SKATEMUSICPARK Resultater og anbefalinger fra projektforberedelsen af en skatemusicpark i Århus

Transkript

1 SKATEMUSICPARK Resultater og anbefalinger fra projektforberedelsen af en skatemusicpark i Århus DGI Resultatet af et samarbejde mellem DGI Århusegnen og Staahlnacke+sons

2 SKATEMUSICPARK ÅRHUS KOLOFON Århus SkateMusicPark Udgivet af: DGI-Århusegnen Idé og koncept: Hanne Staahlnacke Tekst og bearbejdning: Laila Møller-Rasmussen Hanne Staahlnacke Layout: Thomas Elmkjær Tegninger: Plantegninger fra Byggeselskabet Olav de Linde Skitse af udendørs bane i Haderslev Fotos: Jacob Djurhus Henrik Hedelbo Resultatkataloget kan rekvireres ved henvendelse til Hanne Staahlnacke, hanne@aliveeu.dk. Telefon Projektforberedelsen af Århus SkateMusicPark er blevet til med midler fra DGI-århusegnen. Projektbestyrelsen: Staahlnacke+sons: Hanne Staahlnacke, Laila Møller-Rasmussen, DGI-Århusegnen: Flemming Mølgaard, Kasper Mølgaard, Lotte Jensen, DMF: Lars Kiehn, Idrætssamvirket: Henrik Stampe, Aarhus Skate Scene: Thomas Elmkjær, Kim Stær, Musiker: Michael Christiansen, Frontløberne; Signe Lund Hansen.

3 SKATEMUSICPARK ÅRHUS Indholdsfortegnelse Forord 4 Introduktion 5 Kort om skateboarding 6 Vision og ideer 6 Vision 7 Ideer 7 Grundniveau - Hallen 7 Grundniveau - Udendørs anlæg 8 Niveau 1 - Cafeteria og toiletter 8 Niveau 1 - Musik- og videoredigering samt øvelokaler 8 Niveau 1 - Kontorer og mødelokaler 8 Tendenser 9 Internationalt skatemiljø 9 Skatemiljø i Danmark 9 Musikmiljø i Danmark 9 Procesbeskrivelse, samarbejdsmodel og netværk 10 Procesbeskrivelse 10 Samarbejdsmodel 11 Netværk 12 Finansieringsmodel og budgetter 14 Finansieringsmodel 14 Anlægsbudget 14 Driftsbudget pr. år 15 Resultater og anbefalinger 16 To scenarier for det videre arbejde 17 Bilag SkateMusicPark generelt Plantegning for området ved Bazar Vest Dansk Skateboard Union Forvaltning for skateboardarkitektur Billeder af arealet i Copenhagen Skatepark Eksempel på udendørs bane tænkt i Haderslev Sponsorstrategi Erklæring fra LOA 50

4 SKATEMUSICPARK ÅRHUS Forord Ved at medfinansiere projektforberedelsen til Århus SkateMusicPark har DGI-Århusegnen været med til at sende skateboardingen i Århus uorganiserede fritidsaktiviteter et skridt videre mod målet: etableringen af en SkateMusicPark med inden- og udendørs skate- og musikfaciliteter. Samtidig viser DGI også både mod og hjerte og at også de klassisk organiserede idrætsorganisationer er åbne overfor mere uorganiserede aktiviteter. Hensigten med denne opsamling på resultaterne fra projektforberedelsen af Århus SkateMusicPark er at give alle dem, som arbejder for at etablere skatehaller og som arbejder for streetkultur landet over, ideer og input til at realisere levende skatemiljøer baseret på brugerbestemte faciliteter. Det er en stor glæde at se hvordan både musikliv, idrætsorganisationer, offentlige projekter har vist interesse for projektet. Projektforberedelsen har været et unikt samarbejde mellem erhvervsliv, foreninger, unge skatere, musikere og andre street-unge samt myndigheder. Takket være engageret input fra de mange forskellige samarbejdspartnere, har vi nu flere ideer og et langt større netværk af samarbejdspartnere til at arbejde videre med etableringen af enestående forhold for streetkulturen i Danmark med muligheden for at Århus bliver den første. En stor tak til skatere, hiphopmiljøet samt andre inspirerende streetkulturer og undergrundsmusikgenrer. En speciel tak til de der har lagt ører til timers telefonsamtaler, og til de der helt i starten var med til at udarbejde de første idéskitser. En helt speciel tak til skate- og streetmiljø landet over for den tillid der er vist mig. Vi står overfor at kunne skabe helhedsfaciliter der på en gang imødekommer ungdommen som den er idag, hvor idræt, musik og fællesskab er i højsæde. Ydermere kan vi skabe idræts og musikfaciliteter der er gennemtænke i lys, lyd og udtryk, der igen kan genere nytænkning for alternativ foreningsdannelse med udgangspunkt i den ungdom der skal tegne foreningslivet fremover. Med ønske om videre samarbejde. Hanne Staahlnacke

5 SKATEMUSICPARK ÅRHUS Introduktion I resultatkataloget beskriver vi resultaterne af de sidste fire måneders arbejde med projektforberedelse af Århus SkateMusicPark, som går ud på at etablere et skateanlæg med inden- og udendørs faciliteter og musikfaciliteter ved siden af Bazar Vest i Århus. Formålet med at afrapportere projektforberedelsen er at give et billede af mulighederne for det videre arbejde med at sikre at unge skatere og musikere får velfungerende faciliteter i Århus. Formålet er også at resultatkataloget kan benyttes som inspiration for andre, der arbejder for etablering af skate-og musikfaciliteter, samt organisering af skatere i Danmark. Og det er probestyrelsens klare mål: nemlig at arbejde for at skabe enestående muligheder for uorganiserede fritidsaktiviteter i Århus, både så byens unge, skatere mv. har et sted at gå hen, men i lige så høj grad for at de kan fungere som forbillede for etablering af lignende anlæg på landsplan. Vi vil gerne have en hal, et godt netværk, gode samarbejdsformer, en god kultur omkring stedet med respekt for de unge, det skal være et sted for unge, en ramme, et frirum med plads til udfoldelse. I afsnittet beskrives idéerne og udviklingsmulighederne i SkateMusicPark, bl.a. ideen med at kombinere uddannelse og idrætsaktivitet samt musikudfoldelse under éet tag. I afsnittet om SkateMusicParks samarbejdsmodel beskriver vi de netværk, som probestyrelsen udgør, og kortlægger også andre samarbejdspartnere og interessenter. Afsnittet omfatter også en procesbeskrivelse. I afsnittet om økonomi beskriver vi SkateMusikParks finansieringsmodel og budget; herunder mulighederne for at finansiere byggeri af hal samt aptering/indretning, drift, kunst og vedligeholdelse. Det følgende tager udgangspunkt i SkateMusicPark konceptet, som blev udarbejdet i maj (Bilag1) Den professionelle skater Bam Margera i Royal Copenhagen Skatepark. Foto: Jacob Djuuhus

6 SKATEMUSICPARK ÅRHUS En skater på Skt. Annagade-banen i Århus. Foto: Jacob Djuuhus Kort om skateboarding Skateboarding er en sportsgren, som siden starten i 1960 erne har udviklet sig fra at være et alternativ til surfing til i dag at være en udbredt sportsgren, som bl.a. omfatter disciplinerne Vertskating, Streetskating, Parkskating, Minirampeskating, Bowlskating og Poolskating. Med et højt internationalt niveau er skateboarding blevet en sport som dyrkes på eliteplan såvel som en sport, der tæller mange udøvere blandt børn og unge; alene i Danmark er der 2800 medlemmer i 26 klubber fordelt rundt om i landet. Det skønnes at børn har et skateboard. Skateboarding har mange ambitiøse udøvere og der er stor efterspørgsel på frirum til at dyrke sportsgrenen. Lige fra starten har skateboardingkulturen været tæt forbundet med musikalsk udfoldelse og mange skatere indspiller i dag musik bl.a. til at ledsage optagelser af skateboardingaktiviteter. Ligeledes er skateboarding såvel som musik en del af streetkulturen, som ud over skateboarding tæller bl.a. streetbasket og fodbold blandt sine aktiviteter. Kilde: Arbejdsgruppen for en Dansk Skate Union Vision og idéer Visionen er at: Skabe et lokalt selvejende skate-anlæg med uden og indendørs facliteter. Udvikle Århus idrætsorganisationers medlemsskare med en ny gruppe idrætsudøvere: skatere. Skabe en scene hvor udfoldelsesmulighederne er mangfoldig for upcommingmusik såvel som mulighed for større arrangementer Indgå samarbejde og evt. partnerskaber med virksomheder og andre organisationer Rummelighed for den brede skare af skatere samtidig såvel som for eliteudøvere. Give skatere medindflydelse på de skatefaciliteter, som skabes.

7 SKATEMUSICPARK ÅRHUS Ideer I det følgende beskrives idéerne bag og konkrete forslag til byggeriet af en SkateMusicPark i Århus. SkateMusicPark er et skate-projekt, der tager udgangspunkt at mange unge har behov for alternativer til organiserede fritidsaktiviteter og det at hænge ud på gaden. Hensigten med SkateMusicPark er at give disse unge et sted at dyrke idræt og musik på egne præmisser. SkateMusicPark er et sted for udvikling af kreative fællesskaber med fokus på idræt, musik og kreativitet. Hensigten er at skabe en ramme for kreativitet, leg og kunstnerisk udfoldelse. Skate- MusicPark skal være drivhus for en uafhængig skate- og musikscene, som udvikles af de unge selv, med muligheden for at samarbejde med og besøge skate og musikscener andre steder i landet. Helheden af stedet og de sportslige og musiske aktiviteter tænkes som et godt udgangspunkt for opstart af streetrelaterede virksomheder indenfor filmproduktion, musikproduktion, grafik, multimediedesign, tøjdesign, animation mv. Muligheden for at skabe faciliteter for breakdancere og udøvere af andre streetdances skal tages med ind i overvejelserne. Hele anlægget indrettes med materialer, som er gennemtænkte med hensyn til at være egnede til at skate på såvel som dekorative. I det hele taget er det vigtig at apteringen af området, ude såvel som inde er velgennemtænkt og mulitfunktionel og at bænke fremstilles af materialer, som kan bruges både til skate på og sidde på. På samme måde skal materialevalget og aptering af skateområdet være gennemtænkt med hensyn til akustik ved såvel koncerter og i den daglige brug af skatehallen. SkateMusicPark har en drug-, ryge og alkoholpolitik, der som udgangspunkt fastsætter at at hele området på alle tidspunkter er drug- og alkoholfrit område. De indendørs arealer er tillige røgfrie. Personalet omfatter en leder, som har det administrative og pædagogiske ansvar, samt ansvar for fundraising. Der udover er tilknyttet en bogholder/sekretær, som står for booking af lokaler, pc ere og øve-redigeringslokaler samt regnskab. Den tekniske assistance og praktiske renholdelse udføres af en pedel. Endelig tilknyttes en række unge fra lokalmiljøet, som frivillige superbrugere, der kender huset og hjælper de andre unge med at benytte faciliteterne og fungerer som rollemodeller. Fordi streetmiljøet på nuværende tidspunkt er en sub-kultur domineret af drenge, men som flere og flere piger interesserer sig for og er aktive i, er det vigtigt at skabe rammerne med henblik på at både drenge og piger vil ønske at benytte dem. Som udgangspunkt er det er helt centralt for SkateMusicpark at skateareal, streetfodbold- og basketarealer ikke kan forudbestilles, men er frit tilgængelige for alle brugere. Helt konkrete regler omkring brugen af SkateMusicParks faciliteter udarbejdes i samarbejde mellem brugerne og lederen. Åbningstider for hal og udendørsareal er fra kl alle dage med en billetpris på 30 kr. og et anslået besøgstal på 100 unge om dagen (se budget). Efter kl. 20 kan der afholdes koncerter og andre arrangementer. Det er tanken at SFO er og klubber kan leje området efter aftale. SkateMusicPark består af indendørs såvel som udendørs skate- og musikfaciliteter. Selve bygningen er i to etager. Skatehallen ligger i grundniveauet, mens cafeteria, mødelokale, kontorer samt øvelokaler/ministudioer ligger på niveau 1. Grundniveau - hallen Hallen er en permanent skate-hal, der er indrettet efter brugernes behov. For at opfylde de fleste typer af skate-behov, er minimumsmålene for skatehallen på 55 x 35 meter, dvs. på små 2000 kvm, som er søjlefri og har et højdemål på 7 meter. Disse proportioner giver mulighed for at udstyre hallen med et optimalt udbud af faciliteter med bowl, ramper, streetareal, forhøjning med trappe i den ene ende, der også kan bruges som permanent scene. Ved indgangspartiet indrettes glasbur til bestilling af øvelokaler og til billetering.

8 SKATEMUSICPARK ÅRHUS Arealet omkring scenen kan skærmes af, for at give mulighed for at afholde mindre koncerter og skate-videopremierer, samt mulighed for andre arrangementer. Der er nem adgang til scenen med gear til koncerter mv. og der er et depot til opbevaring af diverse udstyr og rengøringsmaskiner. Væggen bag forhøjningene/scenen arealet kan åbnes med henblik på at kunne lukke op ud til de udendørs skate arealer i godt vejr; både for at gøre hallen tiltrækkende i solskinsvejr, men også for at skabe udendørs musikarrangementer. I den anden ende af hallen er der er en række baner og boldbure til streetforbold og streetbasket. Her findes også nøgleskabe til overtøj, skoletasker mv. Grundniveau - udendørs anlæg Størrelsen på det udendørs streetskate-areal skal minimum have samme dimensioner som hallen, for at tiltræke skatere i godt vejr; der ellers vil benytte f.eks. Sct. Annagade. Selve arealet indrettes med skatefaciliteter, dvs. ramper, bowls, rails, men også med streetbasket og fordboldbaner, bænke og træer. For at sikre betaling også til udendørsareal, skal det være aflukket og der er udelukkende adgang til arealet via hallen. Med åbningen i den ene ende af hallen, kan man, så snart vejret tillader det, køre direkte ud i det udendørs anlæg. Det udendørs anlæg har også et halvtag hvor rygere kan stå i regnvejr. Udendørsanlægget planlægges nøje i samarbejde med Byggeselskabet Olav de Linde, da det hele skal gå op i en helhed med Byggeselskabets øvrige udvidelsesplaner omkring Bazaren. Niveau 1 Cafeteria og toiletter Fra hallen er der adgang til niveau 1 på i alt omkring 460 kvm. Her ligger et cafeteria på omkring 150 kvm. hvor alle, der bruger hallen, kan mødes. Cafeteriaet er det sted hvor skatere, musikere og forældre har lyst til at sidde for at slappe af, spise sund og lækker mad, drikke en kop kaffe eller en sodavand og spille fx. bordfodbold og bordtennis. I cafeteriaet kan man leje basket- og fodbolde, samt skateboards og sikkerhedsudstyr. Der er pige- og drenge- toiletter i forbindelse med cafeteriet. Niveau 1 Musik- og videoredigering samt øvelokaler Niveau 1 har 4-6 øvelokaler/ministudioer på hver 40 kvm. Lokalerne kan lejes på timebasis og uden forudgående kontraktskrivning for at imødekomme ikke organiserede musikere. Øve og redigeringsfaciliteterne kan forudbestilles og det er muligt at indspille musik. Det er tanken at man kan få brændt en cd med sin musik med sig når man går. Niveau 1 - Kontorer og mødelokaler I forlængelse af cafeteriet er der møderum og kontor for leder og andet personale på i alt 100 kvm. Et eksempel på kunst udsprunget af skatemiljøet. Af Rasmus Bjørn.

9 SKATEMUSICPARK ÅRHUS Tendenser Internationalt skatemiljø Skatere rejser gerne for at benytte særligt gode skateanlæg. Fra hovedsageligt at være en sprotsgren domineret af drenge, er mange piger begyndt at skate. Der er stor efterspørgsel på undervisning og træning. Der bliver løbende uddannet skateboard instruktører og dommere. Til konkurrencer dømmes der på sværhedsgrad og kropslig udfoldelse. Samtlige konkurrencer følger de samme regler for bedømmelse. Professionelle skatere kan leve af sporten og konkurrerer på eliteniveau. Skatemiljø i Danmark Skaterne organiserer sig i foreninger og arbejder for bedre faciliteter på lige vilkår med andre sportsgrene. Skateboarding er en sport på vej op, og er for unge, som ikke tiltrækkes af organiseret idræt et alternativ med mulighed for fri udfoldelse. Skatere i Odense, Grenå, Haderslev og Århus arbejder p.t. for at etablere skatefaciliteter. Danmarks første skaterlejr for piger fandt sted inder sted august 2006 weekend i Odense. Arrangørerne er to piger på 17 år. Skateforeningerne afholder skate-konkurrencer, der indoptager elementer fra den øvrige streetkultur; f.eks. gadefodbold og street-basket. Musikmiljø i Danmark Tendenserne i undergrundsmusikken peger i retning af reggae, punk og hiphop og systemkritiske singersongwritere. Musikmiljøerne i undergrunden har i stigende grad behov for udfoldelse på egne præmisser. Musikmiljøet er i stigende grad kommercielt orienteret bl.a. på grund af den politiske bevå genhed omkring musikken som en vigtig eksportvare. Desuden har organiseringen af de regionale spillesteder betydet at de mellem-kendte bands har fået bedre muligheder for at optræde, mens undergrundsbands har behov for scener at udfolde sig på. DJ Noize til Aarhus Took-it 2005.

10 SKATEMUSICPARK ÅRHUS Procesbeskrivelse, samarbejdsmodel og netværk Nedenfor tegner SkateMusicPark et billede af hvordan aktører fra street- og ungdomskultur, det private erhvervsliv, idræts- og musikorganisationer og statslige organisationer indgår i SkateMusicParks netværk. Tanken bag netværket er at opnå en synergieffekt, hvor helheden bliver større en delene tilsammen til gavn for børne- og ungdomskulturen i Danmark. Etableringen af en SkateMusicPark tager udgangspunkt i det lokale projekt i Århus, men rummer samtidig muligheden for at bruge viden og erfaringer fra denne proces andre steder i landet. Derfor omfatter projektforberedelsesprocessen både et lokalt og et nationalt netværk, hvor det nationale er forudsætningen for det lokale, bl.a. fordi det nationale netværk rummer værdifulde kontakter og samarbejdsmuligheder som kan få afgørende betydning for det lokale arbejde både i Århus, men også i andre byer, som arbejder for at etablere skate-faciliteter. Procesbeskrivelse Nedenfor beskrives i punktform vigtige trin i processen i projektforberedelsesperioden Januar - Maj Juni-Juli August-Oktober Aktiviteter forud for og i projektforberedelsesperioden Arbejdet for bynære skate facliliteter begynder. Udarbejdelse af SkateMusicPark konceptet. Præsentation af koncept for kulturministeren, Århus Kommunes Børn og unge forvaltning, Kultur- og fritidsforvaltningen, Byggeselskabet Olav de Linde, DGI-Århusegnen, Odense Kommune og Grenå Kommune. Havnebestyrelsen beslutter ikke at placere skatehal på Mellemarmen (havnearealet) Der viser sig en mulighed for at få inden-og udendørs arealer ved siden af Bazar Vest i Vestbyen. Aftale om midler til projektforberedelse indgåes med DGI. Projektbestyrelse nedsættes og netværket udbygges. Projektet præsenteres for Gellerupmodellen og Hasle Bakker projektet. På en generalforsamling i Århus Skate Scene tilkendegives stor interesse i placeringen af en skatehal ved siden af Bazar Vest. På baggrund af et brev sendt til Kulturministeren i maj 2006 fik SkateMusicPark en henvendelse fra Lokale og Anlægsfonden. Møder i projektbestyrelsen, ansøgning til Århus Kommune udsættes. I Århus Kommunes budgetforlig afsættes et engangsbeløb på kr. til skatehal og der gives en hensigtserklæring om igang sættelse af permanente skate faciliteter. Resultatkatalog udarbejdes og projektforberedelsesperioden slutter. Netværket udbygges fortsat med flere grupper, bl.a. unge fra Kontakt stedet i Gellerup. Frontløberne ansætter udviklingskonsulent til Street-academy. Hhv. Århus Kommune, Kultur- og fritidsforvaltningen, Lokale- og Anlægsfonden og Dansk Musiker Forbund melder om interesse i at modtage ansøgninger. 10

11 SKATEMUSICPARK ÅRHUS Oktober-december Fremtidige tiltag Der skal gives svar til Byggeselskabet Olav de Linde inden årets udgang. DGI udarbejder forslag til vedtægter for en fond til etablering for projektet. Der søges midler til at sætte arkitekten i gang. Der udarbejdes ansøgninger om midler til hhv. anlæg, indretning, arrangementer og drift af en SkateMusicPark i Århus. Ansøgninger sendes på opfordring til Lokale- og anlægsfonden, Dansk Musikerforbund, Århus Kommune; Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse, samt Magistraten for Kultur og Borgerservice. Der udarbejdes ligeledes ansøgninger i forbindelse med Odense. Der skabes en landsdækkende tænketank, som samler al ekspertise indenfor design, indretning, byggeri og drift af skate anlæg. Første møde med potentiel hovedsponsor Det er hensigten at indgå aftale med én af 2 hovedsponsorer til at løfte de konkrete skate projekter, der måtte blive realiseret på land splan. Der arbejdes hen imod at samarbejde med lokale sponsorer såvel som lokale offentlige myndigheder i forhold til udvikling og etablering af respektive skate faciliteter. Indgå aftaler med sponsorer om sponsorering af events, koncerter, promotionaktiviteter, oplysning, PR, projektdebatter, workshops og andre børne- og ungdoms aktiviteter. Etablere samarbejde med mediepartnere. Skabe samarbejde med naturaliesponsorer målrettet materialer, udstyr m.m. Til etablering af sekretariat og til projekt-og designtudvikling /-styring samt drift vil der blive rettet henvendelse til respektive fagforeningers ungdoms-afdelinger, relevante fonde, erhvervsliv, det offentlige m.fl. Udvikle musikudveksling med kommende upcommingscener nationalt. Samarbejdsmodel Hensigten med konceptet SkateMusicPark er at arbejde for udvikling af alternative idrætsanlæg med skating og musik i centrum. Design, etablering og drift af lokale SkateMusicParker sker i et samarbejde mellem skatere, fonde, private virksomheder, offentlige myndigheder, skate - og musikforeninger, spillesteder, fritidsklubber og SFO ere samt ungdomsskoletilbud. Tanken med de mange samarbejdspartnere og interessenter, er med udgangspunkt i respekten for ungdomskulturen og de unge skatere og musikeres behov, at skabe velfungerende rammer for kreativitet i både idræt og musik i en organisering hvor alle interessenter indgår på lige fod. Sammensætningen af probestyrelsen afspejler disse forskellige interesser. Samarbejdsformen i SkateMusicPark er præget af åbne netværk, hvor de interessenter, som ønsker at have indflydelse og har noget på hjerte har mulighed for at deltage. Det gælder unge i Gellerup-området, skatere fra Århus C og fra resten af landet, men også private og offentlige organsationer. Sponsorers og erhvervslivets engagement blandet med forskellige interessenter fra skatemiljø, musikscene og foreninger, lokalmiljøer af unge der er en del af streetkulturen, giver enestående mulighed for gensidig inspiration miljøerne imellem, men også for at alle bidrager med deres ekspertise til gensidig nytte. 11

12 SKATEMUSICPARK ÅRHUS Netværk Det har først og fremmest været vigtigt at skabe et godt netværk tæt på skatemiljøet, som også omfatter samarbejdspartnere, der traditionelt ligger langt fra streetkulturen. En af styrkerne i netværket er kombinationen af interessenter, som omfatter de kommende brugere; skatere, såvel som kommunale og private interessenter. Denne kombination af interessenter giver mulighed for på én gang at få viden om de ønsker, som skatere og musikere har i forhold til et anlæg og derved skabe tillid til at unge fra streetmiljøet får det, som de ønsker og på egne præmisser, samtidig med at der skabes netværk til folk, som allerede har skabt eller er ved at skabe skatefaciliteter med gennemtænkt design af ramper mv. Det er vigtigt at pointere at ekspertisen på området ligger i skate- og musikmiljøet. Nedenfor beskrives det netværk skatemusicpark-konceptet i løbet af projektforberedelsesperioden, men også før den, har dannet med henblik på samarbejde og udviling af konkrete skateanlæg og organiseringen af skatere på landslan. Netværket består af to dele: en lokal Århus del og en national del. Det lokale netværk udspringer af aktiviteterne for at få et skateanlæg i Århus og er delvist repræsenteret gennem probestyrelsen, der har følgende medlemmer: Århus Skate Scene, musiker, DGI-Århusegnen, DMF- Århus og Frontløberne. Det nationale netværk er opstået som følge af bestræbelser på at udbrede SkateMusicPark konceptet til andre byer, samt være samarbejdspartere i eksisterende projekter. Den fælles referenceramme er interessen i at skabe skate og musikfaciliteter for børn og unge. Alle dele i netværket er blevet præsenteret for SkateMusicPark konceptet. Den lokale netværksdel Det lokale netværk består af følgende interessenter i Århus: Århus Skate Scene: Foreningen med 553 medlemmer er en naturlig del af SkateMusicParks netværk, i kraft at dens medlemmers interesse i en skate-hal, og som følge af Hanne Staahnackes formandskab for foreningen. Repræsentanter: Thomas Elmkjær og Kim Stær. DGI-Århusegnen: Repræsentanter i probestyrelsen Lotte Jensen og Kasper Mølgaard. Referencer: Leder DGI-østjylland Flemming Mølgaard. Dansk Musikerforbund DMF Århus: Repræsentant: Formand Lars Kiehn. Idrætssamvirket: Repræsentant: Henrik Stampe. Musikere: Repræsentant: Michael Christiansen. Århus Kommune: Kontakt med Nicolai Vammen, Flemming Knudsen, Claus Thomasbjerg, Uffe Elbæk. Gellerup-modellen, dvs. Gitte Krogh og institutions- og skoleledere i Århus Vest. Kontaktstedet i Gellerup; Unge - repræsentanter for Gellerup er blevet hørt i forbindelse med SkateMusicPark Århus. Reference: Mustafa Jama. Bydel i Bevægelse: Reference Sonja Mikkelsen. Hasle Bakker projektet: Kontakt med: Henning Holmen Møller og Henrik Stampe. Gellerup nærpoliti: Kontakt med Politichef Lars Bro. Frontløberne: Kontakt med Lemmy Kook Hansen og Signe Lund Byggeselskabet Olav de Linde: Reference Jørgen Skov. 12

13 SKATEMUSICPARK ÅRHUS Bønnelycke Arkitekterne MDD. Lydfirmaet Bob Production ved Anders Nielsen. Den nationale netværksdel Den nationale del af netværket består hovedsagelig af andre skateprojekter og kontakter indenfor offentlige og private organisationer. Odense Kommune: Kontakt med: Fritidschef Thomas Bach, ungdomshusleder Karsten Damgaard. Ligeledes kontakt med repræsentanter for skate- og musikmiljøet i Odense. SkateCity i Haderslev: Kontakt med: Formand Haderslev Skatecity Morten Hansen Arbejdsgruppen bag Dansk Skate Union. Kontakt med: William Frederiksen og Morten Hansen. GAM3/Streetmekka i København: Kontakt med: Simon Prahm. Dansk Musiker Forbund, DMF: Kommunikation med Landsformand Anders Laursen. Lokale og Anlægsfonden: Kontakt med: Torben Frølich og Holger Kortbæk. I samarbejde med DGI århusegen er der etableret kontakt til DGI-konsulenter i Odense, København og Haderslev. Forvaltning for Dansk Skateboard Arkitektur. Kontakt med arkitekt Søren Enevoldsen, specialiseret i skateanlæg og byrum og formand for Skatecity i Haderslev Morten Hansen. 13

14 SKATEMUSICPARK ÅRHUS Finansieringsmodel og budgetter I afsnittet beskrives SkateMusikParks finansieringsmodel og budget; herunder mulighederne for at finansiere byggeri af hal samt aptering, drift, kunst og vedligeholdelse. Både anlægs- og driftsbudget er inspireret af tal fra Royal Copenhagen Skatepark, samt eksperter på de forskellige områder. Der vil i forbindelse med Skitseoplæg blive udarbejdet endelige budgetter på inventar,skateanlæg ude og inde samt budget for musikanlægsindkøb. Finansieringsmodel Byggeriet af en skatehal uden indretning finansieres af Byggeselskabet Olav de Linde. Midler til aptering søges hos Lokale- og anlægsfonden, mens midler til drift og arrangementer søges hos Århus Kommune, DGI, Dansk Musikerforbund, Fonde, fagforeningernes ungdomsafdelinger og Kulturministeriet. Hensigten er at drive SkateMusicPark Århus som en selvejende institution med et årligt driftstilskud bestående af kommunale og/eller statslige midler. Anlægsbudget Musikanlæg og -udstyr, scene 1 Skateanlæg indendørs, anlæg af basket-fodbold 2 Skateanlæg udendørs, anlæg af basket-fodbold 2 Udsmykning 3 Skitseoplæg fra arkitekt 4 Konsulent lyd/skating 4 Inventar 5 Indretning af kontor, caféteria mv. 5 Lederløn 1 år før åbning 6 ½ års løn til netværksdannelse i lokalområdet 6 Ekstra bemanding i opstartsfase 6 Anlæg i alt Ifølge Anders Nielsen, Bob Production er tallet et realistisk bud på hvad der skal afsættes til et anlæg, der kan klare mange brugere samt kan spille stedet op. 2. Med udgangspunkt i Copenhagen Skateparks anlægsudgifter er det hvad det koster incl. håndværkerløn. Samme beløb er sat af til udendørs faciliteter. 3. Der er sat 2 mill. af til at hallen og dens omgivelser kan fremstå som en kunsterisk oplevelse. I samspil med arkitekt og skatearkitekt indtænkes løn og udfærdigelse at en helhed med kunsten som medspiller. 4. Skitseoplæg og endelige budgetter fra arkitekt, lyd, skatearkitekt. Honorarer under processen i samsplil med Olav de Lindes arkitekter. 5. Indretning og inventar kan gå i mange retninger og må derfor afvente arkitektens skiteoplæg. Computere, møbler, cafeteria og køkken. 6. Der sat ekstra penge af til hjælp og vejledning af unge i lokalområdet, som er potentielle ballademagere, samt lederløn i opstartsfasen. Disse er placeret i anlægsbudgettet da her er tale om engangsudgifter. Pengene tænkes søgt hos integrationsministeriet. Lønnigerne bruges til netværksdannelse med de unge. Netværket er ligeledes vigtigt i forbindelse med at få rekrutteret frivillige samt vedligeholdelse af kommunikation med områdets eksisterende institutioner og projekter. Generelt ønskes der en stab af SkateMusicPark- samarbejder der i Århus danner team for videreudvikling, såvel som anlægget ønsker sparring med Lokale- og anlægsfonden under processen. (se iøvrigt bilag 7) 14

15 SKATEMUSICPARK ÅRHUS Driftsbudget pr. år Indtægter Entré Konkurrencer Musikarrangementer Caféteria SFO og klubber haludlejning Sponsorater Indtægter i alt Udgifter Lokaleomkostninger Leje Varme, vand, renovation El Forsikringer Rengøring og vedligehold Lokaleomkostninger i alt Administration Telefon Kontorartikler PR Revision Administration i alt Lønninger 8 Leder Medarbejder til bl.a. booking af pc og studio mv Cafeteriamedarbejder Skate og musikpedel Lønninger i alt Udgifter i alt Årligt driftstilskud fra organisationer, private eller stat/kommune Budgettet forudsætter 700 betalende gæster pr. uge, der hver betaler 30 kr. i entré; hvilket svarer til 100 betalende gæster om dagen. Desuden forudsættes samarbejde med klubber, skoler og andre institutioner for børn og unge i området. For at bevare at det er gaden der flytter indenfor, betales der et engangs-dagsbeløb, hvad enten man benytter sig af den ene eller den anden facilitet. Der er 4500 unge i området foruden skatere fra fra Århus samt andre skatere. Klippekortfunktion som prisreducerende middel for unge der ønsker at komme tit, er en mulighed. 2. Alle der deltager i konkurrence betaler et fast beløb. Sponsorer dækker som regel omkosninger til dommere, musik m.m. 3. Da stedet tænkes alkoholfrit er indtægterne begrænsede. Det er realistisk at se musikdelen give ekstra entraindtægt, men honorarudgifter til større arrangementer vil sluge det meste af et sådant overskud. 4. Overskud af cafeteria er beregnet ud fra en avance på 60%. Lønning ikke incl. (se lønninger). Dette tal kan stige betragteligt alt afhængigt af medarbejder. Det anførte tal forudsætter at 350 unge om ugen bruger 20 kr i caféen. Overvejelser om bortforpagtning skal tages af leder. 5. Det påtænkes at få ekstra indtægter via samarbejde med skoler og klubber i området. Derudover kan hallen lejes ud til arrangementer, og dermed skabe initiativ for arrangementer i området. 6. Tal fra Copenhagen Skatepark for bannerindtægter, justeret op med med da det er naturligt at indgå banneraftaler med lys og lydfirma m.m. 7. Begge tal er fra Byggeselskabet Olav de Linde. 8. Billeteringen foregår i samarbejde med frivillige styret af lederen og sekretær. 15

16 SKATEMUSICPARK ÅRHUS Resultater og anbefalinger Nedenfor beskrives de vigtigste resultater, udfordringer og anbefalinger i forbindelse med projektforberedelsen af SkateMusicPark Århus. Centrale resultater: Samarbejdsrelationer med kræfter, der arbejder for skabelse af skatefaciliteter som f.eks. SkateCity i Haderslev og Streetmekka/GAM3 i København. Samarbejdsrelationer med aktører, der arbejder for at organisere skateboarding i foreninger og en Union (se bilag 3), samt Forvaltning for Skateboard Arkitektur (se bilag 4), der arbejder for at optimere skateprojekter. Aftale med byggeselskabet Olav de Linde om finansiering af byggeri med placering ved Bazar Vest. Projektet er kommet i tale med unge fra Gellerup, skatere fra hele Århus og hiphopmiljøet. Herfra er der opbakning til et aktivitetssted, som udfylder tomrummet mellem det at gå i klub og at blive voksen. Dialog med interessenter i den offentlige sektor. Der tænkes i særdeleshed på dialogen med kommunale interessenter såsom Gellerupmodellen (se ovenfor), Hasle Bakker Projektet og Bydel i bevægelse, men også på dialogen med organisationer som Lokale og anlægsfonden, Idrætssamvirket, Dansk Musikerforbund og naturligvis DGI-Århusegnen. Gennem dialogen er det lykkedes at skabe en lokalt forankret proces, med udsyn og samarbejdsmuligheder på landsplan. Udfordringer At tid og midler ikke har slået til i forhold til at organisere egentlige interessentanalyser. At skabe forståelse for at vi giver unge, som ønsker uorganiserede fritidsaktiviteter og som tiltrækkes af streetmiljøet nogle sunde rammer. At bane vej for at skabe privat-offentlig samarbejde. Anbefalinger SkateMusicPark har følgende anbefalinger for arbejdet henimod etablering af skate faciliteter i Århus: Det er væsentligt for projektets videre udvikling af der afsættes midler til projektledelse, konsul enter og arkitekter mv. SkateMusicPark-projektets næste fase (se procesplan). Skabelse af et formaliseret landsdækkende samarbejde mellem aktører, der arbejder for og med etablering af skate faciliteter såvel som organisering af skateboarding som en sport. Overordnet set bør der udarbejdes en interessentanalyse og en analyse af undersøgelse af hvilke målgrupper en SkateMusicPark, der også omfatter andre streetaktiviteter; f.eks. streetbasket og streetfodbold, har. Dette betyder også at der bør ses nærmere på pigers interesse og behov i forbindelse med etableringen af en SkateMusicPark. I forhold til byggeriet af SkateMusicPark Århus med placering i Bazar Vest, er det væsentligt at der hurtigt findes midler til projektet, da planlægningen af udvidelsen af Bazar Vest går i gang i løbet af november måned og skal have svar på om SkateMusicPark er interesserede i at benytte den planlagte hal inden årets udgang. 16

17 SKATEMUSICPARK ÅRHUS To scenarier for det videre arbejde Scenarie 1: Dokumenteret interessentanalyse af behov for faciliteter i streetmiljø. Udarbejdelse af total-skitseoplæg inklusive beskrivelser, beregninger, teginger, skitse til lydan læg og detail-budgetter mv. i samarbejde med Bønnelycke Arkitekterne MDD og lydfirmaet Bob Production ved Anders Nielsen, samt Forvaltning for Dansk Skateboard Akitektur v/ Søren Enevoldsen og Morten Hansen. Koordinering og vedligeholdelse af netværk v/staahlnacke+sons. Fordele: Integreret løsning mht. Lyd, bygninger og anvendelsesmuligheder. Udfordringer: Kræver i alt kr. til bestilling af skitsen samt koordinering. Scenarie 2: Bede diverse arkitektfirmaer om ubetalt skitseoplæg. Fordel: Gratis. Udfordring: Koordinering og udarbejdelsen af skitseoplægget vil foregå på frivillig basis, hvilket kan forsinke processen og ødelægge helheden. 17

18 BILAG 1 SKATEMUSICPARK GENERELT SKATEMUSICPARK INDHOLD 1. RESUMÉ VISION VÆRDIER MÅLSÆTNINGER PLANLÆGNING ØKONOMI SAMARBEJDSPARTNERE KONTAKT

19 BILAG 1 SKATEMUSICPARK GENERELT SKATEMUSICPARK KORT OM SKATEBOARDING Skateboarding er en sportsgren, som siden starten i 1960 erne har udviklet sig fra at være et alternativ erstatning for surfing til idag at være en udbredt sportsgren, som omfatter disciplinerne Vertskating, Streetskating, Parkskating, Minirampeskating, Bowlskating og Poolskating. Med et højt internationalt niveau er skateboarding blevet en sport som dyrkes på eliteplan såvel som en sport, der tæller mange udøvere blandt børn og unge; alene i Danmark er der 2800 medlemmer i 26 klubber fordelt rundt om i landet. Det skønnes at børn har et skateboard. Skateboarding har mange ambitiøse udøvere og der er stor efterspørgsel på frirum til at dyrke sportsgrenen. Lige fra starten har skateboardingkulturen været tæt forbundet med musikalsk udfoldelse og mange skatere spiller musik bl.a. til at ledsage optagelser af skateboardingaktiviteter. Ligeledes er både musik og skateboarding en del af streetkulturen, som i en given by kan blandes med streetbasket og fodbold, og andre behov de unge ellers måtte have. 1. RESUMÉ Flere og flere børn og unge søger frie rammer i idræts- og musikudfoldelsen og tiltrækkes derfor ikke af traditionelle fritidstilbud, som foregår i faste rammer og på bestemte tidspunkter. På samme tid har flere unge behov for et sted at gå hen og udøve deres skate - og musikaktiviteter. På den baggrund er konceptet udarbejdet til et nytænkende idrætsanlæg, SkateMusicPark, som på en gang giver denne gruppe af børn og unge de rammer og det frirum, som de efterlyser. De mange børn og unge, som tiltrækkes af skateboarding- og musikaktiviteter definerer sig selv som udøvere og mangler blot nogle rammer, hvor de kan dyrke deres fritidsinteresse uden stress og begrænsninger. Formålet med etableringen af skate - og musikfaciliteter er at støtte op om en ungdomskultur, som mange unge er en del af, men som på nuværende tidspunkt i stor udstrækning er henvist til arealer med andre formål, såsom parkeringskældre og gader mv. eller rejser langt væk for at skate. Med SkateMusicPark præsenterer vi et koncept til et alternativt idrætsanlæg, som tilbyder skate og musikfaciliteter og medvirker til at give de unge et alternativ til befærdede vej-, park- og gadearealer, samt skaber et rum for social inklusion mellem lokale unge udøvere og tilrejsende skatere og musikere. Målgruppen er børn og unge mellem 6 25 år, som ikke tiltrækkes af traditionelle fritids og ungdomstilbud, og omfatter både skatere, unge, som hænger på gaderne samt unge, endnu ikke kendte musikere. Målgruppen af skatere og musikere omfatter både helt unge og nye udøvere fra 6-årsalderen, men rummer også aktive skatere på år, som har fulgt skating fra den kom frem. 2 19

20 BILAG 1 SKATEMUSICPARK GENERELT Skateboarding udøves af børn og unge fra alle sociale lag. Etableringen af alternative idrætsanlæg giver denne blandede gruppe af børn og unge mulighed for et aktivt ungdomsliv og medvirker til at skabe aktive, kreative og sociale unge til erhvervsliv, foreningsliv samt lokal og landsdækkende oplevelsesøkonomi. Kravene til de fysiske rammer for de lokale alternative idrætsanlæg er udendørs og indendørs skate faciliteter bestående af faste ramper, scene til musik og faciliteter til street-basket og street-fodbold, lokaler til redigering af musik samt skatevideoer. Hensigten er at etablere et anlæg, som både tiltrækker de udøvere, som har skating og musik som en del af deres hverdagsliv, men også de udøvere, som betragter skatingen som en elitesport og musikken som en fremtidig levevej. Med fokus på skatingen og musikken vil lokale særpræg og interesser samarbejde om at sætte præg på konceptet, så det får et lokalt særkende. Forældre til de helt unge skatere og musikere er også en målgruppe, for så vidt at der under etableringen af et anlæg også tænkes på at etablere faciliteter hvor forældre har mulighed for at overvære aktiviteterne og drikke en kop kaffe eller en sodavand. Har vi gode skate - og koncertfaciliteter med opvarmede haller, udendørs og indendørs ramper, scene og lydanlæg kan man tiltrække skatere, musikere og deres forældre fra andre dele af landet samt fra udlandet. På den måde kommer de alternative idrætsanlæg til at udgøre en vigtig dele af familieturismen såvel som af oplevelsesøkonomien. Skatere fra Århus-området tager f.eks. til Ålborg, København og Barcelona for at skate. Der er ingen tvivl om at når faciliteter bliver skabt på flere lokaliteter i Danmark, vil mange unge og deres familier ønske at besøge de forskellige anlæg. De alternative idrætsanlæg etableres i nye partnerskabsformer som består af samarbejde mellem private virksomheder, offentlige myndigheder, foreninger og fonde, mens driftsmidler baseres på brugerbetaling såvel som driftstilskud fra kommune. Kernen i samarbejdet er den lokale netværksforankring til de skatere og musikere, som skal anvende anlægget, såvel som til lokale beboere, erhverv, kommune, turistforeninger, lokale og landsdækkende idrætsorganisationer samt internationale konkurrencer og skateboardingorganisationer. For at sikre kvaliteten af de lokale SkateMusicParks organiseres de som selvejende institutioner med en ledelse og bestyrelse, som headhuntes og igangsættes disse af Staahlnacke Concept Development. Hele opbygningen af konceptet lægger op til samarbejde med unge og deraf en indbygget fleksibilitet der skal sikre at anlægget i en given by kommer til at indeholde præcis de faciliteter der er behov for. Herunder tænkes streetbasket, streetfodbold, breakdance m.m. Konceptet må og skal altid være åbent og i stadig udvilkling i henhold til hvor de unge befinder sig og deres ønsker. 2. VISION Visionen er at: Skabe lokale, selvejende SkateMusicPark faciliteter i så mange byer som muligt Udvikle lokale idræts- og musikorganisationers medlemsskare med nye grupper: Skatere og upcomming musikere 3 20

21 BILAG 1 SKATEMUSICPARK GENERELT 3. VÆRDIER Skabe nye samarbejder og partnerskaber mellem private, offentlige og foreningsinteressenter Appellere til en bred skare af skatere og musikere samtidig med at der gives mulighed for eliteudøvelse og større koncerter Give skatere og musikere medindflydelse på design af, etablering samt drift af de SkateMusicPark faciliteter, som skabes Placere Danmark på verdenskortet som rejsemål for skatere og deres familier UDVIKLING OG SAMARBEJDE Udvikling Udvikling af alternative idrætsanlæg med skating og musik i centrum udvikler lokalt sammenhold, social inklusion, kreativitet og livsglæde hos den stadigt stigende del af de unge, som ikke er tiltrukket af andre fritidstilbud, og som hidtil har været henvist til at udøve deres fritidsinteresse på arealer, som benyttes til andre formål. Samarbejde Design, etablering og drift af lokale SkateMusicParker sker i et samarbejde mellem skatere, fonde, private virksomheder, offentlige myndigheder, skate - og musikforeninger, spillesteder, fritidsklubber og SFO ere samt ungdomsskoletilbud. 4. MÅLSÆTNINGER SkateMusicPark-konceptet har følgende målsætninger: 1. Kortlægning af samarbejdsnetværk Kortlægning af samarbejdsnetværk af skatere, musikere, fonde, private virksomheder, kommune, politi, skate - og musikforeninger, spillesteder, fritidsklubber og SFO ere samt ungdomsskoletilbud. 2. Etablering af samarbejdsnetværk omkring alternative idrætsanlæg Samarbejde om etablering mellem skatere, musikere, fonde, private virksomheder og offentlige myndigheder. Samarbejde om drift mellem skate - og musikforeninger, spillesteder, fritidsklubber og SFO ere samt ungdomsskoletilbud. 3. Etablering af Skate faciliteter med musikscene Etablering af inden og udendørs skate faciliteter, med musikscene og caféområde 4. Udfærdigelse af driftsaftale Mellem lokale skate - og musikforeninger, idrætsorganisationer og kommunale instanser. 4 21

22 BILAG 1 SKATEMUSICPARK GENERELT 5. Støtte lokal upcoming musik Lokal upcoming musik, støtte unge ved at give dem sted hvor der kan spilles og lyttes til levende originalmusik i hverdagen. 6. Skabe netværk mellem skatehaller At give mulighed for at skatere og musikere kan komme til andre anlæg og spille /skate dér. 7. Udvikle familieturisme Udvikling af flere lokale SkateMusicPark faciliteter vil også give en mobilitet og vil tiltrække skatere og upcomming musikere fra andre dele af landet og fra udlandet, som ønsker at afprøve de lokale faciliteter. 5. PLANLÆGNING Projektforberedelsesperiode (3-6 mdr.): Projektet begynder med en kortlægning af samarbejdspartnere i lokalområde med henblik på at undersøge hvilke lokale behov, som det alternative idrætsanlæg skal kunne imødekomme. Kortlægningen tager erfaringsmæssigt tre til seks måneder og omfatter afdækning af lokale behov hos unge, skate - og musikforeninger, lokale idrætsorganisationer, kommune og erhvervsliv, samt kortlægning af hvilke lokale kræfter, som ønsker at samarbejde omkring et etablering af en SkateMusicPark. I kortlægningen vil som et minimum indgå: Lokale skatere og lokale musikere Lokale idræts- og musikorganisationer Lokalt erhvervsliv Kommune; Børn og Unge-afdeling, Fritids- og kulturafdelinger, SFO, Fritidsklubber samt politi Succeskriterier for forberedelsesperioden: At mulighederne for at etablere skate og musik faciliteter kortlægges At kortlægge netværk af samarbejdspartnere de enkelte steder Udpege probestyrelse At der udarbejdes konkrete handlingsplaner for etablering af det alternative idrætsanlæg; herunder tegninger, lokalt budget og lokal driftsaftale Plan for organisering af samarbejdet med bygherrer og ansvarlige for driften Udarbejdelse af tidsplan for færdiggørelse af faciliteterne Løbende evaluering af forberedelsesprojektet på netværksmøder med samarbejdspartnere SkateMusicPark forbliver på Staahlnacke Concept Developments hænder indtil en daglig leder er ansat, samt bestyrelse er udpeget. Dette sker af hensyntagen til bevaring hovedfokus på skatere og musikeres interesser i samarbejdsprocessen med private, offentlige og foreningsmæssige interesser. 5 22

23 BILAG 1 SKATEMUSICPARK GENERELT Placering: I et bynært område med atmosfære hvor unge og deres forældre færdes I umiddelbar nærhed af indkøbsmuligheder og restauranter Anlægskrav: Isoleret hal på minimum 1200 m2 med brugbar gulvbelægning og forskellige typer af faste ramper. Udendørs areal med faste ramper Siddeområder inde og ude Café og tilskuerområde Musikscene med anlæg Belysning ude og inde God akustik Mulighed for opdeling af hal til mindre koncerter og arrangementer Street-basket/ street-fodboldbaner indendørs og udendørs Små rum til redigering af skatevideoer og musik/øvelokaler Kontor Toiletter 6. ØKONOMI Entreindtægter Hovedindtægtskilden er entreindtægter fra skatere og musikere samt fra koncerter og events. Kommunalt årligt driftstilskud Det årlige kommunale driftstilskud vil være Dette afhænger af lokale indtægtmuligheder i forbindelse med samarbejde med SFO, kunst/kultur og andre kommunale afdelinger, der ønsker at finde anvende faciliteterne til deres aktiviteter. Dette er muligt fordi konceptet vil være i stand til at tiltrække unge mennesker, som ikke tiltrækkes af andre ungdomstilbud, og som har en tendens til at blive socialt udsatte. Driftstilskuddet kan i det lys ses som et alternativ, der er i stand til at mindske udgifterne til udsatte unge. Andre driftstilskud Der arbejdes ligeledes på at etablere driftstilskud fra henholdsvis DGI og DMF. Med et kommunalt driftstilskud er det Staahlnacke + sons klare holdning at driftstilskud fra fonde er realistiske at etablere. Ansøgningerne om disse tilskud påbegyndes så snart kommunen tilkendegiver driftstilskudsstøtte. Finansiering og etablering af anlæg: Nybyggeri Hvor det er nødvendigt at bygge nye haller bygges disse i samarbejde eller partnerskab med med private byggeselskaber, som efterfølgende udlejer faciliteterne. 6 23

24 BILAG 1 SKATEMUSICPARK GENERELT Eksisterende haller Allerede eksisterende haller, private såvel som kommunale, indrettes af ejer i samarbejde med lokale samt professionelle skatere og musikere. Udgifter til indretningen indregnes i huslejen. Ønsker ejer ikke at deltage i indretningen, vil Staahlnacke + sons udarbejde handlingsplan for finansiering og indretning. Fonde Staahlnacke Concept Development vil bl.a. søge samarbejde med følgende fonde til etablering og indretning af anlæg: o Lokale - og Anlægsfonden o Trygfonden o Bikuben Fonden o Tips- og lottomidler o Privat sponsorering fra erhvervsliv lokalt og på landsplan 7. SAMARBEJDSPARTNERE Skatere Musikere Repræsentanter for lokalområdet Lokalt politi Lokalt erhvervsliv DGI Danske Gymnastik og Idrætsforeninger DMF Dansk musikerforbund Fundraisingfirmaet Koordinator ved Albert Wichmann Bønnelycke Arkitekterne MDD Lydfirmaet Bob Production ved Anders Nielsen Dansk skateboardunion (under opbygning) GAM3 Bønnelycke Arkitekterne MDD og Bob Production er et samarbejdsinitiaiv etableret af Staahlnacke + sons, som har til hensigt at skabe helhed i netværket af alternative idrætsanlæg med hensyn til lyd og indretning. Ejer af bygninger eller bygherre skal naturligvis være indforstået. 7 24

25 BILAG 1 SKATEMUSICPARK GENERELT 8. KONTAKT STAAHLNACKE + SONS Hanne Staahlnacke hanne@aliveu.dk 8 25

26 BILAG 2 BAZAR VEST PLANTEGNING N taghave rampe detailhandel/lager 72 basketball KULTURHUS detailhandel/lager 69 værksteder/produktion BAZAR UDV. 68 BAZAR UDV. anden belægning anden belægning EKSIST. BAZAR EKSIST. BAZAR hovedindgang SKOLE skole sti skole sti BENZIN TANK INDKØRSEL Edwin Rahrs Vej meter Plantegning over Bazar-området fra Byggeselskabet Olav De Linde. 26

27 BILAG 3 DANSK SKATEBOARD UNION Dansk Skateboard Union Oplæg til vedtagelse og konkretisering af Morten Hansen Strategi Der skal først sættes ind på tre fronter: Samling af eksisterende foreninger og harmonisering af nuværende driftsgrundlag og medlemsregistrering mhp. optagelse som kvalifikationsforbund under Dansk Idræts Forbund Facilitetsområdet kvalitetsløft og udvikling til hele landet mhp. på at opbygge en ramme for udviklingen af skate miljøet og Dansk Skate Unions fremtidige aktiviteter. Udvikling af unionens organisation, struktur og arbejdsprogram. Indhente midler til ansættelse af del- fuldtids projektleder Sideløbende eller bagefter (alt efter midler) udvikles den sportslige del såsom harmonisering af konkurrence regler og bedømmelse, uddannelse af dommere, opbygning af landsdækkende konkurrence der ender med DM, osv. Foreningerne og DSU skal organiseres og harmoniseres så vi får udnyttet de tilskudsordninger der tilkommer skaterne, maksimalt. Det skal bl.a. ske via en breddekonsulent, opbygningen af en fælles web portal, som har til formål at lette arbejdsgangene og tilføre midler til foreningerne via sponsor eksponering, effektive kommunikations værktøjer og et netværk til andre foreninger og skatere. Facilitetsområdet, udvikles ud fra de igangværende projekter og eksisterende faciliteter i København, Århus, Haderslev, Ålborg og Odense, hvor der opbygges hovedcentre i alle regioner, der med indendørs og udendørs faciliteter, designes til at kunne implementere DSU s arbejdsprogram. Her tænkes der på konkurrence, opvisnings og elite aktiviteter samt aktiviteter der skaber sammenhold og vækst i miljøet over hele landet. Vi skal sikre et solidt fundament for både foreningernes og unionens drift og udvikling samt et bredt udbud af faciliteter til selvorganiseret træning, opvisninger og konkurrencer, og sikre et velfunderet udviklingsgrundlag. De større konkurrence prægede aktiviteter kommer i anden række og udvikles sammen med de foreninger som afholder konkurrencer på nuværende tidspunkt, og udvides i takt med udviklingen på facilitetsområdet. Visionen er at de forskellige regioner er med til at danne grundlaget for unionen og dennes fremtidige arbejde, i form af faciliteter til konkurrencer, opvisninger, workshops samt arbejdet for at organisere resten af regionen. 27