Ind i helvede og retur

Transkript

1 N Y H E D S B R E V E T 23. M A J U G E 2 1 Ind i helvede og retur Ren ondskab Det var mere held end forstand. Sådan beskriver journalist Thomas Ubbesen fra Horisont selv den måde, han - som en af meget få danske journalister - fik adgang til det katastroferamte Burma. Som bekendt er det meget svært selv for nødhjælpsarbejdere at få lov til at bevæge sig rundt i det katastroferamte land - og udenlandske journalister har Burmas militærregime smækket døren helt i for. Så Thomas Ubbesen var ikke særlig optimistisk, da han gik ind på Burmas ambassade i Thailands hovedstad Bangkok og bad om et turistvisum. Han forklarede, at han gerne ville ind i Burma for at lede efter en ven, der ikke havde ladet høre fra sig siden før cyklonen. Tre dage senere fik han til sin store overraskelse et ja. Den historie kunne de godt lide, fortæller Thomas Ubbesen på en telefon fra Bangkok, hvor han nu er tilbage og ved at lægge sidste hånd på den udgave af Horisont, der skal sendes på DR1 mandag aften. I Burma tog Thomas Ubbesen sammen med en journalist fra Politiken en taxa ud til de ødelagte landsbyer. Gennem flere dage har han - uden at hans navn er blevet nævnt - rapporteret fra katastrofeområderne, hvor befolkningen langt hen ad vejen selv må klare den umulige situation. Det er virkelig unormalt. Jeg har set andre katastrofer og været i krigsområder, men jeg har aldrig før oplevet, at man fra myndighedernes side ikke ønsker at hjælpe. Jeg ser det som ren ondskab, siger Thomas Ubbesen, der i øvrigt ikke frygtede for sin egen sikkerhed, selv om han var i Burma under falsk påskud. Der var flere situationer, hvor vi måtte lægge os ned i bunden af bilen og trække håndklæder hen over os for ikke at blive opdaget ved et checkpoint. Men formentlig var der ikke sket andet, end at vi var blevet smidt ud af landet. Det er mit gæt. Derimod var jeg meget nervøs for den fixer 1

2 (hjælper, red.), der hjalp os - det ville være en særdeles alvorlig situation for ham, hvis vi var blevet taget. bnc Sproget i DR: Nåmd mang plams-bor Ord som manipulation Ja, det står der - og det er et citat fra Radioavisen, gengivet på lydskrift for at illustrere, hvordan slap udtale kan ændre den ellers ganske forståelige sætning der er enormt mange plejehjemsbeboere til netop: nåmd mange plams-bor. Citatet var et blandt mange eksempler på godt såvel som dårligt sprog, der blev lagt frem af de forskellige oplægsholdere på DRs første sprogsymposium onsdag eftermiddag. De tre professorer Jørn Lund, Peder Skyum-Nielsen og Christian Kock lagde på skift hver sin vinkel på DRs sproganvendelse og leverede en række kontante anvisninger på, hvad vi skal gøre bedre. Og fx skal vi holde op med at sige nåmd mange plams-bor - når vi vitterlig mener enormt mange plejehjemsbeboere. Danskerne er det folk, der hele tiden går rundt og siger: hvad siger du til hinanden, påpegede professor Peder Skyum-Nielsen i sin gennemgang af danskernes belastende udtaleanarki. Hverken han eller professor Jørn Lund lagde skjul på, at det intensiverede sprogarbejde i DR efter deres mening er tiltrængt. Særlig TV A-værterne fik knubbede ord med på vejen for mangelfuld artikulation, frasering, udtale osv. - og begge professorers klare budskab til programmedarbejdere, journalister og værter var: stram jer an! Sørg for at folk der læser op, kan det. Det er der ikke ret mange, der uden videre kan. Og suppler den interne efterkritik med ekstern efterkritik fra skiftevis sprogkyndige og almindelige lytterrepræsentanter. DR har en central samfundsopgave, og sproget er et af de vigtigste redskaber. Få derfor udarbejdet en sproglig tilstandsrapport, som kan være udgangspunkt for en løbende debat, lød nogle af de konkrete opfordringer fra Jørn Lund. Hans råd til DR-journalisterne var derudover at tilegne sig ordene fra en anden sprogprofessor, Jørgen Fafner: Imellem det udarbejdede skriftsprog og det helt spontane talesprog står man sig ved at arbejde med en mellemform, en art optimal kvalificeret talesprog, der på én gang bevarer skriftsprogets iboende vilje til at følge tanken til dørs - og profiterer af spontantalens kortere syntaks og større lethed. Den sætning skal man nok lige læse et par gange, men så 2

3 giver den også god mening! Det samme gjaldt oplægget fra Christian Kock, der angreb sprogarbejdet fra en helt anden kant - nemlig den, der går ud på at gennemskue, hvad der egentlig er meningen med det, der bliver sagt. Politikerne manipulerer ved hjælp af deres sprogbrug - og medierne lader dem gøre det, sagde Christian Kock - og præsenterede begrebet det omvendte lommetyveri. I stedet for at stjæle tegnebogen op af lommen, går det omvendte lommetyveri ud på at skubbe nogle bestemte holdninger og opfattelser ned i lommerne på folk, uden at de opdager det, forklarede Christian Kock - og det er det, politikere m.fl. gør, når de manipulerer sprogligt. Det gælder newspeak, retoriske kneb og argumenter, der bygger på underforståede sandheder, som i virkeligheden ikke holder vand. Journalister er ikke gode nok til at gribe ind og identificere de sproglige mekanismer, som politikere og andre meningsdannere bruger, når de saboterer debatten. Jeg må opfordre DR og andre ansvarlige medier til i sit sprogarbejde at kende de her mekanismer og slå ned på dem. Måske er det den eneste måde, vi kan få politikerne til at holde op med at bruge dem så meget, sagde Christian Kock. Politikere: Ja, vi manipulerer Hans synspunkt vakte genklang i sprogsymposiets afsluttende paneldebat, hvor kulturordførerne fra hhv. Dansk Folkeparti, Venstre, de Radikale og Socialdemokratiet kom med deres holdning til sproget i DR. Ja, vi politikere manipulerer med sproget, og det bør journalisterne kunne se igennem. Det bør de undervises i, sagde Mogens Jensen (S), mens Simon Emil Ammitzbøll (R) gav den endnu mere gas: Ofte oplever man, at interviewerne er forrygende dårligt forberedt, når de har en minister eller en toppolitiker i studiet. De kan slet ikke pille politikernes argumenter fra hinanden, sagde han. De fire politikere var derudover rørende enige om at rose DRs sproginitiativ - ligesom de alle sammen vægtede de samme pointer som oplægsholderne: at DR spiller en væsentlig rolle for bevarelsen og udviklingen af det danske sprog, at især sproget i nyhedsformidlingen efter deres mening bør være meget mere præcist og velovervejet - mens der skal være plads til fornyelse, eksperimenter, dialekter og udfordrende sprogbrug på andre af DRs platforme. Sprogsymposiet bød desuden på en række overraskelser: en temmelig livlig optræden fra makkerparret Per Vers og Ole D, der viste, hvordan freestyle-rap kan være mindst lige 3

4 så sprogligt udfordrende som universitetsprofessorer - omend i en anden boldgade. Og så blev Inlines længe ventede sprogsite lanceret, ligesom også DRs nye fuldtidssprogkonsulent, Martin Kristiansen, blev præsenteret. mjz Madpenge til distrikterne Fælles frokost Ingen kantine, ingen fredagskage, intet fitnesscenter - ingenting. De ansatte i DRs distrikter har mest hovedrysten til overs, når de ansatte i DR Byen diskuterer, om forplejningen nu er god nok - for ude i distrikterne står den på flade madpakker, og kage er noget, man henter man hos den lokale bager. Men nu har distrikterne fået oprejsning. Hver har fået en pose kompensationspenge med kroner, som de kan bruge, som de vil. "Det er jo ikke realistisk at oprette kantiner i hvert distrikt, så i stedet har de fået de her penge, som de selv må bestemme, hvad de vil bruge til - inden for kategorien personalegoder. Og det er et årligt, varigt beløb, så det er ikke bare en engangsforestilling, siger divisionschef i DR Aktualitet Lisbet Lambert. Altså frit valg på alle personalegode-hylder, og det har da heller ikke været helt nemt for de ansatte i distrikterne at blive enige om, hvordan pengene skal bruges. Flere steder diskuterer man stadig, selv om det efterhånden er et par måneder siden, de fik pengene. Det er endnu ikke endeligt besluttet, men vi ender nok på, at det bliver tilskud til en frokostordning. Men det er jo et af livets store spørgsmål, hvad vi putter i munden, så det er ikke så nemt at blive enige om, hvad for noget mad, det skal være, siger projektchef Erik Nielsen fra DR Bornholm. Så er der måske inspiration at hente i Holstebro og Aalborg, hvor kompensationspengene for længst er omsat til fællesfrokost en gang om ugen. På DR Midt og Vest har de fx fælles onsdagsfrokost, som de får fra skiftende leverandører. Det vist sig, at der er mange, som gerne vil levere til os, så vi skifter leverandør, så de leverer til os fire uger ad gangen. På den måde får vi forskellig slags mad - også af forskellig etnisk karakter. Det er absolut hyggeligt og rart, og det har været vigtigt for os, at det ikke bare er et spørgsmål om affodring, men at der er et socialt sigte, siger projektchef Ingrid Schmidt. I Aalborg ligger fællesfrokosten om torsdagen, og ved at holde pause i sommerferien er der penge nok til hele året, fortæller DR Nords projektchef Jesper Bradsted: 4

5 Vi får leveret lækker, varieret mad fra slagteren i Gistrup, og det er en kæmpe succes. Det er lige før, medarbejderne kommer ind til frokost om torsdagen, selv om de har fri. Det er virkelig gået op for mig som projektchef, hvor vigtigt sådan noget er - der er total god stemning. Det falder også på et tørt sted, for til daglig sidder vi jo bare med vores sure leverpostejmad eller går over på Aalborg Universitet og køber mad til ågerpriser. På DR Syd arbejder man også på en fælles frokost - foreløbig hver tredje uge - mens DR Fyn som foreløbig de eneste er gået en anden vej end frokostvejen... På Fyn har vi en frugtordning, hvor medarbejderne hver dag kan få et stykke frugt, og så har vi indkøbt en massagestol, som vi betaler af på de næste par år. Vi havde flere ting oppe at vende - stor fest en gang om året, fitnessredskaber, "klippekort" til fysioterapeut - men valgte altså til sidst frugt og massagestol, siger tillidsmand Per Voight fra DR Fyn. mjz Fornemmelse for uligeløn En noget usædvanlig mail dumpede forleden ind i mailboksen hos journalisterne på DR Nyheder. "Vi vil gerne have lov til at se din personalemappe, så vi kan sammenligne lønninger hos de yngste mandlige og kvindelige journalister," lød beskeden. Mailen kom fra tillidsrepræsentant Dines Boertmann. Han har valgt at sætte spot på den lønforskel, der muligvis kan være mellem mænd og kvinder under 35 år på DR Nyheder. "Der tegner sig et billede - og jeg må sige dette med al forsigtighed - af, at de yngste kvinder på DR Nyheder tjener mindre end de yngste mandlige kolleger," forklarer Dines Boertmann. Billedet kommer ifølge ham af, at der ved flere lejligheder har vist sig en lønforskel, man kan få øje på. Blandt andet ved gennemgang af lønstatistik for nyansættelser. Men da der kan ligge mange faktorer til grund for, at en løn ser ud som den gør, skal der tages fat længere nede. Nemlig ved at kigge på de ting, der har indflydelse på lønnen. Hver medarbejder er derfor i mailen blevet bedt om at returnere en underskrevet fuldmagt, der giver gruppekontoret tilladelse til at kigge i den enkeltes personalemappe. Heri vil man sammenligne arbejdsopgaver, funktioner, uddannelsesbaggrund og lignende, så sammenligningen af lønningerne hos mænd og kvinder bliver indiskutabel og præcis. 5

6 "Vi er nødt til at få undersøgt dette til bunds, og den eneste måde at gøre det på er denne. Vi håber derfor, at journalisterne vil hjælpe os ved at give os fuldmagt. For det kræver, at alle er med på den," slår han fast. Hos de medarbejdere, DRåben talte med, modtages initiativet positivt. "Go ahead! Det er min umiddelbare kommentar," siger Marie Ravn Nielsen fra dr.dk og fortsætter: "Jeg har aldrig haft problemer med, at andre ved, hvad jeg tjener, og de må hjertens gerne kigge i min personalemappe og se, hvad der står om løn og tidligere ansættelser og uddannelse. Jeg synes da kun det er fint, at der kommer et fokus dér." Hun deler holdning med Kristoffer Meinert fra P3 Nyhederne: "Det ville være underligt, hvis man nægtede adgang til personalemappen og samtidig med at vi jo gerne vil have ligeløn her i DR. Så det er fint med mig. Jeg tror også, at der er noget om lønforskellen. For nylig blev jeg selv meget overrasket over en kvindelig kollegas løn. Jeg troede, at hun tjente langt mere end mig, da hun har en tungere funktion, men det var ikke tilfældet," siger han. Ifølge Dines Boertmann har to journalister indtil videre returneret fuldmagten. "Det er gruppekontoret med Steen Larsen og jurist Sussi Castellani som team, der tager sig af behandlingen af personalemapperne. Og det vil ske i al fortrolighed," siger han. cafl Orgelpiber stjålet "Det er brandærgeligt, at det skulle ske lige nu," siger orgelbygger Peter Van den Heuvel om tyveriet af fire små orgelpiber fra koncerthuset. Han har netop sat næstsidste finger på orgelopsætningen, men har undervejs måttet konstatere, at fire orgelpiber til en værdi af over 600 euro er forsvundet fra deres opbevaringskasser. Sammen med piberne forsvandt et kamera med fotos af orgelbyggeriet gennem de seneste uger. To irriterende tab. "Piberne kan genskabes, men det tager tid, koster penge og forsinker processen. Men kameraet med fotos af byggeriet, som skulle bruges i det videre forløb og som dokumentation, kan man jo ikke genskabe," ærgrer han sig. Peter vand den Heuvel vil ikke spekulere i, hvem der har snuppet dem, men det er ganske få, der har adgang til området udover naturligvis håndværkerne. 6

7 Han har sat en seddel op med et håb om, at piberne leveres tilbage, men det er nok utopi, mener han. Han undrer sig også over, hvad vedkommende overhovedet vil bruge dem til. "De har som løsdele ingen værdi for hverken menigmand eller musiker. Ikke engang metallet er noget værd, men det er jo nok én, som ville sikre sig en souvenir fra det nye DR koncerthus. Så nu vi må til at lave nogle nye," konstaterer Peter van den Heuvel. cafl Snart slut med slalom Debat: DR Update lytter Efter adskillige måneder med arkæologi i Indre Gade er der ved at være styr på de utætte vandslanger i gulvet Det skulle være en hovedfærdselsåre, der sikrede hurtig og gnidningsfri passage mellem DR Byens fire segmenter. Men i øjeblikket ligner det mere en øvelsesbane til slalom. Eller måske hækkeløb? Tungen har skullet holdes lige i munden i Indre Gade de seneste måneder. Orange og hvide advarselskegler, -pinde og afspærringstape har, ikke mindst i dens senere tid, gjort turen til en zig-zag-præstation - men nu er det snart slut. Vi forventer at være helt færdige om halvanden uges tid, siger projektdirektør for byggeriet af DR Byen Finn Gjørret. Det, man snart er færdig med, er at bryde fliser i gaden op for at reparere huller i de vandslanger, der ligger i gadens gulv. I slangerne løber der koldt vand om sommeren og varmt vand om vinteren - alt sammen for at sikre behagelig temperatur i gaden året rundt. Men da systemet skulle tages i brug i den forgangne vinter, opdagede man, at slangerne var utætte. Siden da har byggefolkene arbejdet på at spore utæthederne og reparere dem - i et forsøg på at undgå et skrækscenarie, nemlig at hele Indre Gade skulle brydes op igen. Nu ved vi, at det ikke bliver nødvendigt. Det er en stor lettelse, siger Finn Gjørret. Når Indre Gade igen bliver sig selv, er der også udsigt til, at cafeen i gadens vestlige ende kan åbne. Det vil ske inden sommerferien, oplyser teamleder Caroline Linde fra TES. bnc Chef DR Update Per Bjerre, sagde tak til Henrik Palsby, der i sidste uge gjorde opmærksom på, at der har været lydproblemer på DR Updates tv-signal: Du har helt ret, Henrik, den er ind imellem gal med lyd og mundbevægelser, der ikke følges ad. Vi var ikke opmærk- 7

8 somme på det. Det er vi nu, men har svært ved at finde fejlen. Det er lidt, som når man tager til mekaniker med sin bil med en periodisk fejl. Men findes skal den. Du spørger også, hvad der er galt med kameraerne - du mener ikke kvaliteten er af DR-standard. Svaret er, at DR Updates studie er bestykket med kameraer til en ganske anden og lavere pris, end de meget dyre i DRs store studier. Det er et valg, som er truffet. Men vi forsøger at få så meget ud af de billige kameraer, som vi kan. Debat: DR = drengerøv? Hvis vi bare turde! Vi kan lære af det, de unge siger Ingeborg Jungild Rørbye, DR Musik & Medier havde læst sidste uges artikel om DR Ungs feltstudier hos forskellige unge. Hun undrede sig: Tre teenagere fra Randers har ifølge DRåben haft besøg af en DR-medarbejder for at få tips til, hvordan godt tv skal være. "Enten en elektronisk udgave af mandebladet M - med scoreguides, gå i byen-tip, sjove biler og dyre gadgets - eller en dansk version af Mythbusters!" - sådan lød de unge oraklers svar. Er dét virkelig guldkorn for DR Ung og Chefredaktionen? Hvorfor vil man absolut nå den "manko" som de kommercielle kanaler klarer så glimrende? Hvor dybt vil DR af egen drift synke kvalitetsmæssigt? Jeg synes, at DR sætter både public service og kvalitet til side ved at lefle for det lavest tænkelige niveau. Skal DR til at betyde DrengeRøvs TV? Tommy Zwicky, der er redaktør for SKUM TV, svarede: Skal DR lave drengerøvs-tv? Ja da! Hvorfor ikke..? Hvad er der nu i vejen med drengerøve? Hvis bare CR tør tage springet kunne M! på tv da være sjovt, provokerende og ganske glimrende tv. Og hele BØV(børnevoksen)-segmentet ville elske at se med. Det mest skræmmende er da, at vi slet ikke har noget som helst i den stil at byde på. Programmedarbejder Anders Skovgaard-Petersen, DR Perspektiv Ung/Historie, mente at det aldrig kan være skidt at undersøge, hvilke behov og ønsker brugerne har: Når vi sender medarbejdere ud for at bo blandt de unge og få kendskab til, hvad der rører sig i deres liv, er det for at lære dem bedre at kende, og det er en god ide af flere årsager. For det første er der en evig risiko for, at vores væsentlighedskriterier ikke svarer til de unges. Det skyldes, at vi ad- 8

9 skiller os meget fra dem i alder, uddannelse og bopæl (der er ikke mange 17-årige drenge fra teknisk skole i Randers i Ungdoms-redaktionen). Der er også det problem, at vi som udgangspunkt ser udefra og ind på ungdomslivet, mens de gode historier bedst fortælles indefra og ud. Vi har brug for en dåseåbner til at komme ind under deres hud, og her er journalistisk intuition ikke altid nok. For det andet har vi en forpligtelse til ikke kun at fortælle vores historier på vores måde, og så overlade de unge, som vi ikke rammer, til de kommercielle kanaler. Vi bliver nødt til at forsøge at nå dem, der ikke vil nås. Mankoen er vigtig, ikke kun som et tal vi kan jagte, men fordi det er det mest håndgribelige udtryk for, i hvor høj grad DR hænger sammen med resten af samfundet. At en manko på 0 ikke er ønskværdig, er en anden sag. Men vi kan ikke leve med, at store dele af befolkningen aldrig bruger os, hvis det skyldes ting, som vi kan rette op på uden at gå på kompromis med vores public service-ånd. Når vi spørger dem, hvad de gerne vil se på tv, og de svarer 'biler og nøgne piger', så er det jo ikke sådan, at vi uden filter tager disse ønsker direkte med til den næste udbudsrunde. Vi er udmærket klar over, at nogle ting ikke er DRs opgave, ligesom vi er klar over, at de unges ønsker ikke nødvendigvis er udtryk for deres behov. Når en ung fyr siger, at han gerne så mere drengerøvsmateriale på DR, kunne en løsning være flere biler og nøgne damer. En anden løsning kunne være at grave ned i, hvad for et behov biler og nøgne damer er løsningen på og så se, om man kunne finde en anden løsning til dette behov. Det kunne så ideelt set være en løsning, ingen af de kommercielle kunne finde på at beskæftige sig med. Et godt eksempel på dette er programmer som Nørd-serien, der netop opstod som et forsøg på at lave en DR-udgave af et program som Mythbusters. Et program der kunne det samme, men på en måde som vi kunne leve med. Og jeg behøver vel ikke fortælle, hvor stor en succes netop den serie blev? Tilsvarende kan vi lære meget af at analysere, hvad det er M! kan, som ræssonerer med de unge. Men det er selvfølgeligt vigtigt, at arbejdet ikke stopper, inden man har fået gravet det spadestik dybere. Så Tommy skal nok lige smøge ærmerne op og ikke tro, at svaret ligger i en tv-udgave af M! Men at det skulle være en dum idé at bruge ressourcer på, at finde ud af hvad de unge vil med os, kan jeg slet ikke se. 9

10 DR for alle - også drengerøvene Ja, DR er også = drengerøve Debat: Servicehvad??? Også tilrettelægger Rikke Frøbert, DR Ungdomsredaktionen, forklarede: Formålet med den felt-undersøgelse, vi er i gang med i DRs Ungdomsredaktion, er ikke at få tips til, hvordan godt tv skal være, hvis målgruppen selv må bestemme. Det er at grave dybere ned i de unges hverdagsliv for at få et indblik i, hvordan de egentlig lever, og derudfra tage beslutninger om, hvilken slags tv, web og radio vi kan lave for at tilgodese de unge. De er trods alt fremtidens DR-seere og -brugere, og hvis vi ikke skal tabe dem på gulvet, må vi sørge for, at de også føler, at DR er deres kanal. Public service indebærer netop, at DR er for alle - inklusive unge mennesker, som bor i den yderste provins, læser sladderblade og går op i biler eller damer (og dem findes der faktisk mange af!) Derfor er det vores pligt at lave tilbud, som de også kan bruge til noget, og det kræver, at vi ser på, hvad der er kvalitet for dem. Det betyder ikke, at vi skal til at lave M!-bladet på tv - men vi må gerne lade os inspirere af, hvilke interesser de unge har, og hvad de synes er godt tv. Og så er det jo op til os at omsætte det til tv, web eller radio af høj DR-kvalitet. Jacob Wieland, Sofie Scheutz og Lene Heiselberg, DR Medier, Medieforskning mente, at modtagerundersøgelser og målgruppeanalyser er vigtige elementer i at lave moderne public service-tv af høj kvalitet: Vi har ikke været en del af Ungdomsredaktionens analyse, men er udmærket klar over den store nytteværdi, det har for redaktionen at stå på et fundament af viden og være kreativ på det grundlag. For det er afgørende, at den der producerer et nyt program, har en forståelse for målgruppens behov og hverdagsliv, og ikke kun navigerer i forhold til sin mavefornemmelse. DR kan ikke vælge en målgruppe fra med den begrundelse, at de bare kan hente deres tv-indhold på andre kanaler. Det handler helt grundlæggende om, at DR skal producere relevant indhold til alle danskere, og det er netop det modtageranalyser bidrager til. Kurt Strand, Deadline, ringede torsdag eftermiddag til "Service 2000": Klager over ulidelig varme på fjerdesals-hylden i Newsroom. Modtager få minutter senere en mail med en bekræftelse på min henvendelse incl en beskrivelse af problemet. Ti minut- 10

11 ter senere: "Din opgave med ID: 17131, vedrørende "For varmt. Newsroom s2, 4 sal. deadline.", er nu afsluttet i Service 2000". Afsluttet??? Vel er den ej. Fire timer senere, lidt efter klokken 21, er der lige så stegende varmt som tidligere på dagen. Måske "Service 2000" skulle tage navneforandring til "2000"? Andre har det nærmest behageligt Debat: DRs hus - eller bor vi til leje hos ISS? Tom Carstensen, have et par dage i forvejen været på vagt på Deadline: Her fejlmeldte vi samme problem. Meldingen var så, at nu havde man gjort, hvad man kunne, og man kunne ikke få temperaturen ned under 24,7 grader. Og så skete der heller ikke mere den dag. Jeg husker ikke præcis, hvad optimal arbejdstemperatur er, men den ligger i hvert fald et stykke under 24,7. Det, der undrer mig meget er, at går man over i andre segmenter, er der markant koldere, ja nærmest behageligt. Og så vidt jeg kan regne ud med min begrænsede geografiske kunnen, så er der ikke fordi, solen står meget mere på i Newsroom end andre steder i huset. Kunne det være muligt at kigge på disse segmenter og finde ud af, hvad der adskiller dem fra vores? Jørgen Jonassen, ND-teknik, startede en debat om mulighederne for at lave DR-arrangementer i DR Byen: Det er sørgeligt at konstatere, at vi ikke frit kan bruge vores eget hus til arrangementer, som når fx vi får besøg af andre tv-stationers idrætsklubber eller når en medarbejderforening vil holde en sommerfest eller man gerne vi fejre man har jubilæum eller andet. Det kan man vi selvfølgelig også, men ikke uden at ISS har den fulde kontrol over arrangementet! Er der en fornuftig forklaring på dette? For det burde da være muligt at låne vore egne faciliteter og så selv stå for mad og drikke, så længe det ikke er offentligt tilgængeligt og der ikke sælges drikkevare - og selvom dette skulle være tilfældet, har vi da altid tidligere kunnet få en lejlighedsbevilling! Jeg synes, at det er direkte pinligt, at man bliver nødt til at vælge alternative muligheder, såsom at sidde på gangen, være i studieforyén eller vælge helt at holde arrangementer udenfor DRs matrikelnummer for at slippe for ISSs monopol! 11

12 Igen lyder spørgsmålet; er der en fornuftig forklaring på, at ISS har kontrollen over all catering udenfor kantinens område? Herre i eget hus? ISS har ikke eneret DR Byen eller ISS Byen? Daniel Svarts Andreassen, DR Perspektiv Ung Dok, var enig: Hørt! Det er pinligt at ISS har al kontrol med dette hus. Hvad blev der af herre i eget hus? Chefen for DR TES Indkøb og Kontrakter, Thomas Abel Brask, forklarede: Det ikke er korrekt, at man kun kan bestille forplejning hos vores servicepartner ISS, når man gør brug af DR Byens faciliteter til arrangementer. Alle ansatte kan til enhver tid booke lokaler og faciliteter til afholdelse af arrangementer, uden at det er et krav, at der samtidig bestilles forplejning hos ISS. Der er dog et par undtagelser. DR har besluttet at brugen af medarbejderkantinen og VIP-kantinen kun kan benyttes til arrangementer, hvis der samtidig bestilles forplejning hos DRs servicepartner ISS. Dette er besluttet ud fra en samlet økonomisk helhedsvurdering. Jeg vil gerne understrege, at det til enhver tid er DR - og ikke ISS - der udarbejder og administrerer retningslinjer for brugen af DR Byens faciliteter. På Inline er det under Service-sitet muligt at se, hvilke lokaler i DR Byen, der kan bookes til arrangementer. Mikkel Munch Mortensen, DR Programmer/Perspektiv, ville gerne have en nærmere forklaring på, hvad der lå i en formulering i Thomas Abel Brasks indlæg, hvor der står at undtagelserne "(...) er besluttet ud fra en samlet økonomisk helhedsvurdering." - jeg har ærligt talt svært ved at gætte det ud fra denne fluffy formulering, skrev han: Vi har også haft vores bøvl med ISS. I december holdt vi en hyggedag for en flok af vores Skum-brugere. I den forbindelse måtte vi foretage adskillige krumspring, for at det overhovedet kunne lade sig gøre (både fysisk og indenfor de økonomiske rammer), da det gik op for os, at ISS havde monopol på at servere noget som helst nede i Dab In. Og det, vi så fik fra "servicepartneren", var både alt for dyrt og alt for dårligt. Jeg skrev i sin tid en kilometer brok til debatten her, men fik vist aldrig sendt det. (Evt. interesserede kan rekvirere en kopi pr. e-post.) Dog vil jeg nu gerne stille de spørgsmål, som jeg dengang aldrig fik stillet: 12

13 Er det her DR Byen eller ISS Byen? Kan det være rigtigt, at vi som DR-ansatte ikke kan holde et DR-arrangement i DR Byens eneste egnede lokale til den slags, uden at ISS skal have monopol på alt, hvad der har med servering at gøre? I fald at svaret på ovenstående er "ja", hvem har så indgået sådan en idiotisk aftale med ISS? Argumentationen for at have en sådan aftale med ISS er vel, at det er lettere og billigere. Men det havde i sidste ende været både lettere og billigere for os, hvis vi ikke havde været tvunget til at handle med ISS. Og det havde oven i købet med stor sandsynlighed også været bedre. Monopoler har det jo som bekendt med at udvikle sig i en skidt retning. Er der nogen, der fører nogen som helst form for kontrol med ISS' monopol? Er det ikke meningen, at ISS skal servicere os? I stedet for - som vi har følt det - at give indtryk af at vi mest er til besvær. ISS-elefanten i DR Kristian Leth, DR Fiktion, skrev: Problemet med ISS' monopol er egentlig ikke, at det er et monopol, men at det de leverer, er fornærmende dårligt. Maden i kantinen er usund, slasket og grå. Råvarerne glimrer ved deres ligegyldighed, og behandlingen af dem emmer af fabriksmentalitet og manglende inspiration. Og da man så ikke kan vælge den uinspirerede mad fra, virker det kafkask og åndssvagt, at DR har indgået den eneaftale. Jeg tvivler på, at der nogensinde var klager i Radiohuset over, at man kun kunne benytte deres køkken i kantinen; For deres mad var nemlig god! (Hvilket er et bevis på, at det kan lade sig gøre.) Ideen med DR Byen var bl.a., at der skulle være flere valgmuligheder, når det kommer til mad. Og det var så den opgave, man godtroende mente, at ISS skulle løfte (nu var der jo så fortryllende erfaringer fra TV-Byens kantine). Men den salat man bestiller i oxymoron-navngivne Døgnet Rundt (lukker om eftermiddagen), er den samme, man kan købe i kantinen! De har bare puttet den ind i plastik! Det samme med sandwichene. Det er ikke løgn! Hvis ISS i tidernes morgen blev bedt om at levere forskellige menukort de forskellige steder (ellers virker det meget meningsløst), så er dette vel nærmest kontraktbrud? Whatever, igen er problemet, at MADEN ER DÅRLIG. Hvis den var god, så ville denne debat ikke eksistere. Plus, så 13

14 ville mine kolleger og jeg ikke gå rundt og grue os til det, der skulle være dagens midtpunkt: Frokosten. For god ordens skyld skal jeg hilse og sige, at jeg synes, ISS-personalet er både venlige og cool, og dette er ikke rettet mod dem. Debat: Cykler væk fra handicap p-pladser Jubilæer Camilla Westersø Olsen, Deadline, bad om at kollegerne tænker sig om, når de stilelr cyklerne fra sig i DR Byen: Pladsen foran DR Butikken, som hver dag er pakket med cykler, er handicapparkering - og det kunne jo være, at der var rigtige mennesker i en kørestol som skulle til og fra arbejde hver dag, eller som bare skal på besøg. Til gengæld er det nok en god ide at få lidt bedre skiltning, så det ikke kun er nede på kantstenen, at der er en handicap-parkerings-skilt. Programtekniker John Lundberg, DR Nyheder, kan fejre sit 40 års jubilæum den 27. maj I den anledning skriver redaktionschef Pia Kielstrup: Det er altid med et stort smil, at John Lundberg - også kaldet Ludvig - møder på arbejde. Ludvig er kendt i hele DR for sit fantastiske væsen. Han er altid i godt humør, fyldt med energi, hjælpsom og yderst arbejdsom. Det hele begyndte d. 27. maj 1968 i ekspeditionskontoret, hvor Ludvig blev ansat som kantinemedhjælper og senere som kontorbetjent. Det var i hans meget unge år, hvor energien ind imellem tog overhånd. I sin iver for at hjælpe, lånte han en dag en postvogn uden at have et kørekort. Dette skulle vise sig at være en grum sag, da det blev opdaget. Men en røffel over den enkelte forseelse blev givet, og Ludvig kunne ånde lettet op. I dag kører Ludvig ikke postvogn men i stedet SNG-vogn. Ude på location elsker kollegerne at være sammen med ham, for der er altid ro og overblik, og det forplanter sig i de mange omstillinger til TV Aviserne. Ludvig svinger også gerne et studiekamera og tager en tjans som studieassistent, hvor der er behov. Kendetegnet for Ludvig er, at uanset hvad han laver, så er det altid med godt humør, og så er han lydhør overfor sine kollegers ønsker. Hans gode arbejde, hans indstilling og det gode humør smitter af på omgivelserne og giver en dejlig stemning i studiet. En kort periode havde Ludvig også ansvar for biler og udstyr i DR Nyheder. Der blev kræset for tingene, og da Ludvig er pligtopfyldende, grundig og ansvarsfuld, var hele pakken 14

15 altid i tip-top stand, når kollegerne skulle ud på optagelse. Ludvig begyndte sin morgen på Morgen TV som fotograf/studieassistent, for senere at tjekke op på alt udstyret - han udviste stor fleksibilitet og ansvarlighed. I helt gamle dage fremkaldte Ludvig film til den store guldmedalje sammen med de andre kolleger på Gladsaxe Møllevej. De knoklede hårdt og fremkaldte flere millioner meter af film, men var der en pause, kastede de sig over kortspil og en god omgang mandesnak. Og en god snak med Ludvig kan man altid få. Han elsker at hygge om andre, og bidrager gerne til fællesskabet. Fritiden bruges på at opbygge et dejligt landsted i Aversi og er der tid til overs, så har Ludvig en gammel passion for biler, der skal plejes. Stort tillykke med dagen ønskes du af hele DR Nyheder. Producer Irene Brøndum Kjær kan den 29.maj fejre 40 års jubilæum i DR. I den anledning skriver projektchef Eva Schulsinger: Der er sket en revolution indenfor tv, siden den unge Irene første gang gik ind ad døren i Danmarks Radio i det varme forår i Og hun har begejstret, engageret og nysgerrigt fulgt med udviklingen fra de tidlige år som korrespondent i Eurovisionskontoret over jobbet som producerassistent til positionen i dag, som garvet producer på TV AVISEN og Magasinet Horisont. Irene besidder de klassiske dyder. Hun er pligtopfyldende, grundig og ansvarsfuld. Ja, så ansvarsfuld, at hun i disse tider, hvor mange servicefunktioner er sparet væk, selv tumler rundt og flytter tunge rekvisitter og sætstykker i studierne, når andre har glemt det. Bagefter kan hun skælde lidt ud. Men - hun lader aldrig stå til. For det handler om at få den højeste kvalitet ud til seerne. Derfor er hun også elsket blandt studieværterne. Som en af dem siger: Min forfængelighed logrer med halen, når Irene er på pinden. For så ved jeg, at hun gør alt for at få mig til at se bedst ud på skærmen! Æstetikken er Irenes brændstof. Med baggrund i filmvidenskab er det ikke de tusinde lysende knapper i kontrolrummet, der tænder hende. Hendes styrke er visuel, hun er optaget af billederne, deres dybde og framing. Og så er hun en holdspiller, der elsker det fælles projekt - at få en udsendelse flot i luften. Bagefter uddeles der ofte knus og ros til kollegerne. Med moderlig omsorg har hun også båret mange nye værter igennem deres første nervepirrende stunder on-air. Sekund 15

16 for sekund har hun bekræftet dem via øresneglen med søde gloser som honey, smukke og skønne. Stemmen kan dog også være myndig og høj. Så høj, at man i TV-Byen jokede med, at hun slet ikke behøvede et samtaleanlæg fra kontrolrum 5 og ind til værten i studiet. I vinter rundede Irene 60 år. To tredjedele af dem har hun altså arbejdsmæssigt tilbragt i DR. Formentlig fordi hun jævnligt har søgt nye udfordringer indenfor huset. Udenfor DR holder hun også af at afprøve sig selv. Senest har hun kastet sig over golf, som både er skønt og udmattende, siger hun. Og ellers tilbringes livet også i små fly højt oppe i den rigtige luft, hvor hun overlader styrepinden til sin elskede Erik. Ledige stillinger Internt opslag Journalist til nyt kulturprogram på DR2 Hvem Stiller Op? I efteråret 2008 har DR2 premiere på et nyt højprofileret kulturprogram, hvor en række af Danmarks mest markante personligheder stiller op (deraf arbejdstitlen - tænk: "Ib Michael Stiller Op", "Steffen Brandt Stiller Op" etc.). I hvert program svarer gæsten på spørgsmål fra Clement Kjersgaard og et stort publikum: en del af tilhørerne møder op med forberedte spørgsmål til netop dagens hovedperson. Hvert af de to elementer - interviewdel og publikumsdel - forventes at fylde halvdelen af programmet. Formmæssigt og visuelt eksperimenterer vi i en række henseender. I den første sæson af serien sendes 15 programmer (af 28:30) som optages i koncentrerede perioder (op til 2/pr.dag) i DR-Byen i august og september. Vi skal bruge en journalist, der bl.a. i samarbejde med Clement udvælger og gennemresearcher hver enkelt gæst (på baggrund af bøger, artikler, kildesamtaler m.v.) og i samtaler med gæsten finder nye vinkler og temaer til programmet. Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte redaktionschef Lars Torp ltp@dr.dk eller Clement Kjersgaard clem@dr.dk. Skriv 127 /2008 på ansøgningen og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest mandag den 30. maj kl.12. Internt opslag Arkivleder til DR arkiv & research med ansvar for arkivering & metadata Du får bl.a. ansvaret for arkivering & registrering af DRs egenproduktion på alle medier og du bliver daglig leder for en gruppe medarbejdere, der primært har fokus på arkive- 16

17 ring og registrering og rettighedsdokumentation. Desuden komme du til at sætte standarder for og drive den løbende arkivering og metadatering og det bliver også din opgave at sikre kontakt til samarbejdspartnere om igangværende produktioner. Vi holder ansættelsessamtaler den 4. juni. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Line Friedrichsen, , Skriv 129 /2008 på ansøgningen og send den elektronisk til: senest mandag den 2. juni kl.12. Studievært til Horisont på DR1 Horisont på DR1 søger ny studievært pr. 1. august Danmarks ældste journalistiske tv-magasin søger ny frontfigur. Da vores nuværende vært har fået et nyt spændende job som Klimakorrespondent for DR Nyheder, er et sjældent udbudt job blevet ledigt. Vi forventer, at du har solid journalistisk erfaring, blandt andet fra udlandsdækning, at du er troværdig, nærværende og engageret i din udstråling og at du formår både at udfylde rollen som gallionsfigur i blandt andet markedsføringsøjemed, samtidig med at du indgår som ligeværdig partner på holdet. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chef for Horisont, Naja Nielsen, , naj@dr.dk. Cv samt eksempler på egenproduceret tv bedes vedlagt ansøgningen. Skriv 131/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest fredag den 6. juni kl. 12. Se opslag: Redaktør til Horisont på DR1 Horisont er et af DR's ældste og mest respekterede programmer. Det lykkes hver uge redaktionen at bringe egenproducerede reportager fra hele verden ud til danskerne. Til at lede dette hold af selvstændige og fagligt højt kvalificerede medarbejdere søger vi pr. 1. august en redaktør, der er i stand til både udlandsfagligt, journalistisk og tv-mæssigt at inspirere og lede selv de dygtigste og mest erfarne. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Naja Nielsen på , naj@dr.dk. Cv samt eksempler på egenproduceret tv bedes vedlagt ansøgningen. Skriv 132/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest fredag den 6. juni kl. 12. Se opslag: Kontorelev til DR Musik og DR Aktualitet DR er i fortsat udvikling, der medfører nye og afvekslende arbejdsopgaver. Er du interesseret i en spændende arbejdsplads, så kan du søge elevplads i DR Musik og DR Aktualitet. 17

18 Vi tilbyder: - en elevplads fra 1. september 2008 til 31. august en kontoruddannelse inden for specialet administration, hvor du bliver all-round uddannet indenfor kontoradministration. - en løn, som pt. første år udgør kr. og andet år kr. - en uformel og fleksibel arbejdsplads med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vore forventninger er: - at du har bestået HG2, HHx, HF eller studentereksamen med afsluttet 18 ugers kursus på handelsskolen. - at du formulerer dig godt skriftligt og mundtligt og har interesse for økonomi og edb (vi bruger bl.a. Microsoft Office programmer). - at du har selvtillid, gode samarbejdsevner, gå-på-mod, godt humør, er god til at omstille dig og tager problemer som en udfordring. Vil du vide mere om elevpladsen er du velkommen til at kontakte Gitte Brun, eller Merete Friis Schultz, Din ansøgning bedes vedlagt kopi af dine sidste terminskarakterer, eksamenspapirer, anbefalinger etc. Derudover må du gerne oplyse, om du har haft fritidsjob og hvilke fritidsinteresser du har. Skriv 130/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest tirsdag den 3. juni kl. 12. Se opslag: DRåbens redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen , bnc@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg , kit@dr.dk Journalist Mia Jørgensen , mjz@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 18