Afslutnings- og status rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afslutnings- og status rapport"

Transkript

1 Afslutnings- og status rapport Indsats til forebyggelse af selvmord blandt ældre i Region Nordjylland Elene Fleischer, Ph.d Jonna Pleisner, Overlæge Projektleder Projektansvarlig 1

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 KORT RESUME... 4 ORGANISATORISK BAGGRUND... 6 GEOGRAFISK INDSATSOMRÅDE... 6 BAGGRUND FOR DEN NORDJYSKE INDSATS... 8 GENEREL STIGNING I SELVMORD BLANDT DE ÆLDSTE... 8 ALDERSBETINGEDE ÅRSAGSFAKTORER OG FOREBYGGELSE... 9 BELASTNINGSGRAD I REGION NORDJYLLAND... 9 OVERORDNET MÅLSÆTNING OG HANDLINGSPLAN OPKVALIFICERING AF FAGPERSONER DELMÅL I DET STØTTENDE OG LEDSAGENDE PRINCIP UDDANNELSE AF NØGLEPERSONER KURSUS I - KURSUSPLAN KURSUS II, SUPPLERINGSKURSUS ANTAL UDDANNEDE NØGLEPERSONER I REGION NORDJYLLAND BEGRUNDELSE FOR VALGTE DESIGN PERSONALET I CENTER FOR SELVMORDSFOREBYGGELSE NØGLEPERSONER I DEN KOMMUNALE SEKTOR NØGLEPERSONERNE I SYGEHUSSEKTOREN DEN FRIVILLIGE SEKTOR OFFENTLIGE ARRANGEMENTER TEMADAGE OG FYRAFTENSMØDER PRAKTISERENDE LÆGER FLEKSIBEL EFTERUDDANNELSE MED E-LÆRING TVÆRFAGLIGT OG TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE - DELMÅL DE TVÆRFAGLIGE INTERNE MØDER ERFARINGER OG UDFORDRINGER MED SAMARBEJDE NETVÆRKSDANNELSE - DELMÅL OPSØGENDE SAMARBEJDE, STYRING OG AKTIVITET EVALUERING METODE DATAINDSAMLING I REGION NORDJYLLAND BESKRIVENDE DATA HVAD DE KAN FORTÆLLE PERSONLIGE CASES EN INDIREKTE EVALUERING TEMADAGE, NETVÆRKSMØDER OG KONFERENCER AFSLUTNINGS- OG VISIONSKONFERENCEN FORMIDLING UDFORDRINGER OG PROBLEMER I PROJEKTPERIODEN LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGTEN

3 Indledning Det er med fornøjelse, at vi i Center for Selvmordsforebyggelse kan præsentere denne afslutnings- og status rapport for projektet Indsats til forebyggelse af selvmord blandt ældre i Region Nordjylland, Projektet er gennemført i perioden 1/ / med støtte fra Velfærdsministeriets Satspuljemidler. Projektet har organisatorisk været knyttet til Center for Selvmordsforebyggelse, Aalborg Psykiatriske Sygehus, afdeling S, Århus Universitetssygehus, Psykiatrien i Nordjylland. Indsatsen består i faglig opkvalificering af både professionelle og frivillige personer, der har kontakt med ældre mennesker. Det har haft høj prioritet i følgegruppen at formalisere det tværsektorielle samarbejde, øge viden om selvmordsforebyggelse, etablere tværgående netværk og udvikle et netbaseret og lettilgængeligt e-læringsprogram. Ligeledes har implementering af indsatsens delmål været i fokus. Projektet blev iværksat med det formål at reducere antallet af selvmord og selvmordsforsøg blandt regionens ældre over 65 år. Som det fremgår af rapporten er en række delmål undervejs gjort til indsatsområder, og således videreført efter projektets afslutning. Nærværende rapport er en status- og procesbeskrivelse af projektet. Rapporten på 39 sider er suppleret med en Bilagsdel på 220 sider indeholdende nogle af de mange elementer, artikler og aktiviteter der er arbejdet med og afviklet i projektperioden. Henvendelse vedrørende projekt og rapport kan rettes til Center for Forskning og Forebyggelse ved Elene Fleischer (tlf , Elene Fleischer, Ph.d April

4 Kort resume Sammenfattende gik det første år (2006) med udarbejdelse af projektprotokol, organisering og formalisering af strukturen for projektet (Bilag 1, 2 og 3). Parallelt hermed foregik forarbejde og etablering af kontaktflader, herunder kontakter med ældresektorerne i kom-munerne og overvejelser om mulige samarbejdspartnere. Dette blev imidlertid vanskeliggjort af kommunesammenlægningen og de regionale strukturændringer var præget af arbejdet med oprettelsen af et e-læringsprogram for praktiserende læger samt kurser og temadage for fagpersonale og frivillige i Aalborg og Jammerbugt Kommune. Evalueringsstrategien blev fastlagt, og der blev udviklet et spørgeskema. I 2008 blev hovedparten af opkvalificeringen af de kommunale nøglepersoner og de mange 2-3 dages kurser for nøglepersonerne i hospitalssektoren gennemført. I 2009 blev der gennemført enkelte kurser, afholdt samarbejdsmøder og planlagt afslutningskonference samt databearbejdning af evalueringens spørgeskema. Opkvalificering af personale og frivillige. Der er gennemført en række målrettede uddannelsestilbud til: Personalet i Center for Selvmordsforebyggelse Personalet i den kommunale ældresektor/ældrepleje Personalet i sygehussektoren Den frivillige sektor Praktiserende læger Der er gennemført temadage og konferencer undervejs i projektet. Efter en forlænget projektperiode, blev der afsluttet med en international konference ultimo 2009 Formalisering af samarbejde Der er i tilknytning til projektet nedsat en tværsektorielt sammensat følgegruppe, bestående af repræsentanter fra kommunerne, psykiatrisk og somatisk sygehus, praktiserende læger, embedslægeinstitutionen, ældreråd og frivilligsektoren. Med støtte fra følgegruppen og som følge af styregruppens arbejde blev der i projektperioden udarbejdet og præsenteret forslag til kommunale samarbejdsfora, samarbejdsaftaler og optimering af det eksisterende samarbejde. Netværksdannelse I forbindelse med projektets gennemførelse er der sat fokus på dannelse og fastholdelse af netværk blandt fagpersonale i ældreplejen og sygehussektoren dels i form af erfaringsudvekslingsgrupper (ERFA-grupper), dels gennem tilrettelæggelse af tilbagevendende temadage. De frivillige udgør et meget værdifuldt supplement til den offentlige indsats, hvorfor de er inkorporeret i netværket. 4

5 Milepælene i de knap fire år kan sammenfattes således: 200 personer er opkvalificeret som nøglepersoner i den kommunale sektor (gennemført Kursus I et ugekursus a 30 timers undervisning). 49 kommunale forebyggere, visitatorer og hjemmesygeplejersker har gennemført Kursus II et supplerende ugekursus a 30 timers undervisning. Efterfølgende har de fungeret som undervisere i egen kommune for kollegaer, nyansatte, elever og i enkelte kommuner også for de frivillige. Undervisning af personale (2-3 dage) på flere sygehusafdelinger i hele regionen. Udvikling af e-læringsprogram om i samarbejde med lægeforeningens uddannelsesafdeling. I første omgang var programmet udelukkende tilgængeligt for læger. I foråret 2009 blev det tilgængeligt for alle interesserede. Tværsektorielt samarbejde, især med Jammerbugt Kommune, der har udviklet et kommunalt design på indsatsen og efterfølgende implementeret denne til gavn for ældre og fagpersoner også i fremtiden. (Særskilt evalueringsrapport og projektprotokol: Bilag 22 og Bilag 23). Oprettelsen af en uformel tværsektoriel samarbejdsgruppe i Aalborg med repræsentanter fra det psykiatriske sygehus, det somatiske sygehus og forebyggerne i kommunen. Udsendelse af nyhedsbreve til alle netværkspersoner i hele regionen. 5

6 Organisatorisk baggrund Nødvendigheden af en målrettet selvmordsforebyggelse var allerede på tale i det daværende Nordjyllands Amt. I 2002 søgte og fik man midler fra Referencegruppe til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord 1. Formålet var at udvikle et modelprojekt, der skulle resultere i en strategiplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Nordjyllands Amt. Modelprojektet blev dengang forankret hos Sygehusledelsen i Sygehus Vendsyssel. I april 2004 blev det endeligt besluttet, at implementere størstedelen af den udarbejdede strategi, og samtidig lade opgaven overgå til Nordjyllands Amt. Sygehusledelserne i amtet nedsatte en styregruppe som skulle prioritere elementer fra strategiplanen og gennemføre implementeringen. Der blev udpeget medlemmer til projektgruppen, oprettet arbejds-grupper og udviklet et projektoplæg. Prioriteringen omfattede en målrettet indsats overfor den selvmordstruede i form af tilbud om støttende, afklarende og rådgivende samtaler hos et specialuddannet team, samt en uddannelsesmæssig indsats overfor faggrupper, der er i kontakt med særlige risikogrupper. I løbet af 2005 blev det vedtaget at denne nye strategiplan skulle forankres i Psykiatrien i Nordjyllands Amt, og at planen skulle udbygges til en centermodel. Center for Selvmordsforebyggelse kunne således åbne i lokaler på Aalborg Psykiatriske sygehus 1. januar I 2005 blev der desuden søgt og bevilliget midler fra Velfærdsministeriets Satspuljemidler til en forebyggende indsats målrettet ældre borgere. Projektet startede samtidig med centrets åbning, og er gennemført i perioden 1/ / Sluttidspunkt var i planlagt til 31/ , men blev begrundet strukturelle forhold forlænget med et år. 2 Projektet har organisatorisk været knyttet til Center for Selvmordsforebyggelse, Aalborg Psykiatriske Sygehus, afdeling S, Århus Universitetssygehus, Psykiatrien i Nordjylland. Geografisk indsatsområde Kommunalreformen Figur 1 (Kilde: Danmarks Statistik) 1 Referencegruppen var nedsat af Sundhedsministeriet og Socialministeriet og der blev i perioden gennemført modelprojekter i flere amter. Grupperne videndelte og inspirerede hinanden i netværk på tværs af amterne. 2 Kommunesammenlægningen op til 2007 og strejken blandt sundhedspersonalet i 2008, 6

7 Den 1. januar 2007 overgik Nordjyllands Amt til Region Nordjylland. De daværende 27 kommuner fusionerede til 11. Strukturændringerne, der gav øget arbejdspres i kommunerne og påvirkede beslutningsvejene, udfordrede således projektet massivt i 2006 og Region Nordjylland dækker kvadratkilometer. Pr. 1.januar 2010 var indbyggertallet Indbyggertal i de enkelte kommuner Kommuner efter kommunalreformen Indbyggere Indbyggere pr. km² Brønderslev Kommune Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Jammerbugt Kommune Læsø Kommune Mariagerfjord Kommune Morsø Kommune Rebild Kommune Thisted Kommune Vesthimmerlands Kommune Aalborg Kommune Figur 2 (Kilde: Danmarks Statistik)

8 Baggrund for den nordjyske indsats Generel stigning i selvmord blandt de ældste Som det fremgår af tallene i figur 3 og 4 (herunder), udgør ældre mennesker gruppen med den højeste selvmordsrate i Danmark. Det er især de ældre mænd, som begår selvmord. Ældre mænd fyldt 80 år eller derover har en markant højere selvmordsrate end resten af befolkningen, idet deres selvmordsrate er ca. 5 gange højere end baggrundsbefolkningens. Sammen- lignet med de yngre menneskers selvmordshandlinger, udføres de ældre menneskers selvmordshandlinger desuden med en betydelig højere selvmordsintention. Konkret ud-møntes dette i anvendelse voldsommere selvmordsmetoder. Selvmordsrate per 100,000 for mænd i Danmark, Figur 2. (Kilde: Danmarks Statistik, beregning: Annette Erlangsen) Selvmordsrate per 100,000 for kvinder i Danmark, Figur 3. (Kilde: Danmarks Statistik, beregning: Annette Erlangsen) 8

9 Aldersbetingede årsagsfaktorer og forebyggelse Siden midten af 1980erne e har der været et generelt fald i selvmordshyppigheden i Danmark. Dette gælder dog ikke for de ældste ældre over 80 år. Velkendte aldersbetingede belastninger for de ældste Figur 4. Selvmordshandlinger blandt ældre mennesker er en yderst kompleks størrelse. I forhold til yngre mennesker er der langt flere forskellige årsagsfaktorer, der spiller ind. En forebyggende indsats skal derfor tage udgangspunkt i de forskellige årsagsfaktorer og ydes på forskellige niveauer fra det samfundsmæssige og institutionelle nelle niveau til det individuelle niveau. Belastningsgrad i Region Nordjylland Optællingen i figur 5 viser antallet af selvmord blandt ældre og gamle i de enkelte regioner. Antal selvmord fordelt på region, alder, køn i perioden Alders Køn Region Selvmord Alders Køn Region Selvmord -gruppe gruppe år Mænd Hovedstaden Mænd Hovedstaden 161 Sjælland 172 Sjælland Syddanmark 219 Syddanmark 131 Midtjylland 160 Midtjylland 78 Nordjylland 65 Nordjylland år Kvinder Hovedstaden Kvinder Hovedstaden 96 Sjælland 64 Sjælland Syddanmark 97 Syddanmark 48 Midtjylland 70 Midtjylland 33 Nordjylland 39 Nordjylland Figur 5. (Kilde: Danmarks Statistik) 9

10 Grafikken i figur 6 gør det muligt at sammenligne regionernes belastningsgrad. De sammenlignelige rater er opnået ved at bearbejde antal selvmord på baggrund af befolkningsunderlaget (Beregning: seniorforsker Annette Erlangsen, Ph.d. (registerforskning ved Århus Universitet). I samtlige regioner er antallet af selvmord blandt ældre størst blandt de + 80 årige, og med overhyppighed blandt mænd. Region Nordjylland har en høj selvmordsrate for de ældste og de gamle mænd over 80 år. Region Hovedstaden og Region Sjælland ligger højest her, mens Region Midtjylland ligger lavest. Suicide rates per 100,000 by region, Men aged Men aged 80+ Women aged Women aged Figur 6 (Kilde: Danmarks Statistik, beregning: Annette Erlangsen) 10

11 Overordnet målsætning og handlingsplan Det overordnede formål med projektet er at reducere antallet af selvmord og selvmordsforsøg blandt ældre i Region Nordjylland. I projektet fremhæves følgende områder som vitale i den forebyggende indsats: Opkvalificering af fagpersoner Etablering af tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Etablering af netværk Primære målgruppe og fokus Ældre mennesker over 65 år, som er kendetegnet ved: Sociale belastninger og tab af ægtefælle og børn, der kan føre til forskellige former for ensomhed Uopdaget eller ikke adækvat behandlet depression Somatiske lidelser og funktionsnedsættelser Svækket handleevne og få personlige ressourcer Hvert tredje selvmord i Danmark begås af denne aldersgruppe Som grundlæggende elementer i støtten fokuseres der på: at fysiske og psykiske sygdomme identificeres, så relevant behandling kan iværksættes at det ældre menneske oplever, at alderdommen er en værdifuld fase i livet at primærkommunale medarbejdere er kvalificerede til at varetage opgaven Målrettet kvalificering Fagpersoner, der har kontakt med ældre mennesker kvalificeres til at kunne afdække tidlige tegn på mistrivsel, og til at reagere på mistanken før der opstå en egentlig selvmordsrisiko. Efteruddannelsen af fagpersoner har til hensigt at give dem: Teoretisk viden om symptomer på begyndende demens og sammenhængen med selvmord Teoretisk viden om symptomer på depression, maskeret depression, alkoholmisbrug og selvmordsadfærd Aktuel viden om, hvilke tilbud, der er tilgængelige Undervisning på flere niveauer I sammenhæng med projektet blev der udviklet e-læringsundervisning kombineret med traditionel undervisning for derigennem at skabe bedre muligheder for en opdateret og tilgængelig viden om emnet. Den faglige del af undervisningen blev knyttet sammen med den eksisterende forebyggende indsats mod selvmord. Der holdes åbne informationsmøder for alle potentielle aktører: personalegrupper, frivillige, præster m.fl. 11

12 Fagpersoner, der foretager forebyggende hjemmebesøg, bliver kvalificeret til at varetage opgaven ved hjælp af kurser og e-læring. De praktiserende læger får tilbud om efteruddannelse og et e-læringsprogram, som er udarbejdet i samarbejde med praksiskonsulent. E-læringsdelen af projektet omfatter udvikling af læringsprogrammer til kompetenceudvikling af medarbejdere med kontakt til ældre, introduktion til IT-anvendelse og adgang til elektronisk lagret information, vejledningsmateriale, casebeskrivelser mv. Faglige netværk Forebyggelsen af selvmord blandt ældre er tilrettelagt således, at støtten til ældre styrkes ved: at støtte hjælperne i det faglige og frivillige netværk. faglig opkvalificering, vejledning, formaliseret samarbejde og etablering af tværfaglige og tværsektorielle netværk. etablering af hjælp til selvmordstruede ældre efter det støttende og ledsagende princip, således at den pågældende ældre ikke slippes, før en anden tager over. 12

13 Opkvalificering af fagpersoner Delmål I Sundhedsstyrelsens anbefalinger Både i 2004 og i 2007 anbefaler sundhedsstyrelsen, at der bør udpeges og uddannes et korps af nøglepersoner i alle kommuner, på alle plejehjem og i alle sygehusafdelinger 3. Nøglepersoner udpeges af den overordnede leder men det bør ske i samarbejde med den udpegede, idet motivation og interesse er en forudsætning for stabile og motiverede nøglepersoner. Er der i forvejen udpeget nøglepersoner til det generelle selvmordsforebyggende arbejde, kan det være hensigtsmæssigt at opkvalificere disse nøglepersoner yderligere. Minimum 2 personer i samtlige sektorer, der har kontakt med ældre mennesker over 65 år, bør udpeges som nøglepersoner. Nøglepersoner skal have en koordinerende og vejledende funktion, både i forhold til de selvmordstruede personer og til det personale, der skal håndtere ældre menneskers selvmordsadfærd i hverdagen. Det er derfor nødvendigt, at nøglepersonerne får en specifik og målrettet opkvalificering. Det støttende og ledsagende princip Indholdet i projektets opkvalificering følger sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der uddannes et korps af nøglepersoner, der til hver en tid er i stand til at vurdere det ældre medmenneske i forhold til en evt. selvmordsrisiko, Desuden skal nøglepersonerne være i stand til at give støtte, rådgive og supervisere kollegaer, samt have det fornødne kendskab til de hjælpemuligheder, der findes i forhold til selvmordstruede ældre mennesker. Enhver nøgleperson skal vide, at når et ældre menneske har været indlagt uanset om det er på en somatisk eller en psykiatrisk afdeling - så sker der flere selvmord i de første uger efter udskrivelse fra hospitalet, end der sker under indlæggelsen. Ligesom trusler om selvmord aldrig må negligeres. Derfor er en af grundstenene i det opkvalificerende arbejde, at alle fagpersoner kender til det støttende og ledsagende princip, der betyder, at ingen selvmordstruet person må slippes, før en anden fagperson har taget over. Nøglepersonens opgaver: At sikre opkvalificering af social- og sundhedspersonalet og de frivilliges viden om selvmord hos ældre, risikofaktorer ved selvmordsadfærd samt at udvikle deres evne til at kommunikere med ældre herom. At få etableret en kommunal samarbejdsform med eksterne samarbejdspartnere om en fælles støttende og behandlende indsats overfor selvmordstruede ældre og ældre i risikogruppen. At udarbejde en oversigt over kommunens tilbud til ældre i risikogruppen. 3 Sundhedsstyrelsen: Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale. 1. Oplæg udkom i 2004, Genoptrykt efter revidering i

14 Uddannelse af nøglepersoner Fagpersoner skal gennemføre et 30 timers grundkursus - Kursus I, der kvalificerer dem til at fungere som nøglepersoner. Kurserne foregår på tværs af kommuner, afdelinger/arbejdssted, faggrupper og jobfunktion. Indholdet i Kursus I er generel basisviden målrettet alle faggrupper og jobfunktioner Undervisningens form og indhold er tilrettelagt på baggrund af erfaringer fra Vejle Amt hvor kurset er gennemprøvet og evalueret. 4 Kursus I - Kursusplan Grundkurset afvikles som et 30 timers uge-kursus og omfatter følgende elementer: Selvmordsvurdering og risiko, selvmordsprocessen, holdningsbevidsthed. Kriser og krisehåndtering, herunder ensomhed og forskellige mestringsstrategier. Depression og især atypiske aldersbetingede depressionssymptomer. Den vanskelige og tunge udrednings-samtale. Efterladt efter selvmord. Mandag: Faktuel viden og definitioner. Belastningsfaktorer, der kan føre til, at ældre mennesker kan udvikle mistrivsel og selvmordsadfærd. Holdningsbevidsthed i forhold til ældre mennesker og deres selvmordshandlinger. Det støttende og ledsagende princip Tirsdag: Krisereaktion og krisehåndtering. Herunder redskaber til brug i den vanskelige samtale om temaer som eksistentiel ensomhed, tab af værdighed, dødsønsker og selvmordstanker Onsdag: Ældre mennesker og depression, årsager og belastninger og de særlige karakteristika. Forskel på krise, demens og depression Torsdag: Selvmordsproccessen, adfærd og kommunikation og mødet med den gnavne, afvisende måske selvmordstruede ældre mand samt introduktion til supervisionsredskabet det reflekterende team. Fredag: At møde efterladte efter selvmord egenomsorg og kollegaomsorg samt overvejelser om tværfagligt samarbejde og hvorledes gribe det an? 4 Oudshoorn & Fleischer 2002, Holler, Fleischer og Oudshoorn

15 Metodevalg - Kursus I Der er udarbejdet kursusmateriale på Power Point til hvert undervisningstema. Papirkopi udleveres i forbindelse med undervisningen på kurset. 5 Undervisningen har lagt vægt på at styrke kommunikationen med borgeren, og der har været særligt fokus på at træne samtaler om tunge temaer med potentielt suicidale personer (Torsdagens tema). I læringssituationen er der benyttet autentisk rollespil, med en skuespiller, der tæt på virkeligheden har kunnet give kursisterne modspil som en afvisende, måske depressiv mand. Efterfølgende har skuespilleren i samarbejde med projektlederen givet kursisterne feedback på deres kommunikation timers kursus forudsætter, at de undervisningsansvarlige og underviserne i særdeleshed bruger aktiverende og involverende pædagogik. Traditionel undervisning benyttes derfor kun i mindre grad og altid i vekselvirkning med gruppearbejde, film samt reflekterende og aktiverende dialogbaseret undervisning. Kursus II, suppleringskursus De uddannede nøglepersoner tilbydes et 30 timers supplerende kursus: Kursus II. Formålet med dette supplerende kursus er at klæde nøglepersonerne på til at undervise kollegaer, nyansatte og elever. Kursus II udbydes ligeledes på tværs af kommunegrænser m.v. Men, mens indholdet i grundkursus I er basisviden og målrettet alle faggrupper og jobfunktioner, tilpasses suppleringskursets indhold til deltagernes behov og involverer desuden materialet fra grundkurset. Kursusplan sendes ud før kursusstart. Elektronisk materiale udleveres på kurset. Forudgående krav til deltagerne på kursus II er bl.a. kendskab til brug af Word i Microsoft Officepakken. Kendskab til brug af PowerPoint ikke er en forudsætning. Deltagerne medbringer selv en bærbar computer og USB stik. Der kræves ej heller forudgående undervisningserfaring. Kursus II - Kursusplan: På Kursus II (bilag 11) skal deltagerne bl.a. arbejde med at udvikle og tilrettelægge egne 3 timers kursusmoduler, hvor indholdet tilgodeser kommende kursisters behov. Alle deltagere får udleveret en elektronisk matrix i PowerPoint samt materialet fra grundkurset. Undervejs skal de ligeledes producere deres eget elektroniske undervisningsmateriale til det korte kursusmodul og gennemføre en prøveundervisning. 5 Bilag 10 og 11: Kursusprogram og Bilag 12: eksempel på udleveret PowerPoint-materiale. 6 Skuespilleren kan ses i aktion som borger/patient på vælg Karrierer og kurser Uddannelse - e-læringsportalen - Kliniske kurser : 15

16 Indholdet i det pædagogiske kursus II kan kort opdeles i 6 faser. Metoden er udviklet af projetktteamet bag modelprojektet i Vejle Amt ( ), og specifikt målrettet undervisning i det selvmordsforebyggende og opkvalificerende arbejde. Fase 1. Indledende får nøglepersonerne en kort introduktion til de pædagogiske principper og metoder. De skal bl.a. overveje to vigtige punkter: Hvem vil jeg undervise? Hvad skal deltagerne vide noget om efter mit kursus?. Udgangspunktet er her, at deres jobfunktioner og målgrupper på kursusmodulet er forskellige og derfor kræver noget forskelligt af undervisningen, fx skal en visitator, have andre former for viden med hjem end hjemmesygeplejersken eller de forebyggende medarbejdere. Undervejs træner de i at bruge aktiverende metode, og lærer bl.a. om (pædagogisk) hensigtsmæssig brug af PowerPoint i undervisning (anbefales max 10 PowerPoint slides pr. times oplæg). Fase 2. På dag to skal deltagerne i gang med elektronikken. PowerPoint-præsentationer fra første dag overføres til deres USB-stik, de instrueres i den grundlæggende brug af PowerPoint, og i hvordan man beholde data på sit USB-stik og gemmer en kopi på skrivebordet, så det er nemt finde sit materiale. Alle kan faktisk ikke disse ret basale ting. Herefter udleveres alle PowerPoint -præsentationer fra de 30 timers undervisning på Kursus I. Hver deltager har ca. 250 dias som de frit kan vælge mellem, når de skal planlægge deres eget kursusoplæg. Fase 3. Derefter arbejder hver enkelt deltager med at udvikle sine 'egne' præsentationer, således de er skræddersyet til deltagerens egen specifikke undervisning. Hermed er materialet tilegnet den enkelte kursist. Det er interessant, at deltagerne stort set vælger de samme PowerPoint slides og indenfor samme kerneområder (definitioner, holdninger, selvmordsprocessen og kommunikation om f.eks. ensomhed). Fase 4. Hver enkelt kursist skal levere en prøveundervisning på ca. ½ time, på baggrund af det valgte materiale. Bilag 13 kursistoplæg/ prøveundervisning. Fase 5. Efter sessionen med prøveundervisning får kursisten feedback, dels på den pædagogiske fremlæggelse, dels på fremlæggelsen af det teoretiske indhold. (Hvad er godt, hvad kan gøres endnu bedre, og hvor kan de risikere at komme ud på dybt vand - risikere at miste overblikket og/eller få en fra målgruppen til at gå i stykker - reagerer følelsesmæssigt, f.eks. fordi vedkommende selv er efterladt efter selvmord, eller selv har forsøg at tage sit eget liv. Fase 6. Når nøglepersonerne i løbet af kursusuge II, har fået planlagt det 3 timers kursusmodul til brug i deres egen kommune, kan de gøre brug af projektlederens tilbud som fluen på væggen forudsat de planlægger tidspunktet for deres første undervisning i et samarbejde med projektlederen. (Hermed bibringes hver enkelt nøgleperson også erfaring i at tilrettelægge, koordinere, planlægge og afholde en undervisningssession). 16

17 Antal uddannede nøglepersoner i Region Nordjylland 200 personer (nøglepersoner) har gennemført Kursus I et grundkursus på 30 timer. 49 personer har desuden gennemført Kursus II - et supplerende kursus på 30 timer for deltager med gennemført Kursus I, der skal undervise kollegaer m.fl. De 49 nøglepersoner har gennemført flere introduktionskurser af 3 timers varighed. Ved mail-forespørgsel til nøglepersoner og uddannelsesansvarlige i de forskellige kommuner er det oplyst, at der er gennemført minimum 50 forløb. Der mangler dog fortsat svar fra nogle af de adspurgte. Enkelte nøglepersoner har endnu ikke har fået mulighed for at undervise. En del nøglepersoner har undervist 1-2 gange. Enkelte i bl.a. Jammerbugt Kommune har undervist mere end 5 gange siden deres uddannelse på Kursus II. Begrundelse for valgte design Udvikling af kursusdesignet for de kommunale fagpersoners opkvalificering indenfor selvmordsforebyggelse bygger på den kendsgerning, at det ikke ser ud til at konventionel teoretisk og faktabaseret opkvalificering forbedrer den enkeltes selvmordsforebyggende kompetencer på lang sigt hverken de teoretiske, de fagspecifikke eller de personlige. Forskning og evalueringsrapporter viser endvidere, at effekten af en primær teoretisk opkvalificering måske ikke holder over tid. Dog er der usikkerhed om baggrunden. Men det kan generelt påvises, at effekten af en opkvalificerende indsats forbedres markant såfremt fagpersoner får mulighed for at videreformidle og anvende den nyerhvervede viden - især umiddelbart efter et kursusforløb. Personalet i Center for Selvmordsforebyggelse Det har været projektets mål og intention, at behandlingspersonalet ved Center for Selvmordsforebyggelse efter projektperioden skal kunne varetage og vedligeholde undervisningen i det selvmordsforebyggende arbejde, både i forhold til den kommunale sektor og sygehussektoren. Det har undervejs vist sig at være hensigtsmæssigt, at centrets behandlingspersonale også kan varetage opkvalificeringen af læger, psykologer, præster med flere. Det har derimod ikke været hensigten, at centrets behandlingspersonale skal kunne varetage opkvalificeringen af den frivillige sektor. Behandlerne ved Center for Selvmordsforebyggelse har fået mulighed til at deltage i et forløb bestående af 2 x 30 timers uddannelse for nøglepersoner i den kommunale sektor (Kurserne I og II). Dermed er behandlingspersonalet opkvalificeret i forhold til nyeste forskningsmæssige viden og har samtidig haft mulighed for at møde fremtidige samarbejdspartnere i den kommunale sektor og deres praksisfelt. 17

18 Nøglepersoner i den kommunale sektor Enkelte kommuner - Jammerbugt, Frederikshavn og delvis Aalborg - har været interesseret i at indgå et tværsektorielt samarbejde med Center for Selvmordsforebyggelse. I disse kommuner har der været tilrettelagt kurser af de uddannelsesansvarlige i de kommunale ældresektorer. Disse kommuner har indgået i et ligeværdigt samarbejde med Forebyggelsescentret i Region Nordjylland, og de har fået uddannet et korps af nøglepersoner med særligt kendskab til selvmordsproblematikken hos ældre mennesker. Dette korps udgør en støttefunktion for selvmordstruede ældre mennesker, ligesom det uddanner frontpersonalet, dvs. social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og det øvrige sundhedsfaglige personale ansat i det kommunale plejecenter samt i vis grad også de frivillige i kommunen. Kommunerne i den nuværende Region Nordjylland, har på grund af kommune sammenlægningen var yderst pressede og ikke alle har følt de havde de fornødne ressourcer til at indgå i et ligeværdigt samarbejde med projektlederen fra Center for Selvmordsforebyggelse. Disse kommuner fik derfor tilbud om at kunne tilmelde fagpersoner til de opkvalificerende kurser, som Centret planlagde og gennemførte i psykiatriens lokaler i Aalborg. Der blev således løbende sendt invitation med program og nye kursusdatoer til samtlige ældrechefer, samtlige ledere for myndighedsafdelingerne, samtlige ledere for forebyggerne og til lederne for visitationsafdelingen i de enkelte kommuner. I løbet af projektets sidste år fik også lederne for de kommunale plejecentre og plejehjem en invitation, ligesom invitationen også blev sendt til distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien. Antal dage fordelt på Kursus I og Kursus II 30 Kurser afholdt i Region Nordjylland (for kommunerne fordelt på kursus I og II og år) Antal dage Kursus I 2007 Kursus I 2008 Kursus I 2009 Kursus II 2007 Kursus II 2008 Kursus II Figur 7 18

19 Nøglepersonerne i sygehussektoren I forebyggelse selvmord og forsøg på selvmord hos ældre mennesker er en tidlig opsporing af fysiske og psykiske problemer af afgørende betydning. Det er derfor nødvendigt at sygehuspersonalet har nok viden om sammenhænge i selvmordsprocessen og om risikovurdering til at kunne gribe ind. Men det er også en forudsætning at man får etableret et formaliseret samarbejde med hjemmeplejen. Nøglepersoner i sygehussektoren er efter ganske få timers opkvalificerende kursus (2 dage = 15 timer) + eventuelle opfølgningsdage i stand til: At kunne håndtere den vanskelige samtale om tunge temaer som selvmordstanker, selvmordsadfærd og dødsønsker uden at være bange for at sige noget forkert. At være ressourceperson i forhold til arbejdet med forebyggelse af selvmord blandt de ældre patienter på afdelingsniveau. Sammen med afdelingssygeplejersken at uddanne afsnittets sygeplejepersonale, studerende og elever inden for selvmordsforebyggelse generelt, og til specifikt at varetage de ældres behov. At sikre opkvalificeringen af nyansatte i basale færdigheder som risikovurdering og kommunikation med den selvmordstruede og videregive informationer om relevante visiteringsmuligheder efter udskrivelsen. At kunne udarbejde specifikke handlingsplaner for afdelingens personale, således at enhver ansat i afdelingen ved, hvorledes de skal handle i tilfælde af selvmord i afdelingen. Handlingsplanen er så detaljeret, at der drages omsorg for alle implicerede fra vagthavende læge til personen, der fandt den afdøde og til pårørende. Uddannelsen af nøglepersoner på hospitalsafdelinger er en af Center for Selvmordsforebyggelsens opgaver og ligger for så vidt uden for projektets kerneområde. Dog har det vist sig hensigtsmæssigt at fokusere på de særlige vilkår, der er til stede, når sygehusafdelingens personale har ældre over 65 år indlagt. Ældre mennesker, der taler om døden som et naturligt vilkår, kan f.eks. komme til at aktivere personalets dødsangst. Der er udarbejdet to grundprogrammer et til brug for personalet i det somatiske sygehus (Bilag 8). Og et andet for psykiatriens personale (Bilag 7 og 9). 19

20 I 2009 blev der gennemført en række kurser indenfor de to grundprogrammer, hvor interesserede kunne deltage uanset hvilken arbejdsplads de havde i sundhedssektoren. Antal dage fordelt på dagkurser afholdt på sygehusene 10 Kurser afholdt i Region Nordjylland (for sygehusene fordelt på år) 9 Antal dage Kursus Brønderslev 2006 Kursus Hjørring 2007 Kursus Brønderslev 2007 Kursus Aalborg 2008 Kursus Thisted/Mors 2009 Kursus Aalborg 2009 Kursus Hjørring Figur 8 Den frivillige sektor Det er ofte de frivillige, der udgør det primære netværk til ressourcesvage ældre. De har derfor også fået tilbudt viden om selvmordsforebyggelse og kendskab til risikofaktor. De frivillige repræsenterer en stor bredde, og der er udviklet og afholdt særligt tilrettelagte kurser for denne målgruppe. I Aalborg er kurserne gennemført ved et formaliseret samarbejde med Huset for de frivillige. 7 I Jammerbugt Kommune har der været et tæt samarbejde mellem Frivillighuset i Jammerbugt og dermed hele den frivillige sektor og de kommunale fagpersoner. Dette er et eksempel på et optimalt gennemført opkvalificerende forløb med ældre menneskers trivsel som det centrale omdrejningspunkt. Der har været tilrettelagt temadage, hvor de frivillige blev inviteret af Frivillighuset, og hvor flere af de uddannede nøglepersoner (i Jammerbugt Kommune kaldet koordinatorer) har stået for undervisning, foredrag, workshop og dialoger (Bilag 16 og 21). Der er etableret et samarbejde, således at de frivillige hjælpere og de kommunale ansatte kender hinanden og kan tage kontakt direkte, såfremt der opstår et akut behov for hurtig indsats. Uddannelsesafdelingen i Jammerbugt Kommune har desuden udarbejdet en folder med 7 Dagskursus: Bilag 14, Suppleringskursus: Bilag 15 20

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten

Læs mere

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen

Læs mere

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen Selvmordsforebyggelse blandt ældre mennesker opsporing og intervention v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, AUH Den tredje alder hva nu? Konference

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse

Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse Projektets titel Institutionen og evt. afdeling Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse Uddannelses-, Udviklings- og Forskningsafdelingen (UUF) Ekspertisecentret, Oringe Færgegårdsvej 15 4760 Vordingborg

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret?

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret? Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: Selvmord og selvmordsforsøg under indlæggelse og er anbefalingerne i rapporten implementeret? Sundhedsstyrelsen, august 2008 Er ledelsen

Læs mere

Lad det gro Forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord

Lad det gro Forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Lad det gro Forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior

Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior December 2013 Indhold 1. Sammenfatning... 3 2. Baggrund for evalueringen... 5 3. Fremgangsmåde for evalueringen... 6 4. Kompetenceudviklingsprojektets

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse

Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Godkendt af Den Administrative Styregruppe for sundhedsaftaler den 08 12 2010 1 Kommissorium for Kontaktudvalg på de Psykiatriske sygehuse Nedsættelse

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015 Projektkommissorium A. Familieorienteret 30-06-2015 B. Projektbeskrivelse Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen er der afsat 56 mio. kr. i perioden

Læs mere

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Artikel til "Dråben" 2012 Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Der har aldrig været transplanteret

Læs mere

Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper

Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Cand.scient. Agnieszka Konieczna Cand.mag. Bo Andersen Ejdesgaard 1 Formål At belyse hvilke holdninger udvalgte faggrupper havde til

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn

Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn National Konference om selvmordsforebyggelse, 1. november, 2005, Odense Projektforsker Jan-Henrik Winsløv, cand., psych. Center for Gerontopsykologi

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 2: Projektbeskrivelsesskema En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser 1. Projektets titel: Projekt Hånd i hånd - parallelle gruppeforløb til børn/unge og

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Adresse: Rådmandsengen 1A, 4700 Næstved Kontakt i afsnittet: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Hanne

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Professionalisering af frivilligt socialt og selvmordsforebyggende arbejde med ældre mænd i den landsdækkende ældreorganisation OK Klubberne.

Professionalisering af frivilligt socialt og selvmordsforebyggende arbejde med ældre mænd i den landsdækkende ældreorganisation OK Klubberne. Projektets titel Institutionen og evt. afdeling Projektleder og kontaktperson Projektmedarbejdere Professionalisering af frivilligt socialt og selvmordsforebyggende arbejde med ældre mænd i den landsdækkende

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde Kursusbeskrivelse Oktober 2006 Revideret Juli 2008 Indholdsfortegnelse Kursusbeskrivelse...1 Indholdsfortegnelse...2 LAS III...3 Placering i hoveduddannelsen...3

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet. Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør

Læs mere

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017 Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering i Odder er en del af s Ældreservice. I kommunens ældreservice indgår to plejecentre Stenslund og Bronzealdervej, hjemmeplejen

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Beskrivelse af projekt

Beskrivelse af projekt Formålet er: Beskrivelse af projekt SELVFO-FYN Behandlingskæde og klinik for selvmordstruede børn og unge på Fyn en kvalificering og serviceforøgelse vedrørende selvmordsforebyggelse til samtlige fynske

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

www.dsr.dk/hovedstaden 1

www.dsr.dk/hovedstaden 1 DSR Kreds Hovedstadens AMiRstrategi Revideret version vedtaget af kredsbestyrelsen maj 2010 Indledning I kredsens arbejde med at medvirke til at forbedre sygeplejerskernes arbejdsmiljø er et godt og tæt

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA Kampagne og analyse 23. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA gennemførte i perioden fra den 7. til den 16. september en medlemsundersøgelse blandt de medlemmer, som er tilmeldt

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Rødovre Kommunes projektbeskrivelse. - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Rødovre Kommunes projektbeskrivelse. - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Revideret projektbeskrivelse januar 2012 Rødovre Kommunes projektbeskrivelse - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Rødovre Kommune har på baggrund af

Læs mere

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Socialstyrelsen har fra efteråret 2013 brug for 2-3 indsatskommuner, der ønsker at medvirke i afprøvning og evaluering af en række metoder og

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Kompetenceudviklings konference Nordjylland. D. 13. sept.2006

Kompetenceudviklings konference Nordjylland. D. 13. sept.2006 Kompetenceudviklings konference Nordjylland. D. 13. sept.2006 Kompetenceudvikling Projekterne jeg kort vil skitsere: A ) Uddannelsesafklaring i ældreområdet i Morsø Kommune, og kompetenceudvikling i ældreområdet

Læs mere

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Rehabiliteringskonference Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Titel Kompetenceudvikling og vidensdeling i forhold til rehabilitering af borgere med apopleksi og håndtering af overgangen

Læs mere