Landmøller. Havmøller 2,7. kr. generation producerer energi fra effektive kraftværker og vedvarende energikilder. generation er markedsledende

Transkript

1 ÅrsraPPort 2006

2 Kort om dong energy omsætning 35,7mia. kr. EBitDA 8,8 mia. kr. EBit 5,5 mia. kr. resultat EftEr skat 4,9 mia. kr. Generation Exploration & Production Centrale kraftværker Ved udgangen af 2006 var produktionskapaciteten fra kraftværker 5,7 gw, mens kapaciteten fra vindog vandbaserede anlæg var 0,9 gw. elproduktion i 2006: gwh Varmeproduktion i 2006: TJ Vandkraft Landmøller Havmøller geografiske fokusområder for efterforskningsog produktionsaktiviteterne Aktiviteterne i exploration & Production er fokuseret på opbygning af gasreserver til understøttelse af gassalgsaktiviteterne, samt produktion af olie og naturgas. I 2006 var produktionen 13,8 mio. boe. Generation mio. kr Omsætning EBIT EBitDA 2,7 mia. kr. generation producerer energi fra effektive kraftværker og vedvarende energikilder. generation er markedsledende inden for projektering, opførelse og drift af havvindmølleparker og clean coal teknologi. Exploration & Production mio. kr Omsætning EBIT EBitDA 3,5 mia. kr. efterforsknings- og produktionsaktiviteterne finder sted i farvandene omkring danmark, norge, Storbritannien og Færøerne. derudover drives danmarks eneste olieledning som fører olien fra nordsøen til olieterminalen i Fredericia.

3 Medarbejdere ultimo Antal Aktiver ultimo mia. kr EBITDA fordeling 31% 40% Generation Exploration & Production Distribution Markets % 11% Distribution Markets eldistribution eldistributionskunderne er lokalieret i nordsjælland, i København og på Frederiksberg gasdistribution gasdistributionskunderne er lokaliseret i det sydlige Jylland, samt Syd- og Vestsjælland gaslager ved Stenlille på Sjælland el- og gasmarkeder Salgskontorer energibørser elafsætning i 2006: gwh gasafsætning i 2006: mio. m 3 Distribution mio. kr EBitDA 1,0 mia. kr. Markets mio. kr EBitDA 1,6 mia. kr Omsætning EBIT distribution varetager dong energy s el- og gasdistribution samt gaslagring i danmark. distribution betjener ca kunder med el og ca kunder med naturgas. gaslagringskapaciteten er 401 mio. m Omsætning EBIT Markets er med omkring 1 million kunder danmarks største leverandør af el og gas. Fokusområdet er det nordeuropæiske marked, hvor der sælges el, gas og relaterede produkter.

4 generation EXplorAtion & production DistriBution markets generation producerer energi fra effektive kraftværker og vedvarende energikilder. generation er markedsledende inden for projektering, opførelse og drift af havvindmølleparker og clean coal teknologi. exploration & Production skaber værdi ved olie- og gasproduktion, samt fremskaffelse af gas til konkurrencedygtig pris. efterforsknings- og produktionsaktiviteterne finder sted i farvandene omkring danmark, norge, Storbritannien og Færøerne. distribution varetager dong energy s el- og gasdistribution, samt lagring af naturgas i danmark. eldistributionen foregår i hovedstadsområdet og i nordsjælland, mens gasdistributionen dækker det sydlige Jylland, samt Syd- og Vestsjælland. Markets sælger dong energy s el, naturgas og relaterede produkter til mere end en million kunder i danmark, Sverige, Tyskland og Holland. Kunderne omfatter privatkunder, industrikunder, offentlige kunder og engroskunder. indhold Kort om dong energy omslag Forord 2 Ledelsesberetning Hoved- og nøgletal 6 Væsentlige begivenheder og forventninger til generation 12 exploration & Production 16 distribution 20 Markets 24 Medarbejdere 28 Miljø og sikkerhed 30 risikostyring 32 Corporate governance 38 Økonomisk beretning 42 Påtegninger 47 resultatopgørelse 49 Balance 50 egenkapitalopgørelse 52 Pengestrømsopgørelse 54 noter 55 Selskabsoplysninger omslag Årsregnskab for moderselskab omslag (vedlagt på Cd-roM*) * Årsregnskabet for moderselskabet, dong energy A/S, der fremgår af vedlagte Cd-roM, er en integreret del af den samlede årsrapport.

5 DONG Energy Danmarks nye energiselskab DONG Energy er en af Nordens førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger ca medarbejdere og omsætter for 36 mia. kr. Det er planen at notere DONG Energy s aktier på Københavns Fondsbørs i 2. halvår 2007, såfremt markedsforholdene tillader det.

6 FORORD 2006 blev året, hvor Danmarks nye store energiselskab blev skabt. Sammenlægningen af DONG, Elsam, Energi E2, Nesa, Københavns Energis elaktiviteter og Frederiksberg Forsynings elaktiviteter er nu en realitet. Den 14. marts 2006 godkendte EU-Kommissionen sammenlægningen af de seks selskaber, og på den ordinære generalforsamling den 19. april 2006 valgte en række tidligere aktionærer i Elsam og Energi E2 at ombytte deres respektive aktier med aktier i DONG Energy. Statens ejerandel blev således reduceret til ca. 73%. Den 1. juli 2006 overdrog Vattenfall ejerandelen på 35% i Elsam til DONG Energy mod samtidig at få overdraget en række aktiver fra Elsam og Energi E2. Dermed faldt den sidste transaktion på plads, og DONG Energy fik fuld kontrol over alle de tilkøbte selskaber. Som et led i EU-Kommissionens godkendelse blev der stillet to betingelser: 1) salg af gaslageret ved Ll. Torup og 2) introduktion af et seksårigt gasauktionsprogram, hvor DONG Energy årligt skal stille 400 mio. m 3 gas til rådighed i Danmark mod at få tilsvarende mængder leveret i udlandet. Gaslageret ved Ll. Torup er solgt til Energinet.dk, og den første af de seks gasauktioner har fundet sted. DONG Energy er endvidere forpligtet til at sælge 132 kv transmissionsnettet i Nordsjælland til Energinet.dk, som konsekvens af overtagelsen af Nesa. Salgsprocessen er endnu ikke afsluttet. Resultaterne for året De finansielle resultater for året blev meget tilfredsstillende. Der var store prisstigninger på olie, gas og el. Kombinationen af manglende nedbør i Norge og Sverige og en midlertidig nedlukning af en række atomkraftværker i Sverige var særligt medvirkende til en væsentlig stigning i elpriserne, der øgede indtjeningen i Generation. Exploration & Production nød godt af de stigende oliepriser, mens handelsforretningen, Markets, blev særskilt begunstiget som følge af tidsforskydninger i købsog salgskontrakter for naturgas. Konkurrencen i Danmark er fortsat hård, ikke mindst inden for naturgasområdet, hvor liberaliseringen fortsat medfører tab af markedsandele. Målt i mængder blev det mistede naturgassalg i Danmark opvejet af øget salg til udlandet, specielt Tyskland og Holland. På elområdet er konkurrencen ligeledes blevet skærpet med Vattenfall som en ny stor udbyder. Resultatet efter skat blev mio. kr., ikke mindst hjulpet af de gunstige prisudviklinger gennem året. Resultatet er negativt påvirket af nettoengangsposter på 385 mio. kr. De opnåede resultater er markant højere end oprindeligt forventet ved indgangen til året. På miljøsiden er der sat store ressourcer ind på at begrænse udledningen af CO 2, og der pågår en række projekter, som alle har til formål at mindske udledningen af CO 2 -ækvivalenter. Der blev registreret 10,3 ulykker med fravær pr. million arbejdstimer for medarbejdere og ansatte hos underleverandører. Det er målet at nedbringe ulykkesfrekvensen væsentligt, og der er derfor iværksat en række initiativer hertil. Foreslået udbytte Bestyrelsen indstiller, at der udbetales et udbytte på 40% af resultatet efter skat for Dette giver en udbyttebetaling på mio. kr. Opdateret strategi I forbindelse med sammenlægningen af de seks selskaber opstod der et naturligt behov for at revurdere den eksisterende strategi. Den nye strategi består af tre hovedelementer: Fremskaffelse af konkurrencedygtig gas Etablering af en stabil og bæredygtig elproduktion Optimering af infrastrukturen og den nuværende markedsposition Som en konsekvens af strategiarbejdet blev det blandt andet besluttet at frasælge de spanske og græske vindaktiviteter, at fravælge investeringer i affaldsfyrede kraftværker uden for Danmark, samt at satse på produktion af andengenerations bioethanol. >> DONg energy årsrapport 2006

7 Bestyrelsesformand Fritz H. Schur og administrerende direktør Anders Eldrup forord

8 Fremskaffelse af konkurrencedygtig gas Strategien på dette område er dels at opbygge en højere egenproduktion af gas, dels at supplere egenproduktionen med længerevarende indkøbsaftaler. Målet er at have en selvfor-syningsgrad på omkring 30%. Året bød på stor fremdrift i realiseringen af strategien. Den 19. juni 2006 blev der indgået en 20-årig aftale med det russiske selskab Gazprom om gasleverancer til levering ved den dansk/tyske grænse fra og med DONG Energy er tilsvarende forpligtet til at levere gas i Storbritannien, gældende fra udgangen af 2007 og 15 år frem. Den 5. februar 2007 indgik Wingas og DONG Energy en aftale om udveksling af gas, hvor DONG Energy skal levere 5 mia. m 3 gas til Wingas i Storbritannien mod at få tilsvarende leverancer i Nordtyskland. Herudover har DONG Energy og Wintershall Erdgas Handelshaus indgået en aftale om gasleverancer i Tyskland. Ormen Lange projektet, som DONG Energy ejer 10,3% af, følger fortsat tidsplanen og er ultimo % færdiggjort. Den første gas fra Ormen Lange forventes leveret i 4. kvartal Omkostningerne til projektet ligger på niveau med det forventede. Projektet er et vigtigt element i at opnå større selvforsyningsgrad. Derudover investeres der i efterforskning af gas og olie, både i den danske og norske del af Nordsøen samt i området mellem Shetlandsøerne og Færøerne. Etablering af en stabil og bæredygtig elproduktion Strategien er at sikre størst mulig effektivitet og fleksibilitet i valget af brændselstyper inden for termisk el- og varmeproduktion, samtidig med at der opbygges en større kapacitet inden for vedvarende energi, især på vindmølleområdet. Udvikling af CO 2 -neutrale anlæg har særlig høj prioritet. Året var i høj grad præget af forandringer, idet en del af produktionskapaciteten i Elsam og Energi E2 overgik til Vattenfall ved udgangen af juni. Udskillelsen skete uden nævneværdige problemer. Der blev i løbet af året foretaget investeringer i flere af de danske kraftværker, dels for at forlænge levetiden af anlæggene, dels for at optimere driften og dels for at mindske udledningen af kvælstofoxider. Uden for landets grænser er forberedelserne til opførelse af et gasfyret kraftværk på 280 MW i Mongstad i Norge påbegyndt. I Tyskland undersøges muligheden for at opføre et større kulfyret kraftværk på MW i Greifswald. Inden for vedvarende energi blev havvindmølleparken Barrow i Storbritannien på 90 MW færdiggjort i 2006, og opførelsen af en tilsvarende 90 MW havvindmøllepark i Storbritannien, Burbo, forventes afsluttet i En tredje havvindmøllepark i Storbritannien på 108 MW, Gunfleet Sands, vil blive påbegyndt i I Danmark DONg energy årsrapport 2006

9 pågår der ligeledes overvejelser om etablering af yderligere havvindmølleparker. Proformatal for 2006 forventes at blive offentliggjort i det planlagte børsprospekt. Optimering af infrastrukturen og den nuværende markedsposition En af de største udfordringer er sammenlægningen af Nesa med Københavns Energis elaktiviteter. Integrationen er indtil videre forløbet planmæssigt, og næste skridt bliver at integrere Frederiksberg Forsynings elaktiviteter, som indtil videre har opereret som en selvstændig enhed. Sideløbende hermed er der blevet arbejdet på at øge produktsortimentet og sikre en fortsat høj kundetilfredshed. Af nye tiltag kan nævnes etablering af fibernet, der åbner for en lang række spændende serviceydelser, som kunderne fremover vil kunne nyde godt af. Inden for naturgasområdet blev der indgået en ny treårig distributionsaftale med HNG Midt-Nord, gældende fra 1. januar Aftalen omfatter ca. 60% af HNG Midt-Nords nuværende gassalg og sikrer dermed DONG Energy en god markedsposition i Danmark. På trods af dette forventes der fortsat en faldende markedsandel i Danmark på grund af den øgede konkurrence. DONG Energy s markedsposition i udlandet, specielt Tyskland og Holland, er styrket med en række nye salgskontrakter og samarbejdsaftaler. Ændringer i ledelsen Torkild Bentzen og Poul Lind valgte begge at udtræde af koncernledelsen ved årets udgang. Som nyt koncernledelsesmedlem indtrådte Lars Clausen til erstatning for Poul Lind. Torkild Bentzens tidligere område varetages af Niels Bergh-Hansen. Ny rapporteringsstruktur og proformatal Som omtalt i årsrapporten for 2005 er der implementeret en ny rapporteringsstruktur. Den består af fire segmenter, benævnt Generation, Exploration & Production, Distribution og Markets. Status på integrationen Integrationen af de seks selskaber kører efter planen. En af milepælene blev nået i forbindelse med udskillelsen af aktiver til Vattenfall den 1. juli Udskillelsen foregik uden problemer. Integrationen af de to elselskaber Elsam og Energi E2 forløber planmæssigt og der forventes ingen større forhindringer. En anden milepæl er integrationen af Københavns Energis og Nesas elkunder i et fælles IT system. Integrationen forventes afsluttet i løbet af sommeren De største udfordringer i forbindelse med sammenlægningen forventes således løst ved udgangen af Synergier De oprindelige synergimål fastholdes, og de foreløbige resultater viser, at det vil være muligt at realisere de planlagte synergier. Den fulde effekt af synergierne forventes opnået i 2008, men allerede i 2007 opvejer synergierne stort set integrationsomkostningerne. Synergiernes størrelse og sammensætning vil blive beskrevet nærmere i børsprospektet. Finansiering og rating Finansieringen af de store opkøb er på plads, og det skønnes således ikke nødvendigt at udstede nye lån, bortset fra lån, der vedrører refinansiering. Den 11. august 2006 ændrede Moody s deres outlook fra Baa1 Stable Outlook til Positive Outlook. Den 31. august 2006 ændrede Standard & Poor s tilsvarende deres outlook fra BBB+ Stable Outlook til BBB+ Positive Outlook. Privatisering og børsnotering I 2007 vil ledelsens fokus være koncentreret om realiseringen af synergier og af den kommende børsnotering, som forventes at finde sted i 2. halvår af 2007, hvis markedsforholdene tillader det. forord

10 Hoved- og nøgletal mio. kr Nettoomsætning fordelt på segmenter: Generation Exploration & Production Distribution Markets Øvrige (inkl. elimineringer) (4.190) (709) (355) (1.215) (14) EBITDA 1 fordelt på segmenter: Generation Exploration & Production Distribution Markets Øvrige (inkl. elimineringer) (14) (74) EBIT Finansielle poster, netto (592) (152) Resultat efter skat EBITDA margin (%) EBIT margin (overskudsgrad) (%) Frie pengestrømme til egenkapital (med opkøb) (4.262) (1.061) Frie pengestrømme til egenkapital (uden opkøb) Aktiver Tilgang i materielle anlægsaktiver Rentebærende aktiver Rentebærende gæld Nettorentebærende gæld (208) Egenkapital Investeret kapital Finansiel gearing 7 0,42 (0,01) 0,19 0,14 0,22 Note 1: Note 2: Note 3: Note 4: Note 5: Note 6: Note 7: Resultat før af- og nedskrivninger, finansielle poster og skat Pengestrømme fra driftsaktivitet og investeringsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktivitet og investeringsaktivitet, eksklusiv pengestrømme fra køb/salg af virksomheder. Købesummen for Ormen Lange feltet er medtaget som opkøb Rentebærende aktiver er modregnet udnyttede kassekreditter Rentebærende gæld er eksklusiv udnyttede kassekreditter Egenkapital +/- tab/gevinst vedrørende sikringsinstrumenter på egenkapitalen + nettorentebærende gæld Nettorentebærende gæld divideret med egenkapital Hoved- og nøgletal for er udarbejdet i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU. Sammenligningstal for er ikke tilpasset, men udarbejdet i henhold til den hidtidige regnskabspraksis baseret på bestemmelserne i årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger. DONg energy årsrapport 2006

11 VÆSENTLIGE BEGIVENHEDER og forventninger til 2007 Gunstige markedspriser påvirkede resultatet positivt Opkøbte elaktiviteter indgår kun for en del af året DONG Energy forventes børsnoteret i 2. halvår af 2007 Økonomisk resultat Koncernens resultat efter skat udgjorde mio. kr. i 2006 mod mio. kr. i Resultat efter skat fra tilkøbte elselskaber udgjorde mio. kr., mens engangsposter udgjorde netto -385 mio. kr. og hovedsageligt vedrørte: Opsigelse af koncerninterne aftaler, mio. kr. avance ved salg af licensandele og cushiongas, +127 mio. kr. Avance ved salg af lageret i Ll. Torup, mio. kr. I 2005 udgjorde engangsposter en indtægt på 229 mio. kr., og resultater fra tilkøbte elselskaber udgjorde 115 mio. kr. (indregnet som udbytte fra ejerandele i de nu overtagne elselskaber). for naturgas. Dette indebærer, at virkningen af olieprisændringer slår forholdsvist hurtigt igennem på salgspriserne, mens indkøbspriserne reguleres med op til 17 måneders forsinkelse (timelag-effekt). De stigende oliepriser i de første 9 måneder af 2006 medførte således en positiv timelag-effekt, som dog blev delvist modsvaret af faldende oliepriser i 4. kvartal. EBITDA og resultat af primær drift (EBIT) udgjorde henholdsvis mio. kr. og mio. kr. mod henholdsvis mio. kr. og mio. kr. i Resultat før skat blev mio. kr. mod mio. kr. i Frie pengestrømme til egenkapital (uden opkøb) udgjorde mio. kr. mod mio. kr. i Væsentlige begivenheder Årets væsentligste begivenheder var: 7 Resultaterne i de tilkøbte elselskaber Elsam, Energi E2 og Nesa indgik i konsolideringen fra 1. juli 2006, mens elaktiviteterne fra Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune indgik fra 1. maj Korrigeret for resultater fra tilkøbte elselskaber og engangsposter blev resultatet efter skat 917 mio. kr. højere end i Resultatet blev væsentligt bedre end forventet ved årets begyndelse, hvilket hovedsageligt skyldes højere realiserede olie- og gaspriser end antaget og positiv timelageffekt. Den gennemsnitlige oliepris var i USD/tdr. mod 54 USD/tdr. i Olieeksponeringen var i 2006 ikke afdækket i lige så høj grad som i 2005, hvilket betød, at DONG Energy fik større fordel af de højere oliepriser end i Olieprisen og dollarkursen indgår med forskellige tidsforskydninger i DONG Energy s købs- og salgskontrakter Godkendelse af sammenlægningen Europa-Kommissionen godkendte den 14. marts 2006 sammenlægningen af energiselskaberne DONG, Energi E2, Elsam, Nesa, Frederiksberg Forsyning (elaktiviteterne) og Københavns Energi (elaktiviteterne). Kommissionen fastholdt dog visse bekymringer for så vidt angår konkurrencen på gasmarkedet. Der blev aftalt følgende konkurrencefremmende tiltag: Frasalg af gaslageret ved Ll. Torup i Jylland Gasauktionsprogram Frasalget af gaslageret ved Ll. Torup til Energinet.dk betyder, at der nu bliver to uafhængige gaslagerudbydere i Danmark. Energinet.dk s endelige overtagelse af lageret finder sted 1. maj Salgsprisen udgør 2,0 mia. kr. på gældsfri basis. Herudover er der aftalt en eventuel yderligere betaling baseret på værdien af aktiviteterne efter år >> Væsentlige begivenheder

12 Gasauktionsprogrammet betyder, at DONG Energy over de næste seks år bortauktionerer 400 mio. m 3 gas årligt, svarende til ca. 10 % af det samlede årlige danske forbrug. Den 30. august gennemførte DONG Energy den første gasauktion. Resultatet blev, at DONG Energy leverer naturgas i Danmark til en række uden-landske aktører mod at få tilsvarende leverancer i Storbritannien, Belgien og Tyskland. Nye aktionærer i DONG Energy På generalforsamlingen den 19. april 2006 indtrådte SEAS-NVE og en række tidligere aktionærer i Elsam som aktionærer i DONG Energy. Efter kapitaludvidelsen besidder staten nu ca. 73% af aktierne, mens de resterende aktier ejes af de nye aktionærer. Stævning fra tidligere Elsam-aktionærer DONG Energy modtog i juni en stævning fra 12 tidligere aktionærer i Elsam, som forvarslet i de tidligere aktionærers pressemeddelelse af 15. marts Sagen er anlagt ved Vestre Landsret og vedrører uenighed om, hvorvidt en forkøbsretsbestemmelse i Elsams tidligere vedtægter er udløst. Den primære påstand er igangsætning af en forkøbsret. Den sekundære påstand er betaling af et erstatningsbeløb, som er opgjort til ca. 800 mio. kr. Treårig aftale med HNG Midt-Nord DONG Energy og HNG Midt-Nord indgik i juni en treårig aftale om levering af naturgas gældende fra 1. januar Købsaftale med Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune Den 1. maj blev aktiekøbsaftalerne med Københavns Kommune om overtagelse af Københavns Energis elaktiviteter samt Københavns Energis 34% aktiepost i Energi E2 gennemført. Ligeledes blev aktiekøbsaftalerne vedrørende overtagelsen af Frederiksberg Forsynings elaktiviteter, herunder en aktiepost på 2,26% i Energi E2, endeligt gennemført samme dag. Aftalen omfatter ca. 60% af HNG Midt-Nords nuværende naturgasafsætning, mens selskabets resterende gasbehov dækkes af andre leverandører. Gasaftaler med Gazprom I juni indgik Gazprom og DONG Energy en 20-årig aftale om leverancer af russisk gas. Ifølge aftalen vil Gazprom påbegynde gasleverancer til den dansk/tyske grænse i 2011 via den nordeuropæiske DONg energy årsrapport 2006

13 rørledning. Dette er den første aftale nogensinde om gasleverancer mellem Rusland og Danmark. Derudover vil DONG Energy under en separat aftale påbegynde gasleverancer til det britiske marked gennem Gazproms datterselskab, Gazprom Marketing and Trading. De første leverancer finder sted i 2007 og aftalen løber i 15 år. Aftalerne med Gazprom medvirker til at sikre DONG Energy s fremtidige selvforsyningsgrad. en konsekvens af, at DONG Energy med succes har afsluttet sine opkøbstransaktioner inden for elsektoren i Danmark, samt at Ormen Lange projektet fortsat følger tidsplanen. Standard & Poor s ændrede den 31. august DONG Energy s kreditvurdering fra BBB+ Stable Outlook til BBB+ Positive Outlook. Ændringen reflekterede udsigten til en hurtigere end forventet genetablering af DONG Energy s finansielle profil, efter at opkøbet af elselskaberne blev godkendt og gennemført i Aftale med Vattenfall Den 1. juli overtog DONG Energy Vattenfalls 35,3% ejerandel i Elsam samt Vattenfalls 40% andel i Avedøre 2 værket. Samtidig overtog Vattenfall Nordjyllandsværket, Fynsværket, Amagerværket, decentrale værker i Helsingør og Hillerød samt visse vindaktiviteter. Disse aktiviteter var indtil da ejet af Elsam og Energi E2. Den endelige opgørelse vedrørende transaktionen blev afsluttet primo Kapitalforhold og kreditvurdering Moody s Investor Service ændrede den 11. august kreditvurderingen for DONG Energy s obligationslån (Baa1) og hybridkapital (Baa3) fra Stable Outlook til Positive Outlook. Ændringen skete blandt andet som Annoncering af børsnotering Den 25. oktober 2006 udsendte Finansministeriet en pressemeddelelse, hvori man annoncerede forberedelserne til børsintroduktionen af DONG Energy på Københavns Fondsbørs. Børsintroduktionen forventes at finde sted i 2. halvår af 2007, såfremt markedsforholdene tillader det. Kraftværk i Tyskland DONG Energy undersøger muligheden for at bygge et kraftværk i Tyskland. Projektet er p.t. på udviklingsstadiet og vil fortsætte indtil medio En endelig investeringsbeslutning om opførelse af kraftværket vil blive truffet herefter. >> Væsentlige begivenheder

14 Opførelsen af et kraftværk i Tyskland styrker og understøtter de eksisterende aktiviteter i Tyskland og er baseret på DONG Energy s kernekompetencer inden for clean coal teknologi. Ormen Lange forventes at gå i produktion i 4. kvartal 2007 og vil dermed kun have beskeden indvirkning på resultatet for 2007 på grund af den begrænsede produktionsperiode. 10 Begivenheder efter årets udløb Gasaftaler med Wingas I februar 2007 indgik Wingas og DONG Energy en aftale om udveksling af gas. DONG Energy skal levere 5 mia. m 3 gas til Wingas i Storbritannien i perioden fra 2007 til Som modydelse skal Wingas levere 5 mia. m 3 gas til DONG Energy i Nordtyskland i perioden fra 2010 til Herudover har DONG Energy og Wintershall Erdgas Handelshaus indgået en aftale om gasleverancer i Tyskland. Aftalen indebærer, at Wintershall Erdgas Handelshaus skal levere op til 0,7 mia. m 3 gas om året i perioden fra 2010 til Forventninger til 2007 Forudsætninger DONG Energy s finansielle resultater påvirkes af prisudviklingen på en række råvarer, herunder olie, gas, el, kul og CO 2, samt valutakursudviklingen, herunder navnlig dollarkursen. I 2006 har olie-, gas- og elpriser i gennemsnit været væsentligt højere end niveauet til dato i Forventningerne til olie-, gas- og elpriser samt dollarkursen i 2007 er baseret på priserne i starten af Forventet udvikling i aktivitet I 2007 vil resultaterne fra de nytilkøbte elselskaber for første gang indgå fuldt ud i koncernresultatet. I ultimobalancen for 2006 er en række aktiver klassificeret som bestemt for salg. Afhændelsen af disse aktiver forventes ikke at have væsentlig indvirkning på omsætning og resultat for Forhold der påvirker forventningerne til 2007 De lavere forventninger til råvarepriserne i 2007 vil have en negativ virkning på resultatet for 2007 i forhold til Udover påvirkningen fra de underliggende bevægelser, påvirkes DONG Energy af to specifikke forhold i relation til bevægelser i råvarepriserne: Effekten af tidsforskydninger på kontraktpriser samt den måde, hvorpå DONG Energy styrer sin portefølje af købskontrakter for naturgas. Olieprisændringer indgår med forskellige tidsforskydninger i en række af DONG Energy s købs- og salgskontrakter for naturgas. Virkningen af olieprisændringer slår forholdsvis hurtigt igennem på salgspriserne, mens indkøbspriserne reguleres med op til 17 måneders forsinkelse (timelag-effekt). Den lavere forventning til olieprisen i 2007 medfører, at timelag-effekten bliver negativ i 2007 i modsætning til i 2006, hvor effekten var positiv som følge af stigende oliepriser. DONg energy årsrapport 2006

15 DONG Energy køber gas fra flere typer af kontrakter med forskellig prisindeksering. Aftaget fra de enkelte kontrakter sker inden for gasåret, der løber fra 1. oktober til 30. september, men der er en vis fleksibilitet i hvilke kontrakter, der kan aftages fra i de enkelte måneder i gasåret. Afhængig af de aktuelle priser samt forventningerne til det fremtidige prisniveau, er det i visse kvartaler optimalt at købe gas fra relativt dyre kontrakter mod billigere gas i andre kvartaler. På basis af DONG Energy s olieprisforventninger vil det i kalenderåret 2007 være fordelagtigt at aftage den relativt dyrere gas. Resultatforventninger På basis af de ovenfor skitserede forudsætninger forventes DONG Energy s EBITDA for 2007 at blive lidt lavere end i DONG Energy s resultat efter skat for 2007 forventes imidlertid at blive væsentligt lavere end i 2006 som følge af afskrivninger af CO 2 -kvoter samt højere renteomkostninger. Derudover vil DONG Energy s resultat fortsat blive påvirket af integrationsomkostninger, om end disse vil blive delvist opvejet af synergier i Resultaterne fra elproduktionsaktiviteterne vil også blive negativt påvirket af engangsafskrivningen af de CO 2 - kvoter, som Elsam og Energi E2 er tildelt for Disse kvoter indregnes og afskrives i regnskabet som følge af førstegangskonsolideringen af de tilkøbte selskaber. Tildelte CO 2 -kvoter anvendt til egenproduktion påvirker normalt ikke resultatopgørelsen, og der vil ikke være tilsvarende afskrivninger i forbindelse med tildelingen af CO 2 -kvoter i Endelig vil DONG Energy s renteomkostninger stige som følge af gældsforøgelsen efter akkvisitionen af elselskaberne i Udsagn om fremtiden Årsrapporten indeholder udsagn om fremtidige forhold, herunder de finansielle forventninger til Disse udsagn er i deres natur usikre og forbundet med risici. Mange faktorer kan bevirke, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra forventningerne. Eksempler på sådanne faktorer omfatter, men er ikke begrænset til, udviklingen på olie-, gas-, el-, kul-, CO 2 -, valuta- og rentemarkederne, ændringer i lovgivning, regulering eller standarder, forandring af konkurrencesituationen på DONG Energy s markeder, leveringssikkerhed samt integrationen af tilkøbte aktiviteter. Se også beskrivelsen af risici i afsnittet om Risikostyring på side Væsentlige begivenheder

16 Generation producerer energi fra effektive kraftværker og vedvarende energikilder. Generation er markedsledende inden for projektering, opførelse og drift af havvindmølleparker og clean coal teknologi. 12 Elproduktion GWh EBITDA mio. kr. Varmeproduktion TJ DONg energy årsrapport 2006

17 GENERATION produktion af el og varme Mulighed for opførelse af stort kraftværk i Greifswald undersøges Flere vindmølleprojekter i støbeskeen Allokeringsplan for CO 2 reducerer DONG Energy s kvoter med ca. 30% Hovedaktiviteterne i Generation er at bygge, eje og drive el- og kraftvarmeværker samt at sælge el og varme på de nordeuropæiske elbørser. Generation varetager også aktiviteter inden for vedvarende energi, der står for 11% af den samlede elproduktion. El- og varmeproduktionen finder sted på 10 centrale kraftværker og en række decentrale og affaldsfyrede værker. Værkerne har betydelig fleksibilitet med hensyn til valg af brændsel, idet der kan fyres med kul, naturgas, affald og en række biobrændsler som halm, træpiller og træflis. DONG Energy har en stærk position inden for vedvarende energi og er en af verdens største operatører af havvindmølleparker. Aktiviteterne inden for vedvarende energiformer er fokuseret på opførelse og drift af landog havvindmølleparker i Nordeuropa. Ud over elproduktion fra vindmølleparker produceres der el på vandkraftværker i Sverige og Norge. DONG Energy s produktionskapacitet fra vind- og vandbaserede anlæg var ved udgangen af ,9 GW, heraf 0,2 GW fra vandkraftværker. Til sammenligning var den samlede kraftværkskapacitet 5,7 GW. Markedsforhold I juni 2005 indgik DONG og Vattenfall aftale om salg af kraftværker til Vattenfall mod betaling med Vattenfalls aktieandele i Elsam. Aftalen blev godkendt af konkurrencemyndig-hederne i Med Vattenfalls etablering som en væsentlig aktør i Danmark er der skabt en ny konkurrencesituation. DONG Energy tegner sig nu for ca. 60% af den samlede elproduktion i Danmark. Konkurrencen på det nordeuropæiske marked har sikret, at de danske elpriser i gennemsnit er blandt de laveste i Nordeuropa. Konkurrencestyrelsen har analyseret prisdannelsen på spotmarkedet for elektricitet i Vestdanmark. Konkurrencerådet pålagde tidligere Elsam et prisloft, men Konkurrenceankenævnet har i sin kendelse fundet, at et prisloft er uforeneligt med et frit elmarked. Prisloftet fastholdes derfor ikke. Konkurrenceankenævnet har konkluderet, at Elsam i perioden 1. juli 2003 til 31. december 2004 i et vist omfang udnyttede sin dominerende position i Vestdanmark og i perioder afkrævede for høje priser. DONG Energy har indbragt Konkurrenceankenævnets kendelse for Sø- og Handelsretten. Som følge af nævnets afgørelse har kunder tilkendegivet, at der vil blive fremsat erstatningskrav, når opgørelse heraf er mulig. Der er ikke foretaget hensættelse til dækning af eventuelle krav. Reguleringsmæssige forhold EU har, for at leve op til miljømålene i Kyoto-protokollen, fastlagt mål for CO 2 -udledningen. Derfor blev der i 2005 etableret et europæisk marked for handel med CO 2 - kvoter. Den 17. januar 2007 fremsendte Danmark den nationale allokeringsplan for perioden med henblik på endelig godkendelse i EU. Allokeringsplanen fordeler Danmarks samlede antal CO 2 -kvoter mellem industrien, som får dækket sit behov med 92%, og elsektoren, som må nøjes med en dækning på 57%. Dette er en reduktion på ca. 30% i forhold til tildelingen i perioden På trods af, at DONG Energy s kraftværker hører til de mest effektive i verden, er DONG Energy blandt de selskaber der rammes hårdest af CO 2 -reguleringen. DONG Energy s reduktionsforpligtelse vil ikke umiddelbart medføre højere priser for forbrugerne, da de danske elpriser fastsættes i fri konkurrence på elbørsen Nord Pool, hvor DONG Energy kun dækker en mindre del af handelen. >> 13 generation

18 14 Fakta om Generation Generation producerer el og varme. Elproduktionen udgjorde i 2006 ca. 60% af den samlede danske produktion, mens varmeproduktionen udgjorde ca. 36%. Produktionen i 2006 kom dels fra Generations 10 centrale kraftværker, 14 decentrale kraftværker samt 6 affaldsfyrede kraftværker og dels fra vedvarende energikilder, som i 2006 udgjorde 11% af elproduktionen. Kraftværkskapaciteten er 5,7 GW og produktionen er primært baseret på kul, naturgas og biomasse. Alle de eksisterende kraftværker ligger i Danmark, men i 2007 påbegyndes opførelsen af et kraftvarmeværk i Mongstad lidt nord for Bergen i Norge. Herudover undersøges muligheden for at opføre et kraftværk ved Greifswald i Tyskland. Kapaciteten inden for vedvarende energi er 0,9 GW, fordelt med 0,4 GW landvindmøller, 0,3 GW havvindmøller og 0,2 GW vandkraft. Ca. 60% af kapaciteten er beliggende i udlandet. I 2006 blev der for anden gang afholdt auktion over virtuelle kraftværker, det vil sige retten til at disponere over en del af værkernes produktion. DONG Energy er forpligtet til at udbyde virtuel kapacitet på 250 MW i 2006, 500 MW i 2007 og 600 MW i 2008 og de efterfølgende år. Auktionen har til formål at fastholde konkurrencen på engros elmarkedet efter Elsams overtagelse af Nesa i I forbindelse med Konkurrencerådets godkendelse af Elsams køb af Nesa i 2004 indvilligede Elsam desuden i at sælge sin portefølje af gasfyrede decentrale kraftvarmeværker. De sidste fem værker med en samlet kapacitet på ca. 30 MW blev solgt i slutningen af 2006 og overdraget til de nye ejere 1. januar DONG Energy er efter elforsyningsloven forpligtet til at anvende en del af kapaciteten til produktion af el og varme ved afbrænding af biomasse som f. eks. halm og træflis på kraftværkerne. Den samlede årlige forpligtelse er 1,2 mio. tons biomasse. I 2006 udgjorde biomasseanvendelsen 1,2 mio. tons, eller 7% af det samlede brændselsforbrug på de centrale værker. Heraf udgjorde halmforbruget 46%. På grund af knaphed på træpiller til Avedøreværket nåede forbruget af træflis ikke den ønskede mængde. Samlet lå biomasseanvendelsen lidt over den fastsatte mængde. For at sikre fremtidige leverancer af halm blev der i 2006 indgået en aftale med landbruget om procedurerne for indkøb af halm i Øst- og Vestdanmark. Aftalen sikrer handel på markedsvilkår. Kraftværksprojekter og udviklingsaktiviteter DONG Energy undersøger muligheden for at bygge et kulfyret kraftværk med en kapacitet på MW ved Greifswald i det nordlige Tyskland. Kraftværket vil kunne forsyne 1,5 mio. husstande, svarende til ca. 2% af forbruget i Tyskland. Investeringen vil beløbe sig til omkring EUR 2 mia. I efteråret 2006 fik DONG Energy de norske myndigheders DONg energy årsrapport 2006

19 Hovedtal, Generation mio. kr Elproduktion (GWh) Varmeproduktion (TJ) Nettoomsætning EBITDA EBIT (1) Investeringer endelige godkendelser til opførelsen af et gasfyret kraftvarmeværk ved Statoils raffinaderi i Mongstad lidt nord for Bergen. Byggeriet påbegyndes i 2007, og værket vil blive idriftsat i løbet af DONG Energy skal eje og drive kraftværket i en periode på foreløbig 20 år. Kraftvarmeværket får en effekt på ca. 280 MW el og 350 MJ varme. Investeringen udgør ca. 1,2 mia. kr. På Burbo Banks, på den engelske vestkyst ud for Liverpool, er havmølleparken Burbo under opførelse. Der opføres 25 havmøller med en samlet kapacitet på 90 MW. Parken forventes i drift ved udgangen af I 2006 blev rettighederne til opførelse af havmølleparken Gunfleet Sands erhvervet. Samtlige miljøgodkendelser til den 108 MW store havmøllepark er på plads, og forbe-redelserne til bygningsarbejdet ventes at gå i gang i Havmølleparken, som opføres syv kilometer ud fra Englands østkyst ved udmundingen af Themsen, ventes at stå færdig i efteråret I Danmark har DONG Energy vundet koncessionen på den planlagte havmøllepark Rødsand 2 nær Nysted, og på Horns Rev 2. Også i Norge, Sverige og Polen har DONG Energy landvindmølleprojekter under udvikling. 15 DONG Energy deltager i et EU-finansieret projekt, der har til formål at opsamle og deponere CO 2 fra kraftværker. I forbindelse med dette projekt blev der i 2006 opført et pilotanlæg til opsamling af CO 2 på Esbjergværket. Projektet forventes afsluttet i 2009 og vil, hvis det bliver en succes, kunne bidrage til en teknologiudvikling, der vil reducere CO 2 -udledningen til atmosfæren væsentligt. Projekter inden for vedvarende energi Havmølleparken ud for Barrow-in-Furness på den engelske vestkyst blev færdiggjort i 2006 og er nu i drift. Parken har en kapacitet på 90 MW. Finansielle resultater Nettoomsætningen blev mio. kr. mod 114 mio. kr. i De tilkøbte selskaber udgjorde mio. kr. EBIT blev mio. kr. mod -1 mio. kr. i EBIT for tilkøbte selskaber udgjorde mio. kr. Investeringerne i 2006 udgjorde mio. kr. og vedrørte hovedsageligt køb af andele og aktiver i en række spanske vindmølleprojekter samt levetidsforlængelser og vedligeholdelsesinvesteringer på de danske kraftværker. generation

20 Exploration & Production skaber værdi ved olie- og gasproduktion, samt fremskaffelse af gas til konkurrencedygtig pris. 16 Olie- & gasproduktion 13,8 mio. boe Olietransport, DK 107 mio. tdr. EBITDA mio. kr. DONg energy årsrapport 2006

21 EXPLORATION & PRODUCTION fremskaffelse af olie og gas Fund af nye reserver i Syd Arne feltet Medejerskab i Gassled styrker leverancefleksibiliteten Udbygningen af Ormen Lange feltet følger tidsplanen Det er DONG Energy s målsætning, at egenproduktionen af naturgas skal udgøre omkring 30% af den samlede salgsmængde. Dette er vigtigt for at styrke konkurrencedygtigheden og sikre forsyningerne til naturgaskunderne i Danmark og koncernens markeder i Europa. På Syd Arne feltet førte vurderingsboringer til et nyt fund af olie og naturgas. Planlægningen af udbygningen af reserverne er påbegyndt. DONG Energy støtter en løsning, der sætter fundet i produktion hurtigst muligt. Aktiviteterne indenfor efterforskning og produktion er derfor fokuseret dels på opbygning af en portefølje af gasreserver, dels på produktion af olie og naturgas. Reserverne (2P) var ultimo 2006 på 350 mio. boe (tønder olieækvivalenter) mod 359 mio. boe ultimo Produktionen var i mio. boe., hvoraf 43% kom fra aktiviteterne i Norge. Forholdet mellem reserver og produktion (R/P) blev 25. Olieprisniveauet i 2006 medførte et fortsat højt aktivitetsniveau i olie- og gasindustrien og dermed knaphed på bl.a. borerigge. En række planlagte efterforskningsog vurderingsboringer blev derfor udskudt. For at sikre fortsat udvikling af reserver og produktion blev der indgået aftaler om rigkapacitet frem til og med år 2011, dels på optionsbasis og dels gennem langtidsleje af en rig. Den langtidslejede rig vil være operationsklar fra 2. halvår I 2006 deltog DONG Energy i 10 efterforsknings- og vurderingsboringer mod to i I Danmark blev der boret efterforskningsbrønde på licenserne 1/02 Karlebo, 4/98 Stork og 11/98 Ravn. Disse var de sidste boreforpligtelser fra statsindplaceringen. Boringerne resulterede ikke i olie- og naturgasfund, der kan produceres på kommercielle vilkår. DONG Energy deltog i 2006 i en efterforskningsboring, Brugdan, på færøsk sokkel. Brønden bidrog til at øge forståelsen af geologien i området, men nåede på grund af tekniske vanskeligheder ikke fuldt ud at afklare potentialet for olie og naturgas i området. I Norge deltog DONG Energy i en vurderingsbrønd på licens PL301 (Krabbe/Mime). Det kommercielle potentiale vil blive vurderet i sammenhæng med en brønd på samme licens, der bores i På britisk sokkel i området mellem Færøerne og Shetlandsøerne blev der i 2006 påbegyndt vurderingsboringer på licens P1026 Rosebank, hvor der blev gjort et fund i Vurderingsaktiviteterne skal udvide forståelsen af fundets udbredelse. DONG Energy deltager i flere aktiviteter på britisk sokkel, og området betragtes som en strategisk vigtig region for både olie- og naturgasefterforskning. DONG Energy deltager sammen med andre olieselskaber i en task force, nedsat af den britiske regering, der skal undersøge mulighederne for en samlet infrastrukturløsning i området. Efterforskningsporteføljen blev udvidet i I Norge fik DONG Energy tildelt fem efterforskningslicenser og blev valgt som operatør på to af licenserne. De nye licenser styrker positionen i Midtnorge samt i området nord for Siri-licensen. Efter årets afslutning blev DONG Energy tildelt tre licensandele i Norge, som alle understøtter den eksisterende efterforskningsportefølje. I Danmark fik DONG Energy tildelt fire efterforskningslicenser, heraf to som operatør. Licenserne styrker selskabets position i Centralgraven. >> 17 Efter årets afslutning fik DONG Energy tildelt fem blokke fordelt på to licenser i Storbritannien. De tildelte blokke ligger nær fundet Laggan, ud for Shetlandsøerne og forexploration & production

22 18 Fakta om efterforsknings- og produktionsaktiviteterne Efterforsknings- og produktionsaktiviteterne finder sted i farvandene omkring Danmark, Norge, Storbritannien og Færøerne. I dag produceres i overvejende grad olie, men det er et vigtigt mål for den fremtidige efterforskning og udbygning af felter at fremskaffe gasreserver, der kan understøtte DONG Energy s gassalgsaktiviteter. Produktionen foregår hovedsageligt indenfor tre geografiske lokaliteter Syd Arne feltet i Danmark (35% af produktionen i 2006), Ula-Gyda-Tambar-Glitne felterne i Norge (43% af produktionen i 2006) og Siri-Stine-Nini-Cecilie felterne, som drives af DONG Energy ved den dansk-norske grænse (22% af produktionen i 2006). Efterforskningen foregår primært i Danmark, i områderne mellem Færøerne og Shetlandsøerne og i Norskehavet ud for Midtnorges kyst. I området mellem Færøerne og Shetlandsøerne deltager DONG Energy i licenser på både britisk og færøsk sokkel. Efterforskningen i Norge foregår i Norskehavet ud for Midtnorges kyst og den sydlige del af den norske Nordsø. stærker positionen i området. DONG Energy fik tildelt operatørskabet på tre af de tildelte blokke. Udbygningen af Ormen Lange feltet og Langeled rørledningen forløb planmæssigt. Den sydlige del af Langeled rørledningen blev sat i drift i efteråret Langeled rørledningen blev inkluderet i det norske gastransportsystem, Gassled, hvor DONG Energy indtrådte som medejer. Medejerskabet af Gassled styrker leverancefleksibiliteten og muligheden for at bringe nye gasvolumener til markedet. På Ormen Lange feltet blev ni boringer påbegyndt, og feltet forventes sat i drift i 4. kvartal Udbygningen af Trym feltet blev udskudt, da de norske myndigheder ikke godkendte de eksportbetingelser licenspartnerne kunne opnå i den danske infrastruktur. I Norge har licenspartnerne planlagt at udbygge Alve feltet, og der planlægges produktion fra år Alve feltet ligger i Norskehavet ud for Midtnorges kyst, som er et fokusområde for fremskaffelse af gas. DONG Energy s andel er 15%. Enoch feltet, der ligger på grænsen mellem Norge (20%) og Storbritannien (80%) er under udbygning, og produktionen forventes påbegyndt i DONG Energy har en andel på knap 2%. For at forlænge levetiden på de producerende felter i Norge og Danmark arbejdes der på at øge indvindingen af olie og naturgas og på at effektivisere driften af platformene. I 2006 blev der gennemført fire boringer på disse felter. For at optimere Siri feltets indtjening og levetid fortsatte DONG Energy som operatør arbejdet med at re- DONg energy årsrapport 2006

23 Geografisk fordeling af produktions- og efterforskningslicenser Danmark Færøerne Norge Storbritannien Hovedtal, Exploration & Production mio. kr Olie- & gasproduktion (mio. boe) 13,8 17,7 Olietransport, Danmark (mio. tdr.) Nettoomsætning EBITDA EBIT Investeringer ducere driftsomkostningerne. Omkostningsbesparelserne i 2006 forventes at placere DONG Energy i den mest effektive fjerdedel af operatørerne i Nordsøen. Siri-området vurderes fortsat at have potentiale til at sikre yderligere produktion i fremtiden og dermed medvirke til at udnytte infrastrukturen omkring feltet bedst muligt. Investeringerne i infrastruktur i forbindelse med Syd Arne feltet kan på samme måde optimeres ved at modne de omkringliggende fund til produktion. I forbindelse med aftalerne i 2005 om salg af 60% af licensen PL274 (Oselvar) i den norske del af Nordsøen godkendte de norske myndigheder i 2006 aftalen med PA Resources Norway AS. Salget er indregnet i DONG Energy ejer og driver olietransportsystemet, der omfatter Gorm E-platformen i Nordsøen, olierørledningen, en pumpestation ved Filsø samt råolieterminalen i Fredericia. I 2006 blev der i alt transporteret 107 mio. tdr. råolie til Fredericia råolieterminal mod 114 mio. tdr. i Finansielle resultater Nettoomsætningen blev mio. kr. mod mio. kr. i Den øgede omsætning skyldes højere priser, mindre negativ effekt af prissikringer i 2006 end 2005 samt indtægter ved salg af licenser i 2006, som mere end opvejede nedgangen i producerede mængder. EBIT blev på mio. kr. mod mio. kr. i Det højere EBIT kan primært henføres til stigningen i nettoomsætningen, dog delvist modsvaret af øgede produktionsomkostninger som følge af produktionsfremmende aktiviteter til modvirkning af produktionsnedgangen fra modne felter. 19 Investeringerne udgjorde mio. kr. mod mio. kr. for var påvirket af købesummen for Ormen Lange og Langeled rørledningen. Investeringerne i udbygningen af Ormen Lange gasfeltet og Langeled rørledningen udgjorde mio. kr. i exploration & production

24 Distribution varetager DONG Energy s el- og gasdistribution samt gaslagring i Danmark. DONG Energy s position er stærk, særligt i det tætbefolkede hovedstadsområde. 20 Eldistribution EBITDA 5.116GWh Gasdistribution 912 mio. m mio. kr. DONg energy årsrapport 2006

25 DISTRIBUTION af el og gas Gaslager ved Ll. Torup solgt til Energinet.dk Nedgravning af luftledninger i Nordsjælland i fuld gang Kabelkasser i København udskiftes med kabelskabe Distribution betjener ca kunder med el og ca kunder med naturgas i Danmark. Herudover ejer og driver Distribution et naturgaslager ved Stenlille på Sjælland. Distribution af el Indsatsen for at gøre elforsyningen mindre sårbar over for orkan- og stormskader fortsatte i 2006, hvor ca. 400 km luftledninger blev kabellagt mod ca. 225 km i Kabellægningen blev indledt i 2003 med forventet færdiggørelse i Projektet omfatter i alt ca km luftledninger, der skal erstattes med nedgravede jordkabler. Efter orkanen i januar 2005 blev det besluttet at fremskynde projektet. Det nye mål var afslutning af kabellægningen ved udgangen af Ifølge tidsplanen skulle 750 km luftledninger være nedgravet i 2006, men dette mål blev ikke nået som følge af mangel på arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren. Kabellægningen er afhængig af tilstrækkelige mandskabsressourcer, men det er forventningen, at de resterende ca km luftledninger er gravet ned ved udgangen af I takt med kabellægningen etableres fibernet, så DONG Energy kan tilbyde kunderne adgang til 100 Mbit dataforbindelser. DONG Energy overtog ved fusionen knap kabelkasser fra Københavns Energi. Hovedparten af kabelkasserne er etableret i 1950 erne og 1960 erne og udgør en sikkerhedsrisiko. Der har været 10 hændelser med brand eller eksplosion. To af hændelserne fandt sted i I 2006 blev der indledt et projekt med henblik på at foretage midlertidige risikodæmpende foranstaltninger på kabelkasserne. Dette vil reducere konsekvenserne af brand eller eksplosion i kasserne væsentligt. Projektet har høj prioritet og forløber planmæssigt med forventet afslutning i Risikoen elimineres først helt ved udskiftning til kabelskabe, hvilket kræver betydelige mandskabsressourcer. Udskiftningen til kabelskabe vil være afsluttet i løbet af fem år. De samlede omkostninger forventes at beløbe sig til op mod en halv milliard kr. Indtægterne ved eldistribution er reguleret af en indtægtsramme, der fastsættes af Energitilsynet. Indtægtsrammen blev fastlagt med udgangspunkt i budgetter og transporterede mængder i Indtægterne er bl.a. afhængige af transporterede mængder samt en begrænsning i den maksimale forrentning af aktiverne. Fra 2008 vil indtægterne kunne påvirkes af benchmarkkrav fra Energitilsynet. De seks sammenlagte energiselskaber havde forskellig praksis med hensyn til anvendelse af underentreprenører. DONG Energy tilstræber at have egne medarbejdere til løsning af opgaver, der er kritiske for at nå koncernens mål. Distribution overtog 2. januar medarbejdere fra Eltel Networks. De overflyttede medarbejdere arbejder med elmålere, kundehåndtering og lagerfunktioner. DONG Energy var 1. september 2006 med til at stifte selskabet PowerSense A/S, der er en udskillelse af aktiviteten Discos fra DONG Energy. PowerSense videreudvikler og producerer Discos, som er et overvågnings- og kontrolsystem til installation og integrering i forsyningsselskabers eldistributionsnet. DONG Energy installerede i 2006 Discos-systemet i en række nettransformerstationer, og der er planlagt yderligere installationer. DONG Energy s ejerandel af PowerSense er 44%. Formålet med udskillelsen var at give de bedste vækstbetingelser for Discos produktlinien. >> 21 distribution

26 22 FAKTA OM DISTRIBUTION Ca kunder i Danmark forsynes med el fra DONG Energy Geografisk er elkunderne placeret i Nordsjælland, i København og på Frederiksberg Ca kunder i Danmark får leveret naturgas via DONG Energy s gasledninger Geografisk dækker gasdistributionen det sydlige Jylland samt Syd- og Vestsjælland DONG Energy varetager lagerkapacitet på 401 mio.m 3 naturgas ved Stenlille på Sjælland. Gassen lagres i ca. 1,5 km dybde i vandfyldte lag af porøs sandsten, der ligger omkapslet under en flere hundrede meter tyk, gastæt lerkappe I 2006 blev distributionsnettet udvidet og ca nye kunder blev tilkoblet. Efter markedsåbningen i 2004 har forbrugerne haft mulighed for frit at vælge naturgasleverandør, men DONG Energy er som ejer af distributionsnettet fortsat distributionsselskab for de kunder, der skifter leverandør. I løbet af året skiftede kunder med et estimeret forbrug på 99 mio. m 3 til en anden leverandør. I 2005 var de tilsvarende tal 409 kunder med et estimeret forbrug på 30 mio. m 3. Indtægterne ved gasdistributionen er reguleret af en indtægtsramme, der fastsættes af Energitilsynet. Indtægtsrammen fastlægger, at omkostningerne ved effektiv drift og udbygning af distributionsnettet, herunder en rimelig forrentning af den investerede kapital, kan blive dækket via tarifferne. I 2006 aflagde Distribution sit første regulatoriske regnskab under indtægtsrammen for kalenderåret Distribution af naturgas I 2006 distribuerede DONG Energy naturgas til ca kunder i det sydlige Jylland samt på Syd- og Vestsjælland via km gasledninger. I 2006 blev der transporteret 912 mio. m 3 naturgas mod 978 mio. m 3 året før. Faldet var forårsaget af lavere aftag hos en stor kunde samt at der i 2006 blev realiseret færre graddage. Ud over selve distributionen varetages vedligeholdelsen af distributionsnettet, målerinstallationer og stikledninger. Tilstedeværelsen af en lige og ikke-diskriminerende adgang til transmissions- og distributionsnet samt lagre er en vigtig forudsætning for konkurrencen på det danske naturgasmarked. DONG Energy s distributionsnet og lager anvendes både af koncernens egne selskaber og af konkurrerende selskaber. Derfor skal ansatte og eksterne rådgivere have fokus på at forhindre diskrimination mellem brugerne. For at forhindre diskriminerende adfærd blev der i starten af 2006 vedtaget et program for intern overvågning, som blev udarbejdet på baggrund af orienteringsmøder med Energitilsynet. Der offentliggøres årsberetning for hvert kalenderår med beskrivelse af programmet samt af gennemførelse og kontrol. DONg energy årsrapport 2006

27 Lagring af naturgas Lageraktiviteten blev i 2006 varetaget af to anlæg placeret ved henholdsvis Ll. Torup i Jylland og Stenlille på Sjælland. I forbindelse med Europa-Kommissionens godkendelse af sammenlægningen af energiselskaberne blev gaslageret ved Ll. Torup sat til salg. I august 2006 blev der indgået aftale om at sælge gaslageret til Energinet.dk. Dermed er der to uafhængige og konkurrerende gaslageroperatører i Danmark. Salgsprisen for gaslageret ved Ll. Torup var 2,0 mia. kr. på gældsfri basis med eventuel yderligere betaling baseret på værdien af aktiviteterne efter år Den foreløbige opgjorte avance udgør 1,0 mia. kr. efter skat og blev indregnet i resultatet for Energinet.dk s endelige overtagelse af gaslageret finder sted 1. maj Begge naturgaslagre blev udvidet i 2006 for at imødekomme et stigende lagerbehov. Lageret ved Stenlille blev udvidet med 40 mio. m 3, så volumen ultimo 2006 var 401 mio. m 3, hvilket svarer til knap 10% af Danmarks årlige gasforbrug. Lageret ved Ll. Torup blev ligeledes udvidet med 40 mio. m 3 til i alt 440 mio. m 3. Ved udgangen af 2006 var der otte købere af lagerkapacitet mod seks i I 2006 har det for første gang været nødvendigt at afvise anmodninger om lagerkapacitet, idet den eksisterende lagerkapacitet har været fuldt udnyttet. I 2006 blev der udviklet et online lagerstyringssystem, der giver den enkelte lagerkunde mulighed for at nominere injektion og udtræk af gas fra lagrene og handle lagerkapaciteter med de øvrige lagerkunder. Systemet videreudvikles i foråret 2007 til håndtering af to gaslageroperatører. Hovedtal, Distribution mio. kr Eldistribution (GWh) Gasdistribution (mio. m 3 ) Nettoomsætning EBITDA EBIT Investeringer Finansielle resultater Nettoomsætningen blev mio. kr. mod 857 mio. kr. i De tilkøbte selskaber udgjorde mio. kr. Nettoomsætningen for gasaktiviteterne var 16 mio. kr. lavere end i 2005, hvilket skyldes færre distribuerede mængder samt frasalget af gaslageret ved Ll. Torup, som kun er indregnet til og med 30. september EBIT blev 467 mio. kr. mod 161 mio. kr. i De tilkøbte selskaber udgjorde 215 mio. kr. EBIT for gasaktiviteterne var 91 mio. kr. højere end i Stigningen skyldes bl.a., at der i marts ekstraordinært blev solgt overskydende cushiongas, som medførte en gevinst på 43 mio. kr. Herudover skyldes stigningen øget salg af lagerkapacitet, tarifstigninger samt, at EBIT i 2005 var negativt påvirket af en nedskrivning af en stikledning i distributionsnettet, som ikke længere blev benyttet. Investeringerne i 2006 udgjorde 758 mio. kr. og vedrørte hovedsageligt nedgravning af kabler i Nordsjælland samt reinvesteringer i eldistributionsnettet. Herudover blev der i 2006 foretaget investeringer i udvidelse af gaslagerkapaciteten ved Stenlille. 23 DONG Energy efterlever EU s retningslinier for hvordan lageroperatører bør agere for at fremme gennemsigtighed og ikke-diskriminerende adgang til naturgaslagre. distribution

28 Markets sælger DONG Energy s el, naturgas og relaterede produkter til mere end 1 mio. kunder i Danmark, Sverige, Tyskland og Holland. Kunderne omfatter privatkunder, industrikunder, offentlige kunder og engroskunder. 24 Elafsætning EBITDA 5.870GWh gasafsætning mio. kr mio. m 3 DONg energy årsrapport 2006

29 MARKETS salg af el og gas Gazprom skal levere gas til Danmark via nordeuropæisk rørledning Gas Release auktion opfylder EU-krav og sikrer leverancer på udenlandske markeder Større investeringsplan for udrulning af fibernet Markets er med omkring 1 million kunder Danmarks største leverandør af el og gas. Fokusområdet er det nordeuropæiske marked, hvor der sælges el, gas og relaterede produkter til kunder i Danmark, Sverige, Tyskland og Holland. I naturlig forlængelse af salgsaktiviteterne tilbydes serviceaftaler, energisparerådgivning og finansielle produkter. Markets omfatter også DONG Energy s ejerskab af gasledninger i Nordsøen og de gasledninger, der forbinder Danmark med den europæiske gasinfrastruktur. Energiforsyningen Markets sikrer forsyningen gennem el- og varmeproduktion fra segmentet Generation, langsigtede købskontrakter med danske og internationale partnere og handel på energimarkederne i Nordeuropa. I 2006 købte DONG Energy ca. 90% af gassen af Shell, Mærsk og Chevron via DUC-kontrakterne. Herudover blev der suppleret med køb af gas på langsigtede kontrakter fra andre energiselskaber og køb fra de nordeuropæiske gasbørser. Den samlede portefølje af gaskontrakter består af gas fra de danske, norske og engelske sokler samt fra 2011 Rusland, efter indgåelsen af en aftale med Gazprom i Aftalen med Gazprom medfører, at DONG Energy fra 2011 og 20 år frem vil modtage gasleverancer ved den dansk/tyske grænse. Derudover vil DONG Energy under en separat aftale i 2007 og 15 år frem påbegynde gasleverancer til det britiske marked gennem Gazproms datterselskab, Gazprom Marketing and Trading. Naturgassen vil blive transporteret gennem den ca km lange rørledning, som i 2007 forbinder Ormen Lange gasfeltet ud for Norge med Storbritannien. I 2006 afholdt DONG Energy den første årlige Gas Release auktion, hvor der blev udbudt 400 mio. m 3 naturgas, svarende til ca. 10% af det samlede danske gasforbrug. Auktionen er et led i forpligtelsen overfor Europa-Kommissionen i forbindelse med godkendelsen af det fusionerede DONG Energy. Resultatet af auktionen blev, at DONG Energy solgte de udbudte mængder mod at få tilsvarende mængder leveret på børser i Storbritannien, Belgien og Tyskland. Handel på energimarkederne Markets er aktiv i handelen på de nordeuropæiske energimarkeder. Den fysiske handelsvolumen udgjorde i mia. m 3 gas og GWh el. Handelen på elbørser og gasbørser sikrer balance mellem forsyningskilderne og kundernes efterspørgsel. DONG Energy handler hovedsagligt med fysisk og finansiel el, naturgas, kul, olie og CO 2 -kvoter. Handelen med gas foregår på gasbørser i Holland, Belgien, Tyskland og Storbritannien. I 2006 blev handelsaktiviteten på det tyske marked forøget for at understøtte leverancerne til en række tyske kunder. På det engelske gasbørs, NBP, forberedes en væsentlig stigning i handelsaktiviteterne for at kunne afsætte gassen fra Ormen Lange feltet, når den i 2007 føres i land ved Easington i England. El handles fysisk og finansielt og på kort og langt sigt på den nordiske børs Nord Pool, den tyske børs EEX og den hollandske børs APX. Derudover handles der bilateralt med andre energiselskaber og salgsselskaber i Nordeuropa. I lighed med øvrige nordiske elproducenter sælger DONG Energy hver dag den producerede el på børsen. Kundernes eftespørgsel dækkes ved køb af el på børsen. Kraftværkernes køb af kul prissikres ved handel med prissikringsaftaler på det internationale kulmarked. Omkostningerne til CO 2 på kort og langt sigt prissikres ved >> 25 markets

30 De primære kunder Mere end danske naturgaskunder Ca private elkunder, hovedsagligt i København og Nordsjælland gas- og elkunder i det sydlige Holland Ca. 60% af HNG Midt-Nords forbrug Göteborg Energi og Ryaværket i Sverige Engros- og industrikunder i Nordtyskland gennem salgsselskabet E-Nord udnytte gassalgskanalerne til også at forsyne kunder udenfor landets grænser med el. Der blev i 2006 brugt mange kræfter på at sikre en fortsat effektiv kundehåndtering. Princippet ét ansigt mod kunden er den røde tråd i arbejdet. DONG Energy arbejder hen mod hurtigst muligt at kunne betjene samtlige kunder via ét fælles kundesystem med fokus på kundernes muligheder for online selvbetjening. 26 handel med CO 2 på det europæiske kvotemarked og reduceres ved at benytte de fleksible mekanismer under Kyoto-protokollen, hvor der sikres CO 2 -kreditter gennem deltagelse i miljø- og klimaforbedrende projekter i Østeuropa og udviklingslande. DONG Energy medvirker i en række af sådanne projekter sammen med andre energiselskaber og de danske myndigheder. DONG Energy og kunderne Ca. 40% af gasmængderne blev i 2006 solgt direkte til slutkunder i Danmark og i udlandet, mens de resterende gasmængder blev solgt på de nordeuropæiske gasbørser og til engroskunder. Det direkte salg til slutkunder i Danmark var mio. m 3 i 2006, svarende til en markedsandel på ca. 59% mod ca. 61% i På det svenske marked sælges naturgas og relaterede produkter til større industrivirksomheder og til små og mellemstore erhvervsvirksomheder. Det svenske naturgasnet er kun udbygget til forsyning af det sydvestlige Sverige. I Tyskland varetager DONG Energy gennem et salgsselskab forsynings- og partnerskabskoncepter for regionale distributionsselskaber og større industrikunder. DONG Energy ejer desuden 25,1% af salgs- og distributionsselskabet Stadtwerke Lübeck, som distribuerer og sælger gas, el, vand og varme til ca kunder i Lübeckområdet. På det hollandske marked ejer DONG Energy salgsselskabet Intergas, som leverer gas, el og serviceydelser til knap kunder i Holland. Elsalget foregår hovedsageligt i Danmark, hvor DONG Energy har ca private elkunder, svarende til en markedsandel på ca. 30%. På længere sigt er målet at DONG Energy og HNG Midt-Nord Salg indgik i juni en treårig aftale om levering af naturgas gældende fra 1. januar Aftalen afløser en tidligere aftale, som Kon- DONg energy årsrapport 2006

31 kurrencestyrelsen havde udtrykt betænkelighed ved som følge af DONG Energy s status som eneleverandør. Den nye aftale omfatter ca. 60% af HNG Midt-Nord Salgs nuværende naturgasafsætning, mens selskabets resterende gasbehov dækkes af andre leverandører. HNG Midt-Nord Salg har naturgaskunder, svarende til knap 2/3 af de danske naturgasforbrugere, og afsætter ca. 800 mio. m 3 naturgas pr. år. Hovedtal, Markets mio. kr Elafsætning (GWh) Naturgasafsætning (mio. m 3 ) Nettoomsætning EBITDA EBIT Investeringer Ud over salg af naturgas og el tilbydes en lang række serviceydelser, blandt andet prisovervågning, elektrikerydelser, serviceaftaler og energirådgivning. Kunderne kan også få hjælp til nødstrømsanlæg, vedligeholdelse af varmeanlæg samt totalløsninger på alle former for udendørsbelysning. DONG Energy vedtog i 2006 en større investeringsplan for udrulning af fibernet. Fibernettet giver kunderne adgang til 100 Mbit forbindelser. I 2006 steg salget af serviceordninger til privat- og erhvervsmarkedet, og der blev indgået yderligere aftaler med selvstændige VVS-firmaer. DONG Energy benytter i stigende grad partnerskaber som salgskanal, og salget af naturgas, el og olie via partnere udviklede sig positivt i Ved årets afslutning blev der indgået en omfattende partnerskabsaftale med den nye storkommune Rudersdal om udlicitering af kommunens energikøb til DONG Energy, modernisering af udendørsbelysningen og etablering af fibernet. I februar 2007 indgik Wingas og DONG Energy en aftale om udveksling af gas, hvor DONG Energy skal levere 5 mia. m 3 gas til Wingas i Storbritannien mod at få tilsvarende leverancer i Nordtyskland. Herudover har DONG Energy og Wintershall Erdgas Handelshaus indgået en aftale om gasleverancer i Tyskland. EBIT blev mio. kr. mod mio. kr. i EBIT var negativt påvirket af en engangsomkostning på mio. kr. vedrørende opsigelse af koncerninterne aftaler. Korrigeret for engangsomkostningen samt tilkøbte selskaber var EBIT 729 mio. kr. højere end i Stigningen skyldes højere salgspriser. Mindre positiv timelageffekt end i 2005 modsvares af positiv effekt af gaskøbsallokering (indkøb fra forholdsmæssigt billigere købskontrakter). Investeringerne i 2006 udgjorde 530 mio. kr. og vedrørte hovedsageligt IT samt nedgravning af fibernet i Nordsjælland og i Københavnsområdet. Herudover er der foretaget en større udvidelse af ejendomsfaciliteterne i Vangede. Investeringerne i 2005 vedrørte primært købet af Ormen Lange ejerandelen, indgåelse af partnerskabet med Stadtwerke Lübeck Holding GmbH, der indebar købet af en ejerandel i Stadtwerke Lübeck GmbH på 25,1%, samt købet af Intergas Levering B.V. 27 Finansielle resultater Nettoomsætningen blev mio. kr. mod mio. kr. i Korrigeret for omsætning i de tilkøbte selskaber udgjorde stigningen mio. kr. Stigningen skyldes primært højere salgspriser og positiv timelag-effekt. markets

32 MEDARBEJDERE fokus på integration Integration af medarbejderne fra de seks energiselskaber Kompetenceudvikling og lederudvikling i højsædet Samordning af ansættelsesvilkår godt i gang 28 DONG Energy beskæftigede ultimo medarbejdere. Koncernen lægger vægt på at gøre DONG Energy til en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne er engagerede og udvikler kompetencer. Integration På personaleområdet var det vigtigste fokusområde i 2006 integrationen af de seks energiselskaber. Fra begyndelsen blev der lagt vægt på at involvere medarbejderne i integrationsprocessen. Allerede i 2005 blev der oprettet et integrationssekretariat med repræsentanter fra de seks selskaber. Sekretariatet fik ansvar for at koordinere og forberede opgaverne i forbindelse med integrationen. For at skabe en fælles forståelsesramme blev der i juni 2005 omdelt det første af i alt ni integrationsmedarbejderblade, og i november 2005 blev der etableret et fælles intranet. Via disse medier blev alle medarbejdere informeret om sammenlægningen og integrationsprocessen frem til 1. juli 2006, hvor fusionen var en realitet. I foråret 2007 gennemføres den første klimamåling for samtlige medarbejdere. Sammenlægningen medførte, at knap medarbejdere i Danmark flyttede arbejdsplads, og yderligere ca. 500 flyttede skrivebord på arbejdspladsen. Fælles værdier og personalevilkår Allerede i august 2005 kortlagde integrationssekretariatet virksomhedskulturerne i de seks selskaber med det formål at danne grundlag for fastlæggelsen af et fælles værdisæt for det nye energiselskab. DONG Energy s tre grundlæggende værdier er målrettet, ansvarlig og lydhør. Målrettet understøtter en effektiv virksomhedsdrift, der fokuserer på at skabe værdi for kunderne og ejerne. Ansvarlig afspejles i hensynet til miljø og markeder samt fokus på medarbejdernes sikkerhed og trivsel. Lydhør giver sig udtryk i åbenhed og dialog samt videndeling både internt og eksternt. Værdisættet indgår som en del af de årlige medarbejderudviklingssamtaler, hvor medarbejder og leder vurderer i hvor høj grad, værdierne er inddraget i opgaveløsningen. DONg energy årsrapport 2006

33 I efteråret 2006 blev der indledt en proces med harmonisering af de generelle ansættelsesvilkår i DONG Energy. Kompetenceudvikling DONG Energy har stærkt fokus på udvikling af kompetencer indenfor fremskaffelse, produktion, distribution og handel med energi. Det gør sig gældende både internt og eksternt blandt studerende og forskere. Medarbejdernes fordeling på segmenter Generation Exploration & Production Distribution Markets Stabe og øvrige DONG Energy bidrager til at målrette forskningsprojekter indenfor energiteknologi og er engageret i ca. 40 ph.d.-projekter. Derudover stiller specialister sig ofte til rådighed for studerende, der skriver bachelor- og specialeprojekter om praktiske problemstillinger i DONG Energy. Deltagelse på karrieremesser samt gæsteforelæsninger på universiteter er en anden vigtig del af kontaktfladen med studerende På alle niveauer i organisationen imødekommes medarbejdernes ønsker til uddannelse i vid udstrækning med både intern træning og eksterne kurser. 29 Geologer og ingeniører er vigtige kompetencer inden for forskning i olie- og gasudvinding samt udvikling af nye produktionsmetoder til at øge udvindingen. Ligeledes er dygtige ingeniører indenfor energiteknologi afgørende for fortsat at kunne bygge og drive effektive kraftværker og for at opretholde førerpositionen som en af verdens største operatører af havvindmølleparker. En gruppe medarbejdere deltager i EU-projektet CASTOR, der undersøger muligheden for at anvende den udskilte CO 2 fra kraftværkerne til injektion i oliefelter, hvorved olieudvindingen kan optimeres. Handel med energiprodukter på de nordeuropæiske energibørser samt optimering indenfor køb og salg af energi kræver kompetente medarbejdere med uddannelse inden for handel og økonomi. Det praktiske kendskab til energimarkederne opbygges via kurser og træning på jobbet. Lederudvikling I 2006 blev der fokuseret på lederudvikling med opstart af to forskellige forløb. Som konsekvens af sammenlægningen blev ledelsesstrukturen tilpasset den nye organisation, og i den forbindelse blev der introduceret et ledelsesudviklingsprogram. Dette program er rettet mod de 200 øverste ledere, og formålet er at udvikle personlige lederevner og styrke det tværorganisatoriske netværk. Det andet forløb er rettet mod koncernens unge medarbejdere. To gange om året udvælges 20 talenter til et udviklingsprogram om forretningsforståelse, ledelsesfilosofi, personlig udvikling mv. Programmet omfatter bl.a. selvstudier, individuel træning og coaching med kolleger og egen leder. Udviklingsprogrammet forløber over otte måneder og afsluttes med en præsentation og vurdering af et projekt valgt i samarbejde med deltagerens leder. God service over for kunderne kræver lydhøre medarbejdere med gode kommunikationsevner. Også inden for distributionsnettet er en høj servicestandard overfor kunderne altafgørende, hvorfor det er vigtigt at have gode teknikere, elektrikere, installatører m.fl., der er parate til at løse problemer indenfor kort tid, når kunder oplever forsyningssvigt. medarbejdere

34 MILJØ OG SIKKERHED Fokus på reduktion af CO 2 -emissionen Handlingsplan for at forbedre sikkerheden Implementering af fælles retningslinier i fuld gang Miljø og sikkerhed er et samlet indsatsområde i DONG Energy. Efter dannelsen af DONG Energy i 2006 er der vedtaget fælles politik, strategi og retningslinier for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø. Implementeringen er påbegyndt i de enkelte segmenter og vil blive gennemført i løbet af de kommende år. DONG Energy har 29 anlæg, som er omfattet af CO 2 - kvoteloven. CO 2 -emissionerne herfra verificeres særskilt af en uafhængig certificeringsinstans og udgjorde 99% af DONG Energy s samlede CO 2 -emission i CO 2 - emissionerne var tilsammen højere end de tildelte CO 2 - kvoter, hvilket blev kompenseret med køb af CO 2 -kvoter. 30 Kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøpolitikerne baserer sig på internationale standarder for kvalitet (ISO 9001), arbejdsmiljø (OHSAS 18001) og miljø (ISO 14001). Anvendelsen af ledelsessystemer er anlægs- og funktionsspecifik. Generelt er de producerende anlæg, herunder eksempelvis alle centrale kraftværker, miljø- og arbejdsmiljøcertificeret. DONG Energy tilsluttede sig i 2006 FN s initiativ for virk-somheders samfundsmæssige ansvar - Global Compact. I forlængelse heraf har DONG Energy udarbejdet en ansvarlighedsrapport for Rapporten beskriver bl.a. koncernens miljø- og arbejdsmiljømæssige indsats og indeholder yderligere data for miljø og an-dre områder. Der henvises til ansvarlighedsrapporten, der også er offentliggjort på Her kan de lovpligtige grønne regnskaber for de enkelte regnskabspligtige anlæg også findes. Miljø- og sikkerhedsdata er fortrinsvis opgjort som proformatal, dvs. at data omfatter 12 måneder for alle aktiviteter, som DONG Energy ejer pr. 31. december 2006 også selvom disse aktiviteter kun har været ejet en del af året. De præsenterede data er behæftet med en vis usikkerhed, idet der ikke har eksisteret ensartede retningslinier for rapportering af miljø- og sikkerhedsdata, som følge af forskellige opgørelsesmetoder på tværs af segmenterne. Drivhusgasser og klimapåvirkning Produktion af el og varme baseret på fossile brændsler som kul, naturgas og olie medfører udledning af drivhusgassen CO 2, som er en medvirkende årsag til den globale opvarmning. CO 2 -emissionen fra el- og varmeproduktion udgør 99% af den totale CO 2 -emission fra DONG Energy. Den resterende emission stammer fra olie- og gasproduktion i Nordsøen og andre aktiviteter. Ud over CO 2 udledes der en række andre drivhusgasser, der tilsammen udgør mindre end 1% af den samlede drivhusgasbelastning. DONG Energy arbejder på flere fronter for at reducere CO 2 -emissionen fra energiproduktionen på kraftværkerne. Hovedindsatsområderne er: Øget energieffektivitet på kraftværkerne Øget fleksibilitet i valget af brændsler, herunder medforbrænding af CO 2 -neutrale brændsler, f.eks. visse typer affald Forskning i minimering af miljøbelastningen fra termisk produktion ved CO 2 -rensning og -lagring Øvrige luftemissioner Energiproduktion medfører ud over CO 2 også andre emissioner til luften, bl.a. kvælstofoxider (NOx), svovldioxid (SO 2 ), støvpartikler og flygtige kulbrinter (VOC). Emissionen af NOx stammer primært fra kraftværkernes røggas. I 2006 var DONG Energy s emission af NOx tons. I 2006 blev NOx-emissionen fra kraftværkerne, gennem specifikke reduktioner, planlægning og optimering, i gennemsnit reduceret med 19% pr. GJ brændselsforbrug i forhold til Den primære kilde til SO 2 -emission er forbrænding af kul og olie, der indeholder svovl. DONG Energy s SO 2 - emission var tons i Der er installeret afsvovlingsanlæg på langt de fleste af DONG Energy s kulkraftværker. Afsvovlingsanlæggene fjerner ved optimal drift 80-99% af den svovldioxid, der findes i kraftværkernes røggas. Herudover udleder kraftværkerne bl.a. støvpartikler og sporstoffer. Disse emissioner reguleres gennem krav i de enkelte anlægs miljøgodkendelser. DONg energy årsrapport 2006

35 Emission af drivhusgasser CO 2 -ækvivalenter (tons) 2006 CO N 2 O CH Øvrige I alt Brændselsanvendelse i el- og varmeproduktionen i % 2% 4% 0,1% 0,3% 65% Kul Olie Gas Affald 15% Geotermi Vind Vand Biomasse På råolieterminalen i Fredericia blev der i 2006 igangsat et projekt, der skal reducere emissionen af flygtige kulbrinter fra olietanke og fra lastning af skibe. Projektet omfatter installation af et afgasningsanlæg og forventes afsluttet i Anlægget forventes at reducere den samlede emission af flygtige kulbrinter med ca. 70%. Udledning af olie til havet Ved udvinding af olie og gas fra offshore olie- og gasfelter følger der olieholdigt produktionsvand med op fra undergrunden. Størstedelen af olien separeres fra produktionsvandet på platformen. Efterfølgende reinjiceres produktionsvandet i undergrunden eller udledes til havet. Produktionsvandet indeholder stadig olierester efter separationen, hvorfor det miljømæssigt er bedst at reinjicere det i undergrunden og dermed skåne havmiljøet for udledning af olie. I 2006 blev der i alt udledt 26 tons olie opløst i ca. en mio. tons produktionsvand fra DONG Energy s olie- og gasfelter. Tallet omfatter også forholdsmæssige ejerandele af felter, hvor DONG Energy ikke er operatør. Udledningen i 2005 var 27 tons. DONG Energy har stor fokus på at minimere udledningen af olie. Produktionsplatformen Siri, der er den største platform DONG Energy opererer, har en meget høj reinjektionsprocent af produktionsvand i forhold til andre offshore platforme. I 2006 blev 77% af produktionsvandet på Siri reinjiceret, mens de europæiske og globale gennemsnit for 2005 var henholdsvis 15% og 10%. DONG Energy s målsætning er at reinjicere over 90% af produktionsvandet. 7% Kemikalier DONG Energy anvender kemikalier til olie- og gasproduktion, offshore boreaktiviteter samt til spildevands- og røggasrensning på kraftværkerne. Alle kemikalier registreres og vurderes i forhold til miljø og arbejdsmiljø før de anvendes, og der arbejdes systematisk med substitution af de mest miljø- og arbejdsmiljøskadelige kemikalier. Sikkerhed I 2006 skete der 298 ulykker i DONG Energy: 167 blandt koncernens egne medarbejdere og 131 blandt medarbejdere hos leverandører på DONG Energy s anlæg og områder. 99 af ulykkerne medførte fravær, hvilket svarer til 10,3 ulykker med fravær pr. million arbejdstimer. Antallet af ulykker med fravær pr. million arbejdstimer var i 2006 lavere end den gennemsnitlige ulykkesfrekvens i danske vand-, varme-, gas- og elforsyningsvirksomheder, men højere end frekvensen hos de førende europæiske energiselskaber. Derfor er der udarbejdet en handlingsplan for at forbedre sikkerheden for medarbejderne. For koncernen som helhed er målet, at frekvensen af ulykker med fravær pr. million arbejdstimer skal reduceres til at udgøre maksimalt 8,3 inden udgangen af Alle, der skal arbejde for DONG Energy, instrueres i lokale forhold og sikkerhedsregler. Samarbejdspartnere med et godt og systematisk arbejdsmiljøarbejde bliver foretrukket. 31 miljø og sikkerhed

36 RISIKOSTYRING 32 DONG Energy s aktiviteter, finansielle stilling, resultater og fremtidige vækst påvirkes af en række forretningsmæssige risici, såvel ikke-finansielle som finansielle. Derfor evalueres risikobilledet og tilknyttede risikopolitikker løbende, således at risikoeksponeringen til enhver tid er hensigtsmæssigt afbalanceret i forhold til aktiviteterne. Formaliseret risikostyring er opdelt i styring af de overordnede forretningsmæssige risici, styring af de finansielle risici samt styring af forsikringsbare risici. Forretningsmæssige risici er defineret som hændelser, der med en vis sandsynlighed kan have en negativ indvirkning på realisering af økonomiske resultater eller strategi. Forretningsstrategien har de seneste år været fokuseret på at ska-be et energiselskab, der omfatter både el- og gasforsyning. I Exploration & Production har dette materialiseret sig ved ændret fokus fra olie til gas. Et stort skridt blev taget ved købet af andelen i Ormen Lange feltet. Ved sammenlægningen med de tilkøbte elselskaber har DONG Energy samtidig sikret sig tilstedeværelse på tværs af el- og gasværdikæden, dvs. produktions-, distributions- og salgsleddene. Dette giver risikospredning og en række naturlige afdækninger. Ikke-finansielle risici Styringen af de forretningsmæssige risici er forankret i de enkelte segmenter og konsolideres på koncernniveau med henblik på en tæt opfølgning på de 20 største risici. De identificerede forretningsmæssige risici spænder vidt og omfatter bl.a. markedssituationer, fysisk sikkerhed og miljø. Nedenfor er de væsentligste af disse risici beskrevet. I tillæg til disse risici er eller kan DONG Energy blive involveret i rets- og voldgiftssager, hvis udfald kan få økonomisk betydning. CO 2 -kvotetildeling Regeringens plan for tildeling af CO 2 -kvoter betyder, at elproduktionen fra DONG Energy s centrale værker får tildelt ca. 30% færre kvoter i perioden i forhold til tildelingen af kvoter i Dette vil påvirke konkurrenceevnen negativt, da DONG Energy s konkurrenter uden for Danmark har lempeligere regler. DONG Energy søger aktivt at reducere udledning af CO 2. Som eksempel hører kraftværkerne til de mest effektive i verden, når det drejer sig om energiudnyttelsesgrad. Der arbejdes med muligheden for at pumpe CO 2 ned i undergrunden, der bygges og drives vindmøller og der anvendes biomasse i produktionen af el og varme. DONg energy årsrapport 2006

37 Langsigtet gasfremskaffelse I takt med at gasressourcerne i den danske del af Nordsøen reduceres, fokuseres der på gasfremskaffelse gennem indgåelse af nye langvarige gaskontrakter og gennem ny egenproduktion. Som eksempel på nye aftaler blev der i juni 2006 indgået en 20-årig aftale med Gazprom om gasleverancer. Købet af andelen i Ormen Lange feltet og den forventede udbygning af området ved Shetlandsøerne er eksempler på øget egenproduktion. Nesas systemer, etableringen af et fælles SAP-system for Energi E2 og Elsam, fælles tradingafdeling mv. er blot nogle eksempler på igangværende projekter. Der vil altid være risiko for at en sådan integration løber ind i problemer, eksempelvis i relation til integration af IT-systemer, forretningsprocesser mv. Der følges tæt op på alle integrationsprojekter, og der er i planlægningen af integrationen lagt stor vægt på sikkerhed først. Med henblik på at sikre de fremtidige gasleverancer til Danmark undersøges forskellige muligheder for etablering af ny gasinfrastruktur til Danmark. Ormen Lange Med købet af andelen i Ormen Lange foretog DONG Energy en væsentlig investering, der først giver afkast, når feltet går i produktion, forventeligt i 4. kvartal Som følge af investeringens størrelse vil en forsinkelse af projektet have en negativ økonomisk indflydelse. Sandsynligheden for alvorlige problemer i projektet vurderes dog som lav, da projektet er langt fremme i forløbet. Ultimo 2006 var projektet 91% færdigt. Tekniske problemer på havvindmøller Etablering af vindmølleparker er en væsentlig del af DONG Energy s strategi for at reducere CO 2 -udslippet. En væsentlig del af fremtidens vindmøller må forventes at blive etableret til havs. Det er generelt dyrere at udbedre fejl på havvindmøller end på landvindmøller. Den største risiko er risikoen for seriefejl på havvindmøllerne, hvor de samme fejl opstår på flere møller, eksempelvis som følge af en fejlbehæftet komponent eller uventet slitage. Der er derfor stor fokus på at købe afprøvet teknologi. Herudover arbejdes der med indkøb af demomøller, inden større investeringer i en specifik møllemodel foretages. Havvindmølleteknologien er imidlertid så ny, at der ikke findes møller der har været prøvet i den fulde levetid. Muligheder for at tegne ekstra forsikringer til afdækning af risikoen vurderes løbende. Integrationsrisiko Integrationen af de seks selskaber er godt i gang. Arbejdet med migrering af Københavns Energis elkunder til Regulatoriske risici En del af DONG Energy s indtægter kommer fra aktiviteter, der er underlagt regulering fra Energitilsynet eller tilsvarende tilsyn i udlandet. Udviklingen i denne regulering i Danmark og i udlandet er således væsentlig for DONG Energy s forretningsmæssige muligheder. Der anvendes derfor betydelige ressourcer på løbende at følge med i udviklingen af markedsreguleringer og lovgivningsmæssige forhold. Hertil kommer, at der på en række områder arbejdes med en streng adskillelse af segmenter for at hindre udveksling af fortrolige oplysninger mellem regulerede og ikke-regulerede aktiviteter, hvor dette er krævet af myndighederne. Fastholdelse og udvikling af kompetencer DONG Energy s forretning er generelt meget kompleks, hvilket medfører behov for særlige kompetencer. Der er samtidig en stigende efterspørgsel efter talenter, hvilket øger udfordringen med at tiltrække og fastholde medarbejdere. Der er stor fokus på at gøre DONG Energy til en attraktiv arbejdsplads, og der er igangsat en række initiativer for at nå målet. Der arbejdes blandt andet med lederudvikling, kompetenceudvikling, performancesystemer, udvikling af talenter og samarbejde med læreanstalter. Personsikkerhed Arbejdet på DONG Energy s anlæg omfatter bl.a. håndtering af høje tryk og temperaturer samt tunge løft. I tilfælde af manglende opmærksomhed, dårlig sikkerheds- >> 33 risikostyring

38 34 kultur, dårlig vedligeholdelse og manglende overholdelse af sikkerhedsprocedurer kan der ske alvorlige ulykker. DONG Energy har en central koncernfunktion for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø, som i samarbejde med segmenterne koordinerer arbejdet med at udvikle den rette sikkerhedskultur og følger op på sikkerhedsresultater. Arbejdet med kvalitet, arbejdsmiljø og miljø er integreret i segmenternes daglige arbejde, og de operative enheder har direkte tilknyttet medarbejderressourcer indenfor kvalitet, arbejdsmiljø og miljø. Der gennemføres jævnligt sikkerhedskurser og sikkerhedskampagner. Finansielle risici DONG Energy s drift indebærer en række finansielle risici, og styringen heraf er et væsentligt fokusområde. Risikostyringen har til formål at sikre et optimalt forhold mellem investering og afkast. Det strategiske fokus på at opbygge markedsledende kompetencer indenfor risikostyring har ført til, at der i dag tilbydes en række avancerede kommercielle produkter, der alle har til formål at reducere prisrisikoen for kunderne. Det vurderes, at optimal styring af risici selvstændigt kan fastholde og skabe nye forretningsmuligheder. Risikopolitikken for styring af de finansielle risici er fastlagt af bestyrelsen. Det er DONG Energy s politik, at alle væsentlige finansielle risici skal identificeres og opgøres med henblik på at indgå i den samlede risikostyring. For at sikre dette er styringen af finansielle risici og de forsikringsbare risici forankret og centraliseret i en finansog risikostyringsfunktion på koncernniveau. Hertil kommer en tværorganisatorisk Risikokomité med særlig fokus på markedspris- og kreditrisici. Den aktuelle risikopolitik er baseret på en aktiv afdækning af de markedspriser, der har indflydelse på indtjeningen. Som et led i risikopolitikken styres markedsprisrisici aktivt op til fem år frem gennem finansielle afdækningsforretninger med henblik på at reducere risikoen for tab. Finansielle afdækningsforretninger indgås udelukkende med henblik på at reducere den finansielle risiko. For at understøtte den primære tradingaktivitet arbejdes der i begrænset omfang med aktiv positionstagning indenfor udvalgte energirisici. Disse positioner overvåges aktivt med faste mandater, daglig rapportering og risikoopfølgning. DONG Energy s indtjening er i høj grad påvirket af udviklingen i en række markedspriser, særligt i forhold til oliepriser, elpriser, gaspriser, kulpriser, CO 2 -priser og dollarkurs. Afdækningen sker gennem termins- og swapkontrakter samt ved anvendelse af forskellige optionsinstrumenter. Der kan mellem de enkelte år være betydelige udsving i driftsresultatet som følge af prisudviklingen. Specielt kan timelag-effekten, der opstår som følge af, at oliepris og dollarkurs indgår med forskellige tidsforskydninger i købs- og salgskontrakter for naturgas, påvirke driftsre- DONg energy årsrapport 2006

39 sultatet fra år til år. Dette indebærer, at virkningen af oliepris- og dollarkursændringer slår forholdsvis hurtigt igennem på salgspriserne, mens indkøbspriserne reguleres med op til 17 måneders forsinkelse. En ændring i oliepris og/eller dollarkurs i januar kan således påvirke DONG Energy s salgspriser i februar, men eksempelvis først slå igennem på købspriserne i juni det efterfølgende år. Af denne årsag kan effekten af ændringer i olieprisen og dollarkursen aflejres i forskellige år for henholdsvis købs- og salgskontrakter. Over en årrække vil udsvingene imidlertid udligne hinanden. Udvikling i oliepris USD/tdr Olie- og gasprisrisici Olie- og gasprisrisici skyldes primært egenproduceret olie og gas samt forskelle i indekseringen af købs- og salgspriser for naturgas. DONG Energy s eksponering er dels i råolie og gas, dels i en række andre olietyper, herunder f.eks. fuel- og gasolie. Gasprisrisici vedrører hovedsageligt eksponeringen fra Ormen Lange feltets kommende egenproduktion. Afdækning heraf vil blive foretaget i takt med, at der er sikkerhed for produktionsomfanget. Olieafdækningen sker hovedsageligt i de underliggende olietyper for således at reducere risikoen for prisudsving mellem de forskellige typer. Afdækningen foretages primært gennem køb af put-optioner samt gennem salg af olie på termin. Ultimo 2006 var ca. 40% af den forventede olie- og gasprisrisiko for de kommende fem år afdækket, primært med købte optioner på et niveau svarende til en råoliepris på USD/tdr. Green Dark Spread / Green Spark Spread Produktionen fra kraftværkerne er primært eksponeret overfor elprisen, kulprisen (inklusiv fragt) og CO 2 -prisen. Forskellen mellem de tre faktorer ved produktion af en MWh kaldes Green Dark Spread. Hvis der fyres med naturgas i stedet for kul kaldes det Green Spark Spread. For aktivt at reducere denne risiko har DONG Energy en prissikringsstrategi, som afdækker Green Dark Spread komponenterne i det forhold der skal til for at producere en MWh. Dermed sikres et mere stabilt økonomisk resultat. Ultimo 2006 udgjorde den finansielle afdækning ca. 55% af den kommercielle eleksponering i Udvikling i el og green dark spread Elpris, Nord Pool, (EUR/MWh) Elpris, Nord Pool Udvikling i kul og CO 2 Kulpris, API 2 (USD/ton) Kulpris, API Green dark spread (EUR/MWh) Green dark spread CO 2 - kvotepris (5) (15) (25) CO 2 -kvotepris (EUR/ton) På det nordiske elmarked er det primært hydrobalancen, der bestemmer prisudviklingen. Hydrobalancen er et mål for de aktuelle sne- og vandmængder i de norske og svenske magasiner i forhold til, hvad der er normalt for årstiden. >> 35 risikostyring

40 36 De danske prisområder er en del af det nordeuropæiske marked for engros-elektricitet, og der er en tydelig prismæssig sammenhæng mellem disse markeder. I enkelttimer kan der dog være store prisforskelle, og i disse situationer bliver Danmark transitområde mellem Tyskland og Norden. DONG Energy er således primært eksponeret overfor elprisudviklingen i det danske prisområde, men en del af afdækningen af denne risiko sker mod andre prisområder, herunder systempriser i Norden. Valutarisici Den væsentligste valutakursrisiko er fortsat knyttet til USD, men eksponeringen i NOK og GBP er stigende. USD-kursrisikoen skyldes i al væsentlighed oliepriseksponeringen, idet olie afregnes i USD. Køb af USD-baseret kul skaber dog en betydelig naturlig afdækning. Afdækning af valutakursrisiko sker primært gennem termins- og valutaswapkontrakter samt i mindre omfang ved optioner. I overensstemmelse med DONG Energy s politik for valutakursrisiko er den kommercielle eksponering væsentlig nedbragt for de kommende 5 år. Renterisici Renterisici knytter sig primært til låneporteføljen, likviditetsbeholdningen samt finansielle afdæknings- forretninger. Disse risici styres i forhold til DONG Ener-gy s nettofinansieringsbehov og kapitalstruktur. Af hensyn til risikoen for rentestigninger er låneporteføljen i væsentligt omfang fast forrentet. Ultimo 2006 var nettorenterisikoen, eksklusiv den udstedte hybridkapital, +575 mio. kr. opgjort som en ændring af markedsværdien på rentebærende poster ved en rentestigning på et procentpoint. Kreditrisici Kreditrisici opstår dels fra salget af el og gas, dels fra markedsværdiudviklinger på finansielle og fysiske handler på faste eller indekserede priser. I forbindelse med liberaliseringen af energimarkedet er omfanget af handler med energi på finansielle kontrakter på faste eller indekserede priser vokset. Herudover har der været en stigning i likviditetsplaceringer i banker og indgåelse af valuta- og renteforretninger. Der er på denne baggrund stor fokus på kreditrisikostyring. Kreditrisici styres gennem interne kreditlines på modparter, samt en struktureret opfølgning på den aktuelle eksponering. Ved fastlæggelsen af kreditlines tages udgangspunkt i modpartens kreditværdighed, typisk baseret på vurderingen fra eksterne rating- eller kreditvurderingsbureauer. Finansiering og kapitalberedskab En af de væsentligste finansielle styringsopgaver er at sikre et tilstrækkeligt og fleksibelt finansielt beredskab i relation til den daglige drift og implementeringen af DONg energy årsrapport 2006

41 Udvikling i dollarkurs Forfaldsprofil DKK/USD 6,5 6,3 6,1 5,9 5,7 Mia. kr Gæld til kreditinstitutter Hybrid obligationslån Gæld til Københavns Kommune 5, DONG Energy s strategi. Til dette formål er der opstillet interne styringsmål for kapitalberedskabets størrelse under hensyntagen til blandt andet forfaldsprofilen på gæld. Likviditetsberedskabet udgjorde ultimo 2006: Likvider 9,0 mia. kr. Committede driftskreditter 17,3 mia. kr. Committede ikke trukne lån 1,5 mia. kr. Hertil kommer ikke-committede driftskreditter. Den betydelige likviditetsbeholdning og mængden af committede kreditfaciliteter forventes reduceret væsentligt i Koncernens samlede rentebærende gæld var ved udgangen af 2006 på 27,8 mia. kr. (eksklusiv hybridkapital på 8,2 mia. kr.). Ultimo 2006 var den gennemsnitlige restløbetid på ca. 3,5 år (eksklusiv hybridkapital). Med henblik på at styre DONG Energy s egen kreditprofil optages ny finansiering i moderselskabet og allokeres derfra videre til de enkelte segmenter som koncerninterne lån og egenkapital. DONG Energy er kreditvurderet af Moody s og Standard & Poor s. Udstederratingen var ultimo 2006 Baa1 (obligationslån) og Baa3 (hybridkapital) Positive Outlook (Moody s Investor Service) og BBB+ Positive Outlook (Standard & Poor s). Forsikringsbare risici I forbindelse med etableringen af DONG Energy blev der gennemført en kortlægning af risici vedrørende DONG Energy s aktiver og aktiviteter med henblik på identifikation af mulige skadesscenarier og vurdering af de potentielle omkostninger for hvert af disse skadesscenarier. Tegningen af kasko- og ansvarsforsikringer er sket med udgangspunkt i de identificerede skadesscenarier. DONG Energy har et omfattende forsikringsprogram for kasko og ansvar, mens der kun i meget begrænset omfang er tegnet driftstabsforsikringer. Hertil kommer, at der for visse større anlægsprojekter tegnes separate forsikringer, som for f.eks. Ormen Lange projektet i Exploration & Production. En væsentlig del af kaskodækningen følger af et medlemskab af det gensidige forsikringsselskab OIL Insurance Ltd. Herigennem dækkes aktiver for op til USD 250 mio. med en selvrisiko på USD 5 mio. Med henblik på at opnå tilstrækkelig dækning for en række større aktiver er denne dækning suppleret med en række tillægsforsikringer gennem bl.a. Lloyd s i London. Som en del af optimeringen af forsikringsporteføljen er der etableret et captive, DONG Energy Insurance A/S, som har tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed og er underlagt Finanstilsynet. DONG Energy Insurance A/S har været anvendt i relation til tegning af forsikringer for kasko og for visse anlægsprojekter. 37 risikostyring

42 CORPORATE GOVERNANCE 38 DONG Energy er et aktieselskab med den danske stat som hovedaktionær. Staten var eneaktionær indtil sammenlægningen med Elsam, Energi E2, Nesa og elaktiviteterne fra Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Den 19. april 2006 valgte en række tidligere aktionærer i Elsam og Energi E2 at ombytte deres respektive aktier med aktier i DONG Energy. Dette medførte, at statens ejerandel blev reduceret til ca. 73%. De tidligere aktionærer i Elsam ejer ca. 16% af aktierne, mens SEAS-NVE Holding ejer ca. 11%. Inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen, har aktionærerne den endelige myndighed over selskabet, hvor retten til at træffe beslutninger udøves på generalforsamlingerne. Staten udøver sit ejerskab i overensstemmelse med principperne i publikationen Staten som aktionær. Der blev indgået en ny aktionæroverenskomst i foråret 2006, blandt andet med det formål at regulere: Optagelsen af Elsams aktionærer samt selskaber i SEAS-NVE koncernen som aktionærer i DONG Energy parternes gensidige rettigheder og forpligtelser som aktionærer, indtil selskabet bliver børsnoteret Rammerne for børsintroduktionens gennemførelse Bestyrelsen og koncerndirektionen er adskilt og har ikke fælles medlemmer. Bestyrelsen overvåger selskabets resultater, ledelse og organisation på vegne af aktionærerne, mens koncerndirektionen har det daglige ansvar for driften. DONG Energy tilstræber, at de mål, selskabet styres efter, og de overordnede principper og strukturer, der regulerer samspillet mellem ledelsesorganerne, ejerne og virksomhedens øvrige interessenter, til enhver tid lever op til god skik for selskabsledelse. DONG Energy følger de seneste reviderede anbefalinger fra Københavns Fondsbørs (oktober 2005). Anbefalingerne skal anvendes under et følg-eller-forklar princip, som indebærer, at anbefalingerne enten skal følges, eller at det skal forklares, hvorfor anbefalingerne helt eller delvist ikke følges. Anbefalingerne retter sig mod børsnoterede selskaber. DONG Energy er ikke et børsnoteret selskab, men agerer i al væsentlighed herefter. Det er planen at notere DONG Energy s aktier på Københavns Fondsbørs i 2. halvår 2007, såfremt markedsforholdene tillader det. Fondsbørsens anbefalinger har været fulgt siden 2005, men som følge af DONG Energy s nuværende ejerstruktur vurderes ikke alle anbefalingerne at være relevante. DONG Energy opfylder Fondsbørsens anbefalinger med følgende undtagelser: De enkelte generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmers særlige kompetencer vurderes i forbindelse med deres valg til bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmerne repræsenterer samlet en betydelig viden og erfaring fra ledelseshverv i større danske og udenlandske erhvervsvirksomheder med en bred vifte af aktivitetsområder, herunder aktiviteter på områder, som har direkte relation til DONG Energy s segmenter. Det er valgt ikke at lade en skriftlig bedømmelse af de enkelte medlemmers specifikke kompetencer indgå i årsrapporten Der er ingen fast aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer. De enkelte medlemmers arbejde og bestyrelsens sammensætning vurderes i forbindelse med bestyrelsens årlige selvevaluering Der er ikke fastsat eksplicitte grænser for antallet af bestyrelsesposter mv. for direktionen. Det vurderes dog, at omfanget af den nuværende direktions arbejde i andre bestyrelser ikke strider mod god selskabsledelse som følge af ændringer i bestyrelsens sammensætning blev det i 2006 besluttet at udskyde bestyrelsens selvevaluering samt bestyrelsens evaluering af koncernledelsens arbejde og resultater, herunder hvordan samarbejdet mellem bestyrelsen og koncernledelsen har fungeret, til senere behandling som konsekvens af, at DONG Energy ikke er børsnoteret og aktionærkredsen er begrænset, er følgende anbefalinger ikke relevante: DONg energy årsrapport 2006

43 anbefalingen rettet mod understøttelse af kommunikationen mellem selskabet og aktionærerne samt mellem selskabets aktionærer indbyrdes anbefalingen rettet mod aktionærers anvendelse af fuldmagter ved generalforsamlingen anbefalingen om oplysninger vedrørende bestyrelsesmedlemmers aktier mv. i selskabet Bestyrelsen har fastlagt en kommunikationspolitik, hvoraf det fremgår, at troværdighed, entydighed og præcision er afgørende for, at der er forståelse for og accept af DONG Energy s aktiviteter og produkter i offentligheden. Dette er grundlaget for at gøre forretninger og dermed skabe værdi for koncernen, ejerne og samfundet. Derfor kommunikeres der systematisk om koncernens virke. Offentligheden informeres via hjemmesiden pressemeddelelser, fondsbørsmeddelelser og meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der afholdes løbende investormøder for finansielle investorer. DONG Energy s regnskabsaflæggelse følger, i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinier, bestemmelserne for børsnoterede selskaber og aflægges i overensstemmelse med IFRS som godkendt af EU. For 2006 udarbejdes for første gang en ansvarlighedsrapport (CSR-rapport). Derudover udarbejdes de lovpligtige grønne regnskaber. Publikationerne er tilgængelige på hjemmesiden Generalforsamling Generalforsamlingen indkaldes i henhold til vedtægterne med mindst 14 dages varsel - dog 8 dages varsel for ekstraordinære generalforsamlinger. Dagsorden og de fuldstændige forslag til emner til behandling skal sendes senest 8 dage før generalforsamlingen eller samtidig med indkaldelsen, hvis der er givet afkald på varslet. På den ordinære generalforsamling godkendes årsrapporten, valg af revisor, valg af formand og næstformand og øvrige medlemmer til bestyrelsen samt fastsættelse af bestyrelsens honorar. Vedtægterne blev ændret på den ordinære generalforsamling i 2006 for at afspejle selskabets ændrede navn, hjemsted, formål, aktiekapital og antal bestyrelsesmedlemmer. Aktiekapitalen blev forhøjet på foranledning af staten ved at tegne nye aktier til aktionærer i Elsam og SEAS-NVE, tidligere aktionær i Energi E2, til bytte for deres respektive aktier i Elsam og Energi E2. Bestyrelsens sammensætning Sammensætningen af bestyrelsen er tilpasset den nye koncern. Således er bestyrelsen forøget med to medlemmer og består ved udgangen af 2006 af 11 medlemmer. Otte af disse er generalforsamlingsvalgte, mens tre er medarbejdervalgte. Ifølge vedtægterne skal bestyrelsen bestå af otte generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. To af de generalforsamlingsvalgte medlemmer udpeges i henhold til en midlertidig aktionæroverenskomst mellem DONG Energy s aktionærer af henholdsvis SEAS-NVE og de tidligere aktionærer i Elsam. Ingen af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer har, hverken i tidligere eller i indeværende år, haft anden tilknytning til DONG Energy end som bestyrelsesmedlem i selskaber, som nu indgår i DONG Energy koncernen, samt som privatkunde på sædvanlige vilkår. Alle generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer afgår hvert år på den ordinære generalforsamling og kan genvælges. Ifølge dansk lovgivning er medarbejderne berettiget til at have et antal repræsentanter i bestyrelsen svarende til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges af generalforsamlingen. Idet antallet af generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er forøget, skal der vælges fire medarbejderrepræsentanter til afløsning for de nuværende tre. Som følge af arbejdet med sammenlægningen er valg af medarbejderrepræsentanter udskudt til De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en periode på 4 år og har samme rettigheder, pligter og ansvar som de generalforsamlingsvalgte. Oplysninger om bestyrelsesmedlemmerne findes bagerst i rapporten. >> 39 corporate governance

44 Bestyrelsens opgaver og ansvar DONG Energy s overordnede mål og strategi fastlægges af bestyrelsen, som også har ansvaret for udvælgelse af en kvalificeret koncerndirektion. Det er endvidere bestyrelsens opgave at sikre klare retningslinier for ansvarlighed, ansvarsfordeling, planlægning og opfølgning samt risikostyring. Bestyrelsens og bestyrelsesformandens opgaver er fastlagt i bestyrelsens forretningsorden, som årligt gennemgås og opdateres af den samlede bestyrelse. Forretningsordenen blev tilpasset i maj 2006 i forbindelse med etableringen af DONG Energy. Forslag til honorar til bestyrelsens medlemmer til behandling på selskabets ordinære generalforsamling Komitéen består af DONG Energy s bestyrelsesformand, Fritz H. Schur, der også er formand for komitéen, og af bestyrelsens næstformand, Lars Nørby Johansen. Vederlagskomitéen afholdt fire møder i Aflønningspolitikken i DONG Energy er fastlagt ud fra et ønske om at tiltrække, fastholde og motivere medlemmerne af bestyrelse og koncernledelse. Det er derfor målet, at aflønningen til stadighed skal ligge på et konkurrencedygtigt niveau. 40 Der blev i 2006 afholdt 9 bestyrelsesmøder, alle ordinære. Koncernledelsen Koncernledelsen er ansvarlig for selskabets daglige ledelse og bestod ved udgangen af 2006 af syv personer. Pr. 1. januar 2007 indtrådte Lars Clausen i koncernledelsen. Torkild Bentzen og Poul Lind valgte begge at udtræde af koncernledelsen ved årets udgang. Den administrerende direktør, Anders Eldrup, er registreret i Erhvervsog Selskabsstyrelsen som direktør i DONG Energy. I januar 2007 blev koncernøkonomidirektør Carsten Krogsgaard Thomsen tillige registreret som direktør i selskabet. Bestyrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for koncernledelsen, herunder arbejdsfordelingen mellem bestyrelse og koncernledelse samt koncerndirektionens beføjelser til at indgå aftaler for selskabet. Se oplysninger om koncernledelsen bagerst i rapporten. Vederlag til bestyrelse og koncernledelse DONG Energy s Vederlagskomité har som primære opgaver at vurdere og udarbejde indstillinger til bestyrelsen på følgende områder: løn, bonus og øvrige ansættelsesvilkår for koncernledelsen samt principper for løn-, bonus- og øvrige ansættelsesvilkår for medarbejdere i chefstillinger, som refererer til medlemmer af koncernledelsen Øvrige spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesforhold i selskabet, som måtte blive forelagt bestyrelsen Bestyrelsen modtog i 2006 et fast vederlag på i alt 1,9 mio. kr. mod 2,1 mio. kr. i Koncernledelsens aflønning fastsættes af bestyrelsen. I 2006 modtog koncernledelsen 16,1 mio. kr. i fast honorar og 1,1 mio. kr. i pension. Heraf udgjorde den administrerende direktørs honorar inkl. pension 4,1 mio. kr. I tillæg til det faste honorar modtog medlemmerne af koncernledelsen i 2006 en præstationsafhængig bonus samt fastholdelsesbonus på 6,3 mio. kr. vedrørende 2005, hvoraf 1,7 mio. kr. var bonus til den administrerende direktør. For 2006 kan den præstationsafhængige bonus for den samlede koncernledelse maksimalt andrage 3,0 mio. kr. Hovedparten af denne bonus fastsættes og kommer til Specifikation af vederlag i kr. Gage Pension Maksimal præstationsafhængig bonus 1) Bestyrelsesformand 338 Bestyrelsesnæstformand 219 Øvrige bestyrelsesmedlemmer 2) Revisionskomité, formand 38 Revisionskomité, øvrige medlemmer 2) 56 Vederlagskomité, formand 38 Vederlagskomité, øvrige medlemmer 19 Koncernledelse heraf til administrerende direktør ) Heraf var 2,5 mio. kr. ikke udbetalt pr. 31. december 2) Ligelig fordeling DONg energy årsrapport 2006

45 udbetaling i Der aflønnes ikke med aktieoptioner, tegningsretter eller lignende incitamentsordninger. Såfremt et medlems ansættelse ophører af andre årsager end egen opsigelse, er denne berettiget til en godtgørelse svarende til 24 måneders gage. Revision I sommeren 2006 nedsatte bestyrelsen en Revisionskomité, der består af bestyrelsesmedlemmerne Lars Nørby Johansen (formand), Asbjørn Larsen, Svend Sigaard og Jens Kampmann. Komitéen afholdt fire møder i Revisionskomitéens primære ansvar er at støtte bestyrelsen i dens tilsyn med: integriteten i selskabets årsrapport og regnskabsaflæggelse samt i selskabets interne regnskabs- og økonomikontrolsystemer indgåelse af engagementsaftaler med de eksterne revisorer og evaluering af de eksterne revisorers kvalifikationer og uafhængighed selskabets overholdelse af lovmæssige krav og myndighedskrav i forhold til selskabets årsrapport og regnskabsaflæggelse samt interne kontrolsystemer, herunder selskabets kontrolprocedurer vedrørende offentliggørelse Drøfte planlægning af revision med de eksterne revisorer samt evaluere det udførte arbejde Overvåge forhold i relation til den af bestyrelsen fastlagte risikopolitik vedrørende finansielle og forretningsmæssige risici I efteråret 2006 etablerede Revisionskomitéen en whistleblower-politik, som gør det muligt for både medarbejdere og eksterne personer at kontakte Revisionskomitéen anonymt ved mistanke om kritisable forhold i forbindelse med regnskab, regnskabsaflæggelse, interne kontroller eller revision. Risikostyring og intern kontrol DONG Energy søger løbende at identificere risikofaktorer, som kan have negativ påvirkning på koncernens aktiviteter, finansielle stilling og resultater. Bestyrelsen evaluerer mindst én gang årligt selskabets risikostyring på baggrund af koncerndirektionens indstilling. Den daglige risikostyring varetages af DONG Energy s interne Risikokomité under ledelse af koncernøkonomidirektøren, og der afrapporteres kvartalsvist til bestyrelsen på alle væsentlige risikoområder. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for det interne kontrolmiljø. I koordination med bestyrelsen varetager Risikokomitéen udformningen og tilrettelæggelsen af passende interne kontroller. Risikokomitéen rapporterer med jævne mellemrum til bestyrelsen om eventuelle betydelige mangler i udformningen eller driften af selskabets interne kontroller. 41 corporate governance

46 ØKONOMISK BERETNING 42 Såvel EBITDA, EBIT som resultat efter skat blev væsentligt bedre end forventet ved årets start. Resultaterne blev positivt påvirket af højere olie- og gaspriser end forventet. Herudover indgik elselskaberne med et resultat efter skat på mio. kr., som ikke var forudsat indregnet ved årets start. Resultaterne i de tilkøbte selskaber var positivt påvirket af høje elpriser. De tilkøbte selskaber Elsam, Energi E2, Nesa og elaktiviteterne fra Københavns og Frederiksberg kommuner indgik fuldt ud i DONG Energy s koncernregnskab for 3. og 4. kvartal. Elsam, Energi E2 og Nesa indgik som dattervirksomheder fra 1. juli, mens elaktiviteterne fra Københavns og Frederiksberg kommuner blev indregnet fra 1. maj. Resultatandele fra Elsam, Energi E2 og Nesa indgik som resultat fra associerede selskaber i perioden inden 1. juli. og gaspriser, der både påvirkede Exploration & Production og Markets. Resultatet i Markets er positivt påvirket af den såkaldte timelag-effekt. Timelag-effekten opstår som følge af, at olieprisen og dollarkursen indgår med forskellige tidsforskydninger i DONG Energy s væsentligste købs- og salgskontrakter for naturgas. Dette indebærer, at virkningen af olieprisændringer slår forholdsvis hurtigt igennem på salgspriserne, mens indkøbspriserne reguleres med op til 17 måneders forsinkelse. De stigende priser gav en væsentlig gevinst i 2006, som dog var endnu større i 2005, hvor der også var en væsentlig stigning i oliepriserne. Denne timelag-effekt vendes til en negativ effekt ved en faldende oliepris. Omsætning Omsætningen blev mio. kr. mod mio. kr. i Omsætningen steg med mio. kr., når der korrigeres for de tilkøbte elselskaber, hvilket skyldes højere olie- og gaspriser, delvist modsvaret af lavere olieproduktion og gasafsætning end i Den gennemsnitlige oliepris (Brent) var 65,2 USD/tdr. mod 54,4 USD/tdr. i 2005, svarende til en stigning på 20%. Resultat for året EBIT udgjorde mio. kr. mod mio. kr. i EBIT fra de tilkøbte elselskaber udgjorde mio. kr. EBIT var i 2006 negativt påvirket af engangsposter på mio. kr. mod en positiv påvirkning på 40 mio. kr. i Ud af de mio. kr. vedrører mio. kr. en regulering af koncernintern karakter, som opstod i forbindelse med DONG Naturgas opsigelse af koncerninterne aftaler. Den tilsvarende gevinst er indregnet i åbningsbalancerne pr. 1. juli 2006 og indgår derfor ikke som en indtægt i koncernregnskabet, hvorfor der således opstår en udgift i koncernen på mio. kr. Den regnskabsmæssige behandling er baseret på US GAAP (EITF-04-01), som IFRS i dette tilfælde læner sig op ad. Resultatet i Markets var yderligere positivt påvirket af, at der i 2006 blev indkøbt gas fra købskontrakter med en gunstig prisindeksering. DONG Energy køber gas fra flere typer af kontrakter med forskellig prisindeksering. Aftaget fra de enkelte kontrakter sker inden for gasåret, der løber fra 1. oktober til 30. september, men der er en vis fleksibilitet i, hvilke kontrakter der kan aftages fra i de enkelte måneder i gasåret. Dette betyder, at der i enkelte kalenderår kan opstå en positiv effekt og i andre år en negativ effekt af fordelingen af gaskøbet. I 2006 var der en væsentlig positiv effekt, mens effekten i 2005 var neutral. Den samlede effekt af timelag og gaskøbsallokering var på samme niveau i 2006 som i Hertil kommer effekten af, at en stor andel af oliepriseksponeringen var afdækket i 2005 til lave priser, hvilket medførte at de høje oliepriser ikke slog fuldt ud igennem. I 2006 var en mindre andel af oliepriseksponeringen afdækket til lave priser. Resultatet var negativt påvirket af faldende produktion i Exploration & Production. Produktionen faldt med 3,9 mio. boe (olieækvivalenter), hvilket skyldes, at store dele af produktionen kommer fra modne felter, hvor produktionen er naturligt faldende. Korrigeret for tilkøbte elselskaber og engangsposter steg EBIT med mio. kr. Stigningen skyldes flere modsatrettede forhold. I positiv retning trak de stigende olie- Generation Nettoomsætningen blev mio. kr. mod 114 mio. kr. i De tilkøbte selskaber udgjorde mio. kr. EBIT DONg energy årsrapport 2006

47 Omsætningens fordeling EBIT-fordeling 61% 19% Generation Exploration & Production Distribution Markets 31% 40% Generation Exploration & Production Distribution Markets 14% 6% 18% 11% blev mio. kr. mod -1 mio. kr. i EBIT for tilkøbte selskaber udgjorde mio. kr. Investeringerne i 2006 udgjorde mio. kr. og vedrørte hovedsageligt køb af andele og aktiver i en række spanske vindmølleprojekter samt levetidsforlængelser og vedligeholdelsesinvesteringer på de danske kraftværker. I 2006 gik havmølleparken ud for Barrow-in-Furness i det Irske Hav i drift, og endnu en havmøllepark ved den engelske vestkyst ved Burbo Banks er under opførelse og forventes i drift i Exploration & Production Nettoomsætningen blev mio. kr. mod mio. kr. i Den øgede omsætning skyldes højere priser, mindre negativ effekt af prissikringer i 2006 end 2005 samt indtægter ved salg af licensandele i 2006, som mere end opvejede nedgangen i producerede mængder. EBIT blev på mio. kr. mod mio. kr. i Det højere EBIT kan primært henføres til stigningen i nettoomsætningen, dog delvist modsvaret af øgede produktionsomkostninger som følge af produktionsfremmende aktiviteter til modvirkning af produktionsnedgangen fra modne felter. Investeringerne i 2006 udgjorde mio. kr. mod mio. kr. i var påvirket af købesummen for det norske gasfelt Ormen Lange og Langeled rørledningen. Investeringerne i udbygningen af Ormen Lange gasfeltet og Langeled rørledningen udgjorde for året mio. kr. Distribution Nettoomsætningen blev mio. kr. mod 857 mio. kr. i De tilkøbte selskaber udgjorde mio. kr. Nettoomsætningen for gasaktiviteterne var 17 mio. kr. lavere end i 2005, hvilket skyldes færre distribuerede mængder samt frasalget af gaslageret ved Ll. Torup. EBIT blev 467 mio. kr. mod 161 mio. kr. i De tilkøbte selskaber udgjorde 215 mio. kr. EBIT for gasaktiviteterne var 91 mio. kr. højere end i Stigningen skyldes bl.a., at der i marts ekstraordinært blev solgt overskydende cushiongas, som medførte en gevinst på 43 mio. kr. Herudover skyldes stigningen øget salg af lagerkapacitet, tarifstigninger samt, at EBIT i 2005 var negativt påvirket af en nedskrivning af en stikledning i distributionsnettet, som ikke længere blev benyttet. Investeringerne i 2006 udgjorde 758 mio. kr. og vedrørte hovedsageligt nedgravning af kabler i Nordsjælland samt reinvesteringer i eldistributionsnettet. Herudover er der i løbet af 2006 foretaget investeringer i udvidelse af gaslagerkapaciteten i Stenlille lageret. 43 Markets Nettoomsætningen blev mio. kr. mod mio. kr. i Korrigeret for omsætning i de tilkøbte selska- >> økonomisk beretning

48 44 ber udgjorde stigningen mio. kr. Stigningen skyldes primært højere salgspriser og positiv timelag-effekt. EBIT blev mio. kr. mod mio. kr. i EBIT var negativt påvirket af en engangsomkostning på mio. kr. vedrørende opsigelse af koncerninterne aftaler. Korrigeret for engangsomkostningen samt tilkøbte selskaber var EBIT 729 mio. kr. højere end i Stigningen skyldes højere salgspriser. Mindre positiv timelageffekt end i 2005 modsvares af positiv effekt af gaskøbsallokering (indkøb fra forholdsmæssigt billigere købskontrakter). Investeringerne i 2006 udgjorde 530 mio. kr. og vedrørte hovedsageligt IT samt nedgravning af fibernet i Nordsjælland og i Københavnsområdet. Herudover er der foretaget en større udvidelse af ejendomsfaciliteterne i Vangede. Investeringerne i 2005 vedrørte primært købet af Ormen Lange ejerandelen, indgåelse af partnerskabet med Finansielle poster mio. kr Renteomkostninger, netto (529) (211) Renteelement af fjernelsesomk. (83) (55) Udbytte fra kapitalandele Øvrige 16 2 Finansielle poster, netto (592) (152) Stadtwerke Lübeck Holding GmbH, der indebar købet af en ejerandel i Stadtwerke Lübeck GmbH på 25,1%, samt købet af Intergas Levering B.V. Avance ved salg af virksomheder I avance ved salg af virksomheder indgår gevinst ved salget af gaslageret ved Ll. Torup til Energinet.dk, som påvirkede resultatet positivt med den foreløbigt opgjorte avance på mio. kr. Energinet.dk s endelige overtagelse af lageret finder sted 1. maj 2007, hvor de frie pengestrømme forventes at blive positivt påvirket med ca. 2 mia. kr. før modregning af overdraget nettogæld. De frie pengestrømme var således ikke påvirket af transaktionen i Finansielle poster De finansielle poster udgjorde en omkostning på 592 mio. kr. mod 152 mio. kr. i Heraf udgjorde renteomkostninger 529 mio. kr. mod 211 mio. kr. i Renteomkostningerne steg som følge af en større gennemsnitlig rentebærende gæld i 2006 afledt af de foretagne akkvisitioner. Den gennemsnitlige nettorentebærende gæld var 9,4 mia. kr. mod 3,3 mia. kr. i Selskabsskat Skat af årets resultat blev mio. kr. mod mio. kr. i Skatteprocenten, korrigeret for at associerede virksomheder indregnes efter skat (2006) samt den skattefrie avance vedrørende salget af gaslageret ved Ll. Torup (2006), var 32% mod 39% i Skatteprocen- DONg energy årsrapport 2006

49 ten overstiger 28%, som følge af at kulbrinteskat medfører en samlet skattesats på 78% i Norge. Resultat efter skat Resultat efter skat for året udgjorde mio. kr. mod mio. kr. i Resultatet var negativt påvirket af engangsposter på netto 385 mio. kr. vedrørende opsigelse af koncerninterne aftaler, delvist modsvaret af gevinst vedrørende salget af gaslageret ved Ll. Torup samt frasalg af mindre aktiviteter. I 2005 var resultatet positivt påvirket af engangsposter på 229 mio. kr. Tilkøbte elselskaber bidrog positivt med mio. kr. I 2005 indgik et udbytte fra ejerandele i de nu overtagne elselskaber på 115 mio. kr. Korrigeret for ovenstående er resultatet 917 mio. kr. højere end 2005, hvilket primært skyldes forbedringer i EBIT, som beskrevet ovenfor, delvist modsvaret af højere finansielle omkostninger som følge af højere nettorentebærende gæld. Pengestrømme Pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde mio. kr. mod mio. kr. i Stigningen skyldes et højere EBITDA delvist modsvaret af højere skattebetalinger. Pengestrømme fra investeringsaktivitet udgjorde mio. kr. mod mio. kr. i De væsentligste investeringer var købene af elaktiviteterne i Københavns og Frederiksberg kommuner (inkl. Energi E2 aktier), de resterende 75% af aktierne i Elsam (inkl. Nesa og Energi E2 aktier), 30% af aktierne i Energi E2 samt udbygning af Ormen Lange og Langeled projekterne. Købesummen for elselskaberne indgår som et nettobeløb efter modregning af overtagne likvider og kapitaludvidelsen i april på mio. kr. til SEAS-NVE og en række tidligere Elsam aktionærer. Købesummen for elaktiviteterne i Københavns Kommune indgår desuden kun delvist, idet der udestår en betaling på 6,7 mia. kr. Herudover indgår betaling for Elsams og Energi E2 s salg af aktiver til Vattenfall. Egenkapital Egenkapitalen var mio. kr. ved udgangen af året mod mio. kr. i Egenkapitalen er forøget med kapitaludvidelsen i april på mio. kr. til SEAS- NVE og en række tidligere Elsam aktionærer, periodens resultat og ændringen i effekten af værdiregulering af sikringsinstrumenter, delvist modsvaret af udbyttebetalinger på i alt 486 mio. kr. Balance Balancesummen var mio. kr. ved udgangen af året mod mio. kr. i Forøgelsen skyldes hovedsageligt indregningen af de tilkøbte elselskaber samt en forøgelse af balanceposterne vedrørende sikringsinstrumenter. Den nettorentebærende gæld var mio. kr. mod nettolikvider på 208 mio. kr. ved udgangen af Foreslået udbytte Bestyrelsen indstiller, at der udbetales et udbytte på 40% af resultatet efter skat for Dette giver en udbyttebetaling på mio. kr. 45 økonomisk beretning

50