ELEVFORENINGEN IDRÆTSHØJSKOLEN I SØNDERBORG. Nr

Transkript

1 ELEVFORENINGEN IDRÆTSHØJSKOLEN I SØNDERBORG Nr

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Lederen... 3 Formandens ord Af Lise Fræhr IHS "in motion" for hjerne og hjerte... 6 Af Michael Willemar Billeder fra Rollatorbandearrangement... 8 Med IHS som mellemnavn... 9 Af Julie Krogh Thomsen Løbeklub med IHS ere i Aarhus Retrosiderne Intro Gravergruppen IHS-Legenden Fodbold, piger og sparket ud af skabet Af Hanne Kristiansen Billeder fra fester i foreningen At være IHS er i andres øjne Af Søren Eskildsen Venner gennem elevforeningen Af Anders Blumensaat og Andreas Loftager Varme minder fra pisterne Af elevforeningens skiturs-crew Kulturklummen Årgangsrepræsentanten efterår Om Line Katrine Larsen Rein Opslagstavlen Rebus Adresselisten Billeder fra efteråret 2013 Redaktionen Redaktører Andreas Thau Loftager Julie Krogh Thomsen Jeppe Andersen (se adresser side 31) Grafiker Per Vemmelev Baungaard Tlf.: vemmelev@hotmail.com Grafisk assistance fra Jon Frydenlund-Vad jonfrydenlundvad@icloud.com Har du en ide til en artikel, eller andet du synes kunne være berigende for elevskriftet, så send endelig en mail til en af redaktørerne. LEDEREN På redaktionen har vi en fornemmelse af, at 2014 bliver et år, der for alvor vil rykke på opfattelsen af homoseksualitet i idræt I årets første to måneder er flere fremtrædende sportsfolk i machoprægede idrætsgrene sprunget ud som homoseksuelle. Den pensionerede tyske landsholdsspiller i fodbold Thomas Hitzlsperger og NFL-spilleren Michael Sam er to eksempler på toneangivende ansigter fra idrættens top, der har taget springet. De har fulgt basketstjernen Jason Collins, der i 2013 som det første profilerede, mandlige navn i sporten bekendtgjorde, at han var bøsse. Han gjorde det med stil med et stort billede på forsiden af Sports Illustrated. Hans mod og forbilledlige fremfærd resulterede i et anerkendende telefonopkald fra Obama, forlyder det. På det storpolitiske plan er der dog ingen tvivl om, at verden stadig er et delt sted hvad angår seksualitet. I over halvdelen af Afrika er homoseksualitet ifølge New York Times strafbart ved lov. Og de fleste har fulgt med i debatten om den kontroversielle homolovgivning i Rusland, der fik flere lande til at true med at boykotte vinter-ol. Uanset om man mener, danske ministre skal deltage i OL-ceremonier i homofjendtlige lande, har forløbet op til Sochi 2014 bragt diskussionen af homoseksualitet i sport op til overfladen. I dette elevskrift giver vi ordet til en tidligere IHS'er, der viser os, at også i Danmark er homoseksualitet et tabubelagt emne inden for flere idrætter. Hendes historie om at være homoseksuel på højskole er positiv. Men det er på ingen måde givet, at andre højskoleelever med trang til at bekende deres seksuelle kulør oplever samme mulighed for at gøre som hende. Højskolerne og måske i særdeleshed idrætshøjskolerne må derfor konstant være årvågne for at facilitere det frirum, der skal til for at finde mod til at bryde tabuet. Lad os håbe, at åbenheden på IHS forbliver og vokser! For vi har brug for så mange foregangsmænd og -kvinder som muligt. God fornøjelse.

3 Formandens ord Af Lise Fræhr I elevforeningen er der mange arrangementer, som bliver arrangeret af gamle elever i repræsentantskabet. Vi skal holde fast i dette store engagement, der også kan mærkes i foreningens enkeltdele. I sommer var elevforeningen med til landsstævne i Esbjerg, som du kunne læse om i det seneste elevskrift. Det var en supergod oplevelse, ligesom de to foregående landsstævner jeg har deltaget i med IHS. Vi var i ens T-shirts og boede sammen i en stor lejr, der var pyntet med IHSbannere. Så det var rigtig festligt. Vi fra elevforeningens bestyrelse var dog enige om, at det var ærgerligt, at skolens elever ikke var med til at deltage i opvisningerne sammen med de andre idrætshøjskoler. Så det håber jeg, at de er i I efteråret holdt østkredsen fest i København med jagt som tema, og i skrivende stund er vestkredsen ved at forberede en fest, hvor der plads til 240 deltagere i Aarhus. Det er første gang, vi afholder så stort et arrangement. Men da de sidste kredsfester har været udsolgt, vil vestkredsen nu forsøge at give alle, der har lyst, muligheden for at deltage. Der er også godt gang i Rollatorbandens arrangementer. Senest var der tapas og portvinssmagning i november i Århus. Det er dejligt, at vi har så mange typer arrangementer, så der er noget for de fleste af vores medlemmer. I kan følge med på hjemmesiden og se datoer og nye arrangementer. Og hvis du selv har en idé til et arrangement, så kan du søge elevforeningen om økonomisk støtte, hvis det er åbent for alle medlemmer. I efteråret stoppede Rasmus Gars som webredaktør. Jeg vil på foreningens vegne gerne takke Rasmus for hans indsats. Hans sko er nu fyldt ud af det nye webredaktørpar Anders Jakobsen og Mads Hovgaard, som er fulde af gode ideer til hjemmesiden. På redaktørposten på elevskriftet har der også været en udskiftning i efteråret, hvor Charlotte Skou er blevet erstattet af Jeppe Andersen, som i forvejen sidder med i elevforeningens bestyrelse. Tak til Charlotte for hendes indsats. Vi arbejder på at få oprettet en ny database med alle vores medlemmers navne og adresser. Der har desværre været nogle tekniske problemer, hvor nogle er røget ud eller ikke er registreret som betalende. Det er vi meget kede af, så derfor bliver der lagt mange kræfter i at forbedre dette. Skulle der være problemer med dit medlemskab, så kontakt endelig kassereren. I januar holdt vi et ekstraordinært bestyrelsesmøde i elevforeningen. Det vil sige et møde, der ikke lå i forbindelse med en repræsentantskabsweekend, hvor vi derfor havde lidt bedre tid. Den brugte vi til en snak omkring værdier og visioner for vores forening. Og som formand må jeg sige, at jeg er både glad og stolt over at have en bestyrelse, der er så engageret i foreningen. Som formand sidder jeg også med i skolens bestyrelse. Michael Willemar har nu været forstander et år, og det går godt på skolen. Der er en fantastisk stemning, når man kommer derned. Jeg håber derfor, I alle har lyst til at deltage i årets elevmøde og dermed få besøgt skolen igen. I forbindelse med elevmødet uddeles Else Petersens mindelegat som altid. Hvis du har en, du gerne vil nominere, så send en mail til mig. 4 5

4 IHS "in motion" for hjerne og hjerte Af forstander Michael Willemar Svanøe I skrivende stund er vi godt halvanden måned henne i foråret Forårets komme med fugle, der giver lyd og en sikker fornemmelse af en rigtig god opstart med omkring 120 elever er skyld i en god mavefornemmelse og giver grund til optimisme. Jeg har været forstander i 14 måneder og har det fortsat godt her. Jeg har en dedikeret, interesseret og "sammen er vi stærke"-bestyrelse, og ikke mindst har jeg en flok ansatte, der hver dag vil medvirke til at gøre en forskel. Det er dejligt at være på en arbejdsplads, hvor ens ansatte brænder for at yde deres yderste, både som undervisere og ikke mindst som mennesker. Det er der ingen tvivl om, at vores elever mærker og sætter stor pris på. Alle vores værelser på IHS er i brug. Det har de været i de sidste mange år efterhånden heldigvis. Men det betyder også, at vi vil arbejde seriøst og vedholdende på at skulle renovere elevværelserne i etaper. Det kommer til at tage noget tid. Værelserne bliver aldrig de store luksussuiter, men vi skal dog sikre, at niveauet ikke afskrækker fremtidige, potentielle elever. Det bliver økonomisk en god mundfuld, så derfor er det dejligt, at vi har mange unge mennesker, der vil have et ophold på IHS. Retning og udvikling Jeg ved, at flere af jer dejlige tidligere elever drøfter, hvor mange elever der mon er plads til og hvilket antal, der nu vil være det ideelle. Ofte vil man jo bruge sit eget ophold som målestok, og har man haft et super fedt ophold som jeg ved, I har så bliver det til idealet. Jeg tror, det er vigtigt at holde sig jeg vil ikke konkludere, at et ophold er hverken bedre eller dårligere, om der er 85, 100 eller 130 medelever. Vi her på IHS, ansatte og bestyrelse, skal løbende revidere, justere og udvikle IHS. Vi skal både favne idrætslige som almene fag, vi diskuterer løbende tilgangen til de unge mennesker, vi overvejer, hvor vi kan eksponere IHS, og sluttelig arbejder vi hårdt for de livsnødvendige korte kurser og andre aktiviteter, der ikke er bestemt af lovgivningen. Alt sammen med den behørige respekt for vores værdier og historie. Det er mit indtryk, at vi er rigtig godt på vej, og at vi i fællesskab har fundet en god, ambitiøs og fremskuende retning for IHS. Vi er ambitiøse og tør beskrive de områder, hvor vi på IHS skal være toppen af poppen (altså de bedste), samt de områder, hvor det er okay "bare" at være på et godt niveau. Det, er jeg sikker på, vil have en stærk betydning for vores fremtidige synlighed, eksponering og indtaget af elever. Tiltag Senest når vi rammer 1. august, vil IHS have en helt igennem fed high ropebane med ca. 15 stationer. Den skal medvirke til at skabe troværdighed om, at vi har en stærk profil inden for henholdsvis adventure og teambuilding. Den vil være oplagt at sætte i brug, når vi i slutningen af august, nærmere bestemt den 30., afholder vel nok et af de største adventure race, der vil have set dagens lys. Et adventure race fra Dannevirke til Dybbøl med et historisk vingesus og støtte på kr. fra Region Syddanmark. Vi håber, at mange af jer bliver fristet og stiller op i racet det bliver stort! Skisæsonen er på nuværende tidspunkt ved rinde ud for Min opfattelse er, at det endnu engang har været et super fedt skiforløb med mange spændende oplevelser og et stort og bærende fællesskab. Fordi vi har så mange elever, er vi også i skrivende stund i færd med at finde yderligere en lærerressource. Formentlig skal personen både have kompetencer inden for fitness og aerobics samt en stor alsidighed i øvrigt, når både idrætten og det almene tages i betragtning. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige jer mange tak for jeres indsats i det forgangne år, med alt fra festivaler til landsstævne. Jeg forstår, at det alt sammen er gode måder at fortælle om IHS på og dermed vise den særlige ånd, der findes her peger på mange måder til at blive et godt, spændende og stærkt år. Jeg glæder mig til at se verdens bedste elevforening og repræsentantskabet på IHS i løbet af året. Med idrætslige hilsner, Michael Willemar for øje, at alle har haft hvert sit unikke ophold, og at ingen ophold er ens. Og 6 7

5 PORTVIN Med IHS som mellemnavn Af Julie Krogh Thomsen, efterår november afholdt Rollatorbanden portvinssnagning i Aarhus. En rigtig hyggelig aften, stemningen steg i takt med, at man fik smagt ti portvine, og musikken ved Adam Lasthein og Jens Hell bidrog til en rigtig god oplevelse! Vi har alle vores egne unikke udpluk fra tiden på IHS. Betydningsfulde nedslag i selv det mindste. En linje i en sang, et vekslet blik i foredragssalen eller en sen aftentime, som egentlig var dømt til være aftenen, hvor man ville være gået tidligt i seng. Det er let at bilde sig selv ind, at IHS som verden starter og stopper med dig og dine, men de mange navne på værelsernes opslagstavler vidner om en anden sandhed: at man skriver sig ind i en gammel tradition fyldt med andre navne og med plads til, at nye skal komme til. Enkelte familienavne optræder på flere af de famøse opslagstavler og med flere e er eller f er som præcisering af de unikke årstal. Dét er et vidnesbyrd om ikke blot en højskoletradition, men også en familietradition. Jeg har ladet to IHS-familier tale indbyrdes om at dele det unikke og ikke mindst om, hvordan man lader det unikke gå i arv til sin bror, søster, søn eller datter. 8 A LG HE RIIS Vi starter på Fyn hos familien Riis, der må siges at være storleverandør til elevbestanden på IHS. Foruden moderen Helga Riis har hele fire Riis er fra næste generation hentet nøglen i foyeren på deres første dag. De taler i dette interview om, hvad det betyder for dem som familie, at de alle har oplevet forventningerne, tiden og traditionerne på IHS. - Hvilken betydning har det haft for jer, at IHS er et familieanliggende? Anders Riis f.10: Man havde allerede store forhåbninger til opholdet, inden man startede. Alt det, man havde hørt, og det netværk af gode mennesker, som man vidste, ens ældre søskende fik, håbede man også selv på at opleve og opbygge. Helga Riis 72: Det er fantastisk at opleve, at ånden stadig forbliver den samme. Man kan komme derned årtier efter, og man føler stadig, at man er 18 år igen. Hvis du satte mig et hvilket som helst sted på skolen, ville 9

6 RASMUS RIKKE ANDERS SØREN jeg kunne sige, hvor jeg var. Selvom man er blevet 60 år, så husker man alt, som var det i går. Søren Riis f.12: Det, at vi alle har gået der, gør, at det ikke blot er en skole, man har gået på, men en del af ens familie. Højskolen er derfor også et samtaleemne ved hver familiesammenkomst og har skabt et specielt bånd. Anders Riis f.10: Sangene har gjort meget ved os. Det, at vi alle kan nikke genkendende til de samme sange og de samme lærere og lokaler, er ret sjovt. - Hvordan var det at skulle give din skole videre til andre i din familie? Helga Riis 72: Det har været sjovt at aflevere jer nede på skolen. Det føles hver gang ligesom at give sin egen skole videre, og så er det lidt underligt, at I pludselig skal gå der. Rasmus Riis f.02: Men nu er det jo min skole, Mor. Rikke Riis f.04: Ja, det tror du, Rasmus! Søren Riis f.12: Hvem har gået der sidst? Anders Riis f.10: Men hvem er det lige, der har fået et legat for at have gået der? BRUNSGAARD Vi forlader den uundgåelige diskussion om højskolens tilhørsforhold og drager mod vest til familien Brunsgaard i Esbjerg. Her er Jannick sammen med sin datter Line og sin søn Nikolaj blevet mærket for livet i mere end én forstand. JANNICK NIKOLAJ LINE - Hvad tror du kendetegner din generation og det ophold, I havde? Jannick 83/84: Da jeg gik på IHS, var der ikke så store krav og ønsker om, at unge mennesker skulle udforske hele verden. Jeg tror, at det vi værdsatte højest, var den frihed til at være et lille samfund i samfundet. Vi havde ikke behov for at se så meget andet end IHS, fordi for os var IHS verdens navle på det tidspunkt. Hvis verden ville noget, måtte den jo komme til os. Line 10/11: Jeg tror, størstedelen af de, der kom, var nogle, som ikke helt vidste, hvad de skulle bruge tiden på efter diverse rejser og inden studiestart. Under opholdet gjaldt det ikke om at få så mange beviser eller uddannelser, mere at man gjorde ting, som var udfordrende eller bare sjove. Efterfølgende har jeg så brugt beviserne, fordi jeg da har fået en masse viden ud af det. - Hvilken betydning havde det for dit højskolevalg, at andre i din familie har gået på IHS? Line 10/11: IHS er jeg vokset op med. Da jeg var tre år gammel, oplevede jeg første gang det sammenhold, mit fars ophold havde, og efterfølgende var vi på nogle familiekurser. Jeg havde faktisk besluttet, at jeg skulle på IHS, næsten samme tid som jeg skulle vælge retning efter folkeskolen. Nikolaj 13: Mit valg havde også meget og gøre med, at jeg næsten fra barnsben er kommet på skolen. Da jeg så var nede og besøge dig Line, var det en utrolig oplevelse. Det fik mig til at overveje IHS endnu en gang. - Mht. jeres tatoveringer. Hvad symboliserer de, og hvad betyder det, at de er identiske? Jannick 83/84: Jeg opdagede logoet ved et tilfælde, da jeg var til elevmøde og læste i et sanghæfte, og der blev jeg sikker i min sag. Det var et symbol, jeg kunne stå 100 procent inde for. Teksten siger jo næsten alt: Mærket for livet. Det er jo det, jeg er blevet; at jeg så har fået en familie, der er blevet mærket på samme måde, er vel nærmest det bedste, man som forælder kan opnå. Line 10/11: Det er vigtigt lige at nævne, at jeg var den første, som fik tatoveringen. Jeg havde slet ikke troet, at det blev så stort. Nu hvor vi alle tre har den, er der meget mere symbolik i den. Nikolaj 13: Min er så den sidste af de tre. Det er en meget speciel ting, at vi har den sammen. For mig symboliserer den et familiebånd, der foreviger den tid, vi har haft hver især, og den tid, vi forhåbentlig sammen får i fremtiden til elevmøderne. AFSLUTTENDE BEMÆRKNING Til trods for en lidt godmodig diskussion om, hvem der har krav på at kunne kalde IHS for deres, skal der ikke være nogen tvivl om, at de to familier, der kan knytte IHS til deres slægtsnavn, også kan knyttet et stærkt bånd til hinanden. Den unikke tid er tilsyneladende evig

7 AV EN LØBEAFTALE, OM UD AD DØREN, G LØB MED OS! LØBEKLUB MED IHS ERE I AARHUS Kan du li at løbe? Men mangler du motivation og struktur på din træning? RETROSIDERNE tilbage til fortiden på IHS! Vi vil på de følgende sider træde et par skridt tilbage og tage et kig på IHS fortid. Vi introducerer derfor Retrosiderne, der gennem forskellige vinkler vil se på IHS i datidsform. IHS er på mange punkter en skole i konstant forandring. Det er helt naturligt, da skolen i over 60 år er blevet befolket af landets ungdom og derfor konstant har fået indskudt nye strømninger inden for såvel idræt som mode og generelle livsholdninger. På de fantastiske årgangsbilleder, der hænger i gangen mod klassefløjen, vil man se, at både frisure og tøjmode har været gennem en hårrejsende udvikling. I dag er der mange elever, der surfer, laver adventurerace og spiller beachvolley i den relativt nye sandkasse, mens tendensen var en anden for 30 år siden. Små eksempler på IHS som en skole i konstant bevægelse og altid på kanten. I Aarhus har vi oprettet en "løbeklub", hvor vi er afsted to gange ugentligt: Mandag: Intervaltræning Onsdag: Distancetræning Begge dage mødes vi kl ved Brabrandstien (krydset mellem Søren Frichsvej og Ringgaden). Alle kan være med, uanset udgangspunkt. For mere info tjek vores Facebook-gruppe IHS løb i Århus. Men hvordan så denne kant ud i 80 erne? Og hvad med i 50 erne, da skolen åbnede? Som en gammel skole har IHS jo haft mange profiler og vil blive husket på forskellig vis af dette blads læsere, alt afhængig af om man er fra årgang 65, 77, 98 eller går på skolen i skrivende stund. I dette elevskrift består Retrosiderne af henholdsvis Gravergruppen og IHS-Legenden. Her vil du få besvaret, hvordan de nuværende gangkøkkener kom til verden, og hvilke arkitektoniske ideer der aldrig så dagens lys, ligesom du vil møde et menneske, der gennem tiden har præget mange IHS eres hverdag på skolen. Men næste gang Retrosiderne vender tilbage, vil du måske møde noget helt, helt andet. Selve arkivet Vi håber, I vil nyde et blik tilbage på fortidens IHS

8 GRAVERGRUPPEN Mysterium #1: Mysteriet om de forsvundne bygninger! IHS I forbindelse med Retrosiderne vil vi også se tilbage på nogle af de legender, IHS har huseret gennem tiden. Det kan være lærere, pedeller, forstandere eller EGEND kogekoner kriteriet er blot, at personen har haft stor betydning for IHS. Redaktionen har i dette nummer valgt Henning Lager, der var lærer på IHS Men hvem synes du er en IHS-legende? Skriv til os og nominer din kandidat. 14 På et almindeligt rutinebesøg i IHS katakomber faldt vi over noget yderst mystisk. Noget potentielt sensationelt! Vi fandt en byggemodel af IHS, der på næsten alle leder og kanter var en tro kopi af den egentlige skole, hvis ikke det var for én ting. Eller to faktisk: Midt i Solgården og ved siden af Idrætssalen stod, hvad der mindede om to store cirkustelte! Enhver, der har været på IHS, ved, at disse tilbygninger ikke eksisterer. Men hvor kommer da denne model fra? Har bygningerne eksisteret tidligere? Er de sunket i jorden, som et andet Atlantis? For at få svar på dette mysterium kontaktede vi en af Gravergruppens vigtigste kilder, når det gælder IHS historie, den tidligere lærer og nuværende IHS-legende Henning Lager. Tilbygning med elevrum marts 1986 Han beroligede vores oprørte sind og forsikrede os om, at ingen bygninger på IHS var sunket i jorden. Nej, de teltlignende bygninger var aldrig blevet bygget. Men det havde været meget tæt på. Der var tale om at bygge et elevrum, fordi eleverne havde altid klaget over, at de manglede et sted at være, fortæller Henning os. Ud over værelserne og den knap så samlende pejsestue var der ikke mange steder, eleverne kunne nyde frikvartererne fra strækøvelser, spurt og smash. Men just da modellen var bygget, og planerne om de teltlignende elevrum var lagt, kom ideen om gangkøkkenerne, og den slog hurtigt rod, fortæller Henning. De daværende elever blev taget med på råd og var ikke sene til at prioritere de gangkøkkener, der stadig eksisterer. Og fællesrummene ved Solgården og Idrætssalen blev derfor aldrig til noget. Mysteriet om de forsvundne bygninger er dermed løst, og alt ånder igen fred og ingen fare på IHS. HENNING LAGER LÆRER PÅ IHS Hvilke forbilleder har du i højskoleverdenen? Jeg kendte intet til højskoleverdenen, da jeg blev ansat på idrætshøjskolen i starten af 70 erne. Min mor havde gået på højskole, men det var egentlig ikke noget, hun snakkede ret meget om. Jeg fik to forbilleder blandt mine kollegaer. Både Bent Brier (forstander , red.) og Hans Jørgen Nielsen (forstander , red.) var forbilleder på hver sin måde. Bent er nok et af de dygtigste og mest begavede mennesker, jeg nogensinde har mødt, og Hans Jørgen er det mest engagerede. Han var meget inde i ledelse og lederuddannelse af unge, og det har altid været min store interesse. Da jeg gik på IHS i 2006, var du kendt som DGI-manden med sangen: Jeg kan li fodbold, jeg kan li gymnastik.... Hvordan startede det? Jeg var med, da DGI blev oprettet. Dengang var det naturligt at tage del i folkeligt foreningsarbejde som lærer på IHS. Sangen er skrevet i 70 erne af en gruppe, der hed Modspillerne og var en af de første lp er om idræt. I 70 ernes højskoleverden var idræt jo ikke in man rynkede lidt på næsen af det. Jeg tror, det arbejde vi lagde i idrætsforeningerne har haft en betydning for, at idræt og det at være sund er så populært, som det er i dag. Er der ét bestemt elevhold, du aldrig glemmer? Ja. Og jeg sidder ved siden af en fra holdet lige nu! 1973/74 min anden årgang. I år fejrer de 40-års-jubilæum. Jeg er lidt med i forberedelserne, for jeg har stadig tæt kontakt med flere af dem. Og så mit allerførste hold det husker jeg selvfølgelig også! Kan du nævne det bedste ved IHS i dine øjne? Uha, et stort spørgsmål! Det er fællesskabet. Fællesskabet både hos eleverne indbyrdes, hos lærerne indbyrdes og mellem lærere og elever. Som i DGI, hvor fællesskabet jo også er vældigt vigtigt. Hvad skal IHS så blive bedre til? Den almene undervisning burde opgraderes. F.eks. i 70 erne var det stort set forbudt at lave noget med idræt under den almene undervisning. Almene fag kunne hvile i sig selv. IHS var selvfølgelig en politisk skole i en meget politisk tid dengang, og det skal vi ikke tilbage til. Men med udbuddene på højskolerne i øjeblikket undervurderer man eleverne rent fagligt. Vi har mange veluddannede elever med gymnasiale uddannelser. Dog må man huske, at højskolerne har haft det svært de sidste ti år, så man har tilbudt noget, der kan tænde eleverne. Og det er flot, som idrætshøjskolerne er kommet sig. På et tidspunkt var vi jo nede på 64 elever på et ophold i 70 erne kom de myldrende! Hvem er en legende for dig? FAKTA om DGI 70 erne: IHS er tæt knyttet til Sønderjysk Idræt, der lå under De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger (DDSG&I). 1992: DDSG&I sammensluttes med De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger (DDGU). Sammen bliver de Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI). FAKTA om Henning Lager Kom til IHS som folkeskolelærer i Linjefag i historie og idræt. Instruktøruddannelser i håndbold og fodbold gennem DHF og DBU. Henning Lager gik på pension i slutningen 15 af 2006 efter ca. 35 år som lærer på IHS.

9 Fodbold, piger og sparket ud af skabet Af Hanne Kristiansen, forår og efterår 2010 Hun spiller fodbold for at kigge på pigerne i badet! Det er kun svanser, der danser! Alle damehåndboldspillere er homoseksuelle, bare se på Anja Andersen! Som homoseksuel er sportsverdenen ikke altid det mest favnende miljø at befinde sig i! Fordommene har mange ansigter, og de er i overtal! Men behøver homoseksualitet og sport altid være dømt til at tabe? Kan de ikke spille på samme hold? 16 Hvorfor sagde du det ikke bare til at starte med? Jeg bliver ofte stillet dette spørgsmål. Jeg må gå ud fra, at det er af samme grund, at heteroseksuelle heller ikke stikker klør fem frem og præsenterer sig selv ved navn og seksualitet dét ville være irrelevant. For det andet føler jeg ikke, at min seksualitet definerer, hvem jeg er. At jeg elsker at spille fodbold, har derfor intet at gøre med, at jeg også kan lide piger. Eneste fællesnævner for de to ting er, at jeg var omkring seks år gammel, da de åbenbarede sig for mig. Sidste svar til det ofte stillede spørgsmål er, at ved at fortælle om sin homoseksualitet opstår en reel risiko for, at andre ændrer deres opfattelse af, hvem man er. Særligt indenfor sportsverdenen. Så længe intet er fakta, kan folk blot tænke, alt det de vil. Indtil da har du i princippet ikke gjort noget forkert, men så snart sandheden kommer for en dag, begynder snakken først for alvor. Det er, som om tankerne står skrevet i panden på dem. Jeg vidste, hun var homo! Hun kigger altid så underligt på mig, Hun spiller kun fodbold for at se os bade eller: Nu er jeg endt sammen med hende igen bare de andre ikke tror, at jeg også er homo. Pludselig er der ikke langt fra et socialt gult kort til en udvisning. Ærlig talt forstår jeg godt, hvorfor vi ikke hører om flere åbne homoseksuelle i sportens verden. De tackler med omtanke for deres karrieres skyld. Heldigvis blev jeg fortrøstningsfuld, da jeg startede på idrætshøjskole i Sønderborg. Fællesskab og udspring Indtil jeg var år, var det kun de færreste der kendte til min seksualitet. End ikke min mor, far eller søskende. På det tidspunkt følte jeg ikke, at det var så vigtigt. Dog tror jeg, at de fleste har haft det på fornemmelsen. Dels på grund af mit drengede udseende, men også fordi jeg altid talte om de søde piger og ikke flotte Anders i 7.a. Samtidig virkede det ikke synderligt tillokkende at få intensiveret de nedsættende bemærkninger og (heldigvis sjældent) små voldelige angreb. Spurgte folk oprigtigt, svarede jeg i så åbent og ærligt omfang, jeg kunne. Men indtil jeg startede på IHS, har jeg været gemt langt væk i det famøse skab. På højskolen blev jeg mødt af nysgerrige, åbne personligheder lærere såvel som elever. Denne direkte væremåde og åbenhed var anderledes, end den jeg havde oplevet hjemme i Slagelse. Her blev luppen nu holdt over mig med henblik på at udfordre mine opdagelser. På højskolen opdrages vi til at inkludere, løfte i flok og give hinanden plads. Vi skubbes konstant ud i livet med slet skjulte hentydninger gemt i sange, fag, undervisere, medelever og røverhistorier. Vi lærer teknikken til at gribe en chance og turde træde ud, hvor dit liv kun er dit. Som bøjet i neon råbte opholdet på IHS: SPRING UD!. Det gjorde jeg så. Dette skal ikke lyde som en livsbekræftende takketale til IHS. Men trods fordomme omkring homoseksualitet og idræt på ét og samme hold, så spiller de ganske fint sammen, når bare man tilføjer højskolen som medspiller. Skabe og paranoide fordomme synes langt væk nu bare på grund af lidt social opdragelse og genbrugt nostalgi. På højskolen ser man rigtigt på hinanden både uden for og inde i omklædningsrummet. 17

10 N A K & FEST Jagtfest i København 18 19

11 AT VÆRE IHS ER I ANDRES ØJNE Af Søren Eskildsen, efterår 2011 og forår Det er interessant at undersøge, om elevforeningen er kendt for at være lige så sej, som vi selv synes. For hvordan oplever andre egentlig de der tidligere IHS ere, eksempelvis ude i foreningslivet eller på de IHS-prægede studier? Er vi virkelig fede eller mest af alt bare selvfede? Jeg har interviewet Jesper Emil, som læser på 4. semester på Idræt i Aarhus. At jeg har fundet en interviewperson fra idrætsstudiet i Aarhus er dog ikke tilfældigt. Her boomer det med tidligere IHS ere fordelt på alle årgange. Jesper og jeg mødtes en eftermiddag efter skoletid. Ses IHS erne blandt de normale studerende? Det gør de helt sikkert. Lige meget hvilket festudvalg eller socialt udvalg man kigger på, er man ret sikker på at finde en repræsentant med IHSbaggrund. Så de bliver helt sikkert lagt mærke til. Og det tror jeg vist også selv, at de er klar over, siger Jesper med et smil. De fylder måske for meget? Nej, det synes jeg overhovedet ikke. Jeg er selv rigtigt gode venner med mange af IHS erne på min årgang. Man kan sagtens mærke, at det er mennesker, man gider at have noget med at gøre. Selv har Jesper været på idrætshøjskole i Vejle i to omgange. Han understreger derfor, at hans højskolefortid kan afspejles i de mennesker, han nu vælger at omgås med. Når jeg fortæller så positivt om de IHS ere, jeg møder, kan det nok også skyldes, at jeg er ret farvet af min egen højskolebaggrund. Det er sjovt, at lige så snart man møder en anden person, som har gået på højskole, føler man næsten, at man kender hinanden. At man har den der form for fælles baggrund: at have været en del af noget større, en del af et fællesskab og have mange fælles interesser. Og det er nok sådan, jeg har det, når jeg står overfor en IHS er. Hvis vi skal prøve at være lidt selvkritiske, tror du så, at andre på studiet synes, IHS erne kan være en stor mundfuld? Jeg tror godt, det kan forekomme. Nu var jeg selv tutor for den årgang, der lige er startet, og 8 ud af de 18 tutorer var tidligere elever på IHS. Man kunne klart mærke, at de havde noget specielt sammen også selv om de ikke alle havde gået på årgang sammen. Så nogle gange kunne man da godt tænke: Nu plaprer de om deres forpulede højskole igen, fortæller Jesper med et glimt i øjet. Selvfede og passionerede Jesper fortæller videre: Uden at træde nogen over tæerne kan man da også være lidt selvfed. Det kan være, at man både er ski- og klatreinstruktør og har fået en masse ting med i bagagen, som andre ikke lige har. Det kan jeg klart relatere til. Men igen, fællesnævneren for IHS ere såvel som andre højskolefolk er, at de brænder for det, de laver, og gerne vil give fede oplevelser videre! Ud fra Jespers betragtninger ses IHS-elever ret meget på idrætsstudiet i Aarhus. I nogens øjne kan de ses som de slagsråbssyngende "huh-hah IHS-personer", der fylder godt i landskabet. Med tryk på godt. Men deres engagement og deltagelse i de sociale aktiviteter på studiet er vigtigt at understrege. Så er IHS'ere ligefrem kendte? Måske ikke, men elevforeningens medlemmer bliver helt sikkert set og hørt her på idrætsstudiet i Aarhus. Og heldigvis mest for positive ting! Afslutningsvis spørger jeg ind til Jespers kendskab til elevforeningen. IHS elevforening, kender du noget til den? Ikke andet end at de arrangerer vildt mange ting! Og så er det et kanon flot elevskrift, du lige har stukket i hånden på mig. Sådanne ting har VIH s elevforening ikke. Hvad er din umiddelbare opfattelse af IHS elevforening og din egen? Vi har nogle af de samme elementer. Elevmøde, skiferie og andre sociale arrangementer. Men ud fra det du fortæller mig og jeres elevskrift virker IHS elevforening en del mere aktiv. Jeg synes, det er fedt så meget af IHS, der bliver slæbt med til i Aarhus. Jeg har også hørt om jeres første torsdag i måneden. Det lyder kanonfedt! Jeg siger mange tak til Jesper for det interessante interview og forlader Institut for Idræt med følelsen af, at IHS har gjort sig godt bemærket. I hvert fald i kredse som denne. Det er en fed fornemmelse Jesper Emil

12 22 VENNER GENNEM ELEVFORENINGEN Af Andreas Thau Loftager, efterår 2006 og forår 2007 og Anders Blumensaat, efterår 2009 Andreas Med alt for mange planer og seværdigheder Blumen, jeg har sagt, at vi godt kan skrive en på programmet, og med drømme om rødvinssmagninger, trekking og inkaruiner, drog hvordan venskaber skabes gennem elevforenin- artikel om turen til Sydamerika med fokus på, vi til Sydamerika i foråret Det var en gen og alt det der. Du ved, det er vi jo et perfekt impulsiv tur. Nogen ville måske kalde det en eksempel på, så det vi kan vel sagtens? satsning; vi havde kun kendt hinanden i et Et stort smil breder sig over Blumens læber, par år og kun via elevforeningen. og han kommer med det samme med positiv respons en af grundene til, at jeg så godt kan lide ham: Ja, ja, helt sikkert! Jeg fornemmer, at en lille - elefant dog er ved at træde ind i Foredragssalen, hvor ovenstående ordveksling foregår. For sandheden er, at siden vi kom hjem for godt 6-7 måneder siden, har vi kun set hinanden to gange. Vi har sorteret billeder. Hvordan kan det være et perfekt eksempel på et unikt venskab skabt gennem elevforeningen? Jeg fornemmer, at vi tænker dette begge to. Men jeg fornemmer også, at vi begge er enige om, at historien om venskabet er værd at fortælle, fordi uanset hvordan man så anskuer vores venskab, ville hverken dét eller turen have eksisteret uden elevforeningen. Der er et par år imellem os i alder. Uanset om det er, fordi jeg er umoden, eller fordi Blumen er en gammel mand i en ung mands krop, er det ikke noget, vi tænker over. Vi har begge været meget aktive i repræsentantskabet, østkredsen og bestyrelsen, stort set lige siden han stoppede på skolen. Vi har opbygget en indbygget tone i vores måde at være sammen på, en indbyrdes forståelse af hinanden, der er så utroligt svær at forklare. Klart, vi har også samme humor osv., men alligevel. Ideen om turen blev født på Hviids Vinstue på Kgs. Nytorv. Niels Nilanga den sorte legende havde inviteret sit nærmeste IHS-netværk til gløgg og God jul. Jeg havde knapt nok sat mig ned, da jeg overhørte Blumen og Mads Vestergaard (de nuværende formænd i østkredsen, red.) tale om at rejse, måske talte de endda om Argentina. Jeg var helt vild efter at komme til Argentina! Jeg vil så sindssygt gerne til Argentina! Jeg skreg det nærmest. Midt i larmen fra de omkringværende promille 5-selskaber sad vi med bøjede hoveder og diskuterede rødvin, bøffer, pampas, oplevelser for livet. Forventninger konvergerede, og når vores øjne mødtes, var der ingen tvivl: Der var vægt bag ordene. Ti minutter senere var det aftalt. Vi skulle ringes ved. Det skulle blive til noget. Blumen havde søgt ind på politiskolen, jeg havde et halvt års pause i min uddannelse det var oplagt at skride til den anden side af jorden. Og vi kunne mærke på hinanden, at vi mente det. Anders Efter adskillige glas gløgg havde beruselsen over den nyligt truffede beslutning lagt sig. Vi havde besluttet, lidt fulde måske, at tage til Argentina, og nu gik vi over til at tale mere løst om selve turen. Jeg husker, at Andreas på et tidspunkt lænede sig ind over bordet og så på mig. Jeg ser for mig, hvordan stearinlysets flakken er reflekteret i hans grågrønne øjne. Han vil sige noget vigtigt. Blumen, jeg kan godt forestille mig, at det ville være rigtig fedt at rejse med dig. Ikke noget med: "Fuck, vi kunne have det så fedt", men en følelse af, at vi ville kunne hygge os og komme godt ud af det med hinanden på et plan, der rækker ud over vores venskab fra elevforeningen. Jeg kunne mærke, at jeg selv tænkte det samme. Der er nogen, man kan forestille sig at rejse med. Andre og det er svært at forklare kan man ikke altid være sig selv overfor. Man tænker konstant for meget over, hvor mange jokes man skal fyre af, og hvad man skal gøre af sig selv. Man slapper aldrig helt af. 23

13 Måske er netop dét forskellen på et IHS-venskab og et rigtigt venskab? Havde vi været fem IHS-drenge af sted, havde det været noget andet. Den her tur skulle formes af, hvem vi var som mennesker i al almindelighed ikke som IHS'ere. Tonen og stemningen skulle ikke være som på et repræsentantskabsmøde flyttet til udlandet. Vi skulle skabe en ny tone imellem os uafhængigt af IHS. Hvilket vi også gjorde. Jeg husker tydeligt dagene efter Hviids Vinstue. Jeg havde haft samme snak om lignende rejser med andre IHS'ere. Sådan "Ja, ja, det gør vi", hvor det aldrig bliver til noget. Selvfølgelig. Jeg ved ikke, hvorfor det blev til noget. Der var noget konkret over vores drømmende planlægning over gløggen; noget der gjorde, at det virkede realistisk at komme af sted. Andreas Blumen ringede nogle dage senere. Jeg blev lidt overrasket, fordi vi jo bare havde drømt højlydt, men fra det øjeblik var jeg ikke i tvivl om, at vi havde de samme forventninger. I de næste uger og måneder planlagde vi turen i detaljer. Vi gik rundt i København og besøgte rejseselskaber, vi lånte rejsebøger på biblioteket, og jeg inviterede Blumen hjem til middag hos min familie, hvor vi diskuterede rejsemålene med min bror, der havde rejst mange af de samme steder. I perioden op til turen bevægede vores venskab sig fra at være et IHS-venskab til at blive et... rigtigt venskab! IHS-venskaber er fantastiske, men pludselig var det noget andet end IHS, vi snakkede om og havde til fælles. Venskabet fik en fundamentalt anderledes karakter, hvilket blev tydeliggjort yderligere, da jeg var til middag hos Andreas' forældre dagen inden afrejsen som om vi var et kærestepar (læs om homoseksualitet i højskoleverdenen i lederen på side tre samt artiklen på side 16 og 17., red.). Mødet med hans bagland forstærkede klart min følelse af, at jeg kunne være mig selv, og at det ville blive en god tur. Selv da familien indledte en ret nørdet politisk diskussion, følte jeg mig alligevel godt tilpas. Det var fedt at komme bag kulisserne; venskabet blev mere privat. Anders Resten er historie. I 28 dage i marts og april var vi på en fuldstændig urealistisk og overambitiøs rejse på flere tusinde kilometer. Ruten hed (og hold nu fast): Fra Lima gennem Arequipa, Colca Canyon, Cuzco og Machu Picchu i Peru, til La Paz i Bolivia, via saltørkenen Salar de Uyuni ind i Chile og sluttelig til Salta i det nordvestlige Argentina, gennem vinområder i lejebil til Mendoza og Buenos Aires. Det var helt vildt, og der blev brændt nogle penge af på natbusser. Måske en sjælden negativ mine eller to, men ingen uoverensstemmelser, skænderier, usagte meninger eller uvenskabelige hændelser overhovedet. En total fornøjelse i hvert fald fra min side. Så hvorfor ses vi ikke oftere herhjemme? Måske var vi mættet. Blumen kom ind på sit drømmestudie og fik en kæreste. Andreas er tilbage på studiet og arbejder igen. Dagligdagen har sat ind. Siden hjemkomsten har vi drukket den gode rødvin, vi havde med hjem fra Mendoza. Vi er halvvejs i billedsorteringen, og det er fantastisk at gennemgå rejsen igen efter at have den afstand (vi er stadig kun halvvejs). Men hver gang vi mødes, er det, som så vi hinanden i går. Det er sgu sådan et sandt venskab føles. Så det takker vi IHS for som så meget andet

14 Varme minder fra pisterne elevforeningens skitur 2014 Fredag d. 24. januar om formiddagen blev dobbeltdækkeren pakket, og 80 skiglade IHS-elever drog af sted på årets skitur med destinationen Les Arcs. Ved ankomst stod solen højt i Frankrig, hvilket mange benyttede sig af ved at skynde sig ud på pisterne. IHS var samtidig dernede med både Ski- og Sport & Event-linjerne, der var vores guider hele ugen. Dette betød fællesaktiviteter i sneen, sangaften og fest. Derudover bød ugen på mange gode fællesoplevelser med mændenes håndboldfinale og dertilhørende gravøl, picnic, lidt mere fest, godt skiløb og hygge rundt i lejlighederne. Turen var en succes med næsten en fordobling i deltagerantallet. Men trods de mange deltagere, var det ingen sag at arrangere skitur for elevforeningen det var blot en fornøjelse på grund af det høje humør og den gode stemning

15 Kulturklummen en appetitvækker. På sporet af en arkitekt ÅRGANGSREPRÆSENTANT FRA EFTERÅRET 2013 Line Katrine Larsen Rein Elevskriftet skrives af nuværende såvel som forhenværende elever på IHS til selv samme gruppe. Der fortælles og formidles ofte historier om, hvor dybt ånden fra IHS har sat sig i den enkelte elev, men hvor mange kender egentlig skolens egne historier? IHS har ikke kun én historie. Der er historien om, hvordan IHS blev til, der er historierne om tidligere forstandere, skulpturerne i Kongegården, og sådan kunne man blive ved. Med hjælp fra tidligere og nuværende lærere, og folk som har et kendskab til skolen, forsøger vi at fortælle nogle af disse historier. Per Vemmelev & Jeppe Dahlmann Kulturklummens redaktion er røget ind i en blindgyde... Vi har forsøgt at opdrive information om skolens arkitekt(er). Vi har haft fat i tidligere såvel som nuværende ansatte på Højskolen i Sønderborg samt tegnestuen C. F. Møller, men det er ikke blevet til så meget information, derfor spørger vi nu jer, vores læsere, om I kan hjælpe os. Vi ved følgende (Tak til Ivan Skjoldager): Det var to ret unge og uprøvede arkitekter, som fik til opgave at tegne IHS. Deres navne var: Ib Kofo(e) d og Thyge Hvas. De havde begge været ansat på C. F. Møllers tegnestue, så det er måske ikke så overraskende, at der er nogle lighedspunkter mellem Aarhus Universitet og IHS. C.F. Møllers tegnestue bidrog med dette: Som du selv skriver, er arkitekten bag Idrætshøjskolen i Sønderborg Thyge Hvas, og C.F. Møller kan ikke tage æren. Thyge Hvas døde i 1963, og vi ved ikke, hvem der har overtaget hans arkiver. Vi kan desværre ikke hjælpe yderligere. Findes der mere information hos dig, så venligst send det pr. mail til vemmelev@hotmail.com eller med post til Per Baungaard, Trøjborgvej 52 st. tv., 8200 Aarhus N. Alder 20 år Værelser på IHS Forår 2013: Værelse 4 (2.kort), Efterår 2013: værelse 15 (2.syd) Hjemby Espergærde Fortid Line blev student i 2012, og arbejdede herefter et halvt år på en skole i en afdeling for handicappede børn. I januar 2013 tog Line så turen sydpå mod IHS. Kendetegn Line kom til IHS med et kæmpe smil og med en udadvendt og charmerende personlighed. Line har et gåpåmod uden lige og er da heller ikke bange for at tage udfordringer op, selv når hun er på udebane. Lines enorme engagement for de ting, hun deltager i, viser sig både ved arrangementer, og når der skal tages beslutninger. I særdeleshed viser det sig, når det gælder omgangen med hendes medmennesker. Line er utroligt omsorgsfuld og en, man altid kan komme til. Hendes livsglæde og mængde af krudt i røven gør hende til et rigtig godt bekendtskab. Idrætsinteresser Line er en ridepige og red i 12 år, før hun kom til IHS. Derudover er Line på kendt for at kitesurfe noget hun også dyrkede, inden hun startede på IHS. Desuden kunne Line også godt tænke sig at starte et hyggehold i fodbold, når studietiden begynder. Fremtid Line planlægger en rejse til Sydamerika, hvor hun i Guyana skal arbejde på en ranch som cowgirl. Her skal hun hjælpe de indfødte amerindians med at få gang i økoturismen samt give en hjælpende hånd på ranchen. Til sommer tager Line formodentlig turen mod Aarhus for at studere en afart af biologi. Det kommer jeg til at savne ved IHS På IHS er alt muligt og her er ingen bekymringer. Hverdagen er en leg fra morgen til aften sammen med gode venner, der altid er i nærheden Det er noget Line altid vil se tilbage på med stor fornøjelse. 29

16 30 Husk løbeklub i Aarhus hver mandag og onsdag! (se s. 12) Rebus Du må ikke misse næste års skitur! (se s ) 1. torsdag i måneden - KOM NU MED! Hold øje med hjemmesiden - dato for østkredsfest og Rollatorbandens arrangementer (og meget, meget mere) kommer snart V+ -s -p T + - d - L+mmer Elevmødet maj Formand Lise Fræhr Sjællandsgade 86, 2.sal 8000 Århus C Tlf.: lise1986@hotmail.com Næstformand Lars Henrik Nielsen Sanavej 19, lejl Nuuk Grønland Tlf: larshenriknielsen@gmail.com Menige medlemmer Anders Lærke Moesby Ch. de Notre Dame 20B 2013 Colombier, Schweiz Tlf: / (Schweiz) amoesby@gmail.com Sofie Gars Holm Tage-Hansens Gade 7, 4. th Århus C. Tlf: sofiegars@gmail.com Elisabeth Søndergaard Sankt Peders Stræde 14, 1453 Kbh K Tlf: elisabeth2905@hotmail.com Jeppe Jakobsen Andersen Gammel Jernbanevej 26, 3. tv Valby Tlf: jeppe_j_andersen@hotmail.com Vest Marcus Ross Christensen Kielersvej 1, st Aalborg Tlf: marcus2312@hotmail.com Linne Haarup Skt. Knuds Gade 50, 2. sal 5000 Odense C Tlf: linnehaarup@hotmail.com Øst Anders Nørgaard Blumensaat Øster Farimagsgade 73 st. th København Ø. Tlf: anders.blumensaat@gmail.com Martin Jorsal Kirsteinsgade 2, st. th København Ø. Tlf: m.jorsal@gmail.com Suppleant Camilla Louise Busch Nørgaard Samsøgade 3, 2. tv Århus C. Tlf: busch_50@hotmail.com Kasserer Stine Christiansen Ørnebjergvej Vejle Tlf: stineob@yahoo.dk Årgangsrepræsentant, efterår 2013 Line Katrine Larsen Rein Gl. Tibberupvej 31b, 3060 Espergærde Tlf: linerein@msn.com Årgangsrepræsentant, forår 2013 Andreas Rubach Winther Kejlstrupvej 10, 8410 Rønde Tlf: andreasrwinther@gmail.com Webmaster Mads Bruun Hovgaard Skernvej 4, 4. tv., 8000 Aarhus C. Tlf: mads.hovgaard@hotmail.com Anders Mølgaard Jakobsen Absalonsgade 21, 2. sal, 8000 Aarhus C Tlf: A.jakobsen0@gmail.com Elevskriftets redaktion Andreas Thau Loftager Ingerslevsgade 108, 3. th., 1705 København V. Tlf: Julie Krogh Thomsen Østrigsgade 38, 2. th, 2300 København S Tlf: juliekrogh@outlook.com 31

17 32 ELEVFORENINGEN Efterårsopholdet 2013 IDRÆTSHØJSKOLEN I SØNDERBORG