

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? Konflikthåndtering Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? 2 Men hvad er en konflikt? En konflikt kan defineres som en uoverensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. Det kan være

Læs mere

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5.

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5. Velkommen Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 5. Program Dag 5. Velkommen Hvad er anerkendelse Lineær og cirkulær kommunikation Aktiv lytning Frokost kropssprog Konflikter Ikke voldelig

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Konflikter Psykisk arbejdsmiljø

Konflikter Psykisk arbejdsmiljø Konflikter Psykisk arbejdsmiljø Kompetencemål 5 på s. 14 i bogen: - Forstå betydningen af at arbejde med konflikthåndtering Læringsmål: - Du skal kunne fortælle om de forskellige trin i konflikttrappen.

Læs mere

NORDISK IDRÆTSLÆRER KONGRES DANMARK 2007

NORDISK IDRÆTSLÆRER KONGRES DANMARK 2007 NORDISK IDRÆTSLÆRER KONGRES DANMARK 2007 TIRSDAG D. 31. JULI - SØNDAG D. 5. AUGUST 2007 Dansk Idrætslærerforening Gymnasieskolernes Idrætslærerforening KONGRESSENS TEMA KONGRESSENS TEMA ER: AT BYGGE BRO...

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

Fra: Cykler til Senegal Til: Frivillige i u- landsforeninger

Fra: Cykler til Senegal Til: Frivillige i u- landsforeninger Fra: Cykler til Senegal Til: Frivillige i u- landsforeninger Kære frivillige kollegaer Cykler til Senegal har via Projektpuljens oplysningsmidler fået mulighed for at arrangere et 2-dages kursus i samarbejde

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5

Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5 Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5 Læringsmål: Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte

Læs mere

KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE

KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE a. Introduktion til konflikthåndteringsnøglen I Etikos arbejder vi med konflikthåndtering og - mægling på baggrund af etikken og den gode dialog. Vi betragter konflikter som udfordringer

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

DIALOG. Tale TALE. Lærervejledning. Dialog. til BuildToExpress. Dialog. Lytte. Refleksion Tale DIA

DIALOG. Tale TALE. Lærervejledning. Dialog. til BuildToExpress. Dialog. Lytte. Refleksion Tale DIA sion sionrefleksion e Tale Refleksion le Lytte DIALOG TALE Dialog g Dialog RefleksionR TERefleksion R efleksiontale DI Dialog Refleksion Tale DIA Dialog Lærervejledning til BuildToExpress LEGOeducation.com

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Konfliktmægling via mediation

Konfliktmægling via mediation Konfliktmægling via mediation Fra advokat Som advokat har jeg af og til følt, at der har manglet en dimension i de sager, jeg har vundet. Det er klart, at den part, der har tabt sagen, står tilbage med

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes

Læs mere

Konflikter forståelse, håndtering og design

Konflikter forståelse, håndtering og design Konflikter forståelse, håndtering og design Hvem er jeg? - Eva Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Journalistforbund (DJ) - Ansvarlig for AMR s kompetenceudvikling, fastholdelse og motivering - Stress-

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og Konfliktforebyggelse

Psykisk arbejdsmiljø og Konfliktforebyggelse Psykisk arbejdsmiljø og Konfliktforebyggelse Årsmøde 15.3.2016 - Dansk Svømmeteknisk Forbund Oplæg ved Erhvervspsykolog Anja Dahl Pedersen Hvad er psykisk arbejdsmiljø? Forhold på arbejdspladsen: Som påvirker

Læs mere

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer. Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Via foredrag, filmklip og øvelser får eleverne nogle redskaber til at løse konflikter og bekæmpe mobning og dårlig stemning i klasselokalet.

Via foredrag, filmklip og øvelser får eleverne nogle redskaber til at løse konflikter og bekæmpe mobning og dårlig stemning i klasselokalet. Program for VI SKABER FRED! udstilling i Øksnehallen 28.dec. 27.jan. Dato Arrangement 2. jan: Udstillingen åbner 4.jan: AMOK ved Jon K. Lange Tidspunkt: 10.00-12.30 Klassetrin: 4.-6. klasse Varighed: 3

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Konflikter med kunder

Konflikter med kunder Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere