Kandidatuddannelse i lyd- og musikteknologi Aalborg Universitet

Transkript

1 Kandidatuddannelse i lyd- og musikteknologi Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2013

2 Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 16 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi består af en kernefaglig ekspert og en aftagerrepræsentant. Kernefaglig ekspert Lena Petersson, lektor, Computer Science and Engineering, Chalmers Tekniska Högskola Lena Petersson har været ansat som lektor ved Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg siden Hun har sin grunduddannelse fra Lunds Universitet og aflagde i 1992 eksamen som teknisk doktor i tillempet elektronik. Lena Petersson har undervist og forsket ved California Institute of Technology i perioden og forsket ved Information Sciences Institut ved University of Southern California i perioden Hendes forsknings- og undervisningsområde er metoder for analog og digital elektronikkonstruktion. Lena Peterson har endvidere været programansvarlig for civilingeniørprogrammet i elektroteknik i perioden på Chalmers. Siden 2008 har hun været uddannelsesområdeleder for Skolan för elektroteknik, datateknik, IT och industriell elektronik og har i forbindelse hermed deltaget i udviklingen og driften af masterprogrammet - Embedded electronic systems design. Aftagerrepræsentant Jan Bøgh, freelance telecom konsulent Jan Bøgh er uddannet civilingeniør i systemkonstruktion med speciale i telekommunikation fra Aalborg Universitet og har siden 1988 arbejdet i en række danske og internationale telekommunikationsvirksomheder, herunder Jysk Telefon og Telenor/Sonofon. Jan Bøgh har i mere end 10 år haft ledende positioner senest som product director i den kinesiske virksomhed Huawei Technologies. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 16. august 2013 modtaget supplerende dokumentation vedr.: - Bredden i aftagerinddragelsen og opfølgning på aftagermøde - De studerendes tilknytning fagmiljøerne og organisering af undervisningen i hhv. Aalborg og København samt samlæsning med andre uddannelser - Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og uddannelsens niveau, indhold af specifikke kurser - Eventuelle retskravsbachelorer til kandidatuddannelsen. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 27. september 2013 Høringssvar modtaget 11. oktober

6 Kriterium 1 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at de involverede aftagere ikke i tilstrækkelig grad repræsenterede uddannelsens erhvervssigte. Vurderingen er ændret, fordi universitetet i høringssvaret har redegjort for udvælgelsen af aftagerne og deres uddannelses- og erhvervsmæssige relevans for at kunne forholde sig til uddannelsen. Vurderingen af kriterium 1 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Sagsbehandling afsluttet 29. oktober 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. november

7 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne på tilfredsstillende vis. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Universitetet har haft en solid proces, inddraget relevante aftagere, og der er sandsynliggjort et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Uddannelsen baserer sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetets beskrevne kvalitetssikringssystem er velfungerende og vil fremover kunne medvirke til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 7

8 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen skal udbydes i Aalborg og København Sprog Undervisningen vil foregå på engelsk Hovedområde Uddannelsen hører under det teknisk-videnskabelige hovedområde Antal forventede studerende 40 studerende i København og 15 studerende i Aalborg per år. Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2014 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 8

9 Uddannelsens kompetenceprofil The graduate of the Master s programme: Knowledge - has in-depth knowledge and understanding of issues within the areas of sound and music technology and design. - can understand and, on a scientific basis, reflect on the technical, organizational and market drivers in sound and music technology as well as the interplay between technology, market and user issues - can analyze sound and music computing s knowledge, theory, methodologies and practice, and identify scientific issues Skills - ability to synthesize scientific methods, tools and general skills within the field of sound and music computing. - ability to evaluate and select among relevant scientific theories, methods, tools and general skills and, on a scientific basis, advance new analyzes and solutions within the subject areas - ability to synthesize research-based knowledge and discuss professional and scientific problems with both peers and non-specialists - ability to synthesize knowledge in scientific writing: articles, reports, documentation, etc. - ability to analyze and select among relevant theories, technologies and methods for development of sound and music technology solutions and services - can analyze different technologies for optimal selection - can analyze the research potential or the market, ethical and regulatory framework for application of the technologies Competencies - ability to apply acquired knowledge in research, innovation and entrepreneurship that can be used to explore and exploit the great potential of new media technologies with an engineering approach - ability to synthesize acquired knowledge creatively and innovatively to identify and propose new opportunities and develop services/solutions, which can empower the users and assist them in solving their current and future tasks on a daily basis - ability to synthesize project work and problem based learning in a global/multicultural environment ability to apply knowledge to independently initiate and implement discipline-specific and interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility - ability to synthesize knowledge and independently take responsibility for own professional development and specialization - apply acquired knowledge in mediating collaborations and exchange between development- and business-related functions in organizations (Studieordning, s. 3-4). 9

10 Uddannelsens struktur (Dokumentationsrapport, s. 21). De to første semestre består af et projekt på 15 ECTS-point samt tre fagelementer á 5 ECTS-point. På 3. semester kan den studerende vælge mellem fire forløb: - Forløb A udgøres af et kursus på 5 ECTS-point samt et traditionelt projekt med aflevering af enten en rapport eller en videnskabelig artikel, og et valgfag fra en anden uddannelse. - Forløb B består af et praktikophold ved en virksomhed afsluttet med aflevering af og eksamination i en praktikrapport - Forløb C er et studieophold ved et andet universitet. - Forløb D giver den studerende mulighed for at påbegynde sit afgangsprojekt allerede på 3. semester, hvorved specialet gennemføres på 3. og 4. semester og har et samlet omfang på 60 ECTS-point. 4. semester indeholder en projektenhed på 30 ECTS-point, som udgør kandidatspecialet. 10

11 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Universitetet besluttede i 2012 at ansøge om akkreditering af en civilingeniøruddannelse i lyd- og musikteknologi. Uddannelsen har til formål at give de studerende en kombination af tekniske og designmæssige kompetencer inden for lyd- og musikteknologi. I forbindelse med udviklingen af uddannelsen blev der nedsat en intern arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra ledelsen og forskere fra de involverede forskningsmiljøer. Udkast til uddannelsens indhold og kompetenceprofil er løbende blevet diskuteret på forskellige ledelsesniveauer på Aalborg Universitet (AAU), inden uddannelsen er blevet endelig godkendt af rektoratet i april Uddannelsesforslaget er blevet forelagt skolens aftagerpanel i maj 2012 og en dialoggruppe i marts Derudover har universitetet bedt eksterne interessenter (universitetskontakter, aftagere og repræsentanter fra netværk) besvare spørgsmål om uddannelsens indhold, profil og relevans på arbejdsmarkedet. Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Af uddannelsens kompetenceprofil fremgår det bl.a., at uddannelsens dimittender har et indgående kendskab til lyd- og musikteknologi. De studerende skal kunne beskrive, analysere, syntetisere, transformere og producere lyd og musik og kunne anvende de teknologier og processer, som understøtter lyd- og musikskabelse. I løbet af uddannelsen får de studerende indsigt i emner såsom datamodellering, signalbehandling, mønstergenkendelse, lydteknik, perception, kognition og interaktive systemer (Ansøgning, s. 18). Uddannelsen retter sig særligt imod lyd- og musikdrevet innovation samt viden og kompetencer særligt målrettet industrien (Ansøgning, s. 8). Dimittenderne vil kunne finde beskæftigelse i virksomheder, som udvikler, producerer eller anvender lydteknologi, fx virksomheder der har at gøre med høreapparater, multimedieproduktion, musikudstyr, kommunikationsteknologi, Hi-Fi-udstyr, spiludvikling, måleudstyr og forskningsinstitutioner, biblioteker og konservatorier. Konkret vil dimittenderne kunne finde beskæftigelse i virksomheder som Bang & Olufsen, RTX, T.C. Electronic, Delta, Terma, Sennheiser Communications, Dicentia, Carl Martin, T-Rex Engineering, AM3D, DR og IO Interactive. Dimittenderne vil kunne udvikle og teste programmer og udstyr til behandling af lyd (særligt i interaktive sammenhænge), indgå i produktion af lyd og i udvikling af nye forretningsmuligheder og -koncepter inden for musik og lyd. Dimittenderne vil desuden ifølge universitetet være særligt egnede til at varetage opgaver, der kræver dyb teknisk indsigt, men som også forudsætter forståelse for og viden om brugerne og de kreative aspekter (Ansøgning, s. 2). Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at der er en velbeskrevet sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse De beslægtede uddannelser kan kategoriseres inden for tre grupper: - Ingeniøruddannelser med specialisering inden for akustik og medieteknologi - Lyddesignuddannelser med fokus på lyddesign og lydteknologi 11

12 - Konservatorieuddannelser med fokus på musikkomposition og performance Universitetet har udarbejdet et skema over de beslægtede uddannelser og anført forskelle og ligheder ud fra parametrene lydprocessering, musikkognition, lydperception interaktion og statiske analysemetoder. Universitetet anerkender, at der er ligheder mellem elementer i eksisterende uddannelser og uddannelsen i lydog musikteknologi. Kendetegnende for de beslægtede uddannelser er dog, at de enten har fokus på lyddesign, udvikling af teknologi eller musikkomposition og performance. For eksempel er teknologiudvikling centralt for uddannelsen i digital medieteknologi (DTU), men der er kun et enkelt kursus inden for lyd. Universitetet konkluderer på baggrund af sammenligningerne, at uddannelsen i lyd- og musikteknologi giver en profil som ikke opnås på de andre uddannelser (Ansøgning, s. 7-8). Uddannelsen i medialogi, som udbydes af universitetet i både Aalborg og København, har en specialisering inden for Sound and Music. Universitetet redegør for, at denne specialisering lukkes i forbindelse med godkendelsen af uddannelsen i lyd- og musikteknologi (Ansøgning, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer, at den ansøgte uddannelse adskiller sig fra specialiseringen i lyd og musik på kandidatuddannelsen i medialogi ved at være en civilingeniøruddannelse, mens medialogi er en naturvidenskabelig uddannelse. Universitetet redegør for, at jobfunktionerne, som uddannelsens dimittender vil skulle varetage, pt. varetages af personer med en teknisk baggrund (fx ingeniør i akustik eller signalbehandling) eller en kreativ baggrund (musiker eller designer): Inden for den traditionelle lydteknologiske industri i Danmark er der hovedsageligt tale om folk med en baggrund inden for akustik eller signalbehandling. Begge disse felter har traditionelt ligget under svagstrømselektronik i Danmark, og de har derfor en meget stærk forankring i elektronik. For begge gælder det, at viden om musik ikke indgår uddannelsen samt, at der ikke er fokus på de kreative og interaktive aspekter. Hvad angår de mere kreative aspekter, så varetages de pt. hovedsageligt enten af folk med en baggrund inden for musik eller design, og disse mangler således de tekniske kompetencer til at kunne lave udvikling af ny teknologi. Uddannelsens dimittender vil ifølge universitetet kunne forene disse aspekter (Ansøgning, s. 2). Følgende ledighedstal er relevante for den ansøgte uddannelse (tabellen er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution på baggrund af oplysninger fra Hovedområdet på landsplan % % % Det tekniske hovedområde dækker dog over mange forskellige fagligheder og dermed også mange forskellige arbejdsmarkeder. Derfor henviser universitetet til en opgørelse fra arbejdsløshedskassen IAK, der opgør ledigheden for deres medlemmer: (Ansøgning, s. 9). Universitetet henviser desuden til det fremtidige behov for ingeniører, som bl.a. IDA, FIVU, DI har beskrevet i faglige rapporter. Derudover betyder integrationen af lyd i stadigt flere produkter, at der formentlig vil være en øget global efterspørgsel efter viden om lyd og lydteknologi (Ansøgning, s. 11). Akkrediteringspanelet vurderer, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. 12

13 Involvering af interessenter Intern proces på AAU Ved ansøgning om nye uddannelser anvender Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet et skema med en række oplysninger om den påtænkte uddannelse. Skemaet fungerede som udgangspunkt for diskussioner i fagmiljøet og mellem studie- og institutledere om uddannelsesforslaget i juli/august Uddannelsesforslaget blev indsendt til fakultetet 1. september 2012 (Ansøgning, s. 6). For uddannelsen i lyd- og musikteknologi blev der nedsat en intern arbejdsgruppe bestående af skoleleder, studienævnsformand og forskere fra forskningsgrupperne Sound and Music Computing Copenhagen og Audio Analysis Lab (Ansøgning, s. 14). I efteråret 2012 og foråret 2013 har uddannelsesforslagene været et hyppigt punkt på dagsordenen på de faste møder mellem prodekanen og studieledere og til dekanatmøderne. På møderne mellem prodekan og studieledere blev uddannelsens samfundsmæssige behov, erhvervssigte, arbejdsmarkedssituation, beslægtede uddannelser drøftet. Udfaldet af denne vurdering afgjorde, hvorvidt og hvordan, der blev arbejdet videre med det enkelte uddannelsesforslag (Ansøgning, s. 5). Uddannelsesforslagene var på direktionsmødet 8. oktober 2012, hvor direktionen forholdt sig til titel, niveau, campus, sprog, ønsket opstartstidspunkt, uddannelsens formål og fagområde, erhvervssigte/relevans, forskningstilknytning og beslægtede uddannelser i Danmark og på AAU. Direktionen valgte på denne baggrund, hvilke uddannelser AAU skulle arbejde videre med. I slutningen af 2012 og i begyndelsen af 2013 blev der afholdt opstartsmøder mellem de ansøgningsansvarlige i fagmiljøerne, studielederen og fakultetet, hvor den videre proces med udviklingen af uddannelsen blev fastlagt, herunder inddragelsen af eksterne interessenter. I marts 2013 blev udkast til studieordning gennemgået og kvalitetssikret på skole- og fakultetsniveau. Herefter blev studieordningen tilpasset af den ansøgningsansvarlige, inden studieordning og ansøgning om godkendelse og akkreditering blev kvalitetssikret af fakultetet i april. I slutningen af april forholdt prodekanen sig til det endelige ansøgningsmateriale og studieordningen, og materialet blev herefter endeligt godkendt af rektoratet (Ansøgning s. 6). Uddannelsen er blevet diskuteret i studienævnet for medieteknologi den 13. februar Studienævnet havde i den forbindelse nogle konkrete forslag til justeringer til kompetenceprofilen og flere læringsmål, samt holdninger til ECTS-vægt og prøveformer (Bilag 1G). Studienævnet og det akademiske miljø har desuden diskuteret muligheden for en toning af allerede eksisterende uddannelser på Aalborg Universitet. Specialiseringen Sound and Music på kandidatuddannelsen i medialogi blev anset som utilstrækkelig, da en stor del af modulerne havde en generel karakter og ikke ledte til den ønskede kompetenceprofil. Universitetet vil derfor ikke længere udbyde specialiseringen i Sound and Music. En klar forskel mellem den naturvidenskabelige medialogiuddannelse og den ansøgte uddannelse er vægtningen på teknologi. Det har været centralt for ledelsen at signalere et stærkt fokus på teknologi i såvel uddannelsens titel som indhold (Ansøgning, s. 5). Inddragelse af eksterne aftagere og interessenter Der er blevet afholdt et aftagerpanelmøde ved Skolen for Informations- og Kommunikationsteknologi 11. maj Følgende personer deltog på mødet: - Henrik Weide, Lead Developer, Progressive Media - Brian Jørgensen, Senior Software Developer, Telenor A/S - Troels Emil Kolding, Afdelingschef, Nokia Siemens Networks - Claus Siggaard Andersen, Head of Project, Detica GCS - Søren Bech, Senior Specialist, Bang & Olufsen A/S (Ansøgning, s. 3). På mødet blev uddannelsesforslaget præsenteret, herunder baggrunden og motivationen for den ansøgte uddannelse. Aftagerpanelet var af den opfattelse, at lyd skal defineres og differentieres fra universitetets ud- 13

14 dannelse i akustik (Bilag 1B). Universitetet redegør for, at panelets tilbagemeldinger gav anledning til at skærpe uddannelsens formål og indhold, så den fremstår mere klart for aftagere og eksterne parter (Ansøgning, s. 3). Universitetet har desuden fremsendt en uddannelsesbeskrivelse med kursusbeskrivelser til fire nationale og internationale interessenter: - Conservatorio C. Pollini, Italien - CBS Interactive (Last.fm), Storbritannien - Danish Sound Technology Network / DTU, Danmark - RJDJ, Storbritannien (Ansøgning, s. 4; Bilag 1H). Respondenterne blev bl.a. bedt om at forholde sig til behovet for en uddannelse inden for lyd- og musikteknologi i Danmark, relevante kompetencer for dimittenderne og om disse var dækket af kursusindholdet (Bilag 1H). Universitetet redegør for, at feedbacken fra aftagerne afgjorde, at uddannelsen skulle være en civilingeniøruddannelse, fordi der blev lagt vægt på, at kandidaterne skulle opnå kompetencer inden for digital signalbehandling, signalanalyse og programmering (Ansøgning, s. 4; Bilag 1C Bilag 1F). Endelig har universitetet afholdt et dialogmøde den 11. marts 2013 med aftagere fra CIS Technologies, Plougmann & Vingtoft, Cultural Heritage Project at DR, Better Monday og IO Interactive. Universitetet har redegjort for aftagernes uddannelsesbaggrund og erhvervsmæssige relevans for at kunne forholde sig til uddannelsesforslaget (Høringssvar). Forud for mødet fik aftagerne fremsendt uddannelsens studieordning, og på mødet blev uddannelsens indhold og kursusbeskrivelser præsenteret. Aftagerne anså det som positivt, at uddannelsen kombinerer signalbehandling med et mere kreativt aspekt. De gav udtryk for, at der er behov for ingeniører, som kan gøre ideer til kreative ideer til konkrete projekter (Ansøgning, s. 4). Aftagerne drøftede desuden, om der var beslægtede uddannelser inden for området i Danmark. Konklusionen var, at der udbydes kurser i fx lyd på DTU, men at der ikke er nogen kandidater med samme profil, som uddannelsen i lyd- og musikteknologi. Endelig drøftede aftagerne uddannelsens titel. Tilbagemeldingen var, at titlen rummer en dobbelthed, eftersom lyd også er musik, men at der var forståelse for, at musik vil tiltrække studerende til uddannelsen (Bilag 1I). Universitetet efterspurgte forslag til konkrete ændringer i udkastet til studieordningen, men aftagerne fandt ikke behov for ændringer (Supplerende dokumentation, 16. august 2013). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetets ledelse løbende har været inddraget på relevante niveauer, og at ledelsens informationsgrundlag for at vurdere uddannelsens samfundsmæssige relevans har været tilstrækkelig. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har involveret interessenter i udviklingen af uddannelsen gennem skolens aftagerpanel, dialogmøde med aftagere og mailkorrespondance med øvrige interessenter. Akkrediteringspanelet vurderer, at de involverede aftagere i tilstrækkelig grad repræsenterer bredden i uddannelsens erhvervssigte. Skolens aftagerpanel er et relativt bredt aftagerpanel, hvor kun enkelte medlemmer har en dybdegående viden inden for lyd og akustik. Derimod er aftagerne til dialogmødet relevante Panelet vurderer, at der er kvalitet i aftagerdialogen, og at universitetet har fået relevante tilbagemeldinger om uddannelsens indhold og profil. Panelet vurderer også, at de involverede aftagere og interessenter har haft et grundlag for at kunne vurdere uddannelsen og dens relevans på arbejdsmarkedet, da de har fået information om uddannelsens opbygning og fagelementer. Endelig vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet i tilstrækkelig grad har forholdt sig til interessenternes bidrag og har anvendt disse til udvikling af uddannelsens faglige indhold og profil. 14

15 Samlet er det akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet i tilstrækkelig grad har involveret interessenter i universitetets proces med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetets samlede proces med at udvikle kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi blev i gangsat i foråret Universitetets interne udviklingsproces har været grundig, og tilrettelæggelsen bygger på godt kendskab til uddannelser inden for det faglige område samt arbejdsmarkedets behov. Processen har været forankret i ledelsen på universitetet og ledelsen har været inddraget på henholdsvis institut-, skole-, fakultets- og direktionsniveau. Universitetet har forholdt sig til spørgsmålet om toning, beslægtede uddannelser og deres arbejdsmarkedssituation. Derigennem har universitetet sandsynliggjort et behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. De inddragede interessenter er relevante og har enten besvaret spørgsmål per mail på baggrund af information om uddannelsen eller modtaget relevant information om uddannelsen på mødet. Aftagerne på aftagerpanelmødet og dialogmødet har haft mulighed for at diskutere indholdet og forslag til ændringer med tilrettelæggerne. Såvel møderne som mailkorrespondancen er foregået på et tidspunkt i processen, hvor tilrettelæggerne har haft reel mulighed for at forholde sig til forslag og kommentarer i den endelige udarbejdelse af uddannelsesforslaget. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1B: Referat fra aftagerpanelmøde den 11. maj 2012 Bilag 1C: Tilbagemelding fra Martin Roth Bilag 1D: Tilbagemelding fra Mark Levy Bilag 1E: Tilbagemelding fra Nicola Bernardini Bilag 1F: Tilbagemelding fra Jan Larsen Bilag 1G: Referat fra studienævnsmøde den 13. februar 2013 Bilag 1H: Company letter Bilag 1I: Møde med aftagere den 11. marts 2013 Supplerende dokumentation, 16.august 2013 Høringssvar 15

16 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Undervisningen varetages primært af forskningsgrupperne Sound and Music Computing Copenhagen og Audio Analysis Lab under Institut for Arkitektur og Medieteknologi (AMT). Derudover vil underviserne i mindre udstrækning komme fra Sektion for Akustik, Institut for Elektroniske systemer og Music and Sound Knowledge Group, Institut for Kommunikation (Ansøgning, s. 12). Forskningsgruppen Sound and Music Computing Copenhagen består af syv VIP og fire ph.d.-studerende, der forsker i multimodal interaktion, musikalsk interaktion og performance, audioanalyse og -karakterisering, musikperception og -kognition. Audio Analysis Lab er fysisk placeret i Aalborg og består af fire VIP og to ph.d.-studerende. I sektionen forskes der i metoder til analyse, processering og klassificering af lyd, herunder musik og tale, samt visualisering af lyd. Forskningsaktiviteterne fokuserer pt. på signalbehandling til mikrofonarrays og til søgning i store lydarkiver, herunder også i musikdatabaser. Universitetet har udarbejdet en oversigt, der viser, hvem der er ansvarlig for undervisningen i det enkelte fagelement. Nedenfor er oversigten gengivet for uddannelsens 1. og 2. semester: 16

17 Note: 1: Sound and Music Computing Copenhagen, 2: Audio Analysis Lab, 3: Sektion for Akustik og 4: Music and Sound Knowledge Group Forskningsmiljøerne og de studerende vil være placeret i både Aalborg og København. VIP erne fra Audio Analysis lab vil som hovedregel være ansvarlige for uddannelsen i Aalborg, mens Sound and Music Computing-gruppen hovedsagelig vil være ansvarlig for uddannelsen i København. Forelæsninger vil blive afviklet enten af en lokal forsker eller som videokonference, afhængigt af om de forskningsmæssige kompetencer og ressourcer er til rådighed lokalt. Der vil blive gennemført fælles opgaveløsning i forbindelse med forelæsningerne. Hvis forelæsningen er foregået som videokonference, vil det være en lokalansat, som står for den lokale opgaveløsning i tæt kontakt med den ansvarlige forsker. Den fagansvarlige vil desuden stå til rådighed for de studerende via Skype i kontortiden. Vejledningen af studerende i projektarbejdet vil blive håndteret af lokalansatte i henholdsvis Aalborg og København for at sikre en god og tæt kontakt mellem forskningsmiljøerne og de studerende (Supplerende dokumentation, 16. august 2013). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet vurderer, at uddannelsens forskningsområder ikke er særligt professions- eller praksisrettede (Ansøgning, s. 14). Uddannelsens tilrettelæggere Aalborg Universitet er organiseret i en matrixstruktur med skoler og institutter. Skolerne er ansvarlige for uddannelserne, mens institutterne har personaleansvaret. En skole er et fagfællesskab, som består af et eller flere studienævn med fagligt beslægtede uddannelser. AAU's skoler ledes af en studieleder, som assisteres af 17

18 et studieråd. Studielederen er formand for studierådet, som består af formænd og næstformænd for de studienævn, der hører under den pågældende skole. Skolen og studienævnet rekvirerer forskere fra de enkelte institutter til at varetage undervisningen på de enkelte kurser. Skole og studienævn er desuden ansvarlige for at gennemføre og følge op på evalueringer. Kritiske evalueringer tager skolelederen op over for institutlederen. Kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi skal udbydes under Studienævn for Medieteknologi ved Skolen for Informations- og Kommunikationsteknologi på Aalborg Universitet. Der er nedsat en koordinatorgruppe for uddannelsen, som vil få ansvaret for den daglige drift, herunder den praktiske afvikling og tilrettelæggelse af undervisningen, faglig tilrettelæggelse og rekruttering af vejledere til projektarbejdet. Koordinatorgruppen består af: - Professor Stefania Serafin. Forskningsgruppen for Sound and Music Computing - Lektor Bob L. Sturm. Forskningsgruppen Audio Analysis Lab - Lektor Mads Græsbøll Christensen. Forskningsgruppen Audio Analysis Lab - Lektor Sofia Dahl. Forskningsgruppen for Sound and Music Computing - Lektor Daniel Overholt. Forskningsgruppen for Sound and Music Computing Det fremgår af de vedlagte CV er, at skoleleder og studienævnsformand forsker inden for det tekniskvidenskabelige hovedområde, og at medlemmerne af koordinatorgruppen er aktive forskere i fagområder, som er relevante for uddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Uddannelsens VIP er Universitetet beskriver, at de studerende i mindst 90 % af undervisningen vil blive undervist af aktive forskere. I enkelte tilfælde vil undervisningen blive varetaget af DVIP (Ansøgning, s. 15). Universitetet forsikrer desuden, at det altid vil være en VIP, som har ansvaret for projektvejledningen, semesterets indhold, gennemførelse og evaluering. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Uddannelsen skal udbydes i både Aalborg og København. De involverede forskningsgrupper er ligeledes fysisk placeret i enten Aalborg eller København: Aalborg: o Sektion for Medieteknologi, Aalborg. o Forskningsgruppen Audio Analysis Lab o Sektion for Akustik (anden placering i Aalborg end hvor de studerende er) København o Forskningsgruppen for Sound and Music Computing. Universitetet redegør for, at projektvejledningen og størstedelen af kursusaktiviteterne vil finde sted på det campus, hvor de studerende befinder sig (Ansøgning, s. 16). Som nævnt under afsnittet Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer ovenfor vil der blive undervist ved hjælp af videolink i tilfælde af, at det relevante fagmiljø er placeret på det andet campus. Underviseren vil dog i disse tilfælde være til stede mindst tre gange hvert semester for at sikre, at der også er en direkte kontakt til de studerende (Supplerende dokumentation, 16. august 2013). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen vil blive udbudt i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. 18

19 Forskningsmiljøets kvalitet Nedenstående tabeller viser forskningsproduktionen for de to primære forskningsmiljøer bag uddannelsen: Sound and Music Computing består af syv VIP og fire ph.d.-studerende. Audio Analysis Lab består af fire VIP og to ph.d.-studerende. Universitetet oplyser, at forskningsgrupperne blevet etableret i 2012 og 2013 og fortsat er i en opbygningsfase. Antallet af tilknyttede forskere har været stigende i den periode publikationerne er opgjort (Supplerende dokumentation, 16. august 2013). Akkrediteringspanelet har ud over ovenstående opgørelser af forskningsmiljøernes publikationsniveau forholdt sig til forskernes publikationer og andre aktiviteter, som fremgår af universitetets hjemmeside og bilag 2A. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2A: CV er for forskerne Supplerende dokumentation, 16. august

20 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Uddannelsens danske titel er civilingeniør, cand.polyt. i lyd- og musikteknologi, og den engelske titel er Master of Science (MSc) in Engineering (Sound and Music Computing). De studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for datamodellering, signalbehandling, mønstergenkendelse, lydteknik, perception, kognition og interaktive systemer (Ansøgning, s. 18). Uddannelsen er tværdisciplinær, da den inddrager elementer fra humaniora. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen er funderet i det teknisk-videnskabelige hovedområde, og at fagelementerne overvejende er af ingeniørvidenskabelig karakter. Derfor er der tilstrækkelig dækning for titlen cand.polyt. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Nedenfor vises et uddrag af det skema, som universitetet har udarbejdet til at illustrere sammenhængen mellem niveaukravene i den danske kvalifikationsramme og kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi. Viden Kvalifikationsrammen Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. (Ansøgning, s ). Uddannelsens kompetenceprofil - has in-depth knowledge and understanding of issues within the areas of sound and music technology and design. - can understand and, on a scientific basis, reflect on the technical, organizational and market drivers in sound and music technology as well as the interplay between technology, market and user issues - can analyze sound and music computing s knowledge, theory, methodologies and practice, and identify scientific issues Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s

21 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet ønsker at fastsætte følgende adgangskrav til kandidatuddannelsen: - Bachelor (BSc) i datalogi - Bachelor (BSc) i medialogi - Bachelor (BSc) i produkt- og designpsykologi - Bachelor (BSc) i software - Bachelor (BSc) in Computer Engineering - Bachelor (BSc) in Electronics Universitetet redegør for, at de studerende uanset bachelorbaggrund har en grundlæggende viden inden for programmering og matematik. Dette betyder, at der er et fundament at bygge videre på (Supplerende dokumentation, 16. august 2013). Samtidig anerkender universitetet, at der vil være forskel på de studerendes matematiske niveau. For at imødekomme dette udbydes et kursus i multivariat statistik og mønstergenkendelse, hvor de studerende vil blive præsenteret for de statistiske og matematiske værktøjer, som de får behov for på uddannelsen. Universitetet oplyser, at kurset er et eksisterende kursus, som udbydes på kandidatuddannelsen i medialogi og som også har været fulgt som valgfag af studerende fra andre uddannelser. Kurset indeholder en introduktion til linear algebra og statistik samt et forløb, der introducerer de studerende for softwareværktøjet MAT- LABl, der endnu ikke har haft det. Kurset forudsætter grundlæggende lineær algebra, programmering samt grundlæggende sandsynlighedsregning og statistik. På kurset introduceres de studerende til antagelser og metoder i relation til mønstergenkendelse. De studerende lærer således at bruge en række værktøjer og metoder til mønstergenkendelse og multivariat statistik (Supplerende dokumentation, 16. august 2013). Derudover skal de studerende have et kursus i lydprocessering, som omhandler centrale områder inden for databehandling af lyd. Projektet på første semester vil også dække grundlæggende områder inden for lyd- og musikteknologi. Universitetet lægger også vægt på, at underviserne har stor erfaring i at undervise studerende med forskellige baggrunde, og at de har et indgående kendskab til de studerendes forskellige forudsætninger. Der vil være særlig opmærksomhed på at sikre et fælles niveau fra de første lektioner, hvilket særligt ved ske ved at hæve det faglige niveau for de studerende, som har mindre stærke forudsætninger inden for det pågældende fag. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet har beskrevet progressionen på uddannelsen i en skematisk oversigt: 21

22 (Ansøgning, s. 22) Uddannelsens projektenheder er markeret med en rød ramme, mens fagelementerne er markeret med en sort ramme. Som eksempel på progressionen på uddannelsen skriver universitetet, at kurset Research in Sound and Music Computing på 3. semester bygger videre på viden opnået i kurset Multivariate Statistics and Pattern Recognition (1. semester) og Sound and Music Signal Analysis (2. semester) (Ansøgning, s. 22). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har opstillet en matrix over, hvordan de enkelte fagelementer understøtter uddannelsens kompetencemål. Akkrediteringspanelet har anvendt dette skema som udgangspunkt for en nærmere analyse af sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Som eksempel kan nævnes et af kompetenceprofilens mål for færdigheder: ability to synthesize scientific methods, tools and general skills within the field of sound and music computing, der bl.a. understøttes af følgende læringsmål: - Implement and apply filters to sound and music signals and evaluate the results (Sound Processing) - Choose, implement and apply pattern recognition tools to solve classification problems, e.g., footstep detection from accelerometers, recognition of single spoken digits (Multivariate Statistics and Pattern Recognition) 22

23 - Ability to apply a variety of intermediate and advanced software technologies, techniques and methods in the construction of effective and efficient multimedia software applications (Multimedia Programming ) - Synthesize scientific methods and tools and general skills related to sound and music computing (Speciale) (Studieordning). Det fremgår også af kompetenceprofilen, at de studerende bliver i stand til at: synthesize project work and problem based learning in a global/multicultural environment. Akkrediteringspanelet vurderer, at PBLmodellen sikrer, at de studerende får kompetencer i at arbejde problembaseret, men bemærker kritisk, at der ikke er nogen garanti på uddannelsen for, at dette sker og giver de studerende kompetencer i at arbejde i et globalt/multikulturelt miljø. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformer Undervisningen består af kursus- og projektmoduler, som begge afsluttes med eksamination. Kurser udprøves med en mundtlig eller en skriftlig prøve og projekter med en mundtlig prøve på baggrund af projektrapporten. Prøveformen fastsættes ifølge universitetet ud fra en vurdering af, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til modulets kompetencemål. En skriftlig prøve udprøver for eksempel kompetencer i problembehandling og symbol- og formalisme kompetencen. En mundtlig prøve udprøver derimod særligt kompetencer i at ræsonnere og formidle mundtligt (Ansøgning, s. 23). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at det ikke er specificeret i studieordningen, hvilken prøveform der anvendes på det enkelte kursus. Det vil sige, at det ikke er tydeligt, hvilken prøveform universitetet opfatter som den mest hensigtsmæssige, og hvordan læringsmålene konkret udprøves. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at såvel mundtlig som skriftlig udprøvning kan fungere for uddannelsens kurser. Derfor vurderer panelet, at der er variation i uddannelsens prøveformer, og at prøveformerne vil udprøve centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Udviklingen af pædagogiske kompetencer er formaliseret gennem AAU Learning Lab, som blandt andet udbyder det obligatoriske adjunktpædagogikum og står for Grundkursus for Universitetsundervisere". Derudover tilbyder AAU Learning Lab brugerdefinerede workshops og individuelle vejledningsforløb. På det teknisk-naturvidenskabelige fakultet forskes desuden i variationer af projektarbejdsformen og undersøgelser af samspil mellem den fysiske kontekst for gruppearbejdet og vidensdeling (Ansøgning, s. 24). Indhentningen af de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen sker gennem undervisningsevaluering med spørgeskemaer, semestergruppemøder og semesterevalueringer, jf. kriterium 5. Der afholdes semestergruppemøder 3 gange i løbet af semesteret, og de enkelte studieaktiviteter diskuteres. Referaterne sendes til studienævnet, jf. studienævnets kvalitetssikringsprocedure (Appendix 5A). Studielederen er ansvarlig for gennemførelse af evalueringerne, mens studielederen i samarbejde med studienævnet følger op på evalueringen, eventuelt i samarbejde med institutlederen (Ansøgning, s. 30). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen vil sikre en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, at den pædagogiske afvikling af undervisningen vil blive evalueret, og at der vil blive fulgt op på evalueringerne. 23

24 Fysiske forhold Uddannelsen skal udbydes i både Aalborg og København med et optag på studerende i alt. Universitetet anfører, at der er plads til de studerende i de eksisterende lokaler, og at der er de nødvendige laboratorier til rådighed i både Aalborg og København (Ansøgning, s. 25). Aalborg Universitetet gennemfører desuden løbende studiemiljøundersøgelser. Resultaterne kan nedbrydes på universitets-, campus- og fakultetsniveau. Akkrediteringspanelet noterer, at resultaterne ikke kan udskilles på uddannelsesniveau, hvilket gør det vanskeligere at benytte undersøgelsen til sikring af de fysiske rammer for den enkelte uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen vil sikre uddannelsens fysiske rammer, og at udstyret vil være tidssvarende, tilgængeligt, brugbart og tilstrækkeligt i forhold til antallet af studerende, som benytter udstyret. Studieophold i udlandet Der er mulighed for et udlandsophold på kandidatuddannelsens 3. semester, som én af fire valgmuligheder for studieforløbet. Universitetet er i kontakt med forskere og undervisere på forskellige europæiske og amerikanske universiteter, hvor det vil være særligt relevant for de studerende at tage et studieophold, herunder - Pompeu Fabra University, Barcelona, Spain - Queen Mary University, London, Storbritannien - University of Padua, Padua, Italy - Stanford University in Stanford, California (Center for Computer Research in Music and Acoustics) - University of San Diego (Ansøgning, s. 26). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur vil give de studerende mulighed for at tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 4A: Modulers understøttelse af kompetenceprofilen Supplerende dokumentation, 16. august

25 Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Aalborg Universitet har et beskrevet kvalitetssikringssystem, der lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, jf. bilag 1. Kvalitetssikring af uddannelsen De enkelte semestre planlægges, styres og evalueres af en semestergruppe, der består af en semesterkoordinator (en underviser på semesteret), de øvrige undervisere på semesteret (kursusholdere og projektvejledere), semestersekretæren og studenterrepræsentanter. Der er faste procedurer for afholdelse af møder i semestergrupperne og på opfølgning i studienævnene. Semestergruppen afholder mindst tre møder per semester og tjener som et forum, hvor studieaktiviteterne diskuteres og eventuelt justeres.. Semesteret evalueres enten på det sidste semestergruppemøde eller på et særskilt møde efter afslutningen af semestrets reeksamener. Alle undervisere og studerende inviteres til evalueringsmødet. Semesterkoordinatoren er ansvarlig for at udarbejde et udkast til en semesterevalueringsrapport på baggrund af evalueringsmødet, referater fra semestergruppemøderne og eventuelle skriftlige kommentarer fra underviserne. Udkastet sendes til kommentering i semestergruppen, før det går til studienævnet. I tillæg til semesterevalueringen gennemføres evalueringer af de enkelte fagelementer efter hvert semester. Studielederen er ansvarlig for gennemførsel af evalueringerne, og følger op på resultaterne i samarbejde med studienævnet og eventuelt institutlederen. Endelig gennemføres der hvert år en uddannelsesevaluering, hvor alle studerende, der forventes at dimittere fra en bachelor- eller kandidatuddannelse, modtager et spørgeskema om det uddannelsesforløb, de har været igennem (Ansøgning, s ). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen via kvalitetssikringsarbejdet løbende og systematisk vil kunne tage hånd om identificerede problemer på uddannelsen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

26 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Institutionens politik for kvalitetssikring Af Aalborg Universitetets strategi Strategi for AAU 2010 til 2015 fremgår det blandt andet, (...) at AAU vil være anerkendt for høj kvalitet i undervisningen og for at uddanne kandidater med høje faglige og sociale kompetencer. Universitetet vil stræbe efter, at der er balance mellem undervisning og eksamenskrav således, at uddannelserne gennemføres på normeret tid med høje gennemførelsesprocenter. Universitetet vil løbende udvikle den problembaserede projektarbejdsform i forhold til aktuelle krav og forventninger, ligesom AAU vil sikre udvikling af det videnskabelige personales didaktiske kompetencer i forhold til den problembaserede og projektorganiserede undervisning. (Strategi for AAU , s. 7) Derudover fastsætter strategien blandt flere et strategisk mål om, at universitet (...) vil være det universitet, der samlet har den højeste andel af studerende, der gennemfører på normeret tid og kan måle sig med de bedste i forhold til kvalitet og imødekommelse af arbejdsmarkedets behov. (Strategi for AAU , s. 7) Universitetet beskriver på deres hjemmeside at den overordnede kvalitetssikring omfatter følgende dokumenter: Generelle dokumenter: Det teoretiske grundlag for kvalitetsledelse på Aalborg Universitet Beskrivelse af kvalitetsorganisationen (herunder koordinering og samordning på administrativt niveau og kvalitetskonsulentens og prodekangruppens opgaver) Den administrative kvalitetshåndbog (under udarbejdelse). Dokumenter der vedrører kvalitetssikringen af uddannelser: Overordnet politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet Interne procedurer for akkreditering af eksisterende og nye uddannelser Procedurer for uddannelses- og undervisningsevalueringer Procedurer for opfølgning på undervisningsevalueringer Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer Principper for problembaseret læring ved Aalborg Universitet Beskrivelse af arbejdet med undervisningsmiljøvurderinger Fælles regelsæt for studieordninger på fakulteterne. Procedure for studienævnsrapporter Procedure vedrørende frafaldstruede studerende Den teoretiske baggrund for universitetets kvalitetssikringspolitik fremgår af universitetets hjemmeside og bygger på en målsætning om at opnå overensstemmelse mellem krav, proces og resultater. Væsentlige elementer for at opnå denne overensstemmelse er forståelsen af, at kvalitetsarbejdet omfatter både kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Kvalitetssikring omhandler de strukturelle betingelser, herunder en specificering af hvilken kvalitet, der ønskes opnået inden for rammerne, og kvalitetsrevision i form af anvendelse af monitoreringsdata med henblik på kontrol/opfølgning og udpegning af områder med særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Kvalitetsstyring omfatter kvalitetsudvikling gennem planlægning, motivation og incitamentstruktur og kvalitetsforbedring samt gennem medarbejdernes selvstændige ansvar for kvalitet. Universitetets overordnede politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet indeholder: Formål med kvalitetsarbejdet ved Aalborg Universitet Grundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet Direktionens mål, der rummer den overordnede kvalitetssikring på Aalborg Universitet. 26