Integrationsindsatsen i Danmark
|
|
- Mette Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 5. FEBRUAR 2013 Integrationsindsatsen i Danmark AF VIBEKE BORCHSENIUS OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Konklusion Indvandrere i Danmark er ramt af dobbelt fattigdom både i den erhvervsaktive alder og især i alderdommen. Det skyldes dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet, selvom hovedformålet med integrationspolitikken er, at indvandrerne skal blive selvforsørgende gennem beskæftigelse. Vellykket integration på arbejdsmarkedet sikrer både indkomst som erhvervsaktiv og en vis pensionsopsparing til alderdommen. Kommunerne har ansvaret for integrationen i Danmark. Der er imidlertid stor forskel i kommunernes evne til at integrere. En betydelig del af forskellen kan forklares: Nogle indvandrere er tættere på det danske arbejdsmarked end andre; og nogle kommuner har bedre forudsætninger for at beskæftige indvandrere end andre. Men selv hvis man tager højde for disse forskelle, er der stadig op til 40 ugers forskel mellem de bedste og dårligste kommuner når tidsrummet indtil selvforsørgelse måles. Dette notat benchmarker kommunernes evne til at integrere indvandrere og belyser effekten af starthjælp. I perioden 1/ til 31/ eksisterede starthjælp, som en særlig lav ydelse til kontanthjælpsberettigede, der ikke opfylder opholdskravet. Starthjælp er 65 pct. af niveauet for kontanthjælp. De vigtigste resultater er: I gennemsnit varer det ca. 3,5 år, før indvandrerne bliver selvforsørgende. De kommuner, der klarer sig bedst, er Mariagerfjord, Høje-Taastrup, Ballerup, Herlev og Ishøj (se tabellen neden for). De kommuner, der klarer sig dårligst, er Solrød, Vesthimmerland, Morsø, Faxe og Tønder. De bedste kommuners integrationsindsats betyder, at indvandrere bliver selvforsørgende op til 40 uger hurtigere end i de dårligste kommuner. Tidligere studier, af hvad der kendetegner den gode integrationsindsats, peger på, at en aktiv beskæftigelsesorienteret indsats, hvor kommunen arbejder tæt sammen med lokale virksomheder og tilrettelægger individuelle forløb, bidrager til hurtigere overgang til selvforsørgelse. Indførelsen af starthjælp afkorter varigheden som offentligt forsørget og øger beskæftigelsen. Effekten svarer isoleret set til et fald i varigheden indtil selvforsørgelse på 30 uger. Afskaffelsen af starthjælp forventes at give en tilsvarende stigning. Selv hvis integrationsindsatsen i alle kommuner var lige så gode som i den bedste, vil det i sig selv ikke være tilstrækkeligt til at modvirke afskaffelsen af starthjælp. Det vil kræve en yderligere forbedring af integrationsindsatsen på 50 pct. 1 Dette notat er en sammenfatning af Forsikring & Pension (2012). Side 1
2 Motivation Indvandrere fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret i lavindkomstgruppen i Danmark. 25 pct. af alle indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem år tilhører de 10 pct. med laveste indkomster i aldersgruppen, jf. Forsikring & Pension (2011). Den væsentligste forklaring er, at indvandrerne har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Indvandrere fra ikke-vestlige lande er endnu dårligere stillet som pensionister. Halvdelen af indvandrerne over 65 år tilhører den tiendedel af pensionisterne med den laveste disponible indkomst, jf. Forsikring & Pension (2011). Årsagen er, at indvandrere fra ikke-vestlige lande er dobbelt ramt som pensionister. For det første har de færreste indvandrere opholdt sig i Danmark i 40 år og er derfor ikke berettiget til fuld folkepension. For det andet har indvandrere fra ikke-vestlige lande også en væsentlig mindre pensionsopsparing ved siden af folkepensionen. De får derfor udbetalt 65 pct. mindre fra private pensioner og arbejdsmarkedspensioner end personer med dansk oprindelse og indvandrere fra vestlige lande. Lav indkomst for såvel erhvervsaktive som pensionister er ikke kun et stort socialt og menneskeligt problem. Lav erhvervsdeltagelse og høj afhængighed af offentlige ydelser belaster også direkte de offentlige finanser. Der vil derfor være mange fordele ved, at flere indvandrere bliver selvforsørgende i stedet for offentligt forsørgede. Integrationspolitikken i Danmark har da derfor også som erklæret mål, at flere indvandrere skal blive selvforsørgende. Siden integrationsloven blev indført i 1999, skal alle indvandrere, der kommer til Danmark, tilbydes et introduktionsprogram, som skal hjælpe dem til at blive selvforsørgende. Det er kommunerne, der har ansvaret for integrationen. Det kommunale introduktionsprogram er treårigt og skal som minimum indeholde danskuddannelse og tilbud som f.eks. virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. 2 Som det fremgår af nedenstående figur, er der stadig en betydelig forskel i forsørgelsesgrundlaget for indvandrere, der har gennemgået introduktionsforløb, og for personer med dansk oprindelse. 2 Indvandrere under integrationsloven, der ikke modtager introduktionsydelse, er hovedsageligt familiesammenførte, som er forsørget af deres ægtefælle. Der stilles ikke samme krav til indvandrere, der ikke modtagere introduktionsydelse. Side 2
3 Indvandrere, der har modtaget introduktionsydelse, og personer med dansk oprindelse mellem år efter forsørgelsesgrundlag, 2010 Pct Indvandrere Dansk oprindelse Anm.: Opgørelsen for 2010 omfatter alle indvandrere, der har modtaget introduktions- ydelse mellem 1/ og 31/ ( personer), og alle personer med dansk oprindelse er mellem år i 2010 ( ). Beskæftigede mv. inkluderer personer under uddannelse. Kilde: Egne beregninger på registerdata. Beskæftigelsen blandt de årige indvandrere er knap halvt så høj, som for personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe. Andelen af offentligt forsørgede indvandrere er samtidig langt højere. Hermed er der ikke tegn på, at indvandrere for alvor har vristet sig fri af lavindkomstgruppen, hverken som erhvervsaktive eller som pensionister. Der er derfor al mulig grund til at overveje tiltag, der kan forbedre integrationsindsatsen og styrke beskæftigelsen. Et vigtigt element i en sådan overvejelse er at få afdækket, om forskelle i kommunernes integrationsindsats har betydning for, hvor succesfuld integrationsforløbet er. Benchmarking af integrationsindsatsen Undersøgelsen af integrationsindsatsen i Danmark har særligt fokus på forskellene i kommunernes evne til at få indvandrerne til at blive selvforsørgende. Analysen omfatter alle indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 16 og 64 år, der begyndte på introduktionsydelse mellem 1. januar 2000 og 31. december Dog ses der bort fra indvandrere, der i perioden overgår til førtidspension eller anden permanent tilbagetrækning, da disse ikke anses for med rimelighed at have mulighed for at blive selvforsørgende. Integrationsindsatsen defineres til at være succesfuld, når indvandreren bliver selvforsørgende efter påbegyndt introduktionsydelse. 3 Selvforsørgelse er defineret ved, at man ikke modtager offentlige ydelser (på nær SU). Dermed er både beskæftigelse, uddannelse og anden forsørgelse indeholdt i selvforsørgelse. 3 Dette succesmål er i overensstemmelse med tidligere rapporter på området, se Heinesen og Husted (2009a, 2009b). Side 3
4 Man kan ikke uden videre sammenligne kommunernes integrationsindsats uden at tage hensyn til, at der er meget stor forskel i, hvor hurtigt forskellige grupper af indvandrere integreres. Varigheden indtil indvandrerne bliver selvforsørgede afhænger bl.a. af alder, køn, familieforhold, helbred og oprindelsesland. Sammensætningen af indvandrere i de enkelte kommuner er meget forskellig. Det betyder, at der må forventes store kommunale forskelle i, hvor hurtigt integrationen afsluttes med succes. De overordnede rammebetingelser er også forskellige for kommunerne. Det må eksempelvis antages, at det er lettere for indvandrere at blive selvforsørgende, når den samlede ledighed i kommunen er lav, og at antallet af indvandrere i kommunen også må antages at have stor betydning. Der er i denne rapport beregnet de faktiske varigheder af integrationsforløbene, og de viser ikke overraskende, at der er meget stor forskel på varigheden af integrationen, når kommuner sammenlignes direkte: I gennemsnit varer det 177 uger eller ca. 3,5 år, før indvandrerne bliver selvforsørgende. Der er store forskel på den gennemsnitlige varighed i kommunerne. I de 10 kommuner med den korteste varighed varede integrationsforløbende mellem 120 og 145 uger, mens varigheden i de 10 kommuner med de længste forløb var på mere end 200 uger. En nærmere vurdering af disse forskelle i kommunernes integrationsindsats kræver, at der kan tages højde for både karakteristikaene for indvandrerne i kommunen og de øvrige rammebetingelser. Hvis disse forhold isoleres, opnås et retvisende udtryk for de enkelte kommuners integrationsindsats. Integrationsindsatsen er bestemt som forskellen mellem, hvor lang tid indvandreren er offentligt forsørget i forhold til, hvor lang tid det kan forventes, når der tages højde for indvandrernes karakteristika og kommunens rammevilkår. 4 Varigheden estimeres ved hjælp af en statistisk model. Den kommunale integrationsindsats kan rangordnes ved at sammenligne kommunerne. Analysen er udført for 88 kommuner, hvor der er mere end 100 indvandrere, der begynder på introduktionsydelse i perioden 2000 til Benchmarking-metoden til at rangordne kommunerne er tidligere benyttet af Heinesen og Husted (2004,2009a, 2009b). Med dette udgangspunkt udpeges kommuner, hvor integrationsindsatsen er enten bedre eller dårligere end landsgennemsnittet. Derudover kan udviklingen i integrationsindsatsen på landsplan undersøges. Det er ydermere muligt at beskrive effekten af indførelsen af starthjælp i Dette giver også en indikation af, hvad effekten er af, at starthjælpen er fjernet pr. 1. januar Der kan drages følgende konklusioner om kommunernes integrationsindsats på baggrund af benchmark-analysen: Integrationsindsatsen er (signifikant) bedre i forhold til landsgennemsnittet i en række kommuner. Kommuner med god integrationsindsats 4 Offentlig forsørgelse omfatter det treårige introduktionsprogram og efterfølgende kontanthjælp el.lign. Side 4
5 er kendetegnet ved at ligge på Sjælland og særligt i hovedstadsområdet. F.eks. bliver indvandrere fra Høje-Taastrup 15 uger hurtigere selvforsørgende i forhold til forventet (se tabellen neden for). Indvandrere fra Ballerup og Greve bliver hhv. 14,5 og 12,5 uger hurtigere selvforsørgende end forventet. Helt i toppen er dog Mariagerfjord Kommune, hvor indvandrerne bliver selvforsørgende 20 uger hurtigere end forventet. Tidligere studier, af hvad der kendetegner den gode integrationsindsats, peger på, at en aktiv beskæftigelsesorienteret indsats, hvor kommunen arbejder tæt sammen med lokale virksomheder og tilrettelægger individuelle forløb, bidrager til hurtigere overgang til selvforsørgelse. Kommunerne med en relativt dårlig integrationsindsats er geografisk spredt over hele landet. Indvandrere fra Solrød er 20 uger længere om at blive selvforsørgende end forventet, mens indvandrere fra Vesthimmerland og Morsø er hhv. 19 og 17 uger længere om at blive selvforsørgende end forventet. Den bedste kommunes integrationsindsats betyder, at indvandrere bliver selvforsørgende op til 40 uger hurtigere end i den dårligste kommune. Højere beskæftigelse blandt indvandrerne vil bidrage til at løfte dem ud af lavindkomstgruppen, både mens de er på arbejdsmarkedet, men specielt også som pensionister, hvor de er mere afhængige af privat pensionsopsparing end personer med dansk oprindelse, fordi de ikke er berettiget til fuld folkepension. Side 5
6 Integrationsindsatsen i de ti dygtigste og ti dårligste kommuner Top Faktisk Benchmark Bund Faktisk Benchmark uger uger Mariagerfjord 190,9-20,2 ** Solrød 203,1 19,9 ** 2 Høje-Taastrup 119,8-15,5 ** Vesthimmerland 216,5 18,8 ** 3 Ballerup 118,1-14,5 * Morsø 196,6 16,6 ** 4 Herlev 123,6-14,4 Faxe 206,3 15,9 ** 5 Ishøj 120,2-14,3 * Tønder 211,4 15,8 ** 6 Slagelse 155,1-13,0 ** Sorø 198,9 14,9 * 7 Greve 138,0-12,5 * Rebild 205,6 14,7 * 8 Albertslund 130,7-11,8 Syddjurs 211,5 11,2 * 9 Gladsaxe 162,4-11,8 * Favrskov 217,4 10,2 10 Rødovre 159,7-11,3 Lejre 199,9 9,0 Landsgennemsnit 177,4 0,0 Anm: ** signifikant forskellig fra 0 på 5 pct. signifikansniveau. * signifikant forskellig fra 0 på 10 pct. signifikansniveau. Negativ benchmark angiver varigheder kortere end forventet og vice versa. De estimerede varigheders længde afhænger af de anvendte restriktioner om maksimal varighed, mens rangeringen er relativt robust i forhold til disse antagelser. Kilde: Egne beregninger på registerdata. Danmarkskortet på næste side viser benchmarkindikatoren for hver af landets 88 kommuner, som indgår i analysen. De lyse farver viser kommuner, der klarer sig relativt godt, mens de mørke farver viser kommuner, der klarer sig relativt dårligt. Det skal bemærkes, at for en række kommuner er integrationsindsatsen ikke statistisk signifikant værre eller bedre end forventet. Side 6
7 Benchmarking af kommunerne, Anm.: 88 af landets kommuner indgår i analysen. Negativ benchmark (lyse områder) indi- kerer, at kommunen klarer sig bedre end forventet og vice versa. Kilde: Egne beregning på registerdata. Effekten af starthjælp Analysen gør det også muligt at vurdere integrationsindsatsen over tid. På landsplan er der ikke tydelige tegn på, at integrationsindsatsen fra 2000 til 2007 er blevet bedre. 5 Der er dog en tendens til, at indvandrerne bliver hurtigere selvforsørgende i sidste halvdel af perioden. Dette er en konsekvens af ændrede 5 Analysen af integrationsindsatsen over tid omfatter kun , fordi indvandrerne skal kunne følges i fire år fra de begynder på introduktionsydelse. Side 7
8 kommunale rammevilkår og ændret indvandringsmønster, herunder færre indvandrere. Men specielt skete der en væsentlig ændring i rammebetingelserne med indførelsen af starthjælp. Effekten af starthjælpen på beskæftigelsen er betydelig. Isoleret set reducerer starthjælp varigheden indtil selvforsørgelse markant, idet varigheden indtil selvforsørgende reduceres med 30 uger. Faktisk og forventet varighed efter begyndelsesår, Uger halvår halvår Faktisk Forventet År Anm.:Den forventede varighed er signifikant længere end den faktiske i 2000 og 2001 på 5-pct. signifikansniveau og signifikant kortere i I de øvrige år er forskellene ikke signifikante. Den gennemsnitlige faktiske og forventede varighed forkortes signifikant med omkring 20 uger efter indførelsen af starthjælp. Den lodrette linje angiver indførelsen af starthjælp. Kilde: Egne beregning på registerdata. Det er dog kun ¾ af effekten af starthjælp, der fører til øget beskæftigelse. Den resterende ¼ omfatter personer, der overgår til anden forsørgelse. Disse er sandsynligvis forsørget af tredjepart, da de ikke selv har noget indkomstgrundlag. Det må formodes, at mulighederne for at disse personer blive selvforsørgende senere hen mindskes, når de forlader arbejdsstyrken. Samme konklusioner af effekten af starthjælp findes i tidligere undersøgelser, jf. Rosholm og Vejlin (2010) og Andersen m.fl. (2012). Starthjælpen blev fjernet pr. 1/1 2012, og satsen for introduktionsydelse er igen den sammen som kontanthjælp. Uden modgående tiltag vil det umiddelbart betyde længere tid på offentlig forsørgelse, såfremt effekten af at fjerne starthjælp svarer til indførelsen med modsat fortegn. Selv hvis integrationsindsatsen i alle kommuner var lige så god som i den bedste kommune, vil det ikke være tilstrækkeligt til at modsvare effekten af afskaffelsen af starthjælpen. Hertil kræves yderligere, at alle kommuner forbedrer integrationsindsatsen med 50 pct. Det er et ambitiøst krav. Side 8
9 Litteratur Andersen, L. H., H. Hansen, M. L. Schultz-Nielsen og T. Tranæs (2012), Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse, Rockwool Fondens Forskningsenhed, arbejdsnotat nr. 25, Syddansk Universitetsforlag. Forsikring & Pension (2011), Indvandrernes indkomst som pensionerede betydningen af pensionsindbetalinger og beskæftigelse, Analyserapport 2011:8, Forsikring & Pension. Forsikring & Pension (2012), Integrationsindsatsen i Danmark , Analyserapport 2012:6, Forsikring & Pension. Heinesen, E. og L. Husted (2004), Benchmark-analyse af kommunernes integrationsindsats i forhold til udlændinge omfattet af integrationsloven, AKF, marts Heinesen, E. og L. Husted (2009a), Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse , AKF rapport. Heinesen, E. og L. Husted (2009b), Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse , AKF working paper. Rosholm M. og R. Vejlin (2010), Reducing income transfers to refugee immigrants: Does start-help help you start?, Labour Economics (17), 2010, Kontakt Vibeke Borchsenius, konsulent, cand.polit, vbo@forsikringogpension.dk, Andreas Østergaard Nielsen, konsulent, cand.polit, aon@forsikringogpension.dk, Side 9
Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010
Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereAnalyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva
Analyse 9. juni 2016 Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva I september 2015 indførte regeringen integrationsydelsen,
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet
Læs mereAfkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden
Læs mereMange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering
Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede
Læs mere8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB. Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech
8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech HOVEDKONKLUSIONER Mens antallet af flygtninge på integrationsydelsen falder, stiger andelen i
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereIntegrationsindikatoren: Integration på arbejdsmarkedet og kommunernes indsats. 3. Kvartal 2017
1 Integrationsindikatoren: Integration på arbejdsmarkedet og kommunernes indsats 3. Kvartal 2017 Om integrationsindikatoren AXCELFUTURES INTEGRATIONSPROJEKT HVEM ER MÅLGRUPPEN 19.000 nytilkomne flygtninge
Læs mere19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Læs mereI flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs
I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs Ungdomsledigheden er steget markant under krisen, og bruttoledigheden for de unge er i dag på ca. 11½ pct. for landet som helhed. Dykker man
Læs mereIkke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222
Læs mereFlyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert
Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereStor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne
Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.
NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget
Læs mereDobbelt så mange indvandrere kommer i job
Dobbelt så mange indvandrere kommer i job Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Det går dobbelt så godt med at få flygtninge og indvandrere i job som for et år siden. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Læs mereUngdomsledighed rammer skævt i landet
Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.
Læs mereOpdateret benchmarkinganalyse: Kommunernes evne til at løfte nydanske folkeskoleelever
Notat Opdateret benchmarkinganalyse: Kommunernes evne til at løfte nydanske folkeskoleelever Konklusioner Elever med ikke-vestlig baggrund klarer sig meget forskelligt til folkeskolens afgangsprøver i
Læs mereNotat. Kvoteflygtninges beskæftigelse
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt Notat Kvoteflygtninges beskæftigelse Analysens hovedkonklusioner Analysen sammenligner først kvoteflygtninges
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereDen sociale arv i Østdanmark.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereIkke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet
NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger
Læs mereHvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer
14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereEffekten af kommunernes integrationsindsats
Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs merekraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt
Læs mereNotat. Flygtningegruppers beskæftigelse: Kvinder der kom til landet i
Notat Notat vedr. kommunale forskelle i integrationsindsats Følgende notat beskriver beskæftigelsesindsatsen i kommunerne, samt forsøger at danne et overblik over, hvilke kommuner, der klarer sig særligt
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE
NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereEffekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale
d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereTilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012
7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs merePilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for
Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når
Læs mereIntegrationsindikatoren: Integration på arbejdsmarkedet og kommunernes indsats. 4. Kvartal 2017
1 Integrationsindikatoren: Integration på arbejdsmarkedet og kommunernes indsats 4. Kvartal 2017 Om integrationsindikatoren AXCELFUTURES INTEGRATIONSPROJEKT HVEM ER MÅLGRUPPEN 19.000 nytilkomne flygtninge
Læs mereBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 5 Albertslund Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Østdanmark Høje-Taastrup Vallensbæk Rødovre Vallensbæk Rødovre
Læs mereSupplerende opgørelser til brug for evalueringen af FØP/FLEKS
Notat Februar 218 Supplerende opgørelser til brug for evalueringen af FØP/FLEKS Til brug for evalueringen, er der som supplement til eksisterende analyserne foretaget en række særskilte opgørelser. Disse
Læs mereEffektmåling af kommunernes integrationsindsats i perioden 1999 til 2007
Effektmåling af kommunernes integrationsindsats i perioden 1999 til 2007 Marts 2009 Resumé Denne effektmåling viser, hvilke kommuner der har ydet en effektiv integrationsindsats med hensyn til at få flygtninge
Læs mereUngdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner
Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereAnalyse 19. august 2013
19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereHver fjerde flygtning er i job efter 10 år
7. marts 2015 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år Efter 10 års ophold som flygtning i Danmark er det hver fjerde, der er i beskæftigelse. Det kræver økonomiske incitamenter,
Læs mereFattigdommens Danmarkskort
16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om
Læs mereFattigdommen rammer skævt i Danmark
Fattigdommen rammer skævt i Danmark Fattigdommen har igennem en årrække været stigende i Danmark, og de nyeste tal viser, at fattigdommen er steget til næsten 234.000 personer i 2009, når studerende udelades.
Læs mereModtagere af boligydelse
23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer
Læs mereNotat. Arbejdsløse og øvrige offentligt forsørgede i kommunerne. Bo Panduro
Notat Arbejdsløse og øvrige offentligt forsørgede i kommunerne Bo Panduro Arbejdsløse og øvrige offentligt forsørgede i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-24-9 Layout: 1508 Projekt:
Læs mereINTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSE: DELTAGELSE OG AFGANG. November 2017
INTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSE: DELTAGELSE OG AFGANG November 2017 Opsummering Antallet af registrerede IGU-forløb stiger kontinuerligt med ca. 80 forløb pr. måned. Der er kommet flere kvindelige IGU-ansatte.
Læs mereBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006
31. maj 2007 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse 1999_2006\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006 af Leif Husted Chantal Pohl
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereDen danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland
Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereDeskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner
Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereAnalyse 24. juni 2012
Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt Tabel B1 Førtidspension og København 48.220 6,2 390 15,4 845 3,7 203 7,5 838 33,0 2.263 6,4 170 5,7 243 45,5 2.675 Aarhus 18.900
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for alle ydelser, 2. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for alle ydelser, 2. halvår 2017-1. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for alle ydelser, 2. halvår halvår Kommunernes placering på ranglisten for dagpengeområdet, 2.
Kommunernes placering på ranglisten for alle ydelser, 2. halvår 2017-1. halvår 2018 2 Kommunernes placering på ranglisten for dagpengeområdet, 2. halvår 2017-1. halvår 2018 5 Kommunernes placering på ranglisten
Læs mereModtagere af integrationsydelse
Sep 215 Okt 215 Nov 215 Dec 215 Jan 216 Feb 216 Mar 216 Apr 216 Maj 216 Jun 216 Jul 216 Aug 216 Sep 216 Okt 216 Nov 216 Dec 216 Jan 217 Feb 217 Mar 217 Apr 217 Maj 217 Jun 217 Jul 217 Aug 217 Sep 217 Okt
Læs mereMange indvandrere har opbrugt dagpengeretten
Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereAnalyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016
Analyse: Unge i Midtjylland AMK Midt-Nord Oktober 2016 Indhold Hovedkonklusioner: Antallet af unge på en offentlig forsørgelsesydelse i Midtjylland har været stigende, og har i de senere år ligget på et
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund
Læs mereAnalyse segregering i de fire største danske byområder
17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereForslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love
Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mereLeif Husted og Eskil Heinesen. Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2007
Leif Husted og Eskil Heinesen Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2007 Rapporten kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk eller fås ved henvendelse
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Fravær fra danskundervisning Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereTILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.5 - side 1 Dato: April 2016 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2016 TILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46) 5.46.60 Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. På denne
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for alle ydelser, 2017
1 - Rangliste 2017 alle midlertidige ydelser rnes placering på ranglisten for alle ydelser, 2017 Nyborg 1 1.620 1.840 1,1 220-16.300.000 (32) Frederiksberg 2 4.330 5.090 1,1 760-57.300.000 (71) Gladsaxe
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mere06-02-2015. Sagsnr. 2015-0002111. Dokumentnr. 2015-0002111-15
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling NOTAT Bilag 11: Flygtninge i København Dette er en opgørelse over alle borgere, der har
Læs mereArbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt
22. marts 2009 Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Kontakt Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 eller 40 25 18 34 Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt Arbejdsmarkedet
Læs mereKun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009
Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,
Læs mereFolkepension 2013. Ældre Sagen september 2013
Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003
Læs mereStatus på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 11. november 2011 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af
Læs mereKontanthjælpsreform. d. 28.08.2014
d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.
Læs mereAnalyse. Der er kommunale forskelle i hjemmehjælp. 18. november Af Jossi Steen-Knudsen og Frederik Lando
Analyse 18. november 2017 Der er kommunale forskelle i hjemmehjælp til ældre Af Jossi Steen-Knudsen og Frederik Lando I nogle kommuner modtager ældre danskere næsten dobbelt så mange timers hjemmehjælp
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED
Læs mereOptjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?
8. maj 2014 Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? Af Kristian Thor Jakobsen og Neil Gallagher For børne- og ungeydelsen ( børnecheck ) blev der i 2012 indført et generelt optjeningsprincip, således
Læs mereKrisen har sendt flere på offentlig forsørgelse
Krisen har sendt 120.000 flere på offentlig forsørgelse I de gode år fra 2004 til 2008 faldt antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder med ca. 111.000 personer. Der kom ikke blot færre
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mere