Introduktion Sammenfatning Danmark som destinationsland Lave ydelser og beskæftigelse Fattigdom og marginalisering...
|
|
- Ida Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Udarbejdet af: Center for Udsatte Flygtninge Viden om effekter af lav integrationsydelse til flygtninge Indhold Introduktion... 1 Sammenfatning... 2 Danmark som destinationsland... 3 Lave ydelser og beskæftigelse... 3 Fattigdom og marginalisering... 5 Litteratur... 6 Introduktion Integrationsydelsen, der forventes at træde i kraft d. 1. september 2015, har til formål at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark og skabe større incitament for den enkelte flygtning til at arbejde og blive integreret i det danske samfund. 1 I lyset af disse formål præsenterer dette notat den viden og forskning, der findes om sandsynlige effekter af integrationsydelsen. Notatet baserer sig på et tidligere notat om starthjælpen udarbejdet af Center for Udsatte Flygtninge i og inddrager desuden nyere forskning og undersøgelser. 1 Straksindgreb på asylområdet ny integrationsydelse til nyankomne udlændinge, pressemeddelelse på vegne af Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet, 1. juli Center for Udsatte Flygtninge, Økonomiske incitamenter fremmer integrationen for få, men skaber fattigdom og marginalisering for flertallet, /7
2 Den forskning, der præsenteres i dette notat, tager hovedsageligt udgangspunkt i analyser af den introduktionsydelse/starthjælp, der var gældende i perioden , og som havde satser sammenlignelige med den i 2015 introducerede integrationsydelse. Tabel 1 Eksempler på månedlige ydelser før skat, dkk Starthjælp, 2011 Integrationsydelse, Enlig uden børn 5.367/6.472 (under/over 25 år) Par med 2 børn Borgere på starthjælp havde frem til 2011 på linje med andre borgere ret til børnefamilieydelse og børnetilskud. Dette er indregnet i de analyser, der ligger til grund for den i dette notat præsenterede forskning. Det optjeningsprincip, der er en del af regeringens asylaftale præsenteret i juli 2015, betyder, at nyankomne borgere på integrationsydelse ikke har ret til fuld børnefamilieydelse og børnetilskud. Sammenfatning Overordnet viser eksisterende viden og forskning, at: Der er intet forskningsmæssigt belæg for, at der skulle være en sammenhæng mellem størrelsen på flygtninges forsørgelsesydelse og flygtninges destinationsland. Lave integrationsydelser har en begrænset beskæftigelsesmæssig effekt for en mindre gruppe af flygtninge. For de mange, der ikke er arbejdsmarkedsparate, har det ingen beskæftigelsesmæssig effekt. Lave ydelser medfører fattigdom og marginalisering for størstedelen af flygtninge, hvilket har negative konsekvenser for integrationen og muligheden for at deltage som aktive medborgere i det danske samfund. Fattigdom og marginalisering rammer både børn og voksne. 3 Det fremgår af den fremlagte asylaftale, at det skal være muligt for personer, efter ansøgning, at opnå et tillæg på kr. til integrationsydelsen. Dette kan ske, hvis personen har udvist vilje til at læse dansk og har bestået en Prøve i Dansk 2. Det er her værd at bemærke, at det i snit tager omkring 2 år at gennemføre en danskuddannelse 2 og bestå prøven. Dertil kommer, at når personen først har bestået en Prøve i Dansk 2, er vedkommendes sproglige kompetencer så stærke, at de indebærer mulighed opnå ordinær beskæftigelse, hvorefter tillægget bliver irrelevant. 4 Borgere på starthjælp havde i tillæg hertil frem til 2011 på linje med andre borgere ret til børnefamilieydelse og børnetilskud. Det optjeningsprincip, der er en del af regeringens asylaftale præsenteret i juli 2015, betyder, at nyankomne borgere på integrationsydelse ikke har ret til fuld børnefamilieydelse og børnetilskud. 2/7
3 Danmark som destinationsland Der er begrænset viden om, hvad der gør, at flygtninge søger mod eller ender i bestemte lande. Det er et felt, som i sagens natur er vanskeligt at undersøge, ligesom flygtninges ruter i høj grad er præget af tilfældigheder. Den begrænsede forskning, der er lavet, peger på, at det særligt er tilstedeværelsen af sociale netværk, familie og diasporasamfund, der kan have betydning for, hvor flygtninge søger hen. 5 Ligeledes har et overordnet billede af et land som fredeligt, demokratisk og velstående betydning. Der er ingen undersøgelser, hvor data underbygger en formodning om, at størrelse på forsørgelsesydelser har betydning for flygtninges destinationsland. Lave ydelser og beskæftigelse Undersøgelser af starthjælpens betydning for flygtninge og indvandreres beskæftigelse viser en lille effekt for den samlede gruppe af flygtninge. Regeringens egne beregninger når frem til, at indførelsen af integrationsydelsen vil øge arbejdsudbuddet i Danmark med 400 fuldtidsstillinger. En undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed fra 2007 har sammenlignet to grupper af personer, som kom til Danmark henholdsvis før og efter, starthjælpen blev indført i 2002, og set på, hvor mange der var i arbejde efter knap halvandet år. Af den gruppe, der var på starthjælp, var 14 procent kommet i arbejde, mens det tilsvarende tal for kontanthjælpsgruppen var ni procent. 6 Starthjælpen tilskrives forskellen på fem procentpoint. En tilsvarende analyse fra 2012 viser en positiv beskæftigelseseffekt for personer efter fire års ophold i Danmark på 12 procentpoint. 7 Forskellene mellem de to tal er influeret af beskæftigelsesniveauet de enkelte år, og beskæftigelseseffekten modereres desuden af, at forskellene i stigning i beskæftigelsesfrekvensen er aftagende over tid. 5 Martin Lemberg-Petersen, post.doc ved Advanced Migration Studies, Københavns Universitet, i P1 Orientering, d. 9. juni, 2015, Se også eks.: Crawley, Chance or choice? Understanding why asylum seekers come to the UK, Swansea University and the Refugee Council, Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, april Rockwool Fondens Forskningsenhed, Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse, Syddansk Universitetsforlag, 2012, s /7
4 Beskæftigelseseffekten er størst for unge, enlige mænd, og langt mindre for andre grupper af flygtninge. 8 Det Økonomiske Råds Formandskab har også undersøgt starthjælpens virkning. I modsætning til Rockwool Fondens Forskningsenhed peger vismændene på, at starthjælpens effekt i forhold til at få flygtninge i arbejde er tæt på nul i de første to år, flygtningene er i landet. 9 Rockwool Fondens analyse fra 2012 viser desuden, at 69 procent af flygtninge i perioden med starthjælp ikke havde nogen lønindkomst de første to år efter fire år var andelen uden lønindkomst 48 procent. En stor del af flygtningene lever altså af den lave ydelse alene i en længere periode. Erfaringer og undersøgelser peger på, at det ikke er manglende incitamenter, men flygtninges arbejdsevne og arbejdsmarkedsparathed, der spiller en afgørende rolle i forhold til beskæftigelse. En CASA-undersøgelse fra 2011 af flygtninge på langvarig starthjælp konkluderer: Flygtninge på langvarig starthjælp mangler ikke arbejdsvilje. De mangler især de helbredsmæssige forudsætninger for at kunne arbejde. 10 Flygtninges arbejdsmarkedsparathed influeres således ikke alene af, at deres muligheder for beskæftigelse er begrænset af manglende sprogkundskaber og kompetencer, der ikke matcher det danske arbejdsmarkeds behov. Det anslås, at procent af nyankomne flygtninge er traumatiserede, 11 hvilket påvirker arbejdsevnen, ligesom det også har sociale, indlæringsmæssige og øvrige helbredsmæssige konsekvenser for den enkelte og dennes familie. En betragtelig del af nyankomne flygtninge er således ikke i stand til umiddelbart at varetage et arbejde, lige gyldigt hvor en lav en ydelse, man lægger ned over dem. 8 Rockwool Fondens Forskningsenhed, Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse, Syddansk Universitetsforlag, Rosholm, Får starthjælpen flere i arbejde?, kronik i Jyllands-Posten, 3. april Johansen, Højland og Hansen, Flygtninge på langvarig starthjælp, CASA, 2011, s LG Insight, Traumeundersøgelse undersøgelse af indsatsen for flygtninge med traumer i Danmark, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, /7
5 Fattigdom og marginalisering Undersøgelser viser, at lave introduktions- eller integrationssatser har vidtrækkende konsekvenser for de borgere, der er henvist til ydelsen. Rockwool Fondens Forskningsenhed konkluderer: Starthjælpsflygtningenes levevilkår præges af fattigdom. Når skat og husleje er betalt, står modtagere af starthjælp, uanset deres familiemæssige situation, således tilbage med et beløb, som gør det helt umuligt at betale udgifter i et dansk standardbudget, også selvom budgettet [ ] tager udgangspunkt i priser i discountbutikker. Mere overraskende er det måske, at for visse familietyper, specielt enlige [ ] er rådighedsbeløbet så lavt at det end ikke rækker til et minimumsbudget hvor der intet bogstaveligt talt nul kroner bruges på transport og fritidsaktiviteter. 12 Sådanne levevilkår har en række konsekvenser. En undersøgelse udarbejdet af CASA viser, at børn i familier på langvarig starthjælp oplever både mange materielle afsavn bl.a. sund mad, tøj, cykel o.lign. og sociale afsavn. De kan således være afholdt fra sociale sammenkomster, aktiviteter i børne- og unge institutioner såvel som forenings- og fritidsliv. 13 Og fattigdom i barndommen sætter sig spor op i voksenlivet. 14 Det betyder konkret, at børn eksempelvis takke nej til at deltage i børnefødselsdage, fordi forældrene ikke har råd til at købe en gave, og mange kan ikke komme med på lejrskole. 15 Mange af børnene har ikke en cykel ligesom deres kammerater, de får ikke frugt og grønt med i skole, og det er ikke ualmindeligt at se børn i tøj og sko, der er for stort, så der er plads til, at de kan vokse i det. Og mange forældre ikke har råd til at lade deres børn gå i skolefritidsordninger. 16 CASA-undersøgelsen finder også, at de voksne starthjælpsmodtageres fattigdom har konsekvenser. Det går ud over boligen og huslejebetaling, maden, tandpleje, transportmuligheder og sundhed (medicin) ligesom mange ledes ud i udsigtsløs gældsstiftelse. Ligeledes gør de få økonomiske ressourcer det vanskeligt at indgå i fællesskaber og sociale aktiviteter i det 12 Rockwool Fondens Forskningsenhed, Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse, Syddansk Universitetsforlag, 2012, s Johansen, Højland og Hansen, Flygtninge på langvarig starthjælp, CASA, 2011, s SFI, Børn i lavindkomstfamilier, Center for Udsatte Flygtninge, Økonomiske incitamenter fremmer integrationen for få, men skaber fattigdom og marginalisering for flertallet, Ibid. 5/7
6 hele taget, hvilket blandt andet vanskeliggør sprogindlæring og muligheder for beskæftigelse. Ovennævnte udfordringer forstærkes af, at mange nyankomne flygtninge har en historie med tab og sorg, hvilket sammenlagt med det eksilstress, der er knyttet til at skabe sig en tilværelse i en ny kontekst, betyder, at de mangler overskud til at håndtere de økonomiske udfordringer. Dette skal ses i lyset af, at betingelser og levevilkår i Danmark er af afgørende betydning for den enkelte flygtnings evne til at bearbejde traumer og fremadrettet etablere en velfungerende tilværelse i eksil. Litteratur Center for Udsatte Flygtninge, Økonomiske incitamenter fremmer integrationen for få, men skaber fattigdom og marginalisering for flertallet, 2008: Crawley, Chance or choice? Understanding why asylum seekers come to the UK, Swansea University and the Refugee Council, 2010: Johansen, Højland og Hansen, Flygtninge på langvarig starthjælp, CASA, 2011: LG Insight, Traumeundersøgelse undersøgelse af indsatsen for flygtninge med traumer i Danmark, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, 2013: Rockwool Fondens Forskningsenhed, Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse, Syddansk Universitetsforlag, 2012: 7 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, april 2007: 7.pdf Rosholm, Får starthjælpen flere i arbejde?, kronik i Jyllands-Posten, 3. april 2007: 6/7
7 SFI, Børn i lavindkomstfamilier, 2015: aspx?Action=1&NewsId=4718&PID=9267 Martin Lemberg-Petersen, post.doc ved Advanced Migration Studies, Københavns Universitet, i P1 Orientering, d. 9. juni, 2015, 7/7
Introduktion... 1. Sammenfatning... 2. Danmark som destinationsland... 3. Lave ydelser og beskæftigelse... 3. Fattigdom og marginalisering...
NOTAT Udarbejdet af: Center for Udsatte Flygtninge Viden om effekter af lav integrationsydelse til flygtninge 03.07.15 Indhold Introduktion... 1 Sammenfatning... 2 Danmark som destinationsland... 3 Lave
Læs mereDet Nationale Integrationsbarometer: 2
1/11 Det går overordnet godt med beskæftigelsen af borgere med flygtningebaggrund i Danmark. Fra slutningen af 2015 til slutningen af 2018 steg andelen, der er i lønmodtagerbeskæftigelse efter 3 år i Danmark,
Læs mereBørn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?
NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste
Læs mereHøringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet HØRINGSSVAR Dato: 31. juli 2015 Kontor: Sekretariatet Sagsbeh.: AKHJ Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
Læs mereTil Udlændinge-, Integrations- og Beskæftigelsesministeriet 4.08.2015
Til Udlændinge-, Integrations- og Beskæftigelsesministeriet 4.08.2015 Bemærkninger til forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven
Læs mereUdlændinge- og Integrationsministeriet har den 16. marts 2018 sendt ovennævnte lovforslag i høring med frist den. 10. april 2018.
Udlændinge- og Integrationsministeriet DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 10.04.18 Høring over udkast til forslag om ændring af lov om aktiv
Læs mereHver fjerde flygtning er i job efter 10 år
7. marts 2015 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år Efter 10 års ophold som flygtning i Danmark er det hver fjerde, der er i beskæftigelse. Det kræver økonomiske incitamenter,
Læs mereHøring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet
Til Justitsministeriet DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 26.9.2017 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige
Læs mereOrientering om fattigdom i Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale
Læs mereU d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) L 2 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt U d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet Folketingets Udlændinge-,
Læs mere7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn
7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,
Læs mereLovforslagets hovedpunkter. Lovforslag /2018 Redigeret af Susanne Wiederquist
L 120 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg). Forventet ikrafttræden -1.7.2018
Læs mereAnalyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva
Analyse 9. juni 2016 Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva I september 2015 indførte regeringen integrationsydelsen,
Læs mereAnalyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey
Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,
Læs mereNotat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-25 Af Jens Bonke Oktober 29 1 Formål Formålet med notatet er at belyse udviklingen i
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs mereFAKTAARK. Oversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere
Læs mereVi tager jo drømmene fra dem
Side 1 Vi tager jo drømmene fra dem Betydningen af fattigdom, midlertidighed og manglende ret til familiesammenføring for flygtninges integration og mentale sundhed Mette Blauenfeldt, sektionschef, Dansk
Læs mereSOS mod Racisme er imod alle tre fremsatte lovforslag og foreslår at de forkastes!
SOS mod Racisme Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N. sos@sosmodracisme.dk www.sosmodracisme.dk HØRINGSSVAR PÅ L2, L3 OG L7 fra SOS mod Racisme København d. 23. juli 2015 Til: Udlændinge-, Integrations og Boligministeriet,
Læs mereAnbefalinger til integrationsprogrammet
Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet
Læs mereModtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte
Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København - 10. november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Oplæggets pointer Flygtningene
Læs mereOpholdskravet kan ikke begrundes i misbrug af dagpengesystemet
Dato: 14-12-218 Ref.nr.: D18-122 Opholdskravet kan ikke begrundes i misbrug af dagpengesystemet Dette notat viser: - At antallet af tredjelandsborgere, der er i beskæftigelse i Danmark, er steget med næsten
Læs mere19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse
2012/1 BSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. november 2012 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie
Læs mereNotat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen
Læs mereTil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering 03.01.2018 Høring over lovforslag om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) L 2 Bilag 9 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) L 2 Bilag 9 Offentligt Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse Arbejdspapir 25 Udgivet af: Rockwool Fondens
Læs mereStarthjælpen virker. Nyt fra April 2007
Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Læs mereFra flygtning til medborger i Danmark
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 20 Offentligt Foto: Peter Sørensen Fra flygtning til medborger i Danmark Når en flygtning får ophold i Danmark starter en rejse
Læs mereHøring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen
Læs mereFærre familiesammenførte flere beskæftigelsesindvandrere
Nyt fra Juni 29 Færre familiesammenførte flere beskæftigelsesindvandrere Indvandringen fra ikke-vestlige lande stiger kraftigt men efter nyt mønster. Stik mod den almindelige opfattelse, så kommer der
Læs mereStarthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse
Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse Arbejdspapir 25 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag Kopiering fra denne bog må kun finde sted
Læs mereIntegrationspolitik 2014
Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af
Læs mereForslag om udvidet ungeindsats
Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder
Læs mereKontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Læs mereStarthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste
MARTS 2019 NYT FRA RFF Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste D a starthjælpen blev indført i 2002 for flygtninge og indvandrere, var målet, at den lavere ydelse skulle få flere i job og dermed
Læs mereAllerød Kommune NOTAT. Allerød Kommune udgifter vedr. flygtninge:
NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 11. august 2016 Sagsnr. 16/1541 Allerød Kommune udgifter vedr. flygtninge:
Læs mereNotat om nye regler om integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225 timers regel.
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 25. februar 2016 Tlf. dir.: 4477 3472 E-mail: cme@balk.dk Kontakt: Afsnitsleder Claus Mercebach Notat om nye regler om integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225
Læs mereKontanthjælpsloftet - mere pisk, mere fattigdom. Mette Bertelsen, konsulent Dansk Socialrådgiverforening
Kontanthjælpsloftet - mere pisk, mere fattigdom Mette Bertelsen, konsulent Dansk Socialrådgiverforening Kontanthjælpsloft De ydelser, der samlet set ikke må overstige loftet er: integrationsydelse, kontanthjælp
Læs mereOverordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs mereAnalyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015
Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet
Læs mereJuni 2009. Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse
Juni 2009 Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse Af Lars Højsgård Andersen Hans Hansen Marie Louise Schultz-Nielsen Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed 1 Indhold:
Læs mereNotat. Kvoteflygtninges beskæftigelse
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt Notat Kvoteflygtninges beskæftigelse Analysens hovedkonklusioner Analysen sammenligner først kvoteflygtninges
Læs mereDansk Flygtningehjælp har ud fra organisationens flygtningemandat en række bemærkninger til de foreslåede ændringer.
Til udlændinge- og Integrationsministeriet 13.11.2017 Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse
Læs mere8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB. Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech
8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech HOVEDKONKLUSIONER Mens antallet af flygtninge på integrationsydelsen falder, stiger andelen i
Læs mereDobbelt så mange indvandrere kommer i job
Dobbelt så mange indvandrere kommer i job Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Det går dobbelt så godt med at få flygtninge og indvandrere i job som for et år siden. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Læs mereModtagere af integrationsydelse
Sep 215 Okt 215 Nov 215 Dec 215 Jan 216 Feb 216 Mar 216 Apr 216 Maj 216 Jun 216 Jul 216 Aug 216 Sep 216 Okt 216 Nov 216 Dec 216 Jan 217 Feb 217 Mar 217 Apr 217 Maj 217 Jun 217 Jul 217 Aug 217 Sep 217 Okt
Læs mereBilag 1b. Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2018
Bilag 1b Arbejdsmarkedsfastholdelse Sociale ydelser Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2018 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på
Læs mereUdgangspunktet for spørgsmål AY er resultaterne af Beskæftigelsesministeriets effektanalyse af Jobreform
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt T A L E 23. april 2018 Samrådstale om fattige børn og kontanthjælpsloft og 225-timersregel 2. maj 2018 J.nr. Center
Læs mereASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN
ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere
Læs mereH Ø R I N G O V E R F O R S L A G O M I N D F Ø R E L S E A F E N
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Beskæftigelsesministeriet Skatteministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Beskæftigelsesudvalget Skatteudvalget W I L D E R S P L A D S 8 K
Læs mereIndstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling
Læs mereSkattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft
Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft
Læs mereFolketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 340 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereIntegrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1
5. FEBRUAR 2013 Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1 AF VIBEKE BORCHSENIUS OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Konklusion Indvandrere i Danmark er ramt af dobbelt fattigdom både i den erhvervsaktive alder
Læs mereAfrapportering på integrationsområdet
Afrapportering på integrationsområdet November 2017 Indhold 1. Baggrund og opsamling...1 2. Udvikling i antal flygtninge og familiesammenførte...2 3. Samlet økonomi vedr. flygtninge og familiesammenførte...4
Læs mereIntegrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder. Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 20.
Integrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 20. Januar 2016 Flygtninge i Herning Kommune Disposition: 1. Status og viden
Læs mereDer er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.
Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene
Læs mereAnalyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016
Analyse: Unge i Midtjylland AMK Midt-Nord Oktober 2016 Indhold Hovedkonklusioner: Antallet af unge på en offentlig forsørgelsesydelse i Midtjylland har været stigende, og har i de senere år ligget på et
Læs mereRegeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for
Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser
Læs mereInklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI
Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI De egnede - en konstant andel af danskerne? 100% 80% 60% 40% 20% Familieforsørgede Andel
Læs mereNyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet
Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet Et nyt studie fra Norges svar på Danmarks Statistik, Statistisk Sentralbyrå, viser, at arvinger i Norge, der modtager en arv, der er større end gennemsnitsarven,
Læs mereNøgletalsrapport for
1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereAt flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv.
Høringssvar fra integrationsrådets formand. Høringsvaret er todelt: den første del angiver integrationsrådets forslag, vedhæftet til sidst er selve forslag integreret i dokumentet. Integrationspolitik,
Læs mereStatus på udvidelsen af personkredsen for integrationsydelsen samt Jobreform fase I (kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen)
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. Kontor Aktivitetsparate og sygedagpengemodtagere NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Status på udvidelsen af personkredsen
Læs mereRockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever
Læs mereMette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Traumers betydning for vold og overgreb i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Traumers betydning for vold og overgreb i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Konference Vold og overgreb
Læs mereJobcentrene: Tiltag på integrationsområdet virker
19. juli 217 ARTIKEL Af Mikkel Ballegaard Pedersen & Rasmus Brygger Jobcentrene: Tiltag på integrationsområdet virker Jobcentercheferne giver integrationstiltag medvind i en ny rundspørge. Forsker siger,
Læs mereNye minimumsbudgetter for danske familier
november 2016 Nyt fra rff Nye minimumsbudgetter for danske familier H vad er det mindste, man kan leve for i dagens Danmark? Minimumsbudgettet, altså det laveste rådighedsbeløb, der skal til hver måned
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med
Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.
Læs mereIkke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222
Læs mereKontanthjælp versus integrationsydelse
SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Orientering om ydelser til flygtninge pr. 1. september 2015 Til: Social-, Sundheds- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget Dato: 16. november 2015 Sagsbeh.:
Læs mereRegeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen
Regeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse for forsørgere. Det månedlige
Læs mereMinisteren. Beskæftigelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del Bilag 36 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Ministeren Beskæftigelsesudvalget Folketinget
Læs mereIndkomst og rådighedsbeløb efter loftet
Indkomst og rådighedsbeløb efter loftet Rådighedsbeløb, indkomst og ydelser for kontanthjælpsmodtagere over 30 år: Tabellerne nedenfor viser rådighedsbeløb, indkomst og ydelser for en række familietyper,
Læs mereKommunernes integrationsfremmende indsatser vilkår og rammer. Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp
Kommunernes integrationsfremmende indsatser vilkår og rammer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dansk Flygtningehjælps Integrationsafdeling Oplæggets gang Hvad præger
Læs mereStatus på Beskæftigelsesindsatsen 2015
Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Helsingør
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om integrationsindsatsen. Oktober 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om integrationsindsatsen Oktober 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2014 om integrationsindsatsen Undervisningsministerens
Læs mereIndførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning
Læs mereNotat om økonomien vedrørende flygtninge
NOTAT Center for Økonomi og Styring Notat om økonomien vedrørende flygtninge Flygtningedebatten fylder meget i medierne i øjeblikket. Med denne debat følger også spørgsmålet om, hvad det kommer til at
Læs mereSide 1. Skanderborg Kommunes Integrationspolitik
Side 1 Skanderborg Kommunes Integrationspolitik 21. DECEMBER 2016 Integrationspolitik // Skanderborg Kommune Side 3 Vision Borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund deltager i samfundets politiske,
Læs merePEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune
PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN For integrationsborgere i Svendborg Kommune Målgruppe: Borgere på integrationsydelse, der er i gang med Integrationsprogrammet og er visiteret som jobparate eller
Læs mereOrientering om fattigdom i Aarhus Kommune
UDKAST Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato for fremsendelse til MBA Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Den årlige afrapportering om udviklingen
Læs mereKontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn
1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste
Læs mereBemærkninger til forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L3
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 3.8.2015 Til Socialministeriet Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for udlændinge, integration og bolig
Læs mereBeskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan
Beskæftigelsesplan 2017 - tillæg til Beskæftigelsesplan 2016-2019 Indledning Kommunerne skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der beskriver strategi og målsætning for beskæftigelsesindsatsen i
Læs mereAnalyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva
Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget
Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsbudget udgør i alt 1.000,7 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsrelaterede
Læs mereUdfordringer i Grønland
STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre
Læs mereFATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen
FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?
Læs mereFNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) FNs konvention om borgerlige og politiske rettigheder (1966)
Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 36 Offentligt FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) Artikel 1 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om integrationsindsatsen
Rigsrevisionens notat om beretning om integrationsindsatsen Maj 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om integrationsindsatsen (beretning nr. 8/2014) 3. maj 2017 RN 305/17 1. Rigsrevisionen
Læs mereSocialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 70 Offentligt
Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 70 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 5. januar 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk
Læs mereBilag 1b. Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status marts 2019
Bilag 1b Arbejdsmarkedsfastholdelse Sociale ydelser Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status marts 19 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp
Læs mereRettighedstab for flygtninge og indvandrere og implikationer for integrationsindsatsen
Rettighedstab for flygtninge og indvandrere og implikationer for integrationsindsatsen Anja Weber Stendal og Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Workshop E11 Socialrådgiverdage
Læs mere2015/1 BTL 111 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016. Betænkning. over. (Udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v.
2015/1 BTL 111 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 3. marts 2016 Betænkning over Forslag
Læs mereFLYGTNINGE OG INDVANDRERES SUNDHED OG TRIVSEL
FLYGTNINGE OG INDVANDRERES SUNDHED OG TRIVSEL KØBENHAVN 12. MARTS 2019 FLYGTNINGE OG INDVANDRERES SUNDHED OG TRIVSEL Flygtninge og familiesammenførte er ofte mærket af de oplevelser, de har med fra hjemlandet,
Læs mere