OFFENTLIG INNOVATION. Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OFFENTLIG INNOVATION. Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen"

Transkript

1 2014 OFFENTLIG INNOVATION Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

2 OFFENTLIG INNOVATION: UD PÅ KANTEN, IND TIL KERNEN, OVER TIL NABOEN Juli 2014 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse COI Center for Offentlig Innovation Købmagergade København K Udgivet af Center for Offentlig Innovation Design BGRAPHIC Foto Colourbox, istock m. fl. Tryk Rosendahls Schultz Grafisk ISBN Elektronisk ISBN Trykt

3 OFFENTLIG INNOVATION Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

4 INDHOLD Forord 5 Sammenfatning 6 COI s bud på de vigtigste pointer 7 1 Det offentlige innovationslandskab er stort og broget 10 Udviklingen i det offentlige innovationslandskab 10 CASE Madkulturen 11 2 Organisationen skal understøtte innovation 12 Kulturen skal understøtte innovation 12 Brug medarbejdernes gode idéer 12 CASE Idéklinikken 13 Rammerne skal undersøges og udfordres 14 Innovation er et håndværk, der kan læres 14 Projekter og puljer kan modvirke innovation 15 3 Innovation kræver noget særligt af lederne 16 Innovationsvenlig ledelse 16 Innovation er blevet strategisk vigtig 17 CASE Skanderborg Kommune Politikerne skal mere på banen i innovationsarbejdet 19 Politisk lederskab 19 Åben politikudvikling 21 CASE Assens Kommunes innovations- og medborgerskabsudvalg 21 5 Dokumentation og innovation er ikke modsætninger 22 Det er vigtigt at dokumentere effekt, men svært 22 CASE Københavns Kommunes Socialforvaltning 23 6 Spredning af innovation kræver en målbevidst indsats 25 Lav risiko og stor vilje til at dele 25 Størst forelskelse i egne idéer 26 CASE Silkeborg Kommunes Copycat-pris 27 Innovation er kontekstbestemt, personafhængigt og tidskrævende 28 Om undersøgelsen 29 Interviewpersoner 30

5 FORORD Som nyt Center for Offentlig Innovation (COI) gik vi i foråret i gang med at høste fra den kollektive viden om offentlig innovation. Det gjorde vi blandt andet gennem en række interviews med innovationsaktive på tværs af den offentlige sektor. De boblede af viden, entusiasme og vilje til at samarbejde. De havde forskellige perspektiver, erfaringer og kæpheste. De gjorde os meget klogere. Med denne rapport ønsker vi at bringe noget af den viden og de dilemmaer, vi fandt, i spil. Rapporten er kun brudstykker af fortællingerne om den offentlige innovation i Danmark. Der er meget, vi endnu ikke ved, og som måske endnu ikke er erfaret. Vi skal tale mere med dem, vi allerede har talt med, og vi skal tale med dem, vi endnu ikke har talt med. Rapporten skal derfor ikke læses som en officiel status på, hvordan det står til med den offentlige innovation, eller som en håndbog i, hvordan vi får en mere innovativ offentlig sektor. Den skal læses som en invitation til videre dialog. Med dette kig til virkeligheden håber vi at give et kick til debatten. Indholdet vil være velkendt for mange. For andre kan der gemme sig overraskelser. I det følgende har vi givet vores bud på de aktuelle udfordringer for den offentlige innovation. Vi vil gerne høre, hvad netop du oplever og tænker: Genkender du beskrivelserne i rapporten? Har vi fat i de rigtige temaer? Hvad har vi overset? Hvordan gør vi den offentlige sektor mere innovativ? Hvad savner du? Hvad oplever du? Hvordan får vi spredt innovation? Hvad skal der til for, at du vil give dine egne innovative løsninger videre eller modtage andres? Hvem har lavet noget spændende, som vi og andre bør kende til? Arbejdet med at gøre den offentlige sektor mere innovativ begynder hos dig, så hvad enten du er borger, politiker, offentligt eller privat ansat, vil vi gerne høre dine svar på Pia Gjellerup Centerleder 5 Offentlig innovation: Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

6 SAMMENFATNING Hvor i den offentlige sektor arbejdes der innovativt, hvorfor, hvordan og med hvilke resultater? I denne rapport giver vi nogle få af de mange forskelligartede svar, baseret på interviews med innovationsaktive medarbejdere og ledere på kommunale, regionale og statslige arbejdspladser. Kapitel 1 giver et indblik i det varierede offentlige innovationslandskab. Her finder vi, at innovationsopgaven kan være organisatorisk forankret mange forskellige steder. Opgaven kan også være spredt ud i hele organisationen, som ambitionen er på de arbejdspladser, hvor der arbejdes med innovation ud fra en ny forståelse af det offentliges rolle og opgaver. Projektorganisering af innovationsindsatsen er udbredt, men flere steder er der også etableret egentlige innovationsenheder. Borgere, brugere og virksomheder inddrages stadigt mere i innovationsprocesserne. Der samarbejdes en del om innovation mellem offentlige institutioner; vi har dog primært fundet det inden for egen sektor (fx mellem regioner). Arbejdspladsens organisering og kultur er temaet for kapitel 2. Både de økonomiske og de sociale incitamenter på arbejdspladsen betyder noget for, hvor godt innovationen trives. Innovation kan modvirkes af organisering i siloer, hvor med arbejderne ikke deler viden eller belønnes for at samarbejde på tværs. Innovation sker oftere, når man inviterer det alternative perspektiv indenfor. Flere anbefaler at skabe accept af, at der sker fejl i innovationsprocesser. De interviewede peger også på, at gode, nye løsninger bedst skabes i tæt dialog med dem, der skal bruge dem. Innovation er ikke forbeholdt bestemte typer af medarbejdere. Innovation er en faglighed, der kan læres, og mange steder satses der massivt på at uddanne medarbejdere og ledere i innovation. Foruden kompetence kan uddannelse i innovation også skabe kultur og netværk. Kapitel 3 sætter fokus på innovationsledelse. Innovation kræver noget særligt af lederne. De skal kunne lede på tværs af siloer og formå at åbne organisationen og facilitere møder mellem forskellige kræfter og perspektiver på velfærdssamfundets opgaver. God innovationsledelse værdsætter både sikker drift og nytænkning og forstår, at innovationsarbejdet ikke altid foregår snorlige, men er bedst, når det sker i eksperimenter med prototyper og prøvehandlinger. Innovationsarbejdet udføres ofte af ildsjæle under radaren, men flytter nu også ind i maskinrummet hos beslutningstagerne. Det opleves positivt, når topledelsen går forrest og arbejder for at skabe en innovativ kultur. Omvendt kan topledelsens engagement indebære en risiko, hvis topledelsen tror, den kan bestille en innovation til udførelse 6 Offentlig innovation: Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

7 COI S BUD PÅ DE VIGTIGSTE POINTER Politikerne er meget vigtige for den offentlige innovation. De kan for alvor skabe en innovativ offentlig sektor, hvis de er enige ikke om løsningen, men om at have en eksperimenterende tilgang til at løse problemerne. Kulturen på arbejdspladsen er central for innovationen. Det er ikke gjort alene med at gøre op med nulfejlskultur. Nysgerrighed, åbenhed og en eksperimenterende tilgang skal belønnes. En tydelig og kommunikerende ledelse baseret på tillid samt systematisk inddragelse af medarbejderes og borgeres idéer og perspektiver er vejen frem, når den offentlige sektor skal fornys. Innovation og effektmåling er ikke modsætninger. Men det er ikke uden udfordringer at opgøre innovationens mange forskellige bundlinjer. Der er et stort uforløst potentiale for spredning af offentlig innovation. Men skal nye løsninger slå rod andre steder, end hvor de først blev udviklet, skal vi også fejre kopisterne. ER DU ENIG? Lad os høre dine kommentarer på i den gamle problemløsnings logik, hvor udfaldet kendes på forhånd. En anden udfordring er, at dagsordenerne på topledelsens bord er mange og skifter hurtigt. Det kræver ledelsens tålmodige, vedholdende opmærksomhed at arbejde med innovation, som er tidskrævende og komplekst. Kapitel 4 konkluderer, at politikerne spiller en stor og vigtig rolle i innovationsarbejdet. Imidlertid er værdien af politisk lederskab i innovationsarbejdet ofte undervurderet især af politikerne selv. Men skal noget for alvor forandres, er det en klar fordel, hvis politikerne i byråd, regionsråd eller folketing på udvalgte områder er enige om at sætte gang i processer uden at kende svaret på forhånd. I samarbejde med de offentligt ansatte og borgerne kan politikerne igangsætte eksperimenter og opnå indsigter i borgernes oplevelser for at finde løsninger, ingen kender på forhånd, og som kan komme fra alle kanter. Flere steder har de politiske organer arbejdet med at revitalisere politikerrollen ved at prøve sig frem med eksperimenter og bred inddragelse af mange perspektiver. Oplevelsen er, at det giver bedre grobund for at formulere nye politiske visioner. Det er vigtigt, men svært at dokumentere effekterne af innovation, lyder essensen af kapitel 5. I takt med at de offentlige innovationsenheder vokser og placeres mere centralt, forventes de også at kunne dokumentere deres værdi på lige fod med andre enheder i de offentlige organisationer. 7 Offentlig innovation: Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

8 Effekterne kan være meget forskelligartede fx besparelser, bedre service til borgerne eller bedre arbejdsmiljø for medarbejderne inden for samme økonomiske ramme. Det kan dog være ganske svært at dokumentere effekt i innovationsprocesser, hvor ikke bare midlerne, men også målet kan ændre sig undervejs. Samtidig er der ikke nødvendigvis et nulpunkt, man kan måle i forhold til, hvis man er ved at skabe en helt ny løsning. Der anvendes business cases hos mange af de interviewede, men typisk kun ved begyndelsen og afslutningen af projekterne. Løbende evalueringer er vigtige, fordi de sikrer, at læring af de opnåede erfaringer kan bruges til at styre projekterne i den rigtige retning. Afslutningsvist behandler kapitel 6 vilkårene for videnspredning af offentlig innovation. Videnspredning forekommer, når nogen genbruger andres nye, kloge tiltag enten ved at kopiere det, tilpasse det eller anvende inspirationen til selv at udvikle en ny løsning. Mange af de interviewede har gjort sig positive erfaringer med, at andre myndigheder, borgere, virksomheder og civilsamfund gerne vil bidrage med deres viden og forslag til innovationsprocesserne. Der eksisterer dog også barrierer for videnspredningen. Nogle er mentale, fx tendensen til at være mest forelsket i sine egne ideer. Andre er mere praktiske: Der mangler overblik over, hvor de nye løsninger er, samt hvordan og hvorfor de virker. Trods barriererne mener ingen af de interviewede, at det er umuligt eller uden perspektiv at forsøge at øge videnspredningen af innovation i den offentlige sektor. Det er blot forbundet med udfordringer. 8 Offentlig innovation: Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

9 Fortæl om dine egne erfaringer med offentlig innovation på 9 Offentlig innovation: Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

10 1 DET OFFENTLIGE INNOVATIONSLANDSKAB ER STORT OG BROGET Der arbejdes innovativt på mange kommunale, regionale og statslige arbejdspladser, men hvordan og hvorfor er meget forskelligt. 23 interviews med innovationsaktive medarbejdere, ledere og en enkelt kommunalpolitiker har blotlagt ikke færre end ti forskellige måder at organisere innovationsarbejdet på. Mange steder lægges der vægt på, at medarbejdere og ledere tilegner sig innovationskompetencer, hvorfor innovationsopgaven er knyttet op på HR-funktionen. Andre steder betones det, at innovationen skal være politisk drevet, hvorfor et særligt ansvar er tillagt byrådssekretariatet. Det forekommer også, at det er den centrale controllerenhed, der kombinerer sin kontraktovervågning af de decentrale enheder med tilbud om support til medarbejderdrevne innovationsprocesser. Variationerne betyder, at det ikke altid er muligt at se udefra, om og hvordan en offentlig organisation arbejder med innovation, fx om organisationen har en innovationsafdeling og i givet fald hvad den hedder, arbejder med, og hvor den organisatorisk er placeret Billedet bliver kun mere broget af, at der atter andre steder ikke arbejdes med innovationsprocesser ud fra organisationsdiagrammet, men ud fra begreber som tillidskultur, en ny etik eller et paradigmeskifte. Her er ambitionen typisk, at den nye kultur, tankegang eller arbejdsform skal gennemsyre hele organisationen fra frontmedarbejderen til den øverste ledelse. UDVIKLINGEN I DET OFFENTLIGE INNOVATIONSLANDSKAB De store variationer til trods kan vi på tværs af interviewene kondensere nogle udviklingstræk. Innovation er en ung disciplin i den offentlige sektor. Stort set overalt er indsatserne oprindeligt etableret som projekter med midlertidige bevillinger, enten fra interne eller eksterne kilder. Projektorganisering og -finansiering er fortsat meget udbredt, men stadigt flere steder er projekterne nu suppleret med eller erstattet af stabsfunktioner eller egentlige innovationsenheder med fast ansvar for og bevilling til at drive eller understøtte innovationen. De ældste af disse enheder er dog blot seks-otte år. En anden trend er, at der i takt med denne modningsproces ændres syn på innovation fra at være en sjælden fugl forbeholdt de særligt kreative til at være et fag eller et sæt kompetencer, der kan læres. Borgere, brugere og virksomheder inddrages i stigende grad i innovationsprocesserne. Det er den erklærede mission eller metode hos flere af de innovationsaktive medarbejdere og ledere. Der forekommer en del samarbejde inden for egen sektor (fx mellem kommuner eller mellem regioner), men vi har fundet færre eksempler på tværgående samarbejde. 10 Offentlig innovation: Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

11 Ambitionen er der dog. Flere påpeger, at den offentlige sektor er pålagt ansvaret for mange såkaldt wicked problems, dvs. sociale eller kulturelle problemer, der er uhyre vanskelige at løse på grund af ufuldstændigt beskrevne, selv modsigende og skiftende krav. Det kan være forbedring af folkesundheden eller fore byggelse af, at tidligere kriminelle begår ny kriminalitet. Det fælles for disse komplekse problemer er næsten altid, at positive forandringer forudsætter samarbejde på tværs af den offentlige sektor. CASE MADKULTUREN Madkulturen arbejder for bedre mad til alle gennem et fokus på kvalitet, vækst i fødevareerhvervet og velfærd til danskerne. Madkulturen er en selvejende organisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ambitionen er at være en koblingsboks for alle aktører, der arbejder professionelt med mad og måltider. Madkulturen har eksempelvis etableret et partnerskab med seks kommuner, hvor man søger nye veje på forebyggelsesområdet med mad og måltider som løftestang. På en innovationscamp har partnerne udviklet et alternativ til det lovpligtige hjemmebesøg, som kommunerne skal gennemføre hos alle 75-årige. I stedet inviterer kommunen nu seniorerne til fødseldagsboller hos kommunen. Derved undgår man, at raske borgere oplever, at den offentlige sektor snager hos borgeren i dennes eget hjem. Desuden kan kommunen spare penge i kraft af færre individuelle hjemmebesøg, og under fødselsdagsbollerne skabes der et bedre rum for andre tiltag end de strengt lovpligtige - fx involvering af de frivillige foreninger. Ringkøbing- Skjern Kommune har pilottestet konceptet i marts 2014 med så gode erfaringer, at det gentages i KONTAKTPERSON Elin Witschas Thomassen, teamleder i Madkulturen , 11 Offentlig innovation: Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

12 2 ORGANISATIONEN SKAL UNDERSTØTTE INNOVATION Innovation skabes ikke i et tomrum, men i organisationer med en bestemt organisering, kultur og retorik. Organisering i siloer, hvor medarbejderne ikke deler viden eller belønnes for at samarbejde på tværs, kan modvirke innovation. De interviewede peger på, at både de økonomiske og de sociale incitamenter, der er på en arbejdsplads, betyder noget for, hvor godt innovationen trives. Det hjælper fx ikke, at vi taler om innovation og samarbejde, hvis vi særligt fremhæver de medarbejdere, der profilerer deres egen enhed. Innovation udfordrer de almindelige forretningsgange i organisationer og kan derfor møde intern modstand. KULTUREN SKAL UNDERSTØTTE INNOVATION Hvordan skaber vi en kultur, hvor innovation trives? De interviewede anbefaler først og fremmest, at vi accepterer, at der sker fejl i innovationsprocesser. Vi skal ikke stræbe efter at lade være med at lave fejl, men i stedet efter at lave fejlene så billigt og tidligt i processen som muligt. I innovation famler man sig frem og eksperimenterer. Hvis jeg fik en lampe med en ånd i og måtte få opfyldt ét ønske for den offentlige sektor, ville jeg gnide på den og ønske en mere eksperimenterende og agil tilgang. Cathrine Lippert, specialkonsulent i Digitaliseringsstyrelsen , Det er også vigtigt at få jord under neglene. Det betyder meget at tage i felten, mødes fysisk med andre og mærke ting på egen krop. Det er svært at skabe ordentlige løsninger, hvis man ikke trækker på dem, der skal bruge løsningerne uanset om det er borgere, medarbejdere i den offentlige sektor eller andre. Involvering øger træfsikkerheden. BRUG MEDARBEJDERNES GODE IDÉER En innovativ offentlig organisation formår at opsamle og bruge det, som medarbejdere og ledere undrer sig over, og deres idéer til, hvordan det kan blive bedre. Tillid, dialog og åbenhed kan bidrage til at forløse en organisations innovative potentiale. 12 Offentlig innovation: Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

13 CASE IDÉKLINIKKEN Idéklinikken i Region Nordjylland samler idéer og løsninger fra regionens medarbejdere. Medarbejderne kan både aflevere forslag til konkrete produkter og beskrive problemstillinger, som de gerne vil have hjælp til at løse. Et eksempel på et produkt er en såkaldt iltsut, som en sygeplejerske fik idéen til. Når små børn er blevet opereret, skal de have ekstra ilt, mens de vågner op. Men det kan være svært at få et barn på et par år til at lade være med at pille en generende iltmaske af. Ved at sætte iltslanger på sutten skaber man en iltrig zone lige under næsen, som al vejrtrækning går igennem, fordi munden er lukket om sutten. Idéklinikken har også set nærmere på de ID-armbånd, som patienterne har på. Hver gang en patient bliver flyttet til en ny afdeling, skal personalet skifte patientens armbånd med personlige oplysninger ud. Idéklinikken har gravet i, hvem der bruger de indsamlede data og konkluderet, at det er der ingen, der gør. Det er et levn fra fortiden. Ved at fjerne informationen kan regionen spare omkring 1,5 mio. kr. om året. Og samtidig slipper medarbejderne for en opgave, der for de fleste virkede meningsløs. KONTAKTPERSON Flemming Eriksen, leder af Idéklinikken i Region Nordjylland / , 13 Offentlig innovation: Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

14 RAMMERNE SKAL UNDERSØGES OG UDFORDRES Det offentliges opgaver er komplekse, og der er mange regelsæt, der skal overholdes. Men det er ikke altid, at de regler og procedurer, vi tager for givet, er uforanderlige eller skabt af andre. Det er derfor vigtigt at udfordre og undersøge rammerne. Vores innovationsarbejde sker under overskriften: Mental Frikommune. Mange af begrænsningerne, vi møder i innovationsog afbureaukratiseringsarbejdet, er mentale, ikke reelle. Meget af det er i hovederne på os selv. Lisa Gramkow Østergaard, chefkonsulent i Ikast-Brande Kommune , INNOVATION ER ET HÅNDVÆRK, DER KAN LÆRES De interviewede betragter ikke innovation som noget, der kun kan udføres af bestemte typer medarbejdere. Innovation er en faglighed et håndværk, der kan læres. Offentlige innovatører kan facilitere åbne, kreative processer og eksperimentere sig frem. Kun de, der ejer opgaven, kan eje innovationen. Vi laver ikke innovation, men katalyserer den ved at facilitere processer og netværk og ved at tilføre innovationskompetencer til dem, der ejer opgaverne. Henrik Bendix, laboratorieleder i MidtLab i Region Midtjylland , Innovation sker ofte, når man inviterer det alternative perspektiv indenfor og lader sig udfordre. Innovation trives derfor i tværfaglige teams, men tværfaglighed stiller samtidig krav til ledelsen, da der ikke eksisterer et fælles sprog, og muligheden for misforståelser og frustrationer derfor er større. Medarbejderne oplever, at de andre mangler væsentlig indsigt nemlig den, de selv har. Mange steder i det offentlige satses der massivt på at uddanne medarbejdere og ledere i innovation. Foruden kompetence kan uddannelse i innovation også skabe kultur og netværk. Vi uddanner både topledere, almindelige ledere og projektledere i innovation. Uddannelserne bidrager til at skabe konkrete samarbejdsrelationer og fokus på innovation. Susie Ruff, daværende enhedschef i Forskning og Innovation hos Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Hvor stor effekt, uddannelsen får, afhænger dog af, hvilke rammer medarbejderne møder, når de er tilbage i hverdagen igen. Hvis medarbejderne ikke kan bringe de nye kompetencer i spil, vil uddannelsen ikke få den ønskede effekt, men kan i stedet føre til utilfredshed. 14 Offentlig innovation: Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

15 PROJEKTER OG PULJER KAN MODVIRKE INNOVATION De interviewede oplever, at det typisk er i implementeringsfasen, innovationsarbejdet strander. Implementeringsfasen er den mest vanskelige. Det skal gå virkelig godt med prototypen, før man kan forvente, at det vil gå bare nogenlunde i det virkelige liv. I udviklingsfasen har man typisk samlet alle dem, der gerne vil projektet, mens man først møder modstanderne bagefter. Ivar Moltke, innovationschef i Sundhedsinnovation Sjælland , Udfordringen med at få implementeret løsningerne kan blandt andet skyldes den omfattende brug af innovationspuljer og projektorganisering. Hvis finansieringen stopper, og projektet afsluttes, når den nye løsning er udviklet, men endnu ikke taget i brug, skaber løsningen formentlig ikke den værdi, den kunne. Puljefinansiering af innovationsarbejdet kan endvidere modvirke innovation, hvis det fx følger af ansøgningsprocedurerne, at der skal leveres en detaljeret plan for, hvordan ansøgerne vil gribe et konkret projekt an, når de i stedet har en abstrakt drøm eller et problem, der skal løses. 15 Offentlig innovation: Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

16 3 INNOVATION KRÆVER NOGET SÆRLIGT AF LEDERNE Hvilken slags ledelse fremmer innovation? Interviewpersonerne har ikke noget entydigt svar på dette spørgsmål, men fremhæver, at innovation kræver noget særligt af lederne. De skal kunne lede på tværs af siloer, formå at inddrage bredt, være modige og kunne facilitere innovations processer. Et gennemgående træk i interviewene er en forståelse af innovationsledelse helt praktisk som det, der driver innovation fremad og får innovation til at lykkes. I denne optik udøves det på alle niveauer ude på arbejdspladserne, selvom der naturligt er forskellige opgaver at udføre på de forskellige niveauer i hierarkiet. INNOVATIONSVENLIG LEDELSE Fælles for de interviewede er en bevidsthed om, at detailstyring ikke er det, der får innovationen til at ske. Ledelse handler i højere grad for de interviewede om at åbne organisationen og facilitere møder mellem forskellige kræfter og perspektiver på velfærdssamfundets opgaver. God innovationsledelse værdsætter både sikker drift og nytænkning og forstår, at innovationsarbejdet ikke altid foregår snorlige, men er bedst, når det sker i eksperimenter med prototyper og prøvehandlinger. For at fejle hurtigt, mens det stadig er billigt. De interviewede peger på, at innovation ikke bør være noget ekstra, vi gør, når vi har styr på vores rigtige opgaver, men i stedet noget, der med fordel kan tænkes ind i organisationens kerneopgaver. Nogle peger på, at god innovationsledelse indebærer tydelig kommunikation. Den bygger på et fælles sprog og fælles historier, der fungerer på tværs af faglige, hierarkiske og organisatoriske skel og mellem politikere og embedsværk. God innovationsledelse sker, når medarbejderne oplever, at de kender hensigten med opgaven eller projektet, får point for at dyrke deres uvidenhed og for at inddrage mange perspektiver i udviklingen af nye ideer og mærker opbakning. Både medarbejdere og ledere oplever, at de ofte ikke på forhånd kender vejen til målet og måske heller ikke selve målet, men at det er vigtigt at kende politikernes og topledernes hensigter og intentioner og dermed den ønskede effekt af et tiltag. Ledelsen skal autorisere innovation altså systematisk arbejde med at udforske problemer og udvikle nye ideer og løsninger. De skal ikke bare italesætte innovation, men også aktivt understøtte det som en naturlig del af organisationens og medarbejdernes hverdag. 16 Offentlig innovation: Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

17 Min erfaring er, at offentlige ledere, der for alvor lykkes med at autorisere og skabe innovation i deres organisationer, formår at kombinere to tilsyneladende modsatrettede egenskaber: Dels er de yderst ambitiøse med at skabe reel forandring for samfundet og de borgere og virksomheder, de tjener; dels er de ydmyge over for, hvad der skal til, i erkendelse af, at de kun kan lykkes ved at samskabe nye løsninger med og igennem andre aktører. Christian Bason, innovationschef i MindLab , Flere steder fra understreges det, at det er uhensigtsmæssigt, hvis innovationsarbejdet udelukkende foregår topstyret og i projekter. Fra Horsens forlyder det eksempelvis: Vi har en klassisk innovationsstrategi med indsatser for innovations kultur og innovationsprojekter, men fra at have været topstyrede før, har vi nu flyttet fokus over på at skabe et fælles mindset og arbejdet med modeller for samarbejdsdrevet innovation, der skal drive projekterne frem. Det er vigtigt at have en omstillingsparat og innovationstænkende kultur og ikke projektgøre alting. Lise Pless, daværende sekretariats- og udviklingschef i Horsens Kommune INNOVATION ER BLEVET STRATEGISK VIGTIG På mange offentlige arbejdspladser udføres innovationsarbejdet ofte af ildsjæle under radaren, men det flytter nu også ind i maskinrummet hos beslutningstagerne. Innovation handler for de offentlige innovatører og deres ledere om at inddrage bredt i udviklingen af opgaverne, så nye kreative ideer bliver skabt og gennemført. Arbejdet foregår i den daglige drift, i teams, i projekter, i byrådene og de politiske udvalg, på direktionsgangene og ude omkring i samarbejde med civilsamfundet og virksomhederne. Ideer til innovation spirer både fra toppen og bunden, udefra og indefra. De interviewede ser det som noget positivt, når topledelsen sætter innovation på dagsordenen og arbejder for at skabe gode rammer og incitamentstrukturer og en innovativ kultur. Omvendt kan topledelsens engagement i innovation indebære en risiko, hvis topledelsen tror, den kan bestille en innovation til udførelse i den gamle problemløsnings logik, hvor den kender udfaldet på forhånd. Det kræver ledelsens tålmodige opmærksomhed at arbejde med innovation. Flere understreger, at innovationsarbejdet tager lang tid og er komplekst der er ingen nemme løsninger. 17 Offentlig innovation: Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

18 Det kan derfor være en udfordring, at toplederne har tilbøjelighed til hurtigt at skifte fokus, og at de har meget på deres bord. Offentlige topledere jonglerer måske med dagsordener på én gang, så der er stor konkurrence om den ledelsesmæssige opmærksomhed. Man gør derfor ikke offentlig innovation en tjeneste ved at italesætte det som en helt selvstændig udfordring. Behovet for innovation skal kobles til de andre vigtige dagsordener. Torben Buse, vicedirektør i Socialstyrelsen , CASE SKANDERBORG KOMMUNE 3.0 Skanderborg Kommune arbejder med en ny måde at drive og forstå en kommune, som de kalder Kommune 3.0. Det er udtryk for, at der er sket en udvikling i relationen mellem det offentlige og borgerne: Kommune 1.0: Kommunen var en lukket organisation, hvor borgeren kom med hatten i hånden, og kommunen var overformynder og vidste bedst. Her var en god leder én, som kunne huske reglerne. Kommune 2.0: Kommunen blev en forretningsorienteret virksomhed, hvor medarbejderne udarbejdede business cases, og borgeren blev en kunde, der kunne klage og blev inddraget i test af nye løsninger. Her var en god leder én, som var god til styring. Kommune 3.0: Udviklingen henimod kommune 3.0 går fra den lukkede, bureaukratiske og hierarkisk opbyggede organisation til at forstå kommunen som et åbent fællesskab bestående af aktive borgere med ressourcer. Her er en god leder én, som er god til ledelse snarere end styring. Det gør kommunen til et politisk ledet lokalsamfund befolket af aktive og engagerede borgere og offentligt ansatte, der sammen arbejder for at skabe det gode liv. KONTAKTPERSON Lisbeth Binderup, kommunaldirektør i Skanderborg Kommune , 18 Offentlig innovation: Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

19 4 POLITIKERNE SKAL MERE PÅ BANEN I INNOVATIONSARBEJDET Medarbejdere og ledere er begyndt at løse opgaverne på en ny måde, godt hjulpet på vej af kompetence udvikling og netværk på tværs. De innoverer, involverer, tænker nyt, samarbejder på tværs og faciliterer processer. Noget innovation kan medarbejderne skabe uanset politikernes opbakning, men der, hvor politikerne aktivt bakker op og efterspørger innovation, sker der mere. De interviewede udtaler, at det er vigtigt, at dialogen med borgerne også sker uden for valgene. Ingen er så effektive til at tale behovet for forandringer op, som politikerne er. Det ved politikerne godt, og de har god kontakt med vælgerne. POLITISK LEDERSKAB Politikerne spiller en vigtig rolle i innovationsarbejdet. Der skal politisk mod og vilje til at tage fat om samfundets wicked problems. Skal noget for alvor forandres, er det en fordel, hvis politikerne i byråd, regionsråd eller folketing på udvalgte områder er enige om at sætte gang i processer uden at kende svaret på forhånd. I samarbejde med embedsværket og borgerne kan de igangsætte eksperimenter og opnå indsigter i borgernes oplevelser for at finde gode løsninger, som ingen kender på forhånd, og som kan komme fra alle kanter. Værdien af politisk lederskab i innovationsarbejdet er ofte undervurderet især af politik erne selv. Innovation med større forandringer til følge forudsætter, at politikerne vil påtage sig ledelsen og gå forrest i arbejdet med at formulere nye visioner og mål. Det kan politik ere opleve som en farefuld færd: Innovation er at forlade det kendte. At turde stille sig ud på kanten af sine erkendelser og praksis og forholde sig tvivlende til, om det, man hidtil har gjort, er det bedste, man kan gøre. Hvis man som politiker stiller sig derud, er det i den politiske debat det samme som at sige, at man ikke selv har gjort det godt nok. Hvilken politiker vil gøre det?! Oppositionen kan jo slå det ihjel på 10 sekunder. Helene Bækmark, direktør for ældre- og handicapområdet i Odense Kommune , 19 Offentlig innovation: Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

20 Værdien af politisk lederskab i innovationsarbejdet er ofte undervurderet især af politikerne selv 20 Offentlig innovation: Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

21 ÅBEN POLITIKUDVIKLING Flere steder har de politiske organer arbejdet med at revitalisere politikerrollen ved at prøve sig frem med eksperimenter og bred inddragelse af mange perspektiver. Sådan oplever de at få mere tid til at diskutere og formulere visionære pejlemærker for udviklingen: Det politiske lederskab i Roskilde Kommune udøves blandt andet igennem 17, stk. 4-udvalg og i innovationsfølgegrupper, hvor der er mere uformelle rammer og andre mødeformer. Det kan fx være, at politikerne interviewer en ledig borger og laver en brugerrejse for den lediges hverdag eller sammen med borgere, foreninger og erhvervsliv tænker tanker om, hvordan et lokalsamfund kan trives og gro. Det er afgørende, at politikerne får indsigt i borgernes oplevelser, inden de træffer beslutninger om løsninger. Ved at opleve, udforske og sætte innovative visioner, oplever politikerne, at de rent faktisk laver politik. Nu efterspørger flere indsigter udefra, inden de går i gang med at formulere politikker, og ønsker at involvere borgerne i arbejdet. Christina Juell-Sundbye, innovationskonsulent i Roskilde Kommune , CASE ASSENS KOMMUNES INNOVATIONS- OG MEDBORGERSKABSUDVALG I Assens har byrådet besluttet at oprette et innovations- og medborgerskabsudvalg. Udvalget er oprettet for at fastholde det politiske fokus på de overordnede strategier og for at sikre et tværgående samarbejde på tværs af fagudvalg og forvaltningsområder. Innovations- og medborgerskabsudvalget har syv medlemmer. De har givet hinanden håndslag på at bære udvalgets dagsorden med ind i de øvrige politiske udvalg, hvor de er medlemmer. Udvalgets opgave er at udvikle nærdemokratiet i Assens Kommune, så byrådet arbejder mere åbent og dialogpræget i forhold til borgere, lokalsamfund, foreninger og erhvervsliv. Målet er, at borgerne får en større rolle i innovationen og omstillingen end tidligere. Ved at styrke det aktive medborgerskab ønsker man at opnå, at flere oplever sig selv som en del af et fællesskab, hvor det at tage et medansvar er en naturlig ting, og hvor lokalområderne udvikler sig ved at dele gode idéer og viden med andre. Hele byrådet arbejder ud fra en fælles vision, som alle 29 medlemmer vedtog i enighed. Vision 2018 har tre fokusområder: Innovation, Aktivt Medborgerskab og Velfærdsteknologi. KONTAKTPERSON Charlotte Christiansen (S), formand for innovations- og medborgerskabsudvalget i Assens Kommune , 21 Offentlig innovation: Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

22 5 DOKUMENTATION OG INNOVATION ER IKKE MODSÆTNINGER I takt med at de offentlige innovationsenheder vokser og placeres mere centralt, forventes de også at kunne dokumentere deres værdi på lige fod med andre enheder i de offentlige organisationer. Finanskrisen har betydet, at det er slut med innovation som sådan noget må vi også ha. Nu får man kun penge til den slags, hvis topledelsen prioriterer det, og det gør de kun, hvis det har en dokumenteret værdi for kerneforretningen. Lars Thuesen, udviklingschef i Kriminalforsorgen , DET ER VIGTIGT AT DOKUMENTERE EFFEKT, MEN SVÆRT De fleste af de interviewede mener, at det er vigtigt at dokumentere, at innovation har en effekt. Effekten behøver ikke at være økonomisk, selvom det ofte vil være tilfældet. Effekten kan fx også være bedre service til borgerne eller bedre arbejdsmiljø for medarbejderne inden for samme økonomiske ramme. Men det kan være særlig svært at dokumentere effekt i innovationsprocesser, hvor ikke bare midlerne, men også målet kan ændre sig undervejs. Samtidig er der ikke nødvendigvis et nulpunkt, man kan måle i forhold til, hvis man er ved at skabe en helt ny løsning. Det er alfa og omega at dokumentere effekt. Problemet er, at der ikke altid er de relevante tal fra starten. Man kan derfor være nødt til at etablere evidensen, mens man arbejder. Annemette Digmann, afdelingschef i Innovation og Forskning i Region Midtjylland / , Der anvendes business cases hos mange af de interviewede, men kun ved begyndelsen og afslutningen af projekterne. Mange bruger ikke den læring, der skabes undervejs i projekterne, til at styre projekterne i den rigtige retning. 22 Offentlig innovation: Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

23 Mange steder tjekker man ikke, før projektet er færdigt, om det har skabt værdi. Der er alt for meget, der kører for længe uden at have effekt. Vi burde kræve at se performance og effekt tidligt i processen. Diana Arsovic Nielsen, direktør i Syddansk Sundhedsinnovation , Mange af de interviewede tilkendegiver, at de ønsker at blive bedre til at dokumentere resultater, og de spår, at det er noget, der vil være efterspørgsel efter i de kommende år. De oplever ikke, at dokumentation er dræbende for innovation, men i stedet, at dokumentation kan understøtte og synliggøre, at innovation er vejen til en bedre offentlig sektor. Der er dog også enkelte af de interviewede, der tilkendegiver, at det ikke har høj prioritet at måle og dokumentere innovation. I den optik tilhører fokus på effektmålinger en tid, hvor vi så borgerne som kunder snarere end som medudviklere af den offentlige sektor. Disse interviewede ser en risiko for, at nye mål i en kontrakt blot fører til, at vi får mere af det samme. CASE KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALFORVALTNING I Københavns Kommunes Socialforvaltning arbejdes der systematisk med effektmåling. Det giver en klarere bevidsthed om, hvad man skal opnå med projekterne og er med til at holde projekterne på sporet. Forvaltningen måler på fem forskellige bundlinjer, og innovationsprojekterne må ikke give minus på nogen af bundlinjerne. Projekterne skal: Forbedre produktiviteten Give bedre service Flugte med den politiske dagsorden på området Sikre retssikkerheden Styrke medarbejdertrivslen og organisationens innovationskapacitet Bundlinjerne kræver forskellige typer af data. Produktivitet kan fx måles i kroner og øre, mens dokumentationen af service og retssikkerhed kræver input fra borgerne i form af fx interviews eller spørgeskemaer. Der kan være brug for at kombinere både kvalitative og kvantitative data. I visse projekter kan det være så omfattende og dyrt at igangsætte nye målinger, at eksisterende data i stedet må anvendes bedst muligt. KONTAKTPERSON Helle Vibeke Carstensen, kontorchef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune , 23 Offentlig innovation: Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

24 Det kan være særlig svært at dokumentere effekt i innovationsprocesser, hvor ikke bare midlerne, men også målet kan ændre sig undervejs 24 Offentlig innovation: Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

25 6 SPREDNING AF INNOVATION KRÆVER EN MÅLBEVIDST INDSATS Videndeling handler om at samle, lagre og dele viden, så den kan bevæge sig mellem mennesker. De sker i dag i mange sammenhænge, fx på konferencer, i faglige netværk og via portaler. Den sjældnere videnspredning finder sted, når der også handles på den delte viden. Videnspredning af offentlig innovation forekommer, når nogen genbruger andres nye, kloge tiltag enten ved at kopiere det, tilpasse det eller anvende inspirationen til selv at udvikle en ny løsning. Kravet til konkret handling ikke blot videndeling gør spredning af viden om innovation til en udfordrende disciplin, hvor den offentlige sektor har nogle særlige betingelser. LAV RISIKO OG STOR VILJE TIL AT DELE En offentlig institution løber sjældent nogen risiko ved at dele sine innovationer med andre, måske nærmest tværtimod. En kommune, der oplever sine innovative serviceydelser genbrugt af andre, mister ikke selv noget, men anerkendes muligvis som foregangskommune. Her stiller det sig anderledes for en privat virksomhed, hvis marked og overlevelseschance kan påvirkes negativt, hvis andre virksomheder overtager innovationerne. Mange af de interviewede medarbejdere og ledere i kommuner, regioner og staten har oplevet, at andre myndigheder, borgere, virksomheder og civilsamfund gerne vil bidrage i innovationsprocesserne. Der er mange ressourcer til rådighed i de offentlige institutioners omgivelser, hvis der gøres en indsats for at inddrage dem. Du ved ikke det hele selv. Og det gør dine kolleger heller ikke. Så ræk ud og inddrag mange forskellige perspektiver. Det er tidskrævende, men resultaterne kommer. Hvis vi havde efterlyst forslag til den nye nationale friluftspolitik på traditionel vis, havde vi nok husket Danmarks Naturfredningsforening og Jægerforbundet. Men mon ikke de hjemløse og surfere fra Cold Hawaii i Klitmøller var blevet overset? Tanja Holmberg, fuldmægtig i Naturstyrelsen , 25 Offentlig innovation: Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

26 Der er også tilfælde, hvor private virksomheder bruger tid på at hjælpe den offentlige sektors innovation på vej velvidende, at et kundeforhold ikke er muligt. Vi spurgte fx ATP, om de ville sparre med os. Det ville de gerne. De arrangerede en 3-timers workshop med deres bedste folk og sendte bagefter en masse yderligere materiale. Det kunne jeg så dele med min egen organisation. Jeg kom til at se meget klogere ud, end jeg egentlig var på det tidspunkt. Også Nykredit stillede op i en workshop, som kvalificerede vores arbejde. Man skal ikke være så tilbageholdende med at spørge folk. Tit får man ja. Nils Høgsted, leder af Digitaliseringsenheden i Styrelsen for Forskning og Innovation , STØRST FORELSKELSE I EGNE IDÉER Samtidig eksisterer der dog også en række barrierer for spredning af viden om innovation. Flere af de interviewede har peget på, at der findes mentale barrierer imod at genbruge andres løsninger. For mens det af mange anses som attråværdigt at være idérig og original, er det næsten socialt stigmatiserende at efterligne eller kopiere. Sat på spidsen: Opfindere har højere social status end dem, der efterligner. Så selv i de tilfælde, hvor opfinderen hellere end gerne ser sin idé genbrugt kvit og frit af andre, og hvor kopisten kan spare både tid og penge, kan der være en socialt betinget tilbageholdenhed, som bremser videnspredningen. Til kategorien af mentale barrierer kan ifølge flere også føjes Not Invented Here - syndromet: Tendensen til generelt at afvise at bruge andres gode løsninger til fordel for sine egne internt udviklede løsninger. Folk bliver lidt fjerne i blikket, når man fortæller om noget godt, der er lavet i Horsens. Bente Hornbæk, erhvervs- og planchef i Skanderborg Kommune, der er medlem af Business Region Aarhus , Det kan hænge sammen med, at motivationen for løsningen typisk skabes i udviklingsfasen, som i tilfælde af genbrug per definition er forløbet andetsteds. Det peger på, at vi for at sprede innovative løsninger på tværs af det offentlige må finde ud af, hvordan vi kan skabe ejerskab til løsninger, som folk ikke selv har udviklet. 26 Offentlig innovation: Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

27 CASE SILKEBORG KOMMUNES COPYCAT-PRIS Silkeborg Kommune har indstiftet en helt særlig innovationspris, der hædrer de medarbejdere, som har kopieret eller i høj grad ladet sig inspirere af de bedste idéer hos andre og implementeret dem i kommunen. Således vandt en gruppe medarbejdere fra teknik- og miljø-afdelingen i 2013 Årets Copycat for indførelsen af såkaldte 2 minus 1-veje, som bl.a. er kendt fra Holland. Brede striber i hver side af vejen giver plads til cyklister og andre lette trafikanter og gør bilernes kørebane smal. Den atypiske udformning af vejen gør alle typer trafikanter mere forsigtige, og bilisterne sænker farten. 2 minus 1-vejen har dermed gjort det mere sikkert for bl.a. skolebørn at cykle. For Silkeborg Kommune betød genbrug af den hollandske idé besparelser og en kortere udviklingsfase. Copycat-prisen skærper opmærksomheden om, at det ikke altid er nødvendigt at være frontløber. Det illustreres også af de andre projekter, der var indstillet til prisen. F.eks. er tandsundheden i Silkeborg nu 30 procent bedre end på landsplan, bl.a. fordi tandplejen har kopieret kollegerne i Nexø. KONTAKTPERSON Laila Mariann Hansen, projektleder i Silkeborg Kommune , 27 Offentlig innovation: Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

HVEM, HVAD, HVORDAN? HVAD ER OFFENTLIG INNOVATION? ARBEJDSFORMER SAMARBEJDSPARTNERE

HVEM, HVAD, HVORDAN? HVAD ER OFFENTLIG INNOVATION? ARBEJDSFORMER SAMARBEJDSPARTNERE MAJ 2014 Center for Offentlig Innovation skal finde, kvalificere og sprede innovation i det offentlige. Konkret og jordnært. I samarbejde med medarbejdere, ledere og politikere. CENTER FOR OFFENTLIG INNOVATION

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sammen om Sundhed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Sager der Samler v/paul Natorp, formand E-mail: paul@sagerdersamler.dk

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Den nordiske velfærdsmodel er udfordret Intensiveret global konkurrence mellem samfundsmodeller Høje ambitioner og forventninger til kvalitet

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag.

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Klaus Majgaard RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING INNOVATION Lars Munch Svendsen Manager, Attractor Nordic

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Bloknavn Beskrivelse af blok/modul Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Spm1=1 { Filter } Bemærkning

Bloknavn Beskrivelse af blok/modul Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Spm1=1 { Filter } Bemærkning Offentlig Innovation Der oprettes én tabel for hvert emne i spørgeskemaet. Hver tabel indeholder 6 kolonner: Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Filter-instruktion Evt. bemærkninger til spørgsmålet.

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune JOBPROFIL Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune 1. Indledning Hillerød Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny Ældre- og Sundhedschef. Jobprofilen er udarbejdet

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Netværk for Ny Kommunal Ledelse

Netværk for Ny Kommunal Ledelse Netværk for Ny Kommunal Ledelse - et ganske særligt udviklingsforløb Et særligt udviklingsforløb for yngre ledere på vej mod kommunal topledelse. Deltagerne udpeges af nærmeste direktør gennemfører Lundgaard

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Skab likviditet og resultater med lean Aktuel viden om produktivitet og lean

Skab likviditet og resultater med lean Aktuel viden om produktivitet og lean Skab likviditet og resultater med lean Aktuel viden om produktivitet og lean Produktivitet DI, marts 2009 1 DI s undersøgelse 435 ledende medarbejdere fra medlemmer af DI har deltaget i en undersøgelse

Læs mere

Børn og unges læring og trivsel i en global verden

Børn og unges læring og trivsel i en global verden September 2011 Børn og unges læring og trivsel i en global verden 3. Tids- og procesplan I dette afsnit skitseres tids- og procesplanen for projektets fase 1 overordnet. Nedenstående tabel viser måned

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Bilag til SOCDIR. 10. juni 2015

Bilag til SOCDIR. 10. juni 2015 Bilag til SOCDIR 10. juni 2015 Punkt 6: Ledernetværk på det specialiserede voksensocialområde Bilag 1: Invitation til ledernetværk Bilag 2: Orientering om invitation til nyt ledernetværk på voksen socialområdet

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVORFOR INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse. Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar

Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse. Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar Oktober 2008 2 Mangfoldighed I Kommuner og Stat MIKS KL, Personalestyrelsen og syv statslige

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan! Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar

En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar Jacob Torfing Debatoplæg om dansk forvaltningspolitik Videnscenter for Velfærdsledelse, 28. Juni, 2012 Baggrund for vores debatoplæg

Læs mere

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen 14 pejlemærker for en læringsreform Af Børne og Kulturchefforeningen Forord På Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde 2013 blev der sat fokus på behovet for en sammenhængende læringsreform, som nødvendigvis

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

DI S INNOVATIONSuddannelse

DI S INNOVATIONSuddannelse INNOVATION DI S INNOVATIONSuddannelse Bliv bedre til at skabe innovative produkter og lede innovative processer 2 DI S INNOVATIONSUDDANNELSE SKAB FORSPRING MED DINE innovative processer OG ledelseskompetencer

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere