FOKUS BØRN I INDHOLD. Leder 3 Familiecentreret fysioterapeutisk

Transkript

1 Nr. 1 April 2013 BØRN I FOKUS INDHOLD Leder 3 Familiecentreret fysioterapeutisk praksis 4 Inddragelse af barnets perspektiv gir' mening 6 Forældres oplevelse 9 Alle kan tage ansvar for eget liv 12 Referat fra generalforsamlingen 13 Inkluderende læringsmiljøer i skolerne 20 Inddragelse af ny test 22 Indkredsning af opgaver 26 Pjecen: Inklusion i idrætsundervisningen 27 Kalenderen 28 Børn i Fokus Fagforum for Børnefysioterapi

2 Børn i Fokus Børn i Fokus er medlemsblad for Fagforum for Børnefysioterapi. Udkommer to gange årligt. ISSN Redaktion Jytte Falmår (Ansvh.redaktør) jytte@falmaar.dk Vestgruppen (efterårsbladet) Pia Sommerlund Lind sommerlund.lind@bbsyd.dk Maja Wolf maja.wolf@skanderborg.dk Lis Rebsdorf lreb@sonderborg.dk Østgruppen (forårsbladet) Annika Dessau, adess@gribskov.dk Indlæg til bladet sendes til redaktionen helst pr. som vedhæftet fil. Næste deadline 16. september 2013 Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Gøtze Grafisk, Herning Forsidefoto: Anne Amstrup Illustrationer: Helle Drews Fagforum for Børnefysioterapi under Danske Fysioterapeuter Bestyrelsen Formand Hanne Christensen hanne.chr@live.dk Kasserer Mette Amstrup metteamstrup@live.dk Bestyrelsesmedlem Helle Mätzke Rasmussen helle.maetzke.rasmussen@ gmail.com Bestyrelsesmedlem Jytte Falmår jytte@falmaar.dk Webmaster Helle Kongsbak helle.kongsbak@live.dk Bestyrelsesmedlem Julie Hebsgaard Mærsk juhp84@gmail.com Bestyrelsesmedlem Gitte Siersbæk gittemd@yahoo.dk Suppleant Lene Meldgaard buen9@mail.dk BARSEL HUSK Bestyrelsesmedlem Tina Borg Bruun tibr01@frederiksberg.dk Bestyrelsesmedlem Ida Ingerslev Hansen idha01@frederiksberg.dk 2 Børn i Fokus 1/13

3 Leder første spadestik i arbejdet med faglige selskaber Af Mette Amstrup Tak for et velbesøgt årsmøde samt generalforsamling, det betyder meget for os der sidder i bestyrelsen, at I har lyst til at komme og give jeres mening til kende overfor os, og har lyst til at være med til at få indsigt i og præge det videre arbejde i Fagligt selskab for Pædiatrisk fysioterapi. De af jer der ikke havde mulighed for at deltage på generalforsamlingen undrer jer måske over, at jeg ikke nævner fagforum, men sagen er den, at vi nu har fået nyt navn som et led i at blive et fagligt selskab under Dansk selskab for fysioterapi. Nyt navn er det første officielle skridt på vejen, som vi stadig ikke kender fuldt ud, men som vi tidligere har sagt, så er det en vigtig vej, som er udstukket af repræsentantskabet, og som skal være med til at fremme vores speciale. Vi har i bestyrelsen sagt farvel til Lene Bruun, Britta Andersen, Anna-Karina Zahle Madsen samt suppleant Camilla Rams Rathleff Knudsen. I samme forbindelsen byder vi velkommen til de nye bestyrelsesmedlemmer Tina Borg Bruun og Ida Ingerslev Hansen samt suppleanter Julie Hebsgaard og Lene Meldgaard og ser frem til et godt samarbejde i de kommende år. I bestyrelsen fortsætter Hanne Christensen som formand og Mette Amstrup som kasserer. Den øvrige bestyrelse konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde. Som tidligere udmeldt er et af fokusområderne for Fagligt Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi: Familiecentreret Praksis. Dette fokusområde er temaet for nogle af artiklerne i herværende blad. Familiecentreret praksis er en stor overordnet paraply omhandlende måder at tænke og agere på i den sundhedsfaglige praksis. Her fremlægges nogle aspekter af denne tænkning, i særlig grad det at få barnets og familiens perspektiver frem i den fysioterapeutiske praksis med børn. På er der udlagt nogle artikler om emnet. Herværende blad indeholder samtidig også artikler med andre spændende emner. Læserne ønskes god læselyst med måske efterfølgende diskussioner om emnerne med kolleger! Mette Amstrup Fagforum for Børnefysioterapi Hvordan bliver man medlem?... Via vores hjemmeside: Indmeldelsesblanketten finder du ved at søge under medlemmer øverst på hjemmesiden. Send blanketten og du vil få tilsendt kontingentopkrævning fra Danske Fysioterapeuter. Børn i Fokus 1/13 3

4 Familiecentreret fysioterapeutisk praksis hvad er det? Af Jytte Falmår Familiecentreret praksis er ikke en teori eller behandlingsmetode, men nogle grundlæggende værdier, som afspejler antagelser og holdninger i den sundhedsfaglige praksis. Disse værdier tager afsæt i barnets og familiens perspektiv på, hvad der måtte være godt for dem, og gør dem til centrale aktører i interventionsprocessen. Begrebet refererer til et nært og ligeværdigt samarbejde mellem barn og familie på den ene side og fysioterapeut på den anden side med det formål at fremme barnets deltagelse i socialt liv i forskellige livssammenhænge. Barnet og familien tager aktivt del i at opstille og prioritere mål, og disse mål danner grundlag for den fysioterapeutiske undersøgelse, intervention og evaluering Samarbejdet med familien står centralt. Det der skal samarbejdes om, er rettet mod barnets sociale udvikling og trivsel og mod dets deltagelse i samfundslivet, og er således ikke isoleret rettet mod at bedre barnets motorik. Der argumenteres for en diagnose-uspecifik tilgang til intervention hos børn med funktionsnedsættelser. Det betyder, at diagnosen ikke skal være styrende for interventionsprocessen. I stedet anbefales en problembaseret tilgang, hvor det individuelle barns funktionsevne bliver styrende for interventionen. Denne tænkning er ikke normativ, men åbner for at bevægelsesmæssige opgaver kan løses på mange individuelle måder, og stimulerer barnet til selv at finde løsningsmuligheder. Den fysioterapeutiske viden og kunnen bliver her en vigtig del af den faglige ekspertviden, som nu måske skal bringes i spil på en anden måde end tidligere. I undersøgelsesfasen tillægges anamnesen i særlig grad betydning. Formålet med anamnesen er at lade barnets og familiens egen oplevelse af deres livssituation og egne ressourcer indgå som central informationskilde i sig selv. Anamnesen afrundes med opstilling af mål. Formålet med opstilling af mål er at italesætte og beskrive barnets og familiens egne prioriterede ønsker og mål, og lade den videre undersøgelse og intervention være rettet mod disse mål. På denne måde får barnet og familien ejerskab til målene og vil opleve dem som meningsfulde. At barnet fra tidlig barndom deltager i at definere målsætning og vælge meningsfyldte aktiviteter antages at være en afgørende forudsætning for barnets motivation og læring løbende gennem udviklingen. ICF kan give god ramme og struktur for opstilling af mål og delmål. Barn og families mål vil oftest være på»deltagelsesniveau«, hvor der så i et samarbejde ex kan opstilles delmål på krops-, aktivitets- og omgivelsesniveau. I familiecentreret praksis involveres barn og familie i hvert eneste led af planlægnings- og interventionsfasen, så langt som de ønsker at blive involveret. Det kan der være forskel på fra familie til familie, og også være skiftende ønske om hos den enkelte familie. Familiens ønske om og ressourcer til at involvere sig kan vi kun få viden om ved løbende at spørge dem og invitere til dialog. 4 Børn i Fokus 1/13

5 Kilde Stegger H., Harboe H., eds. Pædiatrisk fysioterapi. København: Munksgaard, Jytte Falmår, MHH og tidl. underviser ved UCL. Emnet uddybes af forfatteren på konferencen om Familiecentreret praksis den 28. oktober Lysten driver værket Stillingsopslag Vil du have indflydelse på og har du ideer til, hvordan»børn i Fokus«kan være med til at understøtte processen med udvikling af Fagligt Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi? så er der ledige poster at besætte som redaktionsmedlem i hhv østog vestredaktionen. I vestredaktionen sidder nu: Pia Sommerlund Lind, Maja Wolf og Lis Rebsdorf, så her er 1-3 ledige pladser. I østredaktionen sidder Annika Dessau, så her er 3-5 ledige pladser. Mette Amstrup vil gerne stille sine erfaringer til rådighed i en ny østredaktion. I begge redaktioner deltager desuden ansvarshavende redaktør, som også er medlem af bestyrelsen. Redaktionerne udarbejder hver 1 blad om året, så arbejdet er sæsonbetonet! Fremover er planlagt et nærmere samarbejde med bestyrelsen end hidtil, samt mulighed for opkvalificering af kompetencer ved en fælles årlig strategidag. Dette for at bestyrelse, redaktioner og kursusudvalg sammen kan løfte opgaven og udfordringerne. Profilen for Børn i Fokus bliver fremover, som beskrevet i lederen i Børn i Fokus 2/12 at indsamle, bearbejde og især formidle viden. Vi er forpligtet til at formidle såvel ny forskningsviden, som ny praksisviden, f.eks. viden om udviklingsprojekter. Redaktionerne har valgt at afprøve muligheden for at udgive»temanumre«indeholdende 2-3 artikler om et givet emne. Samtidig skal der være plads og luft også til andre emner i hvert nummer. Så redaktionernes arbejde består ikke i at skrive artikler, men i at finde frem til fysioterapeuter, der har lavet udviklingsarbejde eller andre spændende aktiviteter eller skrevet specialer, og opfordre dem til at dele deres viden med andre ved at skrive artikler til bladet. Der kunne også være nogen som havde lyst til at oversætte udenlandske forskningsartikler. Mulighederne er mange. Redaktionernes arbejde består desuden i at lave det redaktionelle arbejde, samarbejde med tegner Helle Drews og grafiker Ulla Gøtze, og strukturere hele arbejdsprocessen. Det er spændende og kan være travlt de sidste 14 dage før deadline, men udpræget sjovt når samarbejdet fungerer godt! Som medlem af redaktionen får man på denne måde medindflydelse på bladets profil og indhold, ny viden, netværk og nye kontakter, faglig sparring og tættere kontakt til bestyrelsens beslutninger, bla gennem deltagelse i strategidage. Henvendelse til Jytte Falmår (ansvarsh. redaktør), jytte@falmaar.dk Børn i Fokus 1/13 5

6 Inddragelse af barnets perspektiv gir' mening Af Tina Borg Bruun Artiklen diskuterer resultater fra en kvalitativ undersøgelse, der har til formål at generere viden om børns perspektiver på bevægelse og kropslig læring i de forskellige kontekster, de er deltagere i. Formålet med artiklen er at bidrage med et kropsfænomenologisk perspektiv på læring i den fysioterapeutiske praksis, hvor traditionen om evidens og vidensproduktion overvejende har afsæt indenfor den kvantitative forskning. Undersøgelsen er foretaget i forbindelse med mit afgangsprojekt i Pædagogisk Idræt på Københavns Universitet i Afgangsprojektet fokuserer på børns oplevelser af meningsfulde processer, når læring forstås som processeer, der er tæt forbundet med følelser, og kropslige oplevelser. Introduktion I opgaven benyttes casestudie, (P. Jarvis 2002) som en overordnet ramme for at beskrive praksis. Der beskrives et undersøgelses- og vejledningsforløb i en PPR, hvor Movement ABC- 2 testen (Henderson & Sugden 1992) anvendes. Selvom der er bred enighed blandt forældre, pædagoger og lærere omkring vigtigheden af at implementere bevægelsesaktiviteter, der understøtter børns motoriske udvikling, så opleves det i praksis som et spændingsfelt, der koncentreres omkring interventioners fokus og mål set ud fra de voksnes perspektiv. I praksis med børn undrer jeg mig over, at det ofte er svært for forældre og fagprofessionelle at opnå den ønskede effekt af interventionen, og at det kan være en udfordring at få barnet til at deltage. Derfor må interventioner, der har til formål at understøtte børns motoriske udvikling i deres hverdag, i daginstitutioner og skoler, rette sig mod at få en indsigt i børns oplevelser og tanker for at finde ud af, hvordan børn bliver optaget af at bevæge sig. Opgavens undersøgelse har indkredset de bevægelsesarenaer, hvor børn færdes både i kraft af deres egen initiativ og motivation, og i kraft af de bevægelsesaktiviteter der igangsættes af de voksne omkring dem, herunder også af fysioterapeuter. Metoder og teoretisk ramme Undersøgelsens empiriske materiale udgør et semistruktureret gruppeinterview (Kvale, K. 2009) og en oplevelsesbeskrivelse gengivet som en»scenisk beskrivelse«6 Børn i Fokus 1/13

7 (Engel, L. 2006) af 6 børn. Gruppen fordeler sig på 2 piger og 4 drenge, de går alle i en specialklasse i indskolingen, 0-2 klasse på en folkeskole i kommunen. Børnene har ADHD 1 og lignende problemstillinger, og er i alderen 7-9 år gamle. Undersøgelsens design er valgt med inspiration ud fra en etnologisk tilgang. Metodens fortrin er, at den lægger vægt på holisme, at tænke i helheder, når et fænomen undersøges.(m. H. Ottoson 2002). Interviews og oplevelsesbeskrivelse anvendes som forskellige datakilder for at få viden om børns perspektiver, både ud fra hvad børn siger om bevægelse, men også hvad børn gør og udtrykker med kroppen. Data sættes i forhold til den relationelle, sociale og kulturelle kontekst. Afgangsprojektets teoretiske ramme beskrives ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Der redegøres for et kritisk syn på børneperspektivet, hvor man betragter barnet som kyndig aktør for egen kropslig læring (G. Rasmussen 2002). Det centrale tema er barnets perspektiv på kropslig læring. Undersøgelsen er inspireret af en kropsfænomenologisk forståelse af et lærings begreb ud fra bl.a. Gallagher, S. ( 2010), Herskind, M. (2007), Kissow & Pallesen (2004), Thøgersen, U.( 2004), Schriver, N.( 2003) og Østergaard, H.( 2008). Resultater og anbefalinger To primære temaer går igen. Legen som bevægelsesaktivitet og Organisering af bevægelsesaktiviteter i forskellige kontekster. Undersøgelsen af børns egne perspektiver åbner for en indsigt i børns nuancerede og detaljerede oplevelser og tanker om bevægelse og kropslig læring og peger på et bemærkelsesværdigt og overraskende element, som bør medtænkes i den fysioterapeutiske praksis. For børnene er legen et væsentligt omdrejningspunkt i meningsfulde bevægelsesaktiviteter. Deres fortællinger relaterer sig til konkrete legesituationer. De inspirerer hinanden i en»klatreudfordring«, de oplever glæde og begejstring i en»fangeleg«, og de oplever»counterstrike«som»et fedt sted at være«resultatet peger på at selvorganiserede aktiviteter rummer mulighed for at børn tilegner sig forskellige bevægelseserfaringer, som har betydning for deres motoriske udvikling. Her ses desuden en tendens til at børnene er overraskende, eksperimenterende og kreative i deres kropslige udfoldelser. Den selvorganiserede leg rummer mulighed for, at børnene reflekterer over egen læring både på et bevidst plan,»man går ned i knæ«,»man skal øve sig«og på et ubevidst plan, hvor kroppen er meningsfuld rettet mod en konkret situation, der kræver bestemte kropslige handlinger f.eks. i en balanceleg på en vippe. Organiseret leg rummer mulighed for at børnene indgår i aktiviteter, hvor regler og rammer i nogen sammenhænge virker meningsfulde for børnenes deltagelse og i andre sammenhænge virker meningsløse. Faktorer som de voksnes engagement, konteksten, og i hvor høj grad bevægelsesaktiviteter opleves at indeholde elementer af legende karakter, har en væsentlig betydning for børnene. Det påvirker deres følelsesmæssige stemninger og kommer dermed til at indvirke på børnenes delta- Børn i Fokus 1/13 7

8 gelse. Børnenes læringsmuligheder opstår ved at organisere bevægelsesaktiviteter i forskellige kontekster, her bliver kropslig læring mulig gennem processer af kropslige handlinger i meningsfulde bevægelsesaktiviteter. Undersøgelsen peger på at inddragelse af barnets perspektiv medvirker til at nuancere den fysioterapeutiske vejledningspraksis. Ydermere peger undersøgelsen på følgende centrale dimensioner for tilrettelæggelse af interventioner for børn med motoriske vanskeligheder; 1. Organisering 2. Kontekstualisering 3. Legende elementer 1) Bevægelsesaktiviteter, der har til formål at fremme børns kropslige læring, må sigte mod at selvorganiseret og voksen organiserede aktiviteter ikke fremstår som hinandens modsætninger, men i stedet betragtes som komplementære. Dette stiller en udfordring til didaktiske overvejelser i den fysioterapeutiske praksis, hvor kompleksiteten og en given intervention må medtænkes. 2) Kontektualisering peger på vigtigheden af at situere interventioner i de areaner, hvor børn færdes i deres hverdagsliv, f.eks. i skolegården, på legepladser og i idrætsrummet. Det har betydning for børnenes læringspotentiale, når læring betragtes som en integreret del af dagligdagen. Hvis interventionen reelt skal situeres i en lokal kontekst må den nødvendigvis medtænke børnenes egne perspektiver på meningsfulde processer i bevægelsesaktiviteter. 3) Interventioner der har til formål at understøtte børns motoriske læring, må på baggrund af undersøgelsen, indeholde legende elementer, og dermed legens flygtige og uforudsigelige karakter, som medvirker til at skabe nye og varierede bevægelsesmønstre hos børnene. Perspektiver Hensigten med artiklen har været at bidrage med hvordan det er muligt at undersøge på en måde som gør temaer synlige omkring børns motoriske læring, som forhåbentlig kan inspirere til nye dialoger mellem børnefysioterapeuter og mellem teori og praksis. Didaktiske modeller kan hjælpe med at konkretisere hvordan man kan arbejde med deltagerperspektivet i praksis. Med inspiration fra»fortællinger fra Go-aktive, Inddragelse af børn hvorfor og hvordan?«, kan der peges på mulige veje at gå, når der arbejdes bevidst og systematisk med inddragelse af børn, og hvor graden af medbestemmelse tilpasses til den enkelte situation. (R. Hart 1992). I planlægningen og gennemførelse af interventioner kan et didaktisk redskab»spilhjulet«, alternativt»motorikhjulet«, hvor bolden skiftes ud med redskaber anvendes til at skabe, variation, nye aspekter og graduere sværhedsgraden i bevægelsesaktiviteter, her er børn medbestemmende og deltagende. (Terp 2009) 2 Fra børnenes perspektiv er legen en væsentlig faktor i motorisk læring. På den baggrund er det relevant at reflektere over, hvordan vi som fysioterapeuter forener vores ekspertise og faglige ansvar for interventionens mål, med børnenes perspektiver. Kan interventioner både indeholde legens egne præmisser, når legen forstås som unik, tilfældig og uforudsigelig, og samtidig have et mål udenfor aktiviteten, som medtænker børns potentialer for motorisk læring? Heri ligger et muligt udviklingspotentiale i praksis. At få balanceret læring i et spændingsfelt mellem børns og fysioterapeuters perspektiver, når fokus er på et læringsbegreb, der er tæt forbundet med børns oplevelser af meningsfulde processer i bevægelsesaktiviteter. 8 Børn i Fokus 1/13

9 Noter 1. ADHD er en forkortelse af; Attention decifit and hyperkinecic disorder (H. Østergaard, 2008) 2. Fysioterapeut Tina Borg Bruun, PD i Idræt, Stud. Master i Sundhedspædagogik Tibr01@frederiksberg.dk Opgaven og referenceliste kan læse på: Masterprojekter/2011/Born-i-bevagelse. Emnet uddybes af forfatteren på konferencen om Familiecentreret praksis den 28. oktober Forældres oplevelse af fysioterapeutisk råd og vejledning til meget for tidligt fødte børn Af Pia Aagaard Undersøgelsen er lavet som afgangsprojekt på den sundhedsfaglige diplomuddannelse og omhandler udelukkende fysioterapeutisk råd og vejledning til forældre, med meget for tidligt fødte børn, i Odense Kommune. Baggrund I Danmark er antallet af for tidligt fødte børn, der overlever, stigende ( ) Lægevidenskaben gør det muligt, at børn født i uge kan overleve og selvom for tidligt fødte børn i dag har et mere ukompliceret neonatal forløb, er disse børns tidlige liv en udfordring for forældre og fagpersoner (Greisen 2004). Store mængder forskning beskriver for tidligt fødte børns vanskeligheder, og undersøgelserne viser samstemmende, at især meget for tidligt fødte og børn med meget lav fødselsvægt har de største vanskeligheder, både i forhold til neurologiske skader og i forhold andre udviklingsforstyrrelser (Markestad 2007; Greisen 2004). Den motoriske udvikling er forsinket, og en del af børnene har vedvarende motoriske vanskeligheder i forhold til koordination og motorisk planlægning (Agerholm1999/2011; Gäddlin 2011). Intellektuelt og socialt klarer de sig dårligere end deres jævnaldrende og de har ofte brug for støttepædagog i børnehaven (Greisen 2008; Hansen et al.) 2004; Hansen & Hof 2002). I skolealderen er den kognitive udvikling svagere end hos jævnaldrende, der forekommer flere adfærdsproblemer f.eks. hyperaktivitet, opmærksomheds- og koncentration besvær og en del har kognitive vanskeligheder (Mathiasen et al 2010; Gäddlin 2011). Derudover viser undersøgelser, at forældre til præmaturbørn har et højt omsorgsrelateret stressniveau (Kåresen et al.) 2006) og at forældrene, med baggrund i den komplekse og belastende situation det er at få og have et meget for tidligt født barn, har behov for støtte fra professionelle med kendskab til deres situation (Greisen 2008, Eg 2006). Indsatsen i Odense Kommune I Odense Kommune blev der i 2006 iværksat en forebyggende indsats, i form af fy- Børn i Fokus 1/13 9

10 sioterapeutisk råd og vejledning, til forældre med meget for tidligt fødte børn (børn født før uge 30 eller med en fødselsvægt under 1500 g). Vejledningen, der foregår i familiens hjem, er et frivilligt tilbud, der formidles til forældrene gennem sundhedsplejersken. Første besøg tilbydes 1 mdr. efter barnets udskrivelse, hvor barnets biologiske alder er ca. 4 mdr. De efterfølgende besøg ligger, når barnet er 8, 14 og 18 mdr., da disse tidspunkter erfaringsmæssigt er vigtige i forhold til at fremme børnenes udvikling. Ved 18 mdrs. besøget tilbydes forældrene vurdering af barnets fin- og grovmotoriske udviklingsniveau ud fra en valideret udviklingstest (Bayley III). Indsatsen er iværksat som et sundhedsfremmende tiltag, der retter sig mod børnenes sårbarhed og risiko for udviklings problemer. Men formålet er også at støtte forældrene, så de får bedre forudsætninger for at forstå deres barn og afhjælpe de vanskeligheder, det kan have som følge af den tidlige fødsel. Udfordringer i praksis Når terapeuten træder ind i familiens hjem, har hun kun oplysninger om barnets fødselsuge, fødselsvægt og evt. postnatale komplikationer og vejledningen tager udgangspunkt i situationen. I praksis kan det være vanskeligt at spore sig ind på, hvad familiens behov er og hvordan viden bedst formidles til forældrene. Nogle forældre har behov for at opbygge viden for at forstå og takle deres barn. Andre søger selv viden, f.eks. gennem Internettet, og stiller krav til terapeuten om ekspertise, specialviden og en»second opinion«. Derudover er børnenes udvikling og forudsætninger forskellige. Nogle børn trives og udvikler sig, mens andre har mange vanskeligheder. Indholdet i vejledningen er rettet mod barnets generelle udvikling og trivsel, men med fokus på den motoriske udvikling og sansemodulation. En stor del af vejledningen foregår, mens fysioterapeuten undersøger barnet og når forældrene håndterer barnet eller afprøver aktivitetsforslag. Det er en udfordring at være opmærksom på forældrenes reaktioner og behov og samtidig foretage en faglig vurdering af barnet, der kan ligge til grund for vejledningen, og det kan være vanskeligt at vurdere, om forældrene kan bruge den vejledning de får. Undersøgelsen Formålet med undersøgelsen er at kvalificere fysioterapeutisk råd og vejledning til forældre med meget for tidligt fødte børn (børn født < uge 30 eller med fødselsvægt < 1500 g) og bidrage med viden om indsatsens berettigelse ud fra forældrenes perspektiv. Undersøgelsens fokus er på forældrenes oplevelser og erfaringer med fysioterapeutisk vejledning og på hvordan de bruger og anvender vejledningen. Den kvalitative metode, fokusgruppeinterview, er anvendt til indsamling af empiri, og de empiriske fund er efterfølgende analyseret, fortolket og sammenholdt med Aaron Antonovskys teori om sundhedsfremme og mestring samt teori om handlekompetencer af Bjarne Brun Jensen Konklusion Forældrene i undersøgelsen udtrykker et tydeligt behov for fysioterapeutisk råd og vejledning, men nævner dilemmaet mellem manglende overskud til at lukke flere mennesker ind i sit og barnets liv og behovet for at gøre noget for sit barn. De oplever vejledningen som en støtte til at håndtere den udfordring, de har som forældre til et meget for tidligt født barn, hvis udvikling skaber bekymring, og de mener, at vejledningen har bidraget til at styrke deres barns sansemotoriske udvikling. De fremhæver vigtigheden af at være inddraget og få anerkendelse og ros, og ser 10 Børn i Fokus 1/13

11 det som en fordel, at vejledningen foregår i hjemmet, hvor barnet er trygt og de selv har mulighed for at se, hvordan barnet kan stimuleres ved brug af de ting, der er i hjemmet. De bruger vejledningen til: At bliver beroliget ved at få en faglig vurdering af barnets ressourcer, udviklingsniveau og udviklingspotentiale. At få viden, konkrete handleforslag og anvisninger, de kan bruge til støtte barnets sansemotoriske udvikling. Det har stor betydning for forældrene, at de udvikler handlekompetencer, der kan medvirke til at støtte deres barns udvikling og de beskriver, at vejledningen giver indblik i barnets ressourcer og styrker deres tro på, at barnet har gode udviklings muligheder trods den tidlige fødsel. Forældrene anvender vejledningen forskelligt. Nogle er meget strukturerede med øvelser og stimulation, mens andre integrerer de foreslåede tiltag og aktiviteter i dagligdagen. Forældrenes personlige ressourcer har indflydelse på deres engagement og overskud til at stimulere deres barn og de beskriver, at det især er vanskeligt at stimulere børnene og bevare engagementet de første måneder, hvor børnene er signalsvage og udvikler sig langsomt. Perspektivering Projektet har bidraget til øget fokus på forældrenes ressourcer og forudsætninger for at modtage og anvende fysioterapeutisk råd og vejledning. Indblik i hvilken viden og færdigheder de enkelte familier har behov for, samt forældrenes ressourcer og motivation for at indgå i samarbejde, er værdifuld, når vejledningen fremover skal tilpasses den enkelte familie og målrettes, så forældrene erhverver sig præcis den viden og indsigt, der betyder, at de udvikler handlekompetencer, der kan støtte barnets udvikling. Dette kan bl.a. gøres gennem større opmærksomhed på forældrenes deltagerforudsætninger og ved at lave fælles mål for barnets udvikling. Projektet har dog først og fremmest givet ny viden i forhold til den kontekst undersøgelsen er foretaget i og undersøgelsen vil indgå som en delevaluering af indsatsen til meget for tidligt fødte børn i Odense Kommune. Forældrenes udsagn kan, sammen med de erfaringer terapeuterne har opbygget siden indsatsen blev igangsat i 2006, anvendes som udgangspunkt for faglig diskussion med det formål at kvalificere indsatsen i forhold til indhold, rammer og samarbejdet med forældrene. Pia Aagaard Børnefysioterapeut, Odense Kommune Diplom i sundhedsfremme og forebyggelse paa@odense.dk Opgaven og referenceliste kan læses på Børn i Fokus 1/13 11

12 Alle kan tage ansvar for eget liv hvordan tager vi vores medansvar? Af Søren Holt Tidligere arbejdede jeg med børn med multiple funktionsnedsættelser på en specialskole i amtsregi i mange år. Der efter var der nogle år, hvor jeg samlede erfaringer og indtryk fra andre af vores fags områder. For 6 år siden fik jeg en stilling i Center for Specialterapi i Gentofte Kommune. Her er mine opgaver at tilbyde fysioterapi indenfor rammerne af serviceloven, og efter genoptræningsplaner efter hospitalsindlæggelse. Center for Specialterapi er en indtægtsdækket virksomhed, og vi behandler borgere fra mange kommuner, dels i vores egne lokaler, dels ude i bo- og dagtilbud. Personligt kommer jeg i 5 institutioner på 8 matrikler, beliggende i 4 kommuner. Det giver mig indsigt i en mangfoldighed af pædagogiske miljøer. Vores målgruppe i Center for Specialterapi er voksne med udviklingshæmning og/ eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser, herunder også voksne med multiple funktionsnedsættelser og/eller udad reagerende adfærd. Alle er over 18 år. I mit arbejde møder jeg mange af eleverne fra min tid på specialskole, enten som deres fysioterapeut, eller deres fysioterapeuts kollega. Inden behandlingen starter får alle afdækket deres behov for behandling, og vi forhandler mål, som skal give mening for de involverede. Typisk må borgerens ønske om mål tolkes af pårørende eller botilbuddets personale. Vi finder det vigtigt at borgerens bagland forstår vigtigheden af at vi aftaler et mål med behandlingen. At påtage sig ansvar At blive voksen er en ny rolle man skal lære sig. Det gælder alle mennesker. Væsentligt i den læringsproces er en trang til at frigøre sig, bestemme selv. Men trangen alene gør det ikke, man skal også have gjort sig nogle erfaringer med at bestemme selv. De erfaringer får man ikke, uden at bryde med omgivelsernes forventninger. I voksenlivet er andres forventninger normalt ikke så anmassende, som de naturligt vil være i barnelivet, hvor krav om bestemt adfærd i familie, børnehave og skole udtrykkes meget klart af de voksne. Som voksen skal vi ikke stå til regnskab for beslutninger om vores eget liv. Voksenrollen tilegner man sig naturligt over en længere årrække, nogle hurtigere end andre. Men når man skifter miljø, f.eks. fra undervisningstilbud for unge til dagtilbud for voksne, så skal man finde sin rolle i det nye miljø. Det giver både udfordringer og muligheder. Man skal indgå i nye relationer, har ikke mere sin gamle tryghed. Man får også mulighed for at se sine roller på livets arena med nye øjne. Når et ungt menneske starter i behandling hos os, kan vi nogle gange opleve, at de ikke tager deres del af ansvaret for behandlingen. Eller rettere den del af ansvaret vi forventer at de tager. De kan opleves passivt afventende, ja nærmest ventende på at man bruger ordet»skal«! Det er meget individuelt, hvordan den enkelte borger er i stand til at tage en del af ansvaret for sin behandling, og det af- 12 Børn i Fokus 1/13

13 Nr. 1 April 2013 Referat fra generalforsamling Dalum Landbrugsskole den 8. marts 2013 Dagsorden: 1. Valg af mødeleder/dirigent 2. Valg af referent 3. Bestyrelsens beretning 4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab for 2012 og budget for Fastsættelse af kontingent 6. Indkomne forslag: Forslag om nyt navn til fagforum for Børnefysioterapi:»Fagligt selskab for pædiatrisk fysioterapi«forslag om vedtægtsændring i forhold til nedsættelse af kursus- og redaktionsudvalg på generalforsamling i fagforum for Børnefysioterapeuter (se bilag) IOPTP 7. Valg til bestyrelsen, samt valg af suppleanter 8. Valg til kursus- og redaktionsudvalg 9. Valg af revisor 10. Eventuelt. Generalforsamling Børn i Fokus 1/13 13

14 1. Valg af mødeleder/dirigent Brian Errebo-Jensen Brian konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. 2. Valg af referent Helle Mätzke Rasmussen 3. Bestyrelsens beretning v. Hanne, Jytte, Gitte, Helle og Britta Her i en afkortet version Der er afholdt 5 bestyrelsesmøder. Der er ca. 470 medlemmer (ultimo januar 2013). Fagforum deltog med en stand på Fagfestival Et hav af badebolde med vores logo var med til at gøre standen levende. Mange børnefysioterapeuter kom forbi standen, som kom til at fungere som et mødested for de børnefysioterapeuter. Til Fagfestival 12 var der på det pædiatriske område både et fokuseret symposium, mange mundtlige oplæg og ligeledes mange posterpræsentationer. Endelig havde et par af hovedtalerne også børneområdet med i deres præsentationer. Efterfølgende formidlede vi på hjemmesiden med korte referater fra de børnerelevante indlæg og med henvisning til præsentationerne på fysio.dk. De fleste af posterpræsentationerne blev ligeledes lagt på hjemmesiden. Bestyrelsens har evalueret deltagelsen i Fagfestival 12 og er enige om at vi næste gang kan præcisere formålet med at deltagelsen på Fagfestival. Det emne der har optaget bestyrelsen i Fagforum for Børnefysioterapi mest er overgangen til at blive et Specialebærende Selskab under Dansk Selskab for Fysioterapi. Lige nu afventer vi indkaldelse til den stiftende generalforsamling for selskabet. Bestyrelsen har besluttet, at Fagforum for Børnefysioterapi vil arbejde for at honorere de krav, der stilles til at være et Specialebærende Selskab under Dansk Selskab for Fysioterapi. Hovedopgaverne bliver at indsamle, bearbejde og formidle viden samt at fremme evidensbaseret praksis i fysioterapi til børn. Vi har beskrevet en model, som skal være med til at sikre en systematisk tilgang til og fælles forståelse af opgaverne som fagligt selskab. Beskrivelsen tager udgangspunkt i ICF som model for funktionsevne og funktionsevnenedsættelse, samt principper for evidensbaseret praksis. Det betyder, at komponenterne i ICF og delelementerne i evidensbaseret praksis mest muligt skal inddrages i opgaverne. En udfordring i bestyrelsens arbejde er at sikre, at vi kommer rundt om det børnefysioterapeutiske speciale, idet det favner bredt. Vi har i bestyrelsen besluttet, at vi for en given periode udvælger to fokusområder. De første fokusområder vi tager fat på er»børn med psykiatriske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser«samt»familiecentreret praksis«. Fokusområderne søges bragt i spil på forskellige måder og på forskellige niveauer. Der har den 14. januar været afholdt indledende workshop i forhold til fokusområdet»børn med psykiatriske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser«. Deltagerne på workshoppen drøftede tanker om behovet for at indsamle, bearbejde og formidle viden indenfor specialet. Deltagerne var fra både regionale, kommunale og private arbejdspladser. Desuden deltog repræsentanter fra Fagforum for Psykiatri og psykosomatik og Ergoterapeutforeningens faglige netværk: Ergoterapi til børn og unge. På mødet blev der udviklet ideer og konkret forslag til Fagforums videre arbejde med fokusområdet. Bestyrelsen har valgt at arbejde videre med forslag og ideer fra mødet, hvilket forhåbentligt fører til et eller flere initiativer i løbet af Kliniske retningslinjer Kliniske retningslinjer for CP området. Sundhedsstyrelsen har i foråret 2012 nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde national klinisk retningslinje om fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese. Til arbejdsgruppen har Danske Fysioterapeuter i samarbejde med Fagforum udpeget Lisbeth Torp-Petersen, Derek Curtis og Helle Mätzke Rasmussen. Det forventes at den kliniske retningslinje på CP området ligger klar inden udgangen af Høringssvar til CPOP I Efteråret afgav vi høringssvar til CPOP vedr. Indikatorbeskrivelser og medlem til styregrup- 14 Generalforsamling

15 pen for den nationale kliniske database. Til at repræsentere Fagforum for Børnefysioterapi i styregruppen har vi udpeget Kirsten Nordbye- Nielsen. Referencegruppe Sundhedsstyrelsen har medio 2012 nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en national klinisk retningslinje på området: Børn, unge og voksne med ADHD. Til at følge arbejdsgruppens arbejde er nedsat en referencegruppe. Danske Fysioterapeuter har i samarbejde med Fagforum for Børnefysioterapi udpeget Kirsten Bundgaard. Det var målet, at resultatet skulle være færdigt første kvartal af Sundhedsstyrelsen har imidlertidt besluttet, at retningslinjen deles op i børn/unge og voksne. Vi forventer at Kirsten vil fortsætte dette arbejde. Forslag til kommende nationale kliniske retningslinjer Sundhedsstyrelsen har ligeledes midt i december bedt DF om forslag til emner for kommende kliniske retningslinjer på andre diagnose grupper. Her har vi i bestyrelsen kvalificeret et forslag til Sundhedsstyrelsen, hvor vi anbefaler at man laver en national klinisk retningslinje på området vedr. præmature børn. I forløbet omkring udpegning af medlemmer til diverse arbejds- og referencegrupper, blev det i bestyrelsen tydeligt, at vi fremadrettet har behov for en procedure for, hvordan vi griber udvælgelsen an, således at det bliver så objektivt, fagligt og transparent for medlemmerne som muligt. Høringssvar til DF vedr. Professionsudvikling I november afgav vi høringssvar til Danske Fysioterapeuters strategi for professionsudvikling. Repræsentantskab Fire medlemmer fra bestyrelsen opstillede til Repræsentantskabet. Mette Amstrup blev valgt. Et af hovedemnerne på Repræsentantskabsmødet var den endelige beslutning, om etableringen af Dansk Selskab for Fysioterapi som blev vedtaget. IOPTP Der har løbende gennem året været kontakt med IOPTP. I år har der været to primære forespørgsler. IOPTP har arbejdet på at danne sig et internationalt overblik over, hvem der forsker på det pædiatriske område og hvad der forskes i samt informationer om kliniske retningslinjer og best practise anbefalinger gældende for det pædiatriske område. For nylig udsendte IOPTP den samlede oversigt, baseret på tilbagemeldingerne fra medlemslandene. Den findes på www. boernefysioterapi.dk. Børnefysioterapi på landkortet Børnefysioterapeuter gør sig af og til bemærket i dagspressen og i fagblade. Bl.a. var der hen over sommeren en artikelserie i Politiken der handlede om børns motoriske kompetencer og de udfordringer digitaliseringen kan medføre. I den forbindelse har Danmarks radio på en ny børnekanal ULTRA valgt at have et tema der omhandler børn og IPADs. I årets løb har vi haft to artikler i Krop og Fysik, som Gitte og Lene har været forfattere til. De har hhv. handlet om, hvordan man kan indrette uderummet og inde-rummet til leg og fysisk aktivitet. Kommunikation 2 blade udgives årligt. Der har været afholdt 2 redaktionsmøder med fokus på, hvordan BiF kan være med til at understøtte opgaven som fagligt selskab. Der satses således med kvalitetsudvikling af bladet. Der er positiv tilgang af forfattere til artikelskrivning, enten på eget initiativ eller på opfordring. Hjemmesiden bruges som information site. Da vi som bestyrelse ikke kan sortere i de forskellige kursers kvalitet, har vi anført en notits om at indhold publiceret på hjemmesiden ikke er et»udtryk for Fagforum for Børnefysioterapi s holdning medmindre det står direkte anført«. Fagforum for Børnefysioterapi har en side på Facebook hvor medlemmer kan poste kurser, artikler eller andre ting de gerne vil dele med andre børnfysioterapeuter. I modsætning til hjemmesiden er Facebook-siden en platform, hvor der er lagt op til medlemmerne at være aktive. Generalforsamling 15

16 Uddannelses- og forskningsnetværk og praksisnetværk Vi har behov for at komme i kontakt med børnefysioterapeuter med særlige interesseområder eller faglige kompetencer. Derfor har vi arbejdet med en idé om at oprette netværk eller interessegrupper for særlige grupper af børnefysioterapeuter. I netværkene har vi behov for både kontakt til børnefysioterapeuter der er aktive i klinisk praksis og fysioterapeuter, der er aktive i forsknings- og udviklingsmiljøer. Status på arbejdet er at vi har oprettet en mailliste med navne og mailadresser på, og fysioterapeuter der er aktive i forsknings- og udviklingsmiljøer og at vi arbejder på tilsvarende i forhold til aktive i klinisk praksis. Den største udfordring her at lave en opdeling i interesseområder, der vil give mening, når vi skal finde en gruppe børneterapeuter med erfaring/interesse indenfor et givent område. Derefter kommer udfordringen med at registrere alle børneterapeuter. Kursusudvalget Kursusudvalget har haft fire medlemmer siden generalforsamlingen i 2011; Julie Hebsgaard Pedersen, Christina Esmann Fonvig, Line Kiilerich og Liselotte Dahl. Desværre har vi måtte sige farvel til Liselotte undervejs, og har derfor en ledig plads. Der er afholdt ét møde i kursusudvalget. Kursusudvalget har brugt tid på at finde et ståsted for det arbejde der ligger i arbejdet. Desværre måtte det første planlagte kursus:»målrettet og tidsbestemt indsats«aflyses på grund af for få tilmeldte. Kursusudvalget arbejder nu på et kursus der har været ønsket af mange nemlig et kursus for nye børnefysioterapeuter til afholdelse i år. Og desuden på 1-2 temadage her i 2013, hvor emnet er vores fokusområder. I december 2012 deltog vi i et møde hos Danske Fysioterapeuter, hvor emnet var test og måleredskaber til børn. Formålet med mødet var at debattere om de tests og måleredskaber, der undervises i på de nuværende kurser, også er de bedst egnede, er evidensbaserede og de der tager udgangspunkt i den nyeste teori og forskning. Samtidig vil vi fra bestyrelsen og på vegne af medlemmerne sige stor tak til udpegede i arbejds- og referencegrupper, til kursusudvalget, til redaktionerne og til webmaster for det store og engagerede stykke arbejde i laver. Den opgave vi skal løfte, kan bestyrelsen ikke løfte selv. Vi er afhængige af, at vi løfter samlet og at så mange som muligt bidrager. Bestyrelsens konstituering tog en uventet drejning i efteråret 2012, da Lene fik nyt arbejde. Det betød, at Lene fandt det nødvendigt at trække sig som formand pr. 1. marts Dette medførte at Hanne Christensen blev konstitueret formand. Afgående bestyrelsesmedlemmer og suppleanter: Tak til Britta, Anne Karina, og Camilla (suppleant). Beretningen blev fremlagt og diskuteret og godkendt. Bestyrelsen blev opfordret til at sætte fokus på organisering af børnefysioterapeutiske indsatser. 4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab for 2012 og budget for 2013 Regnskab og budget er godkendt. 5. Fastsættelse af kontingent Forslag: 350 kr., som vedtages. 6. Indkomne forslag Forslag til ændring af Fagforum for Børnefysioterapis navn til Fagligt Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi godkendt. Forslag til vedtægtsændring vedr. Kursus og redaktionsudvalg Bestyrelsen valgte at trække forslaget. 7. Valg til bestyrelsen 7a. Valgt blev: Tina Borg Bruun Ida Ingerslev Hansen Jytte Falmår Helle Mätzke Rasmussen 7b. Følgende suppleanter blev valgt Julie Hebsgaard Mærsk (1. suppleant) Lene Meldgaard (2. suppleant) 8. Valg af revisor Anna Karina Zahle Madsen er valgt som revisor. 9. Eventuelt Ingen punkter under eventuelt 16 Generalforsamling

17 spejler sig i vores forventninger. Men helt grundlæggende forventer vi, at de ønsker behandlingen, det kommunikerer vi tydeligt. Ønsker de alligevel ikke at arbejde mod det aftalte, eller et andet relevant mål, så må vi få det afdækket og bringe behandlingen til ophør. Ambivalens er helt normalt. Vil ikke, men vil alligevel nok gerne træne? Det kan udvikle sig i to retninger. Konflikt du skal! Eller refleksion hvad vil du egentlig? Konflikten kan være en kortsigtet løsning, men er ikke hensigtsmæssig, da den udsætter refleksionen. Tvang er ikke en mulighed inden for lovens rammer, når det drejer sig om fysioterapi. Heldigvis! Refleksionen er den langsigtede løsning, men også tidskrævende. Man kan ikke reflektere på andres vegne, kun lave en scene for refleksion. Refleksion er dejlig ukontrollabel og kan føre til beslutninger vi ikke havde forudset.»en 18-årig kvinde holder pause under træningen. Da pausen har varet tilpas længe, tilbyder jeg at vi fortsætter gangtræningen. Hun rejser sig ikke, men kigger på mig med forventning om at jeg nu tager et initiativ til at få hende i gang. For ikke at gå ind i låste mønstre hvor hun altid skal trækkes i gang mentalt, så vælger jeg at sige til hende, at jeg nu går ind ved siden af, men hun skal bare kalde, når hun er klar til at gangtræne igen, så kommer jeg. De første gange var hun nærmest vantro, at jeg sådan bare gik fra hende. Det var ikke noget, der gjorde hende utryg, men hun så meget forundret ud. Og i starten måtte jeg for en sikkerheds skyld kigge til hende ind imellem. Over én til to måneder tog hun ansvar for pauserne, og hun skar dem ned til, hvad jeg anser for normale korte pauser. Hun begyndte også at træne bedre, mere energisk og målrettet, for nu var det hendes, og ikke min træning.«fred og ro er ikke altid nok til at afklare et ungt menneskes tanker. Da kan jeg afbryde behandlingen, og tage en samtale, hvor jeg gør opmærksom på, at man kun skal modtage fysioterapi, hvis man selv ønsker det. Mange virker, som om de aldrig har overvejet, hvad de selv vil have ud af fysioterapien, om de overhovedet ønsker at modtage tilbuddet. De fleste vil dog gerne tage imod det, når vi har talt om det. Det er ikke et hurtigt og klart svar jeg ønsker,men at der bliver reflekteret over mit spørgsmål. Kan man forvente refleksion af et menneske med udviklingshæmning? De antages at være kognitivt reducerede! Kan jeg vide om et andet menneske reflekterer? Kan og vil det andet menneske kommunikere med mig, ja, så kan jeg blive indviet i det andet menneskes refleksioner. Kan eller vil det andet menneske ikke kommunikere med mig, så kan jeg ikke vide, om det andet menneske reflekterer over, det jeg siger. Refleksion uden kommunikation er en indre individuel proces. Jeg tillægger andre mennesker evnen til at reflektere, og har ingen grund til eller behov for at behandle mennesker med udviklingshæmning anderledes. For dem, der kan reflektere, antager jeg, at det må være krænkende at blive mødt, som om man ikke kan reflektere. Derfor spørger jeg ind til deres mening, også når jeg ikke forventer at få en reaktion, og følger op med ro til refleksion. Enten ved at gå lidt væk, eller tie stille. Nu skal borgeren helst tage initiativ, inden jeg igen spørger ind til deres mening. Eller jeg må spørge igen næste uge.»en ung mand, der virker skræmmende på mange mennesker i miljøet, kommer til træning hos mig. Han søger ofte udendørs, napper folk i maveskindet og råber dem ind i hovedet. Han er meget rastløs, finder hele tiden på overraskende handlinger. Jeg ser, at han ved sin adfærd sik- Børn i Fokus 1/13 17

18 rer stereotype reaktioner fra os personale, men jeg er også usikker på, om han ønsker at modtage behandling, eller blot går med, fordi det er noget hans pædagoger forventer? Først ændrer jeg min adfærd, så jeg ikke reagerer stereotypt som alle andre på hans problemskabende adfærd. F.eks. når han prøver at give mig et hurtigt nap i maveskindet, så går jeg tæt på ham, tilbyder evt. et kram. Han bliver forundret, men vi får bedre kontakt. Hans rastløshed aftager men vil han egentlig træne? Vi kommunikerer med tegn-til-tale, og da han går udenfor beder jeg ham om en samtale. Han nikker indvilgende, kommer ind igen, vi sætter os ved siden af hinanden og der falder ro på ham. Jeg fortæller ham, at han godt må sige nej til at komme i fysioterapien. Det viser sig, at når vi tager sådan en stille»tegn- til-samtale«vil han inderligt gerne modtage tilbuddet om fysioterapi, og han nikker genkendende til målet for behandlingen. Det er en meget værdifuld afklaring, og skønt vi mange gange fremover måtte gentage vores samtale, så blev det jeg oplevede som ambivalens omsat til vilje til at træne. Og selvfølgelig var det også fremover svært for ham at koncentrere sig, og han faldt tit i og udviste problemskabende adfærd, men vi vidste hvor vi havde hinanden.«det er interessant, hvor mange, der trods deres udviklingshæmning, formår at blive nærværende, når man går i dialog med dem som de mennesker, de først og fremmest er. De allerfleste vælger at modtage behandling og finder deres indre motivation. Det er langt mere effektivt og langtidsholdbart, end hvis jeg skulle peppe en motivation frem. Jeg oplever, at træning på den lange bane får en bedre kvalitet og effektivitet, når borgeren tager medansvar for sin behandling. Og dem der fravælger behandlingen kan vokse i processen. Søren Holt, Center for Specialterapi, Gentofte Kommune, mail:soeh@gentofte.dk Kommentar fra redaktionen: Selv om ovenstående artikel omhandler voksne fra 18 år og opefter med udviklingshæmning, finder redaktionen den alligevel relevant for børnefysioterapeuter, dels fordi vi også møder store børn og unge under 18-års alderen med denne problematik, dels fordi børnefysioterapeuter jo har mødt disse borgere, inden de blev voksne! Problemstillingen kunne rejse spørgsmålet om, hvad der har medvirket til, at disse borgere fremtræder som»ikke-voksne«, altså mennesker for hvem det ikke er naturligt og selvfølgeligt at tage ansvar for eget liv. Er der behov for at diskutere, hvem der evt. har frataget dem det selvstændige ansvar op gennem livet, indtil de blev voksne? Trangen til at leve et selvstændigt liv med indflydelse og medbestemmelse formodes at være iboende fra vi bliver født, og kommer på forskellig vis til udtryk op gennem livet hos alle mennesker. En vigtig diskussion og refleksion i børnefysioterapi kunne være, hvordan vi hjælper børn med udviklingsvanskeligheder i større eller mindre grad til at tage mest muligt ansvar og medbestemmelse over eget liv? Det har vi nemlig pligt til ifølge Sundhedsloven. 18 Børn i Fokus 1/13

19 In partnership with: Nye innovative børneprodukter I foråret 2012 overtog Wolturnus eneforhandlingen af Leckeys hjælpemidler til børn og unge. Leckey har fremstillet børnehjælpemidler siden 1983 og er globalt anerkendt som pionerer inden for forskning, design og udvikling af klinisk afprøvede produkter, der er fremstillet, så de understøtter og fremmer barnets motoriske udvikling. Squiggles Ståstøtte Squiggles fås som ståstøtte og siddesystem målrettet børn 1-5 år. Alle produkter er multijusterbare, let indstillelige og målrettet børn og unge fra 9 mdr. til voksenalderen. Vi tilbyder også kørestole, el-kørestole, klapvogne, formstøbte sæder, stel til sædesystemer og rollatorer til børn og unge fra Wolturnus og Ottobock. Kimba Neo Brugervenlig klapvogn med blød polstring til det aktive liv. For stabil siddeposition og optimal støtte. Mange indstillingsmuligheder fx indstillelig affjedring. Med aftageligt og vendbart sæde. Mygo Ståstøtte 3-i-1 ståstøtte med innovativ benjustering til korte hasemuskler og separat fod-/knæstøtte. Mygo fås også som siddesystem. Sort betræk er standard. Vil du vide mere? Kontakt vores konsulent Fysioterapeut Hanne Schouboe på tlf eller mail hsc@wolturnus.dk. Du kan også bestille vores børn/unge katalog ved at maile til info@wolturnus.dk. Wolturnus A/S Tlf info@wolturnus.dk Børn i Fokus 1/13 19

20 Inkluderende læringsmiljøer i skolerne Af Ida Ingerslev Hansen Fysioterapeuter i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, hvordan kan de være med til at udvikle inkluderende læringsmiljøer i skolerne. Med denne artikel ønsker jeg at starte en debat blandt fysioterapeuter om, hvordan vi på skole- og institutionsområdet kan være med til at skabe inkluderende læringsmiljøer for børn med nedsat funktionsevne. Det er en vigtig debat, for os som børnefysioterapeuter, da det er børn, vi kender som motorisk usikre børn eller børn med en diagnose, der skal inkluderes i almenskolerne. Baggrund for masterprojektet Med mit afsluttende masterprojekt i Specialpædagogik på Danmarks Pædagogisk Universitet fandt jeg det aktuelt og spændende at undersøge, hvorledes vi som fysioterapeuter kan bidrage til inkluderende processer i indskolingen. Jeg valgte at gøre fysioterapeuter i PPR praksis genstand for en analyse af de udviklingsmuligheder og begrænsninger, der kan være i forhold til at bidrage til inkluderende processer i indskolingen. Jeg foretog 2 kvalitative gruppeinterview, med udgangspunkt i et fænonemenologisk perspektiv. Teoretisk undersøgte jeg, hvordan inklusion kan forstås. Jeg redegjorde kort for den viden, der er om fysisk aktivitet og læring. Jeg vil kort præsentere det som baggrund for de konklusioner, jeg nåede frem til. Inklusion Når vi taler om at udvikle inkluderende processer, er det væsentligt at have fokus på læringsmiljøet,»hvor elever med nedsat funktionsevne indgår i fællesskaber med andre, har kontakt med andre og oplever sig som en del af fællesskabet«susan Tetler 1. Det bliver væsentligt at have fokus på det læringsmiljø, barnet er en del af og på hvordan læring kan tilrettelægges, så børnene bliver aktive deltagere med hver deres forudsætninger. Der skelnes mellem inklusion og integration, hvor integration forstås som, at man integrerer det enkelte individ til det normale fællesskab. (Janne Hedegaard Hansen 2 ). Med dette forstås, at man primært har fokus på barnets vanskeligheder, at man arbejder med barnet i de omgivelser det er i og integrere barnet til at indgå i den ramme, der er normen og således ikke ser på, hvorledes man kan ændre på det læringsmiljø, barnet er en del af. Fysisk aktivitet og læring Der er en forståelse af, at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring. Da jeg skrev min opgave, var der flere studier, der pegede på denne sammenhæng, men ingen konsensus om en sammenhæng. Men det er der kommet sidenhen. På en konference afholdt af kulturministeriets udvalg for idrætsforskning 3 er der dokumenteret en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring. Blandt flere sammenhænge vil jeg fremhæve 3: At fysisk aktivitet kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer. At fysisk aktivitet integreret i undervisningen ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring. 20 Børn i Fokus 1/13