Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt"

Transkript

1 Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt August 2012 Enheden for Brugerundersøgelser Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Man ved, at de er lidt utilfredse, og når man så selv opsøger kontakten, og man så har den her måde at tale med dem på, så er det ikke helt så skræmmende. For de gange man har prøvet det, gik det faktisk meget godt. Så man bliver måske lidt mindre bange for at gå ind i en konflikt (...). Så personligt får man sådan lidt mere tillid til, at det klarer man nok. Det er jo meget tilfredsstillende. Jeg synes, at initiativet er godt. Der er nogle gange, at man tænker, at Det kunne jeg måske ikke bruge så meget eller Det er der ikke så meget nyt i, men det her synes jeg er rigtig godt. Det er virkelig noget, som rykker noget. Og så har man ligesom fået lagt låg på den konflikt, at man lige tager de der par minutter til at spørge ind til. Jeg tror, at det handler om at folk føler, at de bliver hørt i deres desperation og ikke bare afvist. Men netop dette at de bliver imødekommet( ) Jeg tror, at vi får afværget, at det kommer til en større konflikt.

2 Baggrund Fra august 2011 til december 2011 er knap 40 læger, sygeplejersker og sekretærer på Frederiksberg Hospital og Bispebjerg Hospital blevet uddannet i at håndtere mundtlige klager og hverdagsbeklagelser fra patienter og pårørende med en mere lyttende, konflikthåndterende og forebyggende tilgang. Yderligere cirka 50 personer fra Frederiksberg Hospital har fået en kort introduktion til metoderne. Projektet med navnet Styrket Borgerkontakt har til formål at forbedre kommunikationen mellem det offentlige system og borgeren, så antallet af hverdagsbeklagelser og klager reduceres og således, at borgeren får en oplevelse af at blive mødt med respekt, lydhørhed, og at fokus er på en fair løsning. Formål Det overordnede formål med denne undersøgelse er at belyse, hvilken betydning personalet oplever, at Styrket Borgerkontakt har for deres kommunikation og relation til patienter og pårørende. Herunder er det formålet At afdække, hvordan personalet anvender metoder og værktøjer fra Styrket Borgerkontakt i deres daglige kontakt med patienter og pårørende og i de tilfælde, hvor patienter/pårørende indgiver en mundtlig klage til personalet. At afdække, hvilken effekt personalet oplever, at Styrket Borgerkontakt har for deres relation til patienter og pårørende. At få personalets ideer til, hvordan de tillærte metoder bliver fastholdt i en travl hverdag. Metoder og materialer Enheden for Brugerundersøgelser (EfB) har gennemført tre fokusgruppeinterview med i alt 12 medarbejdere (læger, sygeplejersker og sekretærer) fra de deltagende afdelinger: Ét fokusgruppeinterview med personale fra K2, Bispebjerg Hospital, herunder repræsentanter fra klagetaskforce, der har været på et todageskursus. Ét fokusgruppeinterview med personale fra Akutklinikken, Urologisk afdeling og Reumatologisk Afdeling, Frederiksberg Hospital, der har været på et todageskursus. Ét fokusgruppeinterview med personale fra Reumatologisk afdeling og Akutklinikken, Frederiksberg Hospital, der kort er blevet introduceret til Styrket Borgerkontakt. Fokusgruppeinterviewene varede ca. 1,5 time og fandt sted på hhv. Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital. 1

