Hi-Fi forstærker med digital styring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hi-Fi forstærker med digital styring"

Transkript

1 Hi-Fi forstærker med digital styring POWER VOLUME VÆLGER BAS DISKANT MUTE OP NED MUTE Klass #39 P3 PROJEKT 008 GRUPPE 39 INSTITUT FOR ELEKTRONISKE SYSTEMER AALBORG UNIVERSITET DEN. 7 DECEMBER 008

2

3 Titel: Hi-Fi forstærker Tema: Analog og digital elektronik Projektperiode: P3, Efterårsemesteret 008 Projektgruppe: 39 Synopsis: Institut for Elektroniske systemer Fredrik Bajers Vej 7B 90 Aalborg Ø Telefon Deltagere: Anders Pedersen Kåre Nørby Lars Holm Jespersen Simon Hartmann Have Stefan Moeskjær Pedersen Rapporten omhandler opbygningen af en HiFiforstærker, med både analog- og digitaldel. Der vil i opbygningen af forstærkerens kredsløb, blive taget udgangspunkt i opstillede krav, der stammer fra standarderne DIN45500 og IEC6938. HiFi-forstærkeren indeholder en summerende forforstærker der kan omsætte et stereosignal til mono. Der er implementeret tonekontrol, til at variere niveauet på bas og diskant. Opdelingen af disse frekvensbånd er lavet med båndpasfiltre. Herudover er der også lavet volumenkontrol. Der er bygget digital betjeningsdel, der ved hjælp af tællere bestemmer niveauerne i tone- og volumenkontrollen. Betjeningen sker ved hjælp af tre knapper. Et display, der giver brugeren information om de tre niveauer. Et effektrin, der forstærker signalet til at kunne afsætte 0 W i en 8 Ω højttaler. Vejleder: Hans Ebert Oplagstal: 7 Sidetal: 4 Bilagsantal: 8 og CD Afsluttet: 7. december 008 Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne. Alle disse forskellige kredsløb er dimensioneret og beregnet og simuleret, før kredsløbene blev bygget og testet. Alle dele er først testet hvert for sig, og derefter testet sammensat. Slutproduktet opfylder alle de opsatte krav med undtagelse af kortslutningsbeskyttelsen.

4

5 Forord Denne rapport er udarbejdet af gruppe E39, på Aalborg Universitet, i perioden fra. september til 7. december 008. Rapporten henvender sig til personer der går på 3. semester eller har minimum samme kendskab til elektronik som studerende på dette niveau. Temaet er analog og digital elektronik og der er blevet konstrueret en hifi-forstærker af klassen AB. Der vil igennem rapporten fremtræde kildehenvisninger, og de vil være samlet i en kildeliste bagerst i rapporten. Der er i rapporten anvendt kildehenvisning fra IEEE Transactions det vil sige at der refereres til en kilde i teksten med [Tal]. Denne henvisning fører til kildelisten, hvor bøger er angivet med forfatter, titel, udgave og forlag, mens Internetsider er angivet med forfatter, titel og dato. I nogle tilfælde vil henvisningstallet være efterfulgt af et sidetal, som henviser til en side i den respektive kilde. Figurer og tabeller er nummereret i henhold til kapitel, dvs. den første figur i kapitel 7 har nummer 7., den anden, nummer 7. osv. Forklarende tekst til figurer og tabeller findes under de givne figurer og tabeller. I bilag [A] er diagrammer og komponentlister indsat, der er derudover også indlagt diagrammer så der er mulighed for at have dem liggende imens rapporten læses. Der er vedlagt en CD med nogle af de bilag der er henvist til i rapporten, det vil sige pdf udskrifter af hjemmesider, datablade samt forelæsningslides der er henvist til. I

6

7 Indhold Indledning Produktoversigt 3 Krav til Produktet 3 3. Standarder Definition af frekvensområder Kravspecifikation 5 I Problemløsning 7 5 Produkt 9 6 Summerende forforstærker 0 6. Test af forforstærker Tone og volumenkontrol 7 7. Tonekontrol Volumenkontrol Test af tone- og volumenkontrollen Digital styring 8 8. Betjening Mute Digitalt display Delkonklusion Effektforstærker Opbygning af effektforstærker Udgangstrin Forspænding Drivertrin Temperaturstabilitet Tilbagekobling Stabilitet Test af effektforstærker Støjfjernelse 74 Produktdesign 78 III

8 INDHOLD Accepttest 80 II Afslutning 8 3 Perspektivering 84 4 Konklusion 86 Litteratur 87 III Bilag 90 A Diagrammer og komponentlister 9 A. Vælger og clock A. Tællere A.3 Display A.4 Multiplexere A.5 Summationsfortærker og tonekontrol A.6 Effektforstærkeren B Klasseinddeling for effektforstærkeren 04 C Valg af powertransistor 06 D Beregninger 07 D. Udregning af overføringsfunktion for tonekontrollen D. Beregning af emitter modstand i udgangstrin D.3 Beregning af effekt og nyttevirkning D.4 Udregning af udgangsmodstand E Målinger 7 E. Målerapport - Mp3-afspiller E. Målerapport - Bærbar E.3 Måling af indgangsimpedans E.4 Måling af udgangsimpedans E.5 Målerapport - Temperaturtest E.6 Måling af harmonisk forvrængning og frekvensrespons IV INDHOLD

9 Indledning Hi-Fi forstærkere er en essentiel del af alt der omhandler lyd. I hver et hjem og bil er der oftest mindst én Hi-Fi forstærker der bruges til at høre radio, cd er, lp med mere. I forbindelse med udvikling af Hi-Fi er lydkvalitet det absolut vigtigste aspekt. Der bør ikke være nogen hørbar forvrængning af den forstærkede lyd og for at opfylde Hi-Fi standarderne DIN og IEC-6938 må forvrængningen fra indgang til udgang højst være %. Markedet for en Hi-Fi forstærker er indlysende. Musik og lyd bruges til alt fra kommunikation til underholdning og er en stor del af vores daglig dag. I projektet vil der blive beregnet, simuleret og implementeret elektronik der opfylder kravene for Hi-Fi standarderne, som vil blive beskrevet i rapporten. Der vil blive bygget en forforstærker og effektforstærker. Desuden vil der blive konstrueret volumeog tonekontrol. Dette vil blive implementeret digitalt og skal kunne aflæses på display. Desuden skal kontrol af niveauerne kunne styres digitalt. I projekts oplæg står der: I projektet opstilles krav til forstærkning, ind- og udgangsimpedans og frekvensgang for de enkelte dele af Hi-Fi forstærkeren. De enkelte trin dimensioneres, simuleres, konstrueres og testes, hvorefter målinger sammenlignes med beregninger og simuleringer. Den komplette forstærker testes, for at eftervise i hvilken grad den opfylder de stillede krav (specifikationerne). Som udgangspunkt for specifikationen tages DIN og/eller de nyere IEC-58-6 og IEC DIN (Deutsche Industrie Norm) og IEC normerne kan lånes på biblioteket. [] Processen vil blive beskrevet i ord og billeder. Der vil blive inddraget grafer og datablade for at undersøge og understøtte processen. Der vil blive lagt vægt på en letlæselig rapport der samtidigt går i dybden med den elektroniske proces. Målet med projektet er at få bygget en Hi-Fi forstærker, og i den forbindelse få kendskab til teknologier der bliver undervist i, og hører sig til på 3. semester.

10 Produktoversigt For at få et overblik over produktet er der blevet lavet et blokdiagram, se figur [.], som viser de grundlæggende dele af produktet. Efter blokdiagrammet vil de enkelte dele blive beskrevet nærmere. Ind og udgangssignalerne er defineret efter standarder og vil blive beskrevet i afsnit [3.]. Figur.: Blokdiagram over Hi-Fi forstærker Forforstærker Forforstærkerens opgave er at forstærke indgangssignalet, således at indgangssignalet kan videre bearbejdes af resten af forstærkeren. Tonekontrol Med tonekontrollen er det muligt at justere bas og diskant på udgangssignalet. Det bliver således muligt at forstærke eller dæmpe bas og diskant på udgangssignalet efter behov. Volumenkontrol og mute For at kunne regulere lydstyrken indbygges der en volumekontrol efter tonekontrollen. Her dæmpes eller forstærkes signalet efter brugerens ønske. En mute knap gør det muligt at dæmpe volumen til et ikke hørbart niveau. Betjening af tonekontrol, volumekontrol og muteknap Der skal i projektet være en styring af volumenkontrollen og tonekontrollen. Det skal være muligt for brugeren at styre volumen, bas og diskant. Display For at skabe overblik over hvorledes volumenkontrollen og tonekontrollen er indstillet, skal der være et display. Her skal det være muligt at aflæse hvordan niveauerne er sat. Effektforstærker Effektforstærkerens opgave består i at forstærke signalet der kommer fra volumenkontrollen, så det kan sendes ud i en højttaler.

11 Krav til Produktet 3 3. Standarder For at et produkt kan kaldes en Hi-Fi forstærker er der en række standarder der skal overholdes. De allerførste standarder der blev lavet på området stammer fra Tyskland og er skrevet tilbage i starten af 970 erne. De er oversat til dansk, og er beskrevet i standarden DIN45500 []. Der er siden hen blevet udformet nye standarder på området i takt med at producenterne blev i stand til at fremstille produkter af højere kvalitet end det var kravet i DIN I standarden IEC6938 [3] er der beskrevet flere krav for forstærkere og lydsystemer, der er lidt mere tidssvarende end dem beskrevet i DIN Den forskel der har størst betydning for dette projekt er ændringen i indgangsimpedansen der er ændret fra et minimum på 470 kω i DIN45500 til en værdi der skal være mindst kω i IEC6938. I tabellerne [3.] og [3.] vil de værdier fra standarderne, som har mest betydning for dette projekt blive beskrevet. Frekvensområde 40 Hz Hz Harmonisk forvrængning <% Udgangseffekt Mono >0 W, Stereo > x 6 W Højttalerimpedans 4 Ω, 8 Ω Indgangsimpedans >470 kω Indgangssignal <0,5 V Tabel 3.: Relevante krav fra DIN45500 Frekvensområde 40 Hz Hz Harmonisk forvrængning <% Udgangseffekt Mono >0 W, Stereo > x 6 W Højttalerimpedans 4 Ω, 8 Ω Indgangsimpedans > kω Tabel 3.: Relevante krav fra IEC6938 Da værdierne fra disse to standarder på flere punkter er forskellige, kan der opsættes en ny tabel hvor de strengeste krav fra de to standarder er listet og ud fra dem kan kravene til projektet fastsættes. Se tabel [3.3]. 3

12 3. Definition af frekvensområder Krav fra standarder Projektets krav Frekvensområde 40 Hz Hz 0 Hz Hz, ± 3 db Harmonisk forvrængning <% <% Udgangseffekt >0 W mono, Stereo > x 6 W >0 W mono Højttalerimpedans 4 Ω, 8 Ω 8 Ω Indgangsimpedans > kω > kω Indgangssignal <0,5 V <0,5 V Tabel 3.3: Samlede krav fra standarder, samt krav til projektet 3.. Kravene til projektet Kravene fra standarderne gør det muligt at opsætte en række krav der vil hjælpe til at dimensionere det endelige produkt. Som udgangspunkt vil de enkelte krav fra standarderne blive overført til kravene for produktet. Der er dog nogle steder det ikke er tilfældet, og de er her beskrevet. Frekvensområdet er øget til at være mellem 0 Hz og 0 khz for at sikre at hele frekvensområdet fra standarden bliver dækket. Udgangseffekt. Der vil blive fremstillet en mono-forstærker i stedet for en stereo-forstærker, da fremstillingen af en stereo-forstærker basalt set er to mono-forstærkere sat sammen. Kravene vil blive beskrevet yderligere i afsnit [4]. 3. Definition af frekvensområder Frekvensområdet i dette projekt ligger mellem 0 Hz og 0 khz, men ud over dette er der en yderligere inddeling af dette frekvens område, det vil her blive beskrevet. Bas frekvensområdet er mellem 0 Hz og 00 Hz. Mellemtone frekvensområdet er mellem 00 Hz og khz. Diskant frekvensområdet er mellem khz og 0 khz. Denne definition af frekvensområderne skal sikre at der hele vejen gennem projektet er klare retningslinier for de enkelte frekvensområder [4] Krav til Produktet

13 Kravspecifikation 4 I følgende afsnit beskrives de krav der vil være til det endelige produkt og de enkelte blokke. Tabel [4.] viser de relevante standardsværdier fra kapitel [3]. Dette er de overordnede krav til det endelige produkt. Frekvensområde 0 Hz Hz, ± 3 db Harmonisk forvrængning <% Udgangseffekt 0 W mono, kontinuert Højttalerimpedans 8 Ω Indgangsimpedans > kω Indgangssignal for fuld udslag <0,5 V Kortslutningsbeskyttelse Ja, min. 0 sek Tabel 4.: Krav fra afsnit [3.] Afgrænsning og prioritering Projektets fokus vil hovedsageligt være at opnå en så lille forvrængning som muligt. Det er vigtigt at lydens kvalitet er i højsædet og at udgangssignalet er så identisk med indgangssignalet som muligt, dog forstærket. Herudover skal forstærkeren være nem at betjene og menuer i forbindelse med betjening af den digitale styring skal være instiktive. Signal/støj forholdet er ikke medtaget da det er svært at måle. Strømforbrug for hele forstærkeren og forhold til masseproduktion vil ikke blive nævnt i rapporten. Da der ikke er mulighed for at fremstille en hel komplet forstærker er der lavet nogle afgræsninger. Systemet skal kun være mono, da stereo langt hen af vejen vil være at kopiere en monoforstærker. Der vil blive brugt en laboratoriestrømforsyning til projektet, så forstærkeren får ± 0 V. Herunder vil der blive stillet direkte krav til de enkelte blokke fra blokdiammet i figur [.]. Forstærkeren bliver delt op i tre dele. En forforstærker der primært skal gøre signalet klar til videre bearbejdning. En digital tone og volume kontrol, som her er slået sammen da disse vil dele komponenter. Slutteligt skal effektforstærkeren sende et signal ud i en højttaler. Forforstærker Forforstærkeren skal gøre indgangssignalet brugbart for de videre blokke. Signalet som kommer til forstærkeren vil normalt være i stereo, derfor skal dette signal laves om til mono. Derefter skal lydsignalet sendes videre til næste blok med en maksimal amplitudespænding på V. 5

14 Frekvensområde 0 Hz Hz, ± db Harmonisk forvrængning <0,5% Udgangsimpedans 00 Ω Indgangsimpedans > kω Indgangssignal <0,5 V Udgangssignal < V Tabel 4.: Krav til forforstærkeren Digital tone- og volumenkontrol Her skal lyden kunne indstilles på flere måder. Med volumekontrollen skal det være muligt at skrue op og ned for lydstyrken. Indstillingen af volumen skal være lineær i forhold til ørets opbygning. Med en muteknap skal det være muligt at afbryde lyden. Med en tonekontrol skal det være muligt at forstærke eller dæmpe høje og/eller lave toner. Frekvens områderne er delt op i bas, mellem tone og diskant. Frekvensområde 0 Hz Hz, ± db Harmonisk forvrængning <0,5% Indgangssignal V Udgangsimpedans Ω Indgangsimpedans 00 kω Udgangssignal V Tabel 4.3: Krav til tone- og volumenkontrol Yderligere krav til de digitale kredsløb, er opstillet i de dertilhørende afsnit. Se afsnit [8.] for betjeningen, og afsnit [8.3] for displayet. Effektforstærker Effektforstærker er det sidste led før lyden sendes ud i højttaleren. Effektforstærkeren skal forstærke signalet der kommer fra en volumenkontrol så meget at den kan sende 0 W ud gennem en 8 Ω s højttaler. Frekvensområde 0 Hz Hz, ± db Harmonisk forvrængning <0,5% Udgangseffekt 0 W kontinuert ved V ind Udgangsimpedans < Ω Indgangsimpedans >00 kω Kortslutningsbeskyttelse Ja, min. 0 sek Tabel 4.4: Krav til effektforstærkeren Når alle grænseværdierne er sat op er det nu muligt at gå videre med opbygningen af de enkelte blokke til produktet Kravspecifikation

15 Problemløsning I 7

16

17 Produkt 5 I de følgende afsnit vil der blive beskrevet hvorledes de enkelte blokke vil komme til at se ud, hver del for sig. Afsnittene vil i stor grad være bygget således op: Opstilling af krav for blokken Diskusion af krav og mulige løsningsmuligheder Design herunder beregninger Simuleringer Konskruktion Målinger/test Afrundning af snittet, herunder om kravene er opfyldt. Systemmet er delt op som på figur [5.]. Figur 5.: Blokdiagram over Hi-Fi forstærker Først beskrives forforstærkeren, derefter tone og volumenkontrollen samlet i et afsnit, herefter den digitale styring af tone og volumenkontrollen, altså betjening og display, som reguleres digitalt. Til sidst beskrives opbygningen af effektforstærkeren. Efter opbygningen af det samlede kredsløb sikres det at forstærkeren overholder kravspecifikation ved hjælp af en accepttest. 9

18 Summerende forforstærker 6 Formål og krav Da indgangssignalet er et stereosignal er det nødvendigt at lave det om til et monosignal, da projektet er afgrænset til at omhandle en monoforstæker. Kravene fra kravspecifikationen er beskrevet i tabel [6.]. Frekvensområde 0 Hz Hz, ± db Harmonisk forvrængning <0,5% Udgangsimpedans <00 Ω Indgangsimpedans > kω Indgangssignal <0,5 V Udgangssignal < V Tabel 6.: Krav til forforstærkeren Fra tabel [6.] ses det at indgangssignalet til forforstærkeren højst må være 0,5 V, og da udgangssignalet højst må være V, vil ganges forstærkning være passende. Opbygning Indgangssignalet kan komme fra pc, mp3-afspiller eller lignende. Forstærkeren arbejder kun med et mono signal og derfor skal indgangssignaler i stereo laves om til mono. Hvis dette ikke gøres vil lyden fra den ene kanal forsvinde. Forforstærkeren laves derfor som en summationsforstærker, dvs. en forstærker der summerer to signaler og forstærker det resulterende signal. En summationsforstærker laves med operationsforstærker da dette muliggør stor indgangsimpedans og lille udgangsimpedans. Kredsløbet bygges som en inverterende forstærker hvorpå den inverterende indgang bliver påkoblet indgangssignalet fra begge kanaler i det tilfælde at der er stereo. Input R R3 Input R Roff Output Figur 6.: Summationsforstærker kredsløb C:\Program Files\LTC\SwCADIII\Draft.asc ---

19 Beregninger Forstærkningen for en summerende forstærker med to indgange kan beskrives med formel [6.]. V R + V R = V o R 3 (6.) Der forudsættes herefter at R og R er af samme størrelse. Modstanden vil hedde R i følgende beregninger. V o = (V +V ) R R 3 (6.) V o = R 3 R (V +V ) (6.3) Som det fremgår bliver de to indgangssignaler summeret og forstærket med den faktor som bliver bestemt af R 3 R. Operationsforstærkeren vil blive forsynet med en positiv og negativ spænding og herfor er det ikke nødvendigt at lave DC-offset. Indgangsimpedansen skal ifølge projektets krav [afsnit 4] være større end kω. R og R er herfor valgt til at være 00 kω, hvorved indgangsimpedansen bliver de to i parallel, altså 00 kω og R 3 er valgt til at være 00 kω. Disse værdier vælges for at få en passende kondensatorstørrelse når dette senere skal vælges. Med disse modstandsværdier kan udgangssignalet sættes op som formel [6.4]. 00 kω V o = 00 kω (V +V ) (6.4) Med en udledning af denne formel kan det ses at forstærkningen bliver to gange når to signaler med ens amplitude bliver sendt ind. Her er faktisk tale om en summering. 00 kω V o = 00 kω (V +V ) (6.5) = (V +V ) (6.6) = V V (6.7) Hvis amplituden på begge indgangssignaler for eksempel er 0,5 V, vil det give. V o = 0,5 V 0,5 V (6.8) = V (6.9) Det ses at udgangssignalet er dobbelt så stort som hvert indgangssignal, såfremt selvfølgelig at amplituden de to indgangssignaler er ens. Der vil blive koblet kondensatorer til på begge audioindgange og på udgangen. Dette gøres for at undgå DC signal samt støj. Disse kondensatorer indgår sammen med modstandene i et RC-led. Disse led virker som et højpasfilter og skal derfor dimentioneres så deres knækfrekvens ikke ligger højere end 0 Hz hvor projektets krav om begyndende båndbredde er. For at være sikker på ikke at miste signal vil knækfrekvensen blive beregnet til at være omkring en dekade længere nede, omkring 6. Summerende forforstærker

20 Hz. Indgangsimpedansen for V og V er deres respektive modstande. RC-ledet består af den forkoblede kondensator og modstanden der sidder i forbindelse med operationsforstærkerens inverterende indgang. Den modstand sidder i serie med impedansen fra den tilkoblede audioenhed. Dette giver udtrykket i formel [6.0] for RC-ledet. C = R Hz π (6.0) Ved at vælge en kondensator udelukkende ud fra den 00 kω modstand kan knækfrekvensen placeres på Hz. En yderligere impedans fra en tilkoblet audioenhed vil blot få knækfrekvensen til at falde til en lavere frekvens. Ved hjælp af formel [6.0] kan C bestemmes. = 397,9 nf (6.) 00 kω Hz π C er herfor bestemt til at være cirka 400 nf eller 0,4 µf. Den nærmeste tilgængeligt kondensator er i værdien 470 nf. Dette gør blot at knækfrekvensen bliver lavere og denne kondensator vil derfor blive brugt. For at minimere DC-offsetfejl fra biasstrømmene bliver der indført en modstand fra den positive indgang på operationsforstærkeren til jord. Modstanden fra den positive indgang på operationsforstærkeren skal være den samme impedans som det inverterende ben "ser"ud i. Da det er DC-offsetfejl der skal rettes vil det ikke være interessant at se på hvilken spænding der kommer fra V og V da disse begge er forkoblede med kondensatorer og herved ikke bidrager til fejlen. V offset = IB + - IB = tilnærmelsesvis 0. Ved at have samme udgangsmodstand på både det inverterinde og ikke inverterende ben vil V offset blive tæt på 0 og der vil kun være en en mindre fejl grundet temperaturdriften. Simulering af summerende forforstærker Simuleringen er lavet i LTspice ved at benytte en ideel operationsforstærker. Opstilling i figur [6.] er simuleret. Input Input C 470n C 470n R 00k R 00k R3 00k Roff 00k Output Figur 6.: Simulering af forforstærker kredsløb Der er på V og V sat sinussignaler på henholdsvis khz og 00 Hz med en amplitude på 0,3 V. Ved at køre AC analyse fåes følgende bodeplot. 6. Summerende forforstærker --- C:\Program Files\LTC\SwCADIII\Draft.asc ---

21 Bodeplot af summerende forforstærker 0 Forstærkning [db] Frekvens [Hz] Figur 6.3: Bodeplot af den summerende forforstærker Som det kan ses på figur [6.3] er forstærkningen lineær fra 0 Hz til 0 khz. Altså vil et audio indgangssignal bliver forstærket ens uanset hvor i frekvensspektrummet det måtte befinde sig Overføringsfunktion for forforstærkeren Det udnyttet at forstærkningen for en inverterende forstærker har følgende formel: V out V in = R f R For at gøre det nemmere at regne på vil der kun forekomme et indgangssignal istedet for to. Der vil komme tilnærmelsesvis den samme størrelse indgangsspænding fra begge signaler og derfor er det muligt at simplificere dette. Input C 470n Z R 00k R3 00k Roff 00k Z Output Figur 6.4: Forforstærker med impedanser Udregning af impedanser: Z = C + R Z = R 3 Udregning af overføringsfunktion. --- C:\Program Files\LTC\SwCADIII\Draft.asc --- V out = Z Z V in V out = R 3 sc + R V in 6. Summerende forforstærker 3

22 6. Test af forforstærker V out = s C R 3 s C R + V in Da der praktisk set vil være et ekstra indgangssignal multipliceres V i n med to. Der indsættes komponentværdier. V out = s C R 3 s C R + V in H(s) = s C R 3 s C R + H(s) = s s Test af forforstærker H(s) = 88s 94s + Det skal testes om forforstærkeren overholder de krav der er sat op til den i kravspecifikationen. Kravene er listet op i tabel [6.]. Frekvensområde 0 Hz Hz, ± db Harmonisk forvrængning <0,5% Udgangsimpedans 00 Ω Indgangsimpedans > kω Udgangssignal < V Tabel 6.: Test af forforstærkeren Hvert krav vil sammen med resultatet blive beskrevet. Frekvensområde Frekvensområdet skal ligge imellem 0 Hz og 0 khz, og der må højst være afvigelser på ± db. Dette kan testes ved at lave et bodeplot af kredsløbet. Testen er lavet ved hjælp af et NI-446 PC kort. Der er i følgende bodeplot både graf for simulerede og målte data. Som det kan ses er forstærkningsgraden fra 0Hz til 0kHz liniær, altså har den bestået kravet Summerende forforstærker

23 6. Test af forforstærker 8 Bodeplot for summerende forforstærker. 7 Målt data Simuleret data 6 Forstærkning [db] Frekvens [Hz] Figur 6.5: Bodeplot af forforstærkeren Som det kan ses på bodeplottet vil den forstærke med 6dB. Dette er dog blot fordi at NI-446 kortet måler iforhold til dens udgangsspænding som normalt kun skal være tilsluttet en indgang. I dette tilfælde er den dog tilsluttet to indgange og burde derfor bestemme forstærkningen mellem indgangssignalet multipliceret med to og udgangssignalet. Dette vil resultere i en forstærkning på 0dB. Harmonisk forvrængning Den harmoniske forvrængning må højst være 0,5%. Dette kan testes ved hjælp af et NI-446 PC kort, der sender et signal ind i kredsløbet og måler den harmoniske forvrængningen på udgangssignalet. Testen viste at den harmoniske forvrængning ligger på et acceptabelt niveau som er indenfor projektets krav. Se afsnit [E.6] Udgangsimpedans Udgangsimpedansen bliver defineret af operationsforstærkeren. I databladet for den brugte operationsforstærker, kan det ses at når forstærkningen ligesom her er en, vil udgangsimpedansen være højst 0, Ω, hvilket er under kravet på højst 00 Ω. Indgangsimpedans Indgangsimpedansen er beregnet udfra de to modstande i indgangen der hver er på 00 kω de giver i parallel en modstand på 00 kω, som er over kravet fra kravspecifikationen. Indgangsmodstanden er målt i bilag [E.3], og giver et resultat på 00 kω indtil en frekvens på 000 Hz, herefter falder den og ender på 60 kω ved 0 khz. Dette er lavere end beregnet, men det er dog ikke under kravet fra kravspecifikationen. Delkonklusion Forforstærkeren er konstrueret, og i testen er det verificeret at forforstærkeren fungerer som den skal. Hvilket betyder at kravspecifikationen for forforstærkeren bliver overholdt. 6. Summerende forforstærker 5

24 6. Test af forforstærker Når stereosignalet er summeret og forstærket, skal det sendes videre til tonekontrollen der skal gøre det muligt at variere bas og diskant. Beskrivelse Krav Bestået Frekvensområde 0 Hz Hz, ± db Harmonisk forvrængning <0,5% Udgangsimpedans 00 Ω Indgangsimpedans > kω Udgangssignal < V Tabel 6.3: Kontrolliste for forforstærkeren 6 6. Summerende forforstærker

25 Tone og volumenkontrol 7 Formål og krav Tone og volumenkontrollen modtager et signal fra forforstærkeren. Denne del skal gøre det muligt for brugeren at skrue op og ned for lydniveauet, samt ændre i forstærkningen af basfrekvenserne og diskantfrekvenserne. Kravene fra kravspecifikationen er specificeret i tabel [7.]. Frekvensområde 0 Hz Hz, ± db Harmonisk forvrængning <0,5% Udgangsimpedans Ω Indgangsimpedans 00 kω Indgangssignal < V Udgangssignal < V Tabel 7.: Krav til tone- og volumenkontrol Sidst i afsnittet vil det blive gennemgået hvorvidt kravene er opfyldt eller ej. Dette afsnit er delt op i to forskellige blokke som har hver deres opgave i systemmet. Tonekontrol, som muliggør at regulere på diskant og bas. Volumekontrol, som muliggør at regulere den samlede volumen. 7. Tonekontrol Da der er forskellig smag med henblik på hvor meget bas og diskant der skal være i musikken, skal det være muligt for brugeren at skrue op eller ned for disse to, uafhængigt af hinanden. Det er valgt at det ikke skal være muligt at variere mellemtone frekvensområdet, men det vil dog være muligt at gøre indirekte, da bas og diskant både kan hæves og sænkes. Tonekontrollens overordnede opgave består i at forstærke eller dæmpe frekvenser i diskant og bas frekvensområderne. Der er flere muligheder for hvordan en tonekontrol kan opbygges, derfor vil der nu blive gennemgået en række løsningsforslag for at finde frem til hvilken løsning der vil blive brugt i dette projekt. 7.. Løsning Det første løsningsforslag kommer fra Opamp Handbook [5, s.]. Den består af et højpas og et lavpas filter der samles med en summationsforstærker. Som det kan ses på figur [7.] varierer de to yderkanter af frekvensområdet, således at det kun er diskant og bas der kan variere. 7

26 7. Tonekontrol Gain [db] Frekvens Figur 7.: Et filter fra opamp håndbogen, der gør det muligt at variere frekvensområderne for bas diskant. Fordelen ved denne løsning er at der kun skal bruges en enkelt operationsforstærker, til forskel fra hvis det skulle sammen sættes af flere enkelte aktive filtre. 7.. Løsning Denne løsning vil bestå af et båndpasfilter der har knækfrekvenser ved 00 Hz og 000 Hz. Derudover skal der bruges et lavpas og højpasfilter hvor forstærkningen kan varieres, som det kan ses på figur [7.]. Signalet fra hvert filter vil blive lagt sammen i en summationsforstærker. Denne løsning koster en mere at benytte end den første løsning, da der skal bruges flere operationsforstærkere. Gain [db] LP MBP HP Frekvens Figur 7.: En opbygning af et lavpas, båndpas og højpas filter, hvor det er muligt at variere lavpas og båndpasfilteret Løsning 3 Som det kan ses på figur [7.3] er denne løsning er stort set magen til løsning to, den eneste forskel er at der i stedet for høj- og lavpas filtre vil blive brugt båndpasfiltre. Dette sikre at alle frekvenser ud over 0 Hz og 0 khz bliver skåret fra. I denne løsning vil signalerne fra hvert filter også blive lagt sammen i en summationsforstærker. Denne løsning kræver også at der bruges flere operationsforstærkere end løsning to. Gain [db] LBP MBP HBP Frekvens Figur 7.3: En opbygning af tre båndpasfiltre, hvor de to yderste båndpasfiltre kan varieres 8 7. Tone og volumenkontrol

27 7. Tonekontrol 7..4 Valg af løsning Der er tre forskellige muligheder for hvordan tonekontrollen kan opbygges, og de har hver deres fordele og ulemper. Løsning et vil umiddelbart være den mest oplagte løsning da filteret på forhånd er opbygget, men det lader frekvenser over 0 khz komme igennem systemet og de bliver også forstærket. Det er ikke muligt at høre disse frekvenser, men det kan stadig have indflydelse på hvordan systemet virker. Løsning to har det samme problem som løsning et hvor høje frekvenser ikke sorteres fra, tilgengæld er det her relativt nemt at justere forstærkningen da det kan gøres på en enkelt modstand for hvert filter. Dette filter bliver delt op i flere delfiltre og bliver på den måde nemt at opbygge og overskue. Løsning tre er det eneste filter der fjerner frekvenser over 0 khz, men tilgengæld kræver det også væsentligt flere operationsforstærkere end løsning et. Denne type bliver ligesom løsning to også delt op i flere filtre. Det er valgt at bruge løsning 3 da det er den eneste løsning der skærer frekvenser over 0 khz væk. Det er også den løsning hvor der skal bruges flest operationsforstærkere til, men det vil der ikke blive taget hensyn til her Design af tonekontrol Tonekontrollen vil blive delt op i tre delfiltre der alle fungere som båndpasfiltre, disse tre filter vil blive samlet i en summationsforstærker. De enkelte båndpasfiltre vil være ens bortset fra værdierne på de kondensatorer og modstande der definerer hvor knækfrekvenserne er. Båndpasfiltre vil være sammensat af et første ordens højpasfilter og et første ordens lavpasfilter, så konstruktionen er ikke omfattende. De to filtre er inverterende, men det har ikke nogen betydning da det er et audio signal. Sammensat ser båndpasfilteret ud som på figur [7.4]. Modstand R og C bestemmer knækfrekvenserne for højpasfilteret der på figuren er længst mod venste. Knækfrekvenserne for lavpasfilteret bliver bestemt af R 4 og C. R4 Input R C R R3 C Output Roff Roff Figur 7.4: Diagram for båndpasfilteret [6, s.099] Forstærkningen i filteret bliver bestemt efter formel [7.], for højpasfilteret. For lavpasfilteret gælder den samme formel, R er bare byttet ud med R 4 og R med R 3. A = R R (7.) Når signalet er sent igennem de tre filtre skal de samles, dette bliver gjort ved hjælp at en summationsforstærker. Den virker ved at der kommer et signal ind fra hvert filter, se figur [7.5], disse signaler bliver så lagt sammen med det forhold der er mellem den modstand de løber igennem og R f. På den måde er det muligt at forstærke et af signalerne mere end andre. Dette er også på den måde det bliver muligt at skrue op eller ned for bas og diskant signalerne. Summationsforstærkeren er sat op som en inverterende forstærker, men det vil ikke have nogen 7. Tone og volumenkontrol 9

28 7. Tonekontrol betydning, da det er et audio signal. Bas Mellemtone Diskant R R R3 Rf Roff Output Figur 7.5: Summationsforstærker [6, s.76] Justering af offsetfejl Det ønskes at gøre den harmoniske forvrængning --- C:\Program Files\LTC\SwCADIII\Draft.asc så lille så --- mulig, så kravet fra kravspecifikationen, afsnit [4], på en harmonisk forvrængning der skal være mindre end 0,5%, overholdes. Dette gøres ved at indsætte en modstand mellem det ikke inverterende ben og jord der er af samme værdi som den tilbagekoblede modstand mellem det inverterende ben og udgangen [6, s.04], dette mindsker den harmoniske forvrængning gennem operationsforstærkeren Bestemmelse af komponentværdier Nu bestemmes værdierne for hvert enkelt båndpasfilter til de enkelte frekvensområder. Værdierne vil blive fastsat således at indgangsimpedansen bliver tilstrækkelig høj, så det foregående kredsløb, forforstærkeren, ikke belastes. Værdien af komponenterne bliver bestemt ud fra kondensatorværdierne, da udvalget af kondensatorer der er til rådighed er væsentligt mindre end udvalget af modstande. Bas-båndpasfilter Det første båndpasfilter der skal forstærke eller dæmpe signalet i bas-frekvensområdet, det skal som det er defineret i afsnit [3.] have knækfrekvenser ved 0 Hz og 00 Hz, men da forstærkningen for hele forstærkeren skal ligge inden for ±3 db er det nødvendigt at sætte knækfrekvensen for højpasfilteret på 0 Hz i stedet for 0 Hz, for at sikre at dæmpningen ved 0 Hz ikke bliver mere end ± 3 db. Da lydsignaler under 0 Hz alligevel ikke er hørbart vil det ikke have nogen betydning for det endelige lydsignal. Dette beskrives yderligere i afsnit [7.] Først dimensioneres værdierne for højpasfilteret. Knækfrekvensen for højpasfilteret bestemmes ud fra formel [7.] f 0 = π R C (7.) f 0 = 0 Hz (7.3) C = 0 nf (7.4) Værdierne indsættes og R beregnes 0 Hz = π R 0 nf (7.5) = R = 59 kω (7.6) 0 7. Tone og volumenkontrol

29 7. Tonekontrol Da udvalget af modstande er efter E96 rækken, bliver værdien af den modstand der benyttes 500 kω, dette giver en frekvens på 0,6 Hz, men det ligger så tæt på 0 Hz at det ikke har nogen betydning. Herefter kan værdien for lavpasfilteret beregnes, den eneste forskel fra beregningen af højpasfilteret er at f 0 er 00 Hz i stedet for 0 Hz. 00 Hz = π R 4 0 nf (7.7) = R 4 = 79,6 kω (7.8) Også i dette tilfælde må R 4 ændres, denne gang dog til 78,7 kω, hvorved frekvensen bliver 0 Hz. Dette rykker knækfrekvensen på lavpasfilteret i bas-båndpasfilteret lidt ned i frekvens, men da det også bevirker at højpasfilteret i mellemtonen bliver flyttet op i frekvens er det ikke noget problem. Mellemtone-båndpasfilter Mellemtone båndpasfilteret kan beregnes på samme måde som båndpasfilteret for bassen, det skal bare have knækfrekvenserne 00 Hz og khz. Det vil sige at det er den samme knækfrekvens for højpasfilteret i mellemtonen som det var for lavpasfilteret i bassen, og dermed kan den samme modstandsværdi benyttes. Til beregning af knækfrekvensen ved khz kan formlen [7.] igen benyttes khz = (7.9) π R 0 nf = R = 7,96 kω (7.0) Modstanden bliver her ændret til 7,87 kω. Diskant-båndpasfilter Diskant båndpasfilteret beregnes ligesom de to andre. Der er dog den forskel at frekvensen for lavpasfilteret bliver hævet til 40 khz for at sikre at forstærkningen ved 0 khz ikke bliver mere end ± 3 db, ligesom ved bassen. 40 khz = (7.) π R 0 nf = R = 398 Ω (7.) Denne modstands værdi bliver ændret til 40 Ω hvorved knækfrekvensen bliver rykket op til 39,6 khz Indgangsimpedans Når alle modstandene er fastsat, kan indgangsimpedansen for det samlede filter beregnes. Dette sker efter formel [7.3] 7. Tone og volumenkontrol

30 7. Tonekontrol Z i = R + R 5 + R 9 (7.3) Værdierne indsættes 500 kω + 78,7 kω = 7, kω (7.4) + 7,87 kω Det kan ses at indgangsimpedansen bliver 7, kω, hvilket ikke overholder kravet fra kravspecifikationen på mindst 00 kω. Men da udgangsimpedansen fra den summerende forforstærker ikke er over dette niveau har det ikke nogen betydning Overføringsfunktioner For at kunne sammenligne de beregnede resultater med de simulerede og målte, skal der udledes en overføringsfunktion for hvert af båndpasfilterene. Overføringsfunktionerne kan ses herunder, i formel [7.5] ses overføringsfunktionen for bassen, i formel [7.6] ses mellemtonen og i formel [7.7] ses diskanten. Selve udledningen er vedlagt i bilag [D.]. H B (s) = s s 36 + s (7.5) H M (s) = s s s (7.6) H D (s) = s s s (7.7) 7..9 Målinger på filter Der er foretaget målinger af kredsløbet, disse målinger vil her blive sammenlignet med de beregnede data ved hjælp af overføringsfunktionerne, og data fra simuleringer lavet i LT-spice. Sammenlingen er sket i Matlab og kan ses på figurene [7.6, 7.7 og 7.8]. 0 Bodeplot af bas båndpasfilter Forstærkning [db] Måling Simulering Beregninger 0 0 Frekvens [Hz] Figur 7.6: Sammenligning af beregnede, simulerede og målte data for bas 7. Tone og volumenkontrol

31 7. Tonekontrol På figur [7.6] ses bodeplottet for bassen. Det ses at beregningerne, simuleringerne og målingerne passer rigtig godt sammen. Det ses dog at forstærkningen er en smule lavere på målingen end på det beregnede og simulerede, men det drejer sig blot om ca. 0, db så dette gør ikke den store forskel. Forstærkning [db] Bodeplot af mellemtone båndpasfilter Måling Simulering Beregninger Frekvens [Hz] Figur 7.7: Sammenligning af beregnede, simulerede og målte data for mellemtone Bodeplottet for mellemtonen ses på figur [7.7], her gælder der det samme som på figur [7.7], også her passer beregningerne, simuleringerne og målingerne sammen, og her er forstærkningen også en smule lavere på målingen end på det beregnede og simulerede. Forstærkning [db] Bodeplot af diskant båndpasfilter Måling Simulering Beregninger Frekvens [Hz] Figur 7.8: Sammenligning af beregnede, simulerede og målte data for diskant På figur [7.8] ses at målingen for diskanten igen er lidt lavere end beregningen og simuleringen. Da det er den samme afvigelse på alle filtrene, kan det skyldes den type operationsforstærker der bliver brugt i LTspice ikke er præcis den samme som den bliver brugt i produktet, da denne ikke findes i LTspice. Afvigelsen er i alle tre tilfælde lille og vil blive set som ubetydelig. 7. Tone og volumenkontrol 3

32 7. Volumenkontrol 7. Volumenkontrol I dette afsnit vil teori vedrørende ørets opfattelse af lyd, og i den sammenhæng også brugen af decibelskalaen, blive gennemgået. Ørets opfattelse af lyd Øret opfatter tilnærmelsesvis lyd logaritmisk, derfor benyttes decibelskalaen til at måle lydtryk [7]. Formel [7.8] viser hvorledes decibel regnes ud i forhold til lydtryk [8]. L[dB] = 0 log P ac P ref (7.8) L er lydtrykket målt i db, P ac er lydintensiteten i Pascal og P ref er en reference lydintensitet på 0 µpa. For at indikere at det er et lydtryk er i forhold til denne reference skrives der ofte db re 0 µpa. Den svageste lyd et menneske kan høre er ca. 0 db, og 0 db er en meget kraftig lyd lige under smertegrænsen, som indikerer hvornår lydtryksniveauet skaber en smerte i øret. Deruover er der andre relevante forhold; et menneske kan lige nøjagtig høre forskel på to lyde hvis der er db forskel. 3 db er en tydelig forskel, og en forskel på 0 db lyder som en fordobling i mellem de to lyde [4]. Det hørbare område siges at ligge mellem 0 Hz og 0 khz, men som det ses på figur [7.9] varierer det meget hvor høretærskelen er i forhold til frekvensen. Ved 000 Hz ligger høretærskelen på 0 db, og lidt over er den lavere. Det vil sige at det er ved disse frekvenser der høres bedst. Figur 7.9: Høretærsklen for 8-5 årige normalthørende [9] Da øret opfatter lyden logaritmisk, vil det derfor være hensigtsmæssigt at denne Hi-Fi forstærker skruer lyden op logaritmisk, så det for øret vil opfattes som lineært. Hvordan dette lader sig gøre vil blive beskrevet i afsnit [8..]. 7.. Design af volumenkontrol Volumenkontrollen vil blive en inverterende forstærker, se figur [7.0], der modtager signalet fra tonekontrollen. Det vil være muligt at regulere forstærkningen ved at regulere forholdet af de to modstande. Forstærkningen kan beskrives ved formel [7.9]. Da det er en inverterende forstærker vil der forekomme en invertering af signalet, men det vil ikke have nogen hørbar betydning for det 4 7. Tone og volumenkontrol

33 7.3 Test af tone- og volumenkontrollen endelige lydsignal. A = R ref R (7.9) Input R R Output Roff Figur 7.0: Inverterende forstærker Det vil i afsnit [8..] blive beskrevet hvordan modstanden bliver reguleret, og forstærkningen dermed ændres. Signalet vil efter forstærkningen eller dæmpningen, blive sendt videre til effektforstærkeren. --- C:\Program Files\LTC\SwCADIII\Draft.asc Test af tone- og volumenkontrollen Nu skal det testes om tone- og volumenkontrollen overholder de krav der er sat op til den i kravspecifikationen. Kravene er listet op i tabel [7.]. Frekvensområde 0 Hz Hz, ± db Harmonisk forvrængning <0,5% Udgangsimpedans Ω Indgangsimpedans 00 kω Indgangssignal < V Udgangssignal < V Tabel 7.: Krav til tone- og volumenkontrol Hvert krav og testen der skal vise om det er opfyldt vil blive forklaret for sig. Frekvensområde Frekvensområdet skal ligge imellem 0 Hz og 0 khz, og der må højst være afvigelser på ± db. Dette kan testes ved at lave et bodeplot af kredsløbet. Der blev i afsnit [7..9] lavet målinger på hvert enkelt båndpasfilter. Og sammenlagt kan det ses at de dækker det krævede frekvensområde. Harmonisk forvrængning Den harmoniske forvrængning må højst være 0,5%. På figurene [7.(a), 7.(b) og 7.] kan det ses at den harmoniske forvrængning ikke overskrider grænsen på 0,5%. 7. Tone og volumenkontrol 5

34 7.3 Test af tone- og volumenkontrollen 0. THD måling af bas båndpasfilter 0.06 THD måling af mellemtone båndpasfilter THD [%] THD [%] Frekvens [Hz] Frekvens [Hz] (a) THD måling af Bas (b) THD måling af mellemtone 0.03 THD måling af diskant båndpasfilter THD [%] Frekvens [Hz] Figur 7.: THD måling af diskant Udgangsimpedans Udgangsimpedansen bliver defineret af operationsforstærkeren. I databladet for den brugte operationsforstærker, TLE07 [0], kan det ses at når forstærkningen er under, hvilket den er i dette tilfælde, er udgangsimpedansen højst 0, Ω, hvilket må siges at være under kravet på højst Ω. Indgangsimpedans Indgangsimpedansen er beregnet i afsnit [7..6], og blev her fast til 7, kω dette er væsentligt under kravet på 00 kω som er specificeret i kravspecifikationen. Men det bør ikke have nogen betydelig indvirkning på kredsløbet, da udgangsmodstanden fra forforstærkeren er væsentligt herunder. Delkonklusion Tonekontrollen gør det muligt at variere hvor meget bas og diskant lydsignalet skal indeholde. Derefter kan lydstyrken ændres i volumenkontrollen. Både tone- og volumenkontrollen bliver styret digitalt, der er fire knapper, hvor det er muligt at vælge om det er volumen, bas eller diskant der skal reguleres, samt en mulighed for at skrue helt ned med en muteknap. Samtidig vil det være muligt at aflæse hvordan niveauet af det der varieres på to 7-segments displays. Når lydsignalet nu er ændret skal det forstærkes så det får en effekt på 0 W som det er specificeret i kravspecifikationen - dette foregår i effektforstærkeren Tone og volumenkontrol

35 7.3 Test af tone- og volumenkontrollen Beskrivelse Krav Bestået Frekvensområde 0 Hz Hz, ± db Harmonisk forvrængning <0,5% Udgangsimpedans Ω Indgangsimpedans 00 kω - Indgangssignal < V Udgangssignal < V Tabel 7.3: Kontrolliste for tone- og volumenkontrol 7. Tone og volumenkontrol 7

36 Digital styring 8 8. Betjening Betjeningen af Hi-Fi forstærkeren skal gøre det muligt for brugeren at regulere det samlede lyd-, bas- og diskantniveau. Tilbagemeldingen til brugeren skal ske via et display der viser de regulerede niveauer. Betjeningen vil fungere ved at brugeren kan trykke på nogle knapper, hvorved det digitale kredsløb vil justere på en modstand der vil ændre forstærkningen af det ønskede signal. Der er her opstillet nogle overordnede krav for hvordan betjeningen skal virke. Betjeningen skal virke ved hjælp af tre knapper, Op, Ned og Vælg Volumen, bas og diskant skal kunne reguleres uafhængigt af hinanden ved hjælp af de tre knapper Volumen, bas og diskant skal være begrænset til at reguleres ud fra et 4-bit signal Displayet skal kunne gengive volumen, bas og diskant niveauet. Ud fra disse krav er det muligt at opstille et kredsløb til betjeningen af forstærkeren. Det tredje krav er indsat for at begrænse omfanget af kredsløbet. Et 4-bit signal gør at volumen, bas og diskant hver vil få 6 fortsærkningstrin. I afsnit [7.] er det forklaret at øret kan høre en ændring på db, hvilket ville gøre omkring 50 forstærkningstrin optimalt. Et kredsløb med 6 trin viser dog fint princippet i hvordan et betjeningskredsløb kan opbygges. Det sidste krav omhandlende displayet er her medtaget, da det er betjeningskredsløbet, der skal sende et signal til displaykredsløbet om hvilke værdier der skal vises på displayet. 8.. Opbygning af de digitale blokke Det overordnede kredsløb består af flere hoveddele. En vælger, der bestemmer om det er volumen, bas eller diskant der skal skrues op eller ned for. Tre tællere, en for hver af de tre variable modstande. Et clock signal, der bestemmer hastigheden hvormed der kan tællers op eller ned, samt et clock modulations kredsløb, der ændrer clocken til noget mere brugervenligt. Derudover er der også de tre knapper: op, ned og vælg, der i dette kredsløb er dem brugeren vil benytte. Alt dette er opstillet i et blokdiagram på figur [8.], for at give et bedre overblik af hvilke blokke der hænger sammen. 8

37 8. Betjening Figur 8.: Betjenings blokdiagram Vælgeren Det første delkredsløb der her er beskrevet er den vælger der bestemmer om op og ned knapperne skal styre volumen, bas eller diskant. Dette gøres med den tredje knap - vælg knappen. Måden vælgeren er bygget op på er med en simpel binær tæller. Denne tæller er sat til at tælle op når clock inputtet går højt, hvilket sker når der trykkes på vælg knappen. Udgangen fra tælleren er så sat op på følgende måde. 00: Ingen af de to bit er høje, hvilket aktiverer en NOR gate der aktiverer volumen kontrollen. 0: Den første bit er høj, den anden er inverteret til at være høj, hvilket aktiverer en AND gate, der aktiverer bas kontrollen 0: Den anden bit er høj, den første er inverteret til at være høj, hvilket aktiverer en AND gate, der aktiverer diskant kontrollen : Begge ben er høje, hvilket aktiverer en AND gate sat til tællerens master reset, dette får altså tælleren til at resette til 00 igen. Tælleren der her bruges er en 458, denne bruges i dette tilfælde som en ganske almindelig 4-bit tæller. Diagrammet for dette kredsløb kan ses på figur [8.] Vælger knap Volumen 5 V R 4 EN 8 ICa (458) ICc (408) IC4b (4069) IC3a (400) ICa (408) Bas Diskant IC4a (4069) ICb (408) Figur 8.: Diagram over vælger Tællerne De tre tællere er ens af opbygning. Den eneste forskel på dem er hvornår de får et aktiverings input fra vælgeren. Det er kun er en af tællerene der er aktiveret ad gangen. Disse tællere er alle af typen 456, denne type af tællere har nogle flere funktioner end den simplere 458. For eksempel har 456 eren en preset kreds der kunne have været brugt til at sætte en standard værdi for bas og diskant tællerene, 8. Digital styring 9

38 8. Betjening når forstærkeren bliver tændt. Denne løsning bliver dog set bort fra for at afgrænse kredsløbet, og holde det så overskueligt så muligt. Tæller kredsløbet kan ses på figur [8.3] 4 8 Q Q Q4 Q8 Outputs Op/Ned UD R LD EN Op Ned Enable Clock ICa (4069) IC8b (407) IC8c (407) IC7d (408) IC9a (408) IC8a (407) IC3a (4073) C IC (456) Figur 8.3: En af de tre tællere Tælleren er fra standard sat til at tælle op, da OR gaten fra op/ned knapperne hele tiden er aktiveret. Først hvis ned knappen bliver aktiveret, vil OR gaten gå lav, og derved vil up/down benet på tælleren gå lavt. For at sikre at tælleren ikke kan tælle i loop, hvilket den fra standard er bygget til, skal der laves en løsning der umuliggør dette. Altså således at den ikke ved en fejl kan komme til at gå fra niveau 0 til 5 ved at have trykket på ned knappen. Derfor er der indsat to tilbagekoblingskredse, en til op og en til ned knappen. Der er tilbagekoblet to ben til disse kredse. Først er det C benet på tælleren. Dette ben går lavt når tælleren er på 0 eller 5, og derfor er udgangs benet Q0 også tilbagekoblet, så op kredsen kun går lav ved 5, og ned kredsen kun går lav ved 0, og derved stadig tillader tælleren at tælle som normalt, dog uden at kunne loope. Disse kredse er sammen sat ind i en AND gate, hvor aktiverings signalet fra vælgeren og clock signalet også er koblet til. Først når alle disse signaler er høje, kan tælleren tælle videre. For at få et bedre overblik over hvornår tællerene kan tælle op eller ned, samt finde kritiske tilstande for tællerene, er der her i tabel [8.] opstillet en sandhedstabel for en af tællerenes indputs samt tilbagekoblinger. Op og Ned er indputs fra knapperne, Q og C er tilbagekoblingerne fra tælleren. X i tabellen er output fra kredsen, der bestemmer om der kommer signal igennem eller ej Digital styring

39 8. Betjening Op Ned Q Q C X Tabel 8.: Sandhedstabel for tælleren Ud fra tabellen kan det aflæses at tælleren ikke vil aktivere med mindre der trykkes på en af knapperne, samt at der ikke kan tælles under 0 eller over 5 ved aktivering af en enkel knap. Dog kan det også aflæses at hvis der bliver trykket på begge knapper på en gang, vil tælleren tælle lige meget hvilket signal der er fra tilbagekoblingen. Altså vil tælleren også kunne tælle over hvis begge knapper bliver aktiveret. Dette er selvfølgelig en kritisk tilstand der eventuelt kunne afværges ved at sætte en AND gate på begge knapper, og sætte denne til enable benet på tælleren, hvilket derved vil fjerne disse kritiske tilstande. Dette problem er hermed gennemgået, men det er valgt ikke at fokusere mere på dette problem, og vil ikke blive en del af den endelige løsning. Grunden til dette er endnu engang fordi at målet med betjeningskredsløbet er at lave en fungerende digitaldel til forstærkeren, og den betjeningsfejl bliver hermed nedprioteret, pga tidpress. For at teste om det er den mest optimale måde tællerkredsen er opbygget på, er der opstillet et karnaughkort ud fra sandhedtabellen. Se figur [8.4]. Ud fra karnaughkortet kan der opstilles en formel for hvornår der skal komme et output X fra tilbagekoblingskredsen. Q op C ned 00 0 { op 0 C { { Q { ned Figur 8.4: Karnaughkort for tæller 8. Digital styring 3

Projekt. Analog Effektforstærker.

Projekt. Analog Effektforstærker. Projekt. Analog Effektforstærker. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 7/0-03 /-03 Vejledere:

Læs mere

Aalborg Universitet. Analog HiFi forstærker med digital styring

Aalborg Universitet. Analog HiFi forstærker med digital styring Aalborg Universitet Analog HiFi forstærker med digital styring Birnir S. Gunnlaugsson Mark Jespersen Michael S. Pedersen Morten K. Rævdal Thomas F. Pedersen Tredje semester, Gruppe 310 Efteråret 2009 Reproduktion

Læs mere

3V 0 7V. (der mangler dokumentation for at det virker, men jeg mangler databladene for relæerne)

3V 0 7V. (der mangler dokumentation for at det virker, men jeg mangler databladene for relæerne) Over transisteren skal der være en V BE på ca. 0 7V, for at transistoren opererer i sit linære område. Forsyningsspændingen er målt til ca. 3V, og da der går 0 7V over V BE, må der ligge 2 3V over modstanden.

Læs mere

Øvelsesvejledning. Frekvenskarakteristikker Simulering og realisering af passive filtre.

Øvelsesvejledning. Frekvenskarakteristikker Simulering og realisering af passive filtre. ELT2, Passive filter, frekvenskarakteristikker Øvelsesvejledning Frekvenskarakteristikker Simulering og realisering af passive filtre. Øvelsen består af 3 dele: 1. En beregningsdel som du forventes at

Læs mere

Hi-fi forstærker. Hi-fi forstærker. Med Med fjernbetjening og digital styring

Hi-fi forstærker. Hi-fi forstærker. Med Med fjernbetjening og digital styring Hi-fi forstærker Hi-fi forstærker Med Med fjernbetjening og digital styring Projektgruppe E34 E3 - projekt, 2007 Institut for Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Projektgruppe E34 E3-projekt, 2007

Læs mere

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.

Læs mere

Analog og digital elektronik. HiFi-forstærker. med digital styring

Analog og digital elektronik. HiFi-forstærker. med digital styring Analog og digital elektronik HiFi-forstærker med digital styring 3. semester projekt School of Information and Communication Technology Elektronik & IT Aalborg Universitet Efteråret 20 Titel: HiFi-forstærker

Læs mere

Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport.

Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport. Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It- og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 9/- /- Vejledere:

Læs mere

1 v out. v in. out 2 = R 2

1 v out. v in. out 2 = R 2 EE Basis 200 KRT3 - Løsningsforslag 2/9/0/JHM Opgave : Figur : Inverterende forstærker. Figur 2: Ikke-inverterende. Starter vi med den inverterende kobling så identificeres der et knudepunkt ved OPAMP

Læs mere

Synopsis: Titel: HiFi-forstærker med minimeret effektforbrug. Tema: Analog og digital elektronik. Projektperiode: P3, efterårssemesteret 2009

Synopsis: Titel: HiFi-forstærker med minimeret effektforbrug. Tema: Analog og digital elektronik. Projektperiode: P3, efterårssemesteret 2009 Synopsis: Institut for Elektroniske Systemer Elektronik og Elektroteknik Fredrik Bajers Vej 7 B 9220 Aalborg Ø Tlf.: 99 40 86 00 http://es.aau.dk Titel: Tema: HiFi-forstærker med minimeret effektforbrug.

Læs mere

U Efter E12 rækken da dette er den nærmeste I

U Efter E12 rækken da dette er den nærmeste I Transistorteknik ved D & A forold. 4--3 Afkoblet Jordet mitter: Opbygning og beregning af transistorkobling af typen Jordet mitter ud fra følgende parameter erunder. Alle modstande vælges / beregnes ud

Læs mere

Testsignaler til kontrol af en målekæde

Testsignaler til kontrol af en målekæde 20. marts 2007 RL 12/07 OFC/THP/CB/lm MILJØSTYRELSENS Testsignaler til kontrol af en målekæde Resumé Der er udarbejdet testsignaler, som gør det muligt at kontrollere en samlet målekæde. Testsignalerne,

Læs mere

Klasse-G forstærker. Gruppe 310

Klasse-G forstærker. Gruppe 310 Klasse-G forstærker Gruppe 310 20. december 2011 Det Teknisk-Naturvidenskablige fakultet, andet studieår Elektronik og IT Fredrik Bajers vej 7B Telefon 99 40 99 40 http://sict.aau.dk Titel: Klasse-G forstærker

Læs mere

Computer- og El-teknik A 6. semester BAR Version 03.17

Computer- og El-teknik A 6. semester BAR Version 03.17 Sallen-Key Filter som impedanser Et sallen-key filter består af både modstande og kondensatorer, placeret alt efter hvilken konfiguration man ønsker (højpas, lavpas eller båndpas, men som grundlag kan

Læs mere

Differensforstærkning

Differensforstærkning Rapport over projekt i Fys2ØV Differensforstærkning Christian Busk Hededal Steen Eiler Jørgensen Morten Garkier Hendriksen Udarbejdet efteråret 1995 Indhold 1 Formulering af projektets mål 4 1.1 Problemformulering..........................

Læs mere

Music hall AV 2.1 Dansk kvik guide. Findes i sort eller silver. Begge med kraftig børstet aluminiumsfront

Music hall AV 2.1 Dansk kvik guide. Findes i sort eller silver. Begge med kraftig børstet aluminiumsfront Music hall AV 2.1 Dansk kvik guide Findes i sort eller silver. Begge med kraftig børstet aluminiumsfront 1 Medier & introduktion: Tillykke med dit nye music hall anlæg. Med AV2.1 har du let adgang til

Læs mere

Hold 6 Tirsdag. Kristian Krøier, Jacob Christiansen & Thomas Duerlund Jensen Fag: ELA Lærer: Jan Petersen (JPe) Dato for aflevering: 29.

Hold 6 Tirsdag. Kristian Krøier, Jacob Christiansen & Thomas Duerlund Jensen Fag: ELA Lærer: Jan Petersen (JPe) Dato for aflevering: 29. ELA journal: Øvelse 3 Grundlæggende Op. Amp. Koblinger. Dato for øvelse:. nov. 00 & 9. nov. 00 Hold 6 Tirsdag Kristian Krøier, Jacob Christiansen & Thomas Duerlund Jensen Fag: ELA Lærer: Jan Petersen (JPe)

Læs mere

Logik Rapport - Alarm. Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH

Logik Rapport - Alarm. Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH - Alarm Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH Indholdsfortegnelse. Side 2. Side 2. Side 3. Side 3. Side 4. Side 4. Side 5. Side 6. Side 7. Side 8. Side 9. Side

Læs mere

HiFi Forstærker P3 PROJEKT 2008 GRUPPE 314 3. SEMESTER ELEKTRONIK & ELEKTROTEKNIK AALBORG UNIVERSITET DEN 17/12 2008

HiFi Forstærker P3 PROJEKT 2008 GRUPPE 314 3. SEMESTER ELEKTRONIK & ELEKTROTEKNIK AALBORG UNIVERSITET DEN 17/12 2008 HiFi Forstærker P3 PROJEKT 008 GRUPPE 34 3. SEMESTER ELEKTRONIK & ELEKTROTEKNIK AALBORG UNIVERSITET DEN 7/ 008 . Titel: Hi-Fi forstærker Tema: Analog og digital elektronik Projektperiode: P3, Efterårssemestret

Læs mere

Total systembeskrivelse af AD1847

Total systembeskrivelse af AD1847 Total systembeskrivelse af AD1847 Af Anna Hampen Jens Jørgen Nielsen Johannes Bjerrum Johnny Nielsen 3.semester HIH Anna Hampen, Jens Nielsen, Johannes Bjerrum, Johnny Nielsen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3

Læs mere

HiFi-forstærker. -med digital volumenkontrol. Elektronik og Elektroteknik 3. semester Aalborg universitet 2005 Projektgruppe 05gr315

HiFi-forstærker. -med digital volumenkontrol. Elektronik og Elektroteknik 3. semester Aalborg universitet 2005 Projektgruppe 05gr315 HiFi-forstærker -med digital volumenkontrol Elektronik og Elektroteknik 3. semester Aalborg universitet 2005 Projektgruppe 05gr315 Institut for Elektroniske Systemer Elektronik og Elektroteknik Fredriks

Læs mere

Lyskryds. Thomas Olsson Søren Guldbrand Pedersen. Og der blev lys!

Lyskryds. Thomas Olsson Søren Guldbrand Pedersen. Og der blev lys! Og der blev lys! OPGAVEFORMULERING:... 2 DESIGN AF SEKVENS:... 3 PROGRAMMERING AF PEEL KREDS... 6 UDREGNING AF RC-LED CLOCK-GENERAOR:... 9 LYSDIODER:... 12 KOMPONENLISE:... 13 DIAGRAM:... 14 KONKLUSION:...

Læs mere

Digitalt styret Hi-Fi forstærker med trådløs fjernbetjening

Digitalt styret Hi-Fi forstærker med trådløs fjernbetjening Digitalt styret Hi-Fi forstærker med trådløs fjernbetjening P3 projekt, AAU, Elektronik og elektroteknik Gruppe 315 Mads Yde Jensen Jes Toft Kristensen Jan Sundvall Christian Thomsen Rasmus Nielsen Hans-Henning

Læs mere

HiFi-forstærker med digital styring

HiFi-forstærker med digital styring HiFi-forstærker med digital styring Vol+ Vol- + - B M D - 3 2 P3 PROJEKT GRUPPE 35 INSTITUT FOR ELEKTRONISKE SYSTEMER AALBORG UNIVERSITET DEN 7.2.09 Institut for Elektroniske Systemer Elektronik og Elektroteknik

Læs mere

Titel: Tema: Projektperiode: Projektgruppe: Deltagere: Vejleder:

Titel: Tema: Projektperiode: Projektgruppe: Deltagere: Vejleder: 19. december 2005 Titel: HiFi forstærker med minimeret effektforbrug Tema: Analog elektronik Projektperiode: P3 Projektgruppe: EE - gr.319 Deltagere: Michael Niss Henrik Dalsager Morten Hemmingsen Nikolaj

Læs mere

TG 8. Indhold: TG8 - Kredsløbsbeskrivelse Gruppemedlemmer: Kim Andersen, Kasper Jensen & Thyge Mikkelsen Dato: Modtaget af: Søren Knudsen

TG 8. Indhold: TG8 - Kredsløbsbeskrivelse Gruppemedlemmer: Kim Andersen, Kasper Jensen & Thyge Mikkelsen Dato: Modtaget af: Søren Knudsen TG 8 EUC-Syd Sønderborg 6. Skoleperiode Elektronikmekaniker Indhold: TG8 - Kredsløbsbeskrivelse Gruppemedlemmer: Kim Andersen, Kasper Jensen & Thyge Mikkelsen Dato: 30 04-2002 Modtaget af: Søren Knudsen

Læs mere

Audio Forstærker. Medfjernbetjening, digitaltone-og volumenkontrol. Gruppe317-P3-Elektronik&Elektroteknik

Audio Forstærker. Medfjernbetjening, digitaltone-og volumenkontrol. Gruppe317-P3-Elektronik&Elektroteknik Audio Forstærker Medfjernbetjening, digitaltone-og volumenkontrol Gruppe37-P3-Elektronik&Elektroteknik denne side er blank Elektriske systemer Elektronik og Elektroteknik Fredrik Bajers Vej 7 Telefon 96

Læs mere

HIFI-forstærker med digital volumenkontrol

HIFI-forstærker med digital volumenkontrol HIFI-forstærker med digital volumenkontrol Tema: Emne: Analog- og Digital elektronik HIFI-forstærker med digital styring Hovedvejleder: Niels Erik Bødker Jensen Bivejleder: Palle Sennels P-projekt efteråret

Læs mere

Quattro. Forforstærker. Brugervejledning. For modellerne. Quattro forforstærker 2 kabinetter Quattro forforstærker 4 kabinetter

Quattro. Forforstærker. Brugervejledning. For modellerne. Quattro forforstærker 2 kabinetter Quattro forforstærker 4 kabinetter Quattro Forforstærker Brugervejledning For modellerne Quattro forforstærker kabinetter Quattro forforstærker 4 kabinetter - - Audion International Introduktion Tillykke med købet af din Audion Quattro

Læs mere

Betjeningsvejledning. Instabus Audioaktuator 4-dobbelt 0531 00

Betjeningsvejledning. Instabus Audioaktuator 4-dobbelt 0531 00 Betjeningsvejledning Instabus Audioaktuator 4-dobbelt 531 Systeminformation Denne enhed er et produkt fra Instabus-EIBsystemet og opfylder kravene i EIBAretningslinjerne. En dybtgående faglig viden gennem

Læs mere

Temperaturmåler. Klaus Jørgensen. Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud. Odense Tekniskskole. Allegade 79 Odense C 5000 28/10 2002.

Temperaturmåler. Klaus Jørgensen. Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud. Odense Tekniskskole. Allegade 79 Odense C 5000 28/10 2002. Temperaturmåler Klaus Jørgensen Klaus Jørgensen & Ole Rud Odense Tekniskskole Allegade 79 Odense C 5000 28/10 2002 Vejleder: PSS Forord.: Denne rapport omhandler et forsøg hvor der skal opbygges et apparat,

Læs mere

CINEMA SB100 powered soundbar speaker

CINEMA SB100 powered soundbar speaker CINEMA SB100 powered soundbar speaker Brugervejledning Tak, fordi du valgte dette produkt fra JBL JBL Cinema SB100 powered soundbar speaker er et komplet integreret lydsystem, der drastisk vil forbedre

Læs mere

Halsslynger. Tekniske målinger af halsslyngers kvalitet

Halsslynger. Tekniske målinger af halsslyngers kvalitet Halsslynger Tekniske målinger af halsslyngers kvalitet Side 2 af 21 Indhold 1. Forord... 3 2. Målinger... 3. Beskrivelse af halsslynger... 3.1 HearIt Mobile... 3.2 HearIt all... 3.2.1 Base enheden... 3.2.2

Læs mere

Elektronikken bag medicinsk måleudstyr

Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Måling af svage elektriske signaler Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 2 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling...

Læs mere

Journal JTAG: Udarbejde af: Benjamin Grydehøj I samarbejde med PDA Projektgruppen. Elektronikteknologafdelingen på Erhvervsakademi Fyn.

Journal JTAG: Udarbejde af: Benjamin Grydehøj I samarbejde med PDA Projektgruppen. Elektronikteknologafdelingen på Erhvervsakademi Fyn. Journal JTAG: Udarbejde af: Benjamin Grydehøj I samarbejde med PDA Projektgruppen Elektronikteknologafdelingen på Erhvervsakademi Fyn. Journal JTAG Xilinx XC9536 29-9-3 Generel beskrivelse af JTAG: JTAG:

Læs mere

Lydtryk fra mobiltelefoner

Lydtryk fra mobiltelefoner DELTA Acoustics & Vibration Technical Audiological Laboratory -TAL We help ideas meet the real world Lydtryk fra mobiltelefoner Findes der mobiltelefoner der kan levere lydtryk kraftige nok til, at de

Læs mere

Vejledning til Baghusets lydanlæg

Vejledning til Baghusets lydanlæg Vejledning til Baghusets lydanlæg Denne vejledning er inddelt i følgende kapitler med farvekoder: 1. Forstærker og Afbrydere 2. Minimixeren 3. Monitorhøjtalere (Medhør) 4. Subwhoofer 5. PA-mixeren 6. Linedrivere

Læs mere

Projekt - RoboNet Del Journal.

Projekt - RoboNet Del Journal. Projekt - RoboNet Del Journal. A/D Konvertering. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Jacob Clausen, Klaus Jørgensen og Ole Rud It og Elektronikteknolog, a Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden:

Læs mere

Karaokeanlæg. Hi-fiforstærker med minimeret effektforbrug

Karaokeanlæg. Hi-fiforstærker med minimeret effektforbrug Karaokeanlæg Hi-fiforstærker med minimeret effektforbrug [P3-projekt 2011] [Gruppe 315: Britt Louise Jakobsen Lars Lindorff Kristensen Thor Mark Tampus Larsen Jacob Møller Hjerrild Hansen Anders Post Jacobsen]

Læs mere

OZ7TA. Løst og fast om: Frekvenstællere Transistor PA-trin

OZ7TA. Løst og fast om: Frekvenstællere Transistor PA-trin Løst og fast om: Frekvenstællere Transistor PA-trin Jørgen Kragh OZ7TA OZ7TA Amatørtilladelse 1976 Teknisk redaktør af OZ 2002 Formand EDR Gladsaxe RM for EDR kreds 2 Interesseområder: Selvbyg HF Field

Læs mere

Lidt tankevirksomhed i fbm. udvikling og fremstilling af en 23 transverter

Lidt tankevirksomhed i fbm. udvikling og fremstilling af en 23 transverter Lidt tankevirksomhed i fbm. udvikling og fremstilling af en 23 transverter Af Istvan Zarnoczay OZ1EYZ 29. august 2008 Krav/ønsker osv. Inden man går i gang med sådan et projekt skal man gøre sig klart

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk

Læs mere

3 Overføringsfunktion

3 Overføringsfunktion 1 3 Overføringsfunktion 3.1 Overføringsfunktion For et system som vist på figur 3.1 er overføringsfunktionen givet ved: Y (s) =H(s) X(s) [;] (3.1) Y (s) X(s) = H(s) [;] (3.2) Y (s) er den Laplacetransformerede

Læs mere

Hearing Products International BRUGERVEJLEDNING. Echo MegaLoop DAC

Hearing Products International BRUGERVEJLEDNING. Echo MegaLoop DAC Hearing Products International DK BRUGERVEJLEDNING Echo MegaLoop DAC Indhold Sikkerhedsinstrukser... 3 Oversigt over pakkens indhold... 4 Produktoversigt... 5 Figur 1... 5 Figur 2... 5 Figur 3... 6 Figur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for design & produktion - el

Undervisningsbeskrivelse for design & produktion - el Undervisningsbeskrivelse for design & produktion - el Termin Maj/juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold ZBC-Ringsted, Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted HTX Design & produktion - el Christian

Læs mere

Grundlæggende lydtekniker kursus

Grundlæggende lydtekniker kursus Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer

Læs mere

Filtre. Passive filtre har ikke forstærkende led, som fx operationsforstærkere.

Filtre. Passive filtre har ikke forstærkende led, som fx operationsforstærkere. 8/5 Filtre bruges til at fremhæve eller dæmpe nogle frekvenser. Dvs. man kan fx få kraftigere diskant, fremhæve lave toner Passive filtre Passive filtre har ikke forstærkende led, som fx operationsforstærkere.

Læs mere

Af: Valle Thorø Fil.: Oscilloscopet Side 1 af 10

Af: Valle Thorø Fil.: Oscilloscopet Side 1 af 10 Oscilloscopet Kilde: http://www.doctronics.co.uk/scope.htm Følgende billede viser forsiden på et typisk oscilloskop. Nogle af knapperne og deres indstillinger forklares i det følgende.: Blokdiagram for

Læs mere

Projekt. HF-forstærker.

Projekt. HF-forstærker. Projekt. HF-forstærker. Rapport. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Brian Schmidt, Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn. Udarbejdet i perioden:

Læs mere

Indholdsfortegnelse :

Indholdsfortegnelse : Rapporten er udarbejdet af Daniel & Kasper D. 23/1-2001 Indholdsfortegnelse : 1.0 STEPMOTEREN : 4 1.1 Stepmotorens formål : 4 1.2 Stepmotorens opbygning : 4 2.0 PEEL-KREDSEN 4 2.1 PEEL - Kredsen Generelt

Læs mere

Amplicomms TV 2400 FM system til TV/radio. Med indbygget mikrofon. Brugervejledning

Amplicomms TV 2400 FM system til TV/radio. Med indbygget mikrofon. Brugervejledning Amplicomms TV 2400 FM system til TV/radio Med indbygget mikrofon Brugervejledning Modtager 1. Øretelefoner højre/venstre 2. Styrkekontrol 3. Indikator for tænd/sluk 4. Tænd/sluk rummikrofon 5. Tænd/sluk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 20115 Institution KTS Vibenhus HTX Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Teknik fag Design og

Læs mere

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter Kollektor Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999 Basis Emitter 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering 3 Transistorens opbygning 4 Transistoren DC forhold

Læs mere

DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design

DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design Jacob Christiansen moffe42@imada.sdu.dk Institut for MAtematik og DAtalogi, Syddansk Universitet, Odense 1. Opgaven Opgaven består i at designe et kredsløb,

Læs mere

To-tone generator med lav forvrængning

To-tone generator med lav forvrængning To-tone generator med lav forvrængning Af OZ1BXM Lars Petersen, oz1bxm@pobox.com Indledning Denne artikel beskriver en to-tone generator, som frembringer sinustoner på 700 Hz og 1900 Hz. Tonerne tilføres

Læs mere

LCR-opstilling

LCR-opstilling LCR-opstilling 4206.00 2013-09-18 AA4206.00 Beskrivelse Udstyret består af Resistorer (modstande): 24,9 kω / 3,3 kω / 1,0 kω / 1,0 kω (1 %) Induktorer (spoler): 4,7 mh / 1,8 mh (5 %) Kapacitorer (kondensatorer):

Læs mere

Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse

Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 1 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling... 4 Elektriske

Læs mere

VHF radio muter CD/FM radio Version 1 af 23. nov. 2008

VHF radio muter CD/FM radio Version 1 af 23. nov. 2008 VHF radio muter CD/FM radio Version 1 af 23. nov. 2008 Dette er den helt store tekniske forklaring skrevet til Tips & Tricks området på Småbådsklubbens hjemmeside. Du kender det sikkert godt du har skruet

Læs mere

Michael Jokil 11-05-2012

Michael Jokil 11-05-2012 HTX, RTG Det skrå kast Informationsteknologi B Michael Jokil 11-05-2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Teori... 3 Kravspecifikationer... 4 Design... 4 Funktionalitet... 4 Brugerflade... 4 Implementering...

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Udarbejdet af: Mathias R W Sørensen, klasse 3.4 Udleveringsdato: 02-03-2012 Afleveringsdato: 11-05-2012 IT-vejleder: Karl G. Bjarnason

Læs mere

Betjeningsvejledning Elma 3055 Digital Tangamperemeter

Betjeningsvejledning Elma 3055 Digital Tangamperemeter Betjeningsvejledning Elma 3055 Digital Tangamperemeter El.nr. 63 98 204 635 Elma 3055 side 3 1. Spændingsterminal 2. COM terminal (fælles) 3. Hz,F,Ω, -terminal 4. Display 5. Manuel områdevælger 6. Funktionsomskifter

Læs mere

Hearing Products International BRUGERVEJLEDNING. Echo MegaLoop

Hearing Products International BRUGERVEJLEDNING. Echo MegaLoop Hearing Products International DK BRUGERVEJLEDNING Echo MegaLoop Indhold Sikkerhedsinstrukser... 3 Oversigt over pakkens indhold... 4 Produktoversigt... 5 Figur 1... 5 Figur 2... 5 Figur 3... 6 Figur 4...

Læs mere

ELCANIC A/S Counter Type CNT150 Version 2.00 Inkl. PC programmet: Cnt150 Version 3.00 Betjeningsvejledning

ELCANIC A/S Counter Type CNT150 Version 2.00 Inkl. PC programmet: Cnt150 Version 3.00 Betjeningsvejledning ELCANIC A/S Counter Type CNT150 Version 2.00 Inkl. PC programmet: Cnt150 Version 3.00 Betjeningsvejledning Generelt: ELCANIC A/S COUNTER Type CNT150 er en microprocessor baseret tæller. Specielt designet

Læs mere

Erhvervsakademiet Fyn Signalbehandling Aktivt lavpas filter Chebyshev Filter

Erhvervsakademiet Fyn Signalbehandling Aktivt lavpas filter Chebyshev Filter Erhvervsaademiet Fyn Signalbehandling Ativt lavpas filter --3 Chebyshev Filter Udarbejdet af: Klaus Jørgensen & Morten From Jacobsen. It- og Eletronitenolog, Erhvervsaademiet Fyn Udarbejdet i perioden:

Læs mere

Synopsis: Titel: Effektforstærker med høj effektivitet. Tema: Analog og digital elektronik. Projektperiode: E3, efterårssemesteret 2005

Synopsis: Titel: Effektforstærker med høj effektivitet. Tema: Analog og digital elektronik. Projektperiode: E3, efterårssemesteret 2005 Aalborg Universitet Elektronik og Elektroteknik Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159 DK-9100 Aalborg Tlf. (+45) 9635 8080 http://www.aau.dk Titel: Effektforstærker med høj effektivitet Tema: Analog og digital

Læs mere

Betjeningsvejledning Version 1.0 november 2002 www.behringer.com DANSK Velkommen hos BEHRINGER! Tak for den tillid du har vist os ved købet af ULTRA-DI DI20. På scenen og i studiet sker det igen og igen,

Læs mere

SPIDER Quick guide. DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S. Langebjergvænget Roskilde

SPIDER Quick guide. DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S. Langebjergvænget Roskilde SPIDER Quick guide DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S Langebjergvænget 18 4000 Roskilde +45 7221 7979 Indhold Om SPIDER... 3 Funktioner ved SPIDER... 3 Spændingsforsyning... 3 Installation og fysiske

Læs mere

0.1 Modultest af hardware

0.1 Modultest af hardware 0.1 Modultest af hardware Hardwaren af M2 testes ved, at de enkelte blokke først testes hver for sig, og derefter testes det, om hele modulet virker. TS2-monitoren brændes i ROM, og ved at forbinde M2

Læs mere

MP3 player med DMX interface.

MP3 player med DMX interface. Jægergårdsgade 152/05A DK-8000 Aarhus C DENMARK WWW.WAHLBERG.DK MP3 player med DMX interface. Funktion: En avanceret Mp3spiller med forskellige styringsmuligheder, velegnet til brug i museer, teatre, udstillinger

Læs mere

I 4 4. Hi-Fi-forstærker. med minimeret effektforbrug

I 4 4. Hi-Fi-forstærker. med minimeret effektforbrug I 4 4 Hi-Fi-forstærker med minimeret effektforbrug P3 Projekt 20 Gruppe EIT33 School of Information and Communication Technology Elektronik & IT Aalborg Universitet D. 2. December 20 Titel: Hi-Fi-forstærker

Læs mere

Dockingstation med forstærker til ipod/iphone

Dockingstation med forstærker til ipod/iphone Dockingstation med forstærker til ipod/iphone D2 Brugsanvisning Dockingstation med forstærker til ipod/iphone ADVARSEL: Anvend ikke dette (polariserede) stik med en forlængerledning, stikdåse eller en

Læs mere

LYDOPTAGER ROLAND R-05

LYDOPTAGER ROLAND R-05 INTRODUKTION TIL LYDOPTAGER ROLAND R-05 Rolands R-05 er en lille lydoptager, der nemt kan ligge i tasken. Den har indbygget mikrofon men også mulighed for tilslutning af en ordentlig interviewmikrofon,

Læs mere

Synopsis: Titel: Hi--forstærker Med digital volumenkontrol og trådløs fjernbetjening. Tema: Analog elektronik

Synopsis: Titel: Hi--forstærker Med digital volumenkontrol og trådløs fjernbetjening. Tema: Analog elektronik E-studienævnet Fredrik Bajers Vej 7A Telefon 96 35 98 36 Fax 98 15 36 62 http://esn.aau.dk Synopsis: Titel: Hi--forstærker Med digital volumenkontrol og trådløs fjernbetjening Tema: Analog elektronik Projektperiode:

Læs mere

Soolai BRUGERVEJLEDNING SPL-32R / SPL-32T

Soolai BRUGERVEJLEDNING SPL-32R / SPL-32T Soolai DK BRUGERVEJLEDNING SPL-32R / SPL-32T Indholdsfortegnelse Tillykke købet af din Soolai SPL-32R / SPL-32T!... 4 Specifikationer... 4 Trådløs modtager SPL-32R funktioner... 5 SPL-32R betjeningsvejledning...

Læs mere

HiFi-Forstærker med Switch-Mode Assisted Effekttrin. Gruppe 312

HiFi-Forstærker med Switch-Mode Assisted Effekttrin. Gruppe 312 HiFi-Forstærker med Switch-Mode Assisted Effekttrin Gruppe 312 21. december 2011 Det Teknisk - Naturvidenskabelige Fakultet Elektronik & It Frederiksbergs vej 7 Telefon 96 35 97 31 Fax 98 13 63 93 http://tnb.aau.dk

Læs mere

Analyseopgaver. Forklar kredsløbet. Forklar kredsløbet. 3.0 DC Adapter med Batteri Backup.

Analyseopgaver. Forklar kredsløbet. Forklar kredsløbet. 3.0 DC Adapter med Batteri Backup. Analyseopgaver. Simpel NiMH lader. Forklar kredsløbet.. Infrarød Remote Control tester Forklar kredsløbet.. DC Adapter med Batteri Backup. Der bruges en ustabiliseret Volt adapter. Den giver normalt ca.

Læs mere

Samtaleanlæg Projekt.

Samtaleanlæg Projekt. Projekt: Beskrivelse: I større bygninger kan det være praktisk med et samtaleanlæg, så der kan kommunikeres over større afstande. Det kan fx. være mellem stuehuset og stalden på en landbrugsejendom, eller

Læs mere

Der er derfor, for at alle kan sende, kun tilladt, at sende intermitterende. Altså korte pakker. ( Dette skal dog verificeres!!)

Der er derfor, for at alle kan sende, kun tilladt, at sende intermitterende. Altså korte pakker. ( Dette skal dog verificeres!!) MHz KIT Rev: /- Det er ikke tilladt, at man bare udsender radiobølger på den frekvens, man ønsker. Forskellige frekvenser er udlagt til forskellige formål. Nogle til politiet, militæret, FM-radio-transmission,

Læs mere

HF Sender & Modtager.

HF Sender & Modtager. HF Sender & Modtager. HF Valgfag. Rapport. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: /- 7/-

Læs mere

De fleste kender den typiske RIAA forstærkers frekvensgang(rød). Her er også vist dens fasegang (grøn). (simuleret)

De fleste kender den typiske RIAA forstærkers frekvensgang(rød). Her er også vist dens fasegang (grøn). (simuleret) Fasedrejning og dens betydning for lyden Hvad er fasedrejning? Hvis vi lige starter med den hardcore teori, så er fasedrejning en forskydning af strøm i forhold til spænding. Det opstår i spoler og kondensatorer,

Læs mere

Hearing Products International BRUGERVEJLEDNING. Echo MegaLoop

Hearing Products International BRUGERVEJLEDNING. Echo MegaLoop Hearing Products International DK BRUGERVEJLEDNING Echo MegaLoop Indhold Sikkerhedsinstrukser... 3 Oversigt over pakkens indhold... 4 Produktoversigt... 5 Figur 1... 5 Figur 2... 5 Figur 3... 6 Figur 4...

Læs mere

Information. Til lykke med din nye radio. Giv dig venligst tid til at læse denne brugsanvisning. God fornøjelse

Information. Til lykke med din nye radio. Giv dig venligst tid til at læse denne brugsanvisning. God fornøjelse BRUGSANVISNING Indhold 02 INDHOLD 03 INFORMATION 04 FRONT PANEL OVERBLIK 06 BAG PANEL OVERBLIK 08 BETJENING AF R5 08 INDSTILLING AF ALARM 09 INDSTILLING AF SLEEP TIMER 09 DIM 09 PRESETS 09 FAVOR 09 AUX

Læs mere

LH-CD6(P) tykkelsessmåling

LH-CD6(P) tykkelsessmåling SUNX LH-50 serien Quickguide LH-CD6(P) tykkelsessmåling Tak fordi du har valgt SUNX. Denne quickguide er designet som hjælp til førstegangsbrugeren. Denne vejledning koncentrerer sig om brugere, der skal

Læs mere

Strømforsyning +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode

Strømforsyning +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode Udarbejdet af: +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode Side 1 af 15 Udarbejdet af: Komponentliste. B1: 4 stk. LN4007 1A/1000V diode D1: RGP30D diode Fast Recovery 150nS - 500nS, 3A 200V C1 C3 og C4: 100nF

Læs mere

Alt dette er også grundlaget for digitalteknikken, som er baseret på logiske

Alt dette er også grundlaget for digitalteknikken, som er baseret på logiske Gates Logiske kredse Læren om logisk tænkning eller læren om tænkningens love og former er den beskrivelse, man ofte møder, når begrebet logik skal forklares. Det er almindeligt at anvende udtrykket,»det

Læs mere

Analoge indgange og A/D konvertering. Analoge udgange

Analoge indgange og A/D konvertering. Analoge udgange Programmering for begyndere Brug af Arduino Programmeringskursus Analoge indgange og A/D konvertering Analoge udgange Knud Krogsgaard Jensen OZ1QK Oversigt Oversigt over i aften: A/D konvertering iterations

Læs mere

Mean Well, LCM-serie installations vejledning.

Mean Well, LCM-serie installations vejledning. Egenskaber: 180 -> 295 VAC (LCM-25: 180 277 VAC) Indbygget aktivt power factor funktion Udgangsstrøm indstilles med DIP kontakter Indbygget DALI interface og simpel kontakt dæmpning (DA version) Indbygget

Læs mere

Transceiver målinger.

Transceiver målinger. Transceiver målinger. Denne gang senderen - teori og lidt praksis. Varighed 45 min. EDR Horsens Afdeling, 12. april. 2018, OZ2OE Transceiver måling - målinger kan kræve masser af udstyr Sender måling 1)

Læs mere

WOOF it. Brugermanual

WOOF it. Brugermanual WOOF it Brugermanual Tak! Tak fordi du har valgt WOOFit højttaleren fra SACKit! Vi beder dig læse denne manual grundigt, før du tager din nye højttaler i brug. Vi er ikke ansvarlige for personeller produktskader

Læs mere

Nedenstående opgaver er lavet til en Allen-Bradley PLC, men uden videre tilpasses andre PLC typer.

Nedenstående opgaver er lavet til en Allen-Bradley PLC, men uden videre tilpasses andre PLC typer. PLC, analogteknik Øvelse 1 Nedenstående opgaver er lavet til en Allen-Bradley PLC, men uden videre tilpasses andre PLC typer. Timer 1.1 "TON" Timer on delay: I skal konstruerer en styring, hvor en lampe

Læs mere

HAC telefon testrapport

HAC telefon testrapport DELTA Acoustics & Vibration Technical Audiological Laboratory -TAL We help ideas meet the real world HAC telefon testrapport Akustiske og magnetiske målinger på output fra forskellige telefoner December

Læs mere

PMR Radio Bruger Manual. electronic

PMR Radio Bruger Manual. electronic PMR Radio Bruger Manual electronic Antenne TOT: Tryk og Tal Knap Tryk og hold inde for at sende Tænd/Sluk Knap Tryk og hold inde, for at tænde eller slukke for PRM Radioen LCD Display Viser hvilke kanal

Læs mere

Mean Well, LCM-serie installations vejledning.

Mean Well, LCM-serie installations vejledning. Egenskaber: 180 -> 295 VAC (LCM-25: 180 277 VAC) Indbygget aktivt power factor funktion Udgangsstrøm indstilles med DIP kontakter Indbygget DALI interface og simpel kontakt dæmpning (DA version) Indbygget

Læs mere

Micro:bit. Komponenter i CFU-kasser. Lær komponenterne at kende

Micro:bit. Komponenter i CFU-kasser. Lær komponenterne at kende Micro:bit Komponenter i CFU-kasser Lær komponenterne at kende Byg en ringeklokke eller en alarm... 2 Bevægelsessensor... 3 Høre-test... 5 Lys der giver lyd... 7 Klap-o-meter... 8 Vanding af blomster...

Læs mere

KNAPPER OG TILSLUTNINGER PÅ BAGSIDEN AF SOUNDBAR KNAPPER OVEN PÅ SOUNDBAR OG FJERNKONTROL. EQ-kontakt. Tænd/slukknap. Surroundknap.

KNAPPER OG TILSLUTNINGER PÅ BAGSIDEN AF SOUNDBAR KNAPPER OVEN PÅ SOUNDBAR OG FJERNKONTROL. EQ-kontakt. Tænd/slukknap. Surroundknap. KNAPPER OG TILSLUTNINGER PÅ BAGSIDEN AF SOUNDBAR KNAPPER OVEN PÅ SOUNDBAR OG FJERNKONTROL EQ-kontakt Tænd/ slukknap Kildeknap Lydstyrkeknapper Surroundknap Bluetoothknap Optisk indgangsstik Auxindgangsstik

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

BÆRBAR DVD-AFSPILLER BETJENINGSVEJLEDNING MTW-756 TWIN NB

BÆRBAR DVD-AFSPILLER BETJENINGSVEJLEDNING MTW-756 TWIN NB BÆRBAR DVD-AFSPILLER BETJENINGSVEJLEDNING MTW-756 TWIN NB www.facebook.com/denverelectronics Læs venligst denne betjeningsvejledning omhyggeligt, før du tilslutter, betjener eller justerer denne afspiller.

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lyd

Elevforsøg i 10. klasse Lyd Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det

Læs mere

Øvelse. Øvelse. D.1 CMOS-øvelse. Under øvelsen laves notater, som senere bruges i den efterfølgende journal! Opgave 1:

Øvelse. Øvelse. D.1 CMOS-øvelse. Under øvelsen laves notater, som senere bruges i den efterfølgende journal! Opgave 1: D.1 CMOS-øvelse Under øvelsen laves notater, som senere bruges i den efterfølgende journal! Opgave 1: A): Opbyg flg. kredsløb: Tilslut til 12 Volt. De to indgange er kortsluttede, og forbundet til en ledning

Læs mere