Mavebælte til Aftale om drift af tilbud efter lov om specialundervisning af voksne

Transkript

1 Mavebælte til Aftale om drift af tilbud efter lov om specialundervisning af voksne Udover de generelle punkter omtalt i baggrundsnotatet, bedes aftaleparterne endvidere bemærke følgende punkter fra udkast til aftale om drift af tilbud efter lov om specialundervisning af voksne: - CSV (Center for Specialundervisning for Voksne) omfatter fuldtidsundervisning på den treårige ungdomsuddannelse og deltidsundervisning til senhjerneskadede, sindslidende og psykisk udviklingshæmmede. Til begge grupper ydes desuden specialpædagogisk bistand. - Aftalen omfatter undervisningstilbud efter lov om specialundervisning for voksne bortset fra tilbud til tale-, høre- eller synshandicappede - ASV på Fyn videreføres som entreprenøropgaver af hhv. Odense, Svendborg og Nyborg kommuner. - Området egner sig dårligt til takstafregning pga. stor variation i den individuelle planlægning af undervisningsforløb fra person til person. Aftalen lægger derfor op til, at betalingen sker via abonnementsafregning a conto (forud) for 1/12 af ydelsesbrugerens samlede betalingsforpligtelse for det pågældende år en gang om måneden. - Abonnementet beregnes på baggrund af kommunens befolkningsandel i forhold til det samlede befolkningstal pr. 1. januar det foregående år (Danmarks Statistiks opgørelser) for de kommuner, der er tilsluttet aftalen. - Udgifter til befordring af brugerne til og fra ydelsesleverandørens institutioner indgår i abonnementsprisen. - Der forudsættes én fælles abonnementstakst på Fyn, der dækker alle tilbud uanset entreprenørkommune mhp. at sikre størst mulig fleksibilitet. - Boophold på Brangstrupskolen og ved CSV SydØstfyn afregnes dog særskilt. - Dagtilbudsundervisning (i tidl. amtslige dagtilbud) og overenskomstundervisning i aftenskole er ikke en del af abonnementet, jf. ny opgavefordeling i serviceloven m.v., men der kan indgås konkret aftale om dette med de afdelinger, der beskæftiger sig med CSV. - Folketinget har vedtaget ny lovgivning om den 3-årige ungdomsuddannelse, som er trådt i kraft pr. 1. august Det økonomiske grundlag bag loven er endnu ikke klart. Det er entreprenørkommunernes opfattelse, at der i 2009 bør være særskilt takst på ungdomsuddannelsen. Konsekvenser af dette bør drøftes med kommunerne i løbet af 2008 med henblik på justeringer af entreprenøraftalen for 2009.

2 A F TA L E Om drift af tilbud efter lov om specialundervisning af voksne 1 Formål Formålet med denne aftale er at overlade udførelsen af hovedparten af de i 1 nævnte opgaver ifølge lov om specialundervisning for voksne, som påhviler de deltagende kommuner, til Odense Kommune og Svendborg Kommune. 2 Aftalens parter Stk. 1. Som ydelsesleverandører deltager: Odense Kommune og Svendborg Kommune. Stk. 2. Som ydelsesbruger deltager: Assens Kommune Nordfyns Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Kerteminde Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Ærø Kommune 3 Ydelser omfattet af aftalen Aftalen omfatter undervisningstilbud efter lov om specialundervisning for voksne i de i 2 nævnte kommuner bortset fra tilbud til tale-, høre- eller synshandicappede, der er relateret til det specifikke handicap. For en nærmere beskrivelse af ydelsen henvises til Bilag 1 i aftalen. 4 Delegation af afgørelseskompetence Stk. 1. Ydelsesbrugerne henlægger i overensstemmelse med 7 i bekendtgørelse om specialundervisning for voksne deres beføjelser vedrørende henvisning, herunder visitation og optagelse, til ydelsesleverandørernes voksenspecialundervisningsinstitutioner. Ydelsesleverandørerne og ydelsesbrugerne fastsætter i samarbejde enslydende retningslinier for udøvelsen af den henlagte kompetence.

3 5 Visitation til ydelser omfattet af denne aftale Stk. 1. Visitation til ydelser omfattet af denne aftale samt den faglige vurdering af, hvilken undervisning, der konkret bør iværksættes i forhold til brugeren foretages af ydelsesleverandørernes voksenspecialundervisningsinstitutioner. Stk. 2. Ydelsesleverandørerne kan ikke iværksætte undervisning uden ydelsesbrugerens forudgående godkendelse. Stk. 3. Ydelsesleverandørerne forpligter sig til at anvende undervisningsmetoder, som er fagligt forsvarlige. Hvor det skønnes muligt og forsvarligt, skal den billigste undervisningsmetode anvendes. Stk. 4. Ydelsesleverandørerne forpligter sig til alene at udføre undervisning mv., som ud fra en faglig vurdering skønnes påkrævet i forhold til brugeren. 6 Pris for ydelser omfattet af aftalen Stk. 1. Ydelsesleverandørerne beregner i overensstemmelse med de retningslinier for takstprincipper, der er optaget som bilag til rammeaftale på det sociale og socialpsykiatriske område i Region Syddanmark de samlede udgifter forbundet med ydelser efter denne aftale. Ved beregningen af de samlede omkostninger indgår udgifter til befordring af brugerne til og fra ydelsesleverandørens institutioner. Stk. 2. De samlede udgifter fordeles forholdsmæssigt mellem ydelsesbrugerne efter indbyggertallet pr. 1. januar. For 2008 anvendes indbyggertallet pr. 1. januar 2007 og så fremdeles. For en nærmere beskrivelse af abonnementsbetalingen for det kommende kalenderår og takstbetalingen vedrørende den 3-årige ungdomsuddannelse henvises til Bilag 2 i aftalen. Stk. 3. Senest den 1. juni orienterer ydelsesleverandørerne hver enkelt ydelsesbruger om den samlede pris, den pågældende ydelsesbruger skal betale for det følgende kalenderår. Stk. 4. Senest den 1. april fremlægger ydelsesleverandøren et endeligt regnskab for det foregående års drift. Over-/underskud fra det foregående års drift indregnes i abonnementsbetalingen for det følgende år jf. dog stk. 6. Stk. 5. Senest den 1. maj meddeler hver enkelt ydelsesbruger til ydelsesleverandørerne (parallelt med indmelding i forbindelse med kommunernes rammeredegørelse) om eventuelle ændringer i det forventede forbrug af ydelser i den kommende aftaleperiode. Stk. 6. Ydelsesleverandørerne kan beslutte at overføre underskud eller overskud helt eller delvist til det følgende budgetår med henblik på efterfølgende modregning i abonnementsbetalingen vedrørende senere regnskabsår.

4 Stk. 7. Såfremt aftalen ikke forlænges for en eller flere aftaleparter, jf. nærmere 8, udarbejdes refusionsopgørelse for den udtrædende kommunes andel af overskud/underskud for det seneste regnskabsår. 7 Betaling Stk. 1. Ydelsesleverandørerne sender til ydelsesbrugerne senest den 15. i hver måned en a conto afregning for 1/12 af ydelsesbrugerens samlede betalingsforpligtelse for det pågældende år, jf. 6. A conto afregning for januar måned tilsendes ydelsesbrugeren senest den 15. december i det forudgående år. Stk. 2. Ydelsesbrugerens betalingsforpligtelse, herunder betalingsform, forpligtelse til at betale morarenter mv. er reguleret efter samme regler, som er fastsat i rammeaftalen på det sociale og socialpsykiatriske område i Region Syddanmark for det pågældende år. 8 Aftalens varighed Stk. 1. Aftalen træder i kraft den 1. januar 2008 og løber et kalenderår. Stk. 2. Aftalen er uopsigelig i aftaleperioden. Stk. 3. Såfremt en aftalepart ikke senest den 1. juli i aftaleåret skriftligt har meddelt de øvrige deltagere i aftalen, at man ikke ønsker at forlænge aftalen for det kommende kalenderår, anses aftalen for forlænget med et kalenderår. Forlængelsen sker på uændrede vilkår, bortset fra den årlige justering af prisen, jf Salg af overskudskapacitet Stk. 1. Ydelsesleverandørerne er berettiget til at søge overskudskapacitet, som ikke kan fjernes af hensyn til det samlede beredskab, solgt til andre kommuner i eller uden for regionen. Stk. 2. Salg af ydelser, som nævnt i stk. 1, må ikke ske på vilkår, der er mere favorable end de vilkår, der fremgår af denne aftale. Stk. 3. Indtægter ved salg af ydelser, som nævnt i stk. 1, skal indgå i det samlede regnskab for driften.

5 Bilag 1 til Aftale om drift af tilbud efter lov om specialundervisning for voksne (og lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Målgruppe Undervisningen udbydes efter LBK 658 af 3. juli 2000 om lov om specialundervisning for voksne og den tilhørende bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006 samt LBK 564 af 6. juni 2007 om lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og den tilhørende bekendtgørelse nr. 974 af 19. juli Målgruppen omfatter alle unge og voksne med et fysisk eller psykisk handicap, dog er undervisningen af ordblinde lagt i regi af VUC og kommunikationshandicappede personer med tale-, høre- og synsvanskeligheder modtager undervisningstilbudet i regionalt regi, dog er der for døve og hørehæmmede indgået en mindre overenskomst med Døve og Hørehæmmedes Oplysningsforbund (DHO). Det er vigtigt at påpege, at specialundervisningsområdets målgrupper udgøres af en bred vifte af handicapgrupper, og inden for de enkelte grupper er der også et stor spænd i graden af handicap. De væsentligste målgrupper på specialundervisningscentrene: Deltidsundervisningen: Målgrupperne i deltidsundervisningen på CSV er: -Voksne med generelle indlæringsvanskeligheder - målgruppen omfatter personer, der på grund af tidlig hjerneskade eller en langsom intellektuel udvikling eventuelt i kombination med (ofte svære) fysiske handicap, er blevet hæmmet psykisk og socialt i deres udvikling. Målgruppen betegnes i dag ofte som udviklingshæmmede eller psykisk udviklingshæmmede. -Voksne med sindslidelser - målgruppen for undervisningen er blandt andet personer med karakterafvigelser, neuroser og psykoser. Det er en forudsætning, at deltageren har en diagnose og ikke misbruger alkohol, medicin eller euforiserende stoffer. -Voksne med erhvervet hjerneskade - målgruppen for undervisningen er personer med erhvervet hjerneskade forårsaget af en hjerneblødning, hjerneblodprop, arbejdsskade, trafikuheld eller andet. Den 3-årige ungdomsuddannelse: Målgruppen for ungdomsuddannelsen på CSV er unge i alderen fra år med særlige behov, som efter folkeskoleundervisningens ophør står uden de fornødne kompetencer til at kunne benytte sig af de eksisterende ungdomsuddannelsestilbud. Gruppen omfatter personer, der på grund af tidlig hjerneskade, langsom eller mangelfuld intellektuel udvikling eller mangelfuld social-/kulturel tilpasning, evt. i kombination med fysiske handicap, er blevet hæmmet i deres udvikling. De betegnes som unge med

6 særlige behov og omfatter bl.a. følgende handicap: O psykisk udviklingshæmning O autisme O svær bevægelseshæmning O multiple funktionsnedsættelser O sociale og emotionelle funktionsforstyrrelser O bogligt svage/sent udviklede Tilbudets indhold/ydelser CSV er en virksomhed med mange forskellige kompetencer inden for de forskellige specialiserede handicapområder. Specialundervisningen for voksne har igennem årene udviklet sig til et tilbud, hvor undervisningen ud over kerneydelsen at kompensere for handicappet i stadig højere grad beskæftiger sig med tilegnelsen af personlige kompetencer, hvilket har gjort undervisningen mere og mere helhedsorienteret og i større grad peger ud over institutionens ramme i forbindelse med udslusning, brobygning og andre tværfaglige og tværsektorielle indsatser. Undervisningen er helhedsorienteret og peger ud over institutionens ramme i forbindelse med udslusning, brobygning og andre tværfaglige og tvær sektorielle indsatser. Deltidsundervisningen: Voksne med generelle indlæringsvanskeligheder: - Undervisningens formål er at understøtte deltagerens positive selvforståelse og forbedre mulighederne for en mere selvstændig tilværelse og et rigere socialt samvær med andre, hvad enten dette er på eller uden for institution (i bofællesskab eller for selvstændigt boende). ADL-undervisning (undervisning i de elementære færdigheder, der kræves for at klare en selvstændig tilværelse med et minimum af bistand) indgår, hvor det er en naturlig del af den individuelle undervisningsplan og i den grad deltageren har behov. Undervisningstilbudet kan gives som holdundervisning, kursus eller enkeltmandsundervisning alt efter deltagerens forudsætninger, behov og ønsker. På samme måde vil omfanget af tilbudet være bestemt af samme. Voksne med sindslidelser: - Ud over det kompenserende formål, at afhjælpe og/eller begrænse virkningerne af et handicap, er et vigtigt mål for specialundervisningen af voksne med psykiske lidelser at styrke deltagerens sociale og personlige beredskab, så denne bliver i stand til at få udbytte af de almene undervisnings- og uddannelsestilbud til voksne. Det er således det væsentligste mål at fremme deltagerens mulighed for aktiv deltagelse i samfundet. Specialundervisning af sindslidende er i modsætning til anden kompenserende specialundervisning for voksne derfor ofte rettet mod et egentlig fag frem for funktionsundervisning. Undervisningen foregår tit på tomandshånd og kan foregå i deltagerens hjem.

7 Voksne med erhvervet hjerneskade: - Den kompenserende undervisning sigter imod, at den hjerneskadede person udvikler evnen til at kommunikere, reflektere, træffe valg og handle, så der opnås størst mulig indsigt i, samt indflydelse på egne livsvilkår. Den 3-årige ungdomsuddannelse: Ungdomsuddannelsen indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder generelt, herunder også fremtidig uddannelse og beskæftigelse. Ungdomsuddannelsen kan bestå af elementer af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder botræning og praktik i virksomheder/institutioner. Elementer i den unges undervisning kan være undervisning på andre uddannelsesinstitutioner, produktionshøjskoler, efterskoler, folkehøjskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der giver tilbud i henhold til lov om ungdomsuddannelse for unge med særligt behov om særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb, supplerende undervisning mm. Indholdet i de praktiske aktiviteter og praktikforløbene skal opfylde målet om at bringe den unge erfaring. Det kan være arbejdserfaring, erfaring med samarbejde, indsigt i struktur på en arbejdsplads eller et beskyttet værksted ( 5 stk. 3 i loven) Praktik i virksomheder og institutioner skal bidrage til at opfylde målene i uddannelsesplanen ved at bibringe den unge arbejdserfaring og anden erfaring, der sikrer kvalifikationer, som er relevante på arbejdsmarkedet eller for udviklingen af de personlige kompetencer, erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og for at deltage i et aktivt voksenliv, og indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads. Det må forudses, at en stor del af de elever, som vil indgå i uddannelsen ikke har reelle muligheder for at indgå i senere arbejde eller anden beskæftigelse, og praktikdelen bør således i stedet rettes mod praktik i forhold til kommende bo- og fritidssituation. Ungdomsuddannelsen indeholder fag og aktiviteter, der fremmer den unges personlige udvikling samt fremmer den unges mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet fremmer den unges evne til at indgå i sociale sammenhænge og til at få et selvstændigt og aktivt fritidsliv hvor det over hovedet er muligt fremmer den unges mulighed for at udvikle kompetencer til brug i en eventuel uddannelses- eller beskæftigelsessituation

8 Den ovenstående beskrivelse af indholdet i ungdomsuddannelsen ligger helt i tråd med det indhold, som er beskrevet i den fælles undervisningsplan, som ligger for ungdomsuddannelsen på CSV. Her fokuseres også på de funktionelle færdigheder, som er nødvendige for at kunne fungere i hverdagen inden for områderne bo, arbejde, beskæftigelse og fritid. Den almendannende undervisning vil ofte være en integreret del af stofområderne bo, arbejde/beskæftigelse, og fritid; men kan også gives som egentlig fagundervisning. - Formålet med bo-undervisning er at bevidstgøre eleven omkring egen og andres bosituation, og de fremtidige bomuligheder relateres til graden af selvhjulpethed. En realistisk boform udvælges, og der opstilles i samarbejde med andre instanser mål for funktionsforberedende undervisning. Undervisningen kan foregå på skolen og i bopraktikker. Indholdet af undervisningen er bl.a. boligindretning, økonomi, indkøb, ernæringslære, madlavning, personlig pleje, samlivsformer og seksualitet. - Formålet med arbejds- og beskæftigelsesundervisningen er at bevidstgøre eleven om egen og andres arbejds- og beskæftigelsessituation. Eleven afprøver evner og færdigheder i en arbejds- eller beskæftigelsesmæssig praksis, hvori individuelle målsætninger forsøges realiseret. Elevens præstation evalueres og beskrives i forhold til fremtidig beskæftigelse. Undervisningen foregår på skolen og i praktikker på værksteder og på det private arbejdsmarked. Indholdet af undervisningen kan bl.a. være arbejdskendskab, materialelære, planlægning og udførelse af arbejdsproces, hygiejne og normer, regler mv. på arbejdspladsen. - Formålet med fritidsundervisningen er at bevidstgøre eleven om egen og andres fritidssituation og -interesser. Fremtidige fritidsmuligheder afprøves og individuelle målsætninger forsøges realiseret. Elevens præstation evalueres og beskrives i relation til fremtidig fritidssituation. Visitation Visitationen til specialundervisningen for voksne er udlagt til centret (forstanderen) og gør, at visitation, afdækning, undervisning og evaluering/dokumentation sker i en tæt sammenhæng. Nedenstående forløbsbeskrivelse er fra Undervisningsplanen for undervisning af mennesker med en sindslidelse; men lignende forløb er også gældende for andre målgrupper: 1. Orienterende møder og information Der afholdes møder for ansøgere, pårørende, kuratorer, sagsbehandlere m. fl., og der informeres om undervisningstilbudene via fælles pjecer, en internetportal og centrenes hjemmesider. 2. Henvendelse Ved henvendelse til et af undervisningscentrene udfyldes et henvendelsesskema, som indeholder kursistoplysninger og kursistens

9 foreløbige mål for undervisningen. Endvidere aftales et besøg på centeret. 3. Visitationsgrundlaget Ved besøget på centeret afklares grundlaget for en senere visitation. Der beskrives, hvilke behov der begrunder kursistens deltagelse i kompenserende specialundervisning, ligesom ansøgerens kompetencer, potentialer og interesser beskrives. 4. Visitation Den egentlige visitation foregår hos forstanderen eller afdelingslederen, og der visiteres for et halvt år af gangen. 5. Kontaktlærer kursisten får tilknyttet en kontaktlærer. kontaktlærerens opgave er: at udarbejde den individuelle undervisningsplan at give rådgivning/vejledning i forbindelse med undervisning og andre forhold at evaluere undervisningen sammen med kursisten at udfærdige en evalueringsrapport 6. Dokumentation Dokumentation for kursistens udbytte af undervisningen kan fremgå af f.eks.: Evalueringssamtalen Individuelle undervisningsplaner Logbog Billeder (f.eks. tegning/maling, EDB) Undervisningsmaterialer (f.eks. EDB, dansk, matematik) 7. Revisitering I evalueringssamtalen vurderer lærer og kursist sammen, om der fortsat er behov for undervisning. Revisiteringen skal følge den almindelige visitationsprocedure. 8. Udslusningsplan Før og efter undervisningen ophør kan der udarbejdes en udslusningsplan. Formålet er, at kursisten sikres deltagelse i et andet fritids-, kultur-, undervisnings-, eller arbejdstilbud. CSV samarbejder med mange forskellige kommunale, amtskommunale og private tilbud. Udslusningen kan ske til f.eks.: job på særlige vilkår (skåne- /flexjob) ordinært arbejdsmarked hensynstagende specialundervisning i oplysningsforbundene, herunder SIND Lilleskolerne anden undervisning (enkeltfag VUC el.lign.) væresteder for sindslidende værksteder

10 klubber (f.eks. idrætsklubber, SIND klubber) frivilligt arbejde foreningsarbejde (f.eks. FAP, LAP, lokalforeninger) 9. Brobygning CSV kan være med til at bygge bro mellem den kompenserende specialundervisning og andre fritids-, kultur-, undervisnings- eller arbejdstilbud. Dette tværfaglige/tværsektorielle samarbejde kan tage sit udspring i en konkret sag, hvor et sådan samarbejde er skrevet ind i en kursists udslusningsplan. Brobygningen kan imidlertid også foregå på det mere opsøgende plan, hvor målet er at forberede og styrke andre undervisnings-, fritids og arbejdstilbud til at rumme kursisten. I samarbejdet med kursistens professionelle netværk ligger en mulighed for i højere grad at inddrage andre ordinære uddannelsesområder (f.eks. gymnasium, VUC, AMU), sundheds- og socialsektor, samt erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet, sådan at fokus udvides for dele af specialundervisningen. Det vil for nogle kursister medføre, at der i højere grad bliver tale om specialpædagogisk bistand, rådgivning og vejledning samt afdækning af forudsætninger og behov end om egentlig undervisning. I forhold til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er forløbet i forhold til indstilling, visitation mv. fastlagt i loven. Forløbet er i store træk: Orientering om tilbuddet. Ifølge loven skal den unge orienteres om uddannelsestilbuddet. Orienteringen gives i forbindelse med, at den unge er ved at forlade skolen i 9., 10. eller 11. klasse. Orienteringen gives af den særlige UU-vejleder i forbindelse med udarbejdelsen af elevens uddannelsesplan. Indstilling om optagelse på uddannelsen. Skønner UU, den unge og dennes forældre, at den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er det rigtige uddannelsestilbud, indstiller UU til kommunalbestyrelsen, at den unge optages på uddannelsen. Indstillingen følges af et forslag til en individuel uddannelsesplan samt andre relevante papirer, herunder elevens uddannelsesplan og statusrapport fra folkeskolen. Visitation. Kommunalbestyrelsen nedsætter et visitationsudvalg, hvor relevante personer kan indkaldes ad hoc, og med UU som forordnet. Relevante personer fra PPR og andre fagpersoner kan indkaldes ad hoc. Der aftales nærmere indstillings- og visitationsproceduren for unge, som indstilles til den 3-årige ungdomsuddannelse uden for kommunen. Visitationsudvalget træffer afgørelse om optagelse på ungdomsuddannelsen. Finder udvalget, at den unge ikke kan optages, skal den unge og forældrene orienteres om klagemulighed, og sagen går tilbage til visitationsudvalget, som afventer afgørelse. Hvis afgørelsen giver kommunen medhold, går sagen tilbage til UU.

11 Afklaringsforløb. Når den unge er optaget på uddannelsen, iværksættes der et afklaringsforløb på CSV på indtil 12 uger. Afklaringsforløbet skal afdække den unges ønsker og muligheder bl.a. i forhold til fremtidig uddannelse og beskæftigelse samt bo- og fritidssituation. Viser det sig i eller efter forløbet, at den unge ikke findes egnet til optagelse på ungdomsuddannelsen, orienteres den unge og forældrene. Er den unge og forældrene enige, går sagen tilbage til UU. Hvis den unge og forældrene er uenige, orienteres de om klagemulighed, og sagen går tilbage til visitationsudvalget, som afventer afgørelse. Hvis afgørelsen giver kommunen medhold, går sagen tilbage til UU. Udarbejdelse af individuel uddannelsesplan. I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejder UU i samarbejde med CSV samt den unge og forældrene en individuel uddannelsesplan, som indeholder en oversigt over de aktiviteter, praktikophold og vejledningssamtaler, som skal indgå i uddannelsen. Planen skal sikre et samlet og koordineret uddannelsesforløb, hvor aftaler og indhold for de elementer, der evt. leveres af andre uddannelsesinstitutioner, aktivitetssteder, praktiksteder eller andre er beskrevet. Opfølgning på individuel uddannelsesplan. UU justerer i samarbejde med CSV samt den unge og dennes forældre uddannelsesplanen efter behov og mindst en gang årligt. Udstedelse af kompetencepapir. Ved ungdomsuddannelsens afslutning udsteder kommunalbestyrelsen et kompetencepapir. Papiret, som skal indeholde en vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og de enkelte del i uddannelsen, udfærdiges af CSV og påtegnes og udstedes af kommunen.

12 Bilag 2 til Aftale om drift af tilbud efter lov om specialundervisning af voksne (abonnement 2008) Jf. aftalens 6 er abonnementsbetalingen beregnet i overensstemmelse med de retningslinjer for takstprincipper, der er optaget som bilag til rammeaftale på det sociale og socialpsykiatriske område i Region Syddanmark. Entreprenørerne forpligter sig til at udarbejde en årlig oversigt med kommunernes træk på ydelserne, som fremsendes i forbindelse med årsregnskabet. Kommunens abonnementsandel beregnes på baggrund af kommunens befolkningsandel i forhold til det samlede befolkningstal pr. 1. januar det foregående år (Danmarks Statistiks opgørelser) for de kommuner, der er tilsluttet aftalen. For 2008 er abonnementsbetalingen således beregnet ud fra befolkningstal pr. 1. januar Af nedenstående tabel ses den årlig udgift for hver af de kommuner, der tilsluttes aftalen i Ærøs særordning fortsættes i I 2008 har de ti fynske kommuner indgået en aftale, der betyder, at CSV s ydelser leveres via abonnement til de fynske borgere mod betaling af 162 kr. pr. indbygger. Ydelse pr. kommune (før Ærø ordning) Ydelse pr. kommune (efter Ærø ordning) CSV fordeling, 08-pris Befolkningstal pr. 1. januar 2007 Ærø ordning Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyns Langeland Ærø Fyn, i alt