!"##$%&'$('$%)$*' Martin Lykkegaard Mogensen Gerlev Idrætshøjskole Orlovsperiode: D. 1. august 2010 d. 28. februar 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "!"##$%&'$('$%)$*' Martin Lykkegaard Mogensen Gerlev Idrætshøjskole Orlovsperiode: D. 1. august 2010 d. 28. februar 2011"

Transkript

1 !"##$%&'$('$%)$*' Martin Lykkegaard Mogensen Gerlev Idrætshøjskole Orlovsperiode: D. 1. august 2010 d. 28. februar 2011 I min orlov har jeg beskæftiget mig med 3 sammenhængende arbejdsopgaver: 1. Uddannelse i konflikthåndtering 2. Bogprojekt 3. Dvd-projekt Herunder vil jeg give en status på de tre arbejdsopgaver. Hvordan den første arbejdsopgave er gennemført, og hvordan jeg er i gang med at færdiggøre de to sidste. Jeg har vedlagt et bilagsmateriale som dokumentation og inspirationsmateriale for mine højskolekollegaer. +,'-.."//0)10'2'3$/4)23&56/.&0%2/7' Jeg har gennemført uddannelsesmodulet Konflikthåndtering som kulturkompetence på Professionshøjskolen UUC i København, september januar. Dette kursus har givet nye idéer til, hvordan mit fag kampsport kan integreres med konflikthåndtering. Det er blevet mere klart for mig, hvordan at krop, konflikter, kamp, anerkendelse, ritualer og respekt hænger sammen, i kraft af at jeg har modtaget undervisning i nogle teorier og modeller om disse sammenhænge. De perspektiver og idéer jeg har fået via uddannelsesmodulet Konflikthåndtering som kulturkompetence vil være oplagte at inddrage i forhold til højskolers politiforberedende forløb og kultur generelt set. Den kraft, der udfoldes i kampe og konflikter, kan omformes til konstruktiv udvikling, stærkere relationer og almendannelse. I min eksamenssynopsis har jeg skrevet om hvordan. Her anvender jeg nogle teorier og modeller, der kan medvirke til at fremme en kultur og en pædagogik rundt om et fag, der kan håndtere konflikter, således at det fremmer såvel demokratisk dannelse som anerkendelsesdannelse. I de to andre arbejdsopgaver har jeg arbejdet med at diskutere (bogprojektet) og eksemplificere (dvd-projektet) konfliktløsning og dannelsestænkning ud fra en række praktiske forslag til kommunikationsøvelser, kampsportslege og kampøvelser. Hensigten er at skabe et håndgribeligt undervisningsmateriale, der er anvendeligt i højskoleverdenen og andre skoleformer. Bilag 1: Fagbeskrivelse for faget Konflikthåndtering som kulturkompetence Bilag 2: Eksamensbevis for faget Konflikthåndtering som kulturkompetence Bilag 3: Eksamenssynopsis for faget Konflikthåndtering som kulturkompetence

2 8,'9$7#%$:03&' Bogens praksisdel er færdigskrevet. Denne del var noget af det første, jeg gik i gang med i min orlov, idet denne del spiller sammen med mit dvd-projekt. Jeg har fået skrevet meget tekst til bogens teoridel, men der er samtidig et godt stykke vej igen med at få teksten til at hænge bedre sammen. Nogle af de mere rammesættende kapitler betragter jeg som meget tæt på færdige, hvorimod andre kapitler på nuværende tidspunkt kræver en del mere arbejde. Meget af min tid har været brugt på at strukturere og opdele indholdet i kapitler. Arbejdsprocessen har været spændende, men samtidig tidskrævende. Jeg håber på at kunne blive færdig med bogprojektet i september og oktober, hvor jeg har undervisningsfri-periode fra Gerlev. Omvendt vil jeg kun udgive en bog, jeg er tilfreds med så det må tage den tid det tager. Bilag 4: Indholdsfortegnelse for praksisdel (Denne er tænkt som et opslagsregister i bogen) Bilag 5: Bogens indholdsfortegnelse ;,'<*.=#%$:03&' Status er, at alt er optaget. Alt speak er indtalt og indsat i filmen. Fire dele af syv er totalt færdigredigeret. De tre resterende dele er grov-redigeret. Pt. er min videomand rejst til Canada. Når han vender hjem til sommer, kan dvd-projektet afsluttes. Det er omvendt ikke noget, der haster, idet dvd en skal udkomme sammen med bogen. De syv dele på dvd en er de samme som i praksisdelen. Bilag 6: Stillbilleder fra dvd en Med indlemmelsen af demokratisk dannelse i højskolelovens formålsbestemmelse fordres nytænkning og refleksion i forhold til skoleformens brug af dette dannelsesbegreb, og jeg håber, at denne rapport og ikke mindst den bog og dvd, der i fremtiden kommer ud af min orlovsperiode, vil inspirere og give praktisk-pædagogiske idéer såvel bredt i skoleformen som mere specifikt på min egen højskole. Endvidere håber jeg på, at mit arbejde giver anledning til, at jeg inddrages som underviser på idrætshøjskolernes fælles sensommerseminar og/eller som foredrags/workshopsholder på andre højskoler. Interesserede højskolelærere er naturligvis velkomne til at kontakte mig på: Gerlev Idrætshøjskole, d.16. februar 2011!

3

4

5 92)"7';A'E31"(0/11F/$#121'4$%'4"70&'C$/4)23&56/.&0%2/7'1$('3?)&?%3$(#0&0/D0'

6 Indledning Jo mere jeg læser om konflikthåndtering, jo mere tydeligt bliver det for mig, at kampsport og konflikthåndtering har væsentlige og interessante fællestræk. Derudover har jeg igennem mange år erfaret sammenhænge mellem kampsport og konflikthåndtering. Disse sammenhænge og fællestræk skal nu udforskes på en professionsrettet måde. Som10-årig blev jeg meldt ind Aalborg judo klub, hvor min første kamp var i vægtklassen under 30 kg. Selvom det er mange år og kilo siden, er min passion for kampsport kun vokset. Igennem de sidste 11 år har kampsport også været en del af min profession. I 1999 blev jeg ansat til at undervise i kampsport (herunder: kampkunst og selvforsvar) på Gerlev Idrætshøjskole. Siden 2006 har jeg arbejdet som ekstern underviser på Syddansk Universitets idrætsuddannelse til at varetage undervisning i kampsport. Det er en stor udfordring at undervise i kampsport som et almendannende højskolefag og som et uddannelsesfag på SDU, der skal balanceres mellem at være en faglig uddannelse og en pædagogisk rettet uddannelse på SDU. PD-modulet konflikthåndtering som kulturkompetence er en del af min forberedelse til disse to fag. Endvidere håber jeg at kunne være med til at uddanne lærere og pædagoger i konkrete redskaber i forhold til, hvordan man på forskellig vis kan rumme kropslige kampe og konflikter på en konstruktiv måde i pædagogiske sammenhænge. Problemfelt Hvordan kan kampsport som idrætsområde i skolen være med til at fremme konflikthåndtering som kulturkompetence? Afgrænsning, præcisering og metode I denne synopsis er mit fokus, at jeg vil belyse sammenhænge mellem kampsport og konflikthåndtering for derved at besvare problemfeltet. Min metode er at opstille teorier og modeller, der er anvendelige i forhold til at arbejde med en kropsfænomenologisk form for konflikthåndtering i kampsport som en del af skoleidrætten. Maurice Merelau-Pontys kropsfænomenologi forsøger at ophæve en af de mest sejlivede dualismer i vestlig filosofi, nemlig den mellem bevidsthed og krop. Denne tilgang stemmer overens med den kropslige form for konflikthåndtering, jeg gerne vil arbejde med, samt de dele af den østlige kampfilosofi jeg vælger at inddrage her i synopsen. 1!

7 Begrebsafklaring og -anvendelse Konflikt: Stammer etymologisk set fra det latinske conflictus, hvilket betyder sammenstød, modsætning en kamp mellem forskellige kræfter. Konfliktforskeren De Bono foreslår i forlængelse deraf en neutral definition: En konflikt er en kollision mellem interesser, vurderinger, handlinger eller indstillinger (De Bono i Lennéer-Axelson & Thylefors, 1998, s.11). Endvidere arbejder jeg ud fra: - at konflikter ikke nødvendigvis er destruktive, men også kan være konstruktive. - at konflikthåndtering også omfatter det forebyggende arbejde. Sport: Kropslig konkurrence efter et internationalt regelsæt, hvor essensen er, at man kan måle hvem, der er mest effektiv - vinderen. Idræt: Det nordiske ord idræt stammer fra gerning, håndværk og anerkendelse (Rønholt & Peitersen, 2010). I vores samfund er der en udbredt enighed om, at kampen i sport kan medføre en form for dannelse, som bl.a. omhandler dyder som mod og mådehold, respekt og anerkendelse af modstanderen (Arnold, 1997, s.7). På den anden side kan man i medierne jævnligt opleve sport, der medfører brutalitet, snyd og eksklusion. Ud fra det perspektiv er det nærliggende at slå fast, at idrætsundervisning i skolen ikke er det samme som sport som underholdnings-industri. Kampsport som idræt i skolen. Ud fra min overbevisning, og erfaringer, kan en hård kamp i kampsport være forenelig med en høj etik, fair-play og gensidig anerkendelse. Det kræver dog pædagogiske og didaktiske refleksioner af kampsport, idræt og sport - samt en etisk sortering af det kampsportsfaglige mulighedsfelt. Kampsport skal som idræt i skolen bidrage til menneskelig og kulturel udvikling ved at gøre idrætten mere kulturel og kulturen mere kropslig. Det handler om, at idræt i skolen skal vedkende sig sin rolle som et bredt almendannede fag og ikke nøjes med at reducere sig selv til sundhedsmæssigt nyttefag. Legitimering af kampen i skolen Professor i pædagogisk filosofi Ove Korsgaard pointerer, at det er en uklog pædagogik at tage afstand fra enhver form for kamp, fordi der i kampens væsen findes et dannelsesmæssigt og demokratisk potentiale. Han argumenterer for, at velmenende reformpædagoger i 70 erne og 80 erne ødelagde vores forståelse af kamp, fordi de dogmatisk og unuanceret betragtede kamp som motiveret af ærgerrighed og egoistiske interesser. Reformpædagogerne forstod ikke kampens potentiale, fordi de undlod at skelne mellem destruktive og livgivende former for kamp. Det fælles udgangspunkt for kamp i kampsport og den ideelle politiske kamp i et 2!

8 demokrati er, at der skal være respekt og en anerkendelse tilstede mellem de kæmpende parter. For at nuancere forståelsen af sammenhængen mellem en kamp i kampsport og en kamp i et demokrati, så er det vigtigt at forstå det fællestræk, at de ikke bygger på konflikt eller konsensus alene, men på en vedvarende spænding mellem konflikt og konsensus. På baggrund af dette forhold argumenterer Korsgaard for, at opdragelse og dannelse må bygge på samme spænding for at være demokratisk (Korsgaard, 2007, s.146). Det at danne til demokrati omfatter det at lære at omgås mennesker, man er uenige med, på en civiliseret måde, hvilket kampene i kampsport rummer et potentiale til at arbejde med på en konkret måde. Synoptisk opstillede teorier Teori: Sag og relation. I forhold til at præcisere, hvordan kampsport som idrætsområde i skolen kan være med til at fremme konflikthåndtering som kulturkompetence, er det frugtbart at skelne mellem sag og relation. I kampsport kan man øve sig i at have en uoverensstemmelse med sin makker. Sagen, man er uenige om, er det ønskelige udfald af kampen. Det bemærkelsesværdige potentiale ved kampsport er, at de to makkere kan erfare at bevare en god relation, selvom de er uenige om sagen. Teori: Krops- og mavefornemmelse for konflikter / Gå Slå Stå. Optakten til en konflikt mærkes først i kroppen. I kampsport kan man øve sig i at lytte til sin krops signaler (Ottesen & Mogensen, 2006). Ligesom man kan øve sig i at vise fred med kroppen, gennem kropssprog og grounding. Vi har lettere ved at være i balance, hvis vi er centrerede, ifølge Østens filosofi. Dér er krop og sjæl ikke adskilte som i Vestens menneskesyn. I den udprægede konfliktsituation som en kamp er, er det særlig vigtigt ikke at blive ophidset, opskræmt, forstyrret, ude af sig selv eller nedtrykt. Den der mister sit centrum, mister kontrollen over sig selv. Det gælder fysisk som psykisk (Lennéer-Axelson & Thylefors, 1998, s.31). I kampsport kan man øve sig i at stå og bevare balancer. I kampsport lærer man at erkende konflikter, konfrontere dem og møde modstanderen. Når man kæmper, bevarer man kontakten, hvorved man er i stand til at udveksle (Hammerich & Frydenlund, 2009, s. 53). Teori: Kampsportsfilosofien om tori og uke / Alex Honneth. I den østlige kampsportsfilosofi betragtes den angribende part som Tori den som giver og den der bliver angrebet som Uke den som tager. Kampen er på den måde en form for gensidig og fortløbende vejledning, hvor de to makkere bygger hinanden op i fællesskab (Bonde, 1989; 3!

9 Mogensen, 2006). I følge Alex Honneth kan at ingen blive ét selv - for sig selv. For at få anerkendelse, må man vise - og gives mulighed for at vise - hvad man kan: Og det kan kun ske i interaktion og vekselvirkning med andre (Honneth, 2006). Teori: Selvindsigt og konfliktstil. Blakes og Moutons model om konfliktstile kan anvendes i kampsport i skolernes idrætsundervisning til at italesætte vigtigheden af at have omsorg for egne og makkerens interesser på samme tid. Derudover kan man med udgangspunkt i modellen bevidstgøre børn og unge om deres individuelle konfliktstile, hvilket gør det nemmere for dem at arbejde med deres personlige konfliktstil (Lennéer-Axelson & Thylefors, 1998, s.78). Selvindsigten er et vigtigt element i den konstruktive konflikthåndtering. Modellen viser indirekte at den konkurrerende konfliktstil, hvor eleverne kun har blik for egne interesser, udgør den centrale udfordring for kampsport i skolen. Endvidere anskueliggøre modellen det uholdbare ved en undvigende og en tilpassende konfliktstil i kampsports kamp - og i mange andre af livets udfordringer. Teori: Vind-vind / Kampfællesskab / Galtungs appelsinlund. Selv om kampsport i skolen umiddelbart kan ligne en sportsaktivitet, hvor det kun handler om at vinde, så behøver det ikke være sådan. I ethvert godt kampfællesskab vil man skiftes til at vinde over og tabe til hinanden, uden at udfaldet af kampene er aftalt på forhånd. Denne gensidige udveksling af sejre og nederlag vil på den lange bane skabe et vind-vind kampfællesskab, hvor alle lærer noget. Indenfor konflikt- og fredsforskning har Johan Galtungs på smuk vis illustreret lignende perspektiv med en historie om to drenge, der slås om en appelsin. Løsningsmetoder Vind-tab Tab-vind Kompromis Stilstand Tab-tab Overskridelse Vind-vind To drenge slås om en appelsin (Galtung) Den ene dreng får appelsinen, den anden bliver vred og pønser på hævn. Den anden dreng får appelsinen, den første dreng bliver vred og pønser på hævn. Hver dreng får en halv appelsin, og hver dreng bliver kun delvist tilfreds. Appelsinen bliver smidt væk, og ingen får noget. Drengene presser appelsinen, deler saften, sår kernerne i en ny fælles appelsinlund, og nyder frugterne og lunden i fællesskab fremover. To børn der kæmper en kamp i kampsport Den ene dreng dominerer fuldstændigt og er ligeglad med sin makker. Den anden dreng dominerer fuldstændigt og er ligeglad med sin makker. De aftaler hvem der skal vinde på forhånd - og kæmper reelt ikke og bliver kun delvis tilfredse. De får ikke lov til at kæmpe. De lærer, at man her i livet både vinder og taber. De erkender, at de kan lære af hinanden ved at kæmpe. Model inspireret fra foredrag af Bjørn Nygaard om Kulturmødet på arbejdspladsen interkulturel kompetence som konkurrenceparameter. Professionshøjskolen Metropol d !

10 Konklusion Kampsport kan som idrætsområde i skolen være med til at fremme konflikthåndtering som kulturkompetence, fordi vi i kampsport kan lære:! at omgås mennesker, man er uenige med, på en civiliseret måde. At man går efter bolden og ikke efter manden.! vigtigheden af fokus på grounding og kropslighed i forhold til at håndtere konflikter.! at blive stående og bevare kontakten i konflikter, således at man er i stand til at udveksle.! at kampen kan være en gensidig og fortløbende vejledning, hvor man i fællesskab udvikler hinanden. Begreberne Tori og Uke kan inddrages i den sammenhæng.! selvindsigt om egen konfliktstil.! at vi vinder sammen på den lange bane, hvis vi indgår i et kampfællesskab. Selvom kampsport i skolen først og fremmest er et meget kropsligt fag, så er det vigtigt at huske på, at man som idrætslærer er forpligtet til at italesætte, og lære eleverne at italesætte, hvordan vi/de beskæftiger sig med indholdet i idrætsundervisningen. I denne synopsis har jeg vist, at teorier fra konflikthåndtering er et emancipatorisk potentiale til at åbne for nye sider af kampsport i skolen måske endda idrætsundervisning generelt. Perspektivering Jeg vil argumentere for, at kampsport i skolen kan indeholde et potentiale, der i et større perspektiv kan danne modvægt til den, ud fra min mening, aktuelle og uhensigtsmæssige konkurrenceorientering af skolen. Her tænker jeg især på det voldsomme fokus på individuel optimering i særdeleshed i form af tests og evalueringer. For mig handler konkurrenceevne ikke om enhver er sin egen lykkes smed, men om hvordan vi kæmper sammen. Jeg tror på, at den praktiske erfaring med kampsport i idrætsundervisningen og en italesættelse deraf kan give børn og unge en sociologisk fantasi, der sætter dem i stand til at se sammenhængen mellem deres lille kamp og kampen i det store samfund. Herunder vigtigheden af, at vi behandler hinanden med omsorg og respekt og at vi har brug for hinanden både i og efter vores kampe - uanset om de er kropslige eller verbale. Et endnu mere vidtgående perspektiv for kampsport som et pædagogisk værktøj kunne være at inddrage kampsport som en form for opdragelse til ikke-vold. Dels ved hjælp af de aspekter jeg har nævnt her i konklusionen, men også fordi unge i kampsport vil kunne lære at drage omsorg for hinanden på en legitim maskulin måde og lære at kroppen er sårbar. 5!

11 Bilag 1: Udtryk af indtryk I et forsøg på at komme tæt på børn og unges oplevelse af kampen i kampsport vil jeg her vise to udtryk af indtryk. De er udført af højskoleelever, indenfor fem minutter efter en lektion i kampsport. Jeg håber det giver en praksis-nær oplevelse af hvilke potentialer der kan være i kampsport og konflikthåndtering som idræt i skolen. 6!

12 Litteratur Arnold, P. J. (1998). Sport, ethics and education. London: Cassell. Bonde, H. (1989). Judo - den milde vej (1. udgave, 1. oplag. ed.). Valby: Borgen. Erlendsson, O. K. (2009). Frihed - helt konkret : lille bog om frihed, lighed og broderskab. Kbh.: Books on Demand. Hammerich, E., Frydensberg, K. (2009). Konflikt og kontakt om at forstå og håndtere konflikter (2. udgave ed.). Højbjerg: Hovedland i samarbejde med Center for konfliktløsning. Hangaard Rasmussen, T. (2004). Kroppens filosof : Maurice Merleau-Ponty. Brøndby: Semi-forlaget. Honneth, A. (2006). Kamp om anerkendelse : sociale konflikters moralske grammatik (1. bogklubudgave, 1. oplag. ed.). Kbh.: Gyldendals Bogklubber. Korsgaard, O. (2007). At slå sig sammen. Om kamp som pædagogisk værdi. In K. O. Nielsen, A-M E. (red.) (Ed.), Pædagogiske værdier og politik. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Kotev, S. (2010). Aikido and Conflict Resolution: What's the Connection? Hentet fra www d på Lennéer-Axelson, B., & Thylefors, I. (1998). Om konflikter hjemme og på arbejdet oversat af Ole Thornye. Kbh.: Hans Reitzel. Mogensen, M. L. (2006). Kampens Æstetik Bevægelsens Poetik (s ). København: Museum Tusculanums Forlag. Nygaard, B. (2010). Foredrag. Kulturmødet på arbejdspladsen interkulturel kompetence som konkurrenceparameter på Professionshøjskolen Metropol d Ottesen, J., & Mogensen, L. Konflikthåndtering - håndbog for hverdagens krigere (1. udgave ed.). Kbh.: Aschehoug. Plenge, N. (2007). Hånd om konflikten : fra sammenstød til løsning (1. udgave, 1. oplag. ed.). Kbh.: Børsen. Rivers, F. (1996). The way of the owl: succeeding with integrity in a conflicted world (1st ed.). [San Francisco]: HarperSanFrancisco. Thøgersen, U. (2006). Krop og fænomenologi : en introduktion til Maurice Merleau-Pontys filosofi (1. e-bogudgave, 1. oplag. ed.). Academica,. Wilken, L. (2006). Pierre Bourdieu (1. udgave. ed.). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Winther, J. (2003). Martin Buber. Kbh.: Anis. Zahavi, D. (2003). Fænomenologi (1. udgave. ed.). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. 7!

13 92)"7'GA'H/.5$).14$%&07/0)10'4$%'#%"3121.0)'

14

15 92)"7'IA'9$70/1'2/.5$).14$%&07/0)10'

16

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere:

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Konflikthåndtering 2 Konflikthåndtering

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5.

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5. Velkommen Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 5. Program Dag 5. Velkommen Hvad er anerkendelse Lineær og cirkulær kommunikation Aktiv lytning Frokost kropssprog Konflikter Ikke voldelig

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt?

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? Konflikthåndtering Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? 2 Men hvad er en konflikt? En konflikt kan defineres som en uoverensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. Det kan være

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Konflikter forståelse, håndtering og design

Konflikter forståelse, håndtering og design Konflikter forståelse, håndtering og design Hvem er jeg? - Eva Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Journalistforbund (DJ) - Ansvarlig for AMR s kompetenceudvikling, fastholdelse og motivering - Stress-

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Forumspil om konflikter O M

Forumspil om konflikter O M Forumspil om konflikter T D A O M K E R I Indhold En øvelse, hvor eleverne via forumspil skal bearbejde forskellige konflikter. Forumspil er en velegnet metode til at lære i fællesskab. Som optakt til

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Udfold dit talent VIA Efter- og videreuddannelse. VIA University College. Konference om vilde lege

Udfold dit talent VIA Efter- og videreuddannelse. VIA University College. Konference om vilde lege Udfold dit talent VIA Efter- og videreuddannelse VIA University College Konference om vilde lege Idræt og bevægelses konference Konferencen: Idræt og bevægelseskonference om vilde og farlige lege Der bliver

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Via foredrag, filmklip og øvelser får eleverne nogle redskaber til at løse konflikter og bekæmpe mobning og dårlig stemning i klasselokalet.

Via foredrag, filmklip og øvelser får eleverne nogle redskaber til at løse konflikter og bekæmpe mobning og dårlig stemning i klasselokalet. Program for VI SKABER FRED! udstilling i Øksnehallen 28.dec. 27.jan. Dato Arrangement 2. jan: Udstillingen åbner 4.jan: AMOK ved Jon K. Lange Tidspunkt: 10.00-12.30 Klassetrin: 4.-6. klasse Varighed: 3

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Køreplan for pædagogisk personale

Køreplan for pædagogisk personale Køreplan for pædagogisk personale 1 Formål: - At medarbejderne bliver fortrolige med fortrinsvis nye regler for magtanvendelse herunder hvornår de kan anvendes. - At medarbejderne diskuterer dilemmaer

Læs mere

Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og få kendskab til konfliktdesign i organisationer

Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og få kendskab til konfliktdesign i organisationer BESKRIVELSE AF OVERBYGNINGSUDDANNELSE Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og få kendskab til konfliktdesign i organisationer Dette forløb udbydes til de

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1 De 4 et udviklingsprojekt for de tyske børnehaver i Uge, Tinglev, Ravsted, Bylderup : At lære at lære en ny fælles fremtid Mål: At give grobund for fortsat praksisudvikling af institutionerne At fremme

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Pædagogisk Superstjerne Program

Pædagogisk Superstjerne Program Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og lære at implementere konflikt design i organisationer

Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og lære at implementere konflikt design i organisationer BESKRIVELSE AF OVERBYGNINGSUDDANNELSE Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og lære at implementere konflikt design i organisationer Dette forløb udbydes til

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;Ind

Forældreundersøgelse. Om dig. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;Ind Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højte fuldførte uddannelse? a. Folkkole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Uddannelse og professionel fodbold

Uddannelse og professionel fodbold Uddannelse og professionel fodbold Match eller mismatch? Emil Bekker Ousager, professionel fodboldspiller i OB Disposition Introduktion Personligt uddannelsesforløb og fodboldkarriere Et (subjektivt) øjebliksbillede

Læs mere

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN CSA GÅ-HJEM-MØDE 26. MAJ 2015 OLE H. SØRENSEN, AALBORG UNIVERSITET, INSTITUT FOR ØKONOMI OG LEDELSE Forskningsmæssige udgangspunkter Forskning om kerneopgaven har blandt andet udgangspunkt

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

UBAK og idræt. Udarbejdet af Jette Gøth, Februar 2013. Hagelskærvej 40 7430 Ikast tlf. 97 25 24 99 info@isi.dk www.isi.dk

UBAK og idræt. Udarbejdet af Jette Gøth, Februar 2013. Hagelskærvej 40 7430 Ikast tlf. 97 25 24 99 info@isi.dk www.isi.dk UBAK og idræt Udarbejdet af Jette Gøth, Februar 2013 Hagelskærvej 40 7430 Ikast tlf. 97 25 24 99 info@isi.dk www.isi.dk 2 Indhold Forord 3 Indledning 4 Definition af UBAK 6 Faglighed og det almene 8 UBAK

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Trap ned. lær at takle konflikter

Trap ned. lær at takle konflikter Trap ned lær at takle konflikter Indholdsfortegnelse 1. Konfliktfyldte kundesituationer Side 3 2. Konflikttrappen Side 7 3. Redskaber til konflikthåndtering Side 12 4. Ikke alle konflikter kan løses Side

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion 5 Spørgeteknik Dias 1/11 Spørgeteknik Formålet med denne lektion er at forstå værdien af at stille gode og nyttige spørgsmål at kende forskel på nyttige og unyttige spørgsmål at øve at stille nyttige

Læs mere

Floorballens omdømme afhænger af spillernes, dommernes, trænernes, ledernes og tilskuernes opførsel på og udenfor banen

Floorballens omdømme afhænger af spillernes, dommernes, trænernes, ledernes og tilskuernes opførsel på og udenfor banen - -ETISKE REGLER FOR Lyngby Floorball Forening(LFF) - - Floorball er bygget op omkring en række skrevne og uskrevne etiske spilleregler, der er meget væsentlige at holde fast i: Fairplay, respekt for modstanderne,

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Forumteatret Prisme Konflikthåndterings kursus

Forumteatret Prisme Konflikthåndterings kursus Forumteatret Prisme Konflikthåndterings kursus TID: Kurset varer 2 dage. 30. og 31. Oktober Begge dage; Kl. 9-16 STED: Dansk Skuespillerforbunds hus. Tagensvej 85, 3. sal 2200 Kbh. N PRIS: 1500 kr. Når

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling 44886 Udviklet

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Stomp rytme og bevægelse

Stomp rytme og bevægelse Stomp rytme og bevægelse Stomp er spændende og anderledes rytmisk undervisning med sjove og udfordrende rytmer. Du bliver udfordret og får mulighed for at slippe hæmningerne og grine løs, når din indre

Læs mere

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Boldbasis

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Boldbasis [Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Boldbasis 2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 GRUNDLÆGGENDE PÆDAGOGISKE PRINCIPPER... 4 FOKUS PÅ TYDELIGE MÅL... 4 UNDERVISNINGENS ORGANISERING...

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00. Temadag konflikthåndtering. Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis

Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00. Temadag konflikthåndtering. Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00 Temadag konflikthåndtering Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Temadag Konflikthåndtering Tirsdag den

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere