Revideret; WHY familiefokuseret sygepleje? Illness is a family affair (Wright & Leahey, 2013) Patienten som en del af familien

Transkript

1 Revideret; WHY familiefokuseret sygepleje? Illness is a family affair (Wright & Leahey, 2013) Patienten som en del af familien Vores grundlæggende antagelse er: At intet menneske er en øde ø. Ved sygdom vil alle der har en relation til patienten blive påvirket i mere eller mindre grad. De nære pårørende er en ressource men det kræver målrettet sygepleje at få italesat ressourcer og problemstillinger for alle de implicerede parter. Sygepleje udøves i et relationelt forhold mellem patienten, sygeplejersken og familien. Alle parter influerer på hinanden i et gensidigt samspil. Så ud fra et systemteoretisk perspektiv kan man se familien som et system der gensidigt påvirker hinanden, hvor alle hændelser medfører reaktioner fra de øvrige familiemedlemmer og viseversa (Østergaard et al 2014 s. 341). Som Kari Martinsen udtrykker det: I omsorgen er forholdet mellem menneskets det væsentligste. Menneskets væsenstræk er at det er til for andres skyld for sin egen skyld. Pointen er her at omsorg altid forudsætter andre. Endvidere at jeg aldrig kan forstå mig selv eller realisere mig selv alene eller uafhængigt af andre (Martinsen 1989, s.69). Og som Løgstrup udtrykker det: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd (Løgstrup 1991 s.25) Generel efterspørgsel Generelt er der en efterspørgsel på et paradigmeskifte mod pårørendeinddragelse. Både Danske Regioner (2013), WHO (2012), forskning (Årestedt, 2014; Delmar, 2013) og befolkningen (Den usynlige ægtefælle, 2013; Jungdal & Pedersen, 2013) har i de seneste år sat fokus på vigtigheden af og behovet for; både større patientinddragelse og på at pårørende også bør få en større rolle i specielt alvorlige kroniske sygdomsforløb (Mattila, 2009). Sygeplejersker ønsker kompetenceudvikling Samtidig er der studier der viser at de sundhedsprofessionelle oplever at de ikke har tid eller ikke føler sig kompetente til at inddrage patienten og dennes nærmeste (Bell, 2013; Saveman, 2010). Familiefokuserede sundhedsfremmende samtaler jf. Calgary Modellerne har i flere tilfælde vist sig som et brugbart redskab for at imødekomme disse fordringer (Voltelen, 2016; Duhamel, 2007; Benzein, 2008) både fra de sundhedsprofessionelles perspektiv (Dorell,2016; St John,2009) og fra patienternes og deres pårørende (Benzein, 2015). Ved at uddanne de sundhedsprofessionelle i tilgangen opnår de både en bedre indsigt i familiernes udfordringer hvorved de nemmere kan skræddersy den support patient og familierne har brug for og en anderledes relation der understøtter kommunikationen mellem alle implicerede parter hvilket medfører en øget følelse af at kunne håndtere de aktuelle udfordringer i forbindelse med sygdom blandt

2 familierne og en større arbejdsglæde mellem de sundhedsprofessionelle (Voltelen, 2016; Voltelen & Bjerre 2018; Dorell, 2016; Goudreau, 2006; St John, 2009). Samfundsmæssigt perspektiv Alvorlig sygdom i familien viser sig at have en afsmittende effekt på de nærmeste, de bliver mere syge og oplever nedsat livskvalitet hvilket skaber en øget belastning på samfundsøkonomien og befolkningens velbefindende (Kang et al, 2011). Med det stigende antal kortere indlæggelser og den stramme økonomi i sundhedsvæsenet bliver de pårørende set som en ressource, men sygeplejerskerne skal være med til at yde den tilstrækkelige støtte til de nye opgaver som de pårørende står over for (Danske Regioner, 2013) Anderledes profilering af uddannelsen Som led i en strategi om at rekruttere så mange studerende som muligt ved at skabe en profil der appellerer til de unge fordi de kan se relevansen umiddelbart da alle er en del af en familie og de fleste har selv oplevet hvad skælsættende hændelser gør ved alle i familien. Årestedt, L., Persson, C., & Benzein, E. (2014). Living as a family in the midst of chronic illness. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 28(1), Bell, J. M. (2013). Family Nursing Is More Than Family Centered Care. Journal of Family Nursing, 19(4), Benzein, E. G., Hagberg, M., & Saveman, B. I. (2008). 'Being appropriately unusual': a challenge for nurses in health-promoting conversations with families. Nursing Inquiry, 15(2), Benzein, E., Olin, C., & Persson, C. (2015). You put it all together: families' evaluation of participating in family health conversations. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 29(1) Danske Regioner artner Delmar, C. (2013). Beyond the drive to satisfy needs: in the context of health care. Medicine, Health Care and Philosophy, 16(2), Dorell, Å, Östlund, U., & Sundin, K. (2016). Nurses perspective of conducting family conversation. International Journal of Qualitative Studies on Health & Well-Being, 11, Duhamel, F., Dupuis, F., Reidy, M., & Nadon, N. (2007). A qualitative evaluation of a family nursing intervention. Clinical Nurse Specialist CNS, 21(1), Goudreau, J., Duhamel, F., & Ricard, N. (2006). The Impact of a Family Systems Nursing Educational Program on the Practice of Psychiatric Nurses: A Pilot Study. Journal of Family Nursing, 12(3), Jungdal, A., & Pedersen, B. D. (2013). Pårørende til patienter med brystkræft ønsker at blive set, hørt og medinddraget. Sygeplejersken, 10,

3 Kang, X, Li, Z, & Nolan, MT Informal caregivers' experiences of caring for patients with chronic heart failure: systematic review and metasynthesis of qualitative studies. The Journal of cardiovascular nursing, 26, Mattila, E., Leino, K., Paavilainen, E., & Aastedt-Kurki, P. (2009). Nursing intervention studies on patients and family members: a systematic literature review. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 23(3), Saveman, B. (2010). Family nursing research for practice: The Swedish perspective. Journal of Family Nursing, 16(1), St John, W., & Flowers, K. (2009). Working with families: from theory to clinical nursing practice. Collegian, 16(3), Den usynlige ægtefælle. (2013). Klinisk Sygepleje, 31(4), sundhedsprofessionelle. 1 udg. København, Samfundslitteratur Voltelen, B., Konradsen, H., & Østergaard, B. (2015). Practicing family nursing therapeutic conversations in Heart Failure Outpatient Clinics: Nurses experiences. Journal of Family Nursing, World Health Organization. (2012). Health and social care systems. Retrieved from Wright, L., & Leahey, M. (2013). Nurses and families: a guide to family assessment and intervention (6th. ed.). Philadelphia, PA.: F. A. Davis. Progression af Familiesygepleje på sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 1. Semester Studieleder byder nye studerende velkommen 1. dag og fortæller om familiesygepleje som kendetegn i Vejle. Desuden argumenteres der for WHY familiesygepleje. På første semester er der fokus på patientperspektivet. Familiesygepleje som begreb og arbejdsmetode Hele modellen præsenteres kort (2 lektioner) Hvad er familiesygepleje, hvorfor er familiesygepleje relevant at arbejde med og hvordan arbejder man familieorienteret i sin sygepleje. Hvad er sygdomsopfattelser i familien og hvilken betydning har disse opfattelser for familien. Østergaard, B., Pedersen K., Voltelen B. Familiesygepleje. I: Danbjørn D., Tvistholm N., (red.) (2014) Patient. Grundbog i sygepleje. Munksgaard, Danmark. s

4 sundhedsprofessionelle. 1 udg. København, Samfundslitteratur kap 5 s Supplerende litteratur: Wright, L, Bell, J, (2009). Beliefs and Illness. A Model for Healing. Canada. Kapitel 2, s (Understanding beliefs). INDSCANNES De studerende arbejde med individuel øvelse om beliefs. En kategori 2 aktivitet. Hvornår er man sund i min familie? Hvornår er man syg i min familie? Hvad er et godt liv i min familie? De studerende arbejde i klynger udlede fællestræk mønstre forskelle fra de studerendes individuelle øvelser. Evt. lave en lille video, der præsenteres for medstuderende og underviser. 2. Semester Fokus på Genogram. Family Assesment. De studerende lærer at vurdere familiers strukturer, funktion(er) og ressourcer. De studerende interviewer en medstuderende og udarbejder et genogram på baggrund af interviewet. En lille øvelse to og to. Fokus på familiesygepleje, når der er apopleksi i familien. Wilma Schroeder (2013). How to draw a genogram. [online] accessed: 10. januar, 2016 (varighed: 14.03) Konradsen og Østergaard (2016). Metoder til dataindsamling. I: Østergaard m.fl (2016). Familiesygepleje. Munksgaard. København, s sundhedsprofessionelle. 1 udg. København, Samfundslitteratur kap 1 s Evt. som supplerende litteratur: Company, Philadelphia. Edition 6. s (Genogram) INDSCANNES Kirkevold M (2016). Apopleksi i familien. I: Østergaard m.fl (2016). Familiesygepleje. Munksgaard. København, s

5 3. Semester Familien i sundhedsvæsnet. Forståelse af familien som et system. Hvorfor pårørendeinddragelse set fra et samfundsperspektiv. Børn, psykisk syge og sårbare grupper. sundhedsprofessionelle. 1 udg. København, Samfundslitteratur kap. 3-4 s47-85 Østergaard, B og Konradsen H (2016). Teoretisk grundlag. I: Østergaard m.fl (2016). Familiesygepleje. Munksgaard. København, s Carlstedt, E (2016). Familien i sundhedsvæsnet. I: Østergaard m.fl (2016). Familiesygepleje. Munksgaard. København, s Hansen, J, (2014). Pårørendeinddragelse. I: Danbjørk, D, Tvistholm, N (red.)patient grundbog i sygepleje. Munksgaard Danmark. s ). Sundhedsministeriet (2014) Dialogpapir om inddragelse af patienter og pårørende. EVT: Brødsgaard, A (2016). Familiecentreret pleje. I: Østergaard m.fl (2016). Familiesygepleje. Munksgaard. København, s (BØRN) Supplerende litteratur: Company, Philadelphia. Edition 6. s (Systems theory) 4. Semester Familiesamtaler og kommunikation. Dynamik mellem familiemedlemmer. sundhedsprofessionelle. 1 udg. København, Samfundslitteratur kap. 2,3,4,5 s Company, Philadelphia. Edition 6. s , Svarvarsdottir, E og Gisladottir, M (2016). Familierettede terapeutiske samtaler. I: Østergaard m.fl (2016). Familiesygepleje. Munksgaard. København, s (FAMILIESAMTALER) Ledderer, L og Hansen; H (2016). Familierettede støttesamtaler. I: Østergaard m.fl (2016). Familiesygepleje. Munksgaard. København, s (SAMTALE-GUIDE)

6 EVT: Company, Philadelphia. Edition 6. S (kap. 9, How to do a 15 minute or shorter family interview) 5. Semester Fokus på de professionelles beliefs og at skabe forandringer sundhedsprofessionelle. 1 udg. København, Samfundslitteratur kap. 5-6 s Company, Philadelphia. Edition 6. s (sygeplejerskernes færdigheder) Østergaard, B og Konradsen H (2016). Familiesygepleje nu og i fremtiden. I: Østergaard m.fl (2016). Familiesygepleje. Munksgaard. København, s EVT: Egerod, I (2016). Kritisk sygdom i familien. I: Østergaard m.fl (2016). Familiesygepleje. Munksgaard. København, S Nielsen, D (2016). Familier med anden etnisk baggrund. I: Østergaard m.fl (2016). Familiesygepleje. Munksgaard. København, s Semester Fokus er ikke helt klart men et bud kunne være: Udvikling af familiesygeplejen i DK, politisk krav om pårørende inddragelse kvalitetskrav udvikling nationale mål m.m. Barbaras forskning. Lailas forskning. Etiske udfordringer ved familiesamtaler. Se pensum fra tidligere avis. sundhedsprofessionelle. 1 udg. København, Samfundslitteratur kap 10 Østergaard, B, Wagner (2014). The development of family nursing in Denmark. Current status and future perspectives. Journal of Family Nursing. Vol.? s.1-14 Company, Philadelphia. Edition 6. s