MIT AKVARIUM. Af Peter Nothlev Kirshøj Sørensen

Transkript

1 MIT AKVARIUM Af Peter Nothlev Kirshøj Sørensen

2 1 FORORD AKVARIETS OPBYGNING Akvariets dimensioner Vandpumpe Lys Varmelegeme Grus Foder Trærødder Gødning CO Fisk Planter OMSÆTNING Kvælstof kredsløb Kulstof kredsløb AMFIBISKE PLANTER PLANTEBESKRIVELSER Nymphaea lotus zenkeri (Åkande) Microsorum pleropus (Windeløv) Vesicularia dubyana (Javamos) Glossostigma elatinodes PLANTEVÆKST Indretning Vækst over 6 uger Før og efter plantevækstundersøgelsen KONKLUSION LITTERATURLISTE... 15

3 1 FORORD Jeg har valgt at skrive om mit planteakvarium, som jeg bruger meget tid og mange penge på. Jeg har også nogle andre akvarier som mest er til fisk og fiskeyngel. Det er noget, der tager meget af min tid, og jeg syntes at det er meget spændende. For en måned siden lavede jeg en hjemmeside, hvor jeg skrev om mine fisk og den fungerer godt, der er mange besøgende hverdag (home1.stofanet.dk/fiskeland). Jeg også at sælge ud af mit yngel fra mine Malawi cichlider, som hjælper med penge til min hobby. Det er dog ikke nogen god forretning, men det betaler foderet. Jeg har haft akvarium i mange år, det første fik jeg for ca. 15 år siden. Jeg har derfor en del erfaring efter alle disse år. Mit nye planteakvarium, som denne opgave handler om, har jeg kun haft i fire måneder. 3

4 2 AKVARIETS OPBYGNING 2.1 Akvariets dimensioner Akvariets udformning er speciel, da det er væsentlig højere end almindelige fiske akvarier. Akvariet er 50 cm i bredden, 40 cm i dybden og 70 cm i højden, svarende til 140L. 2.2 Vandpumpe Akvariets pumpe kan rense vandet i akvariet 4 gange i døgnet, og det er nok til de planter og fisk som går der i. Det er vigtigt med en god pumpe, da den sier alle de planterester, som man ikke vil have i vandet, fra. Den sørger for en god cirkulation i akvariet og dermed iltning af akvariet, så nitrit omdannes til nitrat ved hjælp af bakterier i det frie vand, som er godt for planterne, hvorimod at nitrit er giftigt for både fisk og planter. I pumpen er der også et filter, og så længe der er ilt til stede i filteret, vil der leve bakterier, som vil nedbryde nitrit til nitrat. Sygdoms fremkaldende bakterier ville også blive dræbt af filtrets bakteriemasse. 2.3 Lys Lys er en meget vigtig del af et planteakvarium, det er oftest det der er mangel på. Der skal meget lys til at lyse et akvarium fyldt med planter op, og de fleste planter kræver meget lys, da de næsten alle kommer fra det tropiske klima. Lyset skal være tændt i timer dagligt for at planterne kan overleve. Klorofyl-molekylerne, som sidder I grønkornene, opfanger om dagen lyset, der omsættes til energi i planten, det hedder fotosyntese. Plantens fotosyntese omsætter kuldioxid (CO 2 ) og vand (H 2 O) til druesukker (C 6 H 12 O 6 ) og ilt (O 2 ) med energien fra lyset. Druesukkeret, også kaldet glukose, omdannes til stivelse, som planten skal bruge eller gemmer i særlige lagringsorganer. I åndingsprocessen/respiration omdannes sukker til energi, som den bruger til energikrævende processer. Sukker og ilt omdannes til energi, kuldioxid og vand. Det kan give problemer i et akvarium, for når lyset er slukket, danner planterne ikke mere ilt, da fisk er afhængige af ilt ligesom os mennesker. Derfor er det nogle gange nødvendigt at tage låget af akvariet eller købe en iltsten, som puster ilt ned i akvariet om natten. Lys er meget vigtigt, og der er mange pærer, som er gode til planter. Pæren skal have en høj lux/intensitet i de blå og røde farver (figur 1). Planternes grønne farver fremkommer, fordi lysets grønne farver ikke absorberes. 2.4 Varmelegeme Figur 1 Klorofyls absorptionsspektrum Varmelegeme bruger man til at holde vandet varmt med. Alle planter har en fortrukken temperatur, det gælder også for fisk. Da mange af de planter og fisk, man har i akvarierne, er fra det tropiske klima, er det nødvendig med en temperatur mellem C. Det er også en af 4

5 vækstfaktorerne for planter. Det er en god ide at læse om planterne, for at kunne sætte planter sammen med ens vækstbetingelser, og det kan man få mange timer til at gå med. 2.5 Grus Dyrkningsmediet er også en af vækstfaktorerne for planter. Det er ikke problematisk i akvarier, da man altid bruger en god kornstørrelse grus eller sand, der er til at plante i. Det kan ikke lade sig gøre at plante i ler eller i så små kornstørrelser. Men det skal dog nævnes at akvariesand ikke er det bedste, da det lukker helt til efter et års tid af skidt og planterester. Det er vigtigt at rødderne får ilt, for at de ikke rådner, så derfor er en større størrelse grus godt. Jeg vil anbefale en størrelse på 2-4 mm. med noget hakket lavasten med samme kornstørrelse blandet i. Lava er godt, da der er en mange mineraler i og små huller, som planterne kan fæstne sig til. 2.6 Foder Der er mange slags foder til alle slags fisk, men der skal tages mange hensyn afhængigt af fiskene. F.eks. tropheus, som er en lille cichlide fra en sø, der hedder Tanganyika, lever af alger i naturen, så foderet skal indeholde meget spirulina. Andre fisk er predatorer, og de lever hovedsageligt af andre fisk, så deres kost skal være små frosne myggelaver eller rejer. Over fodring skal undgås, da der dannes der for meget nitrit, som ikke kan nå at blive omsat til nitrat. 2.7 Trærødder Trærødder bruger man til at sænke ph. De er selvfølgelige også med til at pynte, men de bruges hovedsageligt til at sænke ph med. Rødderne er meget sure, og det er godt for mange tropiske planter, som oftest findes i akvarier. ph er en af vækstfaktorerne for planter. Planten bruger mange af de næringsstoffer, som opløses ved denne ph. Er ph for høj i forhold til plantens naturlige grosted, vil de samme næringsstoffer ikke blive opløst. Hvis planten skal have en høj ph, kan man tilsætte kalk i form af kalksten. Det er en god ide at læse noget om planterne, inden man går ud og køber nogle, for det bliver hurtigt uoverskueligt. Der er som regel en lille seddel med planten som forklarer om plantens krav til ph, temperatur og lys. 2.8 Gødning Der findes gødning til akvarier som indeholder alle mikro- og makronæringsstoffer. De findes som sticks, der sættes ned ved siden af plantens rødder, som langsomt vil blive opløst og optaget af plantensrødder. Man kan også få gødning der hælder direkte i vandet, som købes i væskeform. Det man bare skal huske er, at alger også lever af gødning, så specielt det man hælder direkte i vandet, er ikke så nemt at styre. 5

6 2.9 CO 2 CO 2 er også en af vækstfaktorerne. CO 2 anlæg til akvarier er noget man kan købe, men det er også nemt nok at lave selv. Man bruger en flaske med gær, sukker og vand. Det vil begynde at gære og afgive CO 2. Det der sker er, at svampen i gæret vil fordøje sukkeret, og det som svampen udånder er CO 2. Kuldioxiden vil løbe i en slange fra flasken ned i akvariet, og bobler det ud i vandet. CO 2 boblerne skal blive i akvariet så længe som muligt, og det ordner man ved at lade det løbe igennem en trappe, som snore sig lodret op i akvariet. Grunden til at CO 2 skal blive i vandet så længe er, at kuldioxidet skal opløses af vandet, og det tager tid. Man kan se boblen blive mindre, til sidst er boblen helt væk, og kuldioxidet er opløst i vandet Fisk I planteakvariet er der fisk, som indgår i hele akvariets kredsløb. Der er følgende fisk i mit akvarium: 5 Pterophyllum scalare (Alm.scalare) 30 Hyphessobrycon herbertaxelrodi (Sort neon) 2.11 Planter Mit planteakvarium har følgende planter, hvoraf udvalgte planter beskrives i kapitel 5: Echinoderms amazonicus (Amazon sværdplante) Microsorum pleropus (Windeløv) Nymphaea lotus zenkeri (Åkande) Cardamine lyrata Vesicularia dubyana (Javamos) Glossostigma elatinodes Cryptocoryne wendtii green 3 OMSÆTNING 3.1 Kvælstof kredsløb Kvælstoffet spiller en stor rolle i et planteakvarium. Fisken spiser noget specielt foder, som indeholder de kvælstofholdige aminosyrer, som fisken udskiller i sin afføring. Det bliver nedbrudt af nogle bakterier, som omsætter det til NH 4 +. Ammonium kan så omdannes til nitrat (NO 3 - ) af nitrificerende bakterier under forudsætning af, at der er ilt tilstede. Planten optager NH 4 + og NO 3 -, som bindes i planten som organisk kvælstof. Når fisken spiser planten, vil plantens organiske kvælstof blive bundet som organisk kvælstof i fisken. Hvis der ikke er nok ilt til stede, kan denitrificerende bakterier omdanne nitrat til frit kvælstof ved at fjerne ilten. Nitrat koncentrationen kan stige, når man ikke får fisket alle de døde blade og planter op. Det kan resulterer i overgødning af vandet, så der kommer alger i akvariet. Hvis man ikke får det under kontrol, kan det gå helt galt. Algerne kan hobe sig op og dække hele vandoverfladen. Når lyset slukker, og der ikke produceres ilt via fotosyntese, bliver der hurtigt iltmangel på 6

7 grund af respirationen. Nitrat bliver omdannet til nitrit. Der er nu ikke meget ilt til fiskene, og de kan få nitrit forgiftning. Man kan også gøde sit akvarium med kvælstofholdigt gødning, man køber i akvariebutikker, men man skal passe meget på, da det hurtigt kan gå galt. Det er derfor en god ide at have mange planter i et akvarium og ikke bare have 4-5 stykker. Jo flere planter jo nemmere er det at styrer med hensyn til gødning og CO 2. Det er også en god ide at have nogle hurtig voksende planter, så man kan høste nogle af alt kvælstoffet og de andre næringsstofferne ud af akvariet. En plante, der er god til det, er Echinodorus x barthii også kaldet vandpest. Man kan også sørge for jævnlige vandskift, ca. en tredjedel del vand hver 14. dag, eller man kan anskaffe sig et biologisk filter. 3.2 Kulstof kredsløb Kulstoffets kredsløb i akvariet er illustreret på figur 2. Figur 2 Kulstoffets kredsløb i et akvarium Frie vand: CO 2 er nødvendig for at planter kan gro. Det kan tilføres kunstigt i akvarier (se kapitel 2.9). Kulstof er bundet i mange ting som kalksten, planter, fisk, bakterier og bunddyr. Kulstof er bundet som organisk stof i vandplanten. Planten og dets organisk bundne kulstof kan blive 7

8 spist af fisk eller blive til dødt organisk stof. Det som fisken spiser bliver bundet i fisken som organisk stof, og kulstoffet bliver udåndet som CO 2 ved respiration eller udskilt som CO 2 NH 4 i form af urea. Det døde organiske stof i det frie vand vil nedsynke eller blive nedbrudt af bakterier og svampe. Bakterier og svampe udånder kulstof i deres respiration. Nedsynkning: Nogle af de døde fisk og planter, der nedsynker til bunden, bliver direkte blive optaget af bunddyr, hvis de da er til stede. Bunddyr udskiller så kulstoffet ved respiration. Det døde organiske stof som ikke bliver optaget af bunddyr, bliver nedbrudt af bakterier og svampe, som bunddyr også spiser. Det er meget lidt, der bliver til bundtilvækst. 4 AMFIBISKE PLANTER Ni ud af 10 vandplanter er amfibiske planter, det er planter, der kan leve både under og over vand. Mange af vandplanterne, der bruges i akvarier, vokser i Nord- og Sydamerikas regnskove samt i store dele af Asien. Amfibiske planter kan holde til at vandet forsvinder i længere tid til en ny regnperiode kommer. Det er også i denne periode at mange af planterne producerer frø og stiklinger, da de får meget mere lys over vand. Når vandet kommer igen vil planten, med sin nye energi, sætte nye blade, der er bedre til at optage det sparsomme lys, som der er under vand. Det der sker er, at planten opbygger et naturligt kraftoverskud og næringsreserver. Mange akvarieplanter bliver derfor dyrket amfibiskt, som i naturen, til salg. Det gør man, fordi planterne bliver hurtigere og bedre til at omstille sig. Det betyder, at de er nemmere at transportere. 5 PLANTEBESKRIVELSER Tropica er det dansk akvarieplante gartneri, som er kendt over hele Europa. I forbindelse med dette projekt var jeg på virksomhedsbesøg og så hvordan de formerer planter til salg. Tropicas dyrkningsmetoder beskrives under afsnittene: Tropicas dyrkningsmetoder. 5.1 Nymphaea lotus zenkeri (Åkande) Dette er en meget smuk vandplante med grønne til rødbrune blade med skiftende mængde rødviolette pletter (figur 3). Den kommer fra Vestafrika og kaldes på dansk tiger-lotus. Den kan blive op til 80 cm høj og 60 cm bred. Den vil gerne have meget lys og en temperatur på ca C. Den kan både leve i blødt og hårdt vand med en ph på 5-8. Det er ikke den sværeste plante at have, men det er ikke så tit man ser den blomstre i akvarier, oftest på grund af lysmangel. Blomsten har både han og hun pollen, så er selvbestøvende og skal ikke ud og finde en anden blomst til bestøvning. Det tilstrækkeligt at en bille lander i blomsten, for at bestøvning forekommer, mere skal der ikke til. Den kan også formerer sig ved vegetativt, ved at den sætter et nyt løg i det rodnettet (figur 4). Man kan nippe det gamle løg af, og sætte løget et andet sted, så der kommer en ny plante. Figur 3 Lotus i akvariet 8

9 Planten er forbundet med meget overtro, og det siges, at den har lægelige egenskaber. Det siges at den er god mod smerter, som nok også passer, da planten vides at have et alge-giftstof, som skulle virke euforiserende. Tropicas dyrkningsmetode: De køber løgene fra udlandet, hvor de indsamler dem fra naturen, da det ikke kan betale sig at formere på lotusen. Løgene sættes i potter under vand, og dem der ikke spire inden for rimelig tid bliver solgt som løse løg. De løg som spirer bliver solgt, når de har den rigtige størrelse. 5.2 Microsorum pleropus (Windeløv) Figur 4 Lotus over vandet, sætter nyt løg Denne plante er sortbeskyttet, det vil sige, at der er beskyttet af plantepatentloven, og den er derfor meget svær at finde litteratur om. Den er eget af grundlæggeren af Tropica, Holger Windeløv. Windeløv har enkelt fjersnitdelte blade med et sporehushobe uden slør og en krybende, brunskællet jordstængel (figur 5-6). Den er i familien Polypodiaceae (engelsødfamilien), og minder meget som andre bregner. Den er god at anvende på rødder og sten. Planten bliver cm høj og tilsvarende i bredden. Den behøves ikke fuldt lys, kan klare let skygge. Den Figur 5 Windeløv i akvariet, på rod foretrækker en temperatur på C. Den kan både vokse i blødt og hårdt vand med en ph mellem Planten vokser meget langsom, men er til gengæld nem at få til at gro. Planten sætter små spore på spidsen af blade, som den lader vokse store ca. 1-2 cm. før den lader slippe på dem. Tropicas dyrkningsmetode: Windeløv dyrkes kun af Tropica, da det var Holger Windeløv der fandt den i Asien. Planten hakkes i stykker i en stor blender og de små stykker bliver sat i særligt udviklet substrat af Grodan stenuld over vand. Planter udvikles fra bladstykkerne, og en fjerdedel heraf bliver hakket igen. De resterende omplantes 2-3 gange, inden de er klar til salg. 5.3 Vesicularia dubyana (Javamos) Figur 6 Windeløv over vandet, bladspids Figur 7 Javamos over vand Javamos er en meget flot og dekorativ plante, der er god til at gro fast på sten, kokosnødder og rødder (figur 7-8). Den kommer fra Asien og bliver op til 5cm høj og 5cm bred. Den stiller ikke noget krav til lyset, den kan gro helt uden kunstig lys i akvariet, og kan holdes ved en temperatur mellem C. Javamos kan tåle både meget blødt og meget hårdt vand med en ph på 5-9. Den er derfor næsten umulig at dræbe i et akvarium, og den sviner desuden heller ikke hele akvariet til med bladrester. Den vokser meget langsomt, men deler man den op i mindre stykker vil den vokse hurtigere. Javamos er en nem plante, da den vil gro 9

10 næsten lige meget, hvad den udsættes for. Den bliver ofte brugt til at skjule installationer i akvariet, som pumper og varmelegeme. Javamos giver også et betryggende liv for fiskeyngel på grund af alle de gode gemmesteder, der skaber. Tropicas dyrkningsmetode: Javamos dyrkes over vandet, som alle andre mosser. Planten bliver spredt ud i et tyndt lag på et frit hængende net overdækket af en plastikdug. Når mossen er vokset tæt, bliver noget samlet ind til salg, og resten bliver vasket i en stor tromle og spredt ud i et tyndt lag igen. Figur 8 Javamos i akvariet, på rod 5.4 Glossostigma elatinodes Glossostigma er en meget dekorativ plante med små blade med en diameter på ca. 0.5 cm, som er i familien Scrophulariaceae (figur 9-10). Den kommer fra New Zealand. Den anvendes hovedsagligt som en forgrundsplante, da den ikke bliver mere end 2-3 cm høj og ca. 3 cm bred. Den har behov for meget Figur 9 Glossostigma i akvariet lys, så den stiller store krav til den lys mængde, der kommer ned i akvariet. Glossostigma kræver en temperatur mellem C, og den kræver en hårdhed i vandet fra meget blødt til middel med en ph på Planten vokser hurtigt, så den kan hurtigt dække en stor flade i et akvarium. Den er meget vanskelig på grund af det store lys krav, som der sjældent er på bunden af et større akvarium. Hvis den ikke får stillet sit lys behov, vil den begynde at gro op i akvariet for at få mere lys, og den mister derved alle sine blade og bliver mildest tal meget lidt pæn. Man bliver desuden nødt til at give ekstra CO 2 tilskud, da den helst skal have mere, end det den kan få naturligt. Figur 10 Glossostigma over vandet 6 PLANTEVÆKST 6.1 Indretning For at kunne lette diskussionen af plantetilvæksten i akvariet, er det nødvendigt at få styr på hvilke planter, der står hvor (figur 11). 10

11 1: Trærødder 2: Microsorum pleropus (Windeløv) 3: Echinoderms amazonicus (Amazon sværdplante) 4: Nymphaea lotus zenkeri (Åkande) 5: Glossostigma elatinodes 6: Cryptocoryne wendtii green 7: Vesicularia dubyana (Javamos) 8: Cardamine lyrata Figur 11 Planternes placering 6.2 Vækst over 6 uger Væksten i akvariet over 6 uger er undersøgt (figur 12-17). Nymphaea lotus zenkeri (Åkande) vokser meget fra dag 8 til dag 15 (figur 13 14). Det ses tydeligt at alle de små blade i bunden af planten vokser sig stører og spreder sig meget ud til siden, for at danne fotosyntese. Fra dag 22 til 29 mister lotusen et af sine blade som der gik til overfladen, fordi den er ved at gøre sig klar til at sætte blomst. Planten vil smide de fleste af sine blade, og lade et par blade gå med blomsterknoppen til overfladen. De blade som vil falde af bliver meget brunlig som det ses tydeligt på dag 36 (figur 17). Efter blomstring skal man så klippe bladende af og lotus løget start så på ny med at skyde plade ud. Microsorum pleropus (Windeløv) er en meget langsomvoksende plante, den vokser ikke meget på de 36 dage. Men den får nogle fæstne rødder og får sat sig godt fast i roden. Echinoderms amazonicus (Amazone sværdplante) er der ingen ændring på, den vokser ikke i højden eller bredden, men bliver kraftigere grøn. Det ses ikke så tydeligt på billederne. Amazone sværdplanten skulle blive ca.50 cm. så den skulle gerne gå til overfladen på et tidspunkt. Glossostigma elatinodes får jeg af Tropica på dag 15 (figur 14). Efter kun en uge (figur 15) bliver den meget lysegrøn og får tydeligvis ikke lys nok. To uger efter anskaffelse (figur 16) begynder den at gå i opløsning, og bliver brun. Glossostigma elatinodes er efter kun 3 uger næsten helt væk. Selv med en speciel 70W plantepære kan Glossostigma elatinodes ikke få lys nok. Cardamine lyrata vokser i dybden ind bag roden over de 6 uger, og sætter mange fæstne rødder under hver blad. Det er meningen at den skal vokse op ad roden og sætte sig fast med sine rødder. Den skal bare have lidt hjælp, med nogle søm som hammeres ind i roden, som så planten vikles om. 11

12 Figur 12 Akvarium, dag 1 Figur 13 Akvarium, dag 8 Figur 14 Akvarium, dag 15 Figur 15 Akvarium, dag 22 Figur 16 Akvarium, dag 29 Figur 17 akvarium, dag 36 12

13 Cryptocoryne wendtii green er plantet bag roden i let skygge. Den sætter mange nye blade for at komme ud i lyset og danne fotosyntese. Planten er meget pæn og får en meget flot farve på dag 22 (figur 15), efter at bladende får mere lys. Vesicularia dubyana (Javamos) vokser meget og skal klippes en gang imellem. For at holde styr på javamossen, er den lagt i et hårnet som planten så vokser ud af. Det der klippes af kan så puttes i et nyt hårnet. For at holde den nede på bunden smides lidt grus oven på javamossen, som det kan ses på figur 12. efter 14 dage(figur 15) er gruset dækket af javamossen. 6.3 Før og efter plantevækstundersøgelsen Ændringer i akvariets udseende fra 45 dage inden plantevækstundersøgelsen til 43 dage efter plantevækstundersøgelsen fremgår af figur Figur 18 Før plantevækstundersøgelsens start, dag 45 Figur 19 Plantevækstundersøgelsens afslutning, dag 43 Planterne vokset meget på 88 dage fra 45 dage før plantevækstundersøgelsen til 43 dage efter plantevækstundersøgelsens begyndelse (figur 18-19). Vesicularia dubyana (Javamos) blev i starten plantet i gruset uden hårnet, som var meget svært at styrer. Til slut blev javamossen plantet på nogle lavasten med hårnet om, for så kan stenen tages op og klippe planten, i stedet for klippe på bunden af akvariet under vand, som sviner meget. Det viste sig også, at være meget pænere, end jeg havde forstillet mig. Cardamine lyrata, slyngplanten, voksede hurtigst i starten. Den er ved plantevækstundersøgelsens afslutning ved at være klar til at sættes fast på roden med søm, men gøres først når den er blevet 4-5 cm. højere. Roden er blevet rykket lidt frem for at give plade til Echinoderms amazonicus (Amazone sværdplante), som skal blive til en stor baggrundsplante. 13

14 Der er ikke sket meget med Microsorum pleropus (Windeløv) på 88 dage, hvilket forklarer den høje pris i butikkerne. Kun et af Nymphaea lotus zenkeri (Åkande) løgene havde skudt 45 dage før plantevækstundersøgelsen, men alle løgene er begyndt at skyde 43 dage efter plantevækstundersøgelsens begyndelse, og er blevet ret store. Glossostigma elatinodes er blevet fjernet, fordi den ikke kunne klare sig med den lysmængde i akvariet. 7 KONKLUSION For at planter kan leve godt i et akvarium, er opbygningen af akvariet vigtigt. Herunder er bl.a. CO 2 anlæg, grusets kornstørrelse, lys og gødning af stor betydning. To af de vigtigste omsætninger i akvariet for planterne er af kulstof og kvælstof. Akvarieplanter stiller forskellige krav til vækstfaktorerne såsom varme, lys og vandets ph. Væksten af planterne varierer over en periode på 6 uger. Vesicularia dubyana (Javamos) vokser meget, Microsorum pleropus (Windeløv) vokser næsten ikke, Nymphaea lotus zenkeri (Åkande) vokser meget og gør klar til at sætte blomst og Glossostigma elatinodes begynder at gå i opløsning og bliver brun. Efter disse observationer blev der blevet rokeret rundt i akvariet. Glossostigma elatinodes blev fjernet og Vesicularia dubyana (Javamos) plantet på en lavasten. 14

15 8 LITTERATURLISTE Tropica akvarium plants (2005) af Tropica Ferskvands økologi (2004) af Kaj Sand-Jensen og Claus Lindegaard Biologi 1-2, den grønne serie (1999) af Per Christoffersen, Michael Dissing, Keld Knattrup, Henrik Ward Poulsen, Lotte Skjærbæk og Anette Helbo Sørensen. 15