Læring og Samarbejde Indledning

Transkript

1 1 - Øster Hornum kontrakt docx Hører til journalnummer: G Kontrakter Børn og Unge Læring og Samarbejde Indledning I september2014 fik vi børnehave, skole, SFO og SFO2 under samme tag. Desuden samarbejder vi med dagplejen, der afholder legestue i vores lokaler hver uge. I oktober 2014 fik vi delvist ny ledelse (ny kontraktholder). Dette faktum gør, at vi har megen fokus på at etablere os ledelsesteam, som forudsætning for at opsætte mål og forventninger, styrke vores strategiske ressourceforbrug, sikring af kvalitet, ledelse af personalets læring og udvikling, samt sikring/videreudvikling af et godt og trygt miljø. For at understøtte dette arbejde, har vi etableret samarbejde med en grafisk facilitator. Derigennem ønsker vi, at vi som ledelse bliver tydelige i mål, retning, rammer og proces; overfor både medarbejderne, børn, forældre og andre samarbejdspartnere. I november 2014 arbejdede vi på et fællesmøde med de 8 hovedtemaer/overskrifter, der indgår i skrivelsen Perspektiver på det gode børneliv en fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16-årige. Vi, i ledelsen, ønskede med dette møde, at spore alles tanker ind på disse 8 hovedtemaer, og igangsætte/styrke samtlige voksnes - i børneuniverset - refleksioner over de 8 hovedtemaer, der i høj grad sammenfatter og beskriver vores kerneopgave: At skabe så godt og sammenhængende et børneliv som overhovedet muligt for samtlige børn. Mere præcist formuleret, var hovedfokus på dette møde, at præsentere hovedtemaerne, samt reflektere over, HVORDAN vi vil arbejde for, at samtlige børn i børneuniverset får så godt og sammenhængende et børneliv som muligt. Vi har en ambition om, at vi i børneuniverset til fulde bliver en stolt, sammenhængende enhed, på tværs af faggrænser og strukturer og derved til fulde udnytter de unikke muligheder, vi har for at skabe netop sammenhæng i børnenes liv, i kraft af vores fordelagtige vilkår: at vi har dagpleje, børnehave, skole, SFO og SFO2 under samme tag. 1 1

2 Af skrivelsen Perspektiver på det gode børneliv... bemærker vi desuden, dels de fire dogmer, vi arbejder ud fra i Rebild Kommune: Motivation, Mening, Helhed og Læring og dels tre overordnede mål, der tilsammen udtrykker de 8 hovedtemaer; nærmere bestemt følgende tre mål: 1. Alle børn udvikler sig og bliver så dygtige de kan 2. Alle børn trives 3. Alle børn inkluderes Derudover finder vi det centralt i skrivelsen, at vores metode/tilgang skal være fleksibel for at tilgodese både det enkelte barn og fællesskabet; med andre ord: Børnene skal ikke passe ind i en på forhånd defineret ramme; i stedet er det børnene og deres ressourcer og udfordringer, der er udgangspunktet for vores tilgang/metodevalg. På denne baggrund har vi følgende visioner for Øster Hornum Børneunivers: Vision 1 Alle børn og voksne skal blive så dygtige, de kan. Vision 2 Alle børn og voksne trives. Visionerne gælder naturligvis for det samlede børneunivers; dvs. samarbejdet med dagplejen, børnehave, skole, SFO og SFO2 og udskolingssamarbejde. Hvordan? Hvilke tiltag skal understøtte at visionerne bliver til virkelighed? 2 2

3 Dokumenterbar refleksion Vi skal ved kontraktperiodens udløb/afslutning have tydelige dokumentation for, at samtlige voksne i børneuniverset har styrket vores evner, individuelt og i fællesskab, til at praktisere dokumenterbar refleksion. Hvorfor dokumenterbar refleksion? Fordi vi, i vores pædagogiske arbejde/læringsarbejde, ønsker kontinuerligt at kvalificere de pædagogiske indsatser; her ser vi kompetent dokumenterbar refleksion som en central kompetence. For at lykkes med de mange tiltag, så er det en afgørende egenskab at være ekstraordinært gode til refleksion. Vi skal være kompetente til at reflektere over egen og andres praksis, samt over fx følgende: Hvordan får vi børnenes ressourcer langt mere i spil? Hvordan kan vi styrke samarbejdet på tværs af strukturerer og faggrænser yderligere? Hvem kan jeg inddrage i et givent samarbejde? Hvorfor? Hvorfor gør jeg som gør? Hvad gør vi med de særligt dygtige elever? Hvad gør vi med de elever, der har svært ved fx at læse/regne/stave? Hvordan arbejder vi rent faktisk anerkendende? Hvordan inkluderer vi i praksis? Hvordan bruger jeg min tid mest optimalt? Hvem holder jeg møde med om hvad, hvornår, hvor ofte? Hvordan deler vi mest effektivt viden med kolleger og andre samarbejdspartnere? Har vi hver især og sammen de kompetencer vi har brug for? Der ligger således implicit i denne indsats også en ambition om, at vi alle bliver (endnu mere) bevidste om, hvad der kommer ud af vores samarbejde (output), i forhold til at alle børn og voksne trives så godt som muligt og lærer så meget som muligt. Med andre ord: Vi vil have megen fokus på at fastholde og udvikle den professionelle kvalitet, der kommer ud af vores samarbejde. Samarbejdsgrupper/samarbejdsfora handler om, at vi udvikler vores fokus på: Hvem skal mødes/arbejde sammen? Om hvad? Hvorfor? Hvor længe? Hvor ofte? Hvordan? Vi vil sikre rammer og tid til at de rette folk kan mødes; dvs. det enkelte lærer-/pædagogteam kan mødes internt i teamet og med ressourcepersoner, ledelse og eksterne samarbejdspartnere med en hyppighed og et indhold, der til enhver tid giver mening. At ressourcepersoner, trivselskonsulent, sprogpædagog, støttelærer/-vejleder, IT-vejleder, læsevejleder, PLC-vejleder, matematikvejleder kan mødes på tværs internt, samt med ledelse og det enkelte team. Dette fokus på samarbejdsgrupper er dels praksis- og erfaringsbaseret og tager desuden udgangspunkt i organisationsteorien, der fremstilles i bogen Teaming: How Organizations Learn, Innovate, and Compete in the Knowledge Economy, (Amy C. Edmondson, 2012). 3 3

4 Hvorfor samarbejdsgrupper-/fora? Fordi vi med dette initiativ, i samspil med dokumenterbar refleksion, overordnet betragtet, ønsker at styrke vores professionelle læringskultur; dvs. en kultur, hvor der løbende arbejdes på at blive klogere på sammenhængen mellem pædagogisk praksis/undervisning og læring. (sammensurium af bl.a. Hattie, Tingleff, Qvortrup, Winther, Robinson via. UCN/Act2Learn, 2015). Der ligger således implicit i denne indsats også en ambition om, at vi alle bliver (endnu mere) bevidste om, hvad der kommer ud af vores samarbejde, i forhold til at alle børn og voksne trives så godt som muligt og lærer så meget som muligt. Med andre ord: Vi vil have megen fokus på at fastholde og udvikle den professionelle kvalitet, der kommer ud af vores samarbejde. Styrkefokus voksne og børn 1) Vi vil fastlægge rammer, der giver gode muligheder for, at samtlige voksnes styrker/ressourcer bringes i spil så ofte som muligt i samarbejdet med og om børnenes trivsel, læring og udvikling 2) Vi vil tilbyde rammer, der tilgodeser, at elevernes styrker/ressourcer bringes i spil så ofte som muligt Hvorfor styrkefokus? Vi begrunder dette fokus med, at det stemmer fint overens med vores anerkendende tilgang til børnene, hvilket eksemplificeres i følgende citater fra positiv psykologi: Genstandsfeltet for positiv psykologi er de faktorer, betingelser og processer, der bidrager til at individer, grupper og institutioner kan udvikle sig og fungere optimalt (Gable & Haidt, 2005:103) og Flere undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem elevers selvopfattelse og deres præstationer. Sammenhængen kommer dels til udtryk ved, at elever med en positiv selvopfattelse præsterer bedre end elever med en ringe eller negativ selvopfattelse. Samtidig lever vi i en tid, hvor der er stigende fokus på elevers præstationer. Siden midten af 90 erne har bl.a. EU påpeget at Europas fremtid og også selve demokratiet afhænger af de europæiske landes evner til at løfte uddannelsesniveauet, øge innovation, inklusion og produktivitet og 4 4

5 dermed også sikre det aktive medborgerskab. Der er altså en sammenhæng mellem trivsel, læring, demokrati, innovation, produktivitet og velstand (Frans Ørsted Pedersen, Helle Fisker m. fl., 2013) Indsats-/bemandingsbarometer Vi vil i vores tilgang/metode/pædagogik arbejde ud fra, hvad vi kalder et indsats-/bemandingsbarometer, således at jo yngre børnene er, jo mere massivt tilstræber vi at sætte ind, med indsatser og/eller ressourcepersoner, og dermed jo ældre børn, jo mindre ekstraordinær indsats/bemanding, illustreret v. følgende model: Børn (2-)3 år Børn 12 år Hvorfor Indsats/bemandingsbarometer? 1) For at styrke børnenes trivsel og læring, og dermed indirekte medarbejdernes ditto 2) Tidlig indsats, livslang effekt. En tidlig indsats for et udsat barn kan give livslang effekt. Både for barnet selv og for samfundet som helhed. Udfordringerne må løses tidligt, og inden der bliver behov for mere indgribende foranstaltninger efter serviceloven. Det 5 5

6 samlede initiativ Tidlig Indsats Livslang Effekt har til formål at styrke kommunernes brug af forebyggende indsatser, og sætte fokus på udsatte børns trivsel, udvikling og læring... (Socialstyrelsen, 2015) 3) Fagligt og læringsmæssigt: Jo flere og jo bedre strategier barnet har for at kunne klare de udfordringer, barnet møder, jo bedre trivsel og jo mere læring Den åbne skole: Vi vil i maj/juni 2015 invitere til et opstartsfælles-arrangement, hvor vi lægger op til, at der for alvor kommer gang i Den åbne skole ; med andre ord: Et integreret samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Vi inviterer det lokale erhvervsliv, opfindere, kunstnere, foreningsliv (fx ØHI og fitness), kulturinstitutioner (fx Rebild Kulturskole). Vi vil her have særlig fokus på, at også SFO bliver en del af dette samarbejde, således vi også her sikrer tværfagligt samarbejde og sammenhæng også mellem skoledel, SFO, SFO2 og eksterne samarbejdspartnere. Hvorfor den åbne skole? Fordi vi ser en række potentielle gevinster for især børnene: Øgede muligheder for trivsel og læring, andre rollemodeller, øget motivation, kendskab til erhvervslivet, møde med specialister et for et givent felt, øgede muligheder for at opleve mening, øgede muligheder for succes, indsigt i job- og uddannelsesmuligheder, klogere på sig selv og hvor man har styrker og udfordringer, inspiration til at tænke innovativt, kreativt og lyst og mod til at arbejde med entrepenørskab, andre muligheder for kendskab til kultur kendskab til innovation og iværksætteri, øgede muligheder for at bryde negativ social arv. 6 6

7 Det inkluderende klasseværelse. Vi vil tilstræbe at styrke vores fysiske, psykiske og æstetiske læringsmiljø. Det inkluderende klasseværelse er et initiativ, vi ser der virkelig øger mulighederne for at styrke vores læringsmiljø. Vi tænker initiativet ind i følgende model, der illustrerer tre afgørende faktorer for, hvor godt vores læringsmiljø er: Metode/Pædagogik Indretning (fx Det inkluderende klasseværelse) Klasserumsledelse Hvorfor Det Inkluderende Klasseværelse? For at styrke vores fysiske, psykiske og æstetiske læringsmiljø, med henblik på øget trivsel, inklusion og læring ved at skabe et spændende, fremtidsorienteret læringsmiljø, der skaber forbedrede muligheder for, at den enkelte elev udfordres ud fra egne forudsætninger og inden for nærmeste udviklingszone. Det Inkluderende klasseværelse styrker mulighederne for at differentiere i tid, indhold, rum og organisering og for at tilrettelægge læringsaktiviteter ud fra den enkelte elevs interesser, forudsætninger, potentialer og behov. Se evt. mere: 7 7

8 Ugeskemarevolutionen: Tre lærere har i februar 2015 tilegnet sig kompetencer i denne metode, der har til formål at styrke læring, elevernes medbestemmelse, at eleverne udfordres inden for deres flow. Hvorfor Ugeskemarevolutionen? For at styrke vores fysiske, psykiske og æstetiske læringsmiljø, med henblik på øget læring og trivsel. At styrke klasserumsledelse med dette redskab; erfaringerne med arbejdet med Ugeskemarevolutionen viser tydeligt, at eleverne bliver mere selvhjulpne, udnytter deres arbejdstid bedre, bliver mere ansvarlige for egen læring, bliver mere motiveret, begejstret og får større lyst til at lære. Metoden styrker desuden mulighederne for, at den enkelte elev udfordres ud fra egne forudsætninger og inden for nærmeste udviklingszone, ligesom metoden styrker mulighederne for at differentiere i tid, indhold, rum og organisering. Se mere: + ph.d-afhandling om Ugeskemarevolutionen Målstyringsarbejde: Fra og med august 2015 iværksættes i fælleskommunalt regi et kompetenceudviklingsforløb, der har til formål at kvalificere ledelse og lærere til bevidst, målrettet og refleksivt at planlægge, facilitere og evaluere læringsmål-styret. Hvorfor målstyringsarbejde? 1) Pædagogiske medarbejdere skal kunne bruge læringsmålene til at planlægge, lede, differentiere og evaluere undervisningen 2) Eleverne skal kunne bruge læringsmålene til at være aktive og målrettede i egen læreproces 3) Ledelsen skal kunne bruge læringsmålene til at evaluere, om eleverne lærer det, de skal 4) for at øge børnenes faglige og sociale læringsudbytte uanset forudsætninger 5) For at styrke undervisernes læring på dette område 8 8

9 6) Når eleverne ved, hvad de skal lære og hvordan de skal arbejde, for at nå målet, vil de lære mere, fordi deres målrettede arbejde styrkes (John Hattie 2009; Slemmen 2012) Krop og bevægelse: Vi vil udvikle vores fokus på og viden om, hvordan vi kan skabe markant mere fokus på bevægelse i skolen. Derfor får vi i april 2015 besøg af kommunens to nyansatte bevægelseskonsulenter, der kommer og giver input, der vedrører krop og bevægelse. Det er ligeledes aftalt med de to konsulenter, at de kommer i børneuniverset 21. og 28. maj 2015, hvor de skal med i klasserne for at inspirere, således vi på kort tid får en række gode input, der med det samme kan bringes i spil i læreres/pædagogers egen praksis. Hvorfor krop og bevægelse? Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge, samt understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. (Undervisningsministeriet, 2014). Desuden muligheden for at tænke denne del sammen med det særlige fokus på drenge. IT-didaktik og digitale læremidler skoledelen Vi arbejder naturligvis som en selvfølge med IT i samtlige lærings-/trivselssituationer, hvor det giver mening og er den mest hensigtsmæssige metode. Ligesom med alt andet vi foretager os, skal vi til enhver tid kunne svare på hvorfor vi inddrager IT, frem for noget andet. Samtlige lærere er nu på rk-skole/google og bruger denne platform som samarbejdsredskab, sideløbende med personaleintra. Således har vi i dette arbejde løbende for øje, hvad visionen i Rebild Kommune er: Alle elever (børn) i Rebild Kommunes skoler skal opleve, at digitale læremidler bruges naturligt som værktøj i og på tværs af alle fag, således at it og medier bliver integreret del af deres læring og disse bidrager til deres faglige, personlige og sociale udvikling. For dagtilbudsområdet er IT-strategien først for ganske nylig klar, og der skal udarbejdes procesplan for implementering af denne. Kommunikation mellem børneunivers og hjem se bilag 1 og 2 9 9

10 Hvorfor kommunikation mellem børneunivers og hjem? 1) Fordi vi ikke kan lykkes med visionerne uden et godt og tæt samarbejde mellem børneunivers og forældre 2) For at understøtte vores anerkendende og inkluderende tilgang til børn og voksne Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og A.1.1. Udfordre den traditionelle A.Dokumenterbar refleksion. Vi skal ved kontraktperiodens Kontraktholder A.Igangsat i november 2014, i samarbejde med Nicolaj Suhr, inklusion: inklusionstænkning ved at udløb/afslutning have tydelige ledelses- og organisations, Styrkelse og facilitere nye former for dokumentation for at samtlige Act2Learn. konsolidering af udviklings- og voksne i børneuniverset har inklusionsindsatsen læringsmiljøer, der styrket vores evner, individuelt og med fokus på større tilgodeser barnets mangfoldighed i individuelle behov. i fællesskab, til at praktisere læringsmiljøer og dokumenterbar refleksion læringstilgange. B. Det inkluderende klasseværelse. Hvorfor? 1) For at tilgodese den enkelte elevs forudsætninger og læring 2) For at styrke trivsel og læring Vi vil tilstræbe at styrke vores fysiske, psykiske og æstetiske læringsmiljø. Det inkluderende klasseværelse er et initiativ, vi ser der virkelig øger mulighederne for at styrke vores læringsmiljø. B.Er i marts 2014, sat i gang i en klasse, der skal gøre sig erfaringer. 17. april kommer Jan Soelberg, der står bag projektet og giver samtlige undervisere inspiration til indretning, på baggrund af den pågældende børnegruppes styrker og udfordringer. Formativ og summativ evaluering. C.Fra og med marts 2014 arbejder de 10 10

11 C. Ugeskemarevolutionen: Tre lærere har i februar 2015 tilegnet sig kompetencer i dette koncept, der har til formål at styrke læring, elevernes medbestemmelse, differentiering; at eleverne udfordres inden for deres flow tre lærere i to klasser med at gøre sig erfaringer med at implementere Ugeskemarevolutionen som arbejdsmetode. Ved kontraktperiodens udløb skal samtlige lærere og skolepædagoger have tilegnet sig teoretisk viden og samt anvende metoden i praksis. Evaluering: Hvem evalueres? Børn og de pågældende medarbejdere. Hvad? Læring og trivsel. Hvordan? Formativt og summativt. D.Målstyringsarbejde og feed back: Vi planlægger og igangsætter en proces, der kvalificerer medarbejderne til bevidst, målrettet og refleksivt at planlægge, facilitere og evaluere læringsmål-styret. D. I børnehaven er der igangsat målstyret læring; i form, af TRAS, TrasMo og Trivselslinealen. Dette arbejde videreudvikles, fortsat med stort fokus på koblingen til læreplanstemaerne. Den videre procesplan er under udarbejdelse. I august 2015 igangsættes i kommunalt regi kompetenceudvikling af ledelse og undervisere. Med udgangspunkt i rammerne for dette arbejde, udarbejdes en procesplan

12 E. Den åbne skole: Vi vil i maj/juni 2015 invitere til et opstartsfællesarrangement, hvor vi lægger op til, at der for alvor kommer gang i Den åbne skole ; med andre ord: Et integreret samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Vi inviterer det lokale erhvervsliv, opfindere, kunstnere, foreningsliv (fx ØHI og fitness), kulturinstitutioner (fx Rebild Kulturskole). Potentielle gevinster for børnene: Andre rollemodeller, kendskab til erhvervslivet, klogere på sig selv og hvor man har styrker og udfordringer, inspiration til at tænke innovativt, kreativt og lyst og mod til at arbejde med entrepenørskab. Vi vil her have særlig fokus på at også SFO bliver en del af dette samarbejde, således vi også her sikrer tværfagligt samarbejde også mellem skoledel, SFO og eksterne samarbejdspartnere. Skoleårene : Minimum to åben-skole-samarbejder pr. klasse/årgang pr. skoleår. Formativ evaluering; de implicerede parter; børn/elever, medarbejdere, samarbejdspartnere. F. Krop og bevægelse: Vi vil udvikle vores fokus på og viden om, hvordan vi kan skabe markant Derfor får vi i april 2015 besøg af kommunens to nyansatte bevægelseskonsulenter, der 12 12

13 mere fokus på bevægelse i skolen. kommer og giver input, der vedrører krop og bevægelse. Det er ligeledes aftalt med de to konsulenter, at de kommer i børneuniverset 21. og 28. maj 2015, hvor de skal med i klasserne for at inspirere, således vi på kort tid får en række gode input, der med det samme kan bringes i spil i læreres/pædagogers egen praksis. Opfølgning i efteråret 2015, samt drøftelse af det fremadrettede forløb A.1.2. Styrkelse af de faglige fællesskaber og faglige netværk på tværs af skoler og 0-6 årsområdet Østerhornum Børneunivers og Bakkehusene etablerer fire sparrings/udviklingsmøder om året. Møderne har til hensigt, at etablere en fælles gensidig platform for optimering af drift og udvikling af børneuniverser i Rebild Kommune. Chef og kontraktholder Kontraktholderne udarbejder et kommisorium for samarbejdet i mellem børneuniverserne og involverer herefter mellemlederne i de enkelte kontraktområder. Samarbejdet evalueres på kort sigt i slutningen af hvert møde, hvor mødeindhold, form og proces formativt søges optimeret. Summativt evalueres samarbejdsinitiativet een gang årligt. Vi har etableret et samarbejde med dagplejen, hvor vi har fastsat to årlige samarbejdsmøder, samt indgået en aftale om overleveringsmøder mellem dagplejer og modtagerpersonalet i børnehaven. Overleveringsmødet er struktureret Formativ evaluering af overleveringsmøder og samarbejde på næstkommende samarbejdsmøde 13 13

14 ud fra observationsskemaet Alle med. Ligeledes er der lavet forventningsafklaring i forhold til formål med samarbejdet og rolle- /ansvarsfordeling. Udskolingssamarbejde med Bavnebakkeskolen i Støvring fortsættes. Fortsat startende fra 4. klasse. Formativ evaluering løbende; de respektive ledelser og de respektive medarbejdere. A.1.3. Styrkelse af indsatsen i forhold til det fælles sprogarbejde på tværs af skoler og dagtilbud Faglige netværk styrkes; fx matematikvejledernetværket og matematiklærernetværk, samt læsevejledernetværket Sprogpædagog har sparring med kommunens talepædagoger, om konkrete udfordringer i børneuniverset. Denne sparring har Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0-16 år i Rebild Kommune, samt Øster Hornum Børneunivers samt sparringspartners egen sprogstrategi som omdrejningspunkt. Chef og kontraktholder Konkret fælleskommunalt arrangement i april for matematiklærere og vejledere i kommunen: Workshop med fokus på årsplaner, der udarbejdes ud fra Forenklede Fælles Mål. Fortsat sparring, ca. 1 gang om måneden, med det overordnede formål at igangsætte de rette indsatser i arbejdet med barnets sprogudvikling. Her evalueres samarbejdet løbende; dvs. formativt. Desuden evaluerer vi naturligvis ud fra sprogscreeningerne (vi screener samtlige børn i 3 års-alderen, i 5-6 års alderen og i forbindelse med den obligatoriske screening i 0. klasse). Denne sparring og videndeling har til formål at styrke sprogarbejdskompetencerne hos deltagerne. Dette samarbejde evalueres ligeledes 14 14

15 A.2. Trivsel: Fokus på indsatser der skal styrke trivslen for alle børn - og særligt trivsel i forhold til drenge. A.2.1. Arbejde systematisk med at styrke de forpligtende fællesskaber/teamsamarb ejdet mellem de voksne der er omkring børnene. Sprogpædagog har sparring med sprogpædagog fra Tumlehøj (Suldrup) og kommunal talepædagog. Formål: Faglig sparring/udvikling. Sprogpædagog har sparring med sprogpædagog i dagplejen, som vi jo i forvejen samarbejder med. Vi vil være opsøgende i forhold til at styrke læsevejledernetværket (evt. sammen med sprogpædagoger) på tværs af institutioner i kommunen, sideløbende med at vi internt ønsker at styrke vejlederrollerne og deres interne samarbejde. Dokumenterbar refleksion (se indledning) Samarbejdsgrupper-/fora (se indledning) Vi vil have øget fokus på vigtigheden af, at børnene har balance i Kontraktholder gennem reflekterende dialog, og indirekte via. Elevernes resultater i sprogscreening. Dette samarbejde er ikke formaliseret i samme grad som de to førstnævnte sparringsfora. Derfor vil vi være opsøgende i forhold til at styrke denne del af sparring og samarbejde om sprogarbejde på tværs. I løbet af kontraktperioden er det vores ambition, at vi er del af et fælleskommunalt, formaliseret samarbejde mellem læsevejlederne og evt. sprogpædagoger. Formativ evaluering, fx følgende: Fælles refleksion de sidste 10 minutter af møderne, samt internt i egen institution. Vi har igangsat en proces, hvor vi 15 15

16 nervesystemet, således de har de bedst mulige forudsætninger for læring og trivsel. I børnehave og SFO arbejder vi kontinuerligt med analyse af samspil, gennem interaktionsanalyse. Vi anvender narrativ teamrefleksion som metode. bruger mindfullness som metode til at få ro/balance i nervesystemet. Undervisning af personale, opfølgning og evaluering med video som redskab/metode. Narrativ teamrefleksion som evalueringsmetode. Vi vil styrke bevidstheden om og brugen af Anerkendelsestrappen i mødet med børnene, kolleger, forældre og andre samarbejdspartnere. Særligt i forhold til drenge: Vi vil være opsøgende og handlende i forhold til at etablere og styrke samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere. Vi vil være opsøgende i forhold til samarbejdspartnere, der har kompetencer, der støtter drenges udvikling af de 7 pædagogiske karaktertræk: Selvkontrol Engagement Vedholdenhed Social intelligens Nysgerrighed Taknemlighed Optimisme Særligt i forhold til drenge: Der udpeges en nøgleperson blandt vores ressourcepersoner i Børneuniverset, som skal facilitere dette samarbejde. Procesplan udarbejdes i efteråret

17 Ovenstående karaktertræk er taget fra True North-konceptet, som har vist særdeles positive resultater inden for drenges trivsel og læring. Vi vil desuden være opsøgende i for hold til at etablere samarbejde med Rebild Kommunes naturskole. Naturskolen. A.2.2. Styrkelse af børnenes inddragelse i planlægningen af deres egen udvikling og læring. Målstyringsarbejde og feed back: Vi planlægger og igangsætter en proces, der kvalificerer medarbejderne til bevidst, målrettet og refleksivt at planlægge, facilitere og evaluere læringsmål-styret. Kontraktholder Se venligst skrivelse om dette arbejde i indledningen (fælleskommunalt projekt fra august 2015) Elevrådet er i foråret i gang med arbejdet med elevernes indflydelse på læringsaktiviteter. Dette arbejde videreudvikles. Dynamisk proces; elevrådsmøder, lærer-/pædagogmøder, ledelse. Desuden inddrages elevrådet i det igangværende arbejde med en fælles, aktuel forståelse af, hvad det kræver af os alle, at Øster Hornum Børneunivers er Et godt sted at være, og et godt sted at lære. Elverådets arbejde er i marts 2015 med i bestyrelsens arbejde med samme fokus. Elevrådets arbejde indgår naturligvis som en del af den skrivelse, arbejdet munder ud i

18 Derudover inddrages elevrådet i implementering af kontrakten se illustration herunder med eksempel på grafisk facilitering til elevinddragelse i kontraktarbejdet. April 2014: Elevrådet inddrages i kontrakt, informerer egen klasse herom, mødes i elevrådet igen og giver input fra klassekammerater videre. Denne arbejdsgang fortsættes løbende i kommende skoleår -> herunder evalueres formativt, løbende

19 19 19

20 Strategiområde B: Det tværfaglige samarbejde. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering B.1. Helhed: Styrkelse af den tidlige forebyggende indsats. B.1.1. Projekt på tværs af centre der sætter fokus på den fremskudte forvaltning med inddragelse af samarbejdsparter fra Center Familie og Handicap og Center Sundhed. Sundhedsplejen. Småbørnssundhedsplejen. Dagplejepædagogen. Drøftelse af anonyme Centerchef BU Chef for Familie og Handicap B.2. Åbenhed: Styrkelse af læringsmiljøerne gennem samarbejde med eksterne samarbejdspartnere B.1.2. Et særligt fokus på samarbejde og partnerskaber med eksterne interessenter herunder foreninger, virksomheder, kulturskole, musikskole, biblioteket, ungdomsskolen mv. B Østerhornum Børneunivers og Bakkehusene etablerer fire sparrings/udviklingsmøder om året. Møderne har til hensigt, at etablere en fælles gensidig platform for optimering af drift og udvikling af børneuniverser i Rebild Kommune. Centerchef BU Centerchef KF m.fl. Kontraktholder B Kontraktholderne udarbejder et kommisorium for samarbejdet i mellem børneuniverserne og involverer herefter mellemlederne i de enkelte kontraktområder. Samarbejdet evalueres på kort sigt i slutningen af hvert møde, hvor mødeindhold, form og proces formativt søges optimeret. Summativt evalueres samarbejdsinitiativet een gang årligt. Den åbne skole: Vi vil i maj/juni 2015 invitere til et opstartsfælles-arrangement, hvor vi lægger op til, at der for Skoleårene : Minimum to åben-skole-samarbejder pr. klasse/årgang pr. skoleår. Formativ evaluering; de implicerede 20 20

21 alvor kommer gang i Den åbne skole ; med andre ord: Et integreret samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Vi inviterer det lokale erhvervsliv, opfindere, kunstnere, foreningsliv (fx ØHI og fitness), kulturinstitutioner (fx Rebild Kulturskole). Potentielle gevinster for børnene: Andre rollemodeller, kendskab til erhvervslivet, klogere på sig selv og hvor man har styrker og udfordringer, inspiration til at tænke innovativt, kreativt og lyst og mod til at arbejde med entrepenørskab. Vi vil her have særlig fokus på at også SFO bliver en del af dette samarbejde, således vi også her sikrer tværfagligt samarbejde også mellem skoledel, SFO og eksterne samarbejdspartenere. parter; børn/elever, medarbejdere, samarbejdspartnere

22 Strategiområde C: Ledelse og styring Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering C.1. Sammenhæng i styring: Udvikling af en feedbackstruktur/ Læringskæde som model for effektiv evaluering og ledelsesinformation C.1.1. Implementering og udvikling af en feedbackstruktur fra direktør til barn. C Implementering af OLP og OLP som platform for etablering feedbackstrukturer mellem centerchef og kontraktholder/dec. organisation Direktør og Centerchef Kontraktholder C.2. Fokus på resultater: Videreudvikling af en systematisk resultatopfølgning. Hvert led i organisationen skal udvikle feedbackstrukturer og tæt-på-modeller der styrker vores styring og sammenhæng i CBU. C.2.1. Videreudvikling af evalueringsmetoder der kan kvalificere arbejdet med læring, udvikling og trivsel. C Implementering af OLP på de enkelte kontraktområder og etablering af feedbackstrukturer mellem ledelsesteam og medarbejdere C Etablering og implementering af metoder for hvordan-ledelsenkommer-tættere-på-denpædagogiske-praksis C.2.2. Etablering og implementering af metoder for hvordan-sikrer-vikvalitet-i-opgavevaretagelsen Centerchef og kontraktholder Fortsætte arbejdet, i første omgang i ledelsesteamet, med: Hvad betyder OLP for Øster Hornum Børneunivers praksis? Dernæst inddragelse af medarbejdere i de relevante fora/samarbejdsgrupper. Dernæst inddragelse af børn/elever. Desuden inddrager vi i forvejen vores aktive elevråd i arbejdet med at Øster Hornum Børneunivers er Et godt sted at være, et godt sted at lære. Vi har udviklet konkret handleplan, der indeholder følgende punkter: 1. Hvad ønsker vi konkret at støtte barnet/gruppen af børn til at udvikle? 2. Hvilken betydning vil det få for barnet eller gruppen af børn? 3. Hvad skal vi konkret gøre mere af? Vi arbejder fortsat med narrativ teamrefleksion, ugentlige pædagogiske udviklingsmøder, hvor der arbejdes struktureret og systematisk med udviklingsredskaber 22 22

23 og evalueringsmetoder i forhold til det enkelte barns trivsel og udvikling TRAS, TrasMo, Trivselslinealen. Dokumenterbar refleksion, som understøtter fælles faglig stolthed og kvalitet i opgavevaretagelse. Samarbejdsgrupper-/fora (se indledning) Målstyringsforløb (se indledning) Årlig trivselsmåling i skoledel, nationale test, test på klasseniveau. Målstyring og feed back

24 2 - ØH mål- og indholdsbeskrivelse SFO.docx Hører til journalnummer: G Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet SFO. Offentliggørelse af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO skal give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. Mål og Indholdsbeskrivelsen sætter rammen for beskrivelsen af arbejdet i Rebild Kommunes SFO er og skal være med til at sikre sammenhængen til Rebild Kommunes Sammenhængende Børnepolitik og Perspektiver på det gode børneliv. Der er en række fælleskommunale mål og mulighed for at lave egne lokale mål. Mål- og indholdsbeskrivelserne udarbejdes/revideres hvert andet år i forbindelse med udarbejdelsen af skolernes kontrakter, hvor mål- og indholdsbeskrivelser vedlægges som en del af skolernes kontrakter. Denne mål- og indholdsbeskrivelse er gældende for 2015 og Skolefritidsordninger i Rebild Kommune Skolefritidsordninger er som en del af skolens virksomhed omfattet af folkeskolens formålsparagraf: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. 24

25 Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Byrådet i Rebild Kommune har besluttet at supplere formålsparagraffen med et overordnet formål for SFO i Rebild Kommune: En skolefritidsordning, i daglig tale SFO, skal forstås som en del af skolens virke og er 58 % forældrefinansieret. SFO i Rebild kommune omfatter en mini SFO (førskolegruppe 5-6 årige), en SFO for klassetrinnet kl. og SFO 2 for klassetrinnet kl. Målet er at forankre samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen i en helhed. Dette gøres ved at sikre: at det tværgående personalesamarbejde udmønter sig i en helhedsvurdering af det enkelte barn ved en koordineret indsats for at udvikle barnets samlede kompetencer at forældresamarbejdet er et fællesanliggende baseret på åbenhed og tillid at børn, der har behov for en ekstra indsats, sikres en sammenhæng mellem skole og SFO, der tager udgangspunkt i barnets særlige behov hensigtsmæssige rammer for overgangene mellem dagtilbud, SFO og skole hensigtsmæssige rammer for at barnet kan videreføre elementer fra undervisningen til SFO en og omvendt samt at arbejdet i såvel SFO som skole er i overensstemmelse med den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune. Ledelse af skolefritidsordning Lederen af SFO en er en del af skolens ledelsesteam og refererer til skolelederen, der har det overordnede ledelsesansvar for SFO en. SFO-lederen har det daglige ansvar for SFO ens drift, herunder ansvar for det pædagogiske arbejde, personaleledelsen og administrationen af SFO ens budget. SFO-lederen har sammen med det øvrige ledelsesteam et ansvar for at sikre samarbejde mellem lærere og pædagoger, samt for at bringe de to faggruppers kompetencer i spil i det pædagogiske arbejde. Samarbejdet med dagtilbud I Rebild Kommune arbejdes målrettet med tidligt optag, dvs. at børnene starter i skolefritidsordning 4 måneder før skolestart. Målet med tidligt optag er: - at sikre gode rammer og sammenhæng i overgangen mellem dagtilbud, skole og SFO - at sikre, at børn og forældre oplever et sammenhængende tilbud. I den forbindelse laves aftaler med forældrene i dagtilbuddet om, at de oplysninger, institutionen har om barnet, videregives til skolefritidsordning og skole. - at sikre hensigtsmæssige rammer for børn med særlige behov. Den enkelte SFO definerer, hvordan læreplanernes temaer inddrages i den pædagogiske praksis. Dette sker i dialog med det enkelte dagtilbud og med henblik på at sikre, at det pædagogiske indhold bidrager til styrkelsen af sammenhæng i overgangen. 25

26 Mål for pædagogiske aktiviteter i SFO og SFO2 Formuleringen af skolefritidsordningens overordnede mål ligger i Perspektiver på det gode børneliv, hvor det bærende i arbejdet skal tage udgangspunkt i de fire dogmer: motivation, mening, helhed og læring. SFO en indgår i et forpligtende samarbejde med forældrene omkring børnenes trivsel. Det overordnede mål for SFO ens pædagogiske praksis er at skabe rammerne for at det enkelte barn kan udvikle sine personlige og sociale kompetencer i fællesskaber og gennem relationer til andre. Som beskrevet i Perspektiver på det gode børneliv ligger ansvaret for inklusionen aldrig hos det enkelte barn, men derimod hos de voksne omkring barnet. SFO ens pædagogiske arbejde består således i at alle børn udvikler sig og bliver så dygtige som de kan, at alle børn trives og at alle børn indkluderes. Barnets selvværd styrkes gennem samvær med andre børn og anerkendende voksne, og barnets selvtillid styrkes når det får mulighed for passende udfordringer. I SFO en skal barnet udvikle sin evne til at vise empati, at behandle andre ordentligt, at acceptere forskelligheder, at acceptere og forstå egne og andres grænser, at kunne lytte til andre og håndtere konflikter. Der arbejdes med barnets udvikling af en erkendelse af en personlig og social formåen ift. andre. Alt dette er muligt for barnet at udvikle når det får mulighed for at lege eller deltage i aktiviteter alene eller sammen med sine venner. Barnet skal i dagligdagen opleve at det har indflydelse på leg og aktiviteters indhold, så det kan udvikle en større forståelse for fællesskab, ansvar og demokrati. Det skal sikres at der i den pædagogiske praksis er balance mellem voksenorganiserede og selvvalgte aktiviteter. Idet den voksne har ansvaret for inklusion af det enkelte barn, er det den voksnes opgave at have øje for, om alle børn er inddraget i aktivitet og er i trivsel. I Rebild Kommunes SFO er er barnets alsidige personlige udvikling omdrejningspunktet for arbejdet med de to temaer: Barnets læring gennem leg, krop, sundhed og bevægelse. Barnets læring gennem leg I legen kan barnet eksperimentere, det kan ræsonnere, bruge sin nysgerrighed og prøve sig selv af. Legen støtter og udvikler barnets tænkning, barnets sprog og fantasi, barnets kreativitet, social indstilling og følelser. I SFO og SFO2 skal der være rammer og plads til egen leg. Der skal være plads til udfoldelse gennem vilde lege, men også mulighed for ro og fordybelse. Kreativitet er en nødvendig forudsætning for personlig, social og samfundsmæssig vækst og innovation. Pædagogerne i SFO og SFO2 kan bl.a. være medvirkende til at støtte barnet i at fremme deres kreativitetsudvikling og læring. Kreativiteten i barndommen kan overføres til voksenlivet og dermed skabe innovation dvs. nytænkning i forhold til udvikling af samfundet. 26

27 Kreativitet kan udvikles gennem relationer i pædagogiske læringsmiljøer med plads til fordybelse, eksperimenteren leg og improvisation. Det er pædagogens rolle at understøtte og skabe rum til denne fordybelse. Krop, sundhed og bevægelse I SFO og SFO2 arbejdes der med bevægelse, idet dette er afgørende for børns sundhed og udvikling. Aktive børn trives bedre, har mere energi og er mindre syge. Bevægelse styrker børns motorik, og øger deres evne til koncentration og læring. Motorikken har desuden betydning for barnets sproglige udvikling. Samtidig er barnets kropsbeherskelse et vigtigt fundament for at barnet kan fungere optimalt i relationen til andre mennesker. Er barnet sikker i sine kropsbevægelser, vil det ofte opleve at have succes i lege og aktiviteter, og derved få lyst til at udfordre sig selv. I den nye skolereform lægges op til et samarbejde lokalt med idrætsforeninger m.m. Der vil være forskellige lokale løsninger på dette samarbejde. Samspillet mellem skole, SFO og SFO2 Idet Rebild Kommune arbejder med indskolingsmodel, indgår SFO ens medarbejdere også i skoledelen. SFO ens medarbejdere understøtter således det pædagogiske arbejde med det enkelte barns læring gennem hele dagen. Barnet udvikler sig og lærer i aktivt samspil med omverdenen, hvorved de tilegner sig viden, færdigheder, normer, holdninger, sociale adfærds- og handlemåder. Læringen sker, når barnet opnår nye erfaringer, som bygger på allerede erhvervede. Barnet bruger sine sanser og krop, imiterer og gentager i læreprocessen. Barnet lærer i uformelle og formelle sammenhænge. Den formelle læring er kendetegnet ved at være bevidst pædagogisk tilrettelagt, hvor den uformelle læring er indlejret i legen i samværet med andre og i samspil med det omgivende. Det er altafgørende, at SFO og SFO2 danner udviklende rammer for læring, og tilbyder passende udfordringer i forhold til børnenes kompetencer og potentiale. Desuden har det pædagogiske personale en særlig forpligtigelse til at reflektere over deres position som rollemodeller. De skal være motiverede og engagerede, og være bevidste om at skabe positive og anerkendende relationer til børnene. Der arbejdes med rollen som vejleder, som guide, og som deltagende i børnenes aktiviteter og lege. Med disse forudsætninger er målet at skabe så optimale læreprocesser som muligt, hvor både voksne og børn kan være involverede, fokuserede og koncentrerede. I Rebild Kommunes SFO er tilbydes der som udgangspunkt ikke lektiestøtte som en fast aktivitet. 27

28 Pædagogisk dokumentation Dokumentation er vigtigt værktøj for at sikre det kvalificerede pædagogiske arbejde. Dokumentationen danner baggrund for udvikling af den pædagogiske praksis, og bidrager til at sikre et didaktisk fokus. Det gælder i forhold til den interne dokumentation, som fx kan være i form af iagttagelser, refleksioner og evaluering. Men det gælder også den eksterne dokumentation til børn, forældre, samarbejdspartnere og andre interessenter. Dokumentationen kan have mange former. Der er den mundtlige, som fx finder sted i den daglige dialog med forældrene, i forbindelse med forældresamtaler og forældremøder, i forbindelse med evalueringer på personalemøder eller gennem vejledning af studerende i praktik. Der er den skriftlige, som eksempelvis sker gennem elevplaner, orienteringsskrivelser, aktivitetskalender eller artikler på skolens hjemmeside. Endelig er der også den visuelle dokumentation, som eksempelvis fotos, video, udstillinger osv. Oftest er det SFO ens personale som dokumenterer den pædagogiske praksis, men dokumentation er også noget barnet selv kan bidrage til gennem tegninger, skulpturer, billeder, historier osv. Når barnet selv bidrager, bliver dokumentationen nærværende og betydningsfuld for barnet. Evaluering af den pædagogiske praksis Løbende evaluering bidrager til udviklingen af arbejdet med det enkelte barn og den enkelte gruppe, og er med til at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Evalueringen finder eksempelvis sted i forbindelse med forberedelse til forældresamtaler, som opfølgning på aktiviteter og som værktøj til den faglige udvikling af SFO ens medarbejdere. Evalueringen systematiseres gennem konkrete evalueringsmodeller, som bidrager til en fastholdelse af fokus på de konkrete pædagogiske mål. Den enkelte SFO vælger selv hvilke værktøjer som benyttes i forbindelse med evalueringer af det enkelte barn eller evaluering af konkrete aktiviteter og indsatsområder. 28

29 Evt. egne kontraktmål på SFO-området Mulighed for at konkretisere særskilt/egne mål for SFO-området ellers husk at indtænke SFO (Både MiniSFO, SFO og SFO2 i de ordinære kontraktmål) Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering 29