Over muren. Inkluderende undervisning eksempler på en praksis. Undersøgelse af et vellykket skoleforløb for en blind pige og hendes klassekammerater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Over muren. Inkluderende undervisning eksempler på en praksis. Undersøgelse af et vellykket skoleforløb for en blind pige og hendes klassekammerater"

Transkript

1 Over muren Inkluderende undervisning eksempler på en praksis Undersøgelse af et vellykket skoleforløb for en blind pige og hendes klassekammerater Else Malini Hans Nørgaard Susan Tetler 1

2 Kolofon: Forfattere: Else Malini, Hans Nørgaard, Susan Tetler Omslag: René Andersen Tryk: Storstrøms Amt Typografi: Verdana ISBN: udgave 2005 Udgivere: CVU-Syd Videncenter for pædagogik, fag og profession Næstvedvej Vordingborg Videncenter for Synshandicap Rymarksvej Hellerup Storstrøms Amt Synscentralen Færgegårdsvej 15 H 4760 Vordingborg Rapporten kan fås i elektronisk og/eller forstørret udgave ved henvendelse til Videncenter for Synshandicap: tlf.: Øvrige henvendelse vedrørende rapporten kan ske til: Forsidefoto: klatring på en aktivitetslejr for blinde og svagsynede børn. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning Kapitel 1: Et tilbageblik på blinde børns undervisning Kapitel 2: Social integration Kapitel 3: Mette og hendes lærere Kapitel 4: Det pædagogiske grundlag Kapitel 5: Lærerens rolle Kapitel 6: Støttefunktionen Kapitel 7: Kommunikationskulturen Kapitel 8: Det synsfaglige beredskab Diskussion Konklusion Efterskrift Referencer Bilag

4 Indledning Elever med nedsat synsfunktion, blinde eller svagsynede synes at gennemføre folkeskoleforløbet med faglige resultater, der i gennemsnit ligger indenfor normalområdet (Andersen & Holstein, 1979). Det sker på trods af, at der ofte i skole- og forældrekredse er bekymring for, at især punktlæsende børn får problemer med det faglige. Undervejs i skoleforløbet viser det sig imidlertid ofte, at vanskelighederne opstår på det sociale felt, idet børn med nedsat synsfunktion møder større vanskeligheder end seende børn, når de indgår i skolens sociale processer i undervisning og frikvarterer. Ikke mindst i puberteten er det tydeligt. Dette er bl.a. belyst i konferencer og debatfora samt gennem bogudgivelser (Christensen, Heilbrunn, Nielsen & Rees, 2002; Nielsen & Rees, 2002). Disse vanskeligheder kan skyldes flere forhold: Blindhed opfattes og opleves som et kommunikationshandikap, bl.a. fordi det blinde barn ikke kan aflæse den nonverbale kommunikation, som udgør en meget stor del af menneskers samlede kommunikation. Blindhed gør adgang til mange steder og situationer vanskelig og kalder umiddelbart lettere på omgivelsernes overbeskyttelse frem for inspiration til selvstændighed. Blindhed nedsætter det blinde barns tempo i mange af de handlinger, som de fleste mennesker foretager sig dagligt. Disse forhold gør det let at udpege det blinde barns sociale vanskeligheder som noget, der er opstået af blindheden - og som sådan det blinde barns problem. Denne opfattelse er kernen i en individorienteret handikapforståelse. Imidlertid rettes fokus i stigende grad mod en mere relationel handikapforståelse, hvor det er opfattelsen, at det ikke alene er det blinde barns problem, men et forhold, der kan og skal arbejdes med i relationerne mellem det blinde barn og omgivelserne. Folkeskolens formål inddrager den enkelte elevs personlige udvikling, og det hedder videre i 1 stk. 3, at skolens undervis- 4

5 ning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati (Undervisningsministeriet, 2003). Centralt i forhold til social integration er ikke mindst ordet "ligeværd", som er et begreb, der kun giver mening i en social sammenhæng. Ligeværd afspejles gennem de handlinger, der ligger til grund for undervisningen og gennem de sociale mønstre, der opbygges i gruppemiljøerne. Det har særlig aktualitet, når det drejer sig om elever med særlige behov, herunder blinde børn. På den baggrund har en gruppe af fagpersoner indenfor det synsfaglige felt iværksat en række projekter under arbejdstitlen "Social kompetence" med det formål at indsamle viden og erfaringer, som kan anvise handlingsveje, der kan forbedre grundlaget for social integration af børn med nedsat synsfunktion (Synshandicap, nr. 4, 2003). Et af projekterne - en klasserumsundersøgelse med arbejdstitlen "Et godt eksempel" - er en retrospektiv dokumentation af et såvel fagligt som socialt vellykket skoleforløb for en blind elev. Projektet er iværksat ud fra en antagelse om, at det må være muligt at inspireres og lære af de gode eksempler. Baggrunden for at dokumentere dette skoleforløb er synskonsulentens iagttagelser gennem et helt skoleforløb for en blind elev. Netop dette skoleforløb så ud til at indeholde et klart inkluderende afsæt for undervisningen. Forældre- og elevudtalelser var gennem skoleforløbet positive, og lærerne var dybt engagerede i undervisningen af hele klassen og muligheden for at skabe et godt skoleforløb for samtlige elever. Lærerne fandt, det var en udfordrende og spændende opgave, og de erklærede undervejs i skoleforløbet, at det var afgørende for dem, at undervisningen kunne tilgodese alle elevernes forskellige forudsætninger. Rapportens forfattere Synskonsulent Hans Nørgaard, Synscentralen i Storstrøms Amt, har taget initiativ til at undersøge, om der kunne udredes særlige forhold, der havde betinget et tilsyneladende godt, inkluderende skoleforløb, samt i givet fald at belyse disse forhold med 5

6 henblik på at give et bud på a better practice. Formålet er således at indsamle erfaringer og give yderligere inspiration til det videre arbejde i skolernes undervisning og synskonsulenters rådgivning om blinde børn i folkeskolen. Psykolog Else Malini, CVU-Syd har foretaget den konkrete dataindsamling, udskrivninger fra interviews og indledende analyser heraf. Lektor ved DPU, Susan Tetler, har været supervisor på undersøgelsen og bistået i gennemskrivningen af rapporten. Analyser, tolkninger og konklusioner samt udarbejdelsen af rapporten er foretaget i en arbejdsgruppe, bestående af ovennævnte. Forfatterne takker Mette og hendes lærere for tålmodig medvirken ved interviewundersøgelsen. Det økonomiske grundlag for undersøgelsen og udgivelse af rapporten er tilvejebragt af Videncenter for Synshandicap og CVU-Syd. Rapportens opbygning Rapporten er bygget op med tre hovedafsnit. Det første hovedafsnit (kapitel 1 og 2) omhandler synet på handicapbegrebet gennem de seneste 50 år, aktuelle tendenser og klargøring af det værdisæt, som undersøgelsen bygger. Det andet hovedafsnit (kapitel 2 8) omhandler selve undersøgelsens resultater og de implikationer, det kunne have for inkluderende undervisning. Det tredje hovedafsnit indeholder redegørelse for metode og bilagsmateriale om konkrete observationer. Alle navne i rapporten er opdigtede. Vi håber, at rapporten kan være til inspiration for såvel lærere og konsulenter som studerende på seminarier og PDuddannelser. 6

7 Kapitel 1 Et tilbageblik på blinde børns undervisning i folkeskolen Blinde børn undervises i dag i den almindelige folkeskole, men et tilbageblik i historien viser, at det ikke altid har været tilfældet. Efter oprettelsen af det første socialministerium i Danmark (1924), blev undervisningen af blinde henlagt under dette ministerium. Lov nr. 57 af 1926 om blinde børns undervisning indeholdt en bestemmelse om undervisningspligt (Påske, 1979), og det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at denne undervisningspligt ikke indebar et samtidigt krav om, at det skulle foregå i særlige skoler, samt at en evt. beslutning herom kunne ankes. Realiteten var dog, at de fleste blinde børn blev undervist på de af staten oprettede særskoler. Lov nr. 117 af 1956 (blindeloven) ændrer synsvinklen på undervisningen af blinde og svagsynede børn, idet der indføres skolepligt for disse børn ( 5 stk. 1): Et barn, der er blindt, eller hvis syn er så nedsat, at det af den grund ikke kan følge undervisningen i den almindelige folkeskole skal. modtage undervisning i en af de i 6 nævnte skoler (dvs. en af statens kostskoler for blinde. Red.). Videre hedder det i 5 stk. 5 (Lov 117 af 11. maj 1956: Lov om foranstaltninger vedrørende blinde og stærkt svagsynede): Skoleundervisning i henhold til foranstående bestemmelse kan bortfalde, hvis socialministeren efter indstilling fra blindenævnet skønner, at der ved hjemmeundervisning eller på anden måde sørges for barnets undervisning og almindelige udvikling, således at de trufne foranstaltninger ikke strider mod barnets tarv. Selvom der var mulighed for, at undervisningen kunne foregå hjemme eller på anden måde, så skulle der efter denne lovgiv- 7

8 ning udtrykkeligt gives dispensation af blindenævnet 1, hvis barnet skulle undervises andre steder end i særskoler. Bevægelsen gik altså i retning af segregering. I praksis blev dog næsten alle blinde børn frem til begyndelsen af 1960'erne undervist udenfor den almindelige skoles rammer, idet blindheden blev betragtet som tilstrækkelig grund til, at undervisningen ikke kunne foregå i en almindelig skole. I stigende grad søgte forældre til blinde børn imidlertid dispensationer, og de blev i stor udstrækning givet, antagelig fordi man i blindenævnet ville undgå ballade om spørgsmålet (Påske, 1979). I 1963 ønskede et forældrepar, at deres blinde barn blev hjemtaget fra Refsnæsskolen 2 til skolegang i barnets hjemskole, idet de fandt barnets udvikling utilfredsstillende. Familien kom fra USA, hvor deres barn havde påbegyndt skolegang i almindelig skole, og de var derfor forundrede over, at det i Danmark var så vanskeligt at få undervist barnet i den lokale skole. Det satte skub herhjemme i integrationen af blinde børn i folkeskolen, idet forældreparret dannede en alternativ forældreforening, hvis formål bl.a. var at afskaffe skolepligten fra 1956-loven samt at arbejde for, at flest mulige børn med synshandikap kunne undervises i den almindelige folkeskole. Blindeloven af 1956 blev ophævet, da særforsorgen i 1980 blev administrativt udlagt fra staten til amterne. På det tidspunkt var de fleste børn med nedsat synsfunktion allerede at finde i folkeskolens almindelige klasser. Det gjaldt dog alene de børn, der ikke havde yderligere funktionsnedsættelser. Refsnæsskolen havde uddannet rejselærere, der kunne yde rådgivning og vejledning til de skoler, der underviste børn med nedsat syn. De blev senere til det, der i dag er synskonsulenter i amterne. I dag undervises stort set alle elever, der er blinde eller svagsynede i folkeskolens almindelige klasser eller i særligt tilrette- 1 Nævnet var primært sammensat af ledende myndighedspersoner samt repræsentanter for forældre og Dansk Blindesamfund 2 Refsnæsskolen blev i 1898 oprettet som særskole for blinde og svagsynede børn. 8

9 lagte undervisningsforløb i centerklasser, specialklasser eller specialskoler. I sidstnævnte tilfælde drejer det sig om børn, der har flere sammensatte sanse- og funktionsnedsættelser. Amterne har opbygget et tæt rådgivningssystem, som bl.a. bistår lærere, institutionsmedarbejdere og forældre med at sikre, at undervisningen af det enkelte barn med nedsat syn tilrettelægges efter barnets forudsætninger. I skrivende stund planlægges en strukturændring i det kommunale landskab, som bl.a. betyder at amterne nedlægges pr. 1. januar Det er endnu uklart, hvad det vil betyde for den rådgivning og undervisning, som aktuelt udgår fra amternes Synscentraler 3. Uanset udfaldet er der børn med nedsat synsfunktion, der skal undervises og skoler/ institutioner/forældre, der har brug for den faglige rådgivning og vejledning synskonsulenter kan give. Perspektiverne fra denne rapport vil derfor være aktuelle uanset kommunale strukturer. Handikapbegrebet Som det ses af foregående afsnit, skifter forståelsen af handikap og afvigelse over tid. Aktuelt er der grundlæggende to hovedstrømninger i handikapforståelsen: en, der ser handikap som individbundet, og en anden, der ser handikap som et socialt og relationelt fænomen. Det individorienterede perspektiv Det første perspektiv har sit udspring i en medicinsk/psykologisk diagnosticering af funktionsnedsættelsen eller afviget. Det herskende syn på handikap i den psyko-medicinske opfattelse tager udgangspunkt i patologien, hvor normalitet defineres som fravær af sygdom (Persson, 2001). Denne opfattelse støttes i det psykologiske felt blandt andet ved testning af børn, hvor et af udgangspunkterne er brugen af statistiske normalfordelingskurver, efter hvilken man kan udskille afvigere. Med diagnosticering rettes synsvinklen let imod en opfattelse 3 Amterne anvender forskellige organiseringer og navne på den rådgivning, der ydes personer synsnedsættelse. For nemheds skyld anvendes i denne rapport betegnelsen Synscentral. 9

10 af, at de vanskeligheder, individet med nedsat funktionsevne møder, først og fremmest er et anliggende for den enkelte. I det psyko-medicinske felt findes i stigende grad differentialdiagnoser, og antallet af diagnoser udvides hele tiden. Det sker samtidig med, at den eksplosive viden om hjernens funktion sætter spor i specialundervisningen blandt andet i form af et nyt fagfelt: neuropædagogik. Dermed opstår en øget interesse i at finde medicinske/biologiske forklaringer på handikap og afvigelse. Per Solvang (1999) ser både fordele og ulemper i denne udvikling. Fordelene er: Humanisering frem for afvigelse (barnet er ikke uintelligent). Moralsk ansvarsbefrielse (barnet er ikke dårligt opdraget). Mulighed for øgede rettigheder til ekstra personressourcer og hjælpemidler. Ulemperne er til gengæld: Der udøves social kontrol med medicinske argumenter. Ekspertviden (eksperterne ved bedre end forældrene). Sociale fortolkninger overskygges af medicinske, og fokus rettes mod individet frem for mod sociale perspektiver. Det sociale perspektiv En anden måde at anskue problemfelterne på findes i et socialt perspektiv, hvor det ikke er individet, men det omgivende samfund, der skaber problemer for mennesker med nedsat funktionsevne. Dette perspektivrummer således opfattelsen af, at handikappet opstår i mødet mellem mennesket med nedsat funktionsevne og så den givne, konkrete situation, hvad enten det er et møde med et andet menneskes holdninger, en institutions begrænsninger eller en fysisk barriere. Der er tale om et relationelt syn på handikapbegrebet. Dermed skifter synsvinklen, så de mulige vanskeligheder ikke alene er et problem for den, der har en funktionsnedsættelse, men i høj grad også er et anliggende for omverdenen. Det bliver således et anliggende for det enkelte andet menneske i mødet med den institution el- 10

11 ler det samfund, der ikke har indrettet de kulturelle og fysiske forhold, så de er tilgængelige for mennesker med nedsat funktionsevne. Dette perspektiv har flere synsvinkler. En organisatorisk vinkel, hvor fokus rettes mod at lægge de organisatoriske og institutionelle rammer til rette, så de kan imødekomme de vanskeligheder, som funktionsnedsættelser medfører; en synsvinkel, der er fremtrædende i USA og ofte udmøntes i en lovgivning om rettigheder. En anden synsvinkel anskuer handicap som en social konstruktion, som skabes i mødet mellem mennesket med nedsat funktionsevne og det omgivende samfund (Bogdan & Taylor, 1992; Söder, 2000). Denne opfattelse har sit udspring i en socialkonstruktivistisk opfattelse, som fint udtrykkes i et kendt citat af Helen Keller, som var blind og døv: Not blindness but the attitude of the seeing to the blind is the hardest burden to bear (Åvall-Severinsen, 1994, s. 10). En tredje synsvinkel omfatter samfundets sorteringsmekanismer, som anses for til stadighed at sikre adskillelse mellem normale og afvigere (Oliver, 1996). Adskillelsen opretholdes gennem sociale kontrolfunktioner, som kommer tydeligst til udtryk i såkaldt hårde foranstaltningsformer (fængsler, anstalter, institutioner). Den antager dog i dag også mere bløde former såsom kontrakter mellem borger og samfund samt afinstitutionalisering, hvor samfundets kontrollanter rykker ud til den enkelte borger som fx hjemmevejleder og hjemme-hos'ere (Holst, 2000). Sammenfattende perspektiver David Skidmore (1996) ser de ovennævnte perspektiver og synsvinkler som tre paradigmer, der vanskeligt kan integreres, fordi de hver for sig står stejlt på deres egen forklaringsmodel som den rigtige. De tre paradigmer er oplistet i nedenstående tabel, hvoraf det også fremgår, hvilke erkendelsesteoretiske udspring de har, og hvilke interventionsmodeller dette medfører. 11

12 Fig. 1 Perspektiver i handikapopfattelser (Skidmore, 1996 i vores oversættelse). Erkendel- Fokus Årsagsfor- Forslag til in- sesteori niveau klaring tervention Psyko- Positivi- Mikro Særlige be- Diagnostik, test medi- cinsk stisk/ Empirisk (individniveau) hov skyldes dysfunktioner hos individet og quasi-klinisk hjælpeværktøj Socio- Strukturali- Makro Særlige be- Gennemgriben- logisk stisk (samfundsniveau) hov fremkaldes af reproduktion af strukturel de reform af skolesystemet for at fjerne urimelig praksis ulighed i samfundet via processer, der sorterer og udpeger Orga- Funktiona- Meso Særlige be- Programmer til nisato- risk listisk (institutionsniveau) hov skabes af den måde, skolen er organiseret restrukturering for at imødegå organisatoriske forsvarsreaktio- på ner Udgangspunktet for handikapopfattelsen er således afgørende for valg af intervention over for elever med særlige behov. Det første paradigme vil have fokus på individet og koncentrere sig om, hvordan det kan hjælpes eller kompenseres, så det kan tilpasse sig de givne forhold bedst muligt. De to øvrige paradigmer har fokus på de sociale strukturer og forsøger at målrette handlinger mod det relationelle felt. Det vil således kræve ændringer i miljøet, så det er tilpasset de børn, det omfatter. Uan- 12

13 set barnets forudsætninger skal undervisningen og organisationen tilpasses, så det enkelte barn imødekommes. Skidmore (1996) efterlyser perspektiver, som kan sammenfatte de tre paradigmer, og som bl.a. er karakteriserede ved at være ikke-reduktionistiske og relationelle i deres udgangspunkter. Et sådant udgangspunkt tager Susan Tetler (2000), idet hun prøver at forene det psyko-medicinske og de sociale perspektiver med et interaktivt og handlingsrettet perspektiv. Indsatsen er rettet mod dels at hjælpe barnet med at tilpasse sig en situation eller institution bedst muligt og dels at arbejde på at indrette sociale sammenhænge rummeligt, så det har mulighed for ligeværdigt samvær og læring ud fra egne forudsætninger. Imidlertid er der åbenlys diskrepans mellem de aktuelle bestræbelser på at flytte fokus mod en relationel handikapforståelse og en rummelig folkeskole, og så det, der rent faktisk finder sted i folkeskolen. Holst (2000) peger således på, at mens der tales meget om et relationistisk afvigersyn / handikapsyn, tages der fortsat udgangspunkt i et individorienteret afvigersyn. I takt med ønsket om en rummeligere skole henvises et stigende antal børn til specialforanstaltninger 4. Blinde børn og handikapperspektiverne Blindhed er et tydeligt og historisk set gammelkendt handikap og har traditionelt trukket på de af Solvang tidligere nævnte fordele. Imidlertid har der ikke i samme omfang været fokus på ulemperne. I synsfaglige kredse er der en voksende erkendelse af, at den individorienterede synsvinkel ikke alene er utilstrækkelig, men også har en indbygget risiko for at modarbejde grundlaget for en social integration. Denne risiko beror på den interventionspraksis, der følger af det individorienterede handikapsyn. Som eksempel kan nævnes risikoen for, at støttelæreren til den blinde elev bliver dedikeret til opgaver for og med det blinde barn på en sådan måde, at hun kommer til at stå i vejen for elevens udvikling af relationer til sine seende kammerater. 4 Rapport fra arbejdsgruppen om specialundervisning Undervisningsministeriet. 13

14 Det medicinske fagfelt er traditionelt stærkt repræsenteret i synsområdet. Der er anmeldelsespligt til Synsregistret 5, når en offentlig myndighed (læge, synskonsulent o.a.) finder et barn med tilstrækkelig nedsat syn. Synsregistret er tæt knyttet til Statens Øjenklinik, som i princippet undersøger alle blinde og svagsynede børn i Danmark. Synskonsulenterne, som er pædagogiske vejledere, har tæt samarbejde med både øjenlæger og optikere og forventes at kende de hyppigst forekommende øjensygdomme og deres indvirkning på synsopfattelsen. Det er nødvendigt at inddrage viden fra det medicinske felt i det pædagogiske arbejde med børn med funktionsnedsættelse. Ikke mindst for gruppen af svagsynede børn er det vigtigt at kende barnets biologisk-synsmæssige forudsætninger og et evt. progressivt synstab for at kunne tilrettelægge undervisningen bedst muligt. Det medicinsk/individorienterede perspektiv bør således inddrages sammen med det relationelle perspektiv. Men netop fordi udgangspunktet implicit har været et individorienteret handikapsyn, er det vigtigt at sikre det sociale perspektiv særlig opmærksomhed. 5 BEK nr. 64 af 29/01/1998: alle børn mellem 0 og 18 år der registreres at have nedsat synsfunktion, svarende til en synsbrøk på 6/18 eller derunder samt indskrænket synsfelt på 10 grader og derunder og anden nærmere defineret synsfeltudfald, skal anmeldes til dette register. 14

15 Kapitel 2 Social integration Social integration forstås i denne sammenhæng som det blinde barns deltagelse på ligeværdige vilkår i undervisningen og de sociale strukturer, der er indlejrede såvel i som uden for undervisningens rammer. Tetler (2000) peger på, at begrebet integration har som forudsætning, at der har fundet en segregering sted. Begrebet inklusion har derimod som forudsætning, at alle elever som udgangspunkt undervises i normalmiljøet. Rummeligheden omfatter således også den sociale dimension i undervisningen. Blinde børns vilkår i det sociale samspil er beskrevet i flere undersøgelser, og gennem analyser af disse vilkår vil det være muligt at indkredse nogle handlingsperspektiver i det pædagogiske arbejde. Udvikling af kammeratrelationer Ulf Janson (1996) viser i en undersøgelse af samspillet mellem elever med og uden synsskader, at det er vigtigt at være opmærksom på, i hvilke sammenhænge relationer udvikles. Janson peger på, at den relation, der findes mellem børn og voksne (primær socialisation) er domineret af en vertikal relation, som er nødvendig i et ulige forældre/omsorgsgiverforhold. Børn har imidlertid også behov for at indgå i mere ligeværdige og jævnbyrdige relationer som de, der findes mellem børn i forskellige sammenhænge (sekundær socialisation). Vertikalitet ses ikke kun i forholdet mellem det blinde barn og den voksne, men også i de situationer, hvor det blinde barn befinder sig i en situation, hvor det er afhængig af en seende kammerat. Derfor er det nødvendigt for den voksne at være kritisk opmærksom på, om disse situationer indebærer overbeskyttelse og afhængighed for det blinde barn. Janson (1996) finder andre forklaringer på, at der opstår problemer for de blinde børns sociale samspil. En af dem er brist i kommunikationen mellem de seende børn og det blinde barn idet: 15

16 gruppeaktiviteter, som ikke domineres af samtale og verbalt samspil kræver visuelt overblik for at kunne forstås. Når den nødvendige komplementerende information ikke gives, kan situationen let blive socialt handikappende. (s. 66, vores oversættelse). Pointen her er, at det ikke er det blinde barn, der skaber problemet, men det forhold, at der i situationerne ikke tages højde for, hvordan man undgår at ekskludere det blinde barn. Janson påpeger endvidere, at når den voksne træder ind i samspil med det blinde barn, forhindres det ofte i at være i horisontalt samspil med sine seende kammerater. Også dette forhold indebærer, at anvendelse af støttelærer skal overvejes grundigt, idet støttelæreren i mange situationer træder ind som den primære og vertikale relation og forhindrer det horisontale samspil i at udvikle sig. Det blinde barn lærer derved at finde sig til rette i voksenrelationen frem for at udvikle sine færdigheder i samspillet med de øvrige børn. En grundlæggende synsvinkel, som uddrages af undersøgelsen, drejer sig om at tilpasse situationer, så samspillet mellem det blinde barn og de seende børn er integreret, og ikke hverken er ligegyldigt eller overbeskyttende. Fokus rettes altså mod det relationelle - og ikke mod individet. Men at bringe børn med normalt syn og børn med nedsat syn sammen skaber ikke i sig selv muligheder for udvikling af sociale relationer. Der må samtidig rettes stor opmærksomhed mod at udvikle sociale kompetencer, som kan føre til etablering og vedligeholdelse - af venskaber. Andersen og Holstein (1979, s. 27) giver undervisningsperspektivet og inddragelse af støtte en særlig vinkel: Der er ingen tvivl om, at kendskab til den hårfine balancegang mellem tålmodig støtte til at gøre erfaringer på egne præmisser og nødvendig støtte til at løse opgaver, som et alvorligt synshandicap undertiden gør urimeligt svært, kan hæve undervisningen fra at være et håndværk til også at være en kunstart. 16

17 Forholdet mellem den pædagogiske støtte og den øvrige undervisning udgør således et vigtigt genstandsfelt i spørgsmålet om social integration. Specialpædagogikkens forhold til almenpædagogikken En undersøgelse, som Ottosen & Bengtsson (2002) har lavet for Socialforskningsinstituttet om småbørn med funktionsnedsættelser i børnehaver, understøtter Jansons påpegning af, at vertikale relationer risikerer at stille sig i vejen for udvikling af horisontale relationer. Endvidere finder Ottosen & Bengtsson, at der eksisterer et modsætningsforhold mellem det specialpædagogiske og det almenpædagogiske miljø, og at dette modsætningsforhold kan være en barriere for den sociale integration. Tilsvarende kan barrierer opstå, når ledelsen af institutionen ikke på tilstrækkelig vis er inddraget i de specialpædagogiske problemstillinger. Persson (2001) peger på en tilsvarende problemstilling i forholdet mellem det almenpædagogiske og det specialpædagogiske. Han fremstiller forholdet mellem specialpædagogik og almen pædagogik som et partnerskab, der så at sige lever af hinanden: specialundervisere har interesse i, at elever udskilles til specialundervisning, idet det sikrer deres faglige selvforståelse og levebrød, mens lærere i almenundervisningen ser en fordel i at slippe af med de elever, der vanskeliggør en undervisning, rettet mod gennemsnittet i klassen. Det betyder, at specialpædagogikken forhindrer almenundervisningen i at blive konfronteret med sine mangler og dermed anledning til at forfølge en meningsfuld reform. Andersen & Holstein (1979) gennemførte en omfattende undersøgelse af danske synshandikappede folkeskoleelevers situation. Den skulle belyse situationen for blinde og svagsynede børn i folkeskolen, efter at integrationen havde fundet sted op gennem 60'erne og 70'erne. 17

18 Undersøgelsen viste, at blinde og meget stærkt svagsynede elever generelt var tilfredse med undervisningen og deres skoleforløb som sådan, og at de oplevede skolen som god til at kompensere for deres synshandikap. Samtidig viste den, at der stadig var problemområder (s. 379 ff): de fleste elever oplever sig i et vist, mindre omfang stemplede i betydningen udpegede og/eller ringeagtede. De oplever en række virkninger af denne stempling: Nogle oplever, at deres mulighed for samspil med kammerater er indskrænkede; flere oplever, at de på forskellig vis har begrænsede muligheder for at klare sig på lige fod med deres seende kammerater; og næsten alle oplever, at de i vid udstrækning er tvunget ind i en række afvigende situationer på grund af deres synshandikap (støttepædagog, ledsagelse, beskæftigelse i særlige klubber for synshandikappede osv.). Når støttefunktionen opleves stemplende, agerer den stik imod den hensigt, med hvilken den er etableret. Dette dilemma er stadig aktuelt og derfor et vigtigt omdrejningspunkt i spørgsmålet om social integration. Med baggrund i disse forhold er der således god grund til at skærpe opmærksomheden mod lærergruppens funktioner i forhold til den blinde elev. Ikke mindst er det vigtigt, at klassens lærere grundlæggende alle er ansvarlige for den blinde elevs undervisning og ikke blot overlader den del til støttelæreren. Desuden er ledelsen på skolen ansvarlig for skolens kultur og bør derfor sætte disse spørgsmål centralt på skolens dagsorden. Sammenfatning af undersøgelser Sammenfattende peger de nævnte undersøgelser på vigtige forhold ved social integration: at det er nødvendigt i højere grad at rette opmærksomheden mod relationelle forhold i klassemiljøet; at almenpædagogikken og specialpædagogikken må forenes i bestræbelserne på at skabe grobund for det blinde barns horisontale relationer. Det betyder bl.a., at der skal være konstant og kritisk opmærksomhed på, hvordan støtteressourcer anvendes; 18

19 at lærerens holdninger og handlinger spiller en vigtig rolle for, i hvilken grad den blinde elev oplever sig som en ligeværdig del af klassens fællesskab; at ledelsen må udvikle en kultur med rum for social integration. Vi oplever tilsyneladende i dag større problemer med social integration, end det var tilfældet i Andersens og Holsteins undersøgelse fra En forklaring kan være, at blinde børn dengang stadig havde fortidens skygge om skolepligt på en kostskole hvilende over sig, og at alene det at blive undervist i sin hjemskole var så stor en gevinst, at eventuelle problemer med den sociale integration blev tillagt mindre betydning. En anden forklaring kan nok findes i ændrede vilkår for børn og unges opvækst, hvilket belyses nærmere i det følgende afsnit. Fællesskab og subkultur Søren Langager (1998) peger på, at individualitet og kommunikation afløser socialitet og fællesskab som samfundskarakteristikker. Med adgang til Internet og mobiltelefoni forandres vilkårene for nogle grundlæggende samfundsforhold, idet de stedbundne og de af fællesskabet opretholdte sociale strukturer opløses. Langager betegner mulige positioner for de unge som: cirklen, hjørnet og linien. 19

20 Cirklen giver mulighed for fællesskab og sociale relationer, som Langager betegner som mulighed for positiv eksklusion (s. 54), og som ses i fællesskaber blandt ligestillede. Trygheden findes her, hvorimod hjørnet er stedet, hvor man udstiller sig, man ser og ses, og positionen er præget af individualitet og kommunikation, men også af sårbarhed. Linien er positionen, hvor anonymiteten og passiviteten hersker, og her råder ubemærkethed. Positionen på hjørnet kræver gode kommunikationsevner. Anskues det i relation til, at blindhed vanskeliggør kommunikation, er det en særlig udsat position for unge, der er blinde. Cirklen tilbyder fællesskab og tryghed, men fordrer accept. Det kræver en indsats for at blive accepteret, når man skal bydes indenfor i fællesskabet, og det kræver en ekstra indsats, når man ikke kan se, for også her er kommunikation både sproglig og ikke-sproglig nødvendig. Positionen på linien kan man søge ind i eller blive tvunget ind i hvis de andre positioner ikke er tilgængelige. Konsekvensen af disse udviklingstendenser er på flere områder mere indgribende for blinde børn og unge end for seende. Således er unge storforbrugere af billedmedier, som i sagens natur er et vanskeligt tilgængeligt medie for blinde. Disse medier indgår som vigtige led i de af Langager nævnte positioneringer og kan virke både inkluderende og ekskluderende. Støtten til det blinde barn skal derfor finde sted i en relationel sammenhæng og have som sigte, enten at udvirke social integration i de situationer, hvor ekskludering allerede har fundet sted, eller, udfra en forebyggende hensigt, at opbygge inkluderende fællesskaber. Positionen i cirklen er imidlertid også en måde hvorpå det blinde barn kan få fodfæste på den sociale arena. Der kan være tale om et fællesskab, baseret på ligeværdige forhold med andre ligestillede blinde børn og unge. Det er en betydningsfuld faktor, hvilket bl.a. kan aflæses i den popularitet, som sommerskole og kurser på Synscenter Refsnæs eller regionale børnemøder har for blinde børn. (www.refsnaes.dk, eller 20

Handicapperspektiver og social integration

Handicapperspektiver og social integration Hans Nørgaard, viceforstander og synskonsulent, Synscentralen i Storstrøms Amt. Handicapperspektiver og social integration Elever med nedsat synsfunktion gennemfører folkeskoleforløbet med faglige resultater,

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt

Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt Oplæg på grundlag af masterprojekt i specialpædagogik 2011 Alf - Nyborg Strand 27.3.2012 1 Oversigt 1. Projektets sigte 2. Projektets analysestrategi

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. klasse i 2008

Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. klasse i 2008 Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. klasse i 2008 Baggrund Det er en almen opfattelse blandt synskonsulenter for skolebørn, at blinde og svagsynede

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser

Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser Figur A: Samlet overblik over kursustilbud til udvalgte målgrupper Navn på kursus Målgruppe og RoboBraille Blinde elever i folkeskolens

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål: BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Uddannelsesmål: Målet for 2. praktikperiode

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Velkommen til workshop Synscenter Refsnæs Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Socialt Lederforum oktober

Velkommen til workshop Synscenter Refsnæs Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Socialt Lederforum oktober Velkommen til workshop Synscenter Refsnæs Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Socialt Lederforum - 11. oktober 2012 1 Synscenter Refsnæs - Målgruppe Synscenter Refsnæs er det landsdækkende tilbud

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse Baggrund I projekt Skolens fællesskaber er for alle inklusion i grundskolen er det ønsket at høre

Læs mere

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Hedensted har truffet et valg og går all in

Hedensted har truffet et valg og går all in Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. og 10. klasser i 2007.

Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. og 10. klasser i 2007. Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. og 10. klasser i 2007. Baggrund Det er en almen opfattelse blandt synskonsulenter for skolebørn, at blinde og svagsynede

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning. Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger

Læs mere

Parat til fremtiden. Elever og forældre. Efterskolen på Refsnæs. For blinde og svagsynede børn og unge

Parat til fremtiden. Elever og forældre. Efterskolen på Refsnæs. For blinde og svagsynede børn og unge Parat til fremtiden Elever og forældre Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede børn og unge Efterskolen på Refsnæs Indholdsfortegnelse Et unikt tilbud til dig, som er ung og har en synsnedsættelse

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere