13. marts Oplæg fra arbejdsgruppen vedr. den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Transkript

1 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred Svendborg Tlf Fax marts bu@svendborg.dk Oplæg fra arbejdsgruppen vedr. den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Arbejdsgruppe: Tonni Leicht Jørgensen (afdelingschef Faaborg-Midtfyn Kommune), Jan Hermansen (afdelingschef Nyborg Kommune), Torben Rosbach (afdelingschef Odense Kommune), Kurt Buchraitz (konsulent Odense Kommuner), Morten Møller Iversen (konsulent Odense Kommune), Keld Hansen (afdelingschef Svendborg Kommune) og Cathrine Hübbe Ibsen (konsulent Svendborg Kommune). Indledning Oplægget omhandler tilrettelæggelse af entreprenørsamarbejdet mellem de fynske kommuner vedr. Lov nr. 564 af 06/06/2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Acadresagsnummer: 08/23700 Afdelingen for specialinstitutioner Ref. BASCHI Dir. Tlf cathrine.hubbe.ibsen@ svendborg.dk Udgangspunktet for arbejdsgruppens oplæg er, at der blandt de 9 fynske kommuner på Fyn er enighed om, at man ønsker at bevare de stærke faglige uddannelsesmiljøer, der er på Fyn omkring den 3-årige ungdomsuddannelse. Vi forventer, at ved at bevare de store enheder, er det også muligt at sikre den økonomiske bæredygtighed på området, da ressourcerne kan anvendes mere effektivt. Vores fælles mål er således at sikre både den faglige og økonomiske bæredygtighed på området. Abonnementsmodel eller takstmodel De fynske kommuners betaling til den 3-årige ungdomsuddannelse kan ske via en abonnementsmodel eller via en takstmodel, hvor der kun betales for forbrug. Ved en abonnementsmodel betaler alle kommuner ind til en abonnementsordning og kan derefter frit bruge det antal pladser på ungdomsuddannelsen, som de har brug for uden en merudgift, så længe antallet af pladser kan indeholdes i det aftalte abonnement, der dækker samtlige kommuner. Fordelen ved abonnementsordninger er, at kommunerne sikres en fast pris i budgetåret, at CSV s ungdomsuddannelse sikres faglig og økonomisk bæredygtighed, og at ungdomsmiljøet bevarer en volumen, der giver samspils - og udviklingsmuligheder til alle elever. Der er derfor et incitament for kommunerne til at købe så mange pladser som muligt og i mindre omfang anvende andre udbydere af den 3-årige ungdomsuddannelse. Prisen på abonnementet udregnes som en pris pr. indbygger Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

2 for den enkelte kommune, som er ens for alle kommuner i entreprenøraftalen. Ulempen ved en abonnementsmodel er, at der kan være kommuner, som ikke har behov for så mange pladser, som de betaler for. Hvis der i stedet vælges en takstmodel betaler kommunerne en fast takst pr. elev som de sender på den 3-årige ungdomsuddannelse hos et af CSV erne på Fyn. Taksten kan enten være differentieret på baggrund af forskellige ydelsestilbud eller være beregnet som en gennemsnitstakst. Ved at vælge en differentieret takst sikres kommunerne, at de udelukkende betaler for det, de får. Til gengæld vil det øge kommunernes administration af området og betyde en større usikkerhed omkring budgetlægningen, da kommunerne ikke kan forudsige antallet af elever, samt hvilken takst der gælder for dem. Ved i stedet at vælge en gennemsnitstakst, betaler alle kommuner i entreprenøraftalen den samme pris. Kommunerne kender således taksten på forhånd og skal kun håndtere en budgetmæssig usikkerhed med hensyn til antallet af elever. Gennemsnitstaksten forenkler derved kommunernes budgetlægning af området. Ved at vælge en gennemsnitstakst er der en risiko for, at kommunerne sender de bedre fungerende unge til andre og billigere ungdomsuddannelsestilbud og i højere grad benytter CSV til de mere ressourcekrævende unge. I så fald vil gennemsnitstaksten stige. For at hindre dette, kan der i stedet opereres med en forholdsvis lav gennemsnitstakst kombineret med muligheden for at opkræve en supplerende takst, når det drejer sig om f.eks. infantile autister, multihandicappede eller elever med svære sociale og emotionelle vanskeligheder. 85 % af eleverne skal dog kunne indeholdes inden for gennemsnitstaksten. Hvorvidt der skal opkræves en supplerende takst afhænger af det individuelle skøn ved visitationen. Det vil hovedsagligt være for elever, der kræver 1:1 undervisning, at der vil blive opkrævet supplerende takster. Arbejdsgruppen anbefaler, at den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov baseres på en solidarisk takstmodel med en gennemsnitstakst. Fagchefgruppen bør beslutte, hvorvidt der skal opereres med mulighed for supplerende takster. Beregning af gennemsnitstakst I det følgende beregnes de to typer af gennemsnitstakster, dvs. både med og uden mulighed for supplerende takster. Grundlæggende gælder, at taksten for en elev afhænger af holdstørrelsen, hvilket ses i skemaet: Antal elever Pris pr. elev i kr. på et hold

3 Det anbefales, at gennemsnitstaksten på kr. dækker udgiften til elever, der kan undervises på hold med 2 til 8 elever. Det vurderes, at de midler, der spares på elever, der vil kunne deltage på hold med mere end 4 elever, vil kunne finansiere merprisen for de elever, der skal undervises på hold med 2-3 elever. Elever, der har behov for en person omkring sig i hele undervisningstiden, kan ikke indeholdes i gennemsnitstaksten. På baggrund af en undersøgelse foretaget af UU og CSV vurderes det, at antallet af infantile autister og multihandicappede m.fl. med behov for en fast støtteperson og 1:1 undervisning vil være stigende igennem de næste 3 år. Tallet vil i skoleåret 2009/10 være på ca. 22 elever svarende til ca. 9 % af det samlede elevtal. Antallet af disse elever forventes, at stige til ca. 15 % i skoleåret 2011/12 Dette niveau forventes, at kunne fastholdes i årene fremover. Såfremt opgaven fuldt ud skulle varetages af lærerpersonale ville taksten være på 1 mil. kr. Da ovennævnte elevgrupper grundet deres handicap ikke kan modtage undervisning i 21 timer pr. uge vil personalet bestå af lærere, pædagoger og medhjælpere. Vejle Kommune har prissat disse elever til kr., og Københavns Kommune opererer med en gennemsnitstakst på kr. eksklusiv transport. Arbejdsgruppen anbefaler, at der fastsættes en gennemsnitstakst for denne gruppe af særligt ressourcekrævende elever på kr. Taksten vil efterfølgende kunne reguleres, når det faktiske forbrug konstateres efter en årrække. Kommunerne vil i god tid kunne få oplysninger til brug for budgetlægningen om de fleste af disse elever, da de er kendte af UU i forbindelse med deres arbejde på børnespecialskolerne. En udregning baseret på gennemsnitstaksten på kr. og den særlige gennemsnitstakst på kr. fra model 1 vil i skoleåret 2009/10 give en gennemsnitstakst på ca kr. inklusiv transport. Med et uændret elevtal i skoleåret 2011/12, hvor antallet af særligt ressourcekrævende elever forventes at stabilisere sig på ca.15 % af det samlede elevtal vil gennemsnitstaksten blive på ca kr. Stiger elevtallet, som forventet, vil taksten blive reduceret. Såfremt denne model vælges, anbefales det, at gennemsnitstaksten for finansåret 2010 bliver på kr. En gennemsnitstakst er kun gældende for de kommuner, der indgår i det fynske entreprenørsamarbejde. Kommuner der står uden for entreprenørsamarbejdet vil skulle betale en højere takst for ungdomsuddannelsen. Fastsættelse af taksten og principperne bag den drøftes en gang årligt af fagchefgruppen.

4 Befordring Befordring udgør en væsentlig del af udgifterne til den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Det er derfor i alles interesse, at udgifterne til befordring holdes på et minimum og løbende revurderes i forhold til den enkelte elevs behov. Taxakørsel anvendes kun i de tilfælde, hvor eleven ikke selv kan klare transporten ved f.eks. at tage offentlige transportmidler. Det efterstræbes i videst muligt omfang at anvende fælleskørsel for elever på samme rute og ruterne lægges i udbud, så der sikres konkurrence på området. Arbejdsgruppen anbefaler, at udgiften til befordring indeholdes i taksten på trods af Rammeaftalens bestemmelser. Derved betaler alle kommuner samme takst til befordring uanset, hvor mange kilometer den enkelte elev skal befordres. Hvis befordringen betales særskilt, vil nogle kommuner overveje selv at etablere et ungdomsuddannelsestilbud for at mindske kilometerafstanden for deres egne borgere. Det vil i så fald være på bekostning af den faglige og økonomiske bæredygtighed, som kendetegner de stærke faglige uddannelsesmiljøer, der er skabt på Fyn. Sammenligning af takster Arbejdsgruppen har sammenlignet med lignende tilbud i Region Syddanmark. Til sammenligning koster et lignende tilbud i Vejle kr inklusiv befordring for Vejle Kommunes egne borgere mens der for øvrige kommuner er en differentieret takst mellem kr I Kolding koster ungdomsuddannelsen pr kr , men eleverne er væk i praktik i 3 måneder om året og ASV betaler ikke for praktikken. Omregnet til 12 måneder bliver taksten kr I Esbjerg koster ungdomsuddannelsen kr for Esbjerg Kommunes egne borgere mens andre kommuner betaler kr I 2009 stiger taksten til kr for kommunens egne borgere og kr for andre kommuner og alle takster er eksklusiv befordring. Derudover har arbejdsgruppen også undersøgt takster på lignende tilbud rundt om i landet. I Hjørring anvendes to takster alt efter, om det er generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder, og taksterne er henholdsvis kr og kr eksklusiv befordring. Målgruppen dækker ikke multihandicappede, infantile autister eller andre ressourcetunge elever. I København tager UiU de mest ressourcetunge elever og har derfor en takst på kr eksklusiv befordring. I Holbæk er taksten kr inklusiv befordring, men denne målgruppe indeholder også sindslidende unge. De sindslidende på ungdomsuddannelsen vil som regel være billigere, da de er selvhjulpne og kan indgå på større hold. Udbydere af ungdomsuddannelsen Markedet for udbydere af den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er i vækst og forventes fortsat at stige i de kommende år. Inden for entreprenørsamarbejdet er det nødvendigt at have nogle rammer for, hvilke uddannelsesinstitutioner der er dækket af entreprenøraftalen. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der udpeges uddannelsesan-

5 svarlige institutioner, som får ansvaret for at koordinere og tilrettelægge den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I første omgang foreslås det, at CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup og CSV Syd- Østfyn udnævnes til uddannelsesansvarlige institutioner. Det vil således være CSV ernes ansvar at tilbyde eleverne den relevante undervisning. Dette kan enten ske ved at CSV erne selv underviser eleverne eller at de køber supplerende tilbud hos andre institutioner, der udbyder delelementer af ungdomsuddannelsen. Relevansen af tilkøb af delelementer vurderes altid i forhold til den enkelte elevs uddannelsesplan. Derved sikres det, at der for hver enkelt elev er fokus på det faglige og økonomiske mest bæredygtige ungdomsuddannelsesforløb. Ligeledes sikres det, at der er kontinuitet i ungdomsuddannelsesforløbet for den enkelte elev. Hvis eleven ikke passer ind i det anviste tilbud, er det CSV ernes ansvar at finde et nyt tilbud. Det vil være muligt at udnævne andre uddannelsesinstitutioner som uddannelsesansvarlige, f.eks. på autismeområdet. Det er Odense og Svendborg kommuner, der i samarbejde med fagchefgruppen på Fyn beslutter, hvilke institutioner der kan udnævnes som uddannelsesansvarlige. Valg af ny uddannelsesansvarlig institution skal således altid op på et fagchefmøde, inden det er endeligt vedtaget. Vejledning og visitation Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der efter samråd med den unge og forældrene indstiller til hjemkommunens visitationsudvalg, at den unge optages på ungdomsuddannelsen. Indstillingen skal indeholde udkast til en individuel uddannelsesplan. Det er visitationsudvalget der beslutter det konkrete ungdomsuddannelsestilbud for den unge. UU kan kun komme med forslag til uddannelsens indhold. Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres et tværgående visitationsudvalg, hvortil hjemkommunens visitationsudvalg kan videresende vanskelige sager, som giver anledning til tvivlsspørgsmål. Dette tværgående visitationsudvalg vil bestå af repræsentanter fra flere forskellige kommuner. Første opgave for det tværgående visitationsudvalg bliver at vedtage generelle procedurer for udvalgets sagsbehandlingsgange samt mødehyppighed. Efter visitationen til ungdomsuddannelsen udarbejder UU den endelige individuelle uddannelsesplan i samarbejde med CSV eller anden uddannelsesansvarlig institution. Herefter kan den unge starte på ungdomsuddannelsen med et 12 ugers afklaringsforløb som det første. Som udgangspunkt skal sagen ikke tilbage i visitationsudvalget, hvis der laves ændringer i den endelige uddannelsesplan på baggrund af det 12 ugers afklaringsforløb på ungdomsuddannelsen. I helt særlige tilfælde vil det dog være muligt at genoptage sagen i visitationsudvalget. På vegne af arbejdsgruppen Cathrine Hübbe Ibsen