REFERAT FOR. UU-møde for plastindustrien

Transkript

1 REFERAT FOR UU-møde for plastindustrien 18. juni 2018 kl MHI Vestas Offshore Wind, Vingevej 1, 4900 Nakskov Deltagere Formand, Morten Christensen, 3F Næstformand, Birgitte Høst-Madsen, DI Medlem, Benedikte Maul Andersen, 3F Medlem, Jo Dietrich, Plastindustrien Medlem, Michael Skouw, 3F Medlem, Kenneth Hejlesen, DI Casper Burlin, IF Thomas Jensen, IF Afbud Side 1 af 7

2 København, den 18. juni 2018 CBU Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2. Godkendelse af referat fra UU-mødet den 12. april 2018 Referat godkendt. 3. AMU-revision beslutning og drøftelse Opsamling på 1. runde af AMU-revision Udvalget fastholder forslag til kurser, der skal beholdes, revideres eller slettes/på arkiv. Der er kun én mindre justering, da der er et ønske fra Plastindustrien på, at man beholder de to termoformkurser - da der ellers ikke vil være noget udbud af termoformkurser. De to kurser bevares, indtil det er undersøgt nærmere, hvad det fremadrettede behovet vil være. Workshop med skolerne Der afholdes d. 26. juni en fælles workshop for de to skolerne og sekretariatet. På workshoppen skal der ske en revision og gennembearbejdning af plast AMU-kurser. Kurserne gennemgås ét af gangen, og der skal justeres på målbeskrivelse, titel, kursuslængde, målgruppe og niveau, hvor det er nødvendigt. Der vil være deltagelse af uddannelseschefer og faglærere fra de to skoler. Drøftelse af nærhed til målgruppen Udvalget drøftede kort nærhed til målgruppen. Vi skal i forhold til vores målgruppe, når der udvikles AMU-kurser, huske at tænke på: - Niveau for kurset (DKLL) - Formulering af målbeskrivelsen så det er let forståeligt - Hvad skal målet skal hedde (titel), og om det f.eks. er introducerende, øvet, eller andet niveau Side 2 af 7

3 Opvarmning til test Det er udvalgets holdning, at løbende afprøvning vil passe bedst til de fleste kurser og deltagere, og at man skal være opmærksom på, at nogle deltagere kan have problemener med skriftlige prøver. Jørgen Brogård fra STUK har på et oplæg om prøver i AMU fremhævet, at de vil være enklere end EUD og studentereksamen, og at det forventes at være en blanding af praktisk og teoretisk afprøvning. Første bud på prøveformer Udvalget ønsker, at sekretariatet udarbejder et forslag/indstilling til bud på prøveformer. Forslaget kan være i høring i 7 dag i udvalget. Et endeligt forslag skal være klar til møder i september. Skoler spørges/ kobles på løbende i processen. Udvalget læser målbeskrivelserne igennem og kommer med en vurdering. Det er vigtigt, at skolerne bliver inddraget i arbejdet hurtigt, da de har det dybe kendskab til kurserne og allerede eksisterende tests. 4. Ny svendeprøve beslutning samt drøftelse Der har været et nyt udkast til svendeprøve siden Der er dog forhold omkring prøveform på ordinært og talent niveau, som gør, at den ikke kan gennemføres ud fra oplægget fra I forslaget var der stillet forslag til, at der skulle være forskellige opgaver til den ordinære og talent svende prøven. Der må i henhold til UVM og juridiskafdeling i Industriens Uddannelser ikke være forskel i prøveformen. Elever på talentsporet skal udfordres på et højere niveau i løbet af uddannelsen, og vil få beskrevet på deres svendeprøvebevis, at de har deltaget på et talentspor. Sekretariatet har interviewet fire censorer (se bilag 4.2). De har alle haft et ønske om, at kunne deltage i svendeprøven mens eleverne arbejder på maskinerne. De fremfører, at plastmager er et håndværk, og derfor ikke kun skal afsluttes med en teoretisk afprøvning. Der er blandt censorerne, skolerne og det faglige udvalg en konsensus omkring, at udarbejdelse af en 15 siders rapport i forbindelse med svendeprøven er skudt over målet. Der skal være en skriftlig del, men den skal være kortere, og evt. gennem en kortere målrettet skabelon. Side 3 af 7

4 Skolerne er ikke helt klar på, om de ønsker en mundtlig overhøring som sidste del af svendeprøven. Skolerne og censorerne har et ønske om, at censorerne er med flere dage til svendeprøven. Tilbagemeldingen fra IF er dog, at der ikke vil være økonomi til flere dage end de to der allerede er. Det første hold der skal op til den nye svendeprøve vil være i uge Der er stadig noget tid til, men rammerne for det skal på plads snarest. Sekretariatet vil holde møde med skolerne inden sommerferien, og det skal være klar inden vi mødes med faglærerne d. 6. november. Udvalget ønsker, at sekretariatet afklare med skolerne, hvorfor de mener, at der ikke skal være en mundtlig overhøring af elevere som afslutning på svendeprøven. Der er ikke klart for udvalget på nuværende tidspunkt. Den mundtlige del skal enten opkvalificeres eller falde bort. 5. EUX drøftelse Den Jyske Haandværkerskole har afholdt et informationsmøde om EUX på Plastmageruddannelsen, og der er på baggrund af det kommet seks tilmeldinger fra elever, der ønsker at tage et EUX-forløb. Skolen har talt med 5-10 virksomheder som har tilkendegivet, at de gerne vil tage EUXelever. De seks elever er mini screenet, og fundet egnede. Man vil oprette et hold, hvis der efter sommerferien er yderligere to elever da men mener der et minimum holdstørrelse, hvis der skal sikres et godt fagligt miljø for eleverne. LEGO vil forsøge, om de kan finde de sidste to EUX-elever, der kan sikre oprettelse af et EUX-hold. 6. Bevilling læreruddannelse drøftelse (Punkterne 6-9 blive kun meget kort berørt på mødet) Udvalget følger sekretariatets indstilling, og lader sekretariatet lave aftale med ekstern leverandør om udvikling af program. Side 4 af 7

5 7. Nøglekompetencer - 3D / HFA drøftelse (Punkterne 6-9 blive kun meget kort berørt på mødet) Punktet udsættes til næste udvalgsmøde. 8. Udviklingsredegørelse 2019 (EUD) beslutning (Punkterne 6-9 blive kun meget kort berørt på mødet) Udvalget følger sekretariatets indstilling, og lader sekretariatet udarbejde forslag Udviklingsredegørelse for Forslaget sendes til høring hos udvalget inden det skal afleveres til IF-formandskabet medio september. 9. Forhåndsanmeldelse 2019 (AMU) beslutning (Punkterne 6-9 blive kun meget kort berørt på mødet) Udvalget følger sekretariatets indstilling, og lader sekretariatet udarbejde forslag Forhåndsanmeldelsen for Forslaget sendes til høring hos udvalget inden det skal afleveres til IF-formandskabet medio september. 10. Orientering Udvalget tog sekretariatets orientering til efterretning. 11. Næste møde Næste møde vil være på Trioplast i Nyborg, kl Evt. Der er et ønske fra formandskabet om, at udvalget bliver mere konkret på, hvad de ønsker at få ud af udviklingsudvalgsmøderne. w Plastindustrien har en først beta-version klar af e-bogen. Den kan findes på: Side 5 af 7

6 Supplerende bemærkninger Da der vare en del punkter vi ikke nåede ved juni-mødet, talte vi om, at udvalgets medlemmer kunne komme med supplerende bemærkninger frem mod sommerferien dette er ikke en god løsning. I flere tilfælde var der behov for forklaring/uddybning af punkterne i dagsorden og bilag og derfor er det begrænset hvad der kom ind af bemærkninger. Ad. 3 Vedhæftet er bilag 3.3 med et første bud på prøveformer. Der kommer meget mere info og mere konkrete forslag fra sekretariatet, men vi vil meget gerne have jeres kommentarer inden vi sender ud til skolerne. - Der er bred enighed om, det første bud ser fornuftigt ud og at AMU Syd udvikler prøverne som udvalget så får til godkendelse Ad. 4 Vi brugte det meste af tiden på de nye svendeprøver, men yderligere kommentarer modtages meget gerne. Vedhæftet er et overblik over kompetencemålene og et bud på hvor/hvordan de kan afprøves. Kom meget gerne med forslag og eksempler. - Siden sidst er der, sammen med skolerne, udviklet en ny model for svendeprøven. Denne gennemgås på UU-mødet den 11. sep. Ad. 6 Læreruddannelse om IT-baseret undervisningsmateriale til AMU - Sekretariatet undersøger med skolerne hvad der er behov for Ad. 7 Hvilke kompetencer er nøglekompetencer for en plastmager/-specialist? - Ét bud på vigtige nøglekompetencer videre bearbejdning på UUmødet den 11. sep. o Indsigt i produktstandarder, materialevalg og produktionsteknologier indenfor speciale. o En plastmager bør være i stand til, på struktureret vis, at dokumentere en proces i henhold til firmaets gældende krav. o Videnoverførsel Både være i stand til at definere og præsentere træningsindhold for nyansatte og agere træner i den løbende produktion. o Agere sparringspartner mellem produktion og PTA/engineering under indkøring af nye produkter, processer og/eller anlæg. o Identificere muligheder for løbende forbedringer i produktion. (kreativitet og innovation som systematiske/metodiske kompetencer) o Planlægning (bør have kendskab til ERP systemer) o Kvalitetsstyring Der bør være styr på værktøjskassen med kvalitetsværktøjer. Side 6 af 7

7 o Læringskompetence Selv være i stand til at søge information fog opdatere sig selv. Ad. 8 (top prioritet) Udviklingsredegørelse Vi skal som minimum være enige om at der skal åbnes for uddannelsesbekendtgørelsen og uddannelsesordningen. Kommenter meget gerne på bilag Udvalget træffer beslutning på mødet den 11. sep. Ad. 9 (top prioritet) Forhåndsanmeldelse Samme som ovenfor er der behov for nye AMU kurser, nyt undervisningsmateriale, analyser (komposit er nævnt i flere omgange). Kommenter på bilag Udvalget træffer beslutning på mødet den 11. sep. Ad. 10 Se ny BEK (bilag 10.2) og ny uddannelsesordning (bilag 10.3) igennem og send eventuelle spørgsmål/kommentarer. - Ingen indkomne bemærkninger Forslag til ekstraordinært møde hos en af skolerne (som besluttet 12. april). - Formandsskabet tager et møde med skolerne ved næste formandsmøde den 14. nov. Side 7 af 7

8 Arbejdsdokument workshop 26. juni 2018 Gruppe / deltagere: Fælles opsamling Revision af AMU-kurser (FKB 2756) for Plastindustrien jf. Trepart III Målet er mere: Aktivitet Kvalitet Fleksibilitet Refleksioner til revision af nedenstående AMU-kurser: Er der efterspørgsel / behov for det faglige indhold Hvem er målgruppen (ufaglærte / faglærte erfaring?) Niveau (DKLL) Har kurset en passende længde eller kan det med fordel afkortes? Kan kurset med fordel splittes op i delmål? Kan kurset med fordel samles med et andet kursus? Nuværende målformulering Bemærkninger/ spørgsmål/ afklaring Nye bemærkninger skrives med rødt Ny målformulering Kompositter Reparation af vingeoverflade og laminat, 10 dage, DKLL 4 Mål Efter endt uddannelse kan deltageren på baggrund af kendskab til skadestyper, reparationsmetoder, fibermaterialer, matrix og produktionsproces: Identificere, dokumentere og reparere skader i yderlaminat og overfladelag på vindmøllevinger fremstillet af fiberforstærket hærdeplast. Foretage materialevalg og planlægge reparation gelcoat og laminatskader i polyester- og epoxybaserede laminater. Vælge og anvende relevant værktøj og støbeproces til fjernelse og reetablering af skadet laminat. Genopbygge gelcoat-overflade samt foretage overfladebearbejdning og maling til en specificeret standard. Undersøges nærmere / slås sammen med 44963? Kursusnr. ( lægges sammen) Reparation og vedligehold af produkter i hærdeplast kompositter, 10 dage, DKLL 4 Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig primært mod personer, som arbejder eller ønsker arbejde i virksomheder, der fremstiller eller foretager reparationer og vedligehold af produkter i hærdeplast kompositter. Det forudsættes, at deltagerne har gennemført og bestået Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy (47942) og Sikkerhed ved polyesterstøbning (48139) Mål: Deltageren har, efter endt uddannelse, kendskab til skadestyper, reparationsmetoder, fibermaterialer, matrix og produktionsproces. Side 1/18

9 Dokumentere proces og kvalitet for reparationsarbejdet. Deltageren kan identificere, dokumentere og reparere skader i yderlaminat og overfladelag på laminater fremstillet af fiberforstærket hærdeplast. Deltageren kan desuden: - Foretage materialevalg og planlægge reparation gelcoat og laminatskader i polyester- og epoxybaserede laminater. - Vælge og anvende relevant værktøj og støbeproces til fjernelse og reetablering af skadet laminat. - Genopbygge gelcoat-overflade samt foretage overfladebearbejdning til en specificeret standard. - Dokumentere proces og kvalitet for reparationsarbejdet. Afprøvning/prøveform: Praktisk prøve og multiple choice Forventet aktivitet og begrundelse: 50 Hærdeplastbranchen er en branche med stor variation i aktivitetsniveauet og derfor også stor variation i aktiviteten på AMUområdet. Det forventes desuden, at den øgede opmærksomhed på AMU-området samt revision af kurser og udvikling af tests, vil føre til en øget interesse og større aktivitet Finish og reparation af kompositemner, 5 dage, DKLL 4 Mål Efter endt uddannelse kan deltageren på baggrund af kendskab til fibermaterialer, matrix og produktionsproces: Identificere og reparere skader i laminat og gelcoat på kompositemner fremstillet af fiberforstærket hærdeplast. Foretage materialevalg og planlægge reparation af gelcoat og laminatskader Undersøges nærmere / slås sammen med 44964? Se ovenfor Side 2/18

10 i polyester og epoxybaserede laminater. Vælge og anvende relevant værktøj og støbeproces til fjernelse og reetablering af det skadede laminat. Genopbygge gelcoat-overflade og foretage overfladebearbejdning til en specificeret standard Dokumentere proces og kvalitet for reparationsarbejdet Reparation og finish af komposit støbeforme, 5 dage, DKLL 4 Mål Efter endt uddannelse kan deltageren på baggrund af kendskab til formbygningsmaterialer, formkonstruktioner og fremstillingsproces af kompositprodukter: - Medvirke til at vurdere og reparere skader i overfladelaminat og gelcoat på kompositstøbeforme, der anvendes til fremstilling af produkter i fiberforstærket hærdeplast. - Kontrollere og klargøre formen til støbeklart niveau i forhold til specifikationer - Foretage den nødvendige afslibning af skadesområde - Reetablere laminatet ud fra korrekt materialevalg og en materialespecifik støbeproces. - Genopbygge overfladen med ny formgelcoat og foretage slibninger og poleringer til en specificeret overfladestruktur - Kvalitetsvurdere og opmåle den genskabte overflade på formen - Afrense og påføre forplejemidler på såvel gamle som nye støbeforme - Foretage mindre justeringer på råvareprocesparametrene på de anvendte reparationsmaterialer Udviklingsudvalget har besluttet at slette dette kursus dækkes af Er der mål der skal med ovenfor? Kommentar fra gruppen: Målene dækkes ikke af 44963! Lægges på arkiv Side 3/18

11 42890 Avanceret reparation af bjælke- og vingestrukturer, 10 dage, DKLL 4 Mål Deltageren kan på baggrund af indgående teoretisk og praktisk viden om avancerede hærdeplast- og kompositmaterialer, støbeproces og opbygning af møllevinger vurdere omfanget af en kompliceret laminatskade på bjælke- og vingestrukturer og vurdere de tekniske egenskaber ved skader på vingens strukturelle opbygning Ikke på arkiv Xxxx Avanceret reparation af produkter i hærdeplast kompositter, 5 dage, DKLL 4 Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig primært mod personer, som arbejder eller ønsker arbejde i virksomheder, der fremstiller eller foretager reparationer og vedligehold af produkter i hærdeplast kompositter. Det forudsættes, at deltagerne har gennemført og bestået Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy (47942) og Sikkerhed ved polyesterstøbning (48139) Det anbefales, at deltagerne har gennemført kurset Reparation og vedligehold af hærdeplast kompositter (xxxx), eller har tilsvarende kompetencer. Mål: Deltageren har, efter endt uddannelse, indgående teoretisk og praktisk viden om avancerede hærdeplast- og kompositmaterialer, støbeproces og opbygning af laminat. Deltageren kan vurdere omfanget af en kompliceret laminatskade og udføre reparation af komplicerede laminater Deltageren kan vurdere de tekniske egenskaber ved skader på laminatets strukturelle opbygning. Forventet aktivitet og begrundelse: 50 Hærdeplastbranchen er en branche med stor variation i aktivitetsniveauet og derfor også stor variation i aktiviteten på AMUområdet. Det forventes desuden, at den øgede opmærksomhed på AMU-området samt revision af kurser og udvikling af tests, vil føre til en øget interesse og større aktivitet. Side 4/18

12 48275 Støbning glasfiber komposit emner, 15 dage. DKLL 3 Mål - Deltageren kan anvende grundlæggende materiale- og proceskendskab til støbning af mindre ukomplicerede emner, bestående af glasfiber forstærket hærdeplast med polyester eller epoxy som matrix. - Deltageren kan på baggrund af kendskab til fibermaterialer, matrix, kernematerialer og gelcoat foretage materialevalg, planlægge, dokumentere og gennemføre støbeprocessen ved hjælp af håndoplæg og vakuumkonsolidering. - Deltageren kan vælge og anvende relevant kontroludstyr, værktøj og hjælpematerialer til de tilknyttede arbejdsopgaver. Er der forskel på dette kursus og og 46990? Kompositter og produktionsteknikker trin 3, 5 dage, DKLL 3 Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig primært mod personer, som arbejder eller ønsker arbejde i virksomheder, der fremstiller eller foretager reparationer og vedligehold af produkter i hærdeplast kompositter. Det forudsættes, at deltagerne har gennemført og bestået Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy (47942) og Sikkerhed ved polyesterstøbning (48139). Det anbefales, at deltagere har gennemført kompositter og produktionsteknikker 1 og 2, eller har tilsvarende kompetencer. Mål: Deltageren kan, efter endt uddannelse, anvende materiale- og proceskendskab til støbning af emner, bestående af glasfiber forstærket hærdeplast med polyester eller epoxy som matrix. Deltageren har viden om fibermaterialer, matrix, kernematerialer og gelcoat. Deltageren kan foretage materialevalg, planlægge, dokumentere og gennemføre støbeprocessen ved hjælp af håndoplæg og maskinelle processer, f.eks. vaccuumstøbning (RTM). Deltageren kan vælge og anvende relevant kontroludstyr, værktøj og hjælpematerialer til de tilknyttede arbejdsopgaver. Afprøvning/prøveform: Løbende praktisk afprøvning + multiple choice Forventet aktivitet og begrundelse: 100 Hærdeplastbranchen er en branche med stor variation i aktivitetsniveauet og derfor også stor variation i aktiviteten på AMU- Side 5/18

13 området. Det forventes desuden, at den øgede opmærksomhed på AMU-området samt revision af kurser og udvikling af tests, vil føre til en øget interesse og større aktivitet. Kursus: 42873, Kompositter og produktionsteknikker 1, 5 dage, DKLL 2 Mål Deltageren kan anvende vakuum infusion og prepreg teknikker i hærdeplastproduktion, hvori der indgår kompositmaterialer bestående af armeringsfiber, kernematerialer og termosetplast matrixer. Deltageren har viden om kompositmaterialer og produktionsprocesser, der anvendes ved fremstilling af kompositkomponenter til offshore-, vind-, og energisektoren. Deltageren kan medvirke i en fremstillingsproces med udgangspunkt i specifikationerne for et færdigt kompositemne. Er evt. dækket af Kursus: xxxx, Kompositter og produktionsteknikker trin 1, 5 dage, DKLL 2 Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig primært mod personer, som arbejder eller ønsker arbejde i virksomheder, der fremstiller eller foretager reparationer og vedligehold af produkter i hærdeplast kompositter. Det forudsættes, at deltagerne har gennemført og bestået Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy (47942) og Sikkerhed ved polyesterstøbning (48139) Mål: Deltageren kan, efter endt uddannelse, anvende vakuum infusion og prepreg teknikker i hærdeplastproduktion, hvori der indgår kompositmaterialer bestående af armeringsfiber, kernematerialer og hærdeplast matrixer. Deltageren har viden om kompositmaterialer og produktionsprocesser, der anvendes ved fremstilling af kompositkomponenter. Deltageren kan medvirke i en fremstillingsproces med udgangspunkt i specifikationerne for et færdigt kompositemne. Afprøvning/prøveform: Løbende praktisk afprøvning + multiple choice Forventet aktivitet og begrundelse: 300 Side 6/18

14 Hærdeplastbranchen er en branche med stor variation i aktivitetsniveauet og derfor også stor variation i aktiviteten på AMUområdet. Det forventes desuden, at den øgede opmærksomhed på AMU-området samt revision af kurser og udvikling af tests, vil føre til en øget interesse og større aktivitet Kompositter og produktionsteknikker 2, 5 dage, DKLL 2 Mål Deltageren kan medvirke i produktion, kontrol og fejlfinding af moderne industrielle hærdeplastkompositter på baggrund af teoretisk og praktisk viden om kompositmaterialer, kontrol- og fejlfindingsmetoder samt produktionsprocesser. Herunder kompositkomponenter til fly-, transport-, værft-, bygge-, offshore-,vind- og energisektoren samt sportsog fritidsartikler. Deltageren kan medvirke i fremstillings-, kontrol- og fejlfindingsprocesser med udgangspunkt i specifikationer for det færdige emne. Er evt. dækket af Kompositter og produktionsteknikker trin 2, 5 dage, DKLL 2 Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig primært mod personer, som arbejder eller ønsker arbejde i virksomheder, der fremstiller eller foretager reparationer og vedligehold af produkter i hærdeplast kompositter. Det forudsættes, at deltagerne har gennemført og bestået Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy (47942) og Sikkerhed ved polyesterstøbning (48139). Det anbefales, at deltagere har gennemført Kompositter og produktionsteknikker 1 eller har tilsvarende kompetencer. Mål: Deltageren har, efter endt uddannelse, teoretisk og praktisk viden om kompositmaterialer, kontrol- og fejlfindingsmetoder samt produktionsprocesser. Deltageren kan medvirke i produktion, kontrol og fejlfinding af moderne industrielle hærdeplastkompositter. Deltageren kan medvirke i fremstillings-, kontrol- og fejlfindingsprocesser med udgangspunkt i specifikationer for det færdige emne. Afprøvning/prøveform: Løbende praktisk afprøvning + multiple choice Forventet aktivitet og begrundelse: 200 Side 7/18

15 Hærdeplastbranchen er en branche med stor variation i aktivitetsniveauet og derfor også stor variation i aktiviteten på AMUområdet. Det forventes desuden, at den øgede opmærksomhed på AMU-området samt revision af kurser og udvikling af tests, vil føre til en øget interesse og større aktivitet. Side 8/18

16 Sprøjtestøbning Betjening af sprøjtestøbemaskiner, 10 dage DKLL 3 Mål Deltageren kan efter endt uddannelse medvirke ved betjeningen af sprøjtestøbemaskiner i en plastproduktion. Deltageren kan selvstændigt forbehandle råvaren og opstarte, betjene og standse en indkørt produktion samt udføre simpelt dagligt vedligehold på anlægget. Funktionen udføres på baggrund af grundlæggende viden om plastmaterialer, formværktøjer, maskiner, udstyr og sprøjtestøbeprocessen. Deltageren kan endvidere udføre beregning af råvareforbrug, produktionstid og procesparametrene lukkekraft og sprøjtetryk. Afkortning med to dage? Samme indhold kan nås på 8 dage Materialedelen tages ud Kursusnr. XXXX, Sprøjtestøbning trin 1. Betjening af sprøjtestøbemaskiner, 5 dage, DKLL 2 Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig primært mod personer, som arbejder eller ønsker arbejde i virksomheder der arbejde med sprøjtestøbning. Det anbefales, at deltagere har gennemført Anvendelse af termoplastmaterialer (40727). Mål: Deltageren kan, efter endt uddannelse, medvirke ved betjeningen af sprøjtestøbemaskiner i en plastproduktion. Deltageren kan selvstændigt forbehandle råvaren og opstarte, betjene og standse en indkørt produktion samt udføre simpelt dagligt vedligehold på anlægget. Deltageren opnår grundlæggende viden om formværktøjer, maskiner, udstyr og sprøjtestøbeprocessen. Deltageren kan endvidere udføre beregning af råvareforbrug, produktionstid og procesparametrene lukkekraft og sprøjtetryk. Afprøvning/prøveform: Praktisk prøve, beregninger og multiple choice. (der er en test i forvejen) Forventet aktivitet og begrundelse: 75 En væsentlig afkortning af kursuslængden og en tydelig angivelse af progression forventes at øge aktiviteten. Det forventes desuden, at den øgede opmærksomhed på AMU-området samt revision af kurser og udvikling af tests, vil føre til en øget interesse og større aktivitet. Side 9/18

17 40730 Montage og indstilling af sprøjtestøbeforme, 10 dage, DKLL 3 Mål Deltageren kan ud fra driftskort, montere og demontere sprøjtestøbeforme. Deltageren kan indstille procesparametrene tid, tryk, vej, temperatur og hastighed og efterfølgende overvåge produktionen og korrigere for simple fejl i form af finner, sugninger, underfyldninger, forbrændinger og fugtfejl. Funktionen udføres på baggrund af grundlæggende viden om sprøjtestøbeværktøjer samt viden om hvordan de forskellige materialer reagerer i en produktionsproces. Afkortning med to dage? Delmål? Kursusnr. XXXX, Sprøjtestøbning trin 2. Montage og indstilling af sprøjtestøbeforme, 8 dage, DKLL 3 Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig primært mod personer, som arbejder eller ønsker arbejde i virksomheder der arbejde med sprøjtestøbning. Det anbefales, at deltagere har gennemført Sprøjtestøbning trin 1 eller har tilsvarende kompetencer. Mål: Deltageren kan, efter endt uddannelse, ud fra driftskort, montere og demontere sprøjtestøbeforme. Deltageren kan indstille procesparametrene tid, tryk, vej, temperatur og hastighed og efterfølgende overvåge produktionen og korrigere for simple fejl i form af finner, sugninger, underfyldninger, forbrændinger og fugtfejl. Deltageren opnår grundlæggende viden om sprøjtestøbeværktøjer samt viden om hvordan de mest gængse materialer reagerer i en sprøjtestøbeproces. Afprøvning/prøveform: Praktisk prøve, beregning multiple choice Forventet aktivitet og begrundelse: 75 En afkortning af kursuslængden og en tydelig angivelse af progression forventes at øge aktiviteten. Det forventes desuden, at den øgede opmærksomhed på AMUområdet samt revision af kurser og udvikling af tests, vil føre til en øget interesse og større aktivitet. Side 10/18

18 48277 Optimering af drift parametre ved sprøjtestøbning, 10 dage DKLL 3 Mål Deltageren kan selvstændigt udvælge materialer, indkøre og optimere en sprøjtestøbeproduktion samt udarbejde skriftlig dokumentation af indkøringsforløbet herunder optimere produktionen på et sprøjtestøbeanlæg. Deltageren kan derudover: - vælge materialer ud fra givne produkt specifikationer og indkøre et sprøjtestøbeanlæg ved at gennemføre fyldeskudsserie, eftertryksserie, forseglingstidsserie og køletidsserie - skriftligt dokumentere produktionens stabilitet ud fra en korttidsstabilitet, udført efter introduktion til profilering i indkøringen af sprøjtestøbeanlægget - fastlægge procesvinduet ud fra en bestemmelse af procesparametre, foretage procesoptimering samt vurdere procesforløbet, herunder komme med forslag til yderligere økonomisk optimering bl.a. ud fra forog efterkalkulation. - deltageren har indblik i forskellige formtyper til processen udarbejdelse af driftskort til efterfølgende produktion Afkortning med to dage? Delmål? Kursusnr. XXXX, Sprøjtestøbning trin 3. Optimering af drift parametre ved sprøjtestøbning. 8 dage, DKLL 4 (3?) Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig primært mod personer, som har nogen erfaring med sprøjtestøbning. Det anbefales, at deltagere har gennemført Sprøjtestøbning trin 2 eller har tilsvarende kompetencer. Mål: Deltageren kan, efter endt uddannelse, selvstændigt udvælge materialer, indkøre og optimere en sprøjtestøbeproduktion samt udarbejde skriftlig dokumentation af indkøringsforløbet herunder optimere produktionen på et sprøjtestøbeanlæg. Deltageren kan desuden: - indkøre et sprøjtestøbeanlæg ved at gennemføre fyldeskudsserie, eftertryksserie, forseglingstidsserie og køletidsserie - skriftligt dokumentere produktionens stabilitet ud fra en korttidsstabilitet, udført efter introduktion til profilering i indkøringen af sprøjtestøbeanlægget - fastlægge procesvinduet ud fra en bestemmelse af procesparametre, foretage procesoptimering samt vurdere procesforløbet, herunder komme med forslag til yderligere økonomisk optimering bl.a. ud fra for- og efterkalkulation. - deltageren har indblik i forskellige formtyper til processen udarbejdelse af driftskort til efterfølgende produktion Afprøvning/prøveform: Løbende praktisk afprøvning og afsluttende skriftlig afprøvning. Forventet aktivitet og begrundelse: 50 En afkortning af kursuslængden og en tydelig angivelse af progression forventes at øge aktiviteten. Det forventes desuden, Side 11/18

19 at den øgede opmærksomhed på AMUområdet samt revision af kurser og udvikling af tests, vil føre til en øget interesse og større aktivitet Systematisk indkøring af nye sprøjtestøbeforme, 10 dage DKLL 3 Mål Deltageren kan selvstændigt foretage en systematisk indkøring af nye sprøjtestøbeforme ved en sprøjtestøbeproduktion og udfylde nødvendigt dokumentationsmateriale. Deltageren kan herunder vurdere formens produktionsegnethed, emnedesignet i forhold til procesoptimering og maskinens egnethed og kapabilitet. Deltageren kan ved brug af korttidsstabilitet og SPC foretage profileringer i processen, der forbedrer produktionens kvalitet og økonomi. Deltageren kan endvidere via den systematiske gennemførsel af indkøringsforløbet medvirke til at sikre driftsøkonomien i forhold til maskine, form, materialer og periferiudstyr. Afkortning med to dage? Delmål? Kursusnr. XXXX, Sprøjtestøbning trin 4. Systematisk indkøring af nye sprøjtestøbeforme, 8 dage, DKLL 4 Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig primært mod personer, som har 2-3 års erfaring med sprøjtestøbning. Det anbefales, at deltagere har gennemført Sprøjtestøbning trin 3 eller har tilsvarende kompetencer. Mål: Deltageren kan, efter endt uddannelse, selvstændigt foretage en systematisk indkøring af nye sprøjtestøbeforme ved en sprøjtestøbeproduktion og udfylde nødvendigt dokumentationsmateriale. Deltageren kan herunder vurdere formens produktionsegnethed, emnedesignet i forhold til procesoptimering og maskinens egnethed og kapabilitet. Deltageren kan ved brug af korttidsstabilitet og SPC foretage profileringer i processen, der forbedrer produktionens kvalitet og økonomi. Deltageren kan endvidere via den systematiske gennemførsel af indkøringsforløbet medvirke til at sikre driftsøkonomien i forhold til maskine, form, materialer og periferiudstyr. Afprøvning/prøveform: Løbende praktisk Multiple choice Forventet aktivitet og begrundelse: 50 En afkortning af kursuslængden og en tydelig angivelse af progression forventes Side 12/18

20 at øge aktiviteten. Det forventes desuden, at den øgede opmærksomhed på AMUområdet samt revision af kurser og udvikling af tests, vil føre til en øget interesse og større aktivitet Formklargøring plast 1, 3 dage DKLL 2 Mål Deltageren kan skille en form ad og rense den grundigt samt samle den korrekt igen. Dette forudsætter, at deltageren: kan skille sprøjtestøbeforme ad, så de er klargjort til rensning kan rense formen fuldstændigt og smøre den op igen kan samle formen korrekt og vurdere, hvorvidt formen er klar til produktion. Ekstrudering Betjening af enkle ekstruderingsanlæg, 10 dage, DKLL 3 Mål På baggrund af en grundlæggende viden om ekstruderens opbygning og funktion kan deltageren, ud fra driftskort, klargøre, indkøre og afslutte en produktion. Deltageren kan desuden udføre kvalitetskontrol på fremstillede emner. I forbindelse med betjeningen af ekstruderanlæg kan deltageren anvende viden om almindeligt forekommende plastmaterialers opbygning, egenskaber og forbehandling samt de arbejdsmiljømæssige aspekter ved ekstrudering. Undersøges nærmere for behov og indhold Sættes på arkiv Sammenhæng med evt. opsplittes i delmål og/eller angives med tydelige sammenhæng som kursus 1 og 2. Materialedelen tages ud Kursusnr. XXXX, Ekstrudering trin1. Betjening af enkle ekstruderingsanlæg. 5 dage, DKLL 3 Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig primært mod personer, som arbejder eller ønsker arbejde i virksomheder der arbejde med ekstrudering. Det anbefales, at deltagere har gennemført Anvendelse af termoplastmaterialer (40727) eller har tilsvarende kompetencer. Mål: Deltageren har, efter endt uddannelse, en grundlæggende viden om ekstruderens opbygning og funktion. Deltageren kan, ud fra driftskort, klargøre, indkøre og afslutte en produktion. Deltageren kan desuden udføre kvalitetskontrol på fremstillede emner. Afprøvning/prøveform: Løbende praktisk + multiple choice Forventet aktivitet og begrundelse: 50 Side 13/18

21 En væsentlig afkortning af kursuslængden og en tydelig angivelse af progression forventes at øge aktiviteten. Det forventes desuden, at den øgede opmærksomhed på AMU-området samt revision af kurser og udvikling af tests, vil føre til en øget interesse og større aktivitet , Drift af ekstruderingsanlæg, 10 dage, DKLL 3 Mål Efter gennemført uddannelse kan deltageren udføre systematisk indkøring, optimering og rapportering af produktionsforløb på ekstruderanlæg. Deltageren kan anvende parametre og variabler på maskiner og udstyr til sikring af et korrekt procesforløb, samt anvende kontrolmetoder til indgangs- og færdigvarekontrol. Deltageren kan udføre simple reparationer på ekstruderen og dens værktøjer på baggrund af viden om ekstruderens opbygning og forskellige værktøjsopbygninger herunder enkle coekstruderingsværktøjer. Endelig kan deltageren anvende specifik materialelære i forbindelse med håndtering og behandling af plastmaterialer samt ved udvælgelse af råvarer til en given produktion ud fra emnekrav. Sammenhæng med evt. opsplittes i delmål eller angives med tydelige sammenhæng. F.eks. Kursus 1 og 2. Opmærksomhed på DKLL niveau Kursusnr. XXXX, Ekstrudering trin 2. Drift af ekstruderingsanlæg. 8 dage, DKLL 3 Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig primært mod personer, som arbejder eller ønsker arbejde i virksomheder der arbejde med ekstrudering. Det anbefales, at deltagere har gennemført Ekstrudering trin 1 eller har tilsvarende kompetencer. Mål: Deltageren kan, efter endt uddannelse udføre systematisk indkøring, optimering og rapportering af produktionsforløb på ekstruderanlæg. Deltageren kan anvende parametre og variabler på maskiner og udstyr til sikring af et korrekt procesforløb, samt anvende kontrolmetoder til indgangs- og færdigvarekontrol. Afprøvning/prøveform: Løbende praktisk + multiple choice Forventet aktivitet og begrundelse: 50 En afkortning af kursuslængden og en tydelig angivelse af progression forventes at øge aktiviteten. Det forventes desuden, at den øgede opmærksomhed på AMUområdet samt revision af kurser og udvikling af tests, vil føre til en øget interesse og større aktivitet. Side 14/18

22 40772 Indkøring af ekstruderingsanlæg, 10 dage. DKLL 4 Mål Efter gennemført uddannelse kan deltageren udvælge og forbehandle materialer til en ekstruderingsproces samt klargøre en ekstruderingslinie ifølge driftskort herunder klargøre og montere ekstruderingsværktøjer. Deltageren kan selvstændigt opstarte, indkøre og overvåge produktionen samt foretage justeringer af de procesparametre, der sikrer et optimalt procesforløb. Deltageren kan desuden udføre almindelig vedligehold af maskiner og følgeudstyr. Endelig kan deltageren udarbejde proces- og produktionsdokumentation, udføre produktkontrol samt medvirke ved forog efterkalkulation af et produktionsforløb. Sammenlægning med og/eller 45426? Når deltagerne har haft de forudgående kurser, kan der tages en del generelle elementer ud bl.a. mindre fokus på materialer. Kursusnr. XXXX, Ekstrudering trin 3. Indkøring af ekstruderingsanlæg. 5 dage, DKLL 4 Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig primært mod personer, som har nogen erfaring med ekstrudering. Det anbefales, at deltagere har gennemført Ekstrudering trin 2 eller har tilsvarende kompetencer. Mål: Deltageren kan, efter endt uddannelse, udvælge og forbehandle materialer til en ekstruderingsproces samt klargøre en ekstruderingslinie ifølge driftskort, herunder klargøre og montere ekstruderingsværktøjer. Deltageren kan selvstændigt opstarte, indkøre og overvåge produktionen samt foretage justeringer af de procesparametre, der sikrer et optimalt procesforløb. Deltageren kan udarbejde proces- og produktionsdokumentation, udføre produktkontrol samt medvirke ved for- og efterkalkulation af et produktionsforløb. Afprøvning/prøveform: Løbende praktisk + multiple choice Forventet aktivitet og begrundelse: 40 En væsentlig afkortning af kursuslængden og en tydelig angivelse af progression forventes at øge aktiviteten. Det forventes desuden, at den øgede opmærksomhed på AMU-området samt revision af kurser og udvikling af tests, vil føre til en øget interesse og større aktivitet. Side 15/18

23 Termoformning Betjening af termoformmaskiner, 10 dage DKLL 3 Mål Efter gennemført uddannelse kan deltageren ifølge driftskort udføre opstillinger, samt indkøre og optimere almindeligt forekommende værktøjer på manuelt betjente vakuumtermoformmaskiner. Deltageren kan beregne de mekaniske forandringer, der sker på pladerne under termoformprocessen. På baggrund af viden om plasttyper til termoformning, kan deltageren forbehandle plader og efterbehandle emner, udføre driftsrapportering, samt udføre visuel og måleteknisk kvalitetskontrol. Xxxx Betjening af termoformmaskiner trin 1, 5 dage DKLL 2 Målgruppe Uddannelsesmålet retter sig primært mod personer, som arbejder eller ønsker arbejde i virksomheder der arbejde med termoformning. Det anbefales, at deltagere har gennemført Anvendelse af termoplastmaterialer (40727) eller har tilsvarende kompetencer. Mål Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, ifølge driftskort, udføre opstillinger, samt indkøre og optimere almindeligt forekommende værktøjer på manuelt betjente vakuumtermoformmaskiner. Deltageren kan beregne de mekaniske forandringer, der sker på pladerne under termoformprocessen. Deltageren kan efterbehandle emner, udføre driftsrapportering, samt udføre visuel og måleteknisk kvalitetskontrol. Afprøvning/prøveform: Løbende praktisk og afsluttende skriftlig afprøvning Forventet aktivitet og begrundelse: 50 En væsentlig afkortning af kursuslængden og en tydelig angivelse af progression forventes at øge aktiviteten. Det forventes desuden, at den øgede opmærksomhed på AMU-området samt revision af kurser og udvikling af tests, vil føre til en øget interesse og større aktivitet. Side 16/18

24 45448 Drift af termoformanlæg 5 dage, DKLL 3 Uaktuelt mål Vi vil gerne have nyt mål Målgruppe Uddannelsesmålet retter sig primært mod personer, som arbejder i virksomheder, der fremstiller produkter i plast ved hjælp af termoformning. Gennemført trin 1 og Anvendelse af materialer Mål Efter gennemført uddannelse kan deltageren selvstændigt udvælge plastmaterialer, forkalkulere, opstille, indkøre samt optimere, avancerede formværktøjer på termoformmaskiner og -anlæg. Deltagerne kan anvende komplicerede plasttyper, vurdere fordele ved positiv og negativ formning. Har kendskab til twin-sheet og high pressure princippet Plastforarbejdning termoformning 1, 5 dage, DKLL 3 Mål Deltageren kan under vejledning forme emner på en manuel termoformmaskine samt efterbearbejde og emballere termoformede emner. Deltageren kan rengøre og medvirke ved dagligt vedligehold af produktionsudstyr og produktionsområdet i en termoplastproduktion inden for termoformning. Deltageren kan derudover: -udføre simpel kvalitetskontrol af termoformede emner -betjene almindeligt forekommende måleudstyr og anvende almindeligt håndværktøj -læse enkle emnetegninger i retvinklet projektion, samt udføre enkle produktionsrettede beregninger Ovenstående kompetencer baseres på grundlæggende viden om almindeligt forekommende plasttyper og deres anvendelsesområder samt viden om gældende sikkerhedsbestemmelser ved plastproduktion. Evt. med delmål dage Slettes Side 17/18

25 Materialer Anvendelse af nye og avancerede plastmaterialer, 5 dage DKLL 4 Mål Efter endt uddannelse kan deltageren anvende nye og avancerede plastmaterialer i en termoplastproduktion. Deltageren kan på baggrund af viden om opbygning, egenskaber og funktion ved nye og avancerede plastmaterialer, fx biopolymer, ledende plast, colorchange, ilsætningsstoffer, armeringsstoffer, blends, smart materials og termoplastiske elastomere, anvende disse materialer i en produktionsproces. Undersøges nærmere for behov og indhold. Kursusnr. XXXX, Anvendelse af nye og avancerede plastmaterialer. 5 dage, DKLL 4 Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig primært mod personer, som har nogen erfaring med arbejdet med termoplastmaterialer. Det anbefales, at deltagere har gennemført Anvendelse af termoplastmaterialer (40727) eller har tilsvarende kompetencer. Mål: Deltageren har, efter endt uddannelse, viden om opbygning, egenskaber og funktion ved nye og avancerede plastmaterialer f.eks. biopolymer, ledende plast, colorchange, tilsætningsstoffer, armeringsstoffer, blends, smart materials og termoplastiske elastomere. Deltageren kan anvende nye og avancerede plastmaterialer i en termoplastproduktion. Afprøvning/prøveform: Multiple choice Forventet aktivitet og begrundelse: 40 Det forventes, at den øgede opmærksomhed på AMU-området samt revision af kurser og udvikling af tests, vil føre til en øget interesse og større aktivitet. Side 18/18

26 Ny plastsvendeprøve (uge ) Skriftlig prøve: Fire timers individuel skriftlig prøve (plastteknologi og plastmaterialer) Praktisk prøve: Tema trækkes ugen forud for svendeprøven. Én hovedopgave (gennemføres dag 1 og 2, eller dag 3 og 4). En eller to bi-opgaver (kan være på en eller to dage). Dokumentation: Der afleveres emner som dokumentation hvor det er relevant. Skriftlig dokumentation i form af beregninger, diagrammer m.m. (der udarbejdes en afleveringsskabelon til hver opgave). Billeder/video kan benyttes som dokumentation af arbejdsprocesser (f.eks. hærdeplast). Bedømmelse: Der fortages løbende visuel og mundlig bedømmelse i værkstedet af både faglærer og censor (der udarbejdes spørgeramme/tjekliste). Vægtning: Skriftlig prøve 20% Praktisk prøve 80% Hovedopgave 40% Bi-opgave 20% Bi-opgave 20% (eller én bi-opgave på 40%) Censorer: Censorerne er samlet til stede i værkstedet svarende til minimum en dag det tilstræbes, at censor er til stede mindst den ene dag ved hovedopgaven. Der må forventes lange dage til opsamling og votering med faglærer samt evt. tlf.-møde til afsluttende votering og karaktergivning. Der stilles høje krav til censors tværfaglighed og censor skal klædes godt på i forhold til spørgeteknikker, aflæsning af kropssprog m.m. (løbende mundlig afprøvning i værkstedet) Afvikling: Pga. forskellige holdstørrelse, hold sammensætning (specialer/profiler) og forskellige kapacitet på skolerne, fastlægger skolen det endelige program fra gang til gang. Af hensyn til maskinkapacitet, kan f.eks. den ene halvdel af holdet starte med hovedopgave og den anden halvdel med bi-opgaver. Opgaverne udleveres kl 8.00 og værksteder og laboratorier lukker kl Bi-opgaver afleveres kl samme dag eller dagen efter, hvis det er en 2-dags opgave. Hovedopgaven afleveres kl på andendagen. Faglærer og to skuemestre er til stede under hele prøven (skuemestre dog to dage). Ordforklaring: Hovedopgave: En stor opgave over to dage målrettet praktikvirksomhedens hovedproces Bi-opgave: Mindre opgave på en dag eller en to-dags opgave, med en anden profil end hovedopgaven (kan også ligge udenfor specialet) Det kan være inden for ekstrudering, termoformning, sprøjtestøbning, prepreg., RTM, håndoplæg, plastsvejsning eller en laboratorieopgave (alle elever uanset speciale). Tema: Der er tre temaer for opgaverne; A:Prøvekørsel, B:Fejlretning og C:Produktion

27 Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Kl Bi-opgave udleveres Eks. ekstrudering, Tema A:Prøvekørsel Kl Bi-opgave udleveres Eks. håndoplæg, Tema:? Kl Hovedopgave udleveres Eks. Sprøjtestøbning, Tema C:Produktion Hovedopgave fortsat Værksted Værksted Værksted Værksted Frokost Frokost Frokost Frokost Værksted Værksted Værksted Værksted Skuemester tilstedeværelse Skuemester tilstedeværelse Kl Aflevering af dokumentation og evt. emner. Værksted og laboratorier lukkes ned Kl Aflevering af dokumentation og evt. emner. Værksted og laboratorier lukkes ned Kl Værksted og laboratorier lukkes ned Videre arbejde med dokumentation Kl (evt. tidligere af hensyn til votering?) Aflevering af dokumentation og evt. emner. Værksted og laboratorier lukkes ned Bedømmelse og votering?

28 Procesplan - - for nye svendeprøver løbende koordinering og opdatering mellem IU, UU FO og skolerne ( /skype-møder) Dato Hvad/hvor Ansvarlig Status 11. jan Fælles skolemøde i Kolding UU + skolerne Beslutning: Censorkonference 28. feb. udskydes. Der afholdes faglærerkonference nov og censorkonference forår april UU-møde + dialog møde med LUU Ribe UU + LUU Der er et udtalt behov for afklaring på nye svendeprøver snarest muligt AMU Syd faglærer har haft indledende drøftelser i uge 14 Uge Sekretariatet undersøger de overordnede rammer må/skal Sekretariatet spørger ind til IU Der er udarbejdet et notat/opsamling på overordnede rammer. Der er indsamlet oplysninger se opsamling skuemestrenes erfaringer 22. maj Plast formandsmøde UU FO + Procesplan foreløbig godkendt IU 24. maj Skolemøde AMU Syd + DjH Skolerne henviser til forslag om nye svendeprøver fremlagt på UU-møde dec Uge Sekretariatet samler op på møder blandt skolerne, formandsmøde samt erfaringer fra skuemestre IU Vi har talt med fire skuemestre se bilag 4.2 Vi har gennemgået referater, notater, bilag m.m. fra Problematikken om to svendeprøver i to niveauer er drøftet internt med ledelse og jurist, med UVM og tidligere plastkonsulent. Der er pt ikke kommet noget fra skolernes møde den 24. maj. Efterfølgende er der svaret på en række spørgsmål dog stadig ubesvarede spørgsmål og uklarheder. 18. Juni UU møde Beslutning om den videre proces Beslutning om lærer- /censorkonference 6. nov. Invitationer udsendes UU + IU Udvalget ønsker, at holde fast i en ambitiøs tidplan både af hensyn til de elever der bør kende til den svendeprøve de skal til og da der kan opstå behov for justeringer senere i forløbet. Udvalget ønsker, at fastholde aftalen om en faglærerkonference den 6. nov og dermed vente med en censorkonference til foråret

29 Uge 26- Sekretariatet informerer skolerne 27 og samler input. Overordnede rammer for nye svendeprøver på plads. Uge 28 Samlet forslag til nye svendeprøver samt program for lærer-/censorkonference sendes til skoler/faglærer. Deadline for bemærkninger uge 32/10. aug. Bemærk skolerne har meget travlt aug./sep. 13. aug. Plast formandsmøde Beslutning om 90% svendeprøve (rammer og struktur). Uge 34- Skolerne udarbejde opgaver (det 36 faglige indhold) 11. sep. UU-møde Nye svendeprøver godkendes af udvalget (skolerne deltager) Uge Nye svendeprøver sendes til 38/39 skoler, lærer og skuemestre 6. nov. Lærer-/censorkonference? + Svendeprøvevejledning IU IU UU FO + IU AMU Syd + DjH UU IU IU + skolerne Udvalget ønsker, at sekretariatet tager et statusmøde med skolerne før sommerferien og får afklaret de overordnede rammer for en ny svendeprøve samt svar på uafklarede spørgsmål og argumentation for div. til- og fravalg. Invitationer til faglærerkonference ikke udsendt Afholdt arbejdsmøde med Susanne Thorkildsen og Allan Rasmussen. Nyt forslag til ny svendeprøve. Der arbejdes fire dage i værkstedet med en hovedopgave og 1-2 bi-opgaver. Der afleveres emner, billeder/video samt beregninger, diagrammer m.m. som dokumentation. Løbende mundtlig bedømmelse af lærer og censor i værkstedet. Pt udfordring med censorernes tilstedeværelse i værksted kontra tid til votering. Opdateret forslag sendt til UU d. 5. juli. Mangler pt (5. juli) udvalgets godkendelse af forslag til ny svendeprøve, inden udsendelse til lærerne. Det er endnu uafklaret hvornår der skal holdes faglærekonference DjH har ikke tid den 6. nov. som tidligere foreslået. Formandskabet siger foreløbigt ok, med ønsker drøftelse i udvalget Skolerne ønsker ikke at arbejde videre med svendeprøven før UU- har godkendt modellen. 2

30 Uge 46 Opsamling og konklusion på konference Godkendes på UU formandsmøde 14. nov. 19. dec. UU-møde Endelige godkendelse 100% svendeprøve Uge Første svendeprøver med den 45/46 nye version 2019 IU + UU FO UU Skolerne 3

31 Bilag 4 Med baggrund i udviklingsredegørelsen for 2019 ønsker det faglige udvalg følgende konkrete ændringer i den nuværende uddannelse: 1. Det faglige udvalg ønsker at ændre/justere følgende i uddannelsesbekendtgørelsen: a. 6 stk. 4 og 5 præciseres således at afviklingen af svendeprøven bliver mere ensartet. b. 6 stk. 7 en skuemester ændres til to skuemestre c. 6 stk. 8. Grundfagene Kemi og Engelsk skal bestås før der kan udstedes skolebevis d. Bilag 1. Meritformuleringer justeres for at blive mere praksisnære 2. Det faglige udvalg ønsker at ændre/justere følgende i Uddannelsesordningen a. Tilpasning af kompetencemål for Trin 1 b. Visse Valgfri uddannelsesspecifikke fag ændres til obligatoriske fag c. Nye talentfag på Trin Styring, Materialekendskab, Laboratorieteknik

32 Noter Udviklingsredegørelse > indstilling til IF (før sommerferien) Flere detaljer om svendeprøven ind i BEK BEK 6 stk. 8 Kan vi tilføje at grundfag (kemi og engelsk) skal bestås? BEK 3 stk. 5 Fysik skiftes ud med kemi? - også for EUX (stk7)? Grundig gennemgang af bilag 1 meritkrav mere realistiske (især for skema 1 og 2) samt meritgivende EUD (f.eks. Vindmølleoperatør/vingespecialet, industrioperatør m.fl.). Opgave for LUU? Grundig gennemgang og justering af uddannelsesordning o Tilpasning Kompetencemål Trin1 o Valgfri uddannelsesspecifikke fag --> obligatoriske fag Talentspor på trin 1 (f.eks Styring, Materialekendskab, Laboratorieteknik) Fremmedsprog engelsk kontra tysk? Valgfag (jf. 33 og 34)? Markedsføring af EUX og talent-spor Analyse af behov på komposit (januar-møde i Kolding + Plastindustrien). Nye teknologier, materialer, erfaringer fra udlandet. EUD og/eller AMU Nøglekompetencer på plast Hyperfleksibel automation og 3D (se også punkt 7) EUD og/eller AMU

33 Bilag 5 Noter Forhåndsanmeldelse > indstilling til IF (før sommerferien) Mere markedsføring af AMU kurser o Mangler der udbud o Skal der søges midler fra IF hvad er der af muligheder (Nye) AMU-kurser. o Introducerende kurser målrettet ledige/ufaglærte o Ajourføringskurser målrettet ansatte plastmagere o Nyt PUR kursus som erstatning for Polyurethanstøbning (47210) o Nyt termoformningskursus - som erstatning for Drift af termoformanlæg (45448) og Plastforarbejdning termoformning 1 Analyse af behov på komposit (januar-møde i Kolding + Plastindustrien). Nye teknologier, materialer, erfaringer fra udlandet. Projektbeskrivelse og budget Hvem? Skole? --> Tag fat i Kompositsektionen --> Rene Stauning (selvstændig konsulent) Nøglekompetencer på plast Hyperfleksibel automation og 3D Er der nøglekompetencer vi ikke har dækket?

34 Bilag 6.1 Formål Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) og Industriens Fællesudvalg (IF), som sammen er organiseret i Industriens Uddannelser (IU), ønsker via en analyse at afdække, hvilken konkret betydning den teknologiske udvikling inden for hyperfleksibel automation (HFA), robotter og 3D print har for IU-målgruppens AMU-uddannelsesbehov nu og i de kommende år. Baggrunden for analysen er udviklingen i retning af Industri 4.0 i fremstillingsindustrien, som afsætter sig i nye investeringer og deraf afledte nye kompetencebehov hos virksomheder og ansatte indenfor IUs område. Analysen af konsekvenserne af Industri 4.0 for kompetencebehov er styret af bl.a. følgende spørgsmål: Hvad betyder implementeringen af flere fuldautomatiske anlæg for kompetenceprofilerne hos operatører og teknikere? Hvilke konsekvenser får øget automatisering, produktivitet og effektivisering for organisering af arbejdet med særligt fokus på nye roller og opgaver for operatører og teknikere? Øget automatisering stiller det nye krav til kompetencer inden for vedligehold, dokumentation og dataopsamling? Hovedformålet med analysen af konsekvenserne af Industri 4.0 for kompetencebehov, er at få en vurdering af: Hvor godt IUs udbud dækker de udpegede kompetencebehov? Er der behov for tilpasning og/eller nyudvikling af nye tilbud? Hovedresultater Implementeringen af Industri 4.0 går langsommere end ofte antaget, og der mangler kvalificeret arbejdskraft. Analysen viser, at de kompetencemæssige krav, der udspringer af hyperfleksibel automatisering (HFA), robotter og 3D-printning i den danske fremstillingsindustri, generelt ikke inden for de næste år giver anledning til radikalt nye roller og jobprofiler for operatører og teknikere. Samtidig ser det ud til, at implementeringen af Industri 4.0 teknologierne går langsommere, end mange antager. Side 1/4

35 Der er imidlertid et stigende problem med mangel på specifikt kvalificeret arbejdskraft indenfor f.eks. robotter, især i virksomheder der er beliggende i geografiske delarbejdsmarkeder, som er ramt af demografisk omstilling, og hvor der er en tilbagegang i udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, typisk Midt- og Vestjylland. Manglen på kvalificeret arbejdskraft udgør sammen med et stigende pres på virksomhedernes konkurrenceevne et øget incitament til at satse på hyperfleksibel automatisering, robotter og - på længere sigt 3D-print i produktionen. En øget satsning på HFA vil gøre det muligt at øge arbejdsproduktivitet og kvalitet af produkter til lave konkurrencedygtige enhedspriser. Virksomhederne har fokus på at sikre høj produktionsmæssig oppetid, primært ved at arbejde for lav omstillingstid, og på at undgå utilsigtede/uventede produktionsstop. Der er i denne sammenhæng en stigende opmærksomhed på den rolle, anvendelsen af data kommer til at spille fremover, og på at det er en selvstændig kompetence på alle niveauer i virksomheden, at kunne forholde sig analytisk til data. Det sker i et marked præget af mass-customerization, dvs. stadig mindre produktserier, som forudsætter større produktionsfleksibilitet. Dertil kommer behov for et lavt kassationsniveau, dvs. høj kvalitetssikring og løbende samlet ressourceoptimering. Implementeringen af Industri 4.0 teknologier vil uden tvivl øge virksomhedernes produktivitet, men kun hvis de har medarbejdere, der er tilstrækkeligt kvalificerede. Analysen viser, at der er grund til at forvente yderligere effekter på arbejdsproduktivitet. Det må forventes, at der fremover vil ske en substitution af arbejdskraft med kapital. En robot kan erfaringsmæssigt, i gennemsnit, erstatte 2-3 traditionelle operatørjob. Det er værd at bemærke, at de beskæftigede generelt ikke bliver afskediget som følge af HFA baseret på robotter, men der foretages ikke nyansættelser i samme omfang, som de produktivitetsgevinster der realiseres. De tilbageblivende medarbejdere har derefter andre - ofte udvidede arbejdsopgaver, som forudsætter et andet kompetencemix end tidligere. Virksomhederne er, når det gælder implementeringen af de udvalgte teknologier, i stort omfang afhængig af relativt få specialiserede medarbejdere (10-15 pct. af medarbejderne) og vælger derudover meget ofte at anvende ekstern leverandørservice og eksterne private kursusudbud i et relativt stort omfang. Samlet set viser analysen, at der er et løbende behov for en opkvalificering af en central del af de beskæftigede i fremstillingsindustrien, så de matcher med de fremtidige kompetencekrav, der udspringer af implementeringen af HFA, robotter og 3D-print. Side 2/4

36 Analysen udpeger følgende nøglekompetencer som relevante for operatører og teknikere: Optimering af oppetid på automatiske anlæg Fejlfinding, -retning og -analyse Kalibrering af eksisterende anlæg til ændrede/nye vilkår Mindset og awareness for automatisering (inc. kvalitetsbevidsthed) Datahåndtering Planlægning Betjening, optimering, modellering og programmering Videnoverførsel, instruktion og træning Drift og vedligehold af robotter og 3D printere Opbygning og udvikling af nye automationsløsninger Opmærksomhedspunkter ift. indholdet af IUs udbud Der er behov for at undersøge en række delkompetencer nærmere mhp. en toning og tilpasning af kurserne, så de klarere afspejler de behov, der udspringer af implementeringen af HFA og robotter, f.eks. via en toning af arbejdets organisering i forhold til forskellige tekniskfaglige kontekster. Der er en omfattende udfordring relateret til datahåndtering, hvor stigende kompleksitet, krav om sikkerhed og markante dokumentationskrav manifesterer sig i behov for nye kompetencer til at håndtere kvalitetsproblemer i dataforsyningen. Der er også, i kølvandet på digitalisering og det store uudnyttede potentiale i at udnytte produktionsdata til at skabe værdi for virksomheden, konkret behov for et større udbud inden for aktiviteten datahåndtering og (måske) for at understøtte en rolle som dataintegrator i produktionen. Der er, fordi virksomhederne i meget stort omfang anvender sidemandsoplæring, hvor læringskæden langt fra altid er solid, behov for at se på hele området omkring sidemandsoplæring. Der bør derfor være en stor fremadrettet opmærksomhed på mulighederne i mixed reality som læringsmedie og som supplement til traditionel kursusafvikling. Industri 4.0 bør kort sagt også slå igennem i læringsformerne. Differentieringen af roller mellem operatører indbyrdes og mellem operatører og teknikere i ft HFA og robotteknologi betyder, at der er niveauforskelle i behov for ny viden, færdigheder og Side 3/4

37 kompetence og at der følgelig er behov for at adressere disse forskellige niveauer via tilpasning og udvikling af udbud. Endelig er 3D-print fortsat et nyt og uprøvet felt, men det vil vinde indpas (inden for ca. 5 år). Der er bl.a. på et overordnet kompetenceniveau behov for viden om design i 3D-print, der kan udnytte fordelene ved 3D-print. På et generisk niveau er der ikke mindst behov for kompetencer, der giver indsigt i ny funktionalitet og på et operationelt niveau er der bl.a. behov for kompetencer om postprocessing af 3D-print i metal, plast samt vedligeholdelse af 3D-printere. Der er generelt brug for at følge udviklingen tæt. Side 4/4

38 Bilag 6.2 Nøgle- og delkompetencer hos operatører og teknikere inden for fremstillingsindustrien Nr. Nøglekompetencer Delkompetencer Relevant for plastindustrien? 1 Optimering af oppetid på automatiske anlæg Overvågning og tjek af driftssikkerhed Risikohåndtering Omstilling til nye serier Vedligeholdelse af værktøj Forebyggende vedligehold 2 Fejlfinding, -retning og -analyse Analyse af fejl/ identifikation af fejl Fejlretning (indenfor forudbestemte rammer) Sikre rapportering af fejl og afvigelser til teknikere Analyse mhp. proaktiv forebyggelse af fejl 3 Kalibrering af eksisterende anlæg til ændrede/nye vilkår Omstilling af eksisterende linjer Navigation mellem forskellige generationer anlæg Rekalibrering og tilretning af eksisterende anlæg ved produktionsstop 4 Mindset og awarenes for automatisering (inkl. kvalitetssikring) Blik for automation Procesforståelse (bred flowforståelse) Visuelle, auditive og sansemæssige kvalitetssikring i produktionsflow 5 Datahåndtering Sikring af løbende dokumentation af procesforløb Håndtering af kvalitetsproblemer ved dataforsyning Aflæsning af data fra datakilder og sensorer Tjek af automatiseret verificering Dokumentation i henhold til krav om datahåndtering Dataintegration 6 Planlægning Detailplanlægning i teamet ud fra resultatmål. Input til planlægning på tavlemøder. 7 Betjening, optimering, modellering og programmering Overblik over flow ved skift til ny serie (størrelse, materialevalg, kvalitet). Viden om betjening af relevante (nye) produktionsteknologier Optimering ud fra viden om givne opstillinger Betjening af nye produktionsteknologier Side 1/2

39 8 Videnoverførsel, instruktion og træning 9 Drift og vedligehold af robotter og 3D printere 10 Opbygning og udvikling af nye automationsløsninger Enkel programmering ud fra forprogrammerede indstillinger. Videnoverførsel til kolleger (mellem skift og produktionslinjer), andre faggrupper og ledelse Lære fra sig specialist til ikke-specialist (P2P) Præsentation og begrundelse af handlinger Input til træningsprogrammer for nyansatte Læring via digitale / online-kurser /VR /AR Opstilling og klargøring af robot Værktøjsvalg Korrektion af robotpositioner Rettelse af mindre programfejl Håndtering af driftsstop og genstart Viden om sikkerhedskrav og god Sikkerhedsadfærd ved betjening af robotter Opstilling og klargøring af 3D printer Postproduktion af 3D print produkter Side 2/2

40 Bilag 6.3 Kompetencebehov i forhold til videregående VEU Beslutning IF-formandskabet: IF igangsætter en drøftelse i udviklingsudvalgene af behovet for at øge niveauerne i IF s uddannelser for at opnå bedre adgangsveje. Drøftelsen kan med fordel indgå i udviklingsudvalgenes drøftelse af indmeldinger til udviklingsredegørelsen for 2019 I forhold til drøftelserne i UU erne pegede formandskabet på, at følgende forhold bør belyses: Bør plastmager uddannelsen få direkte adgang til procesteknolog, automationsteknolog og miljøteknolog? Vi kan støtte udvalgets drøftelser ved at hente input vedr. kompetencebehov VEU fra rapporten kortlægning af kompetencebehov og barriere for videregående VEU for faglærte inden for det tekniske og produktionsrettede område Fortsættes på næste side :-) Side 1/7

41 Opsamling på rapporter om kompetencebehov samt øvrige nyheder Der har aldrig været så mange danske virksomheder som nu, der anvender robotter og de danske plastvirksomheder er med helt i front. Det viser en ny undersøgelse fra Teknologisk Institut, som har interviewet 526 danske fremstillingsvirksomheder i et repræsentativt udsnit af danske fremstillingsvirksomheder med mere end 10 ansatte og op til 1000 ansatte. Andelen af fremstillingsvirksomheder, der anvender robotter, er steget med 50 procent siden procent af virksomhederne med mere end 10 ansatte får nu hjælp fra robotter. Og tallet er endnu højere i branchen Kemisk industri og plastindustri, hvor hele 59 procent har robotter i produktionen, hvilket er det højeste niveau sammenlignet med de øvrige brancher i analysen såsom Jern- og metalindustri og Træ-, pap og grafisk industri (se nedenfor). Side 2/7