Ind i helvede og retur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ind i helvede og retur"

Transkript

1 N Y H E D S B R E V E T 23. M A J U G E 2 1 Ind i helvede og retur Ren ondskab Det var mere held end forstand. Sådan beskriver journalist Thomas Ubbesen fra Horisont selv den måde, han - som en af meget få danske journalister - fik adgang til det katastroferamte Burma. Som bekendt er det meget svært selv for nødhjælpsarbejdere at få lov til at bevæge sig rundt i det katastroferamte land - og udenlandske journalister har Burmas militærregime smækket døren helt i for. Så Thomas Ubbesen var ikke særlig optimistisk, da han gik ind på Burmas ambassade i Thailands hovedstad Bangkok og bad om et turistvisum. Han forklarede, at han gerne ville ind i Burma for at lede efter en ven, der ikke havde ladet høre fra sig siden før cyklonen. Tre dage senere fik han til sin store overraskelse et ja. Den historie kunne de godt lide, fortæller Thomas Ubbesen på en telefon fra Bangkok, hvor han nu er tilbage og ved at lægge sidste hånd på den udgave af Horisont, der skal sendes på DR1 mandag aften. I Burma tog Thomas Ubbesen sammen med en journalist fra Politiken en taxa ud til de ødelagte landsbyer. Gennem flere dage har han - uden at hans navn er blevet nævnt - rapporteret fra katastrofeområderne, hvor befolkningen langt hen ad vejen selv må klare den umulige situation. Det er virkelig unormalt. Jeg har set andre katastrofer og været i krigsområder, men jeg har aldrig før oplevet, at man fra myndighedernes side ikke ønsker at hjælpe. Jeg ser det som ren ondskab, siger Thomas Ubbesen, der i øvrigt ikke frygtede for sin egen sikkerhed, selv om han var i Burma under falsk påskud. Der var flere situationer, hvor vi måtte lægge os ned i bunden af bilen og trække håndklæder hen over os for ikke at blive opdaget ved et checkpoint. Men formentlig var der ikke sket andet, end at vi var blevet smidt ud af landet. Det er mit gæt. Derimod var jeg meget nervøs for den fixer 1

2 (hjælper, red.), der hjalp os - det ville være en særdeles alvorlig situation for ham, hvis vi var blevet taget. bnc Sproget i DR: Nåmd mang plams-bor Ord som manipulation Ja, det står der - og det er et citat fra Radioavisen, gengivet på lydskrift for at illustrere, hvordan slap udtale kan ændre den ellers ganske forståelige sætning der er enormt mange plejehjemsbeboere til netop: nåmd mange plams-bor. Citatet var et blandt mange eksempler på godt såvel som dårligt sprog, der blev lagt frem af de forskellige oplægsholdere på DRs første sprogsymposium onsdag eftermiddag. De tre professorer Jørn Lund, Peder Skyum-Nielsen og Christian Kock lagde på skift hver sin vinkel på DRs sproganvendelse og leverede en række kontante anvisninger på, hvad vi skal gøre bedre. Og fx skal vi holde op med at sige nåmd mange plams-bor - når vi vitterlig mener enormt mange plejehjemsbeboere. Danskerne er det folk, der hele tiden går rundt og siger: hvad siger du til hinanden, påpegede professor Peder Skyum-Nielsen i sin gennemgang af danskernes belastende udtaleanarki. Hverken han eller professor Jørn Lund lagde skjul på, at det intensiverede sprogarbejde i DR efter deres mening er tiltrængt. Særlig TV A-værterne fik knubbede ord med på vejen for mangelfuld artikulation, frasering, udtale osv. - og begge professorers klare budskab til programmedarbejdere, journalister og værter var: stram jer an! Sørg for at folk der læser op, kan det. Det er der ikke ret mange, der uden videre kan. Og suppler den interne efterkritik med ekstern efterkritik fra skiftevis sprogkyndige og almindelige lytterrepræsentanter. DR har en central samfundsopgave, og sproget er et af de vigtigste redskaber. Få derfor udarbejdet en sproglig tilstandsrapport, som kan være udgangspunkt for en løbende debat, lød nogle af de konkrete opfordringer fra Jørn Lund. Hans råd til DR-journalisterne var derudover at tilegne sig ordene fra en anden sprogprofessor, Jørgen Fafner: Imellem det udarbejdede skriftsprog og det helt spontane talesprog står man sig ved at arbejde med en mellemform, en art optimal kvalificeret talesprog, der på én gang bevarer skriftsprogets iboende vilje til at følge tanken til dørs - og profiterer af spontantalens kortere syntaks og større lethed. Den sætning skal man nok lige læse et par gange, men så 2

3 giver den også god mening! Det samme gjaldt oplægget fra Christian Kock, der angreb sprogarbejdet fra en helt anden kant - nemlig den, der går ud på at gennemskue, hvad der egentlig er meningen med det, der bliver sagt. Politikerne manipulerer ved hjælp af deres sprogbrug - og medierne lader dem gøre det, sagde Christian Kock - og præsenterede begrebet det omvendte lommetyveri. I stedet for at stjæle tegnebogen op af lommen, går det omvendte lommetyveri ud på at skubbe nogle bestemte holdninger og opfattelser ned i lommerne på folk, uden at de opdager det, forklarede Christian Kock - og det er det, politikere m.fl. gør, når de manipulerer sprogligt. Det gælder newspeak, retoriske kneb og argumenter, der bygger på underforståede sandheder, som i virkeligheden ikke holder vand. Journalister er ikke gode nok til at gribe ind og identificere de sproglige mekanismer, som politikere og andre meningsdannere bruger, når de saboterer debatten. Jeg må opfordre DR og andre ansvarlige medier til i sit sprogarbejde at kende de her mekanismer og slå ned på dem. Måske er det den eneste måde, vi kan få politikerne til at holde op med at bruge dem så meget, sagde Christian Kock. Politikere: Ja, vi manipulerer Hans synspunkt vakte genklang i sprogsymposiets afsluttende paneldebat, hvor kulturordførerne fra hhv. Dansk Folkeparti, Venstre, de Radikale og Socialdemokratiet kom med deres holdning til sproget i DR. Ja, vi politikere manipulerer med sproget, og det bør journalisterne kunne se igennem. Det bør de undervises i, sagde Mogens Jensen (S), mens Simon Emil Ammitzbøll (R) gav den endnu mere gas: Ofte oplever man, at interviewerne er forrygende dårligt forberedt, når de har en minister eller en toppolitiker i studiet. De kan slet ikke pille politikernes argumenter fra hinanden, sagde han. De fire politikere var derudover rørende enige om at rose DRs sproginitiativ - ligesom de alle sammen vægtede de samme pointer som oplægsholderne: at DR spiller en væsentlig rolle for bevarelsen og udviklingen af det danske sprog, at især sproget i nyhedsformidlingen efter deres mening bør være meget mere præcist og velovervejet - mens der skal være plads til fornyelse, eksperimenter, dialekter og udfordrende sprogbrug på andre af DRs platforme. Sprogsymposiet bød desuden på en række overraskelser: en temmelig livlig optræden fra makkerparret Per Vers og Ole D, der viste, hvordan freestyle-rap kan være mindst lige 3

4 så sprogligt udfordrende som universitetsprofessorer - omend i en anden boldgade. Og så blev Inlines længe ventede sprogsite lanceret, ligesom også DRs nye fuldtidssprogkonsulent, Martin Kristiansen, blev præsenteret. mjz Madpenge til distrikterne Fælles frokost Ingen kantine, ingen fredagskage, intet fitnesscenter - ingenting. De ansatte i DRs distrikter har mest hovedrysten til overs, når de ansatte i DR Byen diskuterer, om forplejningen nu er god nok - for ude i distrikterne står den på flade madpakker, og kage er noget, man henter man hos den lokale bager. Men nu har distrikterne fået oprejsning. Hver har fået en pose kompensationspenge med kroner, som de kan bruge, som de vil. "Det er jo ikke realistisk at oprette kantiner i hvert distrikt, så i stedet har de fået de her penge, som de selv må bestemme, hvad de vil bruge til - inden for kategorien personalegoder. Og det er et årligt, varigt beløb, så det er ikke bare en engangsforestilling, siger divisionschef i DR Aktualitet Lisbet Lambert. Altså frit valg på alle personalegode-hylder, og det har da heller ikke været helt nemt for de ansatte i distrikterne at blive enige om, hvordan pengene skal bruges. Flere steder diskuterer man stadig, selv om det efterhånden er et par måneder siden, de fik pengene. Det er endnu ikke endeligt besluttet, men vi ender nok på, at det bliver tilskud til en frokostordning. Men det er jo et af livets store spørgsmål, hvad vi putter i munden, så det er ikke så nemt at blive enige om, hvad for noget mad, det skal være, siger projektchef Erik Nielsen fra DR Bornholm. Så er der måske inspiration at hente i Holstebro og Aalborg, hvor kompensationspengene for længst er omsat til fællesfrokost en gang om ugen. På DR Midt og Vest har de fx fælles onsdagsfrokost, som de får fra skiftende leverandører. Det vist sig, at der er mange, som gerne vil levere til os, så vi skifter leverandør, så de leverer til os fire uger ad gangen. På den måde får vi forskellig slags mad - også af forskellig etnisk karakter. Det er absolut hyggeligt og rart, og det har været vigtigt for os, at det ikke bare er et spørgsmål om affodring, men at der er et socialt sigte, siger projektchef Ingrid Schmidt. I Aalborg ligger fællesfrokosten om torsdagen, og ved at holde pause i sommerferien er der penge nok til hele året, fortæller DR Nords projektchef Jesper Bradsted: 4

5 Vi får leveret lækker, varieret mad fra slagteren i Gistrup, og det er en kæmpe succes. Det er lige før, medarbejderne kommer ind til frokost om torsdagen, selv om de har fri. Det er virkelig gået op for mig som projektchef, hvor vigtigt sådan noget er - der er total god stemning. Det falder også på et tørt sted, for til daglig sidder vi jo bare med vores sure leverpostejmad eller går over på Aalborg Universitet og køber mad til ågerpriser. På DR Syd arbejder man også på en fælles frokost - foreløbig hver tredje uge - mens DR Fyn som foreløbig de eneste er gået en anden vej end frokostvejen... På Fyn har vi en frugtordning, hvor medarbejderne hver dag kan få et stykke frugt, og så har vi indkøbt en massagestol, som vi betaler af på de næste par år. Vi havde flere ting oppe at vende - stor fest en gang om året, fitnessredskaber, "klippekort" til fysioterapeut - men valgte altså til sidst frugt og massagestol, siger tillidsmand Per Voight fra DR Fyn. mjz Fornemmelse for uligeløn En noget usædvanlig mail dumpede forleden ind i mailboksen hos journalisterne på DR Nyheder. "Vi vil gerne have lov til at se din personalemappe, så vi kan sammenligne lønninger hos de yngste mandlige og kvindelige journalister," lød beskeden. Mailen kom fra tillidsrepræsentant Dines Boertmann. Han har valgt at sætte spot på den lønforskel, der muligvis kan være mellem mænd og kvinder under 35 år på DR Nyheder. "Der tegner sig et billede - og jeg må sige dette med al forsigtighed - af, at de yngste kvinder på DR Nyheder tjener mindre end de yngste mandlige kolleger," forklarer Dines Boertmann. Billedet kommer ifølge ham af, at der ved flere lejligheder har vist sig en lønforskel, man kan få øje på. Blandt andet ved gennemgang af lønstatistik for nyansættelser. Men da der kan ligge mange faktorer til grund for, at en løn ser ud som den gør, skal der tages fat længere nede. Nemlig ved at kigge på de ting, der har indflydelse på lønnen. Hver medarbejder er derfor i mailen blevet bedt om at returnere en underskrevet fuldmagt, der giver gruppekontoret tilladelse til at kigge i den enkeltes personalemappe. Heri vil man sammenligne arbejdsopgaver, funktioner, uddannelsesbaggrund og lignende, så sammenligningen af lønningerne hos mænd og kvinder bliver indiskutabel og præcis. 5

6 "Vi er nødt til at få undersøgt dette til bunds, og den eneste måde at gøre det på er denne. Vi håber derfor, at journalisterne vil hjælpe os ved at give os fuldmagt. For det kræver, at alle er med på den," slår han fast. Hos de medarbejdere, DRåben talte med, modtages initiativet positivt. "Go ahead! Det er min umiddelbare kommentar," siger Marie Ravn Nielsen fra dr.dk og fortsætter: "Jeg har aldrig haft problemer med, at andre ved, hvad jeg tjener, og de må hjertens gerne kigge i min personalemappe og se, hvad der står om løn og tidligere ansættelser og uddannelse. Jeg synes da kun det er fint, at der kommer et fokus dér." Hun deler holdning med Kristoffer Meinert fra P3 Nyhederne: "Det ville være underligt, hvis man nægtede adgang til personalemappen og samtidig med at vi jo gerne vil have ligeløn her i DR. Så det er fint med mig. Jeg tror også, at der er noget om lønforskellen. For nylig blev jeg selv meget overrasket over en kvindelig kollegas løn. Jeg troede, at hun tjente langt mere end mig, da hun har en tungere funktion, men det var ikke tilfældet," siger han. Ifølge Dines Boertmann har to journalister indtil videre returneret fuldmagten. "Det er gruppekontoret med Steen Larsen og jurist Sussi Castellani som team, der tager sig af behandlingen af personalemapperne. Og det vil ske i al fortrolighed," siger han. cafl Orgelpiber stjålet "Det er brandærgeligt, at det skulle ske lige nu," siger orgelbygger Peter Van den Heuvel om tyveriet af fire små orgelpiber fra koncerthuset. Han har netop sat næstsidste finger på orgelopsætningen, men har undervejs måttet konstatere, at fire orgelpiber til en værdi af over 600 euro er forsvundet fra deres opbevaringskasser. Sammen med piberne forsvandt et kamera med fotos af orgelbyggeriet gennem de seneste uger. To irriterende tab. "Piberne kan genskabes, men det tager tid, koster penge og forsinker processen. Men kameraet med fotos af byggeriet, som skulle bruges i det videre forløb og som dokumentation, kan man jo ikke genskabe," ærgrer han sig. Peter vand den Heuvel vil ikke spekulere i, hvem der har snuppet dem, men det er ganske få, der har adgang til området udover naturligvis håndværkerne. 6

7 Han har sat en seddel op med et håb om, at piberne leveres tilbage, men det er nok utopi, mener han. Han undrer sig også over, hvad vedkommende overhovedet vil bruge dem til. "De har som løsdele ingen værdi for hverken menigmand eller musiker. Ikke engang metallet er noget værd, men det er jo nok én, som ville sikre sig en souvenir fra det nye DR koncerthus. Så nu vi må til at lave nogle nye," konstaterer Peter van den Heuvel. cafl Snart slut med slalom Debat: DR Update lytter Efter adskillige måneder med arkæologi i Indre Gade er der ved at være styr på de utætte vandslanger i gulvet Det skulle være en hovedfærdselsåre, der sikrede hurtig og gnidningsfri passage mellem DR Byens fire segmenter. Men i øjeblikket ligner det mere en øvelsesbane til slalom. Eller måske hækkeløb? Tungen har skullet holdes lige i munden i Indre Gade de seneste måneder. Orange og hvide advarselskegler, -pinde og afspærringstape har, ikke mindst i dens senere tid, gjort turen til en zig-zag-præstation - men nu er det snart slut. Vi forventer at være helt færdige om halvanden uges tid, siger projektdirektør for byggeriet af DR Byen Finn Gjørret. Det, man snart er færdig med, er at bryde fliser i gaden op for at reparere huller i de vandslanger, der ligger i gadens gulv. I slangerne løber der koldt vand om sommeren og varmt vand om vinteren - alt sammen for at sikre behagelig temperatur i gaden året rundt. Men da systemet skulle tages i brug i den forgangne vinter, opdagede man, at slangerne var utætte. Siden da har byggefolkene arbejdet på at spore utæthederne og reparere dem - i et forsøg på at undgå et skrækscenarie, nemlig at hele Indre Gade skulle brydes op igen. Nu ved vi, at det ikke bliver nødvendigt. Det er en stor lettelse, siger Finn Gjørret. Når Indre Gade igen bliver sig selv, er der også udsigt til, at cafeen i gadens vestlige ende kan åbne. Det vil ske inden sommerferien, oplyser teamleder Caroline Linde fra TES. bnc Chef DR Update Per Bjerre, sagde tak til Henrik Palsby, der i sidste uge gjorde opmærksom på, at der har været lydproblemer på DR Updates tv-signal: Du har helt ret, Henrik, den er ind imellem gal med lyd og mundbevægelser, der ikke følges ad. Vi var ikke opmærk- 7

8 somme på det. Det er vi nu, men har svært ved at finde fejlen. Det er lidt, som når man tager til mekaniker med sin bil med en periodisk fejl. Men findes skal den. Du spørger også, hvad der er galt med kameraerne - du mener ikke kvaliteten er af DR-standard. Svaret er, at DR Updates studie er bestykket med kameraer til en ganske anden og lavere pris, end de meget dyre i DRs store studier. Det er et valg, som er truffet. Men vi forsøger at få så meget ud af de billige kameraer, som vi kan. Debat: DR = drengerøv? Hvis vi bare turde! Vi kan lære af det, de unge siger Ingeborg Jungild Rørbye, DR Musik & Medier havde læst sidste uges artikel om DR Ungs feltstudier hos forskellige unge. Hun undrede sig: Tre teenagere fra Randers har ifølge DRåben haft besøg af en DR-medarbejder for at få tips til, hvordan godt tv skal være. "Enten en elektronisk udgave af mandebladet M - med scoreguides, gå i byen-tip, sjove biler og dyre gadgets - eller en dansk version af Mythbusters!" - sådan lød de unge oraklers svar. Er dét virkelig guldkorn for DR Ung og Chefredaktionen? Hvorfor vil man absolut nå den "manko" som de kommercielle kanaler klarer så glimrende? Hvor dybt vil DR af egen drift synke kvalitetsmæssigt? Jeg synes, at DR sætter både public service og kvalitet til side ved at lefle for det lavest tænkelige niveau. Skal DR til at betyde DrengeRøvs TV? Tommy Zwicky, der er redaktør for SKUM TV, svarede: Skal DR lave drengerøvs-tv? Ja da! Hvorfor ikke..? Hvad er der nu i vejen med drengerøve? Hvis bare CR tør tage springet kunne M! på tv da være sjovt, provokerende og ganske glimrende tv. Og hele BØV(børnevoksen)-segmentet ville elske at se med. Det mest skræmmende er da, at vi slet ikke har noget som helst i den stil at byde på. Programmedarbejder Anders Skovgaard-Petersen, DR Perspektiv Ung/Historie, mente at det aldrig kan være skidt at undersøge, hvilke behov og ønsker brugerne har: Når vi sender medarbejdere ud for at bo blandt de unge og få kendskab til, hvad der rører sig i deres liv, er det for at lære dem bedre at kende, og det er en god ide af flere årsager. For det første er der en evig risiko for, at vores væsentlighedskriterier ikke svarer til de unges. Det skyldes, at vi ad- 8

9 skiller os meget fra dem i alder, uddannelse og bopæl (der er ikke mange 17-årige drenge fra teknisk skole i Randers i Ungdoms-redaktionen). Der er også det problem, at vi som udgangspunkt ser udefra og ind på ungdomslivet, mens de gode historier bedst fortælles indefra og ud. Vi har brug for en dåseåbner til at komme ind under deres hud, og her er journalistisk intuition ikke altid nok. For det andet har vi en forpligtelse til ikke kun at fortælle vores historier på vores måde, og så overlade de unge, som vi ikke rammer, til de kommercielle kanaler. Vi bliver nødt til at forsøge at nå dem, der ikke vil nås. Mankoen er vigtig, ikke kun som et tal vi kan jagte, men fordi det er det mest håndgribelige udtryk for, i hvor høj grad DR hænger sammen med resten af samfundet. At en manko på 0 ikke er ønskværdig, er en anden sag. Men vi kan ikke leve med, at store dele af befolkningen aldrig bruger os, hvis det skyldes ting, som vi kan rette op på uden at gå på kompromis med vores public service-ånd. Når vi spørger dem, hvad de gerne vil se på tv, og de svarer 'biler og nøgne piger', så er det jo ikke sådan, at vi uden filter tager disse ønsker direkte med til den næste udbudsrunde. Vi er udmærket klar over, at nogle ting ikke er DRs opgave, ligesom vi er klar over, at de unges ønsker ikke nødvendigvis er udtryk for deres behov. Når en ung fyr siger, at han gerne så mere drengerøvsmateriale på DR, kunne en løsning være flere biler og nøgne damer. En anden løsning kunne være at grave ned i, hvad for et behov biler og nøgne damer er løsningen på og så se, om man kunne finde en anden løsning til dette behov. Det kunne så ideelt set være en løsning, ingen af de kommercielle kunne finde på at beskæftige sig med. Et godt eksempel på dette er programmer som Nørd-serien, der netop opstod som et forsøg på at lave en DR-udgave af et program som Mythbusters. Et program der kunne det samme, men på en måde som vi kunne leve med. Og jeg behøver vel ikke fortælle, hvor stor en succes netop den serie blev? Tilsvarende kan vi lære meget af at analysere, hvad det er M! kan, som ræssonerer med de unge. Men det er selvfølgeligt vigtigt, at arbejdet ikke stopper, inden man har fået gravet det spadestik dybere. Så Tommy skal nok lige smøge ærmerne op og ikke tro, at svaret ligger i en tv-udgave af M! Men at det skulle være en dum idé at bruge ressourcer på, at finde ud af hvad de unge vil med os, kan jeg slet ikke se. 9

10 DR for alle - også drengerøvene Ja, DR er også = drengerøve Debat: Servicehvad??? Også tilrettelægger Rikke Frøbert, DR Ungdomsredaktionen, forklarede: Formålet med den felt-undersøgelse, vi er i gang med i DRs Ungdomsredaktion, er ikke at få tips til, hvordan godt tv skal være, hvis målgruppen selv må bestemme. Det er at grave dybere ned i de unges hverdagsliv for at få et indblik i, hvordan de egentlig lever, og derudfra tage beslutninger om, hvilken slags tv, web og radio vi kan lave for at tilgodese de unge. De er trods alt fremtidens DR-seere og -brugere, og hvis vi ikke skal tabe dem på gulvet, må vi sørge for, at de også føler, at DR er deres kanal. Public service indebærer netop, at DR er for alle - inklusive unge mennesker, som bor i den yderste provins, læser sladderblade og går op i biler eller damer (og dem findes der faktisk mange af!) Derfor er det vores pligt at lave tilbud, som de også kan bruge til noget, og det kræver, at vi ser på, hvad der er kvalitet for dem. Det betyder ikke, at vi skal til at lave M!-bladet på tv - men vi må gerne lade os inspirere af, hvilke interesser de unge har, og hvad de synes er godt tv. Og så er det jo op til os at omsætte det til tv, web eller radio af høj DR-kvalitet. Jacob Wieland, Sofie Scheutz og Lene Heiselberg, DR Medier, Medieforskning mente, at modtagerundersøgelser og målgruppeanalyser er vigtige elementer i at lave moderne public service-tv af høj kvalitet: Vi har ikke været en del af Ungdomsredaktionens analyse, men er udmærket klar over den store nytteværdi, det har for redaktionen at stå på et fundament af viden og være kreativ på det grundlag. For det er afgørende, at den der producerer et nyt program, har en forståelse for målgruppens behov og hverdagsliv, og ikke kun navigerer i forhold til sin mavefornemmelse. DR kan ikke vælge en målgruppe fra med den begrundelse, at de bare kan hente deres tv-indhold på andre kanaler. Det handler helt grundlæggende om, at DR skal producere relevant indhold til alle danskere, og det er netop det modtageranalyser bidrager til. Kurt Strand, Deadline, ringede torsdag eftermiddag til "Service 2000": Klager over ulidelig varme på fjerdesals-hylden i Newsroom. Modtager få minutter senere en mail med en bekræftelse på min henvendelse incl en beskrivelse af problemet. Ti minut- 10

11 ter senere: "Din opgave med ID: 17131, vedrørende "For varmt. Newsroom s2, 4 sal. deadline.", er nu afsluttet i Service 2000". Afsluttet??? Vel er den ej. Fire timer senere, lidt efter klokken 21, er der lige så stegende varmt som tidligere på dagen. Måske "Service 2000" skulle tage navneforandring til "2000"? Andre har det nærmest behageligt Debat: DRs hus - eller bor vi til leje hos ISS? Tom Carstensen, have et par dage i forvejen været på vagt på Deadline: Her fejlmeldte vi samme problem. Meldingen var så, at nu havde man gjort, hvad man kunne, og man kunne ikke få temperaturen ned under 24,7 grader. Og så skete der heller ikke mere den dag. Jeg husker ikke præcis, hvad optimal arbejdstemperatur er, men den ligger i hvert fald et stykke under 24,7. Det, der undrer mig meget er, at går man over i andre segmenter, er der markant koldere, ja nærmest behageligt. Og så vidt jeg kan regne ud med min begrænsede geografiske kunnen, så er der ikke fordi, solen står meget mere på i Newsroom end andre steder i huset. Kunne det være muligt at kigge på disse segmenter og finde ud af, hvad der adskiller dem fra vores? Jørgen Jonassen, ND-teknik, startede en debat om mulighederne for at lave DR-arrangementer i DR Byen: Det er sørgeligt at konstatere, at vi ikke frit kan bruge vores eget hus til arrangementer, som når fx vi får besøg af andre tv-stationers idrætsklubber eller når en medarbejderforening vil holde en sommerfest eller man gerne vi fejre man har jubilæum eller andet. Det kan man vi selvfølgelig også, men ikke uden at ISS har den fulde kontrol over arrangementet! Er der en fornuftig forklaring på dette? For det burde da være muligt at låne vore egne faciliteter og så selv stå for mad og drikke, så længe det ikke er offentligt tilgængeligt og der ikke sælges drikkevare - og selvom dette skulle være tilfældet, har vi da altid tidligere kunnet få en lejlighedsbevilling! Jeg synes, at det er direkte pinligt, at man bliver nødt til at vælge alternative muligheder, såsom at sidde på gangen, være i studieforyén eller vælge helt at holde arrangementer udenfor DRs matrikelnummer for at slippe for ISSs monopol! 11

12 Igen lyder spørgsmålet; er der en fornuftig forklaring på, at ISS har kontrollen over all catering udenfor kantinens område? Herre i eget hus? ISS har ikke eneret DR Byen eller ISS Byen? Daniel Svarts Andreassen, DR Perspektiv Ung Dok, var enig: Hørt! Det er pinligt at ISS har al kontrol med dette hus. Hvad blev der af herre i eget hus? Chefen for DR TES Indkøb og Kontrakter, Thomas Abel Brask, forklarede: Det ikke er korrekt, at man kun kan bestille forplejning hos vores servicepartner ISS, når man gør brug af DR Byens faciliteter til arrangementer. Alle ansatte kan til enhver tid booke lokaler og faciliteter til afholdelse af arrangementer, uden at det er et krav, at der samtidig bestilles forplejning hos ISS. Der er dog et par undtagelser. DR har besluttet at brugen af medarbejderkantinen og VIP-kantinen kun kan benyttes til arrangementer, hvis der samtidig bestilles forplejning hos DRs servicepartner ISS. Dette er besluttet ud fra en samlet økonomisk helhedsvurdering. Jeg vil gerne understrege, at det til enhver tid er DR - og ikke ISS - der udarbejder og administrerer retningslinjer for brugen af DR Byens faciliteter. På Inline er det under Service-sitet muligt at se, hvilke lokaler i DR Byen, der kan bookes til arrangementer. Mikkel Munch Mortensen, DR Programmer/Perspektiv, ville gerne have en nærmere forklaring på, hvad der lå i en formulering i Thomas Abel Brasks indlæg, hvor der står at undtagelserne "(...) er besluttet ud fra en samlet økonomisk helhedsvurdering." - jeg har ærligt talt svært ved at gætte det ud fra denne fluffy formulering, skrev han: Vi har også haft vores bøvl med ISS. I december holdt vi en hyggedag for en flok af vores Skum-brugere. I den forbindelse måtte vi foretage adskillige krumspring, for at det overhovedet kunne lade sig gøre (både fysisk og indenfor de økonomiske rammer), da det gik op for os, at ISS havde monopol på at servere noget som helst nede i Dab In. Og det, vi så fik fra "servicepartneren", var både alt for dyrt og alt for dårligt. Jeg skrev i sin tid en kilometer brok til debatten her, men fik vist aldrig sendt det. (Evt. interesserede kan rekvirere en kopi pr. e-post.) Dog vil jeg nu gerne stille de spørgsmål, som jeg dengang aldrig fik stillet: 12

13 Er det her DR Byen eller ISS Byen? Kan det være rigtigt, at vi som DR-ansatte ikke kan holde et DR-arrangement i DR Byens eneste egnede lokale til den slags, uden at ISS skal have monopol på alt, hvad der har med servering at gøre? I fald at svaret på ovenstående er "ja", hvem har så indgået sådan en idiotisk aftale med ISS? Argumentationen for at have en sådan aftale med ISS er vel, at det er lettere og billigere. Men det havde i sidste ende været både lettere og billigere for os, hvis vi ikke havde været tvunget til at handle med ISS. Og det havde oven i købet med stor sandsynlighed også været bedre. Monopoler har det jo som bekendt med at udvikle sig i en skidt retning. Er der nogen, der fører nogen som helst form for kontrol med ISS' monopol? Er det ikke meningen, at ISS skal servicere os? I stedet for - som vi har følt det - at give indtryk af at vi mest er til besvær. ISS-elefanten i DR Kristian Leth, DR Fiktion, skrev: Problemet med ISS' monopol er egentlig ikke, at det er et monopol, men at det de leverer, er fornærmende dårligt. Maden i kantinen er usund, slasket og grå. Råvarerne glimrer ved deres ligegyldighed, og behandlingen af dem emmer af fabriksmentalitet og manglende inspiration. Og da man så ikke kan vælge den uinspirerede mad fra, virker det kafkask og åndssvagt, at DR har indgået den eneaftale. Jeg tvivler på, at der nogensinde var klager i Radiohuset over, at man kun kunne benytte deres køkken i kantinen; For deres mad var nemlig god! (Hvilket er et bevis på, at det kan lade sig gøre.) Ideen med DR Byen var bl.a., at der skulle være flere valgmuligheder, når det kommer til mad. Og det var så den opgave, man godtroende mente, at ISS skulle løfte (nu var der jo så fortryllende erfaringer fra TV-Byens kantine). Men den salat man bestiller i oxymoron-navngivne Døgnet Rundt (lukker om eftermiddagen), er den samme, man kan købe i kantinen! De har bare puttet den ind i plastik! Det samme med sandwichene. Det er ikke løgn! Hvis ISS i tidernes morgen blev bedt om at levere forskellige menukort de forskellige steder (ellers virker det meget meningsløst), så er dette vel nærmest kontraktbrud? Whatever, igen er problemet, at MADEN ER DÅRLIG. Hvis den var god, så ville denne debat ikke eksistere. Plus, så 13

14 ville mine kolleger og jeg ikke gå rundt og grue os til det, der skulle være dagens midtpunkt: Frokosten. For god ordens skyld skal jeg hilse og sige, at jeg synes, ISS-personalet er både venlige og cool, og dette er ikke rettet mod dem. Debat: Cykler væk fra handicap p-pladser Jubilæer Camilla Westersø Olsen, Deadline, bad om at kollegerne tænker sig om, når de stilelr cyklerne fra sig i DR Byen: Pladsen foran DR Butikken, som hver dag er pakket med cykler, er handicapparkering - og det kunne jo være, at der var rigtige mennesker i en kørestol som skulle til og fra arbejde hver dag, eller som bare skal på besøg. Til gengæld er det nok en god ide at få lidt bedre skiltning, så det ikke kun er nede på kantstenen, at der er en handicap-parkerings-skilt. Programtekniker John Lundberg, DR Nyheder, kan fejre sit 40 års jubilæum den 27. maj I den anledning skriver redaktionschef Pia Kielstrup: Det er altid med et stort smil, at John Lundberg - også kaldet Ludvig - møder på arbejde. Ludvig er kendt i hele DR for sit fantastiske væsen. Han er altid i godt humør, fyldt med energi, hjælpsom og yderst arbejdsom. Det hele begyndte d. 27. maj 1968 i ekspeditionskontoret, hvor Ludvig blev ansat som kantinemedhjælper og senere som kontorbetjent. Det var i hans meget unge år, hvor energien ind imellem tog overhånd. I sin iver for at hjælpe, lånte han en dag en postvogn uden at have et kørekort. Dette skulle vise sig at være en grum sag, da det blev opdaget. Men en røffel over den enkelte forseelse blev givet, og Ludvig kunne ånde lettet op. I dag kører Ludvig ikke postvogn men i stedet SNG-vogn. Ude på location elsker kollegerne at være sammen med ham, for der er altid ro og overblik, og det forplanter sig i de mange omstillinger til TV Aviserne. Ludvig svinger også gerne et studiekamera og tager en tjans som studieassistent, hvor der er behov. Kendetegnet for Ludvig er, at uanset hvad han laver, så er det altid med godt humør, og så er han lydhør overfor sine kollegers ønsker. Hans gode arbejde, hans indstilling og det gode humør smitter af på omgivelserne og giver en dejlig stemning i studiet. En kort periode havde Ludvig også ansvar for biler og udstyr i DR Nyheder. Der blev kræset for tingene, og da Ludvig er pligtopfyldende, grundig og ansvarsfuld, var hele pakken 14

15 altid i tip-top stand, når kollegerne skulle ud på optagelse. Ludvig begyndte sin morgen på Morgen TV som fotograf/studieassistent, for senere at tjekke op på alt udstyret - han udviste stor fleksibilitet og ansvarlighed. I helt gamle dage fremkaldte Ludvig film til den store guldmedalje sammen med de andre kolleger på Gladsaxe Møllevej. De knoklede hårdt og fremkaldte flere millioner meter af film, men var der en pause, kastede de sig over kortspil og en god omgang mandesnak. Og en god snak med Ludvig kan man altid få. Han elsker at hygge om andre, og bidrager gerne til fællesskabet. Fritiden bruges på at opbygge et dejligt landsted i Aversi og er der tid til overs, så har Ludvig en gammel passion for biler, der skal plejes. Stort tillykke med dagen ønskes du af hele DR Nyheder. Producer Irene Brøndum Kjær kan den 29.maj fejre 40 års jubilæum i DR. I den anledning skriver projektchef Eva Schulsinger: Der er sket en revolution indenfor tv, siden den unge Irene første gang gik ind ad døren i Danmarks Radio i det varme forår i Og hun har begejstret, engageret og nysgerrigt fulgt med udviklingen fra de tidlige år som korrespondent i Eurovisionskontoret over jobbet som producerassistent til positionen i dag, som garvet producer på TV AVISEN og Magasinet Horisont. Irene besidder de klassiske dyder. Hun er pligtopfyldende, grundig og ansvarsfuld. Ja, så ansvarsfuld, at hun i disse tider, hvor mange servicefunktioner er sparet væk, selv tumler rundt og flytter tunge rekvisitter og sætstykker i studierne, når andre har glemt det. Bagefter kan hun skælde lidt ud. Men - hun lader aldrig stå til. For det handler om at få den højeste kvalitet ud til seerne. Derfor er hun også elsket blandt studieværterne. Som en af dem siger: Min forfængelighed logrer med halen, når Irene er på pinden. For så ved jeg, at hun gør alt for at få mig til at se bedst ud på skærmen! Æstetikken er Irenes brændstof. Med baggrund i filmvidenskab er det ikke de tusinde lysende knapper i kontrolrummet, der tænder hende. Hendes styrke er visuel, hun er optaget af billederne, deres dybde og framing. Og så er hun en holdspiller, der elsker det fælles projekt - at få en udsendelse flot i luften. Bagefter uddeles der ofte knus og ros til kollegerne. Med moderlig omsorg har hun også båret mange nye værter igennem deres første nervepirrende stunder on-air. Sekund 15

16 for sekund har hun bekræftet dem via øresneglen med søde gloser som honey, smukke og skønne. Stemmen kan dog også være myndig og høj. Så høj, at man i TV-Byen jokede med, at hun slet ikke behøvede et samtaleanlæg fra kontrolrum 5 og ind til værten i studiet. I vinter rundede Irene 60 år. To tredjedele af dem har hun altså arbejdsmæssigt tilbragt i DR. Formentlig fordi hun jævnligt har søgt nye udfordringer indenfor huset. Udenfor DR holder hun også af at afprøve sig selv. Senest har hun kastet sig over golf, som både er skønt og udmattende, siger hun. Og ellers tilbringes livet også i små fly højt oppe i den rigtige luft, hvor hun overlader styrepinden til sin elskede Erik. Ledige stillinger Internt opslag Journalist til nyt kulturprogram på DR2 Hvem Stiller Op? I efteråret 2008 har DR2 premiere på et nyt højprofileret kulturprogram, hvor en række af Danmarks mest markante personligheder stiller op (deraf arbejdstitlen - tænk: "Ib Michael Stiller Op", "Steffen Brandt Stiller Op" etc.). I hvert program svarer gæsten på spørgsmål fra Clement Kjersgaard og et stort publikum: en del af tilhørerne møder op med forberedte spørgsmål til netop dagens hovedperson. Hvert af de to elementer - interviewdel og publikumsdel - forventes at fylde halvdelen af programmet. Formmæssigt og visuelt eksperimenterer vi i en række henseender. I den første sæson af serien sendes 15 programmer (af 28:30) som optages i koncentrerede perioder (op til 2/pr.dag) i DR-Byen i august og september. Vi skal bruge en journalist, der bl.a. i samarbejde med Clement udvælger og gennemresearcher hver enkelt gæst (på baggrund af bøger, artikler, kildesamtaler m.v.) og i samtaler med gæsten finder nye vinkler og temaer til programmet. Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte redaktionschef Lars Torp eller Clement Kjersgaard Skriv 127 /2008 på ansøgningen og send den elektronisk til: senest mandag den 30. maj kl.12. Internt opslag Arkivleder til DR arkiv & research med ansvar for arkivering & metadata Du får bl.a. ansvaret for arkivering & registrering af DRs egenproduktion på alle medier og du bliver daglig leder for en gruppe medarbejdere, der primært har fokus på arkive- 16

17 ring og registrering og rettighedsdokumentation. Desuden komme du til at sætte standarder for og drive den løbende arkivering og metadatering og det bliver også din opgave at sikre kontakt til samarbejdspartnere om igangværende produktioner. Vi holder ansættelsessamtaler den 4. juni. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Line Friedrichsen, , Skriv 129 /2008 på ansøgningen og send den elektronisk til: senest mandag den 2. juni kl.12. Studievært til Horisont på DR1 Horisont på DR1 søger ny studievært pr. 1. august Danmarks ældste journalistiske tv-magasin søger ny frontfigur. Da vores nuværende vært har fået et nyt spændende job som Klimakorrespondent for DR Nyheder, er et sjældent udbudt job blevet ledigt. Vi forventer, at du har solid journalistisk erfaring, blandt andet fra udlandsdækning, at du er troværdig, nærværende og engageret i din udstråling og at du formår både at udfylde rollen som gallionsfigur i blandt andet markedsføringsøjemed, samtidig med at du indgår som ligeværdig partner på holdet. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chef for Horisont, Naja Nielsen, , Cv samt eksempler på egenproduceret tv bedes vedlagt ansøgningen. Skriv 131/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: senest fredag den 6. juni kl. 12. Se opslag: Redaktør til Horisont på DR1 Horisont er et af DR's ældste og mest respekterede programmer. Det lykkes hver uge redaktionen at bringe egenproducerede reportager fra hele verden ud til danskerne. Til at lede dette hold af selvstændige og fagligt højt kvalificerede medarbejdere søger vi pr. 1. august en redaktør, der er i stand til både udlandsfagligt, journalistisk og tv-mæssigt at inspirere og lede selv de dygtigste og mest erfarne. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Naja Nielsen på , Cv samt eksempler på egenproduceret tv bedes vedlagt ansøgningen. Skriv 132/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: senest fredag den 6. juni kl. 12. Se opslag: Kontorelev til DR Musik og DR Aktualitet DR er i fortsat udvikling, der medfører nye og afvekslende arbejdsopgaver. Er du interesseret i en spændende arbejdsplads, så kan du søge elevplads i DR Musik og DR Aktualitet. 17

18 Vi tilbyder: - en elevplads fra 1. september 2008 til 31. august en kontoruddannelse inden for specialet administration, hvor du bliver all-round uddannet indenfor kontoradministration. - en løn, som pt. første år udgør kr. og andet år kr. - en uformel og fleksibel arbejdsplads med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vore forventninger er: - at du har bestået HG2, HHx, HF eller studentereksamen med afsluttet 18 ugers kursus på handelsskolen. - at du formulerer dig godt skriftligt og mundtligt og har interesse for økonomi og edb (vi bruger bl.a. Microsoft Office programmer). - at du har selvtillid, gode samarbejdsevner, gå-på-mod, godt humør, er god til at omstille dig og tager problemer som en udfordring. Vil du vide mere om elevpladsen er du velkommen til at kontakte Gitte Brun, eller Merete Friis Schultz, Din ansøgning bedes vedlagt kopi af dine sidste terminskarakterer, eksamenspapirer, anbefalinger etc. Derudover må du gerne oplyse, om du har haft fritidsjob og hvilke fritidsinteresser du har. Skriv 130/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: senest tirsdag den 3. juni kl. 12. Se opslag: DRåbens redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen , Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg , Journalist Mia Jørgensen , Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 18

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

PROGRAM FOR DAGEN ONE-DAY FILM MAKER. Lav jeres egen kortfilm på en dag. Tirsdag den 10. januar. Tirsdag den 10. januar

PROGRAM FOR DAGEN ONE-DAY FILM MAKER. Lav jeres egen kortfilm på en dag. Tirsdag den 10. januar. Tirsdag den 10. januar ONE-DAY FILM MAKER Lav jeres egen kortfilm på en dag Tirsdag den 10. januar Jeres egne fiktions- eller dokumetarfilm På workshoppen skal I lave film i grupper. Hver gruppe skal skrive, optage og klippe

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Onsdag den 29. januar 2014

Onsdag den 29. januar 2014 Læs avisen fra Gladby om forskellige butikker, fødselsdage, efterlysninger. Se plan for biografen, samt hør borgmesteren udtale sig. Politiet holder godt øje med befolkningen om alt er som det skal være.

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY Medierne flyder med negative historier om den tilfældige service vi udsætter vores turister for. Det ernoget skidt - men nu synes jeg du skal have denne inspiration direkte

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL NYT FRA PLADS TIL FORSKEL Juni 2016 BJERGPOSTEN o Præsentation af PLADS TIL FORSKEL o Invitation til Sct. Hans o Familieaften på Borgen o Sommerferieaktiviteter Hvad er PLADS TIL FORSKEL og hvem er vi?

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo,

amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, elskede at køre med tunnelbane. Men mor Ritva og far Roger

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

SFO & Klub maj & juni 2010 nyhedsbrev

SFO & Klub maj & juni 2010 nyhedsbrev SFO & Klub maj & juni 2010 nyhedsbrev Det pædagogiske personale har nu lavet en ny pædagogisk målsætning for arbejdet i hhv. SFO & Klub. Vi har direkte og konkret kigget på vores praksis, og fundet følgende

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Bestyrelsen håber at Hermods medlemmer vil benytte sig af muligheden for at være med til at fylde

Læs mere

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia. Dag Dato Aktivitet Personale Tirs 4. nov Model for en dag vol. 2 To, Ki, Ja, Tr, Ti Tors 6. nov Butterflymøde Ki, Ja, Ca, Tirs Tors 11. nov 13. nov Svanesang Julegaveværksted Drengerøvsaften FIFA på PlayStation

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. X 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? 23459764 23458764 23459723 2. Hvornår rejser Susanne og Peter

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Nyhedsbrev Fritidshjemmet Dronen februar 2016

Nyhedsbrev Fritidshjemmet Dronen februar 2016 Nyhedsbrev Fritidshjemmet Dronen februar 2016 www.ib3.kk.dk Gammeltoftgade 19, opg. 27, 1355 København K Tlf.: 33 13 61 41 # 4 E-mail: nicoju@dronen.kk.dk 3.klasse på SMK En flok studerende fra Ålborg

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

FRISTEDET. Dumpen 5A, st. 8800 Viborg. Tlf. 86100806

FRISTEDET. Dumpen 5A, st. 8800 Viborg. Tlf. 86100806 HER FRISTEDET Dumpen 5A, st. 8800 Viborg Tlf. 86100806 Åbningstider: Mandag - Fredag 10.00-20.00 Tirsdag 10.00-16.00 Lørdag - Søndag og helligdage 10.00-20.00 Tirsdag Sind Ungdom 16.00-21.00 Alle dage

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Maj 2012 ~ side 1

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Maj 2012 ~ side 1 SFO Bladet SFO Buddinge ~ Maj 2012 ~ side 1 Kære børn og forældre i SFO Buddinge Så er vi i gang med sidste SFO måned for 3. klasserne, inden de skal starte i klubben 1. juni. 2. klasserne får lov at komme

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

Velkommen til den elektroniske udgave af Kildeskolenyt!

Velkommen til den elektroniske udgave af Kildeskolenyt! Kildeskolenyt! Velkommen til den elektroniske udgave af Kildeskolenyt! Nu er det slut med spild af en masse papir og et Kildeskolenyt!, som kun kan læses af de få. Marts 2010 10. årgang nummer 3 Kildeskolen

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

Efteruddannelsesrapport November 2014 Sidsel Brandt Hasberg Journalist på Radio24syv Tlf: 41 74 79 16 EFTERUDDANNELSE

Efteruddannelsesrapport November 2014 Sidsel Brandt Hasberg Journalist på Radio24syv Tlf: 41 74 79 16 EFTERUDDANNELSE EFTERUDDANNELSE Radio24syv forsøger hele tiden at forny sig, og derfor tog jeg sammen med min kollega Mia Kjeldset på efteruddannelse i London, hvor målet var at få inspiration til produktionen af 24syv

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Skolelederens beretning 2010

Skolelederens beretning 2010 Skolelederens beretning 2010 "Hvis skolen skal lykkes skal vi holde af. For kærligheden skjuler en mangfoldighed af synder. Forældre skal holde af børn og lærere. Lærere skal holde af børn og forældre

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere