Fredensborg Kommune fem byidentiteter

Transkript

1 billedet: Slet det uværende e, Klik på onet midt på siden. et billede, g derefter t bagerst, t markere, højreklik lg Send Bagerst. FREDENSBORG HUMLEBÆK LANDOMRÅDERNE NIVÅ Fredensborg Kommune fem byidentiteter Analyserapport juni 2015 KOKKEDAL Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune bilag til byrådets 2020-strategi Fremtidens Fredensborg Kommune

2 INDHOLD Indhold Side INDLEDNING Analyserapportens formål Proces og metode INTRODUKTION TIL FREDENSBORG KOMMUNE Fysisk analyse af Fredensborg Kommune Demografisk sammenligning af Fredensborg Kommune med Danmark RESUMÉ AF DE FEM BYSAMFUNDS IDENTITETER FEM BYSAMFUND identitet, udfordringer, anbefalinger Demografisk sammenligning af de fem bysamfund Fredensborg by Humlebæk Nivå Kokkedal Landområderne BILAG En demografisk analyse af de fem bysamfund 82 2

3 INDLEDNING Formål, proces og metode

4 FEM BYSAMFUND // INDLEDNING Indledning ANALYSERAPPORTENS FORMÅL Som baggrund for kommunens strategi for Fremtidens Fredensborg Kommune 2020, og som et beslutningsgrundlag for næste års budgetforhandlinger, har Fredensborg Kommune haft et ønske om at få kortlagt identitet, udfordringer og potentialer for byerne Fredensborg, Humlebæk, Nivå, Kokkedal samt landområderne. Målet har været at skabe et grundlag for en langsigtet, bæredygtig udvikling af byer og landområder på basis af en forståelse af, hvilke særlige kvaliteter og muligheder, hvert sted rummer. Analyserapporten er udarbejdet af Dansk Bygningsarv, som heri giver en række anbefalinger til, hvordan man i hvert bysamfund kan bruge eksisterende potentialer til at styrke og udvikle byens identitet og rolle. Anbefalingerne er af forskellig karakter; nogle kan umiddelbart let implementeres, andre har længere tidshorisonter og ikke alle anbefalinger er opgaver, som nødvendigvis skal løses af kommunen fra ende til anden. Nogle steder er der behov for, at borgere, foreninger m.fl. griber bolden og selv tager et aktivt medansvar for at skabe den by, de ønsker sig. *Den demografiske data er leveret af COWI PROCES OG METODE Dansk Bygningsarv har gennemført en fysisk kortlægning samt en analyse og fortolkning af en række demografiske data* på de fem bysamfund, med fokus på styrker og svagheder samt forskelle de fem bysamfund imellem. Fredensborg Kommune har selv udført en omfattende borgerinddragelsesproces, hvor borgere, foreninger og erhvervsliv i de fem bysamfund har givet deres bud på, hvordan netop deres by eller område skal udvikle sig. Der er gennemført interviews og fokusgruppeworkshops, og som led i borgerinddragelsesprocesserne er der afholdt lokale bymøder, hvor borgerne har haft lejlighed til at diskutere deres bys udvikling med både hinanden, eksperter og politikere. Dansk Bygningsarv deltog på bymøderne som en del af projektets vidensindsamling. Den endelige leverance er en analyserapport, der er bilag til strategien Fremtidens Fredensborg Kommune

5 INTRODUKTION TIL FREDENSBORG KOMMUNE

6 INTRODUKTION TIL FREDENSBORG KOMMUNE // OM FREDENSBORG KOMMUNE Om Fredensborg Kommune De fem bysamfund i Fredensborg Kommune tegner overordnet billedet af en kommune med mange kvaliteter og potentialer. Fredensborg by, Humlebæk, Nivå, Kokkedal og landområderne ligger alle naturskønt med stor variation i de rekreative omgivelser. Byerne i Fredensborg Kommune er lige som resten af landet ramt af forbrugernes nye indkøbsvaner og et stagneret fysisk handelsliv til følge. Det er dog ikke decideret butiksdød, der præger oplevelsen af byerne, som generelt opleves som levende og forholdsvis intakte. Infrastrukturelt ligger byerne godt, og der er adgang til regionale netværk og togforbindelser i alle byer, på nær i landområderne. Der er max. 40 km til hovedstaden, hvilket afspejler sig i en forholdsvis høj pendlingsprocent. Borgerne i Fredensborg Kommune er generelt mere veluddannede sammenlignet med landsgennemsnittet, og de har også flere penge til rådighed. Faktisk har en indbygger i kommunen i gennemsnit kr. mere om året i disponibel indkomst pr. indbygger end en gennemsnitsdansker. Måske fordi det i Fredensborg Kommune går lidt bedre med beskæftigelsen: Der er kun 3,6% fuldtidsledige i kommunen, mod 4,3% på landsplan, og flere bor i en børnefamilie, nemlig 54% af borgerne i kommunen, mod 48% på landsplan. 6

7 INTRODUKTION TIL FREDENSBORG KOMMUNE // FYSISK ANALYSE Fysisk analyse af Fredensborg Kommune BYSAMFUND I EN REGIONAL KONTEKST Fredensborg Kommune er geografisk placeret i den nordlige del af det storkøbenhavnske område, og med mellem 30 og 40 km til hovedstaden, er alle 5 bysamfund beliggende, så det er relativt nemt at komme til og fra København. Kokkedal, Nivå og Humlebæk indskriver sig som en del af det Nordsjællandske bybånd, der løber mellem København og Helsingør, og som gennem tiden er vokset sammen til en næsten ubrudt og sammenhængende perlerække af byer langs kysten mod Øresund. Bysamfundene orienterer sig dels mod København, og dels mod de større nærliggende bysamfund, Helsingør i nord og Hørsholm i syd. Fredensborg by er, modsat de andre byer, placeret inde i landet, og orienterer sig mod Helsingør og Hillerød. Landområderne orienterer sig, alt efter placering i kommunen, mod forskellige større byer dels i og dels udenfor kommunen. Diagrammet viser Fredensborg Kommunes bysamfund og deres placering i den storkøbenhavnske kontekst. 7

8 INTRODUKTION TIL FREDENSBORG KOMMUNE // FYSISK ANALYSE Fysisk analyse af Fredensborg Kommune BYMØNSTER OG INFRASTRUKTUR Bymønstret og de forskellige byers placering i kommunen, gør at de enkelte byer kobler sig forskelligt op på det overordnede regionale infrastrukturelle netværk. Kokkedal, Nivå og Humlebæk ligger alle langs både Helsingørmotorvejen og Kystbanen, hvilket kobler de tre bysamfund infrastrukturelt godt op med København og de resterende byer langs kysten. Fredensborg by er mere sekundært opkoblet via Kongevejen og lokalbanen Lille Nord, hvilket giver lidt længere transporttid, særligt med den kollektive trafik. Landområderne er naturligt i højere grad afkoblet fra den kollektive trafik og de større motor- og landeveje, og man er her meget afhængig af at have egen bil. Diagrammet viser Fredensborg Kommunes bysamfund og hvordan de placerer sig i den kommunale kontekst, bl.a. i forhold til infrastruktur. 8

9 INTRODUKTION TIL FREDENSBORG KOMMUNE // FYSISK ANALYSE Fysisk analyse af Fredensborg Kommune BYMØNSTER OG NATUR De fem bysamfund ligger placeret, så de opleves meget forskelligt i forhold til de omkringliggende landskaber, kysten og andre rekreative værdier. Kokkedal, Nivå og Humlebæk er alle kystbyer, der dog opleves som tre meget forskellige kystbyer, idet der er stor forskel på, hvordan byerne og kysten integreres i de enkelte byer. Mellem Kokkedal, Nivå og Humlebæk, kiler det bagvedliggende landskab sig ind mellem de tre byer. Landskabskilerne er de første steder landskabet bryder helt igennem det Nordsjællandske bybånd, og i de tre byer opleves de omkringliggende landskaber mere eller mindre fremtrædende og tilgængelige alt efter hvilken by man befinder sig i. Fredensborg by er som den eneste af de større byer omgivet af natur og landskaber på alle sider, hvilket giver byen en særlig karakter sammenlignet med de andre, hvor de rekreative oplevelser næsten overalt synes inden for tilgængelig rækkevidde. Esrum sø, de bynære skove og slotsparklen er bl.a. med til at forstærke det rekreative i byoplevelsen, og selv om man befinder sig midt i byen synes de rekreative oplevelser inden for nær rækkevidde. I landdistrikterne bor man natuligt med naturen på alle sider, og næsten alle boliger er placeret med naturen i baghaven. Diagrammet viser Fredensborg Kommunes bysamfund og hvordan de forholder sig til de omkringliggende landskaber, kyster og søer. 9

10 INTRODUKTION TIL FREDENSBORG KOMMUNE // FYSISK ANALYSE Fysisk analyse af Fredensborg Kommune STOR FORSKEL PÅ REKREATIVE OG BYMÆSSIGE OPLEVELSER I DE FEM BYSAMFUND Adgangen til by (urbanitet/bymæssige oplevelser) og landskab (rekreation/rekreative oplevelser) påvirker på forskellig vis oplevelsen af de fem bysamfund. Modellen viser forholdet mellem by og landskab, og i hvilket omfang det opleves i de fem bysamfund. Fredensborg by er i kraft af sin placering med landskab på alle sider, og den eneste by med et egentligt bycenter, den af de fire egentlige byer, der opleves som både mest urban og hvor det rekreative opleves mest tilstedeværende og er nemmest tilgængeligt. landskab er mindst tilstedeværende og synligt. Humlebæk er opdelt i en østlig og vestlig del, hvor den østlige har mange rekreative værdier, er de mindre til stede i den vestlige del. Nivå integrerer det omkringliggende landskab og kysten, og den opleves som helhed mere rekreativ end Kokkedal og Humlebæk. Landområderne er naturligt de steder i kommunen, hvor man oplever naturen og de rekreative værdier, som mest nærværende, hvilket også betyder et naturligt fravær af urbanitet. Humlebæk har også et egentligt bycentrum, men det opleves mindre koncentreret og urbant end Fredensborg bys gågade. Nivå og Kokkedal er begge i forskellig grad nye byer, som ikke er vokset op omkring en naturlig bymidte og dette gør at ingen af dem opleves urbane i særlig høj grad. Nivå har et bycenter, der har fungeret som et naturligt moderne samlingspunkt i byen, men som ikke opleves som værende særligt urbant. Kokkedal har intet oplevet bycentrum, og det gør at byen opleves som den mindst bymæssige af de fire større bysamfund i kommunen. Dette skyldes bl.a. manglen på et handelscentrum, et butiksliv eller byrum der danner rammen om klassisk byliv. Kokkedal er samtidig den af de fire større byer, der opleves som værende mindst rekreativ og hvor det omkringliggende 10

11 INTRODUKTION TIL FREDENSBORG KOMMUNE // DEMOGRAFISK SAMMENLIGNING MED DK Demografisk sammenligning af Fredensborg Kommune med Danmark FR Som sammenligningsgrundlag for den demografiske analyse af de fem bysamfund præsenteres herunder en sammenligning af Fredensborg Kommune med resten af Danmark. Sammenligningen kan give en forståelse af, hvordan kommunen og dens bysamfund er stillet i national sammenhæng ift. væsentlige faktorer som etnicitet, alder, indkomst, familietyper, beskæftigelse og uddannelse. Generelt er billedet, at Fredensborg Kommune sammenlignet med landet som helhed er en ressourcestærk kommune. Etnicitet Sammenlignet med hele landet har Fredensborg Kommune en højere andel af borgeremed en anden oprindelse end dansk, nemlig 15% mod 12% på landsplan. Gennemsnitsalder Borgerne i Fredensborg Kommune er lidt ældre end i resten af landet. Gennemsnitsalderen i Fredensborg Kommune er på 42,6 år, mod 41, 1 år på landsplan. Det er især aldersgruppen 65+, der trækker andelen op. Disponibel indkomst Den disponible indkomst pr. indbygger er steget mere i Fredensborg Kommune end på landsplan mellem 2010 og En borger i Fredensborg Kommune havde i 2013 en disponibel indkomst pr. indbygger på godt kr. årligt, hvilket er godt kr. mere end landsgennemsnittet. 15% Familietyper Fredensborg Kommune har flere borgere, der bor i en børnefamilie, end det samlede Danmark, nemlig 54% mod 48% på landsplan. Beskæftigelse (ledighed) Det går lidt bedre med beskæftigelsen i Fredensborg Kommune end i resten af landet. Der er kun 3,6% fuldtidsledige i den arbejdsdygtige alder i Fredensborg Kommune, mod 4,3% på landsplan. Uddannelsesniveau: 34% af borgerne i Fredensborg Kommune i aldersgruppen år har en videregående uddannelse, mod 28% på landsplan. Borgerne i Fredensborg Kommune har siden kommunesammenlægningen i 2007 generelt ligget over landsgennemsnittet ift. uddannelsesniveau. Etnicitet Alder Indkomst Bor i børnefamilie Ledighed Uddannelse 42,6 år kr 54% 3,6% 34% DK 12% 41,1 år kr 48% 4,3 % 28 % 11 Tallene for de enkelte bysamfund i Fredensborg Kommune stammer fra en demografisk analyse udført af COWI, og tallene for Danmark stammer fra Danmarks Statistik. Der kan være mindre forskelle i, hvordan tallene fra de to kilder er udregnet, hvorfor der tages forbehold for mindre skævheder i sammenligningsgrundlaget.

12 RESUMÉ AF DE FEM BYSAMFUNDS IDENTITETER

13 FEM BYSAMFUND // RESUMÉ Resumé af de fem bysamfunds identiteter FREDENSBORG BY Fredensborg Slot placerer byen på landkortet og giver Fredensborg by en stærk identitet. Byen er kendetegnet ved et rigt naturlandskab, store terrænforskelle og mange rekreative kvaliteter, især omkring Esrum Sø, skovene og slotshaven. Som den eneste by i kommunen har Fredensborg by et reelt bycentrum med handelsgade, samt mange fine kulturmiljøer og bebyggelser i høj kvalitet. Byen er efterhånden lidt af en sølvbryllupsby, der har svært ved at holde på sine unge. Da byen samtidig har en forholdsvis lav udpendlingsandel, måske fordi den er mindre godt koblet op på regionens infrastruktur, kan bosætning på sigt vise sig at være en udfordring. Til gengæld har byen engagerede borgere, der deltager aktivt i byens liv og udvikling. Det store identitetsmæssige problem i Fredensborg by er på mange måde knyttet til slottet, som på godt og ondt definerer byens fysiske miljø og brand. I dag opleves Fredensborg by som en opdelt by, hvor slottet, bymidten og hverdagsbyen, hvor størstedelen af befolkningen bor, er mentalt og fysisk usammenhængende. Bycentrum er stagneret i sin udvikling, og der er kun ringe mulighed for andre aktiviteter end de kommercielle. Samtidig udnytter byen ikke den strøm af besøgende, som årligt kommer for at se slottet og slotshaven. Fredensborg by bør arbejde på fysisk og mentalt at knytte slot og by sammen i en slotsby. I Fredensborg by bør man: Fokusere på, hvordan turismestrømmen kan være med til at generere mere byliv og skabe et stærkere grundlag for erhverv og detailhandel. Trække naturherlighederne mere ind i byen, så man alle steder fornemmer og får glæde af den smukke natur. Fokusere på de generelt ressourcestærke seniorer gennem inddragelse og medskabelse, og udnytte bedsteforældre-effekten, sådan som Ebeltoft bl.a. har gode erfaringer med. Hermed menes, at seniorgruppen bruges til at tiltrække børnefamilier i forhold til fortællingen om, at her kan børnene være tæt på deres bedsteforældre. Samtidig leverer bedsteforældrevinklen en anden og mere positiv fortælling om seniorgruppen, end man måske typisk hører andre steder. Skabe nye mødesteder og varierede rekreative og aktive oplevelser i bymidten, så der skabes et mere varieret byliv, der appellerer til en bredere gruppe af borgere, inklusiv de unge og børnefamilierne, som er byens bedste ambassadører og byens potentielle `arvinger. 13

14 FEM BYSAMFUND // RESUMÉ Resumé af de fem bysamfunds identiteter HUMLEBÆK Humlebæk har en stærk identitet indadtil såvel som udadtil. Alle kender Humlebæk. Bl.a. pga. de markante kulturelle attraktioner, som årligt tiltrækker mange besøgende, her særligt Louisiana Museum for Moderne Kunst, Aarstiderne, Krogerup mv., men også byens restauranter. Humlebæk er en en kulturel kystby af høj kvalitet og med globalt udsyn. Humlebæk er den by i kommunen, der er udbygget mest langs kysten. Byen har to havne, flere strande, oprindelige kulturmiljøer tæt på vandkanten og giver generelt mulighed for mange rekreative oplevelser. Men den stærke byidentitet risikerer på sigt at blive udhulet af øget ulighed internt i byen samt de nye behov og ønsker, der knytter sig til moderne byliv. Udbygningen af byen, særligt fra 1960 erne og frem, har efterhånden delt byen i to, en østlig og en vestlige del, som både arkitektonisk, boligøkonomisk og demografisk adskiller sig fra hinanden. Der er endnu ikke tale om en markant ulighed, men bør alligevel være et opmærksomhedspunkt. Også ankomstsituationen bør adresseres; ankomsten er svag og formidler ikke byens mange kvaliteter. Humlebæk Center er ligeledes stagneret, og de store attraktioner lukker sig om sig selv og er ikke lokalspecifikke. Humlebæk skal ikke hvile på laurbærerne, men styrke og modernisere det stærke bybrand, som byen i forvejen har. Med kvalitet som hovedgreb bør man i Humlebæk: Arbejde på at knytte den østlige og vestlige del af byen bedre sammen, bl.a. ved at tænke funktioner på tværs. Arbejde med ankomsten til Humlebæk, særligt stationspladsen, samt området omkring Humlebæk Center og over Strandvejen ned mod vandet. Etablere netværk og dialog mellem Humlebæks mange attraktioner og ildsjæle, for ad den vej at styrke og udnytte koblingen mellem attraktion og lokalitet, så de enkelte attraktioner i højere grad former en samlet destination. Se på Humlebæk Syd som et attraktivt byudviklingsområde, hvor byen har mulighed for at vokse. 14

15 FEM BYSAMFUND // RESUMÉ Resumé af de fem bysamfunds identiteter NIVÅ Nivå er en uformel bosætningsby med en levende havn og en børnevenlig strandpark. Infrastrukturelt ligger byen også godt med gode forbindelser i form af kollektiv trafik og nærhed til motorvejen. Byens fortid som teglværksby har sat sine spor i landskabet, og lergravssøerne og Nivaagaard Teglværks velbevarede ringovn gør byen til en unik, grøn industriarvsby. Dertil kommer Museet Nivaagaards Malerisamling, som hvert år besøges af mange gæster og er byens største attraktion. Men til trods for byens mange åbenlyse kvaliteter har Nivå det svageste `brand blandt de fem bysamfund. Nivå mangler en klar byidentitet, der kan samle borgerne indadtil og skabe lokal stolthed og sammenhold, og som udadtil kan bruges til at profilere byen over for besøgende og nye tilflyttere. Uligheden blandt beboerne i byen er vokset siden 2009, og flere områder opleves som utrygge, bl.a. stationsområdet og Nivå Center. Sidstnævnte lider samtidig af butiksdød og tomme lokaler, hvilket er med til at understøtte oplevelsen af stagnation. Nivå skal arbejde på at skabe en identitet, som kan samle borgerne indadtil og profilere byen udadtil. I Nivå bør man: Adressere den voksende ulighed, med særlig fokus på de unge, bl.a. gennem inddragelse og medskabelse. Udvikle fælles, trygge mødesteder, særlig omkring Nivå Center, bl.a. gennem nye, ikke-kommercielle funktioner. Industrihistoriens skal gøres mere synlig og tilgængelig i by og landskab, og Nivås teglværkshistorie skal generelt aktiveres i branding af byen. Skabe bedre fysiske såvel som funktionelle og oplevelsesmæssige forbindelser mellem Nivå Havn og Strandpark og resten af byen. Kommunikere Nivå som det uformelle og familievenlige alternativ til de etablerede kystbyer langs Sjællands nordkyst. 15

16 FEM BYSAMFUND // RESUMÉ Resumé af de fem bysamfunds identiteter KOKKEDAL Kokkedal er en velfungerende boligby med alle hverdagsfunktioner tæt på. Byen er godt koblet på både motorvejs- og tognet, og byen har da også den største andel af pendlere i kommunen, nemlig 78%. Byen er den største af de fire byer, og den med flest yngre børnefamilier. Størst er også andelen af personer med anden etnisk oprindelse end dansk, en andel, der er stigende. Foreningsliv, skoler og institutioner i Kokkedal præges af dedikerede ildsjæle. Det igangværende klimaprojekt har styrket sammenhængskraften i byen både fysisk og mentalt. Og det er godt, for Kokkedal er også præget af socioøkonomiske udfordringer, utryghed og problemer med utilpassede unge. Kokkedals største udfordring er dog dens rygte. Ikke fordi der ikke er reelle udfordringer, der skal adresseres, men byen befinder sig på kanten af en uheldig, negativ spiral, hvor de dårlige historier reproduceres både i det omkringliggende samfund og internt i byen. Der er risiko for, at de dårlige historier bliver til en selvopfyldende profeti, mens de gode historier overses. Kokkedal skal generelt fokusere på at få formidlet de gode fortællinger og de små solskinshistorier. For de er der. Kokkedal skal satse på og formidle - at være en god og rummelig hverdagsby. I Kokkedal bør man: Se sig som en hverdagsby, hvor livet leves i mellemrummene mellem husenes, foran skolen, idrætshallen og i de grønne mellemrum, frem for at ønske at blive en rigtig by med urbant centrum. Afsætte flere ressourcer til det, der i forvejen virker, frem for kun det, der ikke virker bl.a. de mange ildsjæle i institutionerne rundt omkring, som skaber resultater og glade borgere. Sørge for fortsat at satse på medskabelse. Foreninger, skoleledere, lokale borgere og ildsjæle skal i endnu højere grad inddrages og være med til at løfte byen. 16

17 FEM BYSAMFUND // RESUMÉ Resumé af de fem bysamfunds identiteter LANDOMRÅDERNE Kommunens mest ressourcestærke borgere som samlet gruppe bor her, både når det gælder indkomst og uddannelse. Det gælder i særlig grad de nordlige landområder. Således har en indbygger her en gennemsnitlig årlig disponibel indkomst pr. indbygger på knap kr., hvilket er mere end kr. over landsgennemsnittet og kr. mere end kommunegennemsnittet. Landområderne oplever samtidig en befolkningstilvækst, og borgerne er generelt meget tilfredse med at bo, hvor de bor. Fredensborg Kommunes landområder har velfungerende, moderne landsbyer og vurderes af beboerne selv som et godt og trygt sted for børn at vokse op. Bygningerne i landområderne er i meget god stand og bidrager positivt til den samlede oplevelse. Og i landområderne lever man med smukke (kultur)landskaber bogstaveligt talt i baghaven. Det går generelt godt med udviklingen i landområderne, og potentialet er, at det skal det blive ved med. I landområderne bør man: Støtte op om beboernes rolle som aktive medskabere i deres eget lokalområde, så civilsamfundet i landområderne fortsat kan bidrage til at løfte både praktiske og sociale opgaver. Satse langsigtet på at bevare landskabets og landsbyernes nuværende struktur og udtryk med idylliske lommer af bebyggelse placeret i landlige natur- og kulturlandskaber. Landområderne bør ikke være mini-kopier af byerne, og man bør være varsom med udstykning af grunde til nye boliger eller andre større fysiske forandringer som en kortsigtet løsning på at tiltrække flere børnefamilier til området. Største problem ved landområderne er afstanden til byens offentlige serviceydelser og goder, siger borgerne. Her henvises til manglende trafiksikkerhed, tilgængelighed og infrastrukturelle udfordringer, når transporten skal foregå med andet end bil. Mangel på fritidsaktiviteter for større børn og unge trækker også ned i borgernes oplevelse af at bo på landet, ligesom dårlig mobildækning og internet. 17

18 FEM BYSAMFUND Fredensborg by Humlebæk Nivå Landområderne Kokkedal

19 FEM BYSAMFUND // DEMOGRAFISK SAMMENLIGNING En demografisk sammenligning af de fem bysamfund Forholdet mellem alder og indkomst i kommunens bysamfund I Fredensborg Kommunes landområder bor de økonomisk mest ressourcestærke borgere med en gennemsnitlig årlig disponibel indkomst pr. indbygger på 20% over Fredensborg Kommunes samlede gennemsnit på godt kr. Det står i modsætning til situationen i de danske landdistriktskommuner, hvor landområderne ofte er befolket af kommunens mindre ressourcestærke beboere. Befolkningen i landområderne er også kommunens næstyngste. I Kokkedal og Nivå er befolkningen relativt ung, og her bor også de økonomisk mindst ressourcestærke. Humlebæk og Fredensborg by har den ældste befolkning, og byerne ligger omkring gennemsnittet ift. disponibel indkomst pr. indbygger. 19 Gennemsnitlig årlig disponibel indkomst pr. indbygger. Forholdet mellem alder og disponibel indkomst pr. indbygger.

20 FEM BYSAMFUND // DEMOGRAFISK SAMMENLIGNING En demografisk sammenligning af de fem bysamfund Stigende todeling i kommunen og internt i flere af byerne Forholdet mellem uddannelsesniveau og disponibel indkomst pr. indbygger peger på en tendens til en stigende ulighed mellem byerne i Fredensborg Kommune en ulighed, der også viser sig internt i byerne Nivå og Humlebæk. Det går dårligst med beskæftigelsen i Nivå Alle fem bysamfund har oplevet et fald i beskæftigelsen over de sidste fem år på mellem 3 og 5 procentpoint. Nivå ligger lige nu med den laveste beskæftigelsesandel på 61%, mens landområderne har kommunens højeste beskæftigelsesprocent på 69%. Det gennemsnitlige uddannelsesniveau er 43,4 på den internationale skala ISCED 2011, hvor grundskole er lig med 24 point og en lang videregående uddannelse lig med 74 point. 20 Forhold mellem uddannelsesniveau og disponibel indkomst pr. indbygger. Beskæftigede i den arbejdsdygtige alder.

21 FEM BYSAMFUND // DEMOGRAFISK SAMMENLIGNING En demografisk sammenligning af de fem bysamfund Flest borgere med anden etnisk oprindelse end dansk i Nivå og Kokkedal Der bor flest borgere med anden etnisk baggrund end dansk i byerne Nivå og Kokkedal. Uddannelsesprofilen på denne gruppe af borgere er ens i de to byer dvs. den samme andel i hver by har taget grundskole, gymnasium, mellemlang videregående uddannelse osv. Det ses blandt andet, at kun 2% af disse borgere i Kokkedal og 1% af disse borgerne i Nivå har taget en lang videregående uddannelse. Ikke stor forskel på andelen af personer, der bor i børnefamilie. Men børnene er yngre i Kokkedal end i Humlebæk Nivå, Fredensborg by og landområderne har den samme andel af borgere, som bor i børnefamilie, nemlig 55%. Tallet er lidt højere i Kokkedal (som har den største andel af børn i alderen 0-16, nemlig 24%) og lidt lavere i Humlebæk (som har kommunens mindste andel af børn i samme aldersgruppe, nemlig 20%). På tværs af alle bysamfund de sidste fem år er andelen af 0-14 årige blevet mindre (fra 7 %til 6%) og andelen af årige større (fra 7% til 8%). Der er også blevet færre borgere i den arbejdsdygtige alder og flere i gruppen af 65+ årige. Fredensborg Kommune følger dermed den generelle udviklingstendens i Danmark. I kommunen forventes en svag befolkningsvækst frem mod 2019 på godt 1% (knap 700 personer), som fordeler sig i aldersgrupperne 0-2 år og Andel af borgere med anden etnisk herkomst end dansk Andel af borgere, der bor i en børnefamilie.

22 FREDENSBORG BY Identitet, udfordringer og anbefalinger

23 FEM BYSAMFUND // FREDENSBORG BY Fredensborg bys identitet i dag Nøgleord: Slot, det royale liv, turisme, sølvbryllupsby, store rekreative kvaliteter, bymiljø, få unge, stagnerede handelsliv. Fredensborg Slot, smukke og varierede landskaber, velbevarede kulturmiljøer, Esrum Sø og ét af Danmarks største historiske haveanlæg giver Fredensborg by en helt særlig identitet. Ligesom Humlebæk er byen ikke kun en bosætningsby, men en turistby, som hvert år besøges af mange gæster fra både ud- og indland. Som den eneste by i kommunen har Fredensborg by et reelt bycentrum med handelsstrøg og byliv, der fungerer som attraktion for både lokale borgere og besøgende. Byen er kommunens tredjestørste og beboersammensætningen er meget homogen med kun 6% borgere af anden etnisk oprindelige end dansk. Desuden et stigende antal seniorer. Samtidig har byen svært ved at fastholde de årige, og med et generelt fald i antallet af børnefamilier er Fredensborg by i dag hvad man kunne kalde en sølvbryllupsby. Borgerne er generelt aktive i udviklingen af byen og foreningslivet er rigt. Men Fredensborg by står også, som mange andre provinsbyer i ind- og udland, over for en række udfordringer: Stagnerende handelsliv og mangel på aktiviteter for børnefamilier og unge. Bymidtekonkurrencen Identitet og Moderne Byliv i Den Gamle Slotsby har sat fokus på en række af udfordringerne og sat skub i udviklingen af flere gode løsningsforslag, og engagerede borgere har dannet byambassadørnetværk, som har igangsat en række tiltag af forskellig art i bymidten. Konkurrencen har også peget på behovet for at skabe bedre fysiske og oplevelsesmæssige koblinger mellem byens attraktioner og steder, lige som bymidten generelt mangler gode byrum, der indbyder til ophold, aktivitet og leg. 23

24 FEM BYSAMFUND // FREDENSBORG BY Fredensborg by styrker og svagheder STYRKER Fredensborg Slot er Fredensborg bys fysiske og kulturelle samlingspunkt og giver stolthed indadtil og en stærk byidentitet udadtil. Fredensborg by har et rigt og varieret naturlandskab, store terrænforskelle og mange rekreative kvaliteter, især omkring Esrum Sø, skovene og slotshaven. Fredensborg by besøges årligt at både danske og udenlandske gæster, som kommer for at se det royale slot. Fredensborg by er den eneste by i kommunen, som har et reelt bycentrum med handelsgade, hvilket historisk set har dannet centrum for hverdagslivet i byen. Fredensborg by har mange fine kulturmiljøer og en række bebyggelser i høj kvalitet. Byen har mange engagerede borgere og foreninger, som deltager aktivt i byens liv og udvikling. SVAGHEDER Byen opleves særligt for besøgende som en fragmenteret by. Handelsgaden, de rekreative omgivelser og slottet opleves fysisk og mentalt afkoblet, og det er svært at orientere sig mellem de tre og i byen generelt. Byen opleves som en opdelt by, hvor den historiske bymidte med slottet danner centrum, omkranset af en forstadsperiferi, hvor hverdagslivet foregår. De lokale har ikke mange anledninger til at komme ind til centrum. Handelslivet er udfordret til trods for, at mange turister og besøgende årligt gæster byen. Unge fraflytter byen, og kun de færreste vender tilbage igen, hvorfor Fredensborg by er blevet en sølvbryllupsby. Bymidten mangler generelt byrum, der indbyder til ophold, leg, aktivitet og uformelle møder for alle typer af borgere, som for de besøgende. Byen er den af de fire byer, der er dårligst opkoblet på den storkøbenhavnske infrastruktur. 24

25 FEM BYSAMFUND // FREDENSBORG BY Fredensborg bys identitetsmæssige udfordringer Slottet har igennem tiderne defineret Fredensborg by på både godt og ondt. I de perioder, hvor kongefamilien ikke har brugt slottet, er byen blevet efterladt i en slags identitetskrise. Mange borgere og erhvervsdrivende udtrykker også i dag bekymring for den kommende kongefamilies relation til slottet. Samtidig opleves Fredensborg by i dag som en meget opdelt by, hvor slot, bymidte og hverdagsby er mentalt og fysisk usammenhængende. Handelslivet er stagneret, bymidten opleves trist og mennesketom, og byen får ikke udnyttet den strøm af besøgende, som årligt kommer rejsende til for at se slottet og slotshaven. Den stærke identitet, som følger med slottet og den royale tilknytning kan også opleves som ekskluderende for andre målgrupper. I forhold til at fastholde unge og tiltrække nye beboere er slottet måske i lige så høj grad en hæmsko som en kvalitet. Den stigende seniorgruppe, som efterlader et indtryk af byen som en sølvbryllupsby, er samtidig med til at forstærke det generelle bosætningsproblem, som byen med tiden kan komme til at stå over for. 25

26 FEM BYSAMFUND // FREDENSBORG BY Fremtidens Fredensborg by anbefalinger til udvikling af identitet Fredensborg Slot er byens styrke og dens store mulighed. Byen skal udnytte det store kendskab til slottet til at styrke byens liv og fremtid gennem initiativer, som kan bygge bro mellem hverdagslivet, bymidten og det royale liv omkring slottet. Det gør slottet mere stedsspecifikt og giver Fredensborg by en mulighed for at formidle nogle af de mange andre kvaliteter, som byen har. Der skal satses på tiltag i bymidten, som vil øge kvaliteten af den samlede oplevelse for både borgere og besøgende, og så skal seniorgruppen omfavnes som en særlig Fredensborg-målgruppe, der giver mulighed for en unik profilering. I Fredensborg by bør man: Arbejde fysisk og mentalt på at knytte slot og by mere sammen i en slotsby. Fokusere på, hvordan turismestrømmen kan være med til at generere mere byliv og skabe et stærkere grundlag for erhverv og detailhandel. Trække naturherlighederne mere ind i byen, så man alle steder fornemmer og får glæde af den smukke natur. Fokusere på seniorgruppen, som generelt er ressourcestærk både økonomisk og ift. aktiv deltagelse i byens udvikling, og udnytte bedsteforældre-effekten, sådan som Ebeltoft bl.a. har gode erfaringer med (se uddybende forklaring side 13). Skabe nye mødesteder og varierede rekreative og aktive oplevelser i bymidten, så der skabes et mere varieret byliv, der appellerer til en bredere gruppe af borgere, inklusiv de unge og børnefamilierne, som er byens bedste ambassadører og byens potentielle `arvinger. 26

27 FREDENSBORG BY Analyse

28 FEM BYSAMFUND // FREDENSBORG BY Et fysisk blik på Fredensborg by BYSTRUKTUR Fredensborg Slot er grundlaget for den senere Fredensborg by. I 1700-tallet lod kongehuset Barok-slottet opføre sommerresidens opføre i de naturskønne omgivelser ved Esrum Sø. Typisk for den franskinspirerede barokstil indgår slottet i en arkitektonisk helhed med den omgivende have. Fredensborg Slotshave er et af Danmarks største historiske haveanlæg, og de lange lige alléer, som udgår fra slottet i stjerneform, er et træk fra havens oprindelige franske barokstil. Den centrale del af byens struktur er ligeledes udsprunget fra slottet, og Slotsgade og handelsgaden Jernbanegade tager begge sin begyndelse fra slottet og Slotspladsen. Som den eneste by i kommunen har Fredensborg by et reelt bycentrum, som primært udgøres af handels- og gågaden Jernbanegade. I 2010 stod et nyt Fredensborg Bycenter færdigt, som var planlagt som en udvidelse af bymidten, så byen kunne står stærkere i konkurrencen med Hillerød og Helsingør. Bycentret har dog ikke fået den ønskede effekt, og står i dag næsten tomt med kun supermarkeder og fitnesscenter tilbage. Bymidten oplever, som mange andre mindre provinsbyer i disse år, udfordringer, der påvirker handels- og bylivet negativt. Byens historie som slotsby har Diagrammet viser Fredensborg bys overordnede strukturelle opbygning, hvor slottet udgør det centrum, byen har udviklet sig fra. 28

29 FEM BYSAMFUND // FREDENSBORG BY Et fysisk blik på Fredensborg by igennem mange år præget byens fysisk miljø og udvikling. Ikke kun slottet og slotsanlægget fortæller historien om byens prominente rolle, men også andre dele af byen bærer tydelige aftryk af denne historie. I den centrale del af Fredensborg by findes der mange eksempler på kulturmiljøer, som ble opført af datidens højborgerskab, og som i høj grad præger oplevelsen, når man besøger den del af byen. Boligområderne omkring byen er stille og roligt kommet til, og udviklingen af byen er sket mere konstant end i mange af de andre bysamfund i kommunen, men tog dog særligt til omkring 1960 erne og fremefter. Det er ligeledes i disse områder, der omkranser den centrale del af byen, man finder institutioner, skoler og idrætsfaciliteter, der i dag danner rammen om maget af byens hverdagsliv. NATUR OG REKREATION Som den eneste af de fire store byer i kommunen, er Fredensborg by omkranset af landskab på alle sider, og byen opleves i høj grad som en by beliggende midt i landskabet. Fra alle sider møder man byen fra landskabet, som gør at byen adskiller sig rekreativt og landskabeligt fra den andre bysamfund i kommunen. Esrum Sø, Slotsparken og de mange bynære skove giver byen et allestedsnærværende rekreativt præg, hvilket forstærkes af meget markante terrænforskelle, der præger byoplevelsen mange steder i byen, hvor det rekreative bliver ekstra tydeligt. De fleste byområder i Fredensborg by ligger i umiddelbart nærhed til forskelligartede rekreative oplevelser og natur, hvilket tilfører byen særlige kvaliteter og oplevelser. Fredensborg by er den eneste af de fire større byer i kommunen, som ikke er en kystby, men hvor det er Esrum Sø, der tilfører byen et blåt rekreativt tilskud til byen. 29

30 FEM BYSAMFUND // FREDENSBORG BY Et fysisk blik på Fredensborg by Styrker Diagrammet viser Fredensborg bys styrker, som i høj grad handler om nærheden til de rekreative oplevelser næsten overalt i og omkring byen. Slottet og de kulturhistoriske miljøer er ligeledes en meget stor kvalitet for byoplevelsen i Fredensborg by. 30

31 FEM BYSAMFUND // FREDENSBORG BY Et fysisk blik på Fredensborg by Svagheder Diagrammet viser Fredensborg bys svagheder, som i høj grad handler om manglende sammenhæng dels mellem byen øer og dels mellem den centrale del af byen og de omkringliggende boligområder, hvor hverdagslivet i høj grad leves. 31

32 FEM BYSAMFUND // FREDENSBORG BY Borgerne om Fredensborg by Borgerne i Fredensborg by fremhæver Fredensborg Slot som et vigtigt element i byens identitet. Slotshaven er mange borgeres yndlingssted i byen, og bliver flittigt benyttet til gå- og løbeture. Det har også stor betydning for borgerne, at kongehuset bor og lever på slottet. Også det at bo naturskønt fremhæves med fokus på nærheden til Esrum Sø. Borgerne er optaget af byens æstetiske udtryk og tillægger det stor værdi at bo i en smuk by. Borgerne siger: Der er ikke så meget, der trækker i Jernbanegade Mit yndlingssted er Slotshaven, hvor jeg plejer at gå tur med familien Langedammen kunne udnyttes bedre til børnefamilier med en legeplads Borgerne fremhæver også det, at det er en rigtig by med gågade og butikker som én af byens store kvaliteter. Langt de fleste borgere beskriver dog handelsgaden som både uskøn og med for mange tomme butikker, og der savnes mere liv og aktivitet i gaden. Borgerne er positive over for arkitektvinderprojektets idé om at skabe bedre forbindelse mellem slot og handelsgade, dog under hensyn til Dr. Ingrids Anlæg. Sivegade-forsøget i Jernbanegade deler vandene, idet børnefamilier oplever det utrygt, mens de handlende oplever det som en forbedring. Flere ytrede også ønske om bedre forbindelser med offentlig transport. Ifølge borgerne kunne Fredensborg by blive et bedre sted at bo, hvis: man kunne holde længere på slotsturisterne. man fik en legeplads i bymidten man fik styrket livet og detailhandlen i handelsgaden den offentlige transport blev forbedret. Borgerne opfatter Fredensborg by som et stille, roligt og trygt sted at bo. Byen opleves som en god bosætningsby med høj kvalitet i skoler og børnehuse. Borgene savner dog et samlingspunkt i bymidten, da byens pladser i dag ikke byder til ophold. Mange borgeren ønskede en legeplads i bymidten, gerne i Langedammen, som der var bred enighed om var en skjult perle, som man godt kunne udnytte bedre. Prik-demokrati. Borgerne har med prikker forklaret, hvor byens bedste sted er (grønne prikker), og hvor der er behov for udvikling (røde prikker). De blå prikker markerer, hvor borgerne bor. 32

33 FEM BYSAMFUND // FREDENSBORG BY Et demografisk blik på Fredensborg by Fredensborg by er kommunens tredjestørste by med borgere. Byen har oplevet en tilbagegang på 97 personer siden 2009, og det er især borgere i alderen år, der er blevet færre af. Til gengæld er antallet af 65+ årige steget i samme periode, og Fredensborg by er derfor godt på vej til at blive en sølvbryllupsby. Samtidig adskiller byen sig fra de andre byer i kommunen ved at have kun 6 % borgere af anden oprindelse end dansk. Fredensborg by er kommunens tredjestørste by med borgere. Byen har oplevet en tilbagegang på 97 personer siden Fredensborg by har mistet mange borgere i alderen år og oplevet en stigning i antallet af 65+ årige siden Den gennemsnitlige årlige disponible indkomst pr. indbygger er ca kr., hvilket placerer Fredensborg by som nummer tre af de fem bysamfund, når det gælder disponibel indkomst. Kun 6% af borgerne i Fredensborg by har en anden oprindelse end dansk det er det laveste i kommunen. 55% af borgerne i Fredensborg by bor i en børnefamilie. Mange af borgerne bor i parcelhus, få bor i etagebolig. 68% af borgerne arbejder uden for Fredensborg Kommune, hvilket er forholdsvis lavt set i forhold til analysens fire andre bysamfund. I Fredensborg by bor der mange med en erhvervsfaglig eller mellemlang videregående uddannelse. 33

34 HUMLEBÆK Identitet, udfordringer og anbefalinger

35 FEM BYSAMFUND // HUMLEBÆK Humlebæks identitet i dag Nøgleord: Kystby, kunst, kultur, stærkt brand, globalt udsyn, rekreative kvaliteter, øst-vest problematik, ankomstsituationen, bycenteret Humlebæk er med sin kystnære placering i idylliske rammer, nærhed til København og tradition for kunst og kultur en attraktiv bosætningsby med en tydelig identitet og et globalt udsyn. Museet Louisiana for Moderne Kunst tiltrækker årligt op mod besøgende og er grundlaget i fortællingen om byen som et kulturelt fyrtårn på den nordsjællandske kyststrækning. Aarstiderne og Krogerup Avlsgård m.fl. supplerer byens kulturelle identitet med fortællingen om de lokale råvarer og naturens rekreative kvaliteter. Humlebæk er også den by i kommunen, der er mest udbygget langs kysten. Til gengæld er den fysisk delt i en østlig og en vestlig del, hvor Kystbanen ligger som en barriere mellem de to bydele. Mens den østlige del rummer byens `gamle historie i form af historiske kyst- og havnebyer og forholdsvis velhavende beboere i de historiske villaer, er bygningsmassen i vest forholdsvis ny. Her er byen bygget op som en klassisk, funktionalistisk planlagt velfærdsby med både parcelhuse, rækkehuse og alment boligbyggeri, der samler sig om et bycenter med torv og butikker. Stationspladsen, der i praksis burde fungere som en introduktion til byens oplevelser for besøgende, opfylder på nuværende tidspunkt ikke sin rolle. Pladsen har fine byrumskvaliteter, men fremstår tom og uden funktioner, og indbyder derfor ikke til længere ophold eller aktivitet. Som besøgende bliver man heller ikke ledt naturligt videre mod kvaliteter og oplevelser i byen, og Louisianas besøgende ser ofte ikke andet end netop museet, før de forlader byen igen. Heller ikke Strandvejen eller Fredensborgvej definerer en klar ankomst til byen når man ankommer i bil. Borgerne i vest har generelt en lavere årlig disponibel indkomst pr. indbygger end i øst, og ledigheden er også højere i vest. Borgere i både øst og vest er stolte i deres by, men østdelen identificerer sig ikke på samme måde med vestdelen, som vestdelen gør med østdelen. En decideret fysisk og boligsocial polarisering af byen er ikke på nuværende tidspunkt et problem, men risikoen foreligger og bør derfor adresseres i den fremtidige planlægning. 35

36 FEM BYSAMFUND // HUMLEBÆK Humlebæk styrker og svagheder STYRKER Humlebæk har en stærk identitet indadtil såvel som udadtil, og borgerne er generelt stolte af deres by. Humlebæk er hjemsted for markante kulturelle attraktioner, som årligt tiltrækker mange besøgende, først og fremmest Louisiana Museum for Moderne Kunst, men også Aarstiderne, Krogerup Højskole etc. Byen har flere restauranter af høj kvalitet, og fødevarer og madkultur spiller en ikke ubetydelig rolle i byen. Havne og strande, skove, marker og terrænspring giver særligt i den østlige del af byen gode udsigtspunkter og mulighed for mange rekreative oplevelser. De oprindelige bymiljøer omkring de historiske havne er stemningsfulde og identitetsbærende, og tilfører den østlige del af byen en særlig oplevelsesmæssig kvalitet. Stationspladsen er et klart defineret byrum, som rent rumligt fungerer godt. Humlebæk Syd rummer et potentiale for byudvikling, i kraft af bl.a. den gode plads og muligheden for at skabe bedre kobling mellem den eksisterende by og naturen. SVAGHEDER Ankomsten til Humlebæk giver ikke en værdig introduktion til de kvaliteter, som byen besidder, og det kan være svært at opdage eller finde Humlebæks perler, hvis man ikke er stedkendt bl.a. de gamle kulturmiljøer og de lokale havne. Humlebæk Center er stagneret og der savnes generelt opholds- og aktivitetsmuligheder i byens rum. Der er stor forskel på, i hvor høj grad de store kulturelle attraktioner bruger og henviser til Humlebæk som en samlet destination. Humlebæks deling i en østlig og en vestlig del med forholdsvis store socioøkonomiske forskelle borgerne imellem kan indebære en risiko for en fremtidig polarisering af byen. Der er i dag ringe sammenhæng mellem boligkvartererne i den vestlige del af byen og de omkringliggende landskaber og naturkvaliteter (særligt mod nord), til trods for den umiddelbare nærhed til hinanden. 36

37 FEM BYSAMFUND // HUMLEBÆK Humlebæks identitetsmæssige udfordringer Humlebæk er en anden by end for bare tyve år siden, og risikoen er, at virkeligheden på sigt vil løbe fra den stærke byidentitet. F.eks. vidner Humlebæk Center om et hverdagsliv, som ikke længere er det samme. Selvom scenariet langt fra er så dystert som i andre byer i landet, så oplever borgere et stagneret handelsliv med tomme butikker, som både er utrygt og uskønt. Samtidig er der en risiko for, at den østlige og vestlige del af byen bliver så polariserede, at der på et tidspunkt bliver tale om to selvstændige byer i byen, som hverken fysisk eller socialt vil være forbundet. Endelig udnytter Humlebæk ikke den store strøm af besøgende, der hvert år kommer til byen for at besøge bl.a. Louisiana Museum for Moderne Kunst. Det kan på sigt risikere at reducere byen til en togstation eller adressen for attraktioner, som ikke er stedsspecifikke, og som derfor i princippet kunne ligge alle mulige andre steder i landet. 37

38 FEM BYSAMFUND // HUMLEBÆK Fremtidens Humlebæk anbefalinger til udvikling af identitet Humlebæk skal ikke hvile på laurbærerne, men styrke, gentænke og modernisere det stærke bybrand, som byen i forvejen har. Det betyder, at Humlebæk skal have fokus på at få opkvalificeret bycentrum og stationsplads, og at der skal fokus på at samle byens østlige og vestlige del både fysisk og mentalt, så Humlebæk opleves som en mere sammenhængende by. Endelig skal der arbejdes mere strategisk med at gøre de store attraktioner lokale og stedsspecifikke. Alt sammen med kvalitet som fineste varemærke for byen. I Humlebæk bør man: Satse på kvalitet i alle tiltag. Arbejde på at knytte den østlige og vestlige del af byen bedre sammen, bl.a. ved planlægge på tværs af de to bydele i form af fælles funktioner og anlæg. Derudover skal uderum og tilgængeligheden til naturen i vest udbygges, så disse ting svarer til kvaliteten i øst. Arbejde med ankomsten til Humlebæk, særligt stationspladsen. Konkrete tiltag kunne være nye funktioner, events, forskønnelse af byrum og tydeligere forbindelser, som leder den besøgende videre til byens attraktioner og kvaliteter, udover Louisiana Museum for Moderne Kunst. Stationspladsen kan med fordel tænkes at udvides med et rekreativt område på den anden side af Strandvejen Etablere netværk og dialog mellem Humlebæks mange attraktioner og ildsjæle, for ad den vej at styrke og udnytte koblingen mellem attraktion og lokalitet, så de enkelte attraktioner i højere grad former en samlet destination. Se på Humlebæk Syd som et attraktivt byudviklingsområde, hvor byen har mulighed for at vokse, og hvor fælles funktioner for både øst og vest kan bidrage til at modvirke polarisering af byen. 38

39 HUMLEBÆK Analyse

40 FEM BYSAMFUND // HUMLEBÆK Et fysisk blik på Humlebæk BYSTRUKTUR Historisk set er Humlebæk vokset op omkring de to havne i Sletten og Humlebæk, som før Kystbanen blev anlagt i 1897 var det to selvstændige havnebyer. Da man placerede stationen mellem de to byer, voksede her et nyt bycentrum frem, som skulle samle de to eksisterende bysamfund. Det er også omkring stationen, at byens centrum i dag opleves dels i kraft af Humlebæk Center og dels i kraft af området mellem Humlebæk Station og Humlebæk Strandvej, hvor man kan finde butikker og handelsmuligheder. Fysisk og oplevelsesmæssigt er byen i høj grad delt i en østlig og vestlig del, og de to bydele opleves som to selvstændige bydele uden særlig sammenhæng. Den østlige del er vokset op omkring de to oprindelige kyst- og havnebyer og præges af at være blevet til over mange år. De kringlede, fortættede og sammensatte bymiljøer omkring havnene sætter sit store præg på denne del af Humlebæk, her særligt området omkring Gl. Strandvej. De karakterfulde havnemiljøer ved Sletten Havn og Humlebæk Havn tilfører byen nogle særlige kvaliteter. Men de opleves særligt for udefrakommende som hemmelige og svært tilgængelige, og man går som besøgende derfor glip af muligheden for at opleve de Diagrammet viser Humlebæks overordnede strukturelle opbygning med bymidte, havne samt den østlige og den vestlige bydel. 40

41 FEM BYSAMFUND // HUMLEBÆK Et fysisk blik på Humlebæk fine, historiske havnemiljøer med deres autentiske stemning og smukke bygningsarv. Den vestlige del af byen bygget fra 1960 erne og fremefter, og har modsat den østlige del, karakter af en stringent og nøje planlagt velfærdsby. Dette område præges af større bebyggelser af særligt rækkehuse, lejlighedsbebyggelser og parcelhuse. Hvor den østlige del af byen er fuldt udbygget, er der i den vestlige del af byen mulighed for at byen kan vokse sig større, hvilket bl.a. blev belyst i arkitektkonkurrencen om Humlebæk Syd, der blev afholdt i Infrastrukturelt findes der to hovedfærdselsårer, der fungerer som rygrad i hver sin del af byen. Den nordsydgående Strandvej gennemskærer den østlige del af byen, hvor den leder og fordeler trafikken til og igennem byen, mens Fredensborgvej fungerer som primær hovedfærdselsåre med et rigidt netværk af tværgående stikveje i den vestlige del af byen. Ankomsten til byen opleves både fra øst og fra syd, som værende relativt svag og uformidlet. Man ledes ikke naturligt til byens attraktioner eller til byens karaktergivende områder. NATUR OG REKREATION Også i forhold til oplevelsen af rekreative værdier og kvaliteter, er der stor forskel på den østlige og den vestlige del af byen. Den østlige del af byen præges i høj grad af rekreative kvaliteter, hvor bynære skove, store terrænforskelle mod kysten og den lange kyststrækning opleves som næsten allesteds nærværende. Humlebæk er det af kommunens bysamfund, som er udbygget mest langs kysten, hvor mange af boligerne i den østlige del har nær kontakt og udsigt over Øresund. I den vestlige del af byen opleves landskabet modsat som værende helt eller delvist fraværende, og boligområderne lukker sig i høj grad om sig selv, særligt omkring nordlinjen. Typisk for de byområder der skød op efter 1960 erne, har man ikke planlagt hvordan man integrerer byområder med omkringliggende landskaber, som oftest virker utilgængelige og dermed ikke bidrager med væsentlige kvaliteter til de nærliggende bydele. Dette forsøgte konkurrencen om Humlebæk Syd at råde bod på, og her blev der arbejdet med hvordan man i højere grad kunne skabe synergi mellem by og landskab. 41

42 FEM BYSAMFUND // HUMLEBÆK Et fysisk blik på Humlebæk Styrker Diagrammet viser Humlebæks styrker, som særligt findes i byens attraktioner, havne- og kystmiljøerne, bymidten samt de udviklingspotentialer, der ligger i Humlebæk Syd. 42