Referat af studierådsmøde

Transkript

1 Referat af studierådsmøde Dato: Tirsdag d. 28. august kl Sted: Kroghstræde 3, Kabaen Til stede: 1. Hanne Dauer Keller, Skoleleder 2. Karen Egedal Andreasen, Studienævnsformand, Uddannelse, Læring og Forandring 3. Stine Lindahl Jacobsen, Studienævnsformand, Musikterapi 4. Jonas Møller Pedersen, Studenterrepræsentant, Psykologi 5. Mariann B. Sørensen, studienævnsmedlem, Psykologi 6. Jørgen Stigel, Prodekan, Hum Fak. 7. Andrea Von Dosenrode-Lynge, Psykologi 8. Lisbeth Videbæk Thomsen, Hum Fak 9. Lone Stoustrup, Institut for Læring 10. Kathrine Vognsen, Skolesekretær og referent Afbud fra: Rikke Ørngreen, Studienævnsformand, IT og Læring Ole Michael Spaten, Studienævnsformand, Psykologi Michael Paulsen, Studienævnsformand, Filosofi Dagsorden: : Gensidig orientering : Kvalitetssikringsprocessen og rollefordeling mellem SN og Skolen : EVU-muligheder. o Lone om de forskellige muligheder (ny-akkrediterede mastere, specialiseringer samt heltid på deltid) - og erfaringer fra instituttet med de forskellige muligheder. Hvad skal man være opmærksom på? Hvor er faldgruberne? o Lisbeth om fakultetets erfaringer med EVU. Hvad er fakultetets syn på EVU og hvordan er de formelle processer, når der skal etableres EVU-aktiviteter. Er der nogen understøttelse fra fakultetets side? : Datoer og temaer for møderne i Lisbeth og Lone behøver således kun at være der mellem 10 og Side 1 af 6

2 Gensidig orientering Hanne orienterer om dimensioneringsprocessen og hvad status er nu. Anvendt filosofi og Musikterapi står til voldsomt dimensionering i værste fald lukning. LFP og ILOO bliver også hårdt ramt. Psykologi gået fri i denne omgang, men tanken er, at der skal være årlige tilbagevendende dimensioneringsovervejelser, så psykologi kan godt komme i klemme fremadrettet. Åbningen er pt. at der bliver en fireårig periode i stedet for 3-årig. 10 % oveni, så der er rum til internationale og professionsbachelorer. Indfasningen skal ske på bachelorniveau for dem, der er retskravsbachelorer. Derfor slår det først igennem fuldt ud i Nu skal rektor i gang med bilaterale forhandlinger mellem universitetet og ministeriet og i den forbindelse har humaniora valgt at bede rektor fokusere på de lukningstruede studier + problemerne omkring anvendt filosofi. Den 20. november skal AAU indmelde en plan til ministeriet for, hvordan vi vil indfase dimensioneringen og optaget i uddannelsesgrupperne skal fordeles på de enkelte uddannelser. Der skal derudover regnes på hvordan KA optaget får betydning for BA optaget på retskravsbacheloruddannelser. Jørgen Stigel har bilaterale snakke med hvert studienævn med hensyn til indsamling af synspunkter i den forbindelse. Kvalitetssikring Overordnet er der 5 centrale elementer, som akkrediteringsinstitutionen ifølge Ledelsessekretariatet har særligt fokus på: Selvevalueringen, som starter op i Studienævnsrapporter Semesterbeskrivelser Procedurer for vejledning af frafaldstruede Procedurer for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser Det er således de 4 sidstnævnte, der skal være fokus på i efteråret. Alle procedurer ligger på ledelsessekretariatets hjemmeside: Implementering af kvalitetssikringsprocedurerne sker i samarbejdet mellem skole og studienævn. Det er en god idé altid at hente procedurerne derinde, så man er sikker på, at det er den senest opdaterede procedure, der anvendes. Studienævnsrapporter udsendes fra fakultetet i eftermiddag. Behandles i studienævnene. Ledelsessekretariatet har via Hum Fak bedt om at skolerne laver en beskrivelse for, hvordan der arbejdes med kvalitetssikring på skolerne. HDK og KV arbejder på den og sender til godkendelse i studienævnene. Deadline medio november. Side 2 af 6

3 EVU (Deltagelse af Lone Stoustrup og Lisbeth Videbæk Thomsen) Lone Stoustrup orienterer om sine mangeårige erfaringer med udvikling af efter/ videreuddannelser, særligt Master i læreprocesser, som efterhånden har eksisteret længe og som der stadig er mange kunder til. Den kan læses som enkeltfag, hvor man kan flytte rundt på modulerne og læse den som det passer en (bortset fra at man skal have taget undervisning svarende til et år, før man kan skrive speciale). Den er normeret til 2 år, men mange tager den over en længere årrække. Mange af dem, der har været inde og læse et enkelt fag, ender med at tage hele uddannelsen. Det første år på uddannelsen tages som en slags basis år, hvorefter man vælger specialisering, hvilket giver mulighed for toning i mange retninger. Det er anbefalingen at arbejde så meget fleksibilitet ind i masteruddannelsesdesignet som muligt, da det er et stort arbejde at akkreditere nye uddannelser. Derfor er det smart, hvis der er specialiseringsmoduler mm., så man mere fleksibelt kan arbejde med nye tilbud. Der kan ikke akkrediteres nye masteruddannelser det næste år pga. institutionsakkrediteringen, men man kan indsende forslag til præakkreditering omkring oktober PBL. Den voksne målgruppe er ikke altid interesseret i gruppearbejde. Det blev taget som en udfordring til at vise, hvor brugbart gruppearbejde kan være. Mange masterstuderende arbejder i grupper. Den arbejdsform betyder også at de kan få andre med fx samme erhverv tæt ind på livet med henblik på sparring og gensidig læring. Den skepsis nogle kommer med, bliver vendt. Det er værd at fastholde, at det er PBL, vi bruger her på AAU. Videnskabsteori og metode bør vægtes, da det masteruddannelser skal er at kvalificere praktikere til at arbejde teoretisk, så de kan føre deres praktiske hverdag op på et teoretisk niveau. De studerende er meget glade for at gå på masteruddannelsen. Undervisningen er god og kvalitetsmæssigt høj. Planlagt hensigtsmæssigt i forhold til folks praktiske hverdag. God sekretariatsstøtte er desuden altafgørende for at det kan fungere. Folk forventer generelt mere service på masterniveau. Sekretærerne skal være rustede til at servicere folk i mange henseender. Udbuddet af særligt tilrettelagte enkeltfag: Har enkelte gange fået henvendelser om at få tilrettelagt et særligt modul for en gruppe medarbejdere. Det er en krævende øvelse at designe et særligt tilrettelagt modul, men det har fungeret godt. Udbydes med afsæt i en allerede eksisterende SO. Det er smart at have en vis bredde og fleksibilitet i SO en, med ikke alt for store moduler. Der skal være noget, som folk har tid til at deltage i. Det er desuden vigtigt at være fremme i skoenes markedsføringsmæssigt. Det er en udfordring for uddannelserne selv at gøre noget ekstra. Der er stor konkurrence på området, som formentlig kun bliver større. Det gælder om at være synlig. Man kan ikke tage fag fra en bacheloruddannelse og gøre dem til en master, da en master er på kandidatniveau. BA er niveaumæssigt sidestillet med diplom. Læring har en enkelt gang forsøgt med enkeltfag på BA-niveau, men det var ikke en succes. Det skal op på master-niveau. DP er i UCN regi. Side 3 af 6

4 En mulighed er også at udbyde enkeltfagskurser på KA niveau heltid på deltid. Her bruges KA studieordningen som afsæt for at udbyde fag. Der kan laves meget også særligt tilrettelagt, hvis der fx er valgfag eller specialiseringer i KA studieordningen. Meget vigtigt med inddragelse af brugerne i udviklingsprocessen, primært de brugere, der også har penge at betale med. Nogle der kan udtale sig om, hvorvidt noget er relevant for en målgruppe og om der er penge til at betale med. Laver man et forløb i tæt samarbejde med nogle brugere, ved de lige præcis, hvem de er og hvornår de har tid og hvor mange penge de har. Markedsføringsmæssigt betyder det meget, hvis man har nogle allierede. Det er smart hvis man har nogle aftaler omkring udsendelse af informationsmateriale mv. Det sparer bøvl og penge til markedsføring. De penge, der ikke bruges på markedsføring kan fx bruges til sekretariatsbetjening eller andet. Indtil nu har man ikke i forbindelse med masteruddannelser skulle dokumentere et behov i forbindelse med akkreditering, men det er stadig en god ide at stikke en finger i jorden omkring behovet. Sørg for at spørge de rigtige steder. Hvilken support er der fra fakultets side? I udviklingsfasen er fakultetet kun inde over som support i forhold til spørgsmål omkring formalia. Selve akkrediteringsarbejdet understøttes efterfølgende af fakultets medarbejdere, som deltager aktiv i processen. Dekan og prodekan skal naturligvis godkende at udviklingsarbejdet foregår. En anden vigtig ting: Brug meget tid på ideen. Intern og med sparring udefra. Forarbejdet skal være i orden. Tidsperspektiverne er lange, men forarbejdet kan godt laves nu til uddannelser med start i fx efteråret 16 eller foråret 17. Sydhavnen/AAL: Må man udbyde fulde forløb i KBH? Må man gerne skrive i markedsføringsmaterialet, at der udbydes noget i København, da forskningsmiljøet ligger i Kbh i forhold til det man gerne vil udbyde. Gør det en forskel om forskningsmiljøet ligger i KBH eller AAL? Afklaring ønskes af de principielle retningslinjer for udbud i KBH. LVT undersøger reglerne og vender tilbage. Giver det mening at udbyde noget, som ikke nødvendigvis er en del af en SO og som ikke giver ECTS? Det skal foregå via projektoprettelse og der skal betales overhead mv. Man vil blive sidestillet med en privat udbyder og offentlige institutioner må som udgangspunkt ikke konkurrere med private udbydere. Så der kan opstå problematikker, hvis man ikke går ECTS-vejen. Fagspecifikke kurser med hjemmel i studieordningen kunne være en mulighed. Det er tidligere gjort med succes på Læring i samarbejde med Magisterforeningen. De er ikke så omfangsrige og kræver ikke at folk skal til eksamen, med udbydes stadig indenfor de faglige rammer, der er i en studieordning. Omfanget er så lille, at det ikke giver taxameter, men det er deltagerbetaling. Side 4 af 6

5 Psykologi har kørt deres sidefag som EVU i mange år, så der er en masse erfaringer på psykologi, der også kan trækkes på. Musikterapi: Brug af KA og BA studieordningerne som grundlag. Mulighed for at bygge videre på PROMUSA. Diskussion af taxametersatser: Findes i takstkataloget på ministeriets hjemmeside: link til takstkatalog: Er der mulighed for at søge om penge til timer til udvikling af evu-tiltag i studienævnene fra fakultet? Efter konkret vurdering. Skabe muligheder i studienævnene for rum til udvikling. Kan være svært at sætte timetal på. Stor værdi i at sige, at der ER timer til formålet af hensyn til motivationen. Studienævnene bør lægge midler til side til uddannelsesudvikling. Fakultetet vil overveje om vi bør have en politik for processer for udvikling af EVU. Hvis der er tanker og interesse på SN-niveau for udvikling af noget konkret, kontaktes skole og fakultet i forhold til proces og teknikaliteter. Studienævnene er også velkomne til at kontakte Lone Stoustrup i forhold til særlige opmærksomhedspunkter i den forbindelse. Fokus på samarbejde mellem studienævnene også i forbindelse med EVU. Eventuelt: Spørgsmål til hvor strategi- og handlingsplanerne ligger i relation til studienævnsrapporterne og om studienævnene både skal lave studienævnsrapporter OG strategi- og handlingsplaner: Svar: Der bliver ikke fulgt op på strategi- og handlingsplanerne fra fakultetets side før selvevalueringsprocessen går i gang til foråret. Strategi- og handlingsplanerne er således en del af selvevalueringsproceduren. Denne beslutning er taget både fordi det giver mening ift. selvevalueringsprocessen, men også for at mindske arbejdsbyrden i efteråret. Så studienævnene skal ikke både skal lave strategi- og handlingsplaner og studienævnsrapporter i efteråret, men koncentrere sig om studienævnsrapporterne. På følgende link findes proceduren for selvevaluering, som starter op i foråret 15. Strategi- og handlingsplanerne er en del af selvevalueringen, som det også fremgår i proceduren: Nærværende Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser definerer således de overordnede rammer for udarbejdelsen af selvevalueringerne og de tilknyttede handlingsplaner som omdrejningspunktet for universitetets konkrete kvalitetssikrings- og udviklingsarbejde Side 5 af 6

6 At vi på studienævnene under Hum allerede har arbejdet med strategi- og handlingsplanerne længe, skyldes at hum har været på forkant og haft et pilotprojekt omkring indførelsen af strategi- og handlingsplanerne. Fastlæggelse af datoer for studierådsmøder i 2015 Det blev besluttet, at der fremover skal være 4 studierådsmøder om året, hvoraf der kan være helt eller delvist sammenfald med de faste tilbagevendende budget/regnskabsmøder på skoleniveau tre gange om året i starten af oktober måned, ved regnskabsårets afslutning (januar) samt efter regnskabsårets afslutning (februar). Kathrine tjekker med særligt studieformændenes Outlook kalendere og indkalder på hensigtsmæssige tidspunkter i 2015: Lille møde i januar primært økonomi Marts og maj Medio september (evt. sammen med økonomi) og medio november. Forslag til temaer på kommende møder: Samarbejdsflader mellem skole og SN. Større indsigt i hinandens so er. Hvad udbydes? Mødereferat udarbejdet af KV, 29. november 2014 Side 6 af 6