geoforum.dk mødestedet for geografisk information maj 2008

Transkript

1 95 maj 2008 geoforum.dk mødestedet for geografisk information Velkommen til Jesper Geoforums nye sekretariatschef side 3 Generalforsamlingen 2008 hvad skete der? læs referatet side 4 Det gamle sekretariat interviewer den nye sekretariatschef se side 8 Du er inviteret til Jubilæum og til konference om digital forvaltning se side 11 En spændende temadag om laserskannede højdedata i Nyborg se referatet på side 12 I Vejle blev der talt om GIS i store organisationer referat på side 16 GIS-baserede rumlige analyser sidste chance for at melde sig se side 18 Geografien i de nye registre nu også i Vest se side 22 3 D temadag Mødekalender se side 22 se side 23

2 geoforum.dk ISSN Medlemsblad for Geoforum Danmark. Geoforum er en ideel forening, der på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information. Geoforum Danmark Kalvebod Brygge København V Tlf Fax geoforum@geoforum.dk Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Midlertidig sekretariatschef Vagn W. Laursen Grafiker Mette Borg Geoforum Danmark mbo@geoforum.dk Forsidefoto: I skoven Fotograferet af Lars Brodersen. Trykkeri KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A Postboks Hvidovre Tlf Fax Oplag: Kommende numre Deadline Nr august 2008 Nr september 2008 Nr oktober 2008 Nr november 2008 Nr december 2008 Se annoncepriser på Indholdsfortegnelse Leder...3 Geoforum Danmarks generalforsamling Præsentation af vores nye sekretariatschef...8 En dag om laserskannede højdedata En spændende dag i Vejle Geoforumkursus Nyt fra virksomhederne Arrangementer Mødekalender Bestyrelse og udvalgsformænd Bestyrelse Michael Israelson, Intergraph, michael.israelson@intergraph.com Inge Flensted, Herning Kommune, admif@herning.dk Per Friborg, Vejdirektoratet, pef@vd.dk Hans Skov-Petersen, Skov & Landskab, KU, hsp@life.ku.dk Nils Bo Wille-Jørgensen, Grontmij Carl Bro A/S, nils.bo.wille@grontmij-carlbro.dk Kirsten Elbo, Erhvervs og Byggestyrelsen, ke@ebst.dk Mads Staunskjær, Scankort A/S, mst@scankort.dk Suppleanter Jørgen Grum, Kort & Matrikelstyrelsen, jrg@kms.dk Bo Overgaard, Blominfo A/S, boo@blominfo.dk Udvalgsformænd Kortdage 2008 Hans Ravnkjær Larsen, Geomatic aps, hrl@geomatic.dk Arrangementsgruppe Øst Jacob Møller Sørensen, BlomInfo A/S, jms@blominfo.dk Arrangementsgruppe Vest Anders Bo Andersen, BlomInfo A/S, aba@blominfo.dk Tidsskriftsgruppen Hans Skov-Petersen, Skov & Landskab, KU, hsp@life.ku.dk Uddannelsesudvalg Flemming Christensen, Silkeborg Kommune, ffc@silkeborg.dk Politisk udvalg Mads Staunskjær, Scankort, mst@scankort.dk WMS/WFS gruppen Bo Overgaard, Blominfo A/S, boo@blominfo.dk INSPIRE back-up Inge Flensted, Herning Kommune, admif@herning.dk Ortofotogruppen Søren Buch, BlomInfo A/S, sb@blominfo.dk Forskningsudvalg Hans Skov-Petersen, Skov & Landskab, KU hsp@life.ku.dk 3D udvalg Lars Flemming, COWI, lrfl@cowi.dk geoforum.dk 95 maj 2008

3 Velkommen til Geoforums nye sekretariatschef Af Michael Israelson, Præsident for Geoforum Danmark Bestyrelsen i Geoforum har ansat Jesper Skovdal Christiansen i jobbet som sekretariatschef i Geoforum. Jobbet som sekretariatschef er en central men også meget krævende stilling. Der er derfor i praksis ikke mange personer i Danmark der har de helt rette kvalifikationer til dette specielle job. Med Jesper Skovdal Christiansen har Geoforum fået en sekreta ri atschef, der både vil kunne formulere strategier og visioner for foreningen, samtidig med at han i hverdagen kan stå for de mange praktiske gøremål, der også hører med til jobbet. Jesper er vant til at skrive og vil derfor kunne videreføre geoforum.dk på mindst samme niveau som nu. Han har erfaring som projekt leder og er derfor vant til at holde mange bolde i luften. Og endelig har Jesper erfaring fra politisk arbejde og forstår derfor det politiske spil i vores branche og i almindelighed. Se også interviewet med Jesper på side 8. Jeg ser personligt meget frem til at Jesper starter d. 1. juni. Og der er allerede fra dag ét meget at tage fat på. Bestyrelsen startede et strategiarbejde i Dette arbejde har været indstillet mens vi har søgt ny sekretariatschef. Med Jespers start er vi igen klar til at fortsætte denne proces. Vi har også en del ideer til medlemsmøder og seminarer, som skal sættes på skinner og organiseres i samarbejde med vores udvalg og medlemmer. Og så skal Jesper introduceres til branchen og branchens netværk såvel i Danmark som internationalt. Kunsten bliver at fokusere og begrænse. I de sidste fem måneder har Vagn W. Laursen fungeret som midlertidig sekretariatschef. Jeg vil gerne benytte lejligheden på dette sted til at takke Vagn for med kort varsel at have afbrudt sit otium for at agere som midlertidig sekretariatschef. Vagn er gået direkte ind i jobbet og har ydet en fantastisk indsats. Også tak til Vagns kone Birgit Thue sen for at Geoforum måtte låne ham i den periode. Ligeledes har Mette Borg været en meget stor hjælp og har ydet en ekstra stor indsats for vores forening i denne periode. Bestyrelsen og i særdeleshed vicepræsident Inge Flensted og kasser Kirsten Elbo har også måtte bruge nogle flere timer end normalt på det frivillige arbejde den seneste tid. Stor tak også her. Fundamentet er nu lagt for at vi kan fokusere kræfterne på foreningens aktiviteter. Jeg ved at kortdagsudvalget er ved at forberede en spændende kortdagskonference, som jeg personligt ser meget frem til. Som medlem af Geoforum kan du se frem til en spændende tid efter sommerferien hvor vi vil gøre vores for at tilbyde medlemmerne nye, aktuelle og spændende faglige tilbud. Med dette sidste nummer af geoforum.dk inden ferien ønskes alle en god sommerferie. Med venlig hilsen Michael Israelson Præsident for Geoforum geoforum.dk 95 maj

4 Geoforum Danmarks generalforsamling 2008 Generalforsamlingen blev afholdt i festauditoriet på Biovidenskabeligt Fakultet, tidligere kendt som Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Frederiksberg, den 22. april 2008 kl Referat af Jens Gottlieb Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Beretning om selskabets aktiviteter. 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. 4. Fremlæggelse af budget og arbejdsplan for det kommende år til godkendelse. 5. Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår. 6. Behandling af indkomne forslag. 7. Valg af præsident - hvert andet år. 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter. - 3 bestyrelsesmedlemmer. - 2 suppleanter til bestyrelsen. 9. Valg af revisorer og revisorsuppleant. - 1 statsautoriseret eller registreret revisor - 1 intern revisor - 1 intern revisorsuppleant. 10. Eventuelt. Antal deltagere: 55. Ad 1. Valg af dirigent og referenter Præsident Michael Israelson åbnede generalforsamlingen og bød velkommen til selskabets 7. generalforsamling. Henning Elmstrøm blev foreslået og valgt som dirigent. Jens Gottlieb blev foreslået og valgt som referent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og dermed beslutningsdygtig. 7 fuldmagter blev afleveret til dirigenten. Ad 2. Beretning om selskabets aktiviteter Præsident Michael Israelson aflagde selskabets beretning. Den skriftlige beretning kan ses i medlemsbladet geoforum.dk nr. 93, april 2008, samt på selskabets hjemmeside, geoforum.dk. Som supplement til den skriftlige beretning kan følgende nævnes: Præsidenten takkede Vagn Laursen for, at han er trådt til som vikarierende sekretariatschef. Det er positivt at de kommercielle tjenester, som eksempelvis Google Earth, er med til at udbrede kendskabet til GIS og geodata. Bestyrelsen har indledt dialog med Landinspektørforeningen, for i samarbejde med denne at sætte fælles initiativer i værk inden for geodata området. Det overvejes eksempelvis på tidsskriftsiden, at udgive et nyt tidsskrift med henblik på at forskere og andre fra uddannelsesinstitutioner kan levere artikler til tidsskriftet, og derigennem få reviewet deres artikler og opnå point. Med hensyn til det kommende strategiarbejde, ønsker bestyrelsen at dette skal komme frem med initiativer til at skabe en bedre profilering af selskabet, samt at afstikke den fremtidige kurs for selskabet. Der var ingen kommentarer til beretningen, som derfor blev taget til efterretning. Ad 3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse Kassereren Kirsten Elbo fremlagde og gennemgik det på generalforsamlingen omdelte årsregnskab for Årsregnskabet var godkendt af både interne og eksterne revisorer uden anmærkninger. fortsættes... 4 geoforum.dk 95 maj 2008

5 LANDSDÆKKENDE 3D BY og ORTOFOTO DANMARK I 2008 BlomInfo A/S to nye landsdækkende produkter. 3D BY og ORTOFOTO DANMARK er selvstændige produkter, som med fordel kan leveres som en integreret pakke. 3D BY fremstilles i flere versioner: med tilføjet tag-udstyr, ortofotos. ORTOFOTO DANMARK fremstilles på grundlag af farve- UltraCam digitale kameraer i foråret/sommeren Masnedøgade København Ø Tlf.: blominfo@blominfo.dk True Møllevej Tilst Tlf.: nvp@blominfo.dk geoforum.dk 95 maj

6 Den interne revisor havde dog foreslået at selskabet overvejer at anbringe sin kapital så der opnås et større afkast. Kassereren fortalte at selskabet stadig afventer den endelige afgørelse om ændring af dets momsmæssige status fra SKAT. Der var bemærkning fra salen om, at indtægtsposteringerne og udgiftsposteringerne i resultatopgørelsen for årsregnskabet opstilles mere gennemskueligt, og ikke blot fremgår af noterne til årsregnskabet. Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen. Ad 4. Fremlæggelse af budget og arbejdsplan for det kommende år til godkendelse Arbejdsplanen blev fremlagt før budgettet. Præsidenten fremlagde selskabets arbejdsplan for det kommende år. Den skriftlige arbejdsplan kan ses i medlemsbladet geoforum.dk nr. 93, april 2008, samt på selskabets hjemmeside, geoforum.dk. Som supplement til den skriftlige arbejdsplan kan følgende nævnes: Der skal gøres mere for at medlemmerne kommer til at synes at de får noget for pengene, gennem arrangementer, kurser, information og lignende. Foreningen skal, i samarbejde med andre geodata aktører, missionere geodatas fortrinlighed i større grad end hidtil. Dette skal blandt andet ske gennem et øget samarbejde med Landinspektørforeningen, Kort & Matrikelstyrelsen og universiteterne. I forbindelse med medlemsarrangementerne kan det tænkes at arrangørerne af disse, også vil tage mere eksotiske emner op, som interessemæssigt kan være lidt smalle. Bestyrelsen overvejer at gå mere aktivt ind, og tage fat i de problemer der er med FOT, for at søge løsninger. I forbindelse med strategiarbejdet, vil bestyrelsen diskutere om selskabet skal være mere aktiv i det internationale arbejde. Arbejdsplanen blev herefter godkendt af generalforsamlingen. Kassereren Kirsten Elbo fremlagde og gennemgik det på generalforsamlingen omdelte budget for Budgettet blev godkendt af generalforsamlingen. Ad 5. Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår Kassereren Kirsten Elbo fremlagde og redegjorde for bestyrelsens forslag til en administrativ ændring af kontingent, som følge af foreningens ændrede momsmæssige status. Kontingentet, som fremlagt i budgettet, blev godkendt af generalforsamlingen. Ad 6. Behandling af indkomne forslag Bestyrelsen havde fremsat et forslag til korrektion af selskabets vedtægter vedrørende navn og hjemsted, samt diverse stave- og formuleringsunøjagtigheder. Forslaget blev gennemgået af dirigenten og Vagn Laursen. Forslaget blev sendt til afstemning og godkendt. Ad 7. Valg af præsident hvert andet år Præsidenten Michael Israelson er ikke på valg i år, idet han er valgt for perioden og er i sin første valgperiode. Ad 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter Dirigenten gennemgik vedtægternes bestemmelser om valg til bestyrelsen, hvoraf fremgår, at bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. Der kan opnås genvalg 2 gange svarende til maksimalt 6 år som bestyrelses medlem. Som bestyrelsesmedlem var Inge Flensted på valg. Som bestyrelsesmedlem var Kirsten Elbo på valg Som bestyrelsesmedlem var Nils Bo Wille-Jørgensen på valg 6 geoforum.dk 95 maj 2008

7 Bestyrelsen foreslog genvalg af alle ovennævnte, som blev genvalgt enstemmigt. Dirigenten gennemgik valgperioderne således som de fremgår af nedenstående oversigt: Bestyrelsesmedlemmer P.t. første gang valgt i På valg Accepterer valg og valgt Valg periode Inge Flensted Vicepræsident 2006 JA X Per Friborg 2003 nej * Hans Skov-Petersen 2004 nej * Kirsten Elbo kasserer 2007 Var JA X suppleant. Niels Bo Wille-Jørgensen 2007 JA Var suppl. X Mads Staunskjær nej *1 Er i sin sidste periode efter 2 genvalg Herefter foretoges valg til bestyrelsessuppleantposterne for perioden Som bestyrelsessuppleant var Dorthe Krøyer på valg. Dorthe Krøyer ønskede ikke genvalg. Som bestyrelsessuppleant var Jørgen Grum på valg. Bestyrelsen foreslog genvalg. Jørgen Grum lod sig genopstille. To nye kandidater ønskede også at opstille til en post som bestyrelsessuppleant: Steen Davidsen, COWI og Bo Overgaard, BlomInfo. Alle tre kandidater til bestyrelsessuppleantposten præsenterede sig kort. Da der var tre kandidater til to bestyrelsessuppleantposter, blev der i henhold til selskabets vedtægter afholdt skriftlig afstemning. Resultatet fremgår af følgende oversigt: Bestyrelsessuppleanter På valg Accepterer valg antal stemmer resultat Dorte Krøyer x nej - - Jørgen Grum x ja 45 valgt Bo Overgaard x ja 35 valgt Steen Davidsen x ja 18 - Ad 9. Valg af revisorer og revisorsuppleant Deloitte & Touche blev foreslået og genvalgt som statsautoriseret revisor. Poul Frederiksen blev foreslået og genvalgt som intern revisor. Lars Brodersen blev foreslået og genvalgt som intern revisorsuppleant. 10. Eventuelt Præsidenten takkede afgående bestyrelsessuppleant Dorte Krøyer for hendes indsats for Geoforum. Præsidenten takkede alle arbejdsgrupper og udvalgsformænd samt lærere på Geoforums kurser for deres store arbejde i det forløbne år. Præsidenten takkede også medlemmerne for deres støtte og opbakning om selskabet, og deres deltagelse i arrangementerne. Præsidenten takkede dirigenten for veludført arbejde på generalforsamlingen, og dirigenten erklærede dermed generalforsamlingen for afsluttet, og takkede for god ro og orden. geoforum.dk 95 maj

8 Præsentation af vores nye sekretariatschef Interview ved Mette Borg og Vagn W. Laursen Jesper Skovdal Christiansen Du tiltræder stillingen som sekreta riatschef i Geoforum den 1. juni. Vi byder dig velkommen i jobbet og glæder os til du begynder. Men både vi og formentlig også medlemmerne vil godt lære dig lidt bedre at kende. Derfor vil Mette og jeg, den afgående vikar i embedet, gerne stille dig nogle spørgsmål. Hvad kendte du til Geoforum før du besluttede dig til at søge stillingen? Igennem en hel del år har jeg været bruger af Geoforums varierede udbud af ydelser primært med Kortdage i bevidstheden. Det var derfor med et meget positivt indtryk af Geoforum, at jeg besluttede at søge stillingen. Hvordan er du oprindeligt kommet i berøring med GIS-verdenen? Og hvad har du beskæftiget dig med, som har relation til den? Det første GIS-projekt, jeg blev involveret i, var hos DHI og det handlede om udvikling af GeoEditor, et værktøj baseret på ArcView 3.1, der skulle hjælpe geologer hos GEUS til at opbygge Den Nationale Vandressourcemodel. Min indgang var fra miljøområdet, hvor jeg havde studeret og arbejdet primært med grundvandsforurening. Siden udviklede det sig fra miljøprojekter med GIS-indhold til at blive mere og mere rene GIS-projekter, som kom til at fylde min hverdag. Blandt de sidstnævnte har jeg f.eks. arbejdet med at bygge et Ejendomsforvaltningssystem i GIS som konsulent for DSB, hvor vi kom rundt om rigtig mange facetter af GIS og geodata. Du arbejder nu som projektchef i Atkins, en af vore medlemsorganisationer. Kan du kort beskrive det job, du nu forlader? I de seneste 3½ år har jeg arbejdet som leder af de projekter, som Atkins har for Det Europæiske Miljøagentur. Dette har givet mine kolleger og mig mange spændende opgaver og udfordringer, samt en enestående mulighed for at være på forkant med udviklingen indenfor GIS og geodataområdet også internationalt set. Jeg har været virkelig glad for det arbejde, men projektet er ved at rinde ud og jeg begyndte derfor at overveje, hvad der kunne være interessant at beskæftige sig med efterfølgende. Hvordan tror du dine erfaringer med projektarbejde kan komme Geoforum til gode? De fleste af de aktiviteter, der igangsættes i Geoforum, kan vel karakteriseres som projekter. Det, at få projekterne godt i mål og at kunne tage temperaturen på dem undervejs i forløbet for om nødvendigt at justere dem, kræver nogen erfaring for at lykkes tilfredsstillende. Dit faglige speciale er hydrologi. Hvordan relaterer det sig til geografisk information? Indenfor hydrologien, som omhandler vandets kredsløb i naturen, har der i mange år været anvendt geografisk information. Eksempler Jesper Skovdal Christiansen, Civilingeniør, Ph.D. Født 1968 Nuværende stilling Projektchef for afdelingen GIS og IT, Atkins Uddannelse Ph.D., Danmarks Tekniske Universitet 1998 Grundvand. Reaktiv stoftransport i fysisk og kemisk heterogene akviferer Civilingeniør, Danmarks Tekniske Universitet 1994 Civilingeniør, speciale i hydrologi DHI Vand og Miljø, Afdelingen for Hydrologisk Modellering Forsker i hydrologi og grundvandsmodellering samt projektleder. Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Strømningsmekanik og Vandressourcer Ph.D. Stud. I stoftransport, supercomputer simulering og geostatistik. Udland 1996: Ph.D.-studerende på forskningsophold, University of Illinois at Urbana-Champaign, Hydrosystems Laboratory. (Illinois, USA) Efteruddannelse Kurser i ledelse, projektledelse, GIS, sprog og kvalitetssikring. Publikationer En række publikationer om grundvand og hydrologi. 8 geoforum.dk 95 maj 2008

9 herpå ses i forbindelse med ønsker om at kortlægge vandressourcer, at opbygge modeller for grundvand eller vandløb, at beskrive nedbørshændelser eller at vise fordampning fra forskellige arealtyper. Så der er mange anvendelser af geografisk information indenfor hydrologien. Geoforum står foran et vigtigt strategiarbejde, hvor visionerne for fremtiden gerne skulle finde nogle mere konkrete udtryk. Har du et bud på, hvad Geoforum skulle blive mere fokuseret på i fremtiden? Det er overordentlig vigtigt med strategi og visioner for fremtiden. Med den rivende udvikling af GISområdet, vi har set i de sidste 4-5 år, fra at være nationalt forankret til i langt højere grad at være styret af store globale spillere som Google og Microsoft, tror jeg, at det er vigtigt, at Geoforum også udvikler sig til at blive en mere internationalt orienteret organisation. Dette, mener jeg, bliver den største udfordring i de kommende år. Vi skal i fremtiden arbejde i en mere globaliseret verden. Kan du fortælle lidt om dine internationale erfaringer og hvordan de måske kan bruges i arbejdet i Geoforum? Allerede under mit Ph.D. studie blev jeg, med et forskningsophold i USA, sporet ind på, at verden rummer mange muligheder perspektiverne rækker ud over vores egen andedam. At arbejde i en international organisation som Atkins og med kunder som Det Europæiske Miljøagentur, Joint Research Centre, EU kommissionen og amerikanske NavQuest, har også givet det indtryk, at vi sagtens kan være med i Danmark, men at vi også må skue ud i verden for at kunne drage nytte af og se de fordele, der knytter sig til globaliseringen. Jeg synes, at det kunne være spændende for medlemmerne i Præsidenten byder sekretariatschefen velkommen til arbejdet i Geoforum. Geoforum, at de kunne komme i berøring med nogle af de internationale kapaciteter, jeg har været heldig at møde. Det være sig igennem artikler eller som indlæg ved kurser og ved Kortdage. Geoforums medlemmer er en skøn blanding af offentlige og private virksomheder og personer med en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniører, landinspektører, geografer, topografer, kartografer og andre teknikere. Det er tit blevet drøftet, hvordan vi eventuelt kunne udvide kredsen til andre typer virksomheder og personer. Har du nogle gode ideer i den retning? Markedet for GIS-anvendelse vokser hele tiden. Og nye muligheder opstår. Med Google Earth blev selv min gamle mor interesseret i GIS. For nu kunne man pludselig se sit eget hus fra luften i en fascinerende indflyvning fra jordklode-skala. Galileo-projektet er det hidtil største europæiske teknologi-projekt. Det rummer store perspektiver på geo-området. Teknologien åbner i stigende grad op for imponerende og letanvendelige løsninger. Det er blevet langt lettere at anvende GIS, end det var for blot få år siden. Det gør alt sammen, at vores fokus kan flyttes fra, at GIS er noget, der kan give os nogle kort med informationer i en elektronisk form, til, at vi i fremtiden kan basere mere af vores arbejdsindsats på det, der i mine øjne virkeligt rykker, nemlig brugen af data og resultaterne af geodataanalyse. Og ad den vej kommer vi til at introducere en række nye fagområder, der kan gøre brug af disse analyser såsom planlæggere, læger, aktuarer, lærere, landmænd og så videre. Med Krak.dk og Google Earth er GIS blevet folkeeje. Og de senere års teknologiske landvindinger afstedkommer en langt bredere anvendelse i fremtiden. Interessen for et fagligt højt og bredt funderet Geoforum vil tilsvarende stige, efter min bedste overbevisning. Hvad er det ved jobbet som sekretariatschef, som tiltaler dig? geoforum.dk 95 maj

10 Igennem hele min karriere har jeg haft fokuseret på faglighed og faglig udvikling. Men jeg har også erkendt, at netværk er mindst ligeså vigtigt. Jeg ser meget frem til en stilling, hvor der er store muligheder for at dyrke begge dele. Og så tiltaler det mig også, at det er en stilling, hvor man kan forholde sig lidt mere neutral, fordi både kundesiden og leverandørsiden er repræsenteret blandt medlemmerne. Hvad vil du gerne være kendt for om 3 år? Geoforum er først og fremmest båret af en massiv frivillig indsats. Jeg tror på, at denne også vil være det bærende element, hvis vi skal opnå nogle gode resultater i de kommende år. Vi skal have en organisation, der til fulde understøtter det frivillige arbejde. Geoforum skal vedblive at være stedet, hvor vi mødes og tager vores geografiske problemstillinger op vores interessefællesskab og brancheorganisation på geo-området. Det vil da være fantastisk, hvis vi med Geoforum kan få sat GIS og geodata på den nationale dagsorden i langt højere grad end tilfældet er nu. Jeg vil gerne være med til at arbejde for, at et højt fagligt niveau bliver reglen, så medlemmerne kan regne med, at de får merværdi af deres medlemskab. Og endelig vil jeg gerne være med til at arbejde for en mere international drejning af organisationen. Jeg vil gerne gå struktureret til værks og sammen med bestyrelsen udstikke en strategi og visioner, som vi vil følge for at opnå resultater, medlemmerne kan få merværdi af. Hvad sætter du i øvrigt pris på i din tilværelse, f.eks. i din fritid? Selvom jobbet vejer tungt, står familien alligevel øverst på min liste, hvor jeg er privilegeret ved at have to dejlige børn. En del af min fritid bruger jeg på frivilligt arbejde for vores lokalråd i den sydlige del af Hillerød, hvor jeg bor. Her søger vi indflydelse på de politiske beslutninger, der kommer til at danne rammen for vores hverdag. Og ellers sætter jeg pris på at kunne slappe af i min have i denne tid og hygge mig med venner og familie. Er der noget vi har glemt at spørge om, som du godt kunne tænke dig at fortælle Geoforums medlemmer her til sidst? Ja, jeg vil da godt sige, at jeg glæder mig meget til at begynde i stillingen. Det bliver en omvæltning for mig i forhold til mit nuværende arbejde, men jeg kan se masser af spændende udfordringer forude. Det er nu tid at sige Farvel for anden gang. Det har været interessant at være vikar i sin egen gamle stilling, hvor jeg har haft mulighed for at se både det, der har ændret sig og det, som stadig er det samme. Heldigvis er ændringerne, som jeg har oplevet, alle positive, samtidig med at de gode gamle dyder stort set er bevaret. Men hvad er det så jeg ser som positive udviklinger. Jeg ser et Geoforum med en god økonomi, med en stor uddannelsesaktivitet, med en bestyrelse, der gerne vil tænke visionært og strategisk på fremtiden, et Geoforum med en fantastisk opbakning fra virksomhederne i branchen og med en medlemskreds som i stigende grad deltager i aktiviteterne, og endelig en informationsformidling, som har taget endnu et skridt i retning af større professionalisme. Jeg vil også gerne ønske Geoforum til lykke med ansættelsen af Jesper som ny sekretariatschef. Se blot på foranstående interview, som jeg synes kendetegner en person, som passer godt i stillingen. Jeg vil gerne ønske Jesper al mulig held og lykke med jobbet, idet jeg tror, at det bliver til gensidig glæde for Geoforum og for dig. Geoforum vil ganske sikkert møde store udfordringer på grund af globaliseringen. Det peger Jesper på i interviewet, og tidligere har præsidenten været inde på det i en leder. Dette emne må klart indgå i strategiarbejdet. Men jeg tror også, at Geoforum skal være opmærksom på rollen som central figur i det fagpolitiske netværk omkring geoinformation i Danmark. Hvis Geoforum fortsat vil påvirke udviklingen både over for de private firmaer men ikke mindst over for de mange offentlige myndigheder, må det være gennem et konstant og kontant arbejde med at formulere strategier og politikker på geodataområdet og fremlægge konkrete forslag til løsninger på udfordringerne. På den måde kan Geoforum sikre, at branchens store potentiale på geodataområdet står lysende klart for beslutningstagerne. Dermed banes vejen samtidig for fortsat fremgang for Geoforums medlemmer. Med disse ønsker vil jeg sige tak for denne gang og god vind fremover. Vagn W. Laursen 10 geoforum.dk 95 maj 2008

11 For 10 år siden blev BlomInfo etableret i Danmark. Det vil vi meget gerne fejre med kunder og forretningsforbindelser. TORSDAG den 29. Maj 2008 kl Dansk Arkitektur Center Vi har fået Søren Møller Christensen fra rådgivnings- og analysefirmaet HAUSENBERG til at holde et inspirerende foredrag om Københavns havnearealer, Kampen om Havnekanten. Herefter er der et let traktement. For gæster der har tid og lyst, afsluttes dagen med en sejltur i havnen fra kl. 16 til 17, hvor Søren Møller Christensen er guide. Tlf.: Tilst Tlf.: Nye veje til digital forvaltning Vi er i Danmark langt fremme i arbejdet med at skabe et ensartet geografisk grundlag, som giver os helt nye muligheder for effektiv digital forvaltning. Den 26. juni holdes en gratis konference om perspektiverne. I regeringens, KL s og Danske Regioners strategi for digitalisering af den offentlige sektor fremhæves et sammenhængende geografisk administrationsgrundlag som et eksempel på et væsentligt fokusområde. Et fælles geografisk administrationsgrundlag har med andre ord fået en central betydning i den offentlige forvaltning. Et fortsat bredt samarbejde mellem både offentlige og private parter er nødvendigt for at udbrede dette grundlag i digital forvaltning. Der er således god grund til at øge det politiske fokus på de muligheder, som en fælles geografisk infrastruktur indeholder. Ligesom alle offentlige institutioner i dag anvender CPR-registret, vil et ensartet geografisk datagrundlag få en tilsvaren de betydning som nøgle til vore administrative data og som indgang til digital forvaltning. Med et ensartet grundlag i den offentlige sektor kan vi øge sikkerheden i administrative afgørelser og fremme borgernes mulighed for selvbetjening og gøre forvaltningen mere gennemskuelig. Servicefællesskabet for Geodata holder en konference den 26. juni for at præsentere stedets (geodatas) og et fælles geografisk administrationsgrundlags betydning for en effektiv digital forvaltning, som det ses fra forskellige interessenter. Konferencen holdes torsdag den 26. juni 2008, Kl. 12:30 16:15 i: Dansk Design Center HC Andersens Boulevard København V Du kan tilmelde dig på senest torsdag den 12. juni Deltagelse er gratis. geoforum.dk 95 maj

12 En dag om Laserskannede højdedata Af Carsten Iversen, COWI Laserskannede højdedata, LIDAR - data og højdemodeller er meget oppe i tiden og i den danske geo databranche i særdeleshed. Danmark har snart to landsdækkende højde model ler. Den ene model frem stilles i et samarbejde imellem KMS og Scankort/Blominfo og den anden model eksisterer allerede og er fremstillet af COWI. Teknologien er relativt ny i Danmark, og vi må siges stadig at være i begyndelsen af en ny fase. Teknologien raser af sted og priserne på de ellers om kostnings tunge instrumenter til dataopsamling falder. Hvor dét kan føre branchen hen, er endnu uvist. Med et heldagsseminar om emnet kom vi måske svaret lidt nærmere og dog ved mange brugere endnu ikke helt, hvad LIDAR-data er. Hvordan opsamles de, hvad forstår man ved en punktsky og hvor dan behandles de meget store datamængder, der genereres? Et andet interessant as pekt er viden om, hvordan LIDARdata specificeres samt de mangfoldige anvendelsesmuligheder, som ligger forude. Der findes forskellige typer af laserskannere på markedet og fælles for dem alle er, at de mon teres i bunden af en flyvemaskine. Sammen med GPS/INS udstyr kan der foretages meget præcise højdemålinger. De udsendte impulser fra laserscanneren opsamles, og der måles i flader, såkaldte footprints. Inden for det enkelte footprint retur neres mange impul ser, som kan være med til at afgøre, om det er toppen af f.eks. et træ, eller om det er terrænet der måles til. Behandling af punktsværm til færdige datasæt Hvor Johnny havde fokus på hvordan data indsamles, fokuserede den næste foredrags holder Jacob Møller Sørensen, BlomInfo på hvordan databehandling, og hvilke metoder og værktøjer, der anvendes. Hvilke punkter i en opmåling (punktskyen) skal udledes til en overflademodel (DSM), og hvilke punk ter skal udledes til terrænet (DTM)? Disse og mange flere spørgsmål fik vi besvaret den 24/ hvor Geoforum afholdte et hel-dags semi nar om laserskannede højdedata og anvendelserne deraf. Nyborg kommune lagde lokaler til syv veloplagte og inspirerende foredragsholdere, samt 43 inte resserede og spørgelystne deltagere. De 43 ledige pladser var revet væk på rekord tid, så alene på den baggrund må det konkluderes, at der er et stort behov for flere arrangementer om dette emne. Hvordan indsamles data og hvilke data registreres Første foredragsholder var Johnny Koust Rasmussen fra Cowi. Allerede her forstod vi, at det er meget store datamængder, der ind samles og behandles. En hel dags flyvning afstedkommer meget store datamængder. Alt efter den valgte fre kvens, antal pulser, antal flyvelinier mm. opta ges der typisk imellem 100 MB og adskil lige Gigabyte pr. time. Udviklingen går i retning af at data mængderne øges, og analyser godtgør, at der sker en fordobling hvert andet år. Nøjagtigheden øges ligeledes og det for ventes, at LIDAR-data bliver bedre og bedre inte gre ret med billed- og multispektrale sensorer. Eksempel på punktsky fra Hans Skov- Petersens foredrag For at kunne fore tage en ordentlig klas sifi kation af punk terne i punktskyen skal man kende til skannerens egenskaber. Det er vig tigt at kunne udelade alle former for støj og systematiske fejl fra punktskyen inden klassifikationen. Data processeres og beregnes i Microstation / Terrascan, som er et af de mest anvendte værktøjer til generering af DTM. Det er i disse værk tø jer, at data ana ly seres og korrigeres for fejl. For at pro ducere en DTM skal data filtreres for mid terpunkter, punkter imellem trætoppe og terrænet. En foreløbig udgave af DTM en holdes altid op mod en kontrolflade for at udelukke fejl og dermed sikre en ordentlig kvalitet. 12 geoforum.dk 95 maj 2008

13 Der ligger mange timers arbejde i den efterfølgende dataprocessering. Ud fra en DTM kan der genereres højdekurver og det sker med ud gangspunkt i viden om den klassiske karto grafi. Det endelige produkt skal se pænt ud. Specifikation for højdedata Rune Carbuhn Andersen, KMS startede med at konstatere det vanskelige i at gøre et fore drag om specifikationer appellerende og sexet. Vi var dog vidner til et interessant indlæg om, hvilke tanker der har ligget til grund for KMSspecifikationen, som efter kontraktindgåelse er yderligere udviklet i et samarbejde mellem KMS og Scankort / BlomInfo. Rune antog, at COWI ligeledes har en sammenlignelig specifikation, men at han i sagens natur kun kunne tage udgangspunkt i KMS specifikation. Speci fikationen og pro duk tet hænger naturligvis nøje sammen og bør forholde sig til, hvordan produktet skal anvendes, og hvordan produktet skal kvalitetssikres. Forudsætningen var primært de offentlige aktører med fokus på anvendelse af DTM en i en landsdækkende homogen model i UTM32-ETRS89, Bornholm er dog også registreret i UTM33-ETRS89. Det sekundære fokus var tilvejebringel se af en overflademodel (DSM). Rune kom herefter ind på krav til forskellige fokusområder såsom nøjagtigheder, kriterier for optagelser, kri te rier til punktskyens celler mm. Der er ingen tvivl om, at højde model lerne er meget præcise og anvendelige, og dog vil man kunne finde mange mystiske hændel ser i data som fx sorte tage, hvor refleksionen er minimal. Der vil uværgeligt forekomme refleksionsfejl. Rune opfordrer til, at kunderne stiller krav til data og altid beder om relevant dokumentation. geoforum.dk 95 maj 2008 Algoritmer til håndtering af store datamængder Lars Arge, leder af Danmarks Grundforsk nings fond Center for Massive Data Algorithmics (MADALGO) ved Aarhus Universitet startede med at konstatere at vi lever i en tid hvor datamængden fordobles hvert andet år. Sagt på en anden måde, så konkluderede et studie fra 2002, at der på 2 år produceres lige så meget data, som der hidtil er produceret i menneskehedens historie! Lars diskuterede derefter at håndtering af store mængder data ER et problem. Proble met er ofte, at alle data ikke kan være i compu terens hukommelse (RAM) på én gang og at data derfor skal hentes fra computerens harddisk (HD) fra tid til anden. HD en er en mekanisk enhed, og den er ca. 1 mio. gange langsommere end RAM en. Computerens processor (CPU) venter derfor i meget lang tid på at få data. Du kan købe mere RAM, men det nytter ikke meget, idet du blot flytter grænsen en smule. Forskellen i CPU- og HD-teknologi er set fra et tidsmæssigt perspektiv det samme som at spidse en blyant siddende ved dit skrivebord og rejse til Australien, spidse blyanten der og så rejse tilbage igen. Når nu du alligevel rejser den lange vej down under, så tag dog en masse blyanter med. Det er sådan HD en lidt forenklet sagt fungerer. Når HD en har positioneret sig, så læser den alligevel mange blokke af data. Det er denne viden Lars I/O-algoritmer udnytter. Eksempelvis løses et enkelt og velkendt problem ved traditionel I/Odatabehandling på 71 timer ved at data hele tiden skal hentes fra HD en og behandles. Nøjagtig det samme problem løses ved anvendelse af optimerede I/O-algoritmer på 32 sekunder (se illustration ovenfor). De optimerede I/O-algoritmer finder stor anvendelse, når så store datamængder som LIDARdata skal behandles. Speakers Corner Geoforum ønskede at introducere dette be greb, hvor brugere kan komme til orde med erfaringer, pro blemstillinger eller smarte løs ninger. Dagens eneste taler i Speakers Corner var Flemming Nørgaard, kort kon sulent i Dansk Orienterings-Forbund. Traditionelt stammer kurvematerialet i orien te - rings løbskort (O-kort) fra en fotogram me trisk konstruktion eller fra KMS topografisk 4cm-kort. Dansk Orienteringsforbund og COWI har indgået en sponsoraftale, hvor COWI leverer laserskannede kurver til O-forbundet. Dette samarbejde har resulteret i et bemærkelses værdigt kvalitetsløft af O-kortene. Der er flere fordele ved at anvende laser skan nede højdekurver. Præcisio nen og detaljerig dommen er blevet væsentlig bedre og for- fortsættes... 13

14 En dag om Laserskannede højdedata fortsat.. bundet er glade for de ubehandlede højdedata og den støj, som et hul på 2 x 2 meter i skovbunden kan afstedkomme i data. Disse huller giver en præcis angivelse af hvor der skal placeres signaturer i kortet. Tidligere var O-kort såkaldte Økort uden reference til nogen koordinatsystemer. Ved anvendelse af de laserscannede højdekurver er O-kortene nu tilpasset WGS84 og det åbner mulighed for anvendelse af GPS i opmålings arbejdet. Nøjagtighed i en laserskannet højdemodel contra data opsamlet ved traditionel opmåling i geografisk perspektiv Thomas Balstrøm, Institut for Geografi og Geologi ved Københavns Universitet (IGG) havde iført sig brugerkasketten i et projekt hvor han ville validere hvor gode de tilgæn gelige laserskannede data er. Referencedata var opmålt med klassiske nivellementer, totalstation og DGPS over flere år i forbindelse med stude rendes ekskursioner til Skallingen ved Esbjerg og i tilknytning til et projekt i et indsande i Varming Hede 10 km øst for Ribe. Formålet med projektet var at vurdere: Hvor nøjagtige vi kan forvente, de nye laserscannede højdemodeller fra KMS/Scankort/BlomInfo og Cowi vil være til naturgeografiske studier? Om de nye højdemodeller kan overflødiggøre klassiske opmålinger af landskaber? Om IGG bør have indkøbt den sidste totalstation til danske opmålingsopgaver? Thomas gennemgik herefter projektet og dets præmisser nøje og han kunne drage følgende forsigtige konklusioner: De laserskannede terrænmodeller er så gode i flade områder, at fejlene afspejler lokaliteternes variationer i koter inden for footprintet. Hvis der tillades en nøjagtighed på koten, som blot ligger inden for en middel absolut fejl, så er modellerne i orden. Referencemålinger er kun nødvendige i flade områder for at tjekke terræn model lernes kvalitet. Områder med mere kuperede terrænformer har større fejl. Cellestørrelsen bliver et væsentligt element vedr. diskussioner af nøjagtigheder. Instituttet bør have købt den sidste total station til opmåling af danske terrænformer. DSM-nøjagtigheder er diskutable, når det gælder vurderinger af lav, tæt vegetation. Der bør ikke forekomme koter i DSM, som er lavere end DTM. Vandstandssimulering i forbindelse med stormfloden i 2006 Sten Frandsen, Odense kommune opdelte indlægget i tre dele: Hvad skete der meteorologisk set? Hvordan er de laserskannede simuleringer foretaget? Fremvisning af de simulerede vandstande. Situationen den 1/ var følgen de: Et højtryk vest for Skotland pressede vand ned gennem de indre danske farvande, mens et samtidigt lavtryk over Finland pressede vand fra Østersøen op gennem de indre danske farvande. Dette resulterede i store oversvømmelser i regionerne omkring Bælthavet. Vandstanden i Odense Fjord steg til 2,04 meter over daglig vandstand, hvilket er 10 cm mere end 100-års vandstanden. Dette sammenholdt med tendenser og forud sigelser om globale vandstandsstigninger på op til 60 cm iflg. FN s klimapanel, bør give grund til bekymring. Sten Frandsen har anvendt den laserskannede højdemodel fra Scankort som baggrund for de simu leringer, der anvendes af Beredskabet i Odense Kommune. 14 geoforum.dk 95 maj 2008

15 Simu leringerne er lavet i MapInfo og Engage3D og visualiseres i PowerPoint. Sten fremhæver et stykke gratis software Microdem, som kan hentes fra følgende adresse: Med dette program kan du udføre dine egne simuleringer, såfremt du har data til rådighed, se endvidere figuren nederst side 14. Vandstandssimuleringerne bruges i Beredskabet i Odense til at optimere og målrette indsatsen ved fremtidige oversvømmelser. Forsyningsselskaberne har også vist interesse, da de ved hjælp af vand stands simuleringerne kan afgøre, om el-skabe helt skal flyttes eller bare hæves. LIDAR-data til undersøgelse af forst lige parametre og visuel gennemtræn gelighed i skoven Dagens sidste foredragsholder Hans Skov-Petersen, Skov & Landskab LIFE/KU gennem gik en række forskellige metoder, hvor han kom nærmere ind på følgende punkter og under stre gede at han stadig er under working progress: Den gamle model vs. den nye Det hydrologiske mønster i skovbunden Træhøjder vs. træalder Visuel gennemtrængelighed i skoven Modellering af visuel gennemtrængelighed Case-området for Hans undersø gelser er skov ene omkring Kalø Vig. Studiet er en del af op bygningen af en agent-baseret model af rekrea tiv adfærd i skoven. På sigt vil Hans under søge, om LIDAR-data kan anvendes i for bindelse med den nationale skovovervågning (NFI). De røde områder i billedet herover er de områ der i den nye model, som ligger over den gamle model, og de grønne farver er de områder, som ligger under. Der findes ekstre mer i dette bil lede, som ikke kan forklares uden et feltbesøg og ellers passer de to modeller rimeligt sammen. Det hydrologiske mønster kan erkendes i højde modellen og den information er inte res sant, når man vil søge bestemte vegetations typer og viden om, hvor dyrene kan gå i dækning. Estimering af træhøjder kan åbne mulighed for at foretage automatisk opdateringer af drift planer om stående vedmasse. Alternativt skal skovfogeden ud og visuelt verificere hvert enkelt træ. Metoden er kort sagt at subtrahere DTM en fra DSM en kombineret med viden, om hvilke træarter, der befinder sig inden for de enkelte litraer. Ikke overraskende viser højde modellen, at der er en sammenhæng imellem træernes alder og deres højde Alene dette faktum godkender anvendelsen af højdedata til dette formål. Visuel gennemtrængelighed og underskovens beskaffenhed kan anven des til at detektere dyrs adfærd og bevægelsesmønstre i skoven og hvil ke vegetationstyper, de be væger sig i. Meto den kan endvidere anvendes til at klas sificere tæthed i bevoksningen til anvendelse i O-kort. For at kunne udføre objektive gennem sigt lig hedsmål efterlyser Hans nogen, som har et 360 o scanningsinstrument, som kan måle steder for at få mål på den gen nemsnitlige refleksion i skoven, som kan sammen holdes med data fra en punktsky. Det kan anvendes til at sætte et objektivt mål for sandsynligheden for at blive set i en vilkårlig skov et vilkårligt sted i Danmark. Dette var så en kraftigt forkortet udgave af et spæn dende dagsprogram. Den massive opbak ning til arrangementet har fået Geoforums uddannelsesudvalg til at planlægge et efter følgende seminar, som forven tes gennemført en gang i løbet af efteråret. Følg med i bladet eller på Carsten Iversen geoforum.dk 95 maj

16 En spændende dag i Vejle Referat fra Geoforums arrangement om GIS i store organisationer Af Carsten Sandgaard, Vejdirektoratet D. 30. april var ca. 25 Geoforum medlemmer mødt op til en sen efter middag i Vejle for at høre om de erfaringer som vi har i dag omkring den fortsatte udvikling af GIS i store organisationer som f.eks. Silke borg og Vejle kommuner. Oplægget til dagen gik på at få beskrevet, hvilke udfordringer en organisation står i når GIS har været en del af organisationen i en årrække. Hvor ligger mulighederne og hvilke barrierer skal overvindes og dermed hvilken strategi kan anbefales for fortsat at udvikle GIS anvendelsen. Eftermiddagen startede med at Bo Overgaard fra BlomInfo gav en introduktion til de tekniske muligheder vi har i dag sammenlignet med for få år siden. Overordnet er teknikken i dag så moden og billig, at vi i langt højere grad kan trække på data lagret hos udbyderen. Dette kan desuden gøres uafhængigt af hvilke programmer eller formater data lagres i. Dette er kendetegnet ved at de elementer der i dag driver markedet er: Bredbåndsforbindelser på op til 50 Mbit Mobil dataadgang på 7,2 Mbit Fælles offentlig brugerstyring Tendens til en højere grad af standardisering vedr. dataformater MicroSoft og Google presser GIS udviklerne til at forenkle og nytænke brugerflader og dataforståelse Alt dette skaber en forventning om at GIS kan det samme som Google Earth og f.eks. samtidig levere on the Fly skråbilleder, anvendt på små mobile enheder. Bo Overgaard gjorde klart at der stadig var et stort og nødvendigt arbejde omkring standardisering for at få fastlagt åbne standarder indenfor udveksling af Geodata. Bo Overgaard anbefalede varmt at Geodata blev lagret i samme database som alle centrale virksomhedsdata, idet alle gængse databaser i dag kan håndtere geografiske data ved at anvende SimpelFeatureSpecifikation. Parallelt med øget standardisering er der et voksende udbud af nationale geografiske databaser som f.eks. kortforsyningen, OIS, Nyt BBR, Plansystem DK, DAI, FOT, m.v. foruden en lang række private databaser som f.eks. DTM DK, Orotofoto DK, DDO, 3D By og skråbilleder. Samlet giver dette mulighed for at sikre en enkel og hurtig adgang til en række forskellige datasamlinger p.g.a. stadardisering og øget hastighed. Bo havde til sidst en række anbefalinger til GIS anvendelsen i de store organisationer: Data fylder meget, lad derfor data blive hos udbyderen Overvej om der er mulighed for at anvende data fra en ekstern service Brug standarder Geodata skal ud. Vi vil se GISkomponenter indlejret i en række andre applikationer Overvej om Geodata skal lagres sammen med andre forretningsdata: o Geodata lagres sammen de relevante data i ESDH o Geodataene kan ligge sammen med forretningsdataene i samme database Øgede krav til data og applikationer f.eks. i.f.t. at data skal anvendes på mobiltelefoner o.l. Det er det private marked der driver udviklingen, f.eks. Google og Microsoft. Efter Bo Overgaard præsenterede Flemming F. Christensen fra Silkeborg Kommune de initiativer som er taget indenfor GIS i kommunen. 16 geoforum.dk 95 maj 2008

17 I Silkeborg er GIS gruppen forankret i Teknik og Miljø som en selv stæn dig afdeling. Afdelingen er opdelt i 4 selvstyrende teams. Afdelingen har det fælles koordinerende ansvar for kommunens GIS, hvilket forvaltes ved at decentralisere anvendelsen alt efter de enkelte afdelingers kapacitet og volumen. Dette gøres under krav om størst muligt data- og systemfællesskab. GIS gruppen har en række strategiske initiativer der skal sikre at GIS fortsat lever op til de krav som kommunen har: Forankring og udbredelse kræver både centrale og decentrale funktioner og kompetencer. Anvend netværk/brugergrupper GIS skal orienteres mod anvendelsen, f.eks. skal GIS-begrebet nedtones, brugeren skal opleve at anvendelsen bliver lettere således geodataanvendelsen er selvfølgelig, og der skal fokuseres på det specifikke behov. Sørg for at sikre tilstrækkeligt med midler. Potentialer Faglige netværk og sparring Kapacitet og fleksabilitet Eksterne aktiviteter+nationale forpligtigelser Økonomisk formåen Barrierer Beslutningsinerti Flere kokke Ukendte brugere Mangel på kundskaber (lille branche) Ansøgere/fastholdelse Vidensforankring Flemming havde til slut et bud på hvilke potentialer og barrierer der er i en stor organisation: (se nederst 1. spalte) Til slut orienterede Bjarne Falk om udfordringerne i Vejle kommune. I dag er GIS en integreret del af forretningen, hvor det tidligere var mere en sandkasse. Udfordringen i dag ligger i at GIS gruppen er placeret hos brugerne i teknisk forvaltning og dermed har langt til borgmesterens kontor. Det kræver derfor gode forbindelse og netværk at sikre opbakningen til gruppens initiativer. En anden væsentlig udfordring er at sikre at data der skabes i Vejle Kommune løbende bliver opdateret. For bl.a. at imødekomme dette er der oprettet forskellige netværk der har forbindelser til alle væsentlige dataskabere i organisationen. Derved håber man at sikre den fornødne fokus og opbakning til at datavedligeholdelsen prioriteres. De vigtigste erfaringer og anbefalinger fra Vejle Kommune er: Bevidsthed om placeringen af kompetencer Projektorganisering af initiativer Information Integreret motor i teknisk forvaltning GIS er et fy -ord En god og spændende eftermiddag med mange input gav anledning til mange overvejelser omkring hvordan GIS håndteres i ens egen organisation. Carsten Sandgaard geoforum.dk 95 maj

18 Geoforumkursus Bemærk! Ny dato end tidligere annonceret Introduktion til GIS-baserede rumlige analyser Geoforums medlemmer tilbydes hermed et spændende og relevant kursus for alle, som vil lære at foretage analyser på rasterdata eksempelvis højdemodeller og kvadratnetsbaserede data. Formålet med kurset er at give en 3-dages øjenåbner til de analysemuligheder, der let kan udføres på rasterdata i et bredt planlægningsøjemed. På kurset vil du bl.a. stifte bekendtskab med digitale flyfotos og satellitbilleder, de nye laserskannede højde og overflademodeller, miljødata og kvadratnetsdata. Målgruppen for kurset er planlæggere og GIS-interesserede fagfolk, som ikke tidligere har arbejdet med rasterbaserede data udover at benytte flyfotos som kulissekort for andre digitale geodata. Aktiv brug af rasterdata giver for eksempel en række muligheder indenfor miljø-, beredskabs-, vegetations- og landskabsanalyser, støjanalyser, planlægning, projektering og risikovurderinger. Rasterdata kan også kobles til vektordata eksempelvis adresseinformation. Forudsætninger for deltagelse Kurset baseres på ArcGIS 9.2 og dets Spatial Analyst Extension, så deltagere med praktisk erfaring med ArcGIS-miljøet vil kunne drage fordel heraf. Der lægges imidlertid stor vægt på at give en generel introduktion til fælles funktionalitet på tværs af GIS-produkter fremfor ArcGIS-specifik funktionalitet. Kursets indhold 1. dag vil kurset introducere flyfotos og satellitbilleder, eksemplificere forskelle i informationsindholdet og foretage klassifikationer. Derefter præsenteres højdemodeller og eksempler på visualiseringer ud fra forskellige typer af intervalopdelinger, fremvisninger af ortofotos tegnet henover højdemodeller mv. 2. dag læres, hvordan man kan regne på rasterdata ud fra geografiske eksempler baseret på klassiske overlayfunktioner på to eller flere informationslag, beregninger af afstande og lokale/regionale variationer i rasterbaserede data. Dagen afsluttes med introduktioner til interpolation af punktobservationer til fladedækkende kort og analyser af højdemodeller mht. hældning, synsfelter mm. 3. dag er helliget en afprøvning af den indlærte viden fra dag 1 og 2. Der arbejdes med to projekter, som vil fokusere på: 1) en udpegning af den bedste lokalitet til et givent formål ud fra mange forskellige hensyn vha. en såkaldt multikriterieevaluering, og 2) påvirkningen af det lokale miljø for et lavtliggende område, som udsættes for massiv nedbør, en oversvømmelse e.l. Kursuslærerne Kurset varetages af Thomas Balstrøm og Rasmus Borgstrøm, begge tilknyttet Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet. Thomas har undervist og forsket i GIS-anvendelser i snart 20 år og interesserer sig primært for rasterbaserede data. Rasmus er kandidat i geoinformatik og har gennem studiejobs fået stor erfaring med undervisning i og formidling af muligheder i raster-gis. Tid og sted Kurset afholdes d juni 2008 i København (OBS: bemærk at tidspunktet er ændret i forhold til tidligere annoncering). Prisen for deltagelse er kr inklusive Bogen om GIS og geodata af Thomas Balstrøm, Ole Jacobi & Lars Bodum, som udleveres på kurset. Yderligere information og tilmelding sker på eller ved henvendelse til sekretariatet. Fristen for tilmelding er mandag d. 2. juni. 18 geoforum.dk 95 maj 2008

19 Orto-DK Orto-DK Et klarere syn på Danmark i 2008? Orto-DK giver dig tilgang til det hidtil bedste ortofoto grundlag for hele Danmark med en unik god geometrisk nøjagtighed Orto-DK dækker hele Danmark i en 20 cm opløsning og de større byer i en 10 cm opløsning. Du kan derfor få både det landsdækkende og det detaljerede by ortofoto i en sammenhængende 2008 udgave Orto-DK fotograferes med digitale kameraer i maj/juni 2008 og baseres på Scankorts laserscannede højdemodel, som anvendes af statslige myndigheder og næsten alle kommuner. Du sikres dermed den bedst mulige sammenhæng i dine data Orto-DK kan suppleres med Scankorts Orto-SE, ligeledes i en 2008 udgave, som dækker Skåne, Øresundsregionen samt de større byer i Sverige Hvis du vil vide mere eller få et godt tilbud på Orto-DK 2008, så kontakt Louise Halkjær eller Laurids Rolighed Larsen på tlf Scankort a/s Selsmosevej Taastrup info@scankort.dk geoforum.dk 95 maj

20 Nyt fra virksomhederne Bentley Descartes - avanceret billedbehandling i MicroStation Med den seneste udgave af Bentley Descartes XM, får man et avanceret billedbehandlings software, der er direkte integreret i MicroStation - høj produktivitet, visualisering, kortlægning og raster-til-vektor konvertering i et og samme produkt. Hvis man er under SELECT kan programmet downloades fra vores hjemmeside. Læs mere her: Products/Bentley+Descartes/ Kontaktperson telefon: peter.byrn@bentley.com Hjemmeside: Genansættelse i Atkins. Jesper Kihlberg Christiansen er tilbage i Atkins GIS & IT efter 2 år hos Geomatic. Jesper er GIS-udvikler og er allerede kommet godt ind i teamet omkring Atkins store udviklingsprojekt for Direktoratet for FødevareErhverv. Jesper er uddannet civilingeniør fra DTU, med speciale indenfor softwareudvikling, geografiske data og GIS. Kontakt: Henrik Kaltoft Afdelingsleder GIS & IT Mobile: Henrik.Kaltoft@atkinsglobal.com Web: 2. generation af Bloms skråbilleder i 2008 Blom gennemfører i løbet af sommeren nye skråbilledfotograferinger i Danmark. Der er dels tale om ajourføring af billedbibliotekerne fra 2006, dels udvidelse med nye områder i Udover den generelle vedligeholdelse af databasen sker der også en forbedring af billedkvaliteten idet alle nye optagelser bliver i 10 cm pixelopløsning, men med uændret dækningsområde for de enkelte billeder dvs. det store overblik bevares fortsat. Endvidere er der endnu flere plugins på vej foruden de eksisterende til bl.a. MapInfo, ArcGIS/ArcIMS og GeoMedia, som mange kommuner allerede har taget i anvendelse. Bloms plugins er en del af standardleverancen til de kunder, der køber brugsret til Pictometry. Microsoft som siden 2006 har benyttet Bloms skråbilleder i hele Europa tilføjer løbende danske byer til portalen Virtual Earth live.com. Check selv efter, fx Vejle og Rungsted Havn. Friske 2008 ortofoto se dem allerede i dag! BlomInfo er godt i gang med produktionen af det landsdækkende Ortofoto Danmark. Som noget helt nyt kan BlomInfo tilbyde kunderne at se de nyoptagne, georefererede billeder direkte på nettet inden det endelige Ortofoto Danmark er klar. Billederne overlapper naturligvis, men en teknologi udviklet af JO-informatik sikrer, at det altid er det bedst dækkende billede, der lig ger øverst. Ud over at brugerne straks får gavn af de nye optagelser på websiden er der også mulighed for at hente billederne via WMS. Det vil sige, at alle gængse desktop og webgis løsninger allerede fra den 1. juni, hvor løsningen lanceres, meget nemt kan sættes op til at trække på data. Billederne på den nye service vil blive lagt ind løbende, efterhånden som flyvningerne færdiggøres. Tjenesten vil omfatte både de 20 cm data, der danner grundlaget for Ortofoto Danmark, og de 10 cm billeder, der udgør grundlaget for Ortofoto By. Se mere på eller kontakt BlomInfo for at få flere oplysninger. DDOland få adgang til data allerede få uger efter fotografering Med årets produktion af DDO land introducerer COWI et nyt produktionsflow med fuld digital produktion fra fotografering til levering. Det betyder, at kunderne allerede få uger efter fotograferingen kan få adgang til en premosaik via COWIs WMS-tjeneste og dermed få glæde af de nye billeder inden ortofotoet er færdigbearbejdet. I premosaikken er billederne ortokorrigeret ved brug af højdemodel, men mosaikeret automatisk. Der vil derfor være synlige sammenskæringer og mulighed for, at der er mindre forskydninger mellem billederne. Det færdige ortofoto - efter farvejustering, aerotriangulation og manuel seamline editering - vil kunne leveres fra 1. oktober. Kontakt: Henning Andersen, hna@cowi.dk 20 geoforum.dk 95 maj 2008