3 Resultater 1 Det interviewede personale er generelt positive over for Styrket Borgerkontakt og oplever, at de er blevet bedre i og mere bevidste om deres kommunikation med patienter og pårørende. De oplever at kunne anvende Styrket Borgerkontakt i større eller mindre grad i deres daglige arbejde, og at de har fået et udbytte af at arbejde med Styrket Borgerkontakt. Hvad de har fået ud af det, og I hvilket omfang de oplever at kunne bruge det lærte, ser ud til at afhænge af varigheden af undervisningen/introduktionen, organiseringen (hvem og hvor mange på afdelingen, der er blevet undervist/introduceret) samt faggruppe. Personalet på K2, Bispebjerg Hospital, er generelt dem, der oplever at have fået mest ud af arbejdet med Styrket Borgerkontakt. Anvendelse af Styrket Borgerkontakt I hvilke situationer og over for hvem anvender personalet Styrket Borgerkontakt? Interviewpersonerne lægger vægt på, at Styrket Borgerkontakt kan bruges i alle typer af relationer og kontakter til patienter og pårørende. Det betyder, fortæller interviewpersonerne, at de bringer elementer fra Styrket Borgerkontakt i spil ved hverdagsbeklagelser, mundtlige klager, skriftlige klager og i forebyggelsen af klager. Derudover fortæller de også, at Styrket Borgerkontakt generelt kan bruges i konfliktsituationer, hvor metoderne kan være med til, at en optrapning af konflikten undgås. Styrket Borgerkontakt kan anvendes både over for patienter og over for pårørende. Hvilken type af henvendelse Styrket Borgerkontakt kan anvendes over for, og om det er over for en patient eller en pårørende, afhænger, ifølge interviewpersonerne, af ens profession, arbejdsopgaver, og hvilken afdeling man er ansat på. Basissygeplejerskerne på K2, Bispebjerg Hospital og på Akutklinikken, Frederiksberg Hospital, oplever fx, at det ofte er i forebyggelsesøjemed og i hverdagsbeklagelserne, at de bringer Styrket Borgerkontakt i spil over for en patient. En interviewperson fortæller fx, at en patient i en udskrivelsessamtale klagede over maden på hospitalet. Ved at bruge metoderne fra Styrket Borgerkontakt spurgte sygeplejersken uddybende ind til, hvad det var ved maden, som patienten var utilfreds med. Sygeplejersken oplevede, at hun var mere lyttende over for patienten og gav patienten opmærksomhed, således at patienten følte sig imødekommet. Hvor basissygeplejerskerne oplever, at det ofte er i forebyggelsen af klager og i håndteringen af hverdagsbeklagelser blandt patienter, at de anvender Styrket Borgerkontakt, så oplever lægerne og en af de interviewede ledende oversygeplejersker, at det ofte er i håndteringen af de mundtlige og skriftlige klager fra pårørende, at Styrket Borgerkontakt er brugbart fx i forbindelse med udredende telefonsamtaler eller ved afholdelsen af dialogmøder. Udover at anvende Styrket Borgerkontakt i situationer hvor patienter eller pårørende beklager sig eller klager, fortæller interviewpersonerne, at Styrket Borgerkontakt generelt har skabt en større bevidsthed omkring kommunikation, relation og konflikthåndtering over for patienter og pårørende. Derudover fortæller en interviewperson, hvordan arbejdet med Styrket Borgerkontakt har fået hende til at blive mere 1 Der vil i dette afsnit ikke blive skelnet mellem, om metoderne fra Styrket Borgerkontakt anvendes over for en patient eller en pårørende. Derfor vil kun betegnelsen patient blive anvendt og denne betegnelse inkluderer også pårørende. Hvis der er en pointe i, at der er tale om enten en patient eller en pårørende vil dette være ekspliciteret. 2

