Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal København K Att. Dorte Juel Hansen. Køge, den 2. april 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Att. Dorte Juel Hansen. Køge, den 2. april 2013"

Transkript

1 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal København K Att. Dorte Juel Hansen Køge, den 2. april 203 Opfølgning på tilsyn med det praktisk-musiske fagområde I forbindelse med Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsynsrunde af de Frie Grundskolers varetagelse af undervisningen inden for det praktiskmusiske fagområde er Køge Private Realskole blevet anmodet om senest den 30. november 202 at fremsende en beskrivelse af, hvordan skolen sikrer, at undervisningen i fagene hjemkundskab, håndarbejde og sløjd står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, herunder en beskrivelse af evt. egne slutmål og undervisningsplaner fordelt på klasse- eller alderstrin inden for det disse fag. Fællesmål 2009 Køge Private Realskole tilslutter sig folkeskolens formål og slutmål for fælles mål 2009 inden for det praktisk-musiske fagområde, herunder idræt (motion/svømning), billedkunst, musik, hjemkundskab, håndarbejde og sløjd (design). Skolen underviser fagdelt i idræt, billedkunst og musik. Hjemkundskab er integreret i en række øvrige fag: biologi, fysik, idræt, geografi, samfundsfag, historie, dansk, matematik, sprogfagene engelsk, tysk, kinesisk og fransk. Håndarbejde og sløjd er sammenlagt og undervises i faget billedkunst og design i tæt samarbejde med undervisningen i drama. Det praktisk-musiske fagområde inddrages endvidere i årlige studieture og temauger på alle klassetrin. I henhold til friskoleloven vil skolen hurtigst mulig offentliggøre slutmål og undervisningsplaner for hjemkundskab og design (håndarbejde og sløjd) på For så vidt angår en beskrivelse af formål og slutmål af det praktisk-musiske fagområde, vil skolen henvise til ministeriets Fælles Mål 2009 på Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal Udviklingen hen mod slutmålene for hjemkundskab samt billedkunst og design (håndarbejde og sløjd) fremgår af skolens vedlagte

2 undervisningsplaner, hvori introduktion til fagene i den øvrige del af undervisningen, deres faglige progression og trinmål fordelt på klassetrin er angivet. I nedenstående tabel er timefordelingen af det praktisk-musiske fagområde inklusiv drama vist. Alle fag er obligatoriske på skolen. Eftersom hjemkundskab og design (håndarbejde og sløjd) indgår i en række øvrige fag, er der i tabellen foretaget et skøn over timerne i disse fag. Samlet set er det vurderingen, at der undervises 68 timer i hjemkundskab, 220 timer i design (håndarbejde og sløjd). Dertil kommer 56 timer i drama, hvor design (håndarbejde og sløjd) er integreret i faget svarende til i alt 45 timer. Til sammenligning tilbyder folkeskolen et toårigt obligatorisk undervisningsforløb fra klasse med to lektioner om ugen i hjemkundskab, håndarbejde og sløjd svarende til i alt 20 timer i hvert fag. Med en længerevarende faglig progression opfylder skolen dermed timemæssigt kravene for folkeskolen inden for det praktisk-musiske fagområde. Tabel. Timefordeling af det praktisk-musiske fagområde Skemalagte timer Skøn over timer Klasse Idræt Billedkunst Musik Drama Drama Hjemkundskab Design & design I alt Undervisningsplaner for hjemkundskab samt billedkunst og design 2

3 I det følgende gives en beskrivelse af, hvordan elevernes udvikling hen mod slutmålene er planlagt på alle klassetrin for hjemkundskab samt billedkunst og design (håndarbejde og sløjd). Hjemkundskab er integreret i en række øvrige fag: biologi, fysik, idræt (motion/ svømning), geografi, samfundsfag, historie, dansk, matematik, sprogfagene engelsk, tysk, kinesisk og fransk. Håndarbejde og sløjd er sammenlagt og undervises i faget billedkunst og design i tæt samarbejde med undervisningen i drama. Det praktisk-musiske fagområde indgår desuden i årlige studieture og temauger på alle klassetrin. Dette giver mulighed for tværfagligt samarbejde og forståelse for fagene. For at tilgodese alle elevers læringsbehov har skolen differentieret undervisning. Det betyder, at undervisningsplanerne løbende evalueres og revideres efter behov. Den faglige progression er baseret på spirallæringsprincippet, hvor elevernes viden inden for fagene udbygges i dybden og bredden gennem hele skoleforløbet fra 0. klasse til 9. klasse. Sikkerhed ved brug af værktøj og materialer Eleverne har kendskab og skal efterleve elementære krav ved brug af værktøj og de gængse materialer i fagene design, billedkunst, idræt, drama og hjemkundskab. Sundhedskrav følger herunder hygiejne og diverse materialer samt inkluderer vigtigheden af en diætetisk indgang til kosten bundet op på blandt andet forskellige landes kulturer. Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie, matematik, dansk, engelsk, tysk, kinesisk og fransk. Desuden er hjemkundskab integreret i årlige studieture og temauger. Skolen har fastsat egne mål efter 5., 7. og 9 klasse for, hvilke kundskaber og færdigheder eleverne trinvis skal tilegne sig i hjemkundskab. Gennem hele undervisningsforløbet er der fokus på fire centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er): Sundhed, herunder kost, ernæringslære og hygiejne Kultur, herunder æstetik, livskvalitet og måltider 3

4 Samfund, herunder fødevarer, bæredygtighed og etik Formidling, herunder evnen til at sanse, skabe og forklare Trinmål efter 5. klasse: CKF er Trinmål Undervisningseksempler Fotos Sundhed, herunder kost, ernæring og hygiejne I 0. klasse lærer eleverne bl.a. i dansk vigtigheden af en sund madpakke for at dække kroppens energibehov og god hygiejne for at sikre et godt helbred. Omhandlende fødevarers oprindelse og eleverne skal efter 5. klasse være i stand til at sondre mellem sund og usund levevis. Med denne viden skal eleverne have udviklet muligheder til at handle i forhold til egen og andres sundhed. I. klasse lærer eleverne bl.a. i dansk om fødevarekæden fra jord til bord med et besøg på et landbrug. I 2. klasse lærer eleverne bl.a. i idræt vigtige sammenhæng mellem krop, mad og motion. I 3. klasse lærer eleverne bl.a. i historie om kostens og ernæringens historiske betydning fx kartoflens oprindelse og udbredelse i Europa. I 4. klasse lærer eleverne bl.a. i biologi om fødevarers energiindhold og deres betydning for koppen. I 5. klasse lærer eleverne bl.a. i geografi om klimaets betydning på 4

5 Kultur, herunder æstetik, livskvalitet og måltider Samfund, herunder fødevarer, bæredygtighed og etik Eleverne skal efter 5. klasse have erfaring med og forståelse for madens og måltidernes betydning for de sociale og kulturelle sammenhænge. Eleverne skal efter 5. klasse have tilegnet sig viden om ressourceog miljømæssige sammenhænge mellem fødevareproduktion i landbruget og industrien, transportomkostninger og det private forbrug. kost- og ernæringsmuligheder, fx ris og tes udbredelse og dyrkning i Kina. I klasse deltager eleverne i årlige studieture i Danmark og Sverige, hvor de lærer om mad og måltider fra de forskellige egne og oplever glæden og fællesskabet omkring måltidet. I 0. klasse lærer eleverne bl.a. i dansk at navngivne almindeligt anvendte råvarer/fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne. I. klasse lærer eleverne bl.a. i dansk om fødevarers oprindelse og behandling fra jord til bord. I 2. klasse lærer eleverne bl.a. i kinesisk om det kinesiske samfunds fødevarer, levevis og etik. I 3. klasse lærer eleverne bl.a. i biologi om sammenhængen mellem deres sundhed og naturens økologiske balance. I 4. klasse lærer eleverne bl.a. i biologi om, hvordan fødevarer bliver produceret og distribueret, og 5

6 Formidling, herunder evnen til at sanse, skabe og forklare Eleverne skal efter 5. klasse have udfoldet deres kreativitet og udviklet deres evne til at forstå og forklare forskellige problemstillinger inden for faget. hvilke konsekvenser det kan have for miljøet, dyrevelfærden og fødevarekvaliteten. I 5. klasse lærer eleverne bl.a. i geografi om den samfundsmæssige dimension på fødevareudbud, produktionsforhold i landbrug og industri, distributionsforhold, lovgivning mv. I klasse deltager eleverne årligt i temauger, hvor eleverne får mulighed for at fordybe sig fx i et lands madkultur, levevis, historie mv. og formidle deres viden på området til en større forsamling. Trinmål efter 7. klasse: CKF er Trinmål Undervisningseksempler Sundhed, herunder kost, ernæring og hygiejne Eleverne skal efter 7. klasse kunne forholde sig til aktuelle problemstillinger om kost, ernæring og hygiejne. I 6. klasse lærer eleverne bl.a. i dansk at blive bevidste om, hvordan en sund livsstil påvirkes af vores opfattelse og handlemuligheder i et økonomisk og kulturelt perspektiv. I 7. klasse lærer eleverne bl.a. i biologi at redegøre for mikroorganismers forekomst, betydning, 6

7 vækstbetingelser og spredning i diætetiske sammenhænge. Kultur, herunder æstetik, livskvalitet og måltider Samfund, herunder fødevarer, bæredygtighed og etik Eleverne skal efter 7. klasse have erfaring med og tage kritisk stilling til madens og måltidets betydning for deres egen og andres sundhed og livskvalitet. Eleverne skal efter 7. klasse kunne forholde sig til sammenhænge mellem sundhed og miljø og det tilstræbes at eleverne får en forståelse for, at forbrugsvalg bør tænkes i sammenhæng med de dertil knyttede miljø- og ressourcemæssige konsekvenser. I 6. klasse lærer eleverne bl.a. i sprogfagene (dansk, engelsk, tysk og kinesisk) at deltage i fællesskaber omkring måltidet og diskutere sociale, emotionelle, fysiologiske og materielle rammers betydning for oplevelsen af maden og måltidet. I 7. klasse lærer eleverne bl.a. på baggrund af studieturen til Oxford at reflektere over og sætte ord på deres kulinariske sansemæssige oplevelser af engelsk, indisk, italiensk og thailandsk mad i adækvate rammer. I 6. klasse lærer eleverne bl.a. i fysik at læse varedeklarationer, forstå stoffers sammensætning i fødevarer og genkende forskellige former for mærkning af varer. I 7. klasse driver eleverne på frivillig basis en bod med frugt, sund slik og grovbrødsvarer. Her lærer de værdien i at være en del af et fællesskab og udføre frivilligt arbejde. De 7

8 lærer at vurdere sammenhænge mellem fødevarers pris og kvalitet. De lærer at udarbejde en indkøbsliste fordelt på varekategorier med et tilhørende budget og at føre regnskab. De lærer at planlægge og gennemføre en sammenhængende arbejdsproces, hvor de anvender principper for bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, anretning, rengøring, sikkerhed og affaldshåndtering. Formidling, herunder evnen til at sanse, skabe og forklare Eleverne skal efter 7. klasse have tilegnet sig viden til at forstå, analysere og kritisk vurdere problemstillinger inden for faget. I klasse deltager eleverne årligt i emneforløb, hvor eleverne med udgangspunkt i en tværfaglig problemstilling af etisk karakter får mulighed for at fordybe sig og formidle deres viden på området. Der bliver udarbejdet temadage, hvor al teori konkretiseres og derved sikrer, at de praktiske og teoretiske dimensioner syntetiseres og realiseres. Således vil det blive skemalagt, at den sidste dag før højtiderne tilbereder klasserne skiftevis (6. til 9. klasse) et måltid til skolens øvrige elever. 5 dage i alt. Et påskemåltid, sommergrill, et julemåltid og typiske årstidsbestemte 8

9 måltider: Vinterferie og efterårsferie. Måltidet udarbejdes til mindre detalje i tæt samarbejde mellem klasselæreren og eleverne. Eksempelvis har skolen indkøbt et antal webergrill hvorfra der kan tilberedes udendørsmåltider. Trinmål efter 9. klasse: CKF er Trinmål Undervisningseksempler Sundhed, herunder kost, ernæring og hygiejne Eleverne skal efter 9. klasse have tilegnet sig kundskaber og færdigheder om sundhed i et socialt, kulturelt, historisk og naturvidenskabeligt perspektiv som en del af forberedelsen til voksenlivet. I 8. klasse lærer eleverne bl.a. i biologi om menneskets fysiologi. De tilegner sig viden om ernæringslære, herunder energibehov, fedt, kulhydrater, protein, fibre, vitaminer og mineraler samt udfordres til at undersøge, hvordan de selv sammensætter deres daglige kost og deres bevægegrunde herfor. I 9. klasse lærer eleverne bl.a. i matematik at beregne og vurdere mad og måltider ernæringsmæssigt. Eleverne lærer at opstille et husholdningsbudget som led i forberedelsen på voksenlivet samt formulere egne valg og handlemuligheder i et sundhedsøkonomisk 9

10 perspektiv. Kultur, herunder æstetik, livskvalitet og måltider Samfund, herunder fødevarer, bæredygtighed og etik Formidling, herunder Eleverne skal efter 9. klasse have erfaring med og kunne diskutere sansemæssige oplevelser af forskellige madkulturer i Europa og Asien. De bør kunne formulere egne valg og handlemuligheder i forhold til egen sundhed og livskvalitet. Eleverne skal efter 9. klasse kunne tage kritisk stilling til betingelser for bæredygtig udvikling, sundhed og livskvalitet og de lærer at handle som bevidste forbrugere og forstå, hvilke miljø- og ressourcemæssige konsekvenser forbrugsvalg har. Eleverne skal efter 9. klasse have tilegnet sig viden til at kommuni- I 8. klasse lærer eleverne i sprogfagene at diskutere de sansemæssige oplevelsers sammenhænge med følelser, erfaringer, kulturelle normer og værdier. I 9. klasse lærer eleverne på baggrund af afholdte studieture at sammensætte og tilberede enkle retter fra forskellige kulturer. De lærer at diskutere sammenhænge mellem sundhed og livskvalitet og de lærer at forholde sig til konsekvenserne af deres egne beslutninger. I 8. klasse lærer eleverne bl.a. i samfundsfag at finde relevante forbrugerinformationer og opnå indsigt i forbrugeres rettigheder og pligter. I 9. klasse lærer eleverne bl.a. i biologi om bæredygtig udvikling, bioteknologi og mikrobiologi. I klasse lærer eleverne bl.a. i dansk at forholde sig som kritiske 0

11 evnen til at sanse, skabe og forklare kere intelligent i forhold til forskellige æstetiske, praktiske, teoretiske og etiske problemstillinger inden for diætik. forbrugere og tage etisk stilling til reklamer for fødevarer. Der bliver udarbejdet temadage, hvor al teori konkretiseres og derved sikrer at de praktiske og teoretiske dimensioner syntetiseres og realiseres. Således vil det blive skemalagt, at den sidste dag før højtiderne tilbereder klasserne skiftevis (6. til 9. klasse) et måltid til skolens øvrige elever. 5 dage i alt. Et påskemåltid, sommergrill, et julemåltid og typiske årstidsbestemte måltider: Vinterferie og efterårsferie. Eksempelvis vil der, i forbindelse med faget kinesisk, blive lavet måltider, der fokuserer på de mange sunde ingredienser i det kinesiske køkken. Ligeledes introduceres det franske køkken i form af enkle typiske retter men når der læses uddrag af Marcel Prust på sporet af den svundne tid, et rosenflor af purunge piger, hvor madeleinekagen har betydning hele bogen igennem ja så laves der madeleinekager. Også i forbindelse med skolens

12 mange rejseaktiviteter bliver der lagt fokus på praktisk madlavning set under en kosmopolitisk synsvinkel. Undervisningsplan for billedkunst og design Billedkunst og design introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse og indgår ligeledes i drama på alle klassetrin. Alle klasser tegner dagligt skitser, når de er på udflugt, lejrskole og andre studieture. På studieture skal ALLE klasser tegne skitser. Billedkunst på Kpr på Grafisk Værksted Næstved 200 2

13 Studietur til Napoli 20 Studietur til Wien 202 Skolen har fastsat egne mål efter 5., 7. og 9. klasse over, hvilke kundskaber og færdigheder eleverne trinvis skal tilegne sig i billedkunst og design. Gennem hele undervisningsforløbet er der fokus på fire centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er): 3

14 Design, fremstilling og produkt Billedkunst og håndværksmæssige arbejdsområder Visuel kommunikation Samfundsmæssige og kulturelle indhold Trinmål efter 5. klasse: 4

15 Design, Eleverne skal efter 5. klasse I 3. klasse lærer eleverne tværfagligt fremstilling og have erhvervet sig en viden om omkring faget dansk bl.a. at produkt design og forstået den kreative designe illustrationer både som designproces fra idé til billeder, digitalt, som pop-up bøger udførelse. eller som skulpturer (figurer). I 3. klasse lærer eleverne bl.a. om arkitektur fra 8tallet og om samtidsarkitektur. Der bygges bland andet modeller af træ, papmaché m.m. Ligeledes konstrueres landskaber, som passer til arkitekturen. I 4. klasse lærer eleverne at lave et dukketeater, hvor der designes kulisser og dukker med forskellige kostumer Fra tegning til 3D Billedkunst og håndværksmæssige arbejdsområder Eleverne skal efter 5. klasse have erhvervet sig en viden om materialelære (tempera, akryl, akvarel, kul og kridt) Eleverne skal efter 5. klasse have erhvervet sig håndværks- I 0. klasse lærer eleverne bl.a. om at fedt skyer vand. Der males med oliekridt og stearin og derefter med akvarel. I 5. klasse lærer eleverne at arbejde med det klassiske håndværk inden Dukker 4. klasse

16 mæssige teknikker (kollage, stencil, sfumato, dækkende og laserende maleri, maleri ved hjælp af overheadprojektor og ved hjælp af den klassiske kvadreringsmetode) for vægdekoration. En væg på skolen udsmykkes med det klassiske Grækenland og romertiden som forbillede. (tværfagligt samlæst med faget klassisk mytologi) Ligeledes males der med æggetempera med middelalderen som inspiration. Visuel Eleverne skal efter 5. klasse have udfoldet deres kreativitet I klasse lærer eleverne om lyset og farverne. De maler i mørke 6

17 kommunikation og udviklet deres evne til at forstå og forklare forskellige problemstillinger inden for faget. og derefter i skiftende farvet belysning. Eleverne vil sanse og forstå at oplevelsen af et materialets struktur og farve er afhængighed af lyset og øjet, der Samfundsmæssig og kulturelt indhold I 5 klasse lærer eleverne bl.a. om billedrummet i de forskellige kulturer, fra det Islamiske miniaturemaleri til Renæssancens genopdagelse af linearperspektivet. Eleverne skal efter 5. klasse kende til kubismen og surrealisme. ser det. I 5. klasse lærer eleverne bl.a. en simpel perspektivisk konstruktion med et og med to forsvindingspunkter. Konstrueret perspektiv. 7

18 6. klasse maler ikoner. Trinmål efter 7. klasse: CKF er Trinmål Undervisningseksempler Design, At kunne fremstille modeller fremstilling og til en given opgave indenfor produkt design og arkitektur. At kunne tage stilling og vælge hvilke materialer, der egner sig bedst til at udtrykke det ønskede. Eleverne skal efter 7. klasse kunne tage kritisk stilling til bæredygtighed, funktionalitet og æstetik. Eleverne skal efter 7. klasse lære at benytte de primære værktøjer indenfor sløjd og håndarbejde, herunder også en symaskine. I 6. klasse lærer eleverne om samtidskunst, der arbejder med stedspecifikke ideer inden for vægdekoration, skulptur eller installation. Der produceres modeller og præsentationsvideoer. I 7. klasse lærer eleverne bl.a. at analysere en genstand. (designanalyse, materialeanalyse og funktionalitet) Derefter benyttes analysen til selv at designe f.eks. en blyantholder eller en lampe af genbrugsmaterialer. I forbindelse med 7. klasses drama produceres kostumer, rekvisitter og Designprojekt: Ny arkitektur 7. klasse 8

19 At forstå samspillet mellem ide, planlægning og udførsel. At opleve fællesskab og personligt engagement i designprocessen. At fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer kulisser. Eleverne skal i samarbejde med læreren researche, designe og sy deres kostumer og bygge/male /designe sceneri til stykket. Eleverne tager inspiration fra kulturhistorien og forestillingens handling og skaber tøj, kulisser og rekvisitter der passer til tiden og deres roller. Designprojekt: Ny arkitektur 7. klasse Billedkunst og håndværksmæssige arbejdsområder Kendskab til klassisk tegning, maleri, design og skulptur. Dette vil ske gennem kendeskab til komposition og gennem tegneøvelser i de forskellige metoder kan de skabe dybde og perspektiv i et billede. Eleverne skal efter 7. klasse kende til farvelæren. Eleverne skal efter 7. klasse have opøvet en formfornemmelse. 7. klasse fremstiller en klassisk anamorfose efter renæssancens håndværk. 7. klasse udfører en klassisk tegning af et øje.(konstruktiv tegning, lys og skygge, atmosfærisk perspektiv samt brug af de forskellige skraveringsteknikker). Kombineret med 7. klassernes drama vil eleverne arbejde med forskellige materialer og teknikker Design af et brætspil 6. klasse 9

20 Eleverne skal efter 7. klasse have afprøvet forskellige materialer og arbejdsmetoder og have en forståelse af materialernes muligheder og begrænsninger. (Blyantstegning, akvarel, akrylmaling, oliekridt, tusch, grafisk tryk, pastelkridt, kul- og kridttegning, ler, mosaik, papmacher, installation, skulptur af skrot, digital billedredigering, video, foto, stopmotion-animation.) for at give en speciel effekt på scenen, for eksempel at give alder til nyt træ eller at male guldplanker på et sort gulv. De vil lave genstande til rekvisitter ud af materialer som papmache, skumpuder m. m. At formgive og fremstille tekstile produkter og at udnytte andre former for materiale for at opnå det ønskede resultat. Kultegning efter opstilling 7. klasse Visuel kommunikation At beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker. Eleverne skal efter 7. klasse have erfaring med designprocessen fra idé til produkt. At kunne præsenterer sit arbejde enten på blogspot eller lignende digitalt medie. I 6. klasse lærer eleverne håndværket bag en leranimation (stopmotion.) I 6. klasse lærer eleverne at arbejde med formidling. De skal producere et materiale til at formidle farvelæren. Designet tager quwgju 2 0

21 Desuden at kunne se materialernes (de fysiske og digitale) indflydelse på den visuelle kommunikation. udgangspunkt i egne ideer. (f.eks. kan et brætspil designes, en video, en pop-up bog). Ligeledes laver de videoer om emnet. I 6. klasse præsenteres billedredigerings programmet Gimp. Samfundsmæssigt og kulturelt indhold Eleverne skal efter 7. klasse kende til impressionismen, kubismen og konstruktivismen (Bauhaus). Indenfor farvelæren arbejdes der med Newtons lyslære, Goethes farvestigning og Ittens 7 farvekontraster. Farvernes brug kulturelt og i mere samfundsmæssige sammenhænge. At vide hvad og hvor et kostume eller et produkt kommer fra og hvad det betyder eller bliver brugt til. At fremstille genstande og 7. klasserne arbejder med opsætning af lys og lyd i deres forestillinger, og til tider med jpegs, powerpoint og overheads. De designer selv deres show. 6. klasse arbejder med en logbog over arbejdsprocesserne og til slut afleverer eleven en farvelærerapport over hvad han/hun har lært desangående. 7. klasserne arbejder med historien omkring deres teaterforestilling. Vi kikker på billeder og udvikling af mode og design fra tiden hvor stykket er sat og referere det tilbage til deres kostume og sceneri design. Billedredigering 6. klasse Udstilling om kubisme. 2

22 tekstiler fra andre kulturer og historiske perioder. Trinmål efter 9. klasse: CKF er Trinmål Undervisningseksempler Design, Eleverne skal efter klasse I klasse lærer eleverne at se på fremstilling og have tilegnet sig kundskaber design fra modernismen til i dag og produkt og færdigheder indenfor i forbindelse med emnet de gamle design. De vil kende til håndværk præsenteres de for grundformerne, som omdrejningspunkt for design, og med den viden skal de kunne formgive med et personligt materialevalg og formindhold. (designprocessen) Eleverne skal efter 9. klasse have kendskab til traditionel håndværk, som f.eks. papirklip, hækling og strik. forskellige samtidskunstnere, der har taget et gammelt og glemt håndværk som deres udtryksmiddel. F.eks. Gudrun Hasles broderier eller Kirstine Roepstorffs tekstile collage. I klasse lærer eleverne i design at arbejde med konstruktionen af et mønster (idé og design), som derefter, i et differentieret undervisningsforløb, udføres enten som stencil, grafik, ler-relief, broderi, perleplade eller træ. p9evxyzsa Design af sofa og puder i genbrugsmaterialer 2 2

23 Billedkunst og håndværksmæssige arbejdsområder Eleverne skal efter 9. klasse have erfaring med fotografering og billedredigering. Eleverne skal efter 9. klasse have tilegnet sig viden om billedanalyse. Eleverne skal efter 9. klasse have kendskab til de klassiske kunstarter og det udvidede kunstbegreb. I klasse afprøver eleverne hvad et iscenesat foto er. En opgave kan være at lave en parafrase af et kendt maleri. Der lavers kulisse/baggrund, rekvisitter findes eller formgives og ligeledes fremstilles dragter af stof, papmache, ler m.m. I 8. og 9. klasse lærer eleverne om streetart, hvor de traditionelle håndværk indgår. YzvtInlZw Iscenesat foto 8. klasse Visuel kommunikation Eleverne skal efter 9. klasse have tilegnet sig viden til at kommunikere visuelt ud fra æstetiske, kulturelle og kontekstuelle positioner. I klasse lærer eleverne at billedredigere i programmet Gimp. Der tages stilling til farvekomposition, materiale og billedsprog. Idéudviklingen præsenteres for klassen og værket lægges derefter ud på en fælles blog. Eks. på billedredigering på Gimp 8. klasse 2 3

24 Samfundsmæssigt og kulturelt indhold Eleverne skal efter 9. klasse have tilegnet sig viden om ressource- og miljømæssige sammenhænge i forbindelse med æstetik, design og produktion. De skal kunne analysere brugen af materialer ud fra det kulturelle og det etiske og æstetiske aspekt. De skal kende til samtidskunst også som site-specifik kunst. Eleverne skal efter 9. klasse have været præsenteret for kunsthistorien i store træk. I klasse lærer eleverne bl.a. at arbejde med rummet og med iscenesat foto som parafrase. En analyse af oplægget, (det kunne f.eks. være Holbeins Ambassadørerne ) ses i forhold til samtiden og elevernes parafrase i forhold til vor tid. Eks. på billedredigering på Gimp. Iscenesat foto Kysset inspireret af Gustav Klimts Kysset 2 4

25 2 5

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,

Læs mere

Undervisningsplan for billedkunst og design

Undervisningsplan for billedkunst og design Undervisningsplan for billedkunst og design Billedkunst og design introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse eller 10. klasse. Alle klasser tegner dagligt skitser, når de er på udflugt, lejrskole

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

FAGPLANER FOR DE PRAKTISK-MUSISKE FAG PÅ BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE

FAGPLANER FOR DE PRAKTISK-MUSISKE FAG PÅ BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE FAGPLANER FOR DE PRAKTISK-MUSISKE FAG PÅ BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE Fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab dækkes på Bjørns Internationale Skole gennem tværfaglige projekter fra 0.- 9. klasse. Arbejdet

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013 Overordnet formål med P-Fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-Fag, som omfatter Billedkunst, Håndarbejde og Madlavning. Undervisningen i de tre fag følger

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med

Læs mere

Undervisningsplan for slutmål for Sløjd/håndarbejde

Undervisningsplan for slutmål for Sløjd/håndarbejde RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for slutmål

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse

Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Undervisningen i håndarbejde og sløjd er tilrettelagt således at året deles i to, hvor det første halve

Læs mere

Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse

Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Undervisningen i håndarbejde og sløjd er tilrettelagt således at året deles i to, hvor det første halve år

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012 Overordnet formål med P-Fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-Fag, som omfatter Billedkunst, Håndarbejde og Madlavning. Undervisningen i de tre fag følger

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Formålet med faget billedkunst bliver her beskrevet af undervisningsministeriet: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan for billedkunst 1. kl. 2012-2013. Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse

Årsplan for billedkunst 1. kl. 2012-2013. Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage,

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 48-51 52 1 2-12 IT og broderi Evt. opstart på strik af sutsko se uge 2. Sy, strikke og væve symaskinekørekort, der bliver til en brugsting. Strikke et par

Læs mere

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Delmål for idræt, kost og Delmål for idræt efter 2. klasse Leg Kende til og gennemføre nye og gamle lege. Lære at indgå i legens betingelser; forstå aftalte regler

Læs mere

Billedkunst - læseplan for Engskolen

Billedkunst - læseplan for Engskolen Billedkunst - læseplan for Engskolen Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Håndværk, kunst og design

Håndværk, kunst og design Linjens formål: At give eleven en oplevelse af glæden ved noget selvskabt individuelt og i samarbejde med andre. At styrke elevens kreativitet, selvtillid og skabende evner gennem forskellige udtryksmidler

Læs mere

Sløjd indgår ligeledes i billedkunst samt i natur/teknik på 5. og 6. klassetrin.

Sløjd indgår ligeledes i billedkunst samt i natur/teknik på 5. og 6. klassetrin. Undervisningsplan for billedkunst, design og håndarbejde, Al Hikma Skolen. Billedkunst og design introduceres fra 1. klasse og afsluttes i 6. klasse. Håndarbejde er integreret i faget billedkunst. Sløjd

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler.

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler. Årsplan for hjemkundskab 7. årgang 2010/2011 RL+CB Periode Fagområde/ emne Mål for eleven / Fælles mål Eleven skal: Uge 32 Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter Opnå indsigt i forskellige

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Delmål og slutmål. Her tilslutter skolen sig fagenes slutmål men har en anden progression og timefordeling på klassetrinnene.

Delmål og slutmål. Her tilslutter skolen sig fagenes slutmål men har en anden progression og timefordeling på klassetrinnene. Delmål og slutmål Skolen følger Fælles Mål med undtagelse af fagene musik, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og sløjd. Her tilslutter skolen sig fagenes slutmål men har en anden progression og timefordeling

Læs mere

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM) Årsplan for 5.B.T billedkunst 2016/2017- Malene von der Maase Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere,

Læs mere

Kompetencemål for Hjemkundskab

Kompetencemål for Hjemkundskab Kompetencemål for Hjemkundskab Hjemkundskab omhandler valg af mad såvel ved indkøb som fremstilling og indtagelse. Som grundlag herfor kombineres teoretisk viden og praktiske færdigheder med æstetiske

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 Undervisningen bygger på målsætningerne som beskrevet i Forenklede Fælles Mål. Formålet med Billedkunst At eleverne bruger deres fantasi, skaber deres egne værker

Læs mere

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst Billedkunst Årsplan i 1. klasse. Billedkunst Mål for faget er at eleverne: oplever glæde ved at fortælle gennem billeder udvikler fantasi og kreativitet lærer at udtrykke og meddele sig i forskellige billedformer

Læs mere

Læseplan for valgfaget madkundskab

Læseplan for valgfaget madkundskab Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er

Læs mere

Billedkunst. Fagformål for faget billedkunst. Kompetencemål

Billedkunst. Fagformål for faget billedkunst. Kompetencemål Fagformål for faget billedkunst Eleverne skal i faget billedkunst udvikle kompetencer til at opleve, producere og analysere. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag

Læs mere

Årsplan for billedkunst 3. kl. 2011-2012. Årsplan for faget billedkunst i 3.kl.

Årsplan for billedkunst 3. kl. 2011-2012. Årsplan for faget billedkunst i 3.kl. Årsplan for faget billedkunst i 3.kl. Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage,

Læs mere

Praktisk-musiske fag på Th. Langs Skole

Praktisk-musiske fag på Th. Langs Skole Praktisk-musiske fag på Th. Langs Skole Th. langs skole fraviger folkeskolens vejledning i forhold til de praktisk-musiske fag. Obligatorisk ordning for 3.-, 4.- og 5. klasse Fagene der indgår i ordningen

Læs mere

Fagårsplan 2010/11. Fag: Håndarbejde Klasse: 5.a Lærer: MA. Fagområde/ emne. Periode Mål Relation til Fælles Mål

Fagårsplan 2010/11. Fag: Håndarbejde Klasse: 5.a Lærer: MA. Fagområde/ emne. Periode Mål Relation til Fælles Mål Fag: Håndarbejde Klasse: 5.a Lærer: MA Fagårsplan 2010/11 Fagområde/ emne Periode Mål Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluering Selvvalgt produkt løbende Eleverne kan selv vælge et produkt,

Læs mere

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning Privatskolen Nakskov april 2017

Evaluering af den samlede undervisning Privatskolen Nakskov april 2017 Evaluering af den samlede undervisning Privatskolen Nakskov april 2017 Evaluering af den samlede undervisning på Privatskolen er udført på følgende måde. 1. Lærerne blev bedt om at svare på følgende spørgsmål:

Læs mere

Skole: Holstebro Ungdomsskole Titel på valgfag: Scenekunst med Ung Scene, Black Box Kl. trin: 7. til 10. klasse Timer:180

Skole: Holstebro Ungdomsskole Titel på valgfag: Scenekunst med Ung Scene, Black Box Kl. trin: 7. til 10. klasse Timer:180 Skole: Holstebro Ungdomsskole Titel på valgfag: Scenekunst med Ung Scene, Black Box Kl. trin: 7. til 10. klasse Timer:180 Ung Scene er et uddannelsesprogram for elever i 7. til 10.klasse, som har til hensigt

Læs mere

Og DeSIGn. Materialevalge. RYGSæK. DEn. - rum til at lære UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK

Og DeSIGn. Materialevalge. RYGSæK. DEn. - rum til at lære UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Tilberedning af enkle måltider. Æg. Periode Mål Eleverne skal: Uge 33

Læs mere

Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing

Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing Program: Kl.13.00 13.10 Velkomst Kl. 13.10 14.00 Fælles mål og målstyret undervisning Kl. 14.00 14.15

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Beskrivelse af faget og dets indhold:

Beskrivelse af faget og dets indhold: Beskrivelse af faget og dets indhold: Model for valg af indhold Faget beskrives her som fag, men de elevkompetencer der indgår i fagets beskrivelse bør ses i sammenhæng med andre kommunikative fagområder.

Læs mere

AL HILAL SKOLEN. Slutmål for faget hjemkundskab

AL HILAL SKOLEN. Slutmål for faget hjemkundskab Sundhed: Kost, ernæring, hygiejne Slutmål for faget hjemkundskab Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for energibehov

Læs mere

Billedkunst. Årsplan for biledkunst i Delta. Louise Frimann Allindelille Friskole. Billedkunst Årsplan, Delta

Billedkunst. Årsplan for biledkunst i Delta. Louise Frimann Allindelille Friskole. Billedkunst Årsplan, Delta Billedkunst Årsplan for biledkunst i Delta Louise Frimann Allindelille Friskole Billedkunst Årsplan til billedkunst i Delta Fælles mål for billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

ÅRSPLAN BILLEDKUNST. Vi vil lægger os op af Fælles Mål der omfatter tre kompetenceområder:

ÅRSPLAN BILLEDKUNST. Vi vil lægger os op af Fælles Mål der omfatter tre kompetenceområder: ÅRSPLAN BILLEDKUNST Vi vil lægger os op af Fælles Mål der omfatter tre kompetenceområder: Da vi på Thy Privatskole har billedkunst som en temauge, skal nedenstående læses med en forståelse for at målene

Læs mere

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale

Læs mere

Læseplan for valgfaget billedkunst

Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

TRÆ; et materiale; STREET ART; DUKKETEATER;

TRÆ; et materiale; STREET ART; DUKKETEATER; INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelser af forslag til workshops og projektforløb. Læs det og lad dig friste, eller blive inspireret til andet efter eget valg... TRÆ; et materiale; projektforløb for børnehaver

Læs mere

Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne

Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne Dansk madkultur Hygiejne og sundhed Periode Mål 33-44 Uge 37: lejrskole Eleverne skal: Tilberede enkle retter. Lære at

Læs mere

Indholdsplan Håndværk, kunst og design

Indholdsplan Håndværk, kunst og design Linjens formål: At give eleven en oplevelse af glæden ved noget selvskabt individuelt og i samarbejde med andre. At styrke elevens kreativitet, selvtillid og skabende evner gennem forskellige udtryksmidler

Læs mere

Billedkunst. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin

Billedkunst. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Billedfremstilling Billedanalyse Billedkommunikation sig i plane, rumlige og digitale Eleven kan samtale om egne og andres Eleven kan

Læs mere

Centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget BILLEDKUNST

Centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget BILLEDKUNST Formål for faget BILLEDKUNST Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og at bruge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Billedkunst C Jeanette

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2016-2017 maj-juni Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Billedkunst C Eva

Læs mere

Årsplan Kunstlinjen 2014 15

Årsplan Kunstlinjen 2014 15 Årsplan Kunstlinjen 2014 15 Uge Skema Overskrift Indhold Mål 33 man: Intro Intro Intro Intro Intro Streetart Oplæg, filmklip og inspiration om streetart. Forskellige teknikker præsenteres og afprøves:

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Billedkunst 1. klasse 2016/2017

Billedkunst 1. klasse 2016/2017 Billedkunst 1. klasse 2016/2017 Fagets identitet og rolle I faget billedkunst skal eleverne lære at producere og analysere billeder. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15

Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15 Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15 I skoleåret 2014-2015 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD Middelalderen og renæssancen var spændende tider, for dengang fandtes rigtige riddere med sværd og skjolde. I krig og til ridderturneringer

Læs mere

Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering

Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering Fag: Kompetencemål Billedkunst Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 10. klassetrin Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i plane, rumlige og digitale

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Indholdsplan Håndværk, kunst og design

Indholdsplan Håndværk, kunst og design Linjens formål: At give eleven en oplevelse af glæden ved noget selvskabt individuelt og i samarbejde med andre. At styrke elevens kreativitet, selvtillid og skabende evner gennem forskellige udtryksmidler

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift.

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift. Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift. Periode Mål Eleverne skal: Uge 34-35 -Opnå en erkendelse

Læs mere

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 33 Feriebreve om sommerferien 34 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse 35 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse læseteknikker 36 læseteknikker og læseforståelse Diktat

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

ÅRSPLAN HÅNDVÆRK OG DESIGN

ÅRSPLAN HÅNDVÆRK OG DESIGN ÅRSPLAN HÅNDVÆRK OG DESIGN Vi vil lægge os op af Fælles Mål der omfatter tre kompetenceområder: HÅNDVÆRKTØJ - FORARBEJDNING (Eleverne kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere