Fremtidig turismefremmeorganisering Nordjylland

Transkript

1 Fremtidig turismefremmeorganisering Nordjylland Indledning Hermed et (udkast til) foreløbigt notat til borgmesterkredsen/brn om den fremtidige destinationsstruktur for nordjysk turismefremme. Notat udspringer af den politiske aftale af 24. maj 2018 om forenkling af erhvervsfremmesystemet, herunder en forenkling af den offentlige turismefremmeindsats med konsolidering i færre og stærkere destinationsselskaber senest med virkning fra Notatet har til formål dels at tilvejebringe et grundlag for den kommende konsolideringsproces og dels at bidrage til afklaring af forskellige scenarier og modeller for den fremtidige destinationsstruktur. De endelige formelle forudsætninger for konsolideringsprocessen foreligger endnu ikke. Jævnfør de seneste tilkendegivelser fra KL og Erhvervsministeriet vurderes det, at grundlaget i form af pejlemærker for etablering af destinationer vil blive endeligt fastlagt primo november måned. Notatet skal dermed ses som det første foreløbige grundlag for en politisk drøftelse af den fremtidige turismefremmeorganisering. Beslutningen om den fremtidige destinationsstruktur kan formentlig faseopdeles, således at der i: Fase 1 Indledende politisk afklaring i borgmesterkredsen med en overordnet afklaring af præferencer og beslutning om hvilke scenarier/modeller, der skal konkretiseres yderligere som grundlag for fase 2. Fase 2 Endelig politisk beslutning om hvilke(n) destination(er), der skal etableres Fase 3 Etableringsfase, hvor arbejdsgrundlaget og de formelle strukturer skal fastlægges og besluttes Grundlaget for afklaringen vil indbefatte såvel fakta-baserede forhold, vurderinger af samarbejdspartnere, vurdering af interessefællesskaber og kompetencer, samt i et omfang også politiske vurderinger af hvad der tjener turismeudviklingen bedst lokalt og i hvilke samarbejdskonstellationer. Vurdering af de fremtidige destinationslandskab i Nordjylland kan således bero på afklaring af en række forhold, herunder: 1) De faktuelle forhold: hvilke destinationskonstruktioner giver de forventede kriterier - a) omsætning, b) antal overnatninger) og c) kommunal basisfinansiering - mulighed for, herunder med hensyn til at man samlet set får en destinationsstruktur præget af bæredygtige, velfungerende destinationer? 2) Hvad tjener samlet Nordjylland bedst med henblik på at sikre størst mulige vækstrater i nordjysk turisme? Hvordan sikrer vi mest mulig sammenhængskraft i Nordjylland og hvordan sikrer vi en via en muskerted, at ingen enkeltkommuner står alene tilbage? 3) Giver det mening at vi under alle omstændigheder er sammen om nogle opgaver/strategiske satsninger også selv om vi danner mere end 1 destination? Og hvor megen vægt skal der lægges på den nylige fælles nordjyske turismestrategi samt den fælles politiske beslutning om at understøtte den fælles nordjyske turismemarkedsføring med udgangspunkt i det erhvervsdrevne initiativ? 4) I hvilket omfang giver det god mening at etablere flere destinationsselskaber baseret på fokuserede interessefællesskaber, evt. også med nogle af kommunerne uden for Region Nordjylland? 5) I hvilket omfang vil man skele til konsolideringsprocesserne i resten af landet, herunder hvilke tendenser der er størrelsesmæssigt? Derudover er det væsentligt at der tages stilling til VisitNordjyllands og BRN s fremadrettede rolle i nordjysk turismefremme. Side 1 / 8

2 1) Baggrund for beslutningsoplæg Som en del af den politiske aftale om erhvervsfremme er det aftalt, at den kommunale turismefremmeindsats skal samles fra i størrelsesordenen 80 destinationer og konsolideres i tværkommunale destinationsselskaber, der skal varetage den lokale indsats. Hensigten er at skabe en mere effektiv og koordineret sammenhæng i den offentlige turismefremmeindsatsen med henblik på at skabe størst muligt effekt af den offentlige turismefremmeindsats. Indsatsen skal i højere grad ske gennem samarbejde mellem flere kommuner, så kommunerne sammen kan løfte deres centrale rolle i forhold til udvikling af stærke og attraktive destinationer i Danmark. Destinationsselskaberne skal således have kritisk masse til at løfte opgaverne på tværs af naturlige og geografiske destinationer, hvilket ofte vil kræve et tværkommunalt samarbejde. Rammerne for de nye destinationsselskaber og den videre proces for konsolidering er ved at blive aftalt mellem KL og Erhvervsministeriet. Der sker i form af en række fælles pejlemærker med udgangspunkt i overvejelser om turisternes adfærd og behov, selskabernes størrelse og kritisk masse, kompetencer og inddragelse af erhvervet m.v. Det vil inden for disse rammer være op til kommunerne at indgå aftaler om fælles destinationsselskaber, idet konsolideringsprocessen søges tilendebragt inden udgangen af Som opfølgning på ovenstående besluttedes det politisk i KKR/BRN i juni måned, at kommunaldirektørkredsen skulle nedsætte en tovholdergruppe med henblik på: At udarbejde oplæg til fremtidig nordjysk destinationsstruktur, herunder afklare antallet af fremtidige destinationer og om alle nordjyske kommuner har størst interesse i/værdi ud af at indgå i et nordjysk samarbejde eller om andre samarbejdsparter er mere relevant for nogle. Udarbejde modeller for fremtidig opgavefordeling og finansiering. Udarbejde udkast til procesplan for overgangen fra den nuværende til den nye turismefremmestruktur, herunder hvordan der sikres politisk og erhvervsmæssigt ejerskab for løsningsmodellerne. Tovholdergruppen har afholdt to møder et i august, hvor de overordnede rammer for oplægget blev sat og et møde i oktober, hvor nærværende oplæg blev drøftet og skærpet (fortsat med forbehold for de endelige pejlemærker). 2) Pejlemærkerne hvad ved vi aktuelt ultimo oktober måned? Fastlæggelse af pejlemærkerne har to formål: 1) Sætte retning og rammer for processen samt etableringen af destinationsselskaberne 2) Danner udgangspunkt for at kunne sende ansøgning til den nationale destinationsudviklingspulje. Jf. en præsentation i regi af Erhvervsministeriet og KL primo oktober indebærer udkastet aktuelt følgende formulerede pejlemærker: 1. Destinationsselskaberne skal dække et afgrænset og sammenhængende geografiske områder, som er mere en 1 kommune 2. Destinationsselskaberne skulle dække et område med mindst mio. overnatninger og en samlet turismeomsætning på mindst mia. kr. 3. Den kommunale basisfinansiering skal være 9-11 mio. kr. årligt (ekskl. projektfinansiering) 4. Destinationsselskaberne har det strategiske og økonomiske ansvar for destinationsudvikling i sit område 5. Destinationsselskaberne skal have specialiserede kompetencer indenfor strategisk destinationsudvikling, forretningsudvikling, markedsføring. Side 2 / 8

3 Det er væsentligt, at det som udgangspunkt er kommunerne, der har opgaven med at etablere destinationsselskaberne. KL har oplyst, at de arbejder på at oplægget til selskabsdannelserne bliver bredt formuleret, idet man ikke fra centralt hold vil bestemme, hvordan selskaberne organiseres og etableres samt i hvilken juridisk form, herunder hvorledes erhvervet involveres. Umiddelbare vurderinger og refleksioner i forhold til pejlemærkerne aktuelt: Pejlemærkerne er i sagens natur sigtepunkter, der skal motivere kommunerne til at arbejde for en konsolidering i færre og stærkere destinationer. Der forventes ikke egentlige sanktioner, såfremt man ikke fuldt ud lever op til pejlemærkerne (bortset fra at erhvervsfremmestyrelsen eventuelt vil være mindre tilbøjelig til at give tilskud til mindre destinationer, der ikke lever op til pejlemærkerne). Konsolideringen forhindrer ikke, at kommunerne fortsat kan have turismeansvarlige i forvaltningen og kan give projekttilskud til eksempelvis kulturmøder, markedsdage, sportsevents, folkemøder, byfester og festivaler mv., men på væsentlige punkter påvirkes kommunernes handlingsmuligheder i arbejdet med turismefremme: Den enkelte kommune må som udgangspunkt kun være primær medlem i ét destinationsselskab, hvortil hele det kommunale tilskud til basisfinansiering af turismefremme skal gå. Et nye destinationsselskaber kan således ikke etableres som en tværkommunal overbygning samtidig med, at kommunen fastholdes basisfinansieringen til eksisterende lokale selskaber, som arbejder med turismefremme og destinationsudvikling lokalt. Støtte til lokale turistforeninger vil således fremadrettet skulle gå igennem destinationsselskabet. Såfremt det fortsat er et kommunalt ønske/krav, kan det dog formenligt håndteres via medfølgende resultatkrav til det fælles selskab. Kommunen må sekundært være associeret medlem af andre destinationsselskaber. Det er endnu ikke klart defineret, hvad dette konkret indebærer, men forventes beskrevet når de endelige pejlemærker offentliggøres. Der er intet krav om, at kommunerne skal indgå i et destinationsselskab, men muligheden for at søge nationale turismefremmemidler forventes at være afgrænset til destinationsselskaberne. Det kan derudover være usikkerhed om hvorvidt; destinationsselskaberne på anden vis også vil blive favoriseret frem for kommuner, der står uden for den nye destinationsstuktur. Et særligt opmærksomhedspunkt er, at der kun kan søges midler i den kommende nationale destinations-udviklingspulje, som etableres med virkning fra 2019, såfremt der er indgået en aftale om forpligtende samarbejde med henblik på etablering af egentligt destinationsselskab. Flere aktører har argumenteret for at de nye destinationsselskaber også kunne dannes på baggrund af tematiske (markedsmæssige) interessefællesskaber, men pejlemærkerne fastlægger at selskaberne skal baseres på geografisk sammenhængende områder. Derudover påvirker pejlemærkerne rammerne for det tværgående samarbejde om nordjysk turismefremme. Det er således fortsat uklart, hvorvidt der i givet fald kan sikres en model, hvor den fælles nordjysk turismemarkedsføring kan varetages af VisitNordjylland inden for rammerne af den nye destinationsstruktur: Hele det kommunale tilskud til basisfinansiering af turismefremme skal formentlig gå til ét destinationsselskab. Såfremt der ønskes en fælles nordjysk markedsføring i et scenarie med flere destinationsselskaber skal det sikres via et samarbejde mellem de nyetablerede selskaber, eventuelt via et resultatkrav om at bruge en fælles operatør på markedsføring. Det skal fortsat afklares hvorvidt de(n) nye nordjyske destinationsselskab(er) kan købe specialiserede ydelser ved at markedsføringsindsatsen samles et sted Såfremt der i Nordjylland kun etableres ét samlet destinationsselskab, vil det skulle afklares hvorledes organisationen VisitNordjylland indlejres i det nye selskab. Side 3 / 8

4 Som det fremgår er der en forholdsvis lang tidshorisont inden konsolideringen skal være på plads. I den forbindelse overvejer KL om der skal udvikles implementeringsunderstøttende tiltag til kommunerne. Dette kunne f.eks. være: - Vejledning til selskabsdannelse - Processer for inddragelse af erhvervet og fokus på lokale virksomheder - Strategiudvikling - Opgaveportefølje for selskaberne - Rammerne for samarbejdet kommunerne i mellem - Virksomhedsoverdragelse af medarbejdere - Vejledning ift. udarbejdelse af resultat-/management kontrakter 3) Forventninger til arbejdsdeling mellem kommuner og de nye destinationsselskaber Som udgangspunkt for en afklaring af hvilke præferencer kommunerne har ift. den fremtidige destinationsstruktur er det relevant med en summarisk overblik over opgavedelingen mellem kommuner og de nye selskaber. Dette kan kort opsummeres således: Kommunale opgaver: Stiftere af kommende destinationsselskaber Fastlægger den strategiske ramme for turismefremme samt øvrige turismerelaterede strategier. Varetager kommunale virksomhedsrettede myndighedsopgaver indenfor beskæftigelse, fysisk planlægning, miljø og byggetilladelser, Beslutter og fastlægger basisbevilling til selskaberne Udformer resultatkrav og kontrakter (i samarbejde med de øvrige stiftere) Være obs på at der ikke ydes direkte finansiel støtte til enkeltvirksomheder Være obs på at der ikke udøves konkurrenceforvridende aktiviteter Destinationsselskabernes opgaver: Har strategisk og økonomisk ansvar for destinationsudvikling i området Operatør for gæsteservice Operatør med specialiserede kompetencer indenfor strategisk turisme/destinationsudvikling Operatør med specialiserede kompetencer indenfor forretningsudvikling i den turismemæssige kontekst? Operatør med specialiserede kompetencer indenfor markedsføring 4) Udgangspunkt i seneste politiske beslutninger - Turismestrategi og boost af fælles turismemarkedsføringen I tovholdergruppen blev det på mødet i august 2018 aftalt, at oplægget til fremtidigt nordjysk samarbejde om turismefremme med fordel kan tage udgangspunkt i den fælles nordjyske turismestrategi, Fælles retning i nordjysk turisme, BRN s Bestyrelse vedtog i juni Det samme gælder den fælles politiske aftale med Alle Tiders Nordjylland om at booste den fælles nordjyske turismemarkedsføring over de kommende år, som ses som den første, markante handling i den fælles turismestrategi. Dette er også grundlaget for at stille spørgsmålet om: Hvad giver mening, at vi fortsat samarbejder om i nordjysk turisme? Side 4 / 8

5 Fælles retning i nordjysk turisme Strategien blev igangsat på opfordring fra repræsentanter for det nordjyske turismeerhverv og ud fra en vurderingen af, at der i Nordjylland var brug for en klar strategi for en fælles indsats på turismeområdet, som skaber mulighed for at træffe valg og fravalg, og for at beslutningerne træffes kollektivt og på et oplyst grundlag. Strategien skal således bidrage til at skabe fælles opbakning om og samarbejdsgrundlag for at styrke vækst og udvikling i turismen. Fælles retning i nordjysk turisme er ikke tænkt som en samlet strategi for alle nordjyske turismefremme- og turismeudviklingsinitiativer, men som et udtryk for hvilken fælles retning og hvilke fælles principper, det giver mening, at vi i Nordjylland står sammen om og har et fælles fokus på. I strategien defineres tre strategiske indsatsområder og tilhørende målsætninger for hver: 1. Øget innovation, kvalitet og produktudvikling: Nordjylland skal konkurrere på kvalitet og stærke oplevelser, så gæsterne oplever, at de får fuld valuta for deres penge. Dette sikres ved at styrke produkt-, kompetence- og forretningsudvikling i turisterhvervet og brobygningen til videns- og uddannelsesmiljøerne og til eksperter, så turismeerhvervets innovationskapacitet øges. 2. Stærk markedsføring og digitalt engagement: Nordjylland skal styrke sin identitet og øge synligheden som turismeområde både internationalt og nationalt overfor danske målgrupper. Gæsterne skal før, under og efter deres ophold i Nordjylland kommunikativt tages i hånden og guides til gode oplevelser. De digitale kompetencer i nordjysk turisme skal styrkes for at imødekomme behovene hos morgendagens turist. 3. Styrket samarbejde og flere investeringer i nordjysk turisme: Samarbejdskulturen omkring nordjysk turisme skal styrkes, og det skal være tydeligt for alle, hvordan vi kan spille hinanden bedre. Vi skal have de bedste betingelser for vækst og sikre, at det bliver mere attraktivt at investere i Nordjyllands turismevirksomheder, områder og oplevelsesfyrtårne. Her udspringer målsætningen om at styrke samarbejdskulturen blandt andet af, at erhvervsrepræsentanter og eksperter, der var involveret i tilblivelse af strategien, efterspurgte en klarere og mere gennemsigtig arbejdsdeling mellem de mange aktører på forskellige niveauer af nordjysk turismefremme. På baggrund heraf ligger strategien blandt andet op til, at samarbejdskulturen I Nordjylland skal være kendetegnet ved: at vi spiller hinanden gode, skaber synergi og har fokus på en koordineret og sammenhængende indsats for de nordjyske turismeaktører og gøre kagen større til alles fordel at vi har en fælles forståelse af, at Min gæst også er din gæst som billede på, at gæsterne ikke kun opholder sig ét sted, men ofte besøger regionen på kryds og tværs at vi tilpasser strategi og indsatser efter ændringer i behov, og vi skaber løsninger sammen, når det giver mening. Aftalen om konsolidering af den lokale turismefremmeindsats i destinationsselskaber blev indgået kort forinden vedtagelse af strategien i juni I strategien blev der derfor indarbejdet en afsluttende bemærkning, hvor det påpeges at en af strategiens hovedmålsætninger og indsatser netop er at styrke samarbejdet i nordjysk turisme, helt i tråd med den nationale politiske aftale. Samtidig understreges det dog, at det er afgørende ikke at tabe momentum, da strategiens målsætninger, pejlemærker og indsatsområder givetvis også vil være centrale fokuspunkter fremover. Fælles vækst gennem boost af nordjysk turismemarkedsføring Som den første handling i den fælles nordjyske turismestrategi blev det besluttet, at den en fælles markedsføring af Nordjylland som turistdestination skal øges markant. På initiativ fra det nordjyske turismeerhverv (Al- Side 5 / 8

6 letiders Nordjylland) og i samarbejde med BRN og Vækstforum Nordjylland iværksatte man allerede før vedtagelse af strategien arbejdet med at forøge midlerne til fælles nordjysk turismemarkedsføring fra 15 mio. kr. i 2018 til 50 mio. kr Forøgelse sker efter en model, hvor 70% af forøgelsen finansieres af erhvervslivet mens de sidste 30% finansieres af det offentlige. Den offentlige del af finansieringen blev godkendt på møderne i Vækstforum og BRN s Bestyrelse i juni 2018, men allerede dér var det tydeligt, jævnfør den politiske aftale af 24. maj 2018, at Vækstforum Nordjylland ville blive afviklet ved udgangen af 2018, og at honorering af deres bevilling for til fælles nordjysk turismemarkedsføring ville afhænge af opbakning fra erhvervsstyrelsen og den nye nationale erhvervsfremmebestyrelse. Alletiders Nordjylland arbejder videre med at sikre deres 70 % af de øgede midler til nordjysk turismemarkedsføring. BRN s Bestyrelse har af flere omgang understreget, at operatøren for den fælles nordjyske turismemarkedsføring er VisitNordjylland, som derved har til opgave at omsætte forøgelsen af midler til en markedskommunikationsindsats af høj kvalitet, der skaber stor synlighed for nordjysk turisme, og som skal sørge for, at flere turister i sidste ende vælger Nordjylland. Dette skal sikres gennem tæt dialog og samarbejde mellem en lang række aktører, herunder turismeerhvervet, de nordjyske turismeorganisationer, VisitDenmark mfl. 5) Overblik over mulige scenarier I første i omgang lægges der i den indledende fase op til at få afgrænset hvilke scenarier, der skal arbejdes videre med i det efterfølgende arbejde med at forberede den nye destinationsstruktur. Umiddelbart giver pejlemærkerne og de faktuelle størrelsesmæssige kriterier helt overordnet anledning til at der kan skitseres maksimalt 3 destinationsselskaber i Nordjylland, idet det naturligvis hermed også er muligt at samle alle i 1 selskab eller oprette 2 selskaber. Dette beror på følgende meget simple opgørelse i forhold til de forventede minimumskriterier for antal overnatning, omsætning og kommunale basisbevillinger: Kriterier (pejlemærker) Nordjylland i alt (aktuelle data) Forventede enhedsstørrelse jf. pejlemærker * Max antal nordjyske destinationer Omsætning 11,1 mia. kr. 2,5 3,5 mia. kr. 3 (4) Antal overnatninger 7,7 mio. 1 1,5 mio. 5 Kommunal basisbevilling ** 36 mio. kr mio. kr. 3 (4) * I de endelige pejlemærker vil kriterierne blive fastsat som minimumstørrelser (ikke interval). ** Den kommunale basisbevilling er for 2018, og er baseret på indberetning fra de Visit-/turistorganisationerne. Datagrundlaget foreligger i bilaget til dokumentet, herunder med data specificeret for de enkelte kommuners, og geografiske kortoverblik for henholdsvis omsætning, antal overnatninger og kommunale basisbevillinger til turismefremme med henblik på at illustrere den relative volumen i de aktuelle kommunale destinationer. De videre drøftelser og afklaringer kan tage udgangspunkt i eksempelvis følgende 3 overordnede scenarier blandt de nordjyske kommuner (og i visse situationer også nogle af nabokommunerne i Region Midtjylland): Scenarie 1: Alle indgår i en samlet destination, dvs. der etableres ét samlet destinationsselskab i Nordjylland Scenarie 2: Kommunerne samler indsatsen i 2 destinationsselskaber i Nordjylland Scenarie 3: Kommunerne samler indsatsen i 3-4 destinationsselskaber, herunder også mulighed for at inkludere samarbejde uden for regionsgrænsen. I forhold til de tre opstillede scenarier skal der blandt andet være opmærksomhed på følgende: Side 6 / 8

7 I forhold til scenarie 2 og 3 med etablering af to eller flere destinationer kan det fortsat være relevant at overveje, hvorvidt det kan giver mening at have fælles nordjysk samarbejde på en række felter, herunder fælles interessevaretagelse, fælles strategi og fælles markedsføring. I forhold til scenarie 3 er det væsentligt, at der for Nordjylland som helhed skabes en destinationsstruktur præget af bæredygtige, velfungerende destinationer. Herudover er der også mulighed for at kommuner kan beslutte ikke at indgå i et nyt destinationsselskab (dvs. være selvstændig og eventuelt indgå samarbejdsaftale med et selskab om løsning af visse opgaver). Disse 3 overordnede scenarier er efter aftale i tovholdergruppen søgt illustreret i vedhæftede bilag med udgangspunkt i de kriterier i pejlemærkerne, der vedrører antal overnatninger, omsætning og kommunal basisbevilling. I bilaget anskueliggøres flere forskellige modeller for etablering af 2-3(4) destinationer Der kan også tænkes andre samarbejdskonstellationer. Hensigten i denne indledende fase er at få en indledende afklaring af, hvilke præferencer kommunerne har i forhold til at få beskrevet relevante scenarier for den fremtidige destinationsstruktur. Det kan være relevant, at følgende perspektiver og hensyn indgår i denne afklaringsproces: Fakta-baserede forhold ift. pejlemærkerne Faglige vurderinger af interessefællesskaber og kompetencer Fælleskommunale hensyn og vurderinger Lokalpolitiske vurderinger Vurdering af opbakning i erhvervet til de nye strukturer Vurdering af hvilke effekten af de ønskede vækstmål (flere gæster, øget omsætning) Hermed kan de indledende spørgsmål fra dette notats første side også indgå i den indledende afklaring, dvs.: 1) De faktuelle forhold: hvilke destinationskonstruktioner giver de forventede kriterier - a) omsætning, b) antal overnatninger) og c) kommunal basisfinansiering - mulighed for, herunder med hensyn til at man samlet set får en destinationsstruktur præget af bæredygtige, velfungerende destinationer? 2) Hvad tjener samlet Nordjylland bedst med henblik på at sikre størst mulige vækstrater i nordjysk turisme? Hvordan sikrer vi mest mulig sammenhængskraft i Nordjylland og hvordan sikrer vi en via en muskerted, at ingen enkeltkommuner står alene tilbage? 3) Giver det mening at vi under alle omstændigheder er sammen om nogle opgaver/strategiske satsninger også selv om vi danner mere end 1 destination? Og hvor megen vægt skal der lægges på den nylige fælles nordjyske turismestrategi samt den fælles politiske beslutning om at understøtte den fælles nordjyske turismemarkedsføring med udgangspunkt i det erhvervsdrevne initiativ? 4) I hvilket omfang giver det god mening at etablere flere destinationsselskaber baseret på fokuserede interessefællesskaber, evt. også med nogle af kommunerne uden for Region Nordjylland? 5) I hvilket omfang vil man skele til konsolideringsprocesserne i resten af landet, herunder hvilke tendenser der er størrelsesmæssigt? Uafhængigt af fremtidigt destinationsstruktur skal der under alle omstændigheder tages stilling til: Side 7 / 8

8 1) Turismesatsningen i BRN-regi, hvor der i dag kanaliseres 2 kr. pr. indbygger fra kommunerne via BRN til VisitNordjylland til finansiering af basisorganisation/markedsføringsopgaven (i alt årligt knap 2,4 mio. kr.). I relation til BRN kan der være behov for at tage stilling til: o Den fælles nordjyske strategiske opgave o De fælles bidrag til markedsføring o Fælles interessevaretagelse 2) VisitNordjyllands rolle i den fremtidige destinationsstruktur VNJ er med de seneste justeringer ændret til at skulle være en ren markedsføringsorganisation. Organisationen er etableret som en selvstændig erhvervsdrivende fond stiftet af kommunerne. VNJ er udpeget som operatør af den fælles nordjyske turismemarkedsføring via partnerskaber med BRN og aftaler med de enkelte destinationer og virksomheder, herunder også Alle Tiders Nordjylland. I relation til VNJ kan der være behov for at tage stilling til: o Skal og hvorledes det fælleskommunale engagement i den økonomiske medfinansiering af fælles turismemarkedsføring fastholdes? o Hvilken rolle skal/kan VNJ have med hensyn til markedsføringsopgaven fælles operatør eller? o De juridiske forhold i f.t. vedtægter m.v. skal bringes på plads målrettet den fremtidige struktur og arbejdsdeling o Hvordan kan VNJ s rolle indtænkes i den fremtidige struktur som operatør (og ikke som et ekstra organisatorisk lag) og skal det i givet fald sikres via en sikring af, at de midler kommunerne kanaliserer over i de kommende destinationer i et bestemt omfang skal anvendes til fælles markedsføring? o Afklaring af hvilke fremtidige kilder der kan være til finansiering af fælles markedsføring (erstatning for midler fra Vækstforum)? Det fremgår af lovbemærkninger og kommentarer til høringssvar, at den kommende destinationsudviklingspuljen alene kan søges af destinationsselskaber, men der er ikke noget til hinder for, at fx flere destinationsselskaber søger til tværgående projekter. o Hvordan sikres momentum i overgangsperioden på markedsføringsopgaven? Bilaget til dokumentet indeholder: Visualisering af pejlemærkerne fordelt på kommuner Data for pejlemærkerne fordelt på kommune og opstillet i scenarie 1, 2 og 3. Side 8 / 8