4 opmærksom på vigtigheden af en forventningsafstemning med patienterne, når de møder op. Hun oplever, at denne forventningsafstemning er med til at forhindre nogle konflikter. Lommekortet og trekanten er gode hjælperedskaber Interviewpersonerne er generelt glade for de udleverede lommekort og trekanten, som de bl.a. kalder en lille opskrift og et godt hjælperedskab. Interviewpersonerne oplever, at lommekortet og trekanten sætter en god ramme for en samtale, og at trinnene er brugbare og nødvendige, hvor det ene trin forudsætter det næste. En interviewperson fortæller om en episode, der illustrerer, hvordan hun brugte trinnene på lommekortet/trekanten ét efter ét. Det første trin på lommekortet/trekanten brugte interviewpersonen, da hun ringede op til den pårørende, der havde klaget, og startede med at præsentere sig selv og spørge den pårørende om det passede vedkommende, at de talte sammen nu. Herefter brugte hun det andet trin, hvor hun lyttede til den pårørende og spurgte ind til, hvad det var, der vigtigt for den pårørende. Derefter spurgte hun ind til, hvilken løsning den pårørende ønskede. De blev enige om en løsning, hvorefter interviewpersonen opsummerede og sagde tak til den pårørende. I følge interviewpersonerne er lommekortet særlig anvendeligt i begyndelsen af en projektperiode, hvor de enkelte trin endnu ikke er indarbejdet tilstrækkeligt i personalets hukommelse og kommunikationsform. Derfor er det også kun enkelte, der ved projektperiodens afslutning går rundt med lommekortet i dagligdagen. Det betyder dog ikke, at de ikke anvender trinnene. Især personalet på K2 på Bispebjerg Hospital fortæller, at de kan se trinnene for sig og på et tankeplan navigerer rundt mellem trinnene i deres kommunikation med patienter og pårørende. Derimod oplever det personale på Frederiksberg Hospital, som kun har fået en kortvarig introduktion til Styrket Borgerkontakt, at metoderne endnu ikke er blevet en naturlig del af deres kommunikationsform. De fleste fortæller dog, at årsagen til, at de ikke går rundt med lommekortet i dagligdagen er, at det ikke er praktisk muligt at tage lommekortet op og orientere sig på det, inden de møder en patient, da hverdagsbeklagelserne ofte kommer spontant. Derfor fortæller flere også, at lommekortet og/eller trekanten ligger fremme på kontorerne og i personalerummet. Inden en telefonsamtale eller et dialogmøde orienterer interviewpersonerne sig på kortet, så fremgangsmåden bliver opfrisket. Derved fungerer fx trekanten også som en måde at forberede sig på til samtalen. Effekt, udbytte og udfordringer i forbindelse med Styrket Borgerkontakt Sådan gjorde vi jo også før og dog Umiddelbart mener interviewpersonerne, at måden de kommunikerer på ikke er så forskellig fra, hvordan de gjorde før, de blev introduceret til Styrket Borgerkontakt. Også tidligere forsøgte personalet i deres kommunikation at være imødekommende ved at lytte til patienterne. For det underviste personale på Frederiksberg Hospital har arbejdet Styrket Borgerkontakt betydet, at de har fået mere fokus på måden, de kommunikerer med patienter og pårørende på at de tænker en ekstra gang i (potentielle) konfliktsituationer. Også personalet på K2, Bispebjerg Hospital, fortæller, at de også tidligere var lyttende og imødekommende. Dog har arbejdet med Styrket Borgerkontakt bevirket, at personalet er blevet mere bevidst om at tage fat i 3

5 utilfredsheden og følge den til dørs, og at de ikke længere forsøger at gå direkte til forklaringer, forsvar eller løsninger i deres samtaler med patienterne. Det introducerede personale på Frederiksberg Hospital fortæller, at de ikke længere i lige så høj grad oplever det som en personlig kritik og bliver følelsesmæssigt påvirket af en klage, som de gjorde tidligere. I stedet forholder de sig mere rationelt til klagen og klageren. At lytte og spørge ind, så patienten føler sig hørt og taget alvorligt Interviewpersonerne lægger vægt på, at de bl.a. er blevet bedre til at sætte sig ned, lytte til patienten, spørge uddybende ind til patientens utilfredshed og opsummere undervejs i samtalen. Det medfører, at personalet ikke med det samme forsøger at forklare sig, går i forsvar eller kommer med løsninger. Ved at være nysgerrig på, hvad patientens virkelige frustration går ud på og ved at være åben over for det, som patienten siger, oplever interviewpersonerne, at de selv lærer noget af samtalen, og at patienterne føler sig hørt og taget alvorligt. At kunne sætte sig i patientens sted Ifølge interviewpersonerne har arbejdet med Styrket Borgerkontakt endvidere bevirket, at personalet oftere forsøger at se tingene fra patientens perspektiv og have en forståelse for patientens reaktionsmønstre. Måske skyldes en opfarenhed hos en ventende patient, at han også har stærke smerter eller, at han burde hente børn i daginstitution, men stadig sidder og venter i venteværelset, fortæller en interviewperson. Interviewpersonerne oplever, at det kræver en vis fleksibilitet fra personalets side at kunne sætte sig ind i patientens sted og tackle forskellige reaktioner på en mere åben måde. En interviewperson fortæller bl.a. om, hvordan hun fandt tid til en patient, der mødte op i ambulatoriet uden en aftale. En anden interviewperson fortæller, at fleksibiliteten og forståelsen for patientens situation også kan komme til udtryk ved at give ventende patienter i en akutklinik lov til at gå hjem og hente børn i ventetiden. Andre fortæller, at de er blevet bedre til at slå op i OPUS for at læse patientens journal igennem, inden de tager en samtale med en patient, der har klaget, for at kende til og få en bedre forståelse for patienten og dennes forløb. Ligeværdighed i relationen mellem personale og patient Et andet forhold, som interviewpersonerne bringer op, er, at brugen af Styrket Borgerkontakt i eventuelle konfliktsituationer også skaber et mere ligeværdigt forhold mellem personale og patient. Ved at lytte på patienten og give patienten rum til at forklare sin utilfredshed, signalerer personalet også, at de er interesserede i at hjælpe patienten. En sekretær forklarer, at der førhen godt kunne være en tendens til, at patienten skulle være taknemmelig, ydmyg og bare vente til det blev vedkommendes tur, da det jo er patienten, der kommer til hospitalet for at få hjælp. Interviewpersonerne fortæller, at ved at have en mere lyttende tilgang til patienterne og bagefter sig tak, bliver der skabt en større grad af ligeværdighed mellem personale og patient. En anden effekt afledt af Styrket Borgerkontakt er ifølge interviewpersonerne, at de er blevet mere bevidste om først at spørge patienten, hvilken løsning vedkommende selv ville synes bedst om. Herfra kan personale og patient så sammen finde ud af, hvilken løsning der er mulig. Også dette er med til at skabe et mere ligeværdigt forhold mellem de to parter. 4

6 At turde tage konflikter og at tage konflikterne nu Interviewpersonerne fortæller samstemmende, at Styrket Borgerkontakt har givet dem mere mod på at håndtere konfliktfyldte situationer og mere tillid til, at de selv har evner til at håndtere det. Flere interviewpersoner fortæller, at de før var mere konfliktsky, men at de nu selv vælger at konfrontere en patient, der beklager sig. Dog har det været en udfordring for interviewpersonerne at skulle lære at turde gå ind i klagerne, tage den svære samtale og måske indrømme en fejl. Flere nævner, at det stadig er en udfordring, da det aldrig er rart at føle sig anklaget. En interviewperson mener dog, at det handler om, at man ikke længere føler sig anklaget og ærgrer sig over en evt. fejl, at man i stedet bliver nysgerrig på at lære af fejlen. At interviewpersonerne har en større grad af tillid til, at de selv kan løse en konflikt medfører også, at de selv er blevet mere opsøgende og gerne vil have konflikter løst nu. Utilfredsheden hos patienterne får ikke længere lov til at hobe sig op, sådan som det oftere var tilfældet før. Interviewpersonernes oplevelse er, at hvis de tager konflikten i opløbet, vokser den sig sjældent så stor. At blive bevidst om sin egen kommunikation, og at arbejde med sig selv Interviewpersonerne fortæller, at Styrket Borgerkontakt først og fremmest har sat refleksioner i gang om egen kommunikationspraksis og derved skabt en større bevidsthed omkring kommunikation, relation og konflikthåndtering over for patienter og pårørende. Især det introducerede personale på Frederiksberg Hospital oplever, at Styrket Borgerkontakt er en invitation til selvudvikling, hvor personalet reflekterer over egen praksis og forsøger at tillære sig nye kommunikationsformer. Disse interviewpersoner oplever det som en udfordring at skulle ændre på gamle vaner og oplever, at deres kommunikation stadig er afhængig af, hvordan de selv har det på dagen. Patienterne bliver mere tilfredse Udover at personalet oplever at have fået et udbytte af at arbejde med Styrket Borgerkontakt, er det også interviewpersonernes erfaring, at patienterne har et stort udbytte af Styrket Borgerkontakt. Bl.a. føler patienterne sig i højere grad set, hørt og taget alvorligt. Flere interviewpersoner har oplevet, at patienter i slutningen af samtalen har takket personalet for samtalen eller for personalets indsats for at løse patientens problem. En interviewperson fortæller om en patient, der efter at være blevet sendt rundt mellem forskellige afdelinger, ender med at takke personalet for deres indsats. Patienten oplevede at have fået en god behandling på trods af, at han havde været igennem et forvirrende forløb. Glæde og tilfredshed i arbejdet Det interviewede personale oplever, at det er tilfredsstillende, når de løser en konflikt. Ved at have redskaber til at håndtere en klage, fortæller interviewpersonerne, at de undgår den frustration og stress, der ligger i at have utilfredse patienter. Flere fortæller, at de har fået gode oplevelser med dårlige situationer, som en udtrykker det, og at den nye kommunikation og relation til patienter giver større arbejdsglæde. Forebygger at større konflikter opstår Det interviewede personale på Frederiksberg Hospital er usikre på, om det samlede antal af klager og beklagelser er blevet mindre gennem projektperioden. Men de kan fortælle om flere episoder, hvor større 5

7 konflikter er blevet afværget med brug af Styrket Borgerkontakt. Interviewpersonerne fra K2, Bispebjerg Hospital, fortæller, at mange klager bliver taget i opløbet, hvorfor der ikke er så mange klager som tidligere. Tid er den største udfordring Enkelte udfordringer, dilemmaer og barrierer, som interviewpersonerne oplever i forbindelse med Styrket Borgerkontakt, er allerede nævnt i det foregående fx, at det har været udfordrende at lære at tage en svær samtale og indrømme fejl. Nogle interviewpersoner fortæller, at det er en udfordring for dem at få de tre trin på lommekortet/trekanten til at falde naturligt i en samtale, og at metoderne derfor endnu ikke er blevet en naturlig del af deres kommunikationsform. Andre oplever, at det at takke for samtalen med en patient kan være en udfordring, hvis de selv oplever at være blevet svinet til. En af interviewpersonerne foreslår, at man i stedet kan sige: Det var godt, at vi fik snakket eller Det var dejligt, at vi fik det afklaret. Derudover fortæller nogle interviewpersoner, at det kan være svært at respektere en aggressiv patient i en efterfølgende samtale, hvis de lige har set patienten blive meget vred. Interviewpersonerne nævner også, at det kan være svært at blive ved med at undskylde, hvis man har rigtig travlt og synes, at man gør alt, hvad man kan. For interviewpersonerne er den altoverskyggende udfordring dog tids- og ressourceforbruget. Særligt personalet på K2, Bispebjerg Hospital, fortæller, at deltagelsen i projektet Styrket Borgerkontakt i begyndelsen af projektperioden var tidskrævende: Det tog tid at lære konceptet at kende, at finde ud af hvad det handlede om, at øve sig på metoderne, at tage samtalerne, at udfylde registreringsskemaerne osv. Blandt interviewpersonerne er der delte meninger om selve tidsforbruget ved at anvende Styrket Borgerkontakt i klage-situationer. Interviewpersonerne mener dog, at det godt kan betale sig at bruge den lyttende tilgang i utilfredshedens spæde start, således at de undgår at bruge tilsvarende længere tid på at udrede konflikten senere i forløbet. Flere nævner, at det måske ikke er selve den fysiske, reelle tid man bruger på samtalen, der er tidskrævende, men at det i stedet er selve bevidstheden om den utilfredse patient, der tager tid og dræner personalets kræfter. Derfor siger flere interviewpersoner, at de har lært, at det er bedre at løse en konflikt med det samme, for derved at undgå at bruge ressourcer på at tænke på det i løbet af arbejdsdagen. Interviewpersonerne oplever samstemmende, at tid er en begrænsende faktor og en udfordring i et projekt som dette. En sekretær og en sygeplejerske, der i deres daglige arbejde bl.a. besvarer telefoniske henvendelser fra patienter i ambulatoriets telefontid fortæller, at de ofte ikke har tid til at tage en længere samtale i telefonen. I stedet tilbyder de nogle gange at ringe patienten op, når telefontiden er ovre. Det giver også personalet mulighed for at se patientens journal igennem inden samtalen. Nogle interviewpersoner fortæller om travlhed og et meget stort arbejdspres, hvor det har været et spørgsmål om at klare de opgaver, som skulle klares i forhold til at sikre patienternes overlevelse. I sådanne perioder oplever personalet, at de ikke har tid til at spørge uddybende ind til patienten mv., selvom det måske på sigt vil spare dem for en klage. 6

8 Fastholdelse af den nye kommunikationsform Interviewpersonerne er enige om, at det er en udfordring at fastholde det lærte, når projektperioden er ovre. I det følgende ses interviewpersonernes ideer til, hvordan det lærte kan fastholdes: Det er nødvendigt, at afdelingen til stadighed diskuterer Styrket Borgerkontakt, og de situationer, hvor Styrket Borgerkontakt anvendes. Fx skal man også fremover fortælle sine kolleger, når man har afværget en klage. Trekanten og lommekortet skal være synlige på afdelingen. De skal ikke stå eller ligge på bordene, men i stedet kan der produceres en plakat med trinnene på. For at huske på Styrket Borgerkontakt skal det være synligt. Interviewpersonerne på Frederiksberg Hospital foreslår, at hele afdelingen inkl. lægerne skal undervises/introduceres for at skabe et fælles sprog og et fællesskab omkring brugen af metoderne. Der skal holdes en årlig temadag, hvor Styrket Borgerkontakt bringes op og genopfriskes. Hvis man gennem en evaluering kan påvise, at Styrket Borgerkontakt har en mærkbar effekt på en lang række områder, vil det motivere personalet til at fortsætte. Det personale, der har været på kursus, skal forpligte sig på at holde et oplæg, lægge op til en diskussion, minde om Styrket Borgerkontakt og lignende i dagligdagen på afdelingen. En af interviewperson fra Frederiksberg Hospital, der kun har fået en kort introduktion, fortæller, at hun intet har fået ud af, at andre fra hendes afdeling har været på et todageskursus. Derfor er en sådan videndeling helt essentiel, mener hun. Udbredelse til andre afdelinger, hospitaler eller regioner Interviewpersonerne fremhæver en række forhold, der er vigtige at medtænke, hvis Styrket Borgerkontakt med succes skal udbredes til andre afdelinger, hospitaler eller regioner: Det er alt afgørende med ledelsesmæssig opbakning. Ledelsen skal sætte fokus på projektet og tid af til, at personalet kan lære metoderne. Når nyt personale introduceres til afdelingen og til hospitalet, skal det nye personale lære metoderne i Styrket Borgerkontakt at kende på lige fod med fx Early Warning Score. En interviewperson foreslår, at introduktionen til Styrket Borgerkontakt fx kan ske via et filmklip med en patient, der klager. Dette dog kun, hvis der ikke er tid og råd til, at nyt personale kommer på kursus i Styrket Borgerkontakt. Den fælles guide for vigtige samtaler med patienter, som Frederiksberg Hospital og Bispebjerg Hospital skal til at udarbejde, kan hente inspiration i Styrket Borgerkontakts metode til opbygning af en samtale. Styregruppen bag Styrket Borgerkontakt skal overveje en anden måde at registrere brugen af metoderne på end registreringsskemaerne. De oplever, at registreringsskemaerne ikke indfanger alle de situationer, hvor de bringer metoderne i anvendelse. Dette skyldes bl.a., at de ikke altid selv er bevidste om, hvornår de bruger metoderne. Der er flere forhold omhandlende undervisningen/introduktionen, som interviewpersonerne finder vigtige: 7

9 o o o o Interviewpersonerne mener samstemmende, at Styrket Borgerkontakt virkelig kan ændre kommunikationspraksis på en afdeling, hvis hele afdelingen undervises bl.a. således, at afdelingen får et fælles sprog om klager og konflikthåndtering. Det har personalet på K2, Bispebjerg Hospital, oplevet. Her blev både læger, sygeplejersker og sekretærer undervist i Styrket Borgerkontakt. Også en interviewperson fra Frederiksberg Hospital har oplevet, at det betyder meget, at så meget personale som muligt kender til metoderne i Styrket Borgerkontakt. På hendes afdeling har en to timers fælles introduktion for hele afdelingen betydet, at det nu er blevet mere legitimt at bringe episoder op og drøfte, hvordan det kunne være blevet grebet anderledes an. Undervisningen skal så vidt muligt foregå på samme tid for hele afdelingen. Alternativt kan personalet blive undervist á to omgange med kort tid imellem. Det er vigtigt, at de forskellige faggrupper er blandet til disse undervisningsgange. Undervisningen skal være af en vis varighed, da interviewpersonernes erfaring er, at en kort introduktion til Styrket Borgerkontakt på fx 15 min afføder en holdning om, at den måde at kommunikere på, gør vi allerede. Ifølge interviewpersonerne er dette en fejlagtig opfattelse. Derfor mener interviewpersonerne, at det er vigtigt, at der er tid til at øve metoderne systematisk igennem, og at mærke på sig selv, hvad der sker, når man bliver mødt på forskellige måder. Undervisningen og projektstyringen i opstartsfasen skal varetages af eksternt personale. Dette skyldes både, at det er vigtigt, at det er kompetente folk med viden inden for kommunikation, der underviser, kan guide og give feedback, men også at det eksterne personale kan motivere personalet og tage imod de forbehold og den modstand, som nogle personalegrupper kan have. Derved bliver ansvaret for en vellykket projektstart fjernet delvist fra afdelingsledelsens skuldre, hvilket en af interviewpersonerne har oplevet som en stor lettelse. 8

Guide til den gode dialogsamtale

Guide til den gode dialogsamtale Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Trap ned. lær at takle konflikter

Trap ned. lær at takle konflikter Trap ned lær at takle konflikter Indholdsfortegnelse 1. Konfliktfyldte kundesituationer Side 3 2. Konflikttrappen Side 7 3. Redskaber til konflikthåndtering Side 12 4. Ikke alle konflikter kan løses Side

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14 konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Kommunikation. med gennemslagskraft og power. En af Confex absolut bedste undervisere

Kommunikation. med gennemslagskraft og power. En af Confex absolut bedste undervisere Confex 2-DAGS kursus Kommunikation med gennemslagskraft og power Får du sagt, hvad du vil når du vil? Lær kunsten at føre en ligeværdig dialog og få dit budskab klart igennem En af Confex absolut bedste

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

SÅDAN AFHOLDER I. statusmøder. Samarbejde Dialog. Samhørighed. Kommunikation Fælles mål. Forståelse. Evaluering Behov. sammenbragtfamilieraad.

SÅDAN AFHOLDER I. statusmøder. Samarbejde Dialog. Samhørighed. Kommunikation Fælles mål. Forståelse. Evaluering Behov. sammenbragtfamilieraad. SÅDAN AFHOLDER I statusmøder Samarbejde Dialog Samhørighed Kommunikation Fælles mål Forståelse Evaluering Behov Afholdelse af statusmøder Det er så vigtigt at sætte tid af til at gøre status, ikke mindst

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg

Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 28. februar 2010 1-13-7-10 Jytte Groth jgr@midttrafik.dk 8740 8223 Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg 18. januar 2010, kl. 10.00 12.00

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Sommeruniversitet 2015

Sommeruniversitet 2015 Sommeruniversitet 2015 - for medarbejdere 1.-3. september Fyld din værktøjskasse op Ta med på Sommeruniversitetet 2015 I den første uge i september tilbyder Silkeborg Kommunes Uddannelsescenter igen sommeruniversitet

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Fysioterapeuter og ledelse Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Min baggrund Uddannet i 1985 Blev afdelingsfysioterapeut i 1989 Bispebjerg Hospital Overfysioterapeut Klinik for rygmarvskader 1996 Rigshospitalet

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger?

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Pjecen kan fås hos: Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade 13 1364 København K Tlf.: 33 93 44 50 www.sus.dk Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Rundt om

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Forandring fryder, når vaner du bryder. Alle har X-faktor præsentationsteknik og performance Coaching i hverdagen som kommunikationsmetode Sig, hvad du mener på den gode

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

Lederens værktøjskasse - MBK A/S Vil du have praktiske ledelsesværktøjer til den daglige kommunikation? Vil du have redskaber til at takle de udfordringer, du møder som leder? Vil du have mere styr på din egen ledelse og få mere gennemslagskraft?

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Lederens hverdag - MBK A/S

Lederens hverdag - MBK A/S Ledelse, konflikthåndtering og personlig planlægning Vil du være bedre til at håndtere udfordringerne i din daglige ledelse? Vil du være bedre til at genkende dine medarbejders grundlæggende forskelligheder?

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Nordjysk Praksisdag. Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange

Nordjysk Praksisdag. Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange Nordjysk Praksisdag Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange Fra passiv modtager til aktiv medskaber Trivsel er ikke noget du passivt modtager

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

Antropologer for at øge medindflydelsen på plejecentret Johan Riis Minde

Antropologer for at øge medindflydelsen på plejecentret Johan Riis Minde Antropologer for at øge medindflydelsen på plejecentret Johan Riis Minde Rapport 1 Plejecentret Johan Riis Minde i Morsø Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Uddrag, herunder figurer, tabeller, tegninger og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse.

Uddrag, herunder figurer, tabeller, tegninger og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Ledere og medarbejderes oplevelser og erfaringer med ledelsesevalueringen 2011 En interviewundersøgelse blandt 43 ledere og medarbejdere i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Klimamålinger. Anders Jacobsen, HR-Chef

Klimamålinger. Anders Jacobsen, HR-Chef Klimamålinger Om DBC DBC (Dansk BiblioteksCenter a/s) leverer ITinfrastruktur og fælles metadata-grundlag til de danske folke- og skolebiblioteker 2 store medarbejdergrupper: Bibliotekarer og IT-folk I

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere