Årsrapport 2013 for det infektionshygiejniske område

Transkript

1 Hospitalsenheden Vest Årsrapport 2013 for det infektionshygiejniske område Hospitalsenheden Vest Infektionshygiejnisk Enhed Kvalitet og Udvikling - Staben Marts 2014

2 Indhold Indledning...3 Den Danske Kvalitetsmodel...4 Det regionale samarbejde indenfor infektionshygiejne...4 Mødefora...4 Regionale hygiejnedokumenter...4 Den regionale MRSA-enhed...4 Hygiejneorganisationen ved Hospitalsenheden Vest...4 Hygiejnekomiteen...4 Infektionshygiejnisk Enhed...5 Hygiejnenøglepersoner...5 Årshjul for hygiejnenøglepersoner...5 Temadage...6 Introduktionskursus...6 Nyhedsbreve...6 Lokale hygiejnedokumenter...6 Hygiejneaudit...6 MRSA-screening...7 Opgørelse af forbrug af håndsprit og håndsæbe...7 Overvågning af infektioner...7 Infektionsregistrering af hospitalserhvervede infektioner (prævalensundersøgelse)...7 Overvågning af antibiotikaforbrug og resistensudvikling...8 Overvågning af antibiotikaforbrug...8 Overvågning af antibiotikaresistens...9 Methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA)...9 Udbrudshåndtering Roskildesyge DNV Gødstrup Utilsigtede hændelser Mål og indsatsområder Generelle infektionshygiejniske retningslinjer Urinvejsinfektioner og brug af blærekateter Hygiejnenøglepersonernes rolle med fokus på samarbejde og ledelsesopbakning Side Infektionshygiejnisk Enhed Side 2 af 11

3 Indledning Hovedformålet med infektionshygiejne er at forebygge hospitalserhvervede infektioner. Hygiejneorganisationen lægger derfor stor vægt på at styrke indsatsen i form af rådgivning og undervisning af det kliniske personale. Et væsentligt indsatsområde er at fokusere på de generelle infektionshygiejniske forholdsregler som f.eks. korrekt håndhygiejne og brug af værnemidler sådan, at forebyggelsen kan ske i alle situationer. Infektionshygiejnisk Enhed vil sige tak for et godt og udviklende samarbejde med resten af hygiejneorganisationen: Hygiejnekomiteen, hygiejnenøglepersonerne og lægerne i Mikrobiologisk afdeling Midt-Vest samt afdelingsledelser og hospitalsledelsen i HEV og øvrige samarbejdspartnere. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde i Redaktører: hygiejnesygeplejerskerne Hanne Hvingelby og Anette Jensen Infektionshygiejnisk Enhed, HEV Infektionshygiejnisk Enhed Side 3 af 11

4 Den Danske Kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), akkrediteringsstandarder for sygehuse indeholder i 2. version større krav til implementering og kvalitetsudvikling. Dette gælder også for de standarder, som omhandler hygiejne og infektionsprofylakse: Hygiejnepolitik og organisation Forebyggelse og overvågning af nosokomielle infektioner Procedurer og arbejdsgange ved genbehandling af medicinsk udstyr og tekstiler Hånd- og uniformshygiejne Rengøring Både regionale og lokale dokumenter i HEV er revideret ift. den nye version af DDKM. Visse krav til monitorering er ligeledes ændret, således at de fastsættes af organisationen, og ikke som tidligere i DDKM. Det har betydet ændringer for hygiejneaudit en, se senere i rapporten. Det regionale samarbejde indenfor infektionshygiejne Mødefora Regionens hygiejnesygeplejersker og kliniske mikrobiologer mødes to gange årligt om det fælles arbejde med infektionsforebyggelse. Møderne er halvdags og ligger for hygiejnesygeplejerskernes vedkommende i forlængelse af fælles regionale kvartalsmøder. Eksempler på emner, som har været drøftet på møderne: Revidering af specifikke regionale hygiejnedokumenter Status på regionale MRSA-enhed Sundhedsstyrelsens reviderede MRSA-vejledning, drøftelser om særlige udfordringer og implementering. Hygiejnesygeplejerskerne i regionen mødes 1 gang i kvartalet, hvor nationale opgaver og daglige problemstillinger drøftes. Der foreligger dagsorden og referat fra alle møder. Regionale hygiejnedokumenter Dokumentsamlingen består af ca. 70 dokumenter, som indeholder regional hygiejnepolitik og øvrige retningslinjer og instrukser om infektionsforebyggelse. Se e-dok: 1.6 Fælles hygiejnedokumenter for Region Midtjylland. Den regionale MRSA-enhed Der arbejdes på at kvalificere og ensrette indsatsen for regionens borgere med MRSA, således at der ansættes to hygiejnesygeplejersker i den regionale MRSA-enhed. Disse skal varetage vejledning og hjælp til borgere med MRSA, men også vejlede sundhedspersonale i kommunerne om specielle forholdsregler ved MRSA. Desuden skal de understøtte kommunernes arbejde med at strukturere og organisere det infektionsforebyggende arbejde. Stillingerne forankres i Klinisk Mikrobiologisk afdeling på Århus Universitetshospital i Skejby. Stillingerne forventes besat i første halvdel af Hygiejneorganisationen ved Hospitalsenheden Vest Hygiejnekomiteen Hygiejnekomiteen drøfter og beslutter overordnede forhold omkring det infektionshygiejniske arbejde i HEV. Hygiejnekomiteen har afholdt to ordinære møder i Et møde blev aflyst. Hygiejnekomiteens sammensætning fremgår af Infektionshygiejnisk Enheds (IHE) hjemmeside. Hygiejnekomiteen har drøftet resultater af hygiejneaudit og infektionsregistrering på hospitalsniveau for at se på eventuelle indsatsområder. Hygiejnekomiteen har i den sammenhæng ind- Infektionshygiejnisk Enhed Side 4 af 11

5 stillet til Kvalitetsrådet, at afdelingsledelserne skal se på deres opgørelser for hygiejneaudit med særligt fokus på spørgsmålene om afbrydelse af kontaktsmitte og brug af værnemidler. Infektionsregistrering viser, at der er behov for lokal opmærksomhed på urinvejsinfektioner og antallet af patienter med kateter a demeure. Dette er også drøftet i Kvalitetsrådet og vil indgå som infektionshygiejniske indsatsområder i , se senere i rapporten. Andre eksempler på sager behandlet i Hygiejnekomiteen: Temadage for hygiejnenøglepersoner E-læringskursus i håndhygiejne Antibiotikaforbrug og -audit Implementering af revideret MRSA-vejledning fra Sundhedsstyrelsen Rektal temperaturmåling Indsatsområder Årsrapporten Infektionshygiejnisk Enhed IHE er forankret i Kvalitet og Udvikling, som er en del af Staben. Birgitte Ostersen, kvalitetsog udviklingschef, er daglig leder i afdelingen. IHE bestod i 2013 af hygiejnesygeplejerskerne: Hanne Hvingelby, Anette Jensen og Ian Gottlieb. IHE har et tæt samarbejde med lægerne i Mikrobiologisk afdeling Midt-Vest, bl.a. gennem ugentlige møder. I januar startede Hanne Hvingelby på Diplomuddannelsen i Infektionshygiejne på Nordic School of Public Health i Göteborg, og har i løbet af året 2013 gennemført videreuddannelse svarende til 34 ECTS point. Anette Jensen har i 2013 haft 2 dage om ugen afsat til DNV-arbejde. På baggrund af ovenstående var Ian Gottlieb ansat længere end planlagt, dvs. på halv tid i perioden maj-december. Hygiejnesygeplejerskernes opgavefordeling og deltagelse i uddannelse, kurser, arbejdsgrupper m.v. dokumenteres lokalt. Hygiejnenøglepersoner Der har i 2013 i gennemsnit været 75 hygiejnenøglepersoner, fordelt på alle relevante afsnit i Hospitalsenheden Vest. Se oversigt over nøglepersoner på Infektionshygiejnisk Enheds hjemmeside. Hygiejnenøglepersonerne har udført hygiejneaudit en gang i Afdelingerne får rapporter med egne resultater, som drøftes i de lokale kvalitetsråd og/eller -teams. Samtidigt er der i alle stationære sengeafsnit udført registrering af hospitalserhvervede (nosokomielle) infektioner, både for- og efterår efter Statens Serum Instituts koncept for den landsdækkende prævalensundersøgelse. Infektionsregistrering udføres af hygiejnenøglepersonerne i samarbejde med IHE. Resultater fra infektionsregistrering drøftes ligeledes lokalt i kvalitetsudvalgene. Resultaterne ligger på IHE s hjemmeside. Hygiejnenøglepersonerne udtrykker, at det er spændende opgaver, som viser, hvor der er behov for indsatser samt sætter infektionsforebyggelse på dagsordenen i afsnittene. I enkelte afdelinger er der hygiejne-grupper, hvor hygiejnenøglepersonerne får drøftet fælles problemstillinger og resultater fra bl.a. hygiejneaudits, før de præsenteres i kvalitetsudvalg. Det er en stor styrke for det infektionsforebyggende arbejde, at nøglepersonerne har dette samarbejde. Årshjul for hygiejnenøglepersoner På Infektionshygiejnisk Enheds hjemmeside findes årshjul for hygiejnenøglepersoner, således at større opgaver kan indpasses i arbejdsplanlægning. Infektionshygiejnisk Enhed Side 5 af 11

6 Temadage Der blev afholdt den ordinære temadag i januar og ekstraordinært en temadag i april for hygiejnenøglepersoner. Emnerne i januar var: Kan vi ved at isolere klare os igennem udfordringen med resistente mikroorganismer i Hospitalsenheden Vest? v/ ledende overlæge Steen Lomborg. To praksisbeskrivelser, v/ hygiejnenøglepersonerne Karoline Bech og Lise De Giorgi. Oplæg, gruppearbejde og diskussion om rollen som hygiejnenøgleperson. Emnerne i april var: Patienternes håndhygiejne, v/kvalitetskonsulent Kamilla Næstved, Århus Universitetshospital Implementering af den reviderede MRSA-vejledning Infektionsforebyggelse i DNV I alt deltog hhv. 56 og 47 nøglepersoner. Nøglepersonerne oplever temadagene som inspirerende for det daglige arbejde. Der er et ønske om en temadag mere om året. Det er dog besluttet i Hygiejnekomiteen, at der ikke skal være to årlige temadage, medmindre der er særlige behov. Introduktionskursus Der blev afholdt introduktionskursus i september for syv nye hygiejnenøglepersoner. Nyhedsbreve I 2013 er der udsendt otte nyhedsbreve til hygiejnenøglepersonerne. Det tilstræbes, at nyhedsbrevene kun er på én A4 side for at lette formidlingen af indholdet, og for at nyhedsbrevet er egnet til opslagstavlen. Læs nyhedsbrevene på vest.rm.dk. Lokale hygiejnedokumenter Der er uændret 6 lokale hygiejnedokumenter, se oversigt her. Hygiejneaudit Der er gennemført en hygiejneaudit i foråret blandt alle hygiejnenøglepersoner. Fra 2013 gennemføres hygiejneaudit en gang årligt på hospitalsniveau. Om efteråret kan hygiejnenøglepersonerne gennemføre hygiejneaudit lokalt på udvalgte indsatsområder ift. resultater fra forårets hygiejneaudit. Aktuelt auditskema ligger på IHEs hjemmeside. Hygiejnekomiteen har indstillet resultater fra hygiejneaudit til Kvalitetsrådet. Afdelingerne skal arbejde lokalt med egne indsatsområder. Der sås en høj grad af efterlevelse af retningslinjerne vedrørende håndhygiejne blandt personalet. Således udførte 97 % korrekt hånddesinfektion og opfyldte dermed kravet om, at minimum 95 % af de ansatte skal kunne udføre korrekt hånddesinfektion. I forhold til spørgsmålet om uniformshygiejne ses en efterlevelse på 95 %, hvor niveauet jf. HEV fælles dokument forudsætter 100 % efterlevelse. Som ved tidligere audits drejede det sig typisk om brug af håndsmykker (armbåndsur) sammen med kittel. Da de fleste afdelinger opfylder kravet om, at alle medarbejdere lever op til retningslinjer for uniformshygiejne, er det lokale indsatse, der er behov for. Til at understøtte lokale indsatse har uniformshygiejne siden været en del af internt survey og julekalender med forskelligt indhold som forberedelse til akkreditering. Der er fortsat behov for fokus på brugen af engangsforklæder som værnemiddel til afbrydelse af kontaktsmitte, ligesom fokus på patienters og pårørendes håndhygiejne er et fokusområde. Det bemærkedes, at der i HEV med 79 % var en høj andel af patienterne, som var screenet for MRSA, se næste afsnit. Infektionshygiejnisk Enhed Side 6 af 11

7 Rapporter fra hygiejneaudits kan rekvireres hos hygiejnesygeplejerskerne eller de lokale afdelingsledelser. MRSA-screening Ved hygiejneaudit gennemgås fem journaler på indlagte patienter i alle afsnit for MRSAscreening. I foråret således en gennemgang af i alt 120 journaler. MRSA-screening har tidligere år været et indsatsområde i de fleste afdelinger. Resultat fra audit forår 2013 viste tydeligt effekten af den indsats. Således har hospitalet nu et samlet resultat for MRSA-screening på 79 %. I Akutafdelingen er screeningsprocenten eksempelvis 100. Udvikling i MRSA-screening 100 Andel af journaler med dokumentation for MRSAscreening Forår 2010 Efterår 2010 Forår 2011 Efterår 2011 Forår 2012 Efterår 2012 Forår 2013 Figur 1. MRSA-screening , HEV Opgørelse af forbrug af håndsprit og håndsæbe Forbruget af håndsprit har været stigende gennem flere år. Opgørelse for 2013 kan ses på IHEs hjemmeside i løbet af forår Overvågning af infektioner Infektionsregistrering af hospitalserhvervede infektioner (prævalensundersøgelse) HEV har nu i 5 ½ år deltaget i den landsdækkende prævalensundersøgelse. Der tegner sig et realistisk billede af infektionsrater, både på hospitalsniveau og i de enkelte afdelinger, som kan bruges til at styrke arbejdet i forebyggelse af infektioner. Prævalens sygehuserhvervede infektioner Procent E09 F10 E10 F11 E11 F12 E12 F13 E13 Lands total HEV Total Figur 2. Infektionsrate ved prævalensundersøgelse , landstal og HEV Infektionshygiejnisk Enhed Side 7 af 11

8 Der undersøges for de fire hyppigste og alvorligste hospitalserhvervede infektioner: urinvejsinfektioner, nedre luftvejsinfektioner, dybe sårinfektioner og bakteriæmi/sepsis. Sygehuserhvervede infektioner HEV (10,1%) % af indlagte pt F09 E09 F10 E10 F11 E11 F12 E12 Forår Efterår 2013 Figur 3. Udviklingen i de fire infektionstyper , HEV F13 E13 Urinvejsinf. Nedre luftvejs inf. Post op.sår.inf. Bakt/Sept. Sammen med infektionsregistrering, registreres risikofaktorer for infektion, eksempelvis brug af urinvejskatetre og intravenøse katetre Procent Opereret KAD Udvikling i risiko faktorer hos indlagte i HEV forår efterår 2013 SIK Respirator IV kanyle CVK Antibiotika F09 E09 F10 E10 F11 E11 F12 E12 F13 E 13 Figur 4. Udviklingen i risikofaktorer , HEV I HEV er der en større andel af patienter med urinvejskateter (KAD) og urinvejsinfektioner, end registreret på landsplan. Derfor er brug af KAD og urinvejsinfektioner et af indsatsområderne for det infektionshygiejniske område for , se senere i rapporten. Overvågning af antibiotikaforbrug og resistensudvikling Afsnittet er udarbejdet med hjælp fra Mikrobiologisk afdeling Midt-Vest. Overvågning af antibiotikaforbrug Forbruget i 2013 var 775 DDD/1000 sengedage (DDD: definerede døgndoser). Forbruget er faldet lidt i forhold til 2012 (789 DDD/1000 sengedage). I 2012 var forbruget steget markant i forhold til 2011 (29%). Infektionshygiejnisk Enhed Side 8 af 11

9 Forbruget er relativt lavt sammenlignet med forbruget i Region Midtjylland. Det er meget tilfredsstillende, at det største forbrug ligger på penicillinerne. Historisk set har HEV og optageområdet til HEV altid haft en restriktiv holdning til brugen af antibiotika. De regionale antibiotikaretningslinjer og politikker på det infektionshygiejniske område understøtter dette. Antibiotikaaudit på udvalgte afdelinger/afsnit ifm. infektionsregistrering (prævalensundersøgelsen) forår og efterår understøtter også området. I efterår 2013 var der således antibiotikaaudit i Neurologisk afdeling, og afdelingen har modtaget rapport. I 2014 tilbydes antibiotikaaudit til Medicinsk afdeling. Overvågning af antibiotikaresistens Mikrobiologisk afdeling udarbejder opgørelse efter Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer, Statens Serum Institut. Forekomsten af resistens afspejler dels forbruget af antibiotika i HEV, men også i høj grad antibiotikaforbruget i det omkringliggende samfund. Der peges på to væsentlige opmærksomhedspunkter: MRSA - 4 af 79 bakteriæmier med Staphylococcus aureus var MRSA. Heraf var 3 svine-mrsa. Blandt Staphylococcus aureus infektioner generelt var 2,2% med MRSA, dette er uændret siden Forekomsten af MRSA er endnu så lav at det ikke kræver ændring i behandlingen af stafylokokinfektioner, men udviklingen bør holdes under nøje opsyn. VRE (vancomycin resistente enterokokker) Siden 2011 hvor der ikke påvistes VRE er forekomsten steget til 4,5%. Det er uklart hvad denne forandring skyldes, men udviklingen bør følges nærmere. Overvågningen af antibiotikaresistens hos andre patogener viser resistens på et relativt lavt niveau. For de i pressen omtalte ESBL bakterier (mest E. coli) er forekomsten på eller under lands niveau. ESBL er overvejende et levnedsmiddelproblem og ikke resultatet af spredning i HEV. Methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) Den regionale MRSA-enhed overvåger forekomsten af MRSA, og der er diagnosticeret i alt 136 nye tilfælde i 2013 i HEV og HEVs optageområde. 91 af de 136 diagnosticerede er af typen CC 398, svarende til 67 %. CC 398 er knyttet til landbruget og ses oftest i forbindelse med svinebesætninger. Til sammenligning var der i nye tilfælde, heraf 17 af typen CC398, svarende til 32 %. Figur 5. Fordeling af nye MRSA i Vest, CC398 og andre typer, I slutningen af 2012 udkom Sundhedsstyrelsen med en revideret MRSA-vejledning, som på nogle områder forenkler forholdsregler omkring MRSA-patienter på hospital. Men vejledningen indeholder også nyt fokus på at finde patienter/borgere med MRSA af typen CC398. I HEVs optageområde er der mange borgere beskæftiget i svinelandbrug, derfor den øgede forekomst, fordi MRSA-screening nu også omfatter tilknytning til svinelandbrug. Infektionshygiejnisk Enhed Side 9 af 11

10 De regionale hygiejnedokumenter om forholdsregler omkring MRSA er revideret ift. til MRSAvejledningen. I den sammenhæng er der udarbejdet et fælles regionalt lommekort til brug ved screening. For at understøtte implementering udarbejdede IHE en undervisningsseance af en ½ times varighed, som hygiejnesygeplejerskerne i løbet af 2013 har undervist i 55 gange, i enkelte afsnit flere gange. Der er mange områder i vejledningen, som er svære at håndtere i praksis, fordi problemstillinger beror på en individuel vurdering. Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut er opmærksomme på dette, og der foregår bl.a. en løbende opdatering af de pågældende hjemmesider. Udbrudshåndtering Roskildesyge I oktober 2013 var der et enkelt større udbrud med Roskildesyge i Medicinsk Sengeafsnit. Udbruddet strakte sig over to uger og omfattede ca. 21 patienter. 11 patienter var desuden medisolerede. 18 personalemedlemmer blev syge, heraf kunne tre ikke afgøre, om de var smittet på hospitalet eller hjemme. Udbruddet fandt sted samtidig med en større forekomst af Roskildesyge i samfundet generelt. Udbruddet startede ret voldsomt med 12 syge patienter på 5 stuer, og de første dage udviklede det sig, men udbruddet var lukket efter ca. 14 dage, hvilket er meget hurtigt efter den voldsomme start. Udbrudshåndteringen er evalueret og dokumenteret lokalt i IHE. Udbrud registreres lokalt og hygiejnesygeplejerskerne fører logbog. DNV Gødstrup Siden november 2011 har IHE været en del af DNV-organisationen, således at infektionsforebyggelse medtænkes i alle forhold og på alle niveauer i DNV. Der er udarbejdet en politik for infektionshygiejne i DNV, som er godkendt i Hospitalsledelsen i I 2013 er dispositionsforslaget i Etape 1 afleveret. I dispositionsforslaget indgår arbejdet med udnyttelse af de afsatte kvadratmeter fra byggeprogrammet, bl.a. rumfunktionsprogrammer. Der har været mange arbejdsgrupper til stede i Innovationsstalden, og IHE har bl.a. deltaget i arbejdet med udnyttelse af standardrum som sengestuer, dagafsnit, ambulatorier og skyllerum. I Etape 3 er der arbejdet med byggeprogram og dispositionsforslag. I byggeriets Etape 1 arbejdes der videre med projektforslaget, som primært fokuserer på indretning og disponering af fast inventar og plads- eller installationskrævende løst inventar. Efter en projektperiode med gode erfaringer med brug af engangsbækkener og urinkolber i Medicinsk afdeling er det besluttet, at disse produkter skal anvendes i det nye hospital. Produkterne yder bedre komfort for patienterne, ligesom der er set på arbejdsgange, hygiejne, økonomi og bæredygtighed. Læs evt. mere om beslutningen her. IHE har også i stort omfang deltaget i og rådgivet i mere specielle funktioner lokalt i afdelingerne. Det drejer sig f.eks. om børneområdet, røntgen og sterilcentralen. IHEs arbejde i DNV omfatter desuden deltagelse i ugentlige afdelingsmøder i DNVsekretariatet. Utilsigtede hændelser Siden rapportering af nosokomielle infektioner i 2011 blev en del af Lov om Patientsikkerhed, har IHE samarbejdet med hospitalets risikomanagere om behandling af enkeltstående hændelser og for at se på mønstre og tendenser for disse rapporteringer. Hygiejnesygeplejerskerne har deltaget i behandlingen af flere sager på afdelingsniveau. Mål og indsatsområder Indsatsområderne er en del af de områder, som i forvejen er velbeskrevet i instrukser og retningslinjer. Indsatsområderne skal bidrage til, at der skabes opmærksomhed og arbejdes med disse i den daglige drift i samarbejdet med hygiejnenøglepersonerne, eksempelvis i forbindelse med infektionsregistrering, hygiejneaudits, temadage, nyhedsbreve mv. Infektionshygiejnisk Enhed Side 10 af 11

11 Generelle infektionshygiejniske retningslinjer For at forebygge smittespredning i alle typer opgaver i det kliniske arbejde skal der være et fortsat fokus på de generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Derfor er det stadig et indsatsområde. Fokusområderne monitoreres i hygiejneaudit. Fokus på de generelle infektionshygiejniske forholdsregler er styrket i hygiejneaudit i form af spørgsmål om afbrydelse af kontaktsmitte og værnemidler i 2013, og det viser behov for fortsat opmærksomhed. Fra 2014 suppleres med spørgsmål om patienternes håndhygiejne. Urinvejsinfektioner og brug af blærekateter Brug af kateter a demeure (KAD) og forebyggelse af urinvejsinfektioner er et nyt indsatsområde. De seneste infektionsregistreringer viser en stigende forekomst af urinvejsinfektioner og brug af KAD, hvilket er en risikofaktor for infektion. Efteråret 2013 var der således 20,5 % af patienterne i HEV, der havde KAD. På landsplan var der 15,8 % med KAD. Infektionsraten var 3,7 % i HEV og 2,2 % på landsplan. Forårets infektionsregistrering i 2014 suppleres med et spørgeskema om alle patienter med KAD, således at der indhentes flere data, og der sættes fokus på patienter med KAD. Målet er at klinisk personale kender og anvender retningslinjerne for anlæggelse og pleje af KAD og at forebygge urinvejsinfektioner blandt patienter i Hospitalsenheden Vest samt at afdække eventuelle barrierer og udfordringer i relation til retningslinjer. Dataindsamling, bearbejdning og infektionsregistrering i 2014 skal vise, om fokus skal præciseres. Hygiejnenøglepersonernes rolle med fokus på samarbejde og ledelsesopbakning Det er vigtigt at have fokus på, hvordan budskaber, retningslinjer m.v. formidles. Derfor er hygiejneøglepersonernes rolle fortsat et indsatområde. Ledelsesopbakning er en forudsætning for at få succes og for at kunne sikre implementering. Det er på hygiejneorganisationens foranledning på dagsorden i ledelseskredsen i 2014, hvordan man som leder kan arbejde med hygiejnenøglepersoner og understøtte deres funktioner. Se Mål og indsatsområder for det infektionshygiejniske område, Hospitalsenheden Vest. Infektionshygiejnisk Enhed Side 11 af 11