Virksomhedens redegørelse for samfundsansvar i årsrapporten [...]

Transkript

1 Virksomhedens redegørelse for samfundsansvar i årsrapporten i overensstemmelse med lov nr af 27. december 2008: Lov om ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder) Af Jesper Graakjær Sørensen Kandidatafhandling, Cand.Merc.Aud Århus, 2010 Vejleder: Henrik Brorsbøl Jakobsen Side 1 af 101

2 Indholdsfortegnelse 1 English summary Indledning Problemformulering Metodevalg Om udvælgelse af virksomhederne Afgrænsning Kort om terminologi Lovændringen Omfanget af den lovpligtige redegørelse Virksomhedens politikker Politikkernes omsætning til praksis Resultatet af arbejdet med samfundsansvar Redegørelse i en supplerende beretning efter 99a, stk Supplerende beretning, 99a, stk. 3, nr Redegørelse på hjemmesiden, 99a, stk. 3, nr Fritagelse efter 99a, stk Udtalelse om redegørelsen som en del af ledelsesberetningen Manglende overenstemmelse med lovkravene Virksomhedens rapportering Rapportering efter udvalgte internationalt anerkendte principper FNs Global Compact FNs Principper for ansvarlige investeringer Global Reporting Initiative AA Rapportering efter andre principper Assurance af samfundsansvar Assurance af redegørelsen som en del af ledelsesberetningen Assurance efter RS AA1000-begrebsrammen Andre assurance-principper Redegørelsens kvalitet Vurdering af Lovændringes påvirkning på redegørelsens kvalitet Side 2 af 101

3 7.1.1 Spørgsmål til redegørelsen Strategisk samfundsansvar Strategiske mål Udvikling i relevante indikatorer Delkonklusion: strategisk samfundsansvar Hvilken fremgangsmetode brugte virksomheden som grundlag for sin redegørelse? Anvendte begrebsrammer FNs Global Compact og Principper for ansvarlige investeringer Global Reporting Initiative og AA Øvrige begrebsrammer Ingen begrebsrammer Delkonklusion: Anvendte begrebsrammer Oplyser virksomheden sin anvendte regnskabspraksis? Anvendt regnskabspraksis Delkonklusion: Anvendt regnskabspraksis Virksomhedens brug af revisor Brug af revisor Delkonklusion: Virksomhedens brug af revisor Ændringer i redegørelsernes kvalitet Delkonklusion: Redegørelsens kvalitet Efterlevelse af Lovændringen Redegøres der i 2009 for samfundsansvar? Delkonklusion: redegøres der for samfundsansvar? Redegørelsens omfang Utilstrækkelig omtale af politikker for samfundsansvar Utilstrækkelig omtale af omsætning af politikkerne til handling Utilstrækkelig omtale af resultatet af arbejdet med samfundsansvar Revisors holdning til utilstrækkelig redegørelse Delkonlusion: Redegørelsens omfang Redegørelses placering Redegørelse direkte i ledelsesberetningen Redegørelse i en supplerende beretning Delkonklusion: yderligere krav til redegørelse i en supplerende beretning Side 3 af 101

4 8.4 Virksomhedernes efterlevelse af lovkravene Manglende efterlevelse af Lovændringen Manglende efterlevelse af Lovændringen og straf Delkonklusion: Efterlevelse af lovændringen Konklusion Konklusion: Redegørelsens kvalitet Konklusion: Efterlevelse af lovændringen Konklusion: Virksomhedens redegørelse for samfundsansvar i overensstemmelse med Lovændringen Mulige emner til videre studier Litteraturliste Publikationer, artikler og lign Hjemmesider CSR- og årsrapporter Bilag: Bilag: De ti principper i Global Compact Bilag: Principper efter Global Reporting Initiative Bilag: Resultatindikatorer i standardoplysningerne efter Global Reporting Initiative Bilag: De 6 principper for ansvarlige investeringer Bilag: The 3 accountability principles of AA Bilag: FNs Global Compact Virksomhedernes Samfundsmæssige Ansvar Bilag: Grundfos bæredygtighedsrapport Bilag: Toms Gruppen Redegørelsens offentliggørelse på virksomhedens hjemmeside Bilag: Novozymes sitemap Bilag: tabel for virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar Bilag: tabel over redegørelsens placering Bilag: tabel over dækning af de tre niveauer for redegørelse for samfundsansvar Bilag: tabel over krav til den supplerende beretning Bilag: Grundlag for arbejdet med samfundsansvar Bilag: Anvendte begrebsrammer Bilag: Anvendt regnskabspraksis Bilag: Virksomhedens brug af revisor i redegørelsen Bilag: Øvrige begrebsrammer Side 4 af 101

5 12.19 Bilag: Rapporteringsniveauer efter Global Reporting Initiative Figur 1: Spørgsmål til redegørelsen Figur 2: Grundfos' rapporter pr. 7/ Tabel 7-1: Grundlag for arbejdet med samfundsansvar Tabel 7-2: Anvendte begrebsrammer Tabel 7-3: Anvendt regnskabspraksis Tabel 7-4: Virksomhedernes brug af revisor Tabel 7-5: Redegørelsens kvalitet i Tabel 7-6: Ændringer i kvalitet og sammenlignelighed af redegørelsen Tabel 7-7: Redegørelsens kvalitet i Tabel 8-1: Virksomhedernes redegørelser for samfundsansvar Tabel 8-2: Redegørelsens omfang Tabel 8-3: Redegørelsens placering Tabel 8-4: Yderligere krav til den supplerende beretning Tabel 8-5: Virksomhedernes efterlevelse af lovkravene Side 5 af 101

6 1 English summary For annual reports concerning a fiscal year starting later than September 1 st 2008, the Danish Financial Statements Act section 99a states that Danish class large C and D companies must include a statement on Corporate Social Responsibility (CSR) as part of the obligatory statement from the board. The aim of having companies include a statement on CSR is to encourage companies to actively participate in working with CSR, as well as increase the quality and comparability of the statements. The law emphasizes that reporting on CSR is still fully voluntary and makes no requirements for the contents of the statement. Rather, the company is only obliged to disclose whether or not the company is working with CSR in the statement from the board, and if so, were the CSR-statement is available. Further, if the company reports on CSR, it must include its CSR politics, how they are put into action, and the results of the work. This thesis examines how 13 companies, all of whom were already working with CSR before the statement was made mandatory, responds to the act both as regarding to following the guidelines to making a statement of high quality and comparability, and to following the legal requirements stated in the Financial Statements Act, section 99a and related legal documents. It is expected that since these companies are already working with CSR and represent the collective best practice of Danish CSR reporting, they will at least follow all legal requirements and probably increase the quality of their statement as well in order to maintain their leading position in CSR reporting. In order to evaluate whether or not the selected companies improve the quality of their statements, the official guiding document to implementing section 99a of the Financial Statements Act, Redegørelse for samfundsansvar ( Reporting on Corporate Social Responsibility ) is reviewed for what is considered best practice for CSR reporting. From this 4 questions are formulated to show whether the companies have improved the quality of their statements, according to official guidelines. The questions are as follows: 1) Does the company connect CSR to its overall strategy? 2) On which, if any, internationally recognized frameworks does the company model its reporting? 3) Does the company disclose its accounting practices according to the 6 recommended areas in Redegørelse for samfundsansvar? 4) How has the company utilized auditing services in regard to the CSR statement? When evaluating whether the company has followed the mandatory requirements set down in section 99a of the Danish Financial Statements Act, the companies statements for 2009 must comply with the following: 1) The mandatory CSR statement accounts for the company s CSR policies, how these are put into action and the results of the work with CSR. Further the company states this in its statement from the board or refers to the external repport in the statement from the board. 2) If the company has not presented a CSR statement, it is expected to either a. Specify in the statement from the board that the company is exempt from reporting according to section 99a, article 7 of the Danish Financial Statements Act, as well as refer to where the company s Communication on Progress is available; or b. Specify in the statement from the board, that the company does not have policies for CSR. Side 6 af 101

7 If the company prepares the CSR statement according to one of the 3 stated scenarios, it is considered to have fulfilled the requirements of section 99a of the Danish Financial Statements Act. If the company has not complied with at least one of the scenarios, it does not comply with section 99a, and the auditor is expected to make a qualification in the auditor s statement in the annual report. The combined findings of the questions asked will then be used to evaluate the impact the change in legislation has had on the examined companies CSR statements. Since the examined annual reports were the first reports published after the new legislation has taken effect, there is no precedent for the companies to lean to. In order not to unfairly disqualify the CSR statements of the companies, the interpretation of the answers to the legal requirements has been as wide as possible. In order to be able to say with certainty that a requirement has not been followed, that specific requirement must be stated either directly in the legislation, or in a piece of associated legislation. Thereby the examination is cleansed of any personal interpretation. Concerning the quality and comparability of the statements, it was found that a modest change had occurred in 2009 compared to 2008 regarding how many companies connected CSR to their overall strategy. Concerning the frameworks used the change in legislation brought about a moderate to high degree of change. Concerning disclosure of accounting principles, no change was discovered. Concerning the use of auditing services, a moderate change was abserved. Overall this meant that the introduction of mandatory CSR statements has brought with it a modest to moderate change in quality and comparability in the companies statements in 2009, compared to Regarding whether the companies followed the legal requirements of section 99a, it was found that only 4 of the 13 examined companies complied with section 99a of the Danish Financial Statements Act. Of these 4, two companies were eligible for exemption from reporting according to section 99a, article 7, and the remaining 2 companies reported according to all requirements. The remaining 9 companies failed one or more requirement(s). The introduction of legal requirements concerning the CSR report in 2009 is considered to have had an only modest effect on the examined companies. It was further discovered, that out of the 9 companies who failed to comply with the legislation, all of them could present a statement from the auditor without qualifications. This could indicate that companies and auditors alike are either uncertain how to comply with this legislation, or how failed to observe that legal regulation is now in effect in this area of reporting. The conclusion of this thesis is, that while the examined companies cannot be used as a fair representation of all companies affected by this legislation change, the change in legislation has had an only modest effect on the CSR statements of the companies. This first year has not impressed with improvement in quality and comparability, not to mention compliance with legal requirements, for companies already involved in CSR reporting. On this basis the success of the legislation change has been limited. Side 7 af 101

8 2 Indledning Med lov nr af 27. december 2008 (herefter Lovændringen ) indførtes der i årsregnskabsloven et krav om at store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i klasse D skal redegøre for deres samfundspåvirkning, formuleret som menneskerettigheder, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter 1. Denne redegørelse skal præsenteres som en del af ledelsesberetningen 2. Formålet med indførelsen af Lovændringen er at: motivere danske virksomheder til at forholde sig aktivt til deres samfundsansvar 3. Redegørelsen er stadig frivillig og Lovændringen påbyder således ikke virksomhederne at redegøre for specifikke forhold indenfor samfundsansvar. Det lades være op til virksomheden at vurdere hvilke områder som er relevante at redegøre om for det pågældende selskab 4. Ønsker selskabet ikke at arbejde med eller redegøre for samfundsansvar er dette stadig muligt Lovændringen påbyder blot at dette noteres i ledelsesberetningen 5. Lovændringen laver således ikke om på at det stadig er frivilligt om virksomheden vil arbejde med samfundsansvar, men det kræves nu at det skal oplyses i ledelsesberetningen, uanset om virksomheden redegør eller ej. Med offentliggørelsen af årsrapporterne for regnskabsåret 2009 kommer de første årsrapporter som er aflagt efter at Lovændringen er trådt i kraft. Det er dermed nærliggende at spørge om, hvorvidt formålet med Lovændringen er blevet opfyldt særligt for så vidt angår de virksomheder som også inden Lovændringen redegjorde for deres samfundsansvar. For at vurdere dette gennemgåes udvalgte årsrapporter for 2009 for deres redegørelse for samfundsansvar og sammenholdes med virksomhedens redegørelse for samfundsansvar for Problemformulering Afhandlingen har til formål at vurdere hvordan udvalgte danske virksomheder har forholdt sig til Lovændringen og hvilke ændringer der har kunnet konstateres som følge af denne. Det er Lovændringens erklærede mål at tilskynde de ca største danske virksomheder, børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber, som er omfattet af årsregnskabsloven, til at forholde sig aktivt til, hvordan de kan bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer 6, eller med andre ord, at motivere danske virksomheder til at forholde sig aktivt til deres samfundsansvar 7. Der er i bemærkningerne til lovforslaget til Lovændringen blevet lagt vægt på at Lovændringen skal støtte forretningsdrevet samfundsansvar, dvs. at virksomhedens samfundsansvar skal kombineres med dens kerneforretning 8. Det understreges endvidere at virksomhedernes samfundsansvar er et frivilligt 1 Redegørelse for samfundsansvar, s Redegørelse for samfundsansvar, s Redegørelse for samfundsansvar, s. 3 4 Redegørelse for samfundsansvar, s. 4 5 Redegørelse for samfundsansvar, s. 9 6 LFF , s. 2 7 Redegørelse for samfundsansvar, s. 3 8 LFF , s. 2 Side 8 af 101

9 anliggende 9, at det er op til virksomheden selv at vurdere hvordan den bedst arbejder med og redegør for samfundsansvar 10 og at de administrative konsekvenser af Lovændringen begrænses mest muligt 11. Det ønskes undersøgt hvilken påvirkning Lovændringen har haft på de netop aflagte årsrapporter vedrørende regnskabsåret Baggrunden for Lovændringen er som nævnt et ønske om at motivere virksomhederne til at forholde sig aktivt til deres samfundsansvar. Hvordan påvirker dette de virksomheder som allerede beskæftiger sig med samfundsansvar? Dette kan belyses ved at se på 2 asptekter af dette spørgsmål: 1) hvordan påvirkes redegørelsernes kvalitet og sammenlignelighed af Lovændringen?; og 2) i hvor stor udstrækning følges de formelle lovkrav som indføres med Lovændringen? De valgte virksomheder har alle fokus på at levere en redegørelse af en vis kvalitet og er alle engagerede i arbejdet med samfundsansvar. Det er derfor nærliggende at gå ud fra at Lovændringen vil strømligne virksomhedernes redegørelser, og da de alle har fokus på samfundsansvar, kan det også rimeligvis forventes at en stor del af virksomhederne, hvis ikke dem alle, vil efterleve lovkravene, samt forbedre deres redegørelse efter den best practice som præsenteres i Redegørelse for samfundsansvar. Den fokus der er fra lovgives side omkring de pårørte virksomheders frivillighed omkring redegørelsen for samfundsansvar må det forventes at de undersøgte virksomheder ikke vil tage usædvanlige skridt for at udarbejde og implementere politikker for samfundsansvar hvis disse ikke allerede var tilstede i virksomheden. For de virksomheder som allerede har udarbejdet og efterlever politikker for samfundsansvar må det antages at disse, da de nu skal underkastes kontrol af revisor sammen med den øvrige ledelsesberetning, at redegørelsen for samfundsansvar vil være af samme eller mindre omfang, men af samme eller højere kvalitet. Det undersøges ikke i hvor stort omfang Lovændringen ansporer virksomheder som ikke allerede redegør for samfundsansvar til at påbegynde udarbejdelse af politikker indenfor området med henblik på at kunne redegøre herfor i ledelsesberetningen. I stedet vil der fokuseres på udvalgte virksomheder som inden Lovændringen trådte i kraft udmærkede sig ved sit arbejde med samfundsansvar, med det formål at vurdere hvordan Lovændringen modtages af og påvirker selskaber som allerede er positivt indstillet overfor at forholde sig til og redegøre om samfundsansvar. 4 Metodevalg 4.1 Om udvælgelse af virksomhederne I Redegørelse for samfundsansvar fremhæves en række virksomheder som eksempler på hvorledes det er muligt at fremlægge sin redegørelse 12. De fremhævede virksomheder må antages tidligere at have redegjort tilfredsstillende for deres samfundsansvar, og det er derfor nærliggende at tro, at disse virksomheder også efter Lovændringen vil fremvise eksemplariske redegørelser. Dertil kommer at virksomhederne grundet deres tidligere rapportering vil have et sammenligningsgrundlag ift. redegørelsen i årsrapporten for LFF , s LFF , s. 2 og 3 11 LFF , s Se f.eks. Redegørelse for samfundsansvar, s. 15 eller s. 18 Side 9 af 101

10 Ud over de virksomheder som fremhæves som eksemplariske i Redegørelse for samfundsansvar, nævnes også andre virksomheder som værende engagerede i at redegøre for samfundspåvirkning 13. Mens disse ikke fremhæves som eksempler, nævnes de i forbindelse med fordelene ved at redegøre, og det må derfor forventes at disse enten har et tilsvarende sammenligningsgrundlag, eller at Lovændringen har betydet en betydelig forbedring på området ifm. årsrapporten Endelig er enkelte virksomheder udvalgt på baggrund af deres eksponering i Revision & Regnskabsvæsen, hvor de er fremhævet ifm. deres CSR-rapportering 14. Af de ovennævnte virksomheder er alle udenlandske virksomheder sorteret fra, da disse ikke er påvirket af Lovændringen. Endvidere er alle virksomheder som ikke har et regnskabsår som løber fra 1/1 til 31/12 frasorteret, for at sikre at de undersøgte virksomheder har aflagt årsrapport for regnskabsåret 2009, hvor Lovændringen er trådt i kraft. Efter ovenstående kriterier er følgende virksomheder mulige emner til en nærmere undersøgelse: Auriga Industries (Cheminova) 15, Danfoss, Danske Bank, DONG Energy, DS Norden, Ecco, Grundfos, LEGO, NKT, Novo Nordisk, Novozymes, Toms Gruppen og Vestas Afgrænsning Afhandlingen søger at besvare hvordan virksomheder har forholdt sig til Lovændringen og hvordan den har påvirket deres redegørelse for samfundsansvar i praksis. Afhandlingens type og omfang kræver at der fokuseres på et lille udsnit af de virksomheder som er påvirket af Lovændringen. Det er ikke hensigten at forsøge at konkludere på hvordan alle, eller endsige flertallet, af virksomheder har forholdt sig til Lovændringen for derved at kunne konkludere om antallet af virksomheder som redegør for samfundansvar er steget eller stigende pga. Lovændringen. Ved gennemgangen af virksomhedernes årsrapporter vil der kun blive gennemgået ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, samt evt. relevante supplerende beretninger, foruden separate CSR-rapporter hvis virksomheden har valgt at redegøre for sit samfundsansvar udenfor årsrapporten. Endvidere vil gennemgangen udelukkende fokusere på det indhold som beskæftiger sig med rapportering om samfundsansvar. De øvrige dele af årsrapporten vil ikke blive gennemgået Kort om terminologi Det bør kort nævnes hvordan nærværende afhandling skelner mellem termer og begreber i det undersøgte. Redegørelse og rapportering bruges synonymt, ligesom CSR og samfundsansvar omtales synonymt i denne sammenhæng. For så vidt angår referencer til specifikke dokumenter eller lignende vil det relevante dokument stå skrevet med stort begyndelsesbogstav f.eks. Lovændringen. I tabellerne anvendes en parentes til at angive at et emne er omtalt, men ikke i tilfredsstillende grad. Farvelægningen i tabellerne har alene til hensigt at øge overblikket og har ingen betydning herudover. 13 Redegørelse for samfundsansvar, s. 5, 6 og 7; CSR-rapportering: Best practice i lyset af de nye regler for rapportering om samfundsansvar, s CSR-rapportprisen motivering 1.oktober 2009, s. 3; NKT Globalisering og CSR 15 Auriga Industries A/S er moderselskab til Cheminova A/S og CSR-rapporteringen for koncernen foregår i moderselskabet. Side 10 af 101

11 5 Lovændringen Formålet med Lovændringen er at: tilskynde de ca største danske virksomheder, børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber, som er omfattet af årsregnskabsloven, til at forholde sig aktivt til, hvordan de kan bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer 16. Lovændringen indfører nye regler for redegørelse for samfundsansvar for virksomheder som klassificeres som klasse C, stor og klasse D efter årsregnskabslovens 7. Klasse C, stor er virksomheder som overskrider 2 af de følgende 3 kriterier 17 : - En balancesum på 143 mio. kr. - En nettoomsætning på 286 mio. kr. - Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 250, Klasse D omfatter virksomheder som er optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS land og statslige aktieselskaber 18. Hvis selskabet er en del af en koncern er det tilstrækkeligt at redegørelsen for samfundsansvar udarbejdes for koncernen som helhed 19. Et datterselskab kan også fritages for at redegøre, forudsat moderselskabet udarbejder en redegørelse 20. Endelig kan en virksomhed fritages hvis den har tilsluttet sig FN s Global Compact, eller FN s Principles for Responsible Investment og der i denne forbindelse udarbejdes en Communication on Progress (CoP) 21. Bemærkningerne til lovforslaget nævner netop FN s principper for samfundsansvar som middel til at understøtte målsætningen om at gøre Danmark kendt for ansvarlig vækst, som er hvad Lovændringen arbejder hen imod. 22 Det fremgår af resuméet for Lovændringen at der i udarbejdelsen har været lagt vægt på at begrænse de administrative byrder, samt at [d]er er tilstræbt størst mulig fleksibilitet for virksomhederne mht. offentliggørelsesmåde 23. Samfundsansvar er indkredset, men ikke endeligt defineret i Lovændringen og der er dermed lagt op til en stor del frihed for virksomheden til at vælge hvad der er relevant for den enkelte virksomhed at rapportere omkring 24. I Lovændringens 99a, stk. 1 indkredser samfundsansvar ved positivt at benævne det som inkluderende menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter LFF , s Årsregnskabslovens 7, stk Årsregnskabslovens 7, stk. 1, nr Lov nr af 27. december 2008, 99a, stk Lov nr af 27. december 2008, 99a, stk. 6. For en udenlandsk virksomhed gælder at redegørelsen skal forelægge i et offentligt tilgængeligt koncernregnskab, jf. Redegørelse for samfundsansvar, s. 10, eller skal datteren selv udarbejde en redegørelse. 21 Lov nr af 27. december 2008, 99a, stk. 6, nr. 2 og 99a, stk. 7. Bemærk at fritagelsen kun gælder hvis virksomheden har offentliggjort en fremskridtsrapport eller udfyldt et spørgeskema. Endvidere skal det fremgå af ledelsesberetningen at undtagelsen benyttes, samt hvor fremskridtsrapporten er tilgængelig, jf. Redegørelse for samfundsansvar, s LFF , s Resumé af Lov nr af 27. december Lov nr af 27. december 2008, 99a, stk. 1, 2. pkt. 25 Lov nr af 27. december 2008, 99a, stk. 1, 2. pkt. Side 11 af 101

12 Lovændringen kræver at redegørelsen indeholder oplysninger om: 1) Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender; 2) Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor; 3) Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover. 26 Har virksomheden ikke udarbejdet politikker for samfundsansvar er det et krav at dette oplyses i ledelsesberetningen 27. For så vidt angår indholdet af redegørelsen foreligger der ikke, udover de almindelige krav til udarbejdelse af ledelsesberetningen 28, specifikke formkrav eller tekniske specifikationer for hvordan disse politikker skal udarbejdes, eller hvordan en vurdering hvad der er opnået skal udmåles 29. Dog er det et krav at der er tale om en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger 30, ligesom virksomheden skal kunne redegøre for de valgte procedurer 31. For præsentationen af redegørelsen findes der en række formkrav 32 og vælger virksomheden at offentliggøre redegørelsen på virksomhedens hjemmeside findes nogle få yderligere regler som skal opfyldes 33. Da redegørelsen er en del af ledelsesberetningen gælder årsregnskabslovens almindelige krav til ledelsen ang. ledelsesberetningen også for redegørelsen 34. De specifikke krav gennemgåes i afsnit 0 26 Lov nr af 27. december 2008, 99a, stk Lov nr af 27. december 2008, 99a, stk. 1, 3. pkt 28 Årsregnskabslovens Bemærk at redegørelsen end ikke behøver at blive præsenteret direkte i ledelsesberetningen. Virksomheden kan som alternativ vælge at fremlægge redegørelsen i en supplerende beretning til årsrapporten eller på virksomhedens hjemmeside, via en henvisning i ledelsesberetningen, jf. Lov nr af 28. december 2008, 99a, stk Årsregnskabslovens 14, stk. 1, 1. pkt. 31 Redegørelse for samfundsansvar, s. 11 og årsregnskabslovens 14, stk Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv., s Bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv Årsregnskabslovens 8-10 Side 12 af 101

13 Efterlevelse af Lovændringen. Skønt Lovændringen ikke sætter specifikke krav til indholdet af redegørelsen fremhæves dog visse internationalt kendte regelsæt som inpirationskilde eller referenceramme for redegørelsen. 35 Udover FN s Global Compact og FN s Principles for Responsible Investment nævnes også OECDs Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og The Global Reporting Initiative (GRI). 5.1 Omfanget af den lovpligtige redegørelse Det er et krav at når der redegøres for samfundsansvar skal redegørelsen dække de 3 ovennævnte områder: virksomhedens politikker, hvordan de omsættes til handling, samt virksomhedens vurdering af deres resultater. Der er ikke nogen formkrav for hvordan redegørelsen opbygges i forhold til disse tre niveauer. 36 Det vil være naturligt at placere de tre områder i forlængelse af hinanden, men der er teknisk set intet i vejen for, at virksomheden placerer f.eks. dens politikker og hvordan disse omsættes til handling ét sted i ledelsesberetningen, mens resultaterne af arbejdet placeres et andet sted i beretningen. Det er dog stadig et krav at alle tre områder omtales i ledelsesberetningen eller i samme supplerende beretning, jf. nedenfor i afsnit 5.2 Redegørelse i en supplerende beretning efter 99a, stk Virksomhedens politikker Hvad angår virksomhedens politikker for samfundsansvar skriver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i Redegørelse for samfundsansvar følgende: Ved politikker forstås bredt virksomhedens interne retningslinjer, målsætninger, strategier eller andre dokumenter, der beskriver, hvordan man arbejder med samfundsansvar 37 Ud fra ovenstående kan det læses at der ikke er specifikke formkrav til hvordan politikkerne beskrives eller præsenteres. Det er derimod et krav at virksomheden afdækker indholdet af politikkerne i redegørelsen. Det er altså ikke tilstrækkeligt at oplyse at der findes politikker andetsteds end i redegørelsen, eller at opliste de anvendte politikker uden at forklare hvad de indeholder. Evt. anvendte standarder, principper eller retningslinjer for samfundsansvar kan oplyses i denne sammenhæng Politikkernes omsætning til praksis Dette krav omhandler hvordan de fastsatte politikker omsættes til handling. Det der skal redegøres for er de systemer og procedurer som er anvendt i denne forbindelse. 39 Der er ingen faste rammer for procedurerne eller hvordan de præsenteres. Det der ønskes redegjort om er de systemer og procedurer, som systematisk gennemgår implementeringen af politikkerne LFF , s Redegørelse for samfundsansvar, s Redegørelse for samfundsansvar, s Redegørelse for samfundsansvar, s Redegørelse for samfundsansvar, s Redegørelse for samfundsansvar, s. 12 Side 13 af 101

14 I denne sammenhæng har virksomheden også mulighed for at oplyse hvis den er certificeret i henhold til en mærkningsordning Resultatet af arbejdet med samfundsansvar Kravet i denne sammenhæng er at virksomheden skal vurdere hvad der er opnået til følge af dens arbejde med samfundsansvar. 42 Det er ikke noget krav at virksomheden skal vurdere målbare, økonomiske resultater på denne baggrund. Har virksomheden forventninger til fremtidige resultater af arbejdet med samfundsansvar kan de også præsenteres i denne sammenhæng. Der er altså igen ingen krav til hvordan eller hvad der præsenteres kravet er blot at virksomheden tager stilling til sit arbejde med samfundsansvar og præsenterer et resultat i en eller anden afskygning. Det må derfor også antages at det er acceptabelt hvis virksomheden præsenterer sine resultater som et sammendrag. Derimod vil det ikke vurderes at være tilstrækkeligt til at opfylde kravene i Lovændringen hvis der for nogle politikker er præsenteret resultater, mens der for andre ikke er. Er der tale om at virksomheden sammendrager sine resultater, så skal sammendraget omfatte alle virksomhedens politikker. Præsenteres resultaterne særskilt for de oplyste politikker, så skal resultaterne af alle politikker omtales. 5.2 Redegørelse i en supplerende beretning efter 99a, stk. 3 Lovændringen kræver at redegørelsen for samfundsansvar gives i tilknytning til ledelsesberetningen 43. Virksomhederne har dog mulighed for at redegøre enten i en supplerende beretning 44 eller på virksomhedens hjemmeside 45, som så vil anses for at være en integreret del af ledelsesberetningen. Vælger virksomheden at benytte sig af en af disse 2 alternativer til at redegøre i ledelsesberetningen, skal redegørelsen udfærdiges efter reglerne i BEK 761 af 20/07/2009 Bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside, mv 46, jf. nedenfor i afsnit 5.2 Redegørelse i en supplerende beretning efter 99a, stk Supplerende beretning, 99a, stk. 3, nr. 1 Virksomheden har som nævnt lov til at placere redegørelsen for samfundsansvar i en supplerende beretning til årsrapporten istedet for direkte i ledelsesberetningen 47, men vælger virksomheden dette er der fremsat nogle yderligere krav som skal efterleves. For at det kan siges at virksomheden har placeret redegørelsen i en supplerende beretning, skal redegørelsen enten placeres særskilt i årsrapporten efter de lovpligtige bestanddele, eller i en separat rapport Redegørelse for samfundsansvar, s Redegørelse for samfundsansvar, s Lov nr af 27. december 2008, 99a, stk Lov nr af 27. december 2008, 99a, stk. 3, nr Lov nr af 27. december 2008, 99a, stk. 3, nr Lov nr af 27. december 2008, 99a, stk Lov nr af 27. december 2008, 99a, stk. 3, nr Årsregnskabsloven, 17, stk. 3 Side 14 af 101

15 At virksomheden skal følge yderligere krav fastslås i Lovændringes 99a, stk. 4, 1. pkt. Reglerne som fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende redegørelse i en supplerende beretning tager form af BEK 761 af 20/07/2009, 18. Disse krav er som følger: 1) Det skal oplyses i ledelsesberetningen at der redegøres for samfundsansvar i en supplerende beretning 49 2) Den supplerende beretning skal betegnes Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a 50 3) Det skal oplyses i redegørelsen at denne udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i årsrapporten. 51 4) Redegørelsen skal dække samme periode som årsrapporten 52 Hvis ikke alle de 4 ovenstående krav er opfyldt kan virksomheden ikke siges at have opfyldt kriterierne for at kunne redegøre i en supplerende beretning. For så vidt angår en henvisning vil det i nærværende sammenhæng betragtes som tilstrækkeligt at den supplerende beretning nævnes i ledelsesberetningen. Om end det vil være naturligt at oplyse hvor beretningen kan findes, tolkes det i denne sammenhæng ikke som påkrævet for at opfylde kravet i Lovændringen Redegørelse på hjemmesiden, 99a, stk. 3, nr. 2 Virksomheden kan også vælge at offentliggøre sin redegørelse på virksomhedens hjemmeside i stedet for i ledelsesberetningen 53. Gør den det opstilles en række krav til redegørelsen. 54 Blandt disse krav findes: 1) Det skal i ledelsesberetningen oplyses at virksomheden har valgt at offentliggøre redegørelsen på hjemmesiden 55. I tilknytning til hertil skal den specifikke URL til redegørelse oplyses. 56 2) Redegørelsen skal offentliggøres under betegnelsen Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a. 57 Det er tilstrækkeligt at redegørelsen gives denne betegnelse et vilkårligt sted. Det vil ikke være et krav at redegørelsen tituleres lovpligtig redegørelse [...]. 3) Det skal oplyses i redegørelsen at den udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport. 58 4) Redegørelsen skal dække samme periode som årsrapporten. 59 5) Redegørelsen skal gives som en samlet redegørelse og skal holdes tydeligt adskilt fra øvrige frivilligt supplerende oplysninger på hjemmesiden 60. 6) Redegørelsen skal være tilgængelig på samme tidspunkt som den øvrige årsrapport BEK 761 af 20/07/2009, 18, stk BEK 761 af 20/07/2009, 18, stk BEK 761 af 20/07/2009, 18, stk. 3, 1. pkt. 52 BEK 761 af 20/07/2009, 18, stk. 3, 2. pkt. 53 Lov nr af 27. december 2008, 99a, stk. 3, nr BEK 761 af 20/07/2009, kapitel 3 55 BEK 761 af 20/07/2009, 10, stk BEK 761 af 20/07/2009, 10, stk BEK 761 af 20/07/2009, 11, stk BEK 761 af 20/07/2009, 11, stk BEK 761 af 20/07/2009, 11, stk BEK 761 af 20/07/2009, 12 Side 15 af 101

16 7) Redegørelsen skal være tilgængelig i sin helhed i uændret i mindst 5 år på den angivne URL. 62 Alle de 7 ovennævnte krav skal opfyldes inden virksomheden har opfyldt sine forpligtelser i forhold til at offentliggøre redegørelsen på dens hjemmeside. Det skal også diskuteres hvad der forstås ved at virksomheden offentliggør sin redegørelse på hjemmesiden. For nærværende afhandlings vedkommende vil offentliggørelse på hjemmesiden betyde, at virksomheden har opgivet oplysninger som en navigérbar og integreret del af hjemmesiden. I det tilfælde en virksomhed forfatter et elektronisk dokument som udgør redegørelsen, og dette dokument udelukkende offentliggøres på virksomhedens hjemmeside må dette betragtes som en supplerende beretning som skal opfylde betingelserne efter Lovændringens 99a, stk. 3, nr. 1, frem for at være en del af hjemmesiden. 5.3 Fritagelse efter 99a, stk. 7 Som nævnt ovenfor kan en virksomhed fritages for at redegøre for sit samfundsansvar, hvis virksomheden istedet har udarbejdet en fremskridtsrapport i forbindelse med tilslutning til FNs Global Compact eller FNs principper for ansvarlige investeringer. For at virksomheden kan fritages for at redegøre er det dog et krav at: 1) virksomheden oplyser i ledelsesberetningen at den anvender fritagelsen, og 2) virksomheden angiver hvor rapporten er tilgængelig 63. Det skal understreges, at det er i ledelsesberetningen at virksomheden skal oplyse at fritagelsen anvendes ikke i en note, i den eksterne rapport eller andetsteds som er udenfor selve ledelsesberetningen. Hvis ikke der i ledelsesberetningen er udtrykt et ønske om fritagelse kan 99a, stk. 7 ikke betragtes som opfyldt. Oplysningen om hvor den eksterne rapport kan findes skal ligeledes placeres i ledelsesberetningen. Paragraffens ordlyd er: Virksomheden skal oplyse i ledelsesberetningen, at den anvender denne undtagelse, og angive, hvor rapporten er offentligt tilgængelig. 64 Mens det af paragraffens ordlyd kan tolkes at referencen til den eksterne rapport kan placeres hvor som helst, så præciseres dette i Redegørelse for samfundsansvar: [...]revisor [skal] påse, at ledelsesberetningen indeholder korrekt oplysning om, hvor den pågældende rapport er offentlig tilgængelig. 65 For at 99a, stk. 7 kan betragtes opfyldt skal virksomheden derfor i ledelsesberetningen oplyse at den er fritaget, samt hvor den eksterne rapport er tilgængelig. 61 BEK 761 af 20/07/2009, BEK 761 af 20/07/2009, Lov nr af 27. december 2008, 99a, stk. 7, 2. pkt. 64 Lov nr af 27. december 2009, 99a, stk pkt. 65 Redegørelse for samfundsansvar, s. 14 Side 16 af 101

17 5.4 Udtalelse om redegørelsen som en del af ledelsesberetningen Da redegørelsen for samfundsansvar skal offentliggøres som en del af ledelsesberetningen er revisor forpligtet til at udtale sig om redegørelsen på linje med resten af ledelsesberetningen, uanset om redegørelsen for samfundsansvar er præsenteret som en entegreret del af ledelsesberetningen eller som et separat dokument hvortil der refereres i ledelsesberetningen 66. Bemærk at virksomheden ikke er pligtig til at lade ledelsesberetningen revidere. I stedet skal revisor gennemlæse ledelsesberetningen og notere hvis dette giver anledning til bemærkninger 67. Revisor skal udtale sig om hvorvidt oplysningerne i ledelsesrapporten er i overensstemmelse med års- /koncernregnskabet. Findes der væsentlige uoverenstemmelser skal disse beskrives i revisors udtalelse 68. Bemærk at modsat den del af ledelsesberetningen som beskæftiger sig med virksomhedsledelse, så er redegørelsen for samfundsansvar altid omfattet revisionspåtegningen 69. Benytter virksomheden sig af undtagelsen i Lovændringens 99a, stk. 7 til at undlade at redegøre for samfundsansvar omfatter revisors undersøgelsespligt også at der er udarbejdet en fremskridstrapport i forvindelse med tilslutning til Global Compact, at denne er offentligt tilgængelig og at der er korrekt henvist til hvor fremskridtsrapporten er tilgængelig 70. I Redegørelse for samfundsansvar opfordres virksomheden til at overveje den mulighed det er at få en uafhængig erklæring om redegørelsen 71. Der opfordres til at lade redegørelsen revidere enten efter AA1000AS eller efter RS Det er også muligt at bruge en erklæring efter andre standarder, jf. afsnit 6.3 Assurance af samfundsansvar Manglende overenstemmelse med lovkravene I det tilfælde at virksomhederne ikke opfylder kravene til redegørelse for samfundsansvar efter årsregnskabslovens 99a må det forventes at revisor tager forbehold for dette i sin påtegning. 73 Manglende efterlevelse af Lovændringen kan medføre bødestraf for både virksomheden og dennes revisor Virksomhedens rapportering Der findes en række forskellige modeller at rapportere efter inden for CSR-rapportering. Alle disse modeller for øjeblikket er frivillige.overordnet set kan de forskellige modeller deles ind i 2 kategorier:den første kategori lader form og indhold være op til den enkelte virksomhed. Eksempler på modeller indenfor denne kategori er f.eks. FNs Global Compact og FNs principper for ansvarlige investeringer. Den anden kategori tager udgangspunkt i eksisterende standarder for finansiel rapportering og/eller opstiller retningslinjer for 66 Årsregnskabslovens 135, stk Erklæringsbekendtgørelse, 5, stk. 1, nr Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) 5, stk Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv., s Redegørelse for samfundsansvar, s Redegørelse for samfundsansvar, s Redegørelse for samfundsansvar, s Rapportering om samfundsansvar - 99a 74 Mere om dette i afsnit 8.5 Virksomhedernes efterlevelse af lovkravene Side 17 af 101

18 hvordan der skal rapporteres og hvordan det rapporterede skal verificeres. Eksempler på denne kategori er Global Reporting Initiative og AA1000-serien. 6.1 Rapportering efter udvalgte internationalt anerkendte principper Lovændringen tillader i 99a, stk. 7 at virksomheden fritages for at redegøre, hvis virksomheden i stedet udarbejder et Communication on Progress efter FNs Global Compact eller FNs Principper for ansvarlige investeringer 75. Redegørelse for samfundsansvar fremhæver også FNs Global Compact og derudover yderligere 2 begrebsrammer som virksomheden kan bygge sin redegørelse op omkring 76 : Global Reporting Initiative og AA1000. Disse 4 begrebsrammer vil blive gennemgået i det følgende. Endelig vil en række øvrige standarder og principper kort blive omtalt FNs Global Compact FNs Global Compact (Global Compact) er verdens største frivillige netværk for samfundsmæssigt ansvar 77. Global Compact omfatter 10 principper for samfundmæssig ansvarlighed inden for arbejdstager- og menneskerettigheder, miljø og anti-korruption 78. Tilslutning til Global Compact er frivilligt for virksomheden og implementeringen af Global Compact er ligeledes helt frivilligt for virksomheden, med dertil følgende muligheder for at fokusere rapporteringen på hvad der er vigtigt og relevant for den enkelte virksomhed 79. De virksomheder som har tilsluttet sig ordningen forpligter sig til 80 : 1) At sende et brev fra virksomhedens ledelse (med bestyrelsens godkendelse) til FN s generalsekretær, hvori den udtrykker sin støtte til Global Compact og de ti principper; 2) At iværksætte forandringer i virksomhedens operationer, sådan at Global Compact og dens principper bliver en integreret del af virksomhedens strategi, kultur og daglige handlinger; 3) Offentligt at udtrykke sin støtte til Global Compact og dens principper gennem pressemeddelelser, taler og anden kommunikation; 4) I årsrapporten eller andre rapporter at offentliggøre en beskrivelse af, hvordan virksomheden støtter Global Compact og de ti principper. Udover ovenstående forpligtelser er der ikke andre formelle krav forbundet med Global Compact. Dette indebærer også at der ikke stilles krav til hverken form og indhold af rapporteringen efter Global Compact er frivilligt, så længe der sker en udvikling efter punkterne ovenfor. Sammenlignes Global Compact med Lovændringen er der en række slående ligheder: Der er ingen formkrav til udarbejdelsen af redegørelsen, redegørelsens indhold er frivilligt, redegørelsen kan i videst muligt 75 Lov nr af 27. december 2008, 99a, stk. 7. Se evt. også afsnit 5.3 Fritagelse efter 99a, stk Redegørelse for samfundsansvar, s opdateret d. 30/ For mere om FNs Global Compact, se 12.6 Bilag: FNs Global Compact Virksomhedernes Samfundsmæssige Ansvar 78 Implementering af Global Compact Et inspirationshæfte, s. 3. En gengivelse af de 10 principper findes i fuld længde i 12.1 Bilag: De ti principper i Global Compact 79 Implementering af Global Compact Et inspirationshæfte, s Implementering af Global Compact Et inspirationshæfte, s. 7 Side 18 af 101

19 omfang tilpasses den enkelte virksomhed og ordningerne er frivillige 81. Udover at Lovændringen specifikt fritager virksomheder at redegøre for deres samfundsansvar hvis de rapporterer efter Global Compact 82, er det også tydeligt i resten af Lovændringen at der lænes meget op af opbygningen i Global Compact. Endelig skal det også bemærkes, at Global Compact benævnes positivt som inspirationsgrundlag i betænkningen til Lovændringen FNs Principper for ansvarlige investeringer Udsprunget af Global Compact findes FNs Principper for ansvarlige investeringer (PRI). Denne ramme er udarbejdet ud fra det synspunkt, at miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige problemstillinger kan påvirke en aktieportfolio 84 og disse bør derfor tages i betragtning ifm. investeringsovervejelser. PRI opstiller derfor 6 principper som skal strømligne samfundets interesser med investorernes 85. Blandt de seks principper er særligt det sjette princip, princippet om rapportering, relevant i nærværende kontekst. Skønt der, som i Global Compact, ikke er fremsat krav til hverken form eller indhold af hvad der rapporteres om, foreslåes det i det sjette princip at der rapporteres om hvordan virksomheden integrerer principperne, samt følger op på udviklingen af det rapporterede. Dermed ligner det, meget naturligt, fremgangsmetoden for Global Compact og lægger sig tilsvarende op ad ordlyden i Lovændringen. Vælger virksomheden at udarbejde en fremskridtsrapport efter PRI er den, som med virksomheder som redegør for samfundsansvar efter Global Compact, fritaget fra at skulle redegøre for samfundsansvar efter Lovændringen Global Reporting Initiative Hvor FNs Global Compact lader det være op til virksomheden selv at vurdere om hvad der skal rapporteres og hvordan, opstiller Global Reporting Initiative (GRI) en ramme for hvordan en redegørelse efter denne ordning skal stilles op. 87 GRI opstiller principper 88 og vejledning som skal udmunde i en fokuseret bæredygtighedsrapport 89. Den fokuserede bæredygtighedsrapport taler om at tilføre begreber som væsentlighed, interessentinvolvering, bæredygtighedskontekst og fuldstændighed 90 og indeholder et sæt standardoplysninger som omfatter strategi og profil, ledelsestilgang og resultatindikatorer 91, som suppleres af en række branchespecifikke tillæg med brancherelevante resultatindikatorer som uddyber 81 Lovændringen medfører naturligvis tvungen efterlevelse, men 99a, stk. 1, 3. pkt. tillader som nævnt ovenfor, at virksomheder kan undlade at redegøre, sålænge dette oplyses i ledelsesberetningen dvs. redegørelsen er reelt frivillig. 82 Lov nr af 27. December 2008, 99a, stk Betænkning over Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, s Principles for Responsible Investments, s Principles for Responsible Investments, s Principperne er gengivet i 12.4 Bilag: De 6 principper for ansvarlige investeringer 86 Lov nr af 27. december 2008, 99a, stk Retningslinjer for bæredygtighedsrapportering, s En oversigt over principperne en rapport efter GRI skal tage hensyn til er oplistet i 12.2 Bilag: Principper efter Global Reporting Initiative 89 Retningslinjer for bæredygtighedsrapportering, s Retningslinjer for bæredygtighedsrapportering, s Retningslinjer for bæredygtighedsrapportering, s. 5. Resultatindikatorerne er oplistet i 12.3 Bilag: Resultatindikatorer i standardoplysningerne efter Global Reporting Initiative Side 19 af 101

20 standardoplysningerne 92. Herudover fastsætter den rapporterende virksomhed også et anvendelsesniveau for sin rapport, hvor nivea A er for erfarne brugere og niveau C er for nybegyndere 93. Lader virksomheden rapporten eksternt verificere kan den erklære sig på + -niveau (f.eks. A+) 94. For mere om rapporteringsniveauer for GRI, se Bilag: Rapporteringsniveauer efter Global Reporting Initiative. GRI stiller en række værktøjer til rådighed for virksomheden til en vurdering af hvilke emner og relaterede indikatorer som vil være relevante for virksomheden at rapportere omkring 95. Det lades dermed op til virksomheden at vælge de emner som tages op i redegørelsen, men modsat Global Compact, så skal virksomheder som rapporeterer efter GRI redegøre for de kriterier der opstilles til at vurdere de enkelte emners væsentlighed 96. Et andet område der vægtes i GRI er interessent-involvering. Det er et krav for at rapporten anses for dokumenteret at processen hvori interessenter har stillet deres rimelige forventninger og hvortil virksomheden har reageret er beskrevet og dokumenteret 97. Virksomhedens interessenter inddrages dermed helt centralt i ordningen og det understreges herved at rapporten er et samspil mellem virksomheden og det miljø den opererer i. Sammenlignelighed nævnes som et af fundamenterne i rapporteringsrammen 98. Dermed lægger GRI op til at selskabers performance skal kunne sammenlignes over tid og på tværs af virksomheder. En rapport udarbejdet efter GRI er, som nævnt ovenfor, underkastet relativt strenge krav set i forhold til Global Compact og Lovændringen. En gennemgang af GRI leder da også tankerne hen på de regler og standarder som dikterer redegørelse for finansielle data i årsrapporten. Bemærk endvidere at betænkningen til forslaget om ændring af årsregnskabsloven benævner at Lovændringen bør anbefale virksomhederne at rapportere GRI s principper og helst efter niveau A+ 99. Dermed synes betænkningen at mene at idealet for en redegørelse for samfundsansvar består af indholdet fra Global Compact, aflagt efter GRI, om end den endelige lovændring ikke nævner GRI i sin ordlyd AA1000 AA1000-begrebsrammen er en 3-delt serie med det formål at få virksomheden til at forholde sig til, og kommunikere om, samfundsansvar, begge dele for at styrke virksomheden 100. Mens Global Compact og FNs principper for ansvarlige investeringer er hensigtserklæringer med fokus på at gøre virksomheden opmærksom på dens samfundsansvar, men uden at diktere hvordan der skal redegøres, så er AA1000 både et sæt principper om ansvarlighed, en tilhørende standard for udarbejdelse og indhold af en CSRredegørelse og en standard om god kommunikation til interessenter Retningslinjer for bæredygtighedsrapportering, s Retningslinjer for bæredygtighedsrapportering, s Retningslinjer for bæredygtighedsrapportering, s Retningslinjer for bæredygtighedsrapportering, s Retningslinjer for bæredygtighedsrapportering, s Retningslinjer for bæredygtighedsrapportering, s Retningslinjer for bæredygtighedsrapportering, s Betænkning over Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, s AA1000 Accountability Principles Standard 2008, s Se også 12.5 Bilag: The 3 accountability principles of AA1000 for en gengivelse af AA1000-seriens 3 principper Side 20 af 101