Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn. Sendt pr.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i signalbehandling og beregning Kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 6.2. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 22. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 14. august 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 6. juli 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning Master of Science (MSc) in Engineering (Signal Processing and Computing) Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 5237 AUDD 5237 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) 8. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for ingeniøruddannelsen/elektroretning. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med den 31. juli 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav Direkte adgangsgivende bacheloruddannelser: Bacheloruddannelsen i elektronik og IT Bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer Diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik 4 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

3 Bacheloruddannelsen i elektroteknologi fra DTU Bacheloruddannelsen i robotteknologi fra SDU. Den studerende skal desuden dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau, jf. 6, stk. 1 i kandidatadgangsbekendtgørelsen. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Juridiske opmærksomhedspunkter Styrelsen gør opmærksom på, at det fremgår af 24, stk. 3, nr. 1, i uddannelsesbekendtgørelsen, at studieordningen for en kandidatuddannelse skal indeholde uddannelsens adgangskrav. Styrelsen har noteret sig, at universitetet vil sørge for at opdatere studieordningen, således at kravet om engelsk B tydeligt fremgår. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Uddannelsen er engelsksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

4 6 kandidatuddannelser i it og elektronik Aalborg Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 8 Resumé af kriterievurderingerne Juridiske opmærksomhedspunkter Grundoplysninger Grundoplysninger Kandidatuddannelsernes kompetenceprofil Kandidatuddannelsernes struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 28 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til UI Særlige forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for det tekniske og elektroniske fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for fagområdet; elektronik Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelserne består af: Kernefaglig ekspert Lena Peterson, lektor, Computer Science and Engineering, Chalmers Tekniska Högskola. Lena Peterson har været ansat som lektor ved Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg siden Hun har sin grunduddannelse fra Lunds Universitet og aflagde i 1992 eksamen som teknisk doktor i tillempet elektronik. Lena Peterson har undervist og forsket ved California Institute of Technology i perioden , og forsket ved Information Sciences Institut ved University of Southern California i perioden Hennes forsknings- og undervisningsområde er metoder for analog og digital elektronikkonstruktion. Lena Peterson har endvidere været programansvarlig for civilingeniørprogrammet i elektroteknik i perioden på Chalmers. Siden 2008 har hun været uddannelsesområdeleder for Skolan för elektroteknik, datateknik, IT och industriell elektronik og har i forbindelse hermed deltaget i udviklingen og driften af masterprogrammet - Embedded electronic systems design. Aftagerrepræsentant Jan Bøgh, Product Director, Huawei Technologies Denmark. Jan Bøgh er uddannet civilingeniør i systemkonstruktion med speciale i telekommunikation fra Aalborg Universitet og har siden 1988 arbejdet i en række danske og internationale telekommunikationsvirksomheder, herunder Jysk Telefon og Telenor/Sonofon. Jan Bøgh har i mere end 10 år haft ledende positioner senest som product director i den Japanske virksomhed Huawei Technologies. Studerende Cecilie Langhans, kandidatstuderende i vindenergi, Danmarks Tekniske Universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 30. januar 2012 er der fremsendt supplerende dokumentation i forhold til kvalitetssikringen af uddannelserne på det operationelle niveau. 23. februar 2012 har universitetet videre fremsendt supplerende information omkring organiseringen af semesterstyringen. 13. marts 2012 er der fremsendt supplerende dokumentation i forhold til de gennemførte uddannelsesevalueringer på uddannelserne. 5

9 20. marts 2012 er der fremsendt supplerende oplysninger og dokumentation vedr. kvalitetssikringen af uddannelserne, herunder anvendelsen af relevante studiedata i forbindelse med monitoreringen af uddannelsernes kvalitet. 21. marts 2012 har universitetet fremsendt yderligere information omkring uddannelsesevalueringerne på uddannelserne. 22. marts 2012 har universitetet fremsendt præcisering vedr. detaljeringsgraden for de nøgletal, der udarbejdes for uddannelserne. 10. maj 2012 har universitetet bekræftet indstilling af titel for kandidat i akustik og audioteknologi samt kommenteret henvisning til rammestudieordning fra uddannelsernes studieordninger. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet Den 8. og 9. februar 2012 I foråret 2012 akkrediteres en række uddannelser under studienævn for elektronik og it ved Aalborg Universitet. Da det ledelsesmæssige ansvar for disse uddannelser er placeret på skoleniveau og i studienævnet, blev der afholdt to fællesmøder med ledelsen, ligesom mødet med underviserne og studerende var kendetegnet ved, at der var repræsentanter fra flere uddannelser. Det bemærkes, at der som følge heraf var sat ekstra tid af til møderne. På besøgets to dage blev følgende program fulgt: Møde med den samlede ledelse for uddannelserne under studienævn for elektronik og it Møde med studerende fra alle 6 kandidatuddannelser Møde med undervisere fra alle 6 kandidatuddannelser Møde med den samlede ledelse for uddannelserne under studienævn for elektronik og it. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. april 2012 Høringssvar modtaget 30. april 2012 Hvad angår kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer bemærkes det, at kriterium 1 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af anvendelsen af aftagerdialogen er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 25. maj 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni 2012 Bemærkninger Denne akkrediteringsrapport omfatter 6 kandidatuddannelser i it og elektronik: Kandidat i trådløse kommunikationssystemer Kandidat i vision, grafik og interaktive systemer Kandidat i netværk og distribuerede systemer Kandidat i signalbehandling og beregning Kandidat i akustik og audioteknologi 6

10 Kandidat i regulering og automation. Det er ACE Denmarks vurdering, at specialiseringen akustik og audioteknologi under kandidatuddannelsen signalbehandling og beregning vil kunne betragtes som en selvstændig kandidatuddannelse, hvorfor den i nærværende akkrediteringsrapport behandles som sådan. ACE Denmark lægger i sin vurdering vægt på, at specialiseringen akustik og audioteknologi: Reguleres i separat studieordning Indholdsmæssigt er væsentlig forskellig fra indholdet i kandidatuddannelsen signalbehandling og beregning At de studerende opnår en kompetenceprofil, der er væsentligt forskellig fra den kompetenceprofil, der opnås ved kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning. Da uddannelserne er tæt forbundne, har universitetet efter aftale med ACE Denmark valgt at dokumentere dem samlet, ligesom denne akkrediteringsrapport omfatter alle uddannelserne. De enkelte uddannelser vurderes og indstilles til akkreditering enkeltvis. Det vil tydeligt fremgå af denne rapport, hvor der er forskelle de enkelte uddannelser imellem. Det bemærkes ydermere, at universitetets dokumentationsrapport bygger på de gældende studieordninger for ovennævnte uddannelser, som trådte i kraft pr. 1. september (Dokumentationsrapport, s. 1) Videre bemærkes det, at Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultets uddannelser i lighed med Aalborg Universitets øvrige fakulteter organiseres i skoler. Den enkelte skole samler en række studienævn med tilhørende ansvar for de enkelte uddannelser. Fakultetet består af tre skoler, der benævnes School of Information and Communication Technology, School of Engineering and Science samt School of Architecture, Design and Planning. Uddannelserne i nærværende akkrediteringsrapport henhører under School of Information and Communication Technology. 7

11 Indstilling ACE Denmark indstiller Kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer Kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer Kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning Kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi Kandidatuddannelsen i regulering og automation. til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Følgende uddannelser på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering: Kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer Kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer Kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning Kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi Kandidatuddannelsen i regulering og automation. Uddannelserne vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4). Uddannelserne vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Behov for uddannelsen (kriterium 1), idet universitetet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, hvordan det har forholdt sig til dialogen med aftagerpanel og aftagere i forhold til den konkrete kandidatuddannelse. Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Akkrediteringspanelet vurderer, at Aalborg Universitet har et beskrevet kvalitetssikringssystem, der i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet hæfter sig ved, at universitetets systemer til at indsamle, analysere og anvende relevant information ikke giver uddannelsesledelsen et tilstrækkeligt uddannelsesnært informationsgrundlag til at kunne styre uddannelserne for så vidt angår nøgletal om f.eks. frafald og studieprogression. Det konstateres yderligere, at universitetet har en intention om at lægge øget vægt på den decentrale forankring af informationssystemet, men det vurderes, at der aktuelt ikke er klare retningslinjer og procedurer for uddannelsesledelsens anvendelse af de tilgængelige informationer. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at institutionens politik for kvalitetssikring for så vidt angår indsamling af analyse af tal for frafald og studieprogression ikke i tilstrækkelig grad er 8

12 udmøntet på uddannelsesniveau, og at uddannelsen således kun i mindre grad anvender disse nøgletal i den løbende monitorering af studieordningerne og identifikation af problemer på uddannelsen. Akkrediteringspanelet lægger imidlertid vægt på, at semester- og uddannelsesevalueringerne udgør et anvendeligt grundlag for den løbende identifikation af problemer på den enkelte kandidatuddannelse, og at universitetet har dokumenteret, at særligt semesterkoordinatorerne og studienævn løbende tager hånd om de problemer, der identificeres. Indstilling ACE Denmark indstiller Kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Følgende uddannelse på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering: Kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer Uddannelserne vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4). Uddannelserne vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Akkrediteringspanelet vurderer, at Aalborg Universitet har et beskrevet kvalitetssikringssystem, der i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet hæfter sig ved, at universitetets systemer til at indsamle, analysere og anvende relevant information ikke giver uddannelsesledelsen et tilstrækkeligt uddannelsesnært informationsgrundlag til at kunne styre uddannelserne for så vidt angår nøgletal om f.eks. frafald og studieprogression. Det konstateres yderligere, at universitetet har en intention om at lægge øget vægt på den decentrale forankring af informationssystemet, men det vurderes, at der aktuelt ikke er klare retningslinjer og procedurer for uddannelsesledelsens anvendelse af de tilgængelige informationer. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at institutionens politik for kvalitetssikring for så vidt angår indsamling af analyse af tal for frafald og studieprogression ikke i tilstrækkelig grad er udmøntet på uddannelsesniveau, og at uddannelsen således kun i mindre grad anvender disse nøgletal i den løbende monitorering af studieordningerne og identifikation af problemer på uddannelsen. 9

13 Akkrediteringspanelet lægger imidlertid vægt på, at semester- og uddannelsesevalueringerne udgør et anvendeligt grundlag for den løbende identifikation af problemer på den enkelte kandidatuddannelse, og at universitetet har dokumenteret, at særligt semesterkoordinatorerne og studienævn løbende tager hånd om de problemer, der identificeres. Bemærk at kriterium 1 er ændret fra delvistilfredsstillende til tilfredsstillende, idet det i høringssvaret er dokumenteret, hvorledes uddannelsen anvender dialogen med aftagere i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Resumé af kriterievurderingerne Kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Gælder for de øvrige 5 kandidatuddannelserne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Det bemærkes, at beskrivelserne af de enkelte uddannelser som de fremgår af studieordningerne ikke i tilstrækkeligt tydeligt afspejler de studerendes reelle valgfrihed på 3. semester som de fremgår af fakultetets rammestudieordning. Således fremgår det ikke tilstrækkeligt tydeligt, af uddannelsernes studieordning, at de studerende på deres 3. semester har mulighed for meritgivende projektorienterende forløb eller deltage i undervisningsaktiviteter på andre danske eller udenlandske universiteter. Af dokumentationsrapportens s. 36 fremgår det således, at Tredje semester er tilrettelagt således, at de studerende har muligheder for at tage et meritgivende praktikophold eller deltage i undervisningsaktiviteter på andre danske eller udenlandske universiteter. (Dokumentationsrapport, s. 36). Uddannelsesledelsen oplyste på besøget, at de studerende på deres 3. semester også har mulighed for at vælge Fælles Valgfag. En oplysning som universitetet har bekræftet i et brev af 29. februar Universitetet har efterfølgende (supplerende oplysninger af 10. maj 2012) bekræftet, at der i først kommende studieordningsrevision vil indsættes en henvisning til rammestudieordningen. Endelig bemærkes det, at kandidatuddannelserne udbydes på engelsk, og at uddannelsernes optagelseskrav ikke tilstrækkeligt tydeligt angiver krav om engelsk på B-niveau i uddannelsernes studieordninger. Universitetet bekræfter i høringssvaret, at studieordningerne vil blive opdateret, så de tydeligt angiver engelsk B som optagelseskrav, når uddannelserne har opnået positiv akkreditering. 10

14 Grundoplysninger Udbudssted Ålborg Sprog Engelsk Hovedområde Det teknisk-videnskabelige hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Det bemærkes, at grundoplysningerne jf. universitetet er opgjort for uddannelserne samlet og også inkluderer tal fra kandidatuddannelsen i informationsteknologi i Esbjerg, der ikke omfattes af nærværende akkrediteringsrapport. Universitetet anfører, at De studerende på de fem kandidatuddannelser inden for elektronik og IT og de studerende på kandidatuddannelsen i informationsteknologi i Esbjerg er tidligere blevet indskrevet i universitetets studieadministrative system på samme ramme, hvilket desværre betyder, at det ikke er muligt at opgøre grundoplysningerne for disse kandidatuddannelser separat. (Dokumentationsrapport, s. 220) 11

15 Kandidatuddannelsernes kompetenceprofil The graduate of the Master s programme in Wireless Communication Systems: Knowledge: Must know fundamental theories and methods for analysis of a wireless communication system and its subcomponents, Be able to understand how to describe and account for a block level of a full wireless communication systems. Must possess knowledge of existing wireless communication systems, including their multiple access principle, basic terminology and overall architecture Must know some key features of international standards for one or several wireless communication systems Must understand channel allocation principles and radio resource management as it applies to wireless communication systems Be able to understand the terminology and methods used to characterize electromagnetic properties of antennas and propagation for wireless communication Be able to understand the terminology and parameters used to describe and characterize radio propagation mechanisms and channel response, including their impact to functionality and performance of multiple antenna systems Skills: Must be able to choose between a series of advanced analysis, simulation or experiments and model tests with relevance to wireless communication Must be able to conduct a study within a limited context and critically account for the observations and their implication Must be able to plan a wireless communication system for a given set of relevant system specifications and requirements Must be able to evaluate and select among different multi antenna or radio system techniques for channel stabilization and capacity enhancement Must be able to characterize propagation channel response as relevant for the wireless communications formats under investigation Must be able to choose between and apply different numerical methods and theories, for the solution of electromagnetic antenna and wave propagation behaviors in wireless communication settings Must be able to communicate orally and in writing on topics within the field of knowledge, and in particular on the application of relevant techniques, procedures and algorithms used in the solution of the aforementioned problems. Competencies: Must be able to formulate and hypothesize problems of relevance to the performance of practical wireless communication systems and critically analyze these on a link or system level Must be able to account for the complex multi-agent interaction on a link or system level Must be able to choose between and apply relevant subsystems or components of particular wireless communication systems under investigations Must be able to perform a rational selection of practical communication system solutions, including a judicious selection of techniques, procedures and algorithms within the field of knowledge 12

16 The graduate of the Master s programme in vision, graphics and interactive systems: Knowledge: Has knowledge on an advanced level in computer vision, computer graphics and interactive systems based on the highest international research in these areas Can understand and, on a scientific basis, reflect over the aforementioned subject area s key knowledge and can identify scientific problems and propose solutions within these Has a comprehensive knowledge of the core subjects for computer vision, such as image recognition, visual scene analysis, object tracking, etc. Has knowledge about methods for computer graphics, augmented reality, 3D rendering, etc. Has knowledge about interactive systems design, in particular multi modal user interaction and user experience design. Has knowledge about machine learning methods and techniques and pattern recognition Has knowledge of the theories and methods for realizing complex software systems for vision, graphic and interactive systems. Skills: Excels in scientific methods, tools and general skills related to design, simulation, real-time implementation, test, evaluation, and documentation of systems within the fields of computer vision, graphics and user interaction can evaluate and select among the scientific theories, methods, tools and general skills within the fields of computer vision, graphics and user interaction and, on a scientific basis, advance new analyses and solutions can communicate research-based knowledge and discuss professional and scientific problems with both peers and nonspecialists Can apply methods and tools for solving complex problems within the aforementioned domains Can analyze and apply state-of-the-art methods in Computer Vision Can analyze and apply state-of-the-art methods in Computer Graphics Can apply user cantered design methods to design, implement and test multimodal user interaction strategies. Competencies: Can manage work and development situations that are complex, unpredictable and require new solutions. Can independently initiate and implement discipline-specific and interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility. Can independently take responsibility for own professional development and specialization Can analyze and apply appropriate theories and methods for computer vision problems within e.g. surveillance, robotics, etc. Can select and apply appropriate methods for solving a given problem within computer vision, graphics and interactive systems and evaluate the results regarding their accuracy and validity Can identify scientific problems within control and auto computer vision, graphics and interactive systems and select and apply proper scientific theories, methods and tools for their solution Can develop and advance new analyses and solutions within computer vision, graphics and interactive systems Can take responsibility for own professional development and specialization. Work according to a scientific method and present results in the form of a scientific article and at a seminar/scientific conference Formulate and explain scientific hypotheses and results achieved through scientific work 13

17 Analyze results and draw conclusions on a scientific basis. The graduate of the Master s programme in networks and distributed systems: Knowledge: Has an understanding of the concept of complex distributed systems Has an understanding of methods within network planning. Has an understanding of network design of both general purpose, multipurpose and dedicated networks. Has knowledge in one or more subject areas that is based on the highest international research within the fields of networks and distributed systems. Skills: Can analyze and apply methods, including analytical, numerical and experimental methods, for analysis, design and test of networks and distributed systems, including systems with reliability and/or timing requirements. Demonstrate insight in relevant theories, methods and techniques used for distribution, storage and processing of data in a distributed system Demonstrate insight in real-time, performance, safety and robustness aspects Can apply modeling methods for the behavior of a network, including traffic and queuing. Can select and apply advanced methods within analysis and simulation of networks. Can apply appropriate methods for performance analysis within networks and distributed systems. Can communicate research-based knowledge and discuss professional and scientific problems with peers as well as nonspecialists, using the correct terminology. Competencies: Have a deep understanding of analysis and design of networks, distributed systems and applications within this domain. Can select and apply appropriate methods for solving a given problem within networks and distributed systems and evaluate the results regarding their accuracy and validity Can identify scientific problems within networks and distributed systems and select and apply proper scientific theories, methods and tools for their solution Can develop and advance new analyses and solutions within networks and distributed systems Can manage work-related situations that are complex and unpredictable, and which require new solutions Can initiate and implement discipline-specific as well as interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility Can take responsibility for own professional development and specialization. Work according to a scientific method and present results in the form of a scientific article and at a seminar/scientific conference Formulate and explain scientific hypotheses and results achieved through scientific work Analyze results and draw conclusions on a scientific basis. The graduate of the Master s programme in signal processing and computing: Knowledge: has knowledge of stochastic processes and signals, how they are generated, their distributional characteristics, how they can be modeled mathematically, and how such models can be applied according to limitations and constraints 14

18 Skills: has knowledge of methods for data acquisition, inklusive physical sensors and their application has knowledge of methods for analysis, transformation, transportation and detection of stochastic signals has knowledge of different classes of optimization problems typically found in signal processing, and associated methods for continuous and discrete optimization has knowledge of signal processing concepts applied to 1) multiple signals, 2) non-stationary signals, and 3) signals with multiple sample rates has knowledge of methods and tools for fast, efficient, and reliable numerical simulation of signal processing algorithms and systems on parallel computers has knowledge of various graph representations of digital signal processing algorithms, how to derive information on inherent parallelism, date- and control flow, as well as computational- og communication complexity in order to estimate and evaluate various types of cost function parameters has knowledge of theories and methods for design and implementation of resource optimal real-time digital signal processing systems on reconfigurable and/or low power hardware/software platforms. excels in scientific methods, tools and general skills related to design, simulation, real-time implementation, test, evaluation, and documentation of signal processing systems operating on stochastic stationary or non-stationary signals can apply methods and tools for performance/ressource optimization of signal processing algorithms and implementation platforms given specific objective functions can, based on given design criterions, critically assess and select among scientific theories and methods for analysis, design and implementation of signal processing algorithms and associated non real-time and real-time hardware/software platforms can, based on a scientifically founded working methodology, advance new solutions and analysis models for an initial problem which requires signal processing concepts and efficient computing platforms in its solution can assess the results and quality of a design and the applied design trajectory, including experimental test and verification of signal processing systems can communicate research-based knowledge and discuss professional and scientific problems with both peers and nonspecialists using the correct terminology defined for signal processing and computing Competencies: excels in scientific methods, tools and general skills related to design, simulation, real-time implementation, test, evaluation, and documentation of signal processing systems operating on stochastic stationary or non-stationary signals can apply methods and tools for performance/ressource optimization of signal processing algorithms and implementation platforms given specific objective functions can, based on given design criterions, critically assess and select among scientific theories and methods for analysis, design and implementation of signal processing algorithms and associated non real-time and real-time hardware/software platforms can, based on a scientifically founded working methodology, advance new solutions and analysis models for an initial problem which requires signal processing concepts and efficient computing platforms in its solution can assess the results and quality of a design and the applied design trajectory, including experimental test and verification of signal processing systems can communicate research-based knowledge and discuss professional and scientific problems with both peers and nonspecialists using the correct terminology defined for signal processing and computing. 15

19 The graduate of the Master s programme in acoustics and audio technology: Knowledge: Has a broad knowledge in the area of acoustics and audio, including physics, electronics, signal processing, transmission, hearing, perception and effects. has knowledge in the field of sound an audio technologies including sound production, measurement and instrumentation has knowledge in one or more of the subject areas, that is based on the highest international research in acoustics and audio can understand and, on a scientific basis, reflect on the knowledge within acoustics and audio, and identify scientific problems. Skills: can select and apply analytical, numerical and experimental methods for analysis and design of complex systems. can demonstrate insight into the area of sound and vibration excels in signal analysis and processing can initiate and implement engineering solutions on adequate technology platforms can use appropriate psycho physical methods for subjective evaluations of sound can evaluate and select among the relevant scientific theories, methods, tools and general skills and, on a scientific basis, advance new analyses and solutions can communicate research-based knowledge and discuss professional and scientific problems with both peers and nonspecialists. Competencies: can work within research and development in international companies within the acoustics and audio industry can work within consultancy related to acoustics and audio primarily within environmental noise and architectural acoustics can contribute to legislation and standardization work within the acoustics and audio area can work in the audiology industry and the health care systems with diagnosis and solutions related to the human auditory system can manage work and development situations that are complex, unpredictable and require new solutions. can independently initiate and implement discipline-specific and interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility. can independently take responsibility for own professional development and specialization. The graduate of the Master s programme in control and automation: Knowledge: Has scientifically based knowledge about modeling and control methods for complex control systems 16

20 Skills: Has an understanding of the concept of modern control Must understand analytical, numerical and experimental methods for analysis and design of complex control systems Has knowledge about distributed systems and data networks for control purposes Has knowledge in one or more subject areas that is based on the highest international research within the fields of control engineering. Can analyze and apply modern control methods for multi input/multi output systems. Demonstrate insight in relevant theories, methods and techniques used for distribution, storage and processing of data in a distributed system Can apply data networks for control purposes Demonstrate insight in real-time, performance, safety and robustness aspects Can apply modeling methods for dynamic mechanical and thermal systems Can analyze specific control methods used for control of mechanical or thermal systems. Can select and apply advanced methods of control and estimation when applied to complex systems. Demonstrate comprehension of optimal and robust control theory Can apply appropriate methods of analysis for investigating control problems in industrial plants. Can communicate research-based knowledge and discuss professional and scientific problems with peers as well as nonspecialists, using the correct terminology. Competencies: Can select and apply appropriate methods for solving a given problem within control and automation and evaluate the results regarding their accuracy and validity Can identify scientific problems within control and automation and select and apply proper scientific theories, methods and tools for their solution Can develop and advance new analyses and solutions within control and automation Can manage work-related situations that are complex and unpredictable, and which require new solutions Can initiate and implement discipline-specific as well as interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility Can take responsibility for own professional development and specialization. Work according to a scientific method and present results in the form of a scientific article and at a seminar/scientific conference Formulate and explain scientific hypotheses and results achieved through scientific work Analyze results and draw conclusions on a scientific basis. 17

21 Kandidatuddannelsernes struktur Figur 1: Viser strukturen på kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer Figur 2: Viser strukturen på kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer 18

22 Figur 3: Viser strukturen på kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer Figur 4: Viser strukturen på kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning 19

23 Figur 5: Viser strukturen på kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi Figur 6: Viser strukturen på kandidatuddannelsen i regulering og automation 20

24 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende For de øvrige 5 kandidatuddannelser Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder alle 6 kandidatuddannelser Alle 6 kandidatuddannelser er tilknyttet School of Information and Communication Technology (IKT), hvorunder der er nedsat et aftagerpanel, der dækker skolens tre studienævn: Studienævn for Datalogi, Studienævn for Elektronik og IT samt Studienævn for Medieteknologi (Dokumentationsrapporten, s. 1). Af dokumentationsrapporten fremgår det, at det nuværende aftagerpanel blev nedsat i 2011 (ibid). På besøget oplyste ledelsen, at aftagerpanelet blev etableret dels som en følge af fakultetets organisering i skoler dels i en erkendelse af, at det tidligere fakultære aftagerpanel var for bredt. Det nuværende aftagerpanel består af 8 eksterne medlemmer, der repræsenterer virksomheder, der aftager dimittender fra IKT-skolen: - Henrik Weide, Lead Developer, Progressive Media - Brian Jørgensen, Senior Software Developer, Telenor - Gitte Klitgaard Hansen, IBM Agile Coach, IBM - Troels Emil Kolding, Afdelingschef, Nokia Siemens Networks - Claus Thybo, Senior Specialist, Vestas Wind Systems A/S - Claus Siggaard Andersen, Application Manager, KMD A/S - Søren Bech, Senior Specialist, Bang og Olufsen A/S - Asta Wellejus, Stifter og udvikler, Die Asta Experience. (Bilag 1D, s. 1) De centrale institutter som IKT-skolen samarbejder med og rekvirerer undervisning fra, er på to halvdagsmøder repræsenteret i aftagerpanelet med formændene fra tre studienævn og institutlederne. Det drejer sig om Institut for datalogi, Institut for Elektroniske systemer og Institut for arkitektur og medieteknologi (Dokumentationsrapporten, s. 2). Ifølge universitetet har aftagerpanelet på sine møder drøftet både emner af generel karakter samt emner specifikt rettet mod konkrete uddannelser under skolen. Aftagerpanelet har blandt andet drøftet forholdet mellem akademiske og erhvervsmæssige kompetencer og fremtidigt kompetencebehov indenfor IKTindustrien. (Dokumentationsrapport, s. 3). 21

25 Universitetet anfører, at I diskussionerne rettet mod konkrete uddannelser præsenteres og diskuteres blandt andet vægtningen mellem de forskellige studieelementer set i relation til dimittendernes kompetencemæssige behov i udførelsen af typiske erhvervsrelaterede jobfunktioner. (Dokumentationsrapport, s. 3) Universitetet nævner som konkret eksempel, at skolen på baggrund af diskussionerne om forholdet mellem akademiske og erhvervsmæssige kompetencer og de efterfølgende anbefalingerne fra aftagerpanelet er: (...) i færd med at videreføre diskussionerne i studieråd og studienævn med henblik på undersøgelse af muligheder for, når studieordningerne skal revideres næste gang, at justere læringsmålene i studieordningerne, så de i endnu højere grad styrker dimittendernes erhvervsrettede kompetencer. (Dokumentationsrapport, s. 3) Universitetet skriver endvidere, at aftagerpanelet specifikt har drøftet kandidatuddannelsen i regulering og automation samt kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi. Aftagerpanelet er i den forbindelse fremkommet med følgende udsagn i forhold til de to kandidatuddannelser: Kandidatuddannelsen i regulering og automation: - Kandidaterne bør have et grundlæggende kendskab til databaser. - Overordnet set er der tale om en spændende og godt fungerende uddannelse med bred - systemforståelse. - Man bør undgår dosering af kontrolmetoder og i stedet fokusere på bedre design af systemet. - Flere studerende bør få praktik- eller udlandsophold integreret i deres uddannelse. - Samarbejde med Danfoss omkring 8./9. semester fungerer godt. Kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi: - Der bør arbejdes på at få specialiseringen godkendt som en selvstændig uddannelse, blandt andet for bedre at kunne gøre opmærksom på uddannelsen, der er knyttet til et stærkt forskningsfelt på universitetet. - Det er vigtigt med kompetencer inden for dette fagområde af hensyn til at fastholde et stort eksporterhverv. - Den faglige fokusering forekommer umiddelbart fornuftig, men der er behov for et element af elektroakustik i uddannelsen. (Dokumentationsrapporten, s. 4) I forbindelse med de seneste studieordningsrevisioner, hvor alle skolens studieordninger er blevet revideret samtidigt, har ledelsen afholdt møder mellem repræsentanter for studienævnet, undervisere samt en mindre gruppe af aftagere med relevans for kandidatuddannelserne. Følgende aftagere deltog i mødet: Niels Ponsaing, Telenor Per Henrik Michaelsen, Nokia Finn Hedehus, KMD Jan Elming, KMD Kristian Hennings, Terma Anders Friis, Sky-Watch. (Dokumentationsmaterialet, bilag 1E, s. 1) Af referatet fra mødet fremgår det, at Repræsentanter fra de enkelte [kandidat]uddannelser præsenterede det faglige indhold i de reviderede uddannelser. Det gav anledning til enkelte opklarende spørgsmål angående kurser og projekter. (Bilag 1E, s. 3) Ifølge universitetet er det det på kandidatuddannelserne videre (...) almindeligt, at virksomheder henvender sig med projektforslag, der tager udgangspunkt i konkrete ingeniørrelevante problemstillinger fra 22

26 virksomheden (...) Herudover kan virksomheden der har fremsendt projektforslaget assistere med supplerende vejledning, udstyr, data m.m. (Dokumentationsrapport, s. 2) Universitetet betoner videre, at Flere virksomheder ser store fordele i samarbejdet med universitetet, eftersom de studerendes arbejde ofte kan være særdeles værdifuldt og virksomheden får desuden lejlighed til at vurdere studerende med henblik på evt. senere ansættelse (...) For Aalborg Universitet har projektsamarbejdet flere mål. Studerende kommer dels til at beskæftige sig med aktuelle ingeniørrelevante opgaver og dels sikrer det en tæt dialog med aftagere om uddannelsernes relevans og kvalitet (Dokumentationsrapport, s. 2) Akkrediteringspanelet noterer sig, at uddannelserne omfattes af en løbende og systematisk dialog med IKTskolens aftagerpanel. Akkrediteringspanelet finder, at medlemmer i aftagerpanelet dækker bredden af typiske erhvervsvirksomheder som uddannelsernes dimittender vil kunne finde beskæftigelse hos. Akkrediteringspanelet noterer, at aftagerpanelet overvejende har drøftet emner af generel karakter med relevans for uddannelserne, men også har haft uddannelsesspecifikke drøftelser af to af de 6 kandidatuddannelser. Akkrediteringspanelet noterer sig videre, at aftagerpanelet på dets møde i maj 2011, jf. (Bilag 1B dagsordenens punkt 3) blev orienteret om alle kandidatuddannelserne på et overordnet niveau. Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetet aktuelt arbejder videre med bidragene fra dialogen med aftagerpanelet omkring fremtidige kompetencer, overvejelser omkring dybde versus bredde i uddannelserne samt organiseringen af de studerendes projektarbejde. Akkrediteringspanelet noterer, at universitetet i forbindelse med studieordningsrevisionerne har holdt møde med en række for de 6 kandidatuddannelser relevante aftagere. På baggrund af referatet i bilag 1E er det akkrediteringspanelets indtryk at mødet havde en orienterende karakter. Akkrediteringspanelet bemærker, at referatet ikke dokumenterer, at aftagerne reelt har drøftet de enkelte kandidatuddannelser. Akkrediteringspanelet lægger imidlertid vægt, at universitet ikke har dokumenteret, hvordan det har forholdt sig til dialogen med IKT-skolens aftagerpanel i forhold til de konkrete kandidatuddannelser, herunder hvordan universitetet har forholdt sig til udsagnene: (...) der er behov for et element af elektroakustik i uddannelsen. eller Man bør undgår dosering af kontrolmetoder og i stedet fokusere på bedre design af systemet. Udsagn som aftagerpanelet er fremkommet med vedrørende kandidatuddannelsen i regulering og automation og kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi. Akkrediteringspanelet lægger endvidere vægt på, at universitetet ikke har dokumenteret, hvordan der i forbindelse med de aktuelle studieordningsrevisioner er taget højde for dialogen med aftagere og hvordan såvel den generelle som uddannelsesspecifikke dialog med aftagerpanelet har været anvendt i forhold til justeringerne af den konkrete kandidatuddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at uddannelserne omfattes af en løbende og systematisk dialog med IKT-skolens aftagerpanel, og at aftagerpanelets medlemmer er relevante for de konkrete uddannelser. Det blev tidligere vurderet, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, hvordan det har forholdt sig til og anvendt dialogen med aftagerpanel og øvrige aftagere i forhold til den enkelte kandidatuddannelse også i forbindelse med de aktuelle studieordningsrevisioner. Universitetet har i høringssvaret uddybet kandidatuddannelsernes dialog med aftagerne De seks kandidatuddannelser er karakteriserede ved at have en tæt dialog med aftagere for at sikre kvalitet og relevans i uddannelserne. Udover det i dokumentationsrapporten beskrevne, samarbejdes der ift. alle uddannelserne med aftagere omkring projektforslag, oplægsholdere, mm. Derudover drøfter uddannelsernes tilrettelæggere også i mere uformelle sammenhænge uddannelsesmæssige spørgsmål vedr. de specifikke uddannelser med andre aftagere. Se bilag 1 for specifikke eksempler herpå vedr. kandidatuddannelsen i 23

27 trådløse kommunikationssystemer, kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning samt kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi. Bemærk, at der ift. de resterende tre kandidatuddannelser foregår lignende former for løbende uformel dialog med aftagere; blot har det inden for tidsfristen ikke været muligt beskrive kontakten med de konkrete aftagere for hver af de øvrige tre uddannelser. Med det omfattende netværk af aftagere og de forskellige interesser de varetager, kan prioriteringen af inputs være ganske omfattende, hvorfor videndeling mellem de ansvarlige parter er af grundlæggende vigtighed ift. at sikre at de enkelte uddannelser tilrettelægges under hensyntagen til de forskellige aftagerinputs. De ansvarlige vil i denne sammenhæng primært sige fagmiljøerne og studienævnet. Studienævnet og skolen gør referater fra hhv. studienævnsmøder og aftagerpanelmøder tilgængelige for uddannelserne. Fagmiljøet bag de enkelte uddannelser sikrer at studienævnet får kendskab til væsentlige eksterne inputs til uddannelserne via mødereferater og semesterevalueringer. Universitetet forholder sig således til input fra aftagerpanel og aftagere på samme måde, som til input fra andre sider. Informationen deles mellem de ansvarlige og udgør grundlaget for prioriteringer på de enkelte uddannelser ifm løbende justeringer i løbet af semestrene, semesterplanlægning og studieordningsrevisioner. Som konkrete eksempler på dialog med aftagere og anvendelsen af denne indenfor det seneste halve år kan flg. nævnes: Kontakt med Intel vedr. tidsmæssige udstrækning af projekter I februar 2012 er der flere telefonsamtaler og s mellem Intel repræsenteret ved Christian Rom og Studienævn for Elektronik og IT. Intel foreslår at kandidatspecialer på 30 ECTS skal kunne strække ud over en varighed på 5 måneder. Studienævnet afviser imidlertid dette, da det strider mod gældende rammestudieordning. Spacecom ved direktør Peter Nielsen henvender sig til Aalborg Universitet ultimo november 2011 med et ønske om flere ingeniører med RF kompetence i hele frekvensområdet op til 30GHz og ikke mindst interesse for reflektor antenner. Dette udløser flg. aktiviteter: - Studienævnet diskuterer umiddelbart efter henvendelsen ønsket med faggruppen Technology Platforms ved professor Torben Larsen og kollegaer. Det besluttes at holde et møde med virksomheden. - D. 8. december 2012 holdes et med møde mellem direktør Peter Nielsen fra Spacecom, studienævn for Elektronik og IT samt lektor Ole Kiel Jensen fra faggruppen Technology Platforms. Det konkluderes, at der for nuværende ikke er en nævneværdig interesse blandt studerende for mikrobølgeteknik februar 2012 afholdes der møde hos Spacecom med deltagelse af repræsentanter fra Aalborg Universitet (v. rektor Finn Kjærsdam, og institutleder Børge Lindberg), Mariagerfjord kommunes borgmester (v. H.C. Maarup) og Mariagerfjord Erhvervsråd (v. Torben Ladefoged). Det aftales, at intensivere det uddannelsesmæssige samarbejde mellem Aalborg Universitet og Spacecom. - D. 8. marts 2012 afholdes et møde på Spacecom med henblik på at Spacecom og det fagområde virksomheden arbejder med gøres mere synligt for de studerende. Spacecom tilbydes at deltage i et informationsarrangement for studerende på kandidatuddannelsen Wireless Communication - D. 24. marts giver Peter Nielsen Spacecom besked om, at virksomheden satser på et samarbejde med Aalborg Universitet under videnkuponordningen fra styrelsen for Forskning og Innovation. Spacecom forventer at kunne motivere studerende til at beskæftige sig med mikrobølgeteknik via dette samarbejde. (Høringssvar af 30. april 2012) Af den fremsendte oversigt (bilag 1) over eksterne kontakter fremgår det, at alle uddannelser har været i kontakt med forskellige virksomheder, og at underviserne fra fire af uddannelserne har diskuteret uddannelsesmæssige spørgsmål med virksomheder og eksterne personer. Men det fremgår ikke ud over det konkret beskrevne eksempel for kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer, hvad diskussionerne har omfattet, og hvordan uddannelsen har forholdt sig til og anvendt dialogen med virksomhederne. 24

28 På baggrund af det fremsendte høringssvar vurderer akkrediteringspanelet, at kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer er i løbende dialog med aftagerpanel og aftagere. Akkrediteringspanelet vurderer videre, at dialogen anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet Hvad angår de øvrige 5 kandidatuddannelser vurderer akkrediteringspanelet fortsat at uddannelserne er i dialog med aftagere og aftagerpanel, men at der ikke i høringssvarets oplysninger tilføres yderligere i forhold til indholdet og anvendelse af dialogen med aftagerne, hvad angår den enkelte uddannelse. På denne baggrund fastholder akkrediteringspanelet sin tidligere vurdering af de fem uddannelser; at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, hvordan det har forholdt sig til og anvendt dialogen med aftagerpanel og øvrige aftagere i forhold til den enkelte kandidatuddannelse også i forbindelse med de aktuelle studieordningsrevisioner. Dialog med dimittender Gælder alle 6 kandidatuddannelser Aalborg Universitets karrierecenter gennemfører hvert tredje år en undersøgelse af blandt andet kandidaternes overgang fra uddannelse til arbejdsmarked, beskæftigelsessituation m.v. Ifølge universitetet bidrager resultaterne af undersøgelsen blandt andet til: ( ) kvalificering af policy-udvikling vedr. beskæftigelse, bedre karrierevejledning og forbedret arbejdsmarkedsrelevans af uddannelserne. Undersøgelsen bidrager til kvalitetssikring, udvikling og evaluering af uddannelser samt til en kvalificering af vejledningsindsatsen på alle niveauer. (Dokumentationsrapporten, s. 4) Den seneste kandidatundersøgelse er fra 2009 og indeholder svar fra dimittendårgangene Universitetet oplyser, at undersøgelsen, som havde en samlet svarprocent på 54,8 for uddannelserne under studienævnet elektronik og it, blev gennemgået af studienævnet, med henblik på at sikre fortsat kvalitet og relevans af uddannelsen. Universitetet beskriver i nedenstående, hvordan undersøgelsens resultater konkret er blevet anvendt af studienævnet. Skemaet viser ifølge universitetet eksempler på anvendelsen af dimittendundersøgelsens resultater i forhold til kandidatuddannelserne. (Dokumentationsrapport, s. 5) Endvidere sikrer følgende aktiviteter en løbende dialog med uddannelsernes dimittender: Den årlige forelæsningsrække i august, Kandidatnet samt Linkedin.com gruppen - Alumni of Dept. Electronic Systems. Som eksempler på anvendelsen af disse fora nævner universitetet indkaldelse af dimittender i forbindelse med studieordningsrevisionerne samt udsendelse af spørgeskemaer i forbindelse med, at universitetets karrierecenter i oktober 2011 gennemførte en undersøgelse af hvordan dimittenderne oplever, at deres uddannelsesmæssige kompetencer er i overensstemmelse med de kompetencer, der efterspørges af erhvervslivet, og omvendt. (Dokumentationsrapporten, s. 5) 25

29 Akkrediteringspanelet noterer, at kandidatundersøgelserne gennemføres løbende, og at den næste vil blive gennemført i Akkrediteringspanelet bemærker, at kandidatuddannelserne ifølge universitetet generelt har mange internationale studerende, og at undersøgelsen fra 2009 ikke omfatter disse studerende. Akkrediteringspanelet noterer sig dog, at universitetets karrierecenter arbejder ( ) på at finde en løsning på de manglende kontaktoplysninger på internationale dimittender, da der er stigende efterspørgsel samt behov for at dække deres beskæftigelsesmønstre, vurdering af studiet, etc. ( Akkrediteringspanelet bemærker, at detaljeringsgraden i den gennemførte kandidatundersøgelse fra 2009 ikke gør det muligt at opnå uddannelsesspecifik information om den enkeltes kandidatuddannelses dimittender, herunder information om deres arbejdsmarkedssituation og relevant beskæftigelse. Således fremgår det af rapporten, at Idet der er mange fag under dette studienævn, er der igennem rapporten kun blevet brugt de fem største fag i stedet for alle fagene for at give et bedre overblik. (Delrapport for studienævnet for Elektronik og Informationsteknologi) Akkrediteringspanelet lægger imidlertid vægt på, at universitetet har dokumenteret at have forholdt sig til dialogen med dimittenderne og iværksat konkrete initiativer på baggrund af dialogen, herunder fokus på videnskabelig kommunikation på uddannelsernes første semester samt etableringen af valgfag i entrepreneurship. Akkrediteringspanelet lægger endvidere vægt på, at undersøgelsens resultater har været anvendt i IKT-skolens drøftelser med aftagerpanelet omkring det fremtidige kompetencebehov inden for IKT sektoren. Akkrediteringspanelet bemærker ydermere, at Kandidatnet og Linkedin.com-gruppen eksisterer som et mere uformelt og ad hoc supplement til den løbende og systematiske dialog med uddannelsernes dimittender gennem kandidatundersøgelserne. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at universitetet er i løbende og systematisk dialog med uddannelsernes dimittender, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. Beskæftigelse Gælder for alle 6 kandidatuddannelser Ifølge universitetet er alle kandidatuddannelserne ( ) indbefattet af statistikken for civilingeniører under UBST s beskæftigelsesstatistikker for nyuddannede kandidater på De seneste data herfra viser, at 91 % af de 495 nyuddannede civilingeniører fra AAU i 2009 var i beskæftigelse mv måneder efter uddannelses afslutning, mens 9 % enten var ledige eller uden for arbejdsmarkedet ( ) Sammenlignet med de to tidligere år, er ledighedsfrekvensen 2 procentpoint højere end i 2007 og 3 procentpoint højere end i Ledighedsfrekvensen er dog ikke højere end på hovedområdet i nogen af de tre år. (Dokumentationsrapport, s. 6) Ledighed AAU 2 % 1 % 4 % Ledighed 2 % 1 % 6 % landsgennemsnit Tabel 1: viser ledigheden for blandt nyuddannede civilingeniører på Aalborg Universitet og på landsplan. Det bemærkes, at tabellen er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af materiale fra UI. Aalborg Universitet anfører, at Kandidater i trådløse kommunikationssystemer, kandidater i vision, grafik og interaktive systemer, kandidater i netværk og distribuerede systemer, kandidater i signalbehandling og beregning samt kandidater i regulering og automation udgør således kun en del af populationen. Der eksisterer desværre ikke data for specifikt for disse kandidatuddannelser alene. (Dokumentationsrapport, s. 6) 26

30 Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at uddannelsernes dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige nyuddannede civilingeniører. Relevant beskæftigelse Gælder for alle 6 kandidatuddannelser Aalborg Universitet anfører, at den specifikke kandidatundersøgelse for Studienævn for Elektronik og IT viser, (...) at ca. 77 % af de responderende dimittender er i job inden for enten emnet for specialet eller uddannelsens traditionelle fagområde. Omkring 22 % er i et job uden for uddannelsens traditionelle fagområde, men dog i beskæftigelse, der kræver generelle/faglige kompetencer fra kandidatuddannelsen, mens kun ca. 2 % finder jobs i ikke-beslægtede områder. (Dokumentationsrapport, s. 7) Kandidatundersøgelsen viser desuden, at responderende dimittenders funktioner i job primært er udviklingsopgave (69%), IT (67 %), produktudvikling/innovation (67 %) og analyse og/eller evaluering m.v. Samt, at de responderende dimittender finder arbejde i IT-virksomheder (35 %), produktions og fremstillingsvirksomheder (25 %), konsulent- og rådgivningsvirksomheder (13 %) og bygge- og anlægsvirksomheder (7 %) m.v. (Dokumentationsrapport, s. 7). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering der gælder for alle 6 kandidatuddannelser Akkrediteringspanelet vurderer, for uddannelsen kandidat i trådløse kommunikationssystemer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Vurderingen er ændret på baggrund af høringssvaret, idet det i høringssvaret er dokumenteret, hvorledes uddannelsen anvender dialogen med aftagere i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Hvad angår de øvrige 5 kandidatuddannelser vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet universitetet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, hvordan det har forholdt sig til dialogen med aftagerpanel og aftagere i forhold til den konkrete kandidatuddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at uddannelserne omfattes af en løbende og systematisk dialog med IKT-skolens aftagerpanel, at universitetet indgår i løbende og systematisk dialog med uddannelsernes dimittender samt anvender denne i sikring og udvikling af uddannelsernes relevans. Videre vurderer akkrediteringspanelet, at det er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse på niveau med øvrige dimittender på det teknisk-videnskabelige hovedområde, og at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapporten, s. 2-7 Bilag 1A: Oversigt over projektforslag fra erhvervsvirksomheder Bilag 1B: Referat af SICT aftagerpanelmøde, maj 2011 Bilag 1C: Referat af SICT aftagerpanelmøde, november 2011 Bilag 1D: Medlemsoversigt over SICT aftagerpanel Bilag 1E: Referat af møde den 12. april 2011 med repræsentanter for dimittender og censorer vedr. nye studieordninger for Elektronik og IT uddannelserne på AAU Bilag 1F: Referat af studienævnsmøde 16. november 2011 Bilag 1G: Liste over efteruddannelseskurser ved Institut for Elektroniske systemer Akkrediteringspanelets besøg på universitetet den 8. og 9. februar Hørringssvar af 30. april

31 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder for alle 6 kandidatuddannelser I dokumentationsrapporten redegør universitetet for, at det er forskere fra forskellige sektioner under Institut for Elektroniske Systemer, der varetager undervisningen på kandidatuddannelserne i elektronik og datateknik. Derudover varetager også forskere fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi undervisningen i på kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer (Dokumentationsrapport, s. 8). Af bilag 2A fremgår antallet af medarbejdere for de enkelte sektioner. Den sektion der beskæftiger færrest videnskabelige medarbejdere er sektionen for networking and security, der beskæftiger 12 videnskabelige medarbejdere. De sektioner, der beskæftiger flest videnskabelige medarbejdere er - sektionen for Antennas Propagation and Radio Networkning og sektionen for Automation and Control, der beskæftiger henholdsvis 19 og 22 videnskabelige medarbejdere. (Bilag 2A) Universitetet redegør videre for, at forskningen på Institut for Elektroniske Systemer dækker bredt inden for elektroniske systemer. Der forskes i teorier, metoder og anvendelser. Medarbejderne er organiseret i en række sektioner, der beskæftiger sig med forskning, undervisning og formidling inden for akustik, antenner, radiobølgers udbredelse, kontrolsystemer, multimedier, signalbehandling, navigation, kommunikationssystemer, netværk og trådløs kommunikation. (Dokumentationsrapport, s. 8). Universitetet har i dokumentationsrapporten opstillet sammenhængen mellem fagelement og tilknyttet forskningsområde for hver kandidatuddannelse i et skema. I det følgende vises uddrag af et sådant skema. (Uddrag af skema for kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning, Dokumentationsrapport, s. 12). I det følgende behandles de enkelte kandidatuddannelser individuelt. Gælder kun for kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer Universitetet skriver, at undervisningen på uddannelsen primært varetages af forskere fra sektionerne a) Sektionen for Antennas, Propagation and Radio Networkning og b) Sektionen for Radio Access Technology. 28

32 Førstnævnte sektion beskæftiger sig ifølge universitetet med forskning inden for antenner, spredning af signaler og netværk inden for nye radiokommunikationssystemer, mens forskningen ved sektionen for Radio Access Technology beskæftiger sig med radioteknologier til trådløse netværk, herunder krydsslagsoptimering med henblik på højere spektraleffektivitet og den enkelte brugers forbindelseskvalitet. (Dokumentationsrapport, s. 8) Akkrediteringspanelet noterer sig, at indholdet i kandidatuddannelsen fokuserer netop på emner inden for antenner og trådløs kommunikation og således er nært forankret i forskningen ved de nævnte sektioner. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Gælder kun for kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer Universitetet skriver, at undervisningen på uddannelsen primært varetages af forskere fra Institut for Elektroniske Systemer og Institut for Arkitektur og Medieteknologi. Mere præcist er der forskere fra a) Sektionen Multimedia and Information Signal Processing (MISP) ved Institut for Elektroniske Systemer og b) Afdeling for Medieteknologi på Institut for Arkitektur og Medieteknologi. Førstnævnte beskæftiger sig ifølge universitetet med forskning inden for inden for interaktionsdesign, user experience design og usability, samt avanceret signalbehandling, herunder talegenkendelse og tale- og video kodning samt machine learning. Forskningen ved Afdeling for Medieteknologi beskæftiger sig derimod med Computer Vision, Computer Grafik, og til dels Interaktive Systemer. (Dokumentationsrapport, s. 9) Akkrediteringspanelet noterer sig, at indholdet i kandidatuddannelsen fokuserer netop på emner i krydsfeltet mellem signalbehandling og computer vision og computer grafik. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Gælder kun for kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer Universitetet skriver, at undervisningen på uddannelsen primært varetages af forskere fra Sektion for Networking og Security samt sektion for Automation og Control begge på Institut for Elektroniske Systemer. Ifølge universitetet beskæftiger forskningen i sektion for Networking and Security sig med forskellige netværksaspekter af kommunikationssystemer, protokoldesign og metoder til performance-evaluering af forskellige lag i protokolstakken, herunder trafikanalyse, resilience og quality of service netværksplanlægning, context Management samt sikkerhedsaspekter. Forskningen ved sektion for Automation and Control beskæftiger sig med matematiske og computerbaserede teknikker inden for modelskabelse, estimering, overvågning, styring og regulering af systemer og processer. Sektionen har ifølge universitetet opnået international anerkendelse inden for flere delområder af dette, bl.a. inden for en række teoriområder som f.eks. robust regulering, fejltolerant regulering samt regulering af hybride systemer. (Dokumentationsrapport, s. 10) Akkrediteringspanelet noterer sig, at indholdet i kandidatuddannelsen fokuserer netop på distribuerede systemer, hvor forbundne computere arbejder sammen, herunder netværksdesign og planlægning og derfor baserer sig direkte på forskningen i sektionerne. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. 29

33 Gælder kun for kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning Universitetet skriver, at undervisningen på uddannelsen primært varetages af forskere fra sektionerne Multimedia Information and Signal Processing, Technology Platforms og Navigations and Communications. Ifølge universitetet beskæftiger forskningen i sektion for Multimedia Information and Signal Processing sig med udvikling og anvendelse af multimedia-teknologier, primært i relation til tale-, audio- og video-signaler. Der forskes således i design og evaluering af multi-modale bruger-interfaces, specielt i relation til mobile enheder. Forskningen ved sektionerne Technology Platforms og Navigations and Communications beskæftiger sig udvikling og anvendelse hardware- og software-platforme til offline og realtids-eksekvering af signalbehandlings-algoritmer samt udvikling og anvendelse af kommunikations- og kodnings-teori, signalbehandling til digital kommunikation, positionering, tracking og aeronomy. (Dokumentationsrapport, s. 12) Akkrediteringspanelet noterer sig, at indholdet i kandidatuddannelsen fokuserer netop signalanalyse, signal og databehandling samt matematik modellering og derfor baserer sig direkte på forskningen i sektionerne. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Gælder kun for kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi Universitetet skriver, at undervisningen på uddannelsen primært varetages af forskere fra Sektion for Acoustics ved Institut for Elektroniske Systemer. Sektionen beskæftiger sig ifølge universitetet i sin forskning med akustik og lyd i bred forstand, herunder generering, transmission og udbredelse af lyd, den menneskelige opfattelse, oplevelse og påvirkning af lyd, elektroniske systemer til måling, behandling og analyse af lyd, lydgengivelse herunder særligt den binaurale teknik til skabelse af en tredimensional lydoplevelse, støjmåling, audio systemer m.m. (Dokumentationsrapport, s. 13) Forskningen inkluderer elektroakustik, psykoakustik og fysisk akustik og omfatter også analog og digital signalbehandling med tilhørende konstruktion af udstyr i forbindelse med eksempelvis afvikling af lytteforsøg. (Dokumentationsrapport, s. 13) Akkrediteringspanelet noterer sig, at indholdet i kandidatuddannelsen fokuserer netop på akustik og på lyd mere bredt og derfor baserer sig direkte på forskningen i sektionen. Akkrediteringspanelet noterer videre, at en række af de øvrige sektioner ved Institut for Elektroniske Systemer leverer forskningsbaseret undervisning til uddannelsen herunder Section for Navigation and Communication og Section for Multimedia Information and Signal Processing. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Gælder kun for kandidatuddannelsen i regulering og automation Ifølge universitetet varestages undervisningen på kandidatuddannelsen i regulering og automation ( ) primært af Sektion for Automation and Control på Institut for Elektroniske Systemer. Forskningen i sektionen omhandler matematiske og computerbaserede teknikker inden for modelskabelse, estimering, overvågning, styring og regulering af systemer og processer. Sektionen har opnået international anerkendelse inden for flere delområder af dette, bl.a. inden for en række teoriområder som f.eks. robust regulering, fejltolerant regulering samt regulering af hybride systemer. (Dokumentationsrapport, s. 14) Akkrediteringspanelet noterer sig, at indholdet i kandidatuddannelsen fokuserer netop på klassisk og avanceret kontrolteori samt systemdesign og regulering og derfor baserer sig direkte på forskningen i sektionen. 30

34 Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder for alle 6 kandidatuddannelser Universitetet anfører, at Nedenstående personer udgør den centrale gruppe af VIP er, der har det formelle og reelle ansvar for tilrettelæggelsen af kandidatuddannelserne. Disse personer omfatter studieleder, formand og øvrige medlemmer af studienævnet, fagkoordinatorer og medlemmer af revisionsgruppen ved den seneste gennemgribende revision af studieordningen. (Dokumentationsrapport, s. 15) Lektor, Studieleder, Uffe Kjærulff Lektor, Studienævnsformand, Ove Andersen Lektor, Jan Dimon Bendtsen Lektor, Jan Hvolgaard Mikkelsen Lektor, Thomas B. Moeslund Lektor, Dil Muhammad Akbar Hussain Lektor, Henning Olesen Lektor, Institutleder Børge Lindberg. Universitetet har videre i dokumentationsrapporten listet de ansvarlige undervisere for den enkelte kandidatuddannelse. Der linkes i forbindelse med alle de listede personer inkl. uddannelsernes tilrettelæggere til deres CV er. Akkrediteringspanelet lægger vægt på, at uddannelsernes tilrettelæggere inklusiv fagkoordinatorer, jf. deres CV er er aktivt publicerende, med fokus på det elektroniske forskningsfelt. Akkrediteringspanelet noterer videre, at de ansvarlige underviserer på de konkrete uddannelser, herunder fagkoordinatorer alle forsker inden for specialområder der er direkte forbundet med indholdet og profilen af den enkelte kandidatuddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelserne udelukkende tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for den enkelte kandidatuddannelse. VIP/DVIP-ratio Gælder for alle 6 kandidatuddannelser Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for, at de studerende på uddannelserne i overvejende grad bliver undervist af aktive forskere. Universitetet skriver, at Kurser undervises typisk af forskere på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. I enkelte tilfælde varetages undervisningen af ph.d.-studerende og postdoc er. Det samme gælder vejledning af projekter. (Dokumentationsrapport, s. 18) Af dokumentationsrapporten fremgår det, at der ikke benyttes DVIP som undervisere på nogle af de 6 kandidatuddannelser (Dokumentationsrapport, s. 11), hvilket kommer til udtryk i nedenstående skema der viser fordelingen af VIP og DVIP årsværk på den enkelte kandidatuddannelse opgjort i 2011 sammenholdt med tilsvarende fordeling på landsplan for det teknisk-videnskabelige hovedområde. Kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer Kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer Kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer Kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning Kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi Kandidatuddannelsen i regulering og automation VIP ÅRSVÆRK 1,23 0,95 1,60 1,55 1,79 DVIP - ÅRSVÆRK VIP/DVIP RATIO AAU VIP/DVIP RATIO Landsgennemsnit 6,80 (TEK) 31

35 Tabellen er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets oplysninger i dokumentationsrapporten. Det bemærkes, at et årsværk svarer til 1924 timer. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder for alle 6 kandidatuddannelser Tabellen nedenfor viser en oversigt over sammenhængen mellem antallet af ressourceudløsende studerende og undervisere på de enkelte kandidatuddannelser. Universitetet bemærker, at ( ) antallet af STÅ sammenholdt antallet af ressourceudløsende studerende ser kunstigt lavt ud i tabellerne, fordi der går en del udenlandske gæstestuderende på uddannelserne, som kun læser et enkelt semester på AAU. (Dokumentationsrapport, s. 20) Kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer Kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer Kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer Kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning Kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi Kandidatuddannelsen i regulering og automation ANTAL STUD ANTAL VIP ANTAL STÅ STUD (1) 14,6 15,6 10,9 12,7 33,2 ANTAL VIP ÅRSVÆRK (2) 1,23 0,95 1,6 1,43 1,79 STUD(1)/VIP(2) RATIO 11,87 16,42 6,81 8,88 18,55 Tabellen er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets oplysninger i dokumentationsrapporten. Det bemærkes, at tallene i tabellen er opgjort 1. oktober Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af tabellen, at de studerende på alle kandidatuddannelserne har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Gælder for alle 6 kandidatuddannelser Ifølge universitetet er Kandidatuddannelserne er placeret på campus på Fredrik Bajers Vej. Projektvejledning og kursusaktiviteter foregår i de samme bygninger, som Institut for Elektroniske Systemer har til huse i. Det betyder, at studerede har grupperum i de bygninger, hvor der findes forelæsningslokaler, laboratorier, bibliotek, boghandel og hvor de ansatte har kontorer. Projektvejledningen sker typisk gennem ugentlige møder i de studerendes grupperum. I tilknytning til kursusaktiviteter er der ofte opgaveregning, hvor underviseren kommer rundt til de studerende i deres grupperum for at hjælpe med opgaverne. (Dokumentationsrapport, s. 21) Akkrediteringspanelet noterer, at uddannelserne alle udbydes på Aalborg Universitets hovedcampus i Ålborg, hvor også forskningen bag uddannelserne fysisk er placeret. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har oplyst forskningsproduktionen samt antal VIP er for de centrale forskningsmiljøer bag uddannelserne og for de forskningsmiljøer, der i mindre omfang leverer forskningsbaseret undervisning til uddannelserne. Universitetets oplysninger gengives direkte i tabellerne nedenfor. 32

36 Tabellen viser forskningsproduktionen for de centrale forskningsmiljøer bag uddannelserne. (Dokumentationsrapport, s. 22) Det bemærkes, at antallet af videnskabelige medarbejdere ved de enkelte sektioner jf. Bilag 2A fordeler sig således: a) Acoustics - 13 VIP, b) APNet - 19 VIP, c) Automation - 22 VIP, d)misp - 13 VIP, e) NavCom - 18 VIP, f) NetSec - 12 VIP, g) RATE - 13 VIP, h) TPS - 19 VIP. (Bilag 2A) Tabellen viser forskningsproduktionen for de forskningsmiljøer med mere periferisk tilknytning til uddannelserne. (Dokumentationsrapport, s. 22) Akkrediteringspanelet bemærker, at en væsentlig del af de centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion er publiceret i journals, transactions og konference publikationer under Institute of Electrical and Electronics Engineers (IEEE), der er verdens største ( ) professional association dedicated to advancing technological innovation and excellence for the benefit of humanity ( 33

37 Således bemærker akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøerne blandt andet publicerer i, (IEEE) Journal of Solid State Circuits, (IEEE) Journal on Selected Areas in Communications, (IEEE) Sensors Journal, (IEEE) Transactions on Robotics, samt (IEEE) Transactions on Automatic Control og en lang række andre Transactions og konferenceartikler. Akkrediteringspanelet noterer sig videre, at forskningsmiljøerne også publicerer i en lang række andre internationalt anerkendte tidsskrifter som eksempelvis European Journal of Control og International, Journal of Modelling & Simulation, International Journal of Image and Graphics, International Journal on Advances in Telecommunication samt International Journal of Hyperthermia. Akkrediteringspanelet bemærker videre, at forskningsmiljøet bag kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi særligt publiserer The Journal of the Audio Engineering Society (AES), der er det eneste peer-reviewed tidsskrift dedikeret alene til audio teknologi. Derudover publiserer miljøet i andre internationale tidsskrifter herunder blandt andet Acoustical Society of America og Acustica United with Acta Acustica. Akkrediteringspanelet vurderer, at de forskningsmiljøer, som er knyttet til uddannelserne, er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2A: Liste over medarbejdere ved sektioner under Institut for Elektroniske Systemer. 34

38 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder alle 6 kandidatuddannelser Kandidatuddannelserne er reguleret efter uddannelsesbekendtgørelsen BEK nr. 814 af 29. juni 2010 bilag 1, 6.2 og giver dermed ret til betegnelsen civilingeniør og betegnelsen cand.polyt. med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) in Engineering efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. Den danske fagbetegnelse for den konkrete kandidatuddannelse fremgår af nedenstående: Kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer Kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer Kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer Kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning Kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi Kandidatuddannelsen i regulering og automation. civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation. Universitetet anfører overordnet, at Dimittenderne beskæftiger sig med Elektronik og IT-relaterede fagområder og problemstillinger, der baserer sig på et videnskabeligt grundlag, og som følge heraf indeholder kernefagligheden i uddannelsen komplicerede tekniske problemer samt udvikling og implementering af komplekse teknologiske produkter og systemer i en samfundsmæssig kontekst. (Dokumentationsrapport, s. 24) Gælder kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer Universitetet anfører i forhold til kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer, at Af uddannelsens kompetenceprofil og beskrivelsen af de enkelte moduler i studieordningen fremgår det, at de studerende på uddannelsen opnår viden, færdigheder og kompetencer vedrørende trådløse kommunikationssystemer, herunder inden for bl.a. Wireless Radio Transmission, Wireless PHY/MAC 35

39 Fundamentals, Wireless Systems Performance og Multi Agent Wireless Systems. (Dokumentationsrapporten, s. 24). Akkrediteringspanelet noterer sig, at uddannelsens indhold specifikt afgrænses omkring trådløs kommunikation og opbygning af trådløse kommunikationssystemer, og at dette afspejles i uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn - civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer. Gælder kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer Universitetet anfører i forhold til kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer, at Af uddannelsens kompetenceprofil og studieordning fremgår det, at de studerende på uddannelsen opnår viden, færdigheder og kompetencer vedrørende computervision, computergrafik og interaktive systemer, herunder specifikt inden for områder som Computer Graphics, Computer Vision, Robot Vision og Interactive Systems. (Dokumentationsrapporten, s. 24). Akkrediteringspanelet noterer sig, at uddannelsens indhold specifikt afgrænses omkring 3D computer grafik, machine learning og computer vision, og at dette afspejles i uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn - civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer. Gælder kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer Universitetet anfører i forhold til kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer, at Af uddannelsens kompetenceprofil fremgår det, at de studerende på uddannelsen opnår viden, færdigheder og kompetencer vedrørende komplekse distribuerede systemer, netværksplanlægning, netværksdesign samt specialistviden om mere specifikke områder inden for netværk og distribuerede systemer. (Dokumentationsrapporten, s. 25). Akkrediteringspanelet noterer sig, at uddannelsens indhold specifikt afgrænses omkring arbejdet med distribuerede systemer, hvor forbundne computere arbejder sammen, herunder netværksdesign og - planlægning. Akkrediteringspanelet noterer videre, at dette afspejles i uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn - civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer. Gælder kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning Universitetet anfører i forhold til kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning, at Af uddannelsens kompetenceprofil og beskrivelsen af de enkelte moduler i studieordningen fremgår det, at de studerende på uddannelsen opnår viden, færdigheder og kompetencer vedrørende signalbehandling og beregning inden for bl.a. fagområderne Signal Analysis, Scientific Computing and Sensor Modelling, Signal Processing and Computing og Array and Sensor Signal Processing. (Dokumentationsrapporten, s. 25) Akkrediteringspanelet noterer sig, at uddannelsens indhold fokuserer på områderne signalanalyse, signal- og databehandling samt matematisk modellering, herunder til udviklingen af simuleringsprogrammer, der eksempelvis kan medvirke til at løse videnskabelige problemstillinger eller til udvikling af systemer til analyse og behandling af data fra bl.a. sensorer. Akkrediteringspanelet noterer videre, at dette afspejles i uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn - civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning. 36

40 Gælder kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi Universitetet anfører i forhold til kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi, at det af uddannelsens kompetenceprofil og beskrivelsen af de enkelte moduler i studieordningen fremgår, at de studerende på uddannelsen opnår viden, færdigheder og kompetencer vedrørende: ( ) physics, electronics, signal processing, transmission, hearing, perception and effects samt sound and audio technologies, herunder sound production, measurement and instrumentation. (Dokumentationsrapporten, s. 25) Akkrediteringspanelet bemærker, at kandidatuddannelsen i dokumentationsmaterialet er beskrevet som en specialisering på kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning og derfor jf. uddannelsens studieordning giver ret til titlen civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning med specialisering i akustik og audioteknologi. Akkrediteringspanelet noterer sig videre, at ACE Denmark jf. akkrediteringsrapportens s. 5 vurderer, at uddannelsen vil kunne betragtes som en selvstændig kandidatuddannelse, og dermed give ret til en selvstændig titel. Akkrediteringspanelet bemærker, at kandidatuddannelsens indhold fokuserer mere specifikt på områderne akustik og lyd generelt, og at dette afspejles i uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet bemærker videre, at uddannelsens nuværende titel, jf. studieordningen er - civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning. Akkrediteringspanelet noterer, at bredden i begrebet signalbehandling også gør det muligt at inkludere lydsignaler og derved afspejle uddannelsens fokus på akustik og lyd generelt. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at titlen civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi ville kunne afspejle uddannelsens indhold mere præcist. Gælder kandidatuddannelsen i regulering og automation Universitetet anfører i forhold til kandidatuddannelsen i regulering og automation, at Af uddannelsens kompetenceprofil og modulbeskrivelserne i studieordningen fremgår det, at de studerende på uddannelsen opnår viden, færdigheder og kompetencer vedrørende regulering og automation inden for bl.a. fagområderne Networked Control Systems, Multivariable Control, Multivariable Control Systems og Control of Complex Systems. (Dokumentationsrapport, s. 25) Akkrediteringspanelet noterer sig, at uddannelsens indhold specifikt afgrænses omkring arbejdet med kontrol og strukturering af systemer med mange input og outputs. Uddannelsens indhold fokuserer således dels på automatisering af mekaniske og energikonverterende systemer og reguleringen heraf. Akkrediteringspanelet finder, at dette afspejles i uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn - civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation. Niveau Gælder for alle 6 kandidatuddannelser Universitetet har for hver kandidatuddannelse udarbejdet et skema, hvor uddannelsens kompetenceprofil sammenlignes med typebeskrivelsen for kandidatgraden som den beskrives i Den danske kvalifikationsramme. Nedenfor vises uddrag fra disse skemaer. Eksemplerne er taget fra henholdsvis kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer og kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning. 37

41 (Uddrag af tabel 3A kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer, dokumentationsrapporten, s.26) (Uddrag af tabel 3D kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning, dokumentationsrapporten, s.29f) Akkrediteringspanelet noterer på baggrund af skemaerne, at uddannelsernes kompetenceprofiler er formuleret på et detaljeret niveau i overensstemmelse med indholdet i den konkrete kandidatuddannelse og niveaubeskrivelserne i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet finder, at nedenstående eksempler illustrerer, at niveauet som er beskrevet i kompetenceprofilernes mål særligt kendetegnes ved, at de studerende opnår viden og færdigheder indenfor et afgrænset og specialiseret område inden for disciplinen elektronik og it. Således beskrives eksempelvis vidensniveauet på kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer ved, at de studerende skal have en specific viden inden for afgrænsede emner som image recognition og visual scene analysis: - ( ) a comprehensive knowledge of the core subjects for computer vision, such as image recognition, visual scene analysis, object tracking, etc. (Studieordning for kandidatuddannelsen i vision, grafik og interactive systemer) 38