Værdiansættelse af FirstFarms A/S

Transkript

1 HD-Afhandling Erhvervsøkonomisk Institut HD-Finansiering Forfatter: Christine Schleisner Vejleder: Henning Rud Jørgensen Værdiansættelse af FirstFarms A/S Handelshøjskolen, Aarhus Universitet December 2010

2 Executive summary The purpose of this thesis is to estimate the value of the equity and share price of the Danish company FirstFarms. FirstFarms has been operating since 2005 and primarily acquires, develops and maintains agricultural companies in Eastern Europe. The company s business can be divided into three segments: milk production, field production and investment. The company operates in Slovakia and Romania. The turnover in 2009 was DKK 75 million. In order to make an evaluation of the company, a strategic and financial analysis of the company was performed. The strategic analysis was made from an external and internal point of view. The external analysis showed that agriculture in the future will be more competitive as a consequence of a change in EU s agricultural funding system combined with an expected WTO-deal going towards less protection of agriculture within the EU. The terms of trade (the ratio between prices on products for sale and prices on input factors) are expected to improve in the agricultural business mainly because of increasing prices on food. Due to an increasing world population and increasing demand for bio fuels, the demand for agricultural crops will increase. The growth in production yields, arable land and technology improvements will highly match the demand and mitigate some of the increasing effect on the food prices. FirstFarms also benefits from operating in countries which are not self-sufficient with food, and thereby have good marketing possibilities. Globally, FirstFarms is well-positioned as an agricultural company because of its operations in Eastern Europe. This is mainly because of low costs regarding wages and landrent/landprices. Also the local environment and agriculture-legislation allow large-scale farming. Locally, FirstFarms is in competition with financially strong foreign investors, and globally, FirstFarms is in competition with other farms with high competitiveness. Both globally and locally the competition is estimated to be severe. The internal analysis showed that the company s strengths are experience and competencies to exploit the potential in run-down agricultural companies in Eastern Europe. Also the company has

3 good opportunities to take advantage of large-scale farming because of the organisation of the production. In addition, new stables and machinery in Slovakia provide basis for an effective production. The weaknesses of the company are that part of the production is based on rented land, and thereby a possible benefit from increasing land prices is lost in contrast to owning the land. The company also has a diversified growth strategy regarding both countries and farming operation branches. The diversification is meant to reduce the risks, but at the same time it puts a huge demand on the management. That is a risk in itself, if the skills of the management are not sufficient. The financial analysis showed that the company generally has performed economically unsatisfactory. Especially 2009 has been catastrophic. ROE and ROIC have been negative in the period 2007 to 2009 due to negative net income each year. FirstFarms is capital intensive and therefore the assets turnover rate is low. However asset turnover has been extraordinary low in 2008 and 2009 due to poor utilization of the tangible fixed assets. Simultaneously the operating margin was strongly negative in A decomposition of the operating margin into operating margin sales and operating margin others showed that there has been no profit from farming, and EU funding and profit from investment activities contribute significantly to earnings. Much of the negative income in the farming segment is explained by decreasing terms of trade. Low operating margin in combination with low asset turnover is the main cause of the poor economic performance. The information from the strategic and financial analysis regarding the non-financial and financial value drivers was used to forecast future turnovers and net income to form an 11 year budget period followed by a terminal period. The DCF model and the RIDO model were used to evaluate FirstFarms. A share price of DKK 68 was calculated. The price of the share on the Copenhagen Stock Exchange on the 15 th October 2010 was DKK 62. This indicates the price of the share is undervalued, and there is a potential for growth in the share price. A sensitivity analysis reveals that the valuation is very sensitive to changes in the assumptions for the budget period and terminal period regarding wacc, asset turnover and operating margin.

4 Comparison of price multiples with a peer group showed contradictory results. P/B indicated that FirstFarms is low valuated compared to other agricultural companies in Eastern Europe, which supports the DCF-valuation. EV/Net sales indicated that FirstFarms is high valuated compared to the peer group.

5 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Problemformulering... 2 Struktur og valg af analysemodeller... 3 Afgrænsning... 3 Virksomhedsbeskrivelse... 4 Historie... 4 Organisation... 7 Visioner og strategier Mission Vision FirstFarms økonomiske målsætning Investeringsstrategi Delkonklusion Strategisk analyse Ekstern analyse PEST modellen Politiske og lovgivningsmæssige faktorer Økonomiske faktorer Sociale og kulturelle forhold Teknologi Delkonklusion PEST-analysen Porters Five Truslen fra nye konkurrenter Kundernes forhandlingsstyrke Leverandørernes forhandlingsstyrke Substituerende produkter Konkurrenceintensitet Delkonklusion på Porters branche analyse Intern analyse Analyse af ressourcer Materielle ressourcer Immaterielle ressourcer Menneskelige ressourcer Analyse af kernekompetencer Analyse af vækststrategi SWOT Konklusion på den strategiske analyse Regnskabsanalyse Reformulering af egenkapitalopgørelsen Reformulering resultatopgørelsen Skatteallokering Reformulering balancen Rentabilitetsanalyse Nøgletal niveau Nøgletal niveau Nøgletal niveau Sammenligning indenfor branchen... 64

6 Analyse af risiko Konklusion regnskabsanalyse Værdiansættelse DCF-modellen Residualindkomstmodellen Sammenligning af modeller Budget Budgetperiodens længde Salgets vækstrate Overskudsgrad Vækst andet driftsoverskud Aktivernes omsætningshastighed Den effektive skatteprocent Estimering af kapitalomkostninger Værdiansættelsen Spar Nords værdiansættelse Følsomhedsanalyse Relativ værdiansættelse Prismultipler Konklusion Kilder Bilag 1. Resultatopgørelsen officiel og reformuleret Bilag 2. Balancen officiel og reformuleret Bilag 3. Beregning af beta Bilag 4. Budgettering og værdiansættelse

7 Fortegnelse over figurer og tabeller Figur 1: Indekseret udvikling i kurser for hhv. FirstFarms, OMXC Small Cap indekset og OMXCGI... 1 Figur 2: FirstFarms aktiviteter i perioden 2004 oktober Figur 3: Koncernstruktur i FirstFarms ultimo Figur 4: Delemner, som gennemgås i PEST-modellen Figur 5: Faktorer, som påvirker fødevarepriser og jordpriser Figur 6: Udviklingen i landbrugets bytteforhold i USA, Danmark og Australien Figur 7: Udviklingen i verdens befolkning Figur 8: Udviklingen i salgspris for foderhvede januar 2010 til november Figur 9: Udviklingen i indekserede realpriser for råvarer, hvor 2005 = Figur 10: Månedlige priser for Brent olie i perioden oktober 2006 oktober Figur 11: Kursudvikling for den rumænske lei Figur 12: Prognose for RON frem til oktober Figur 13: Porters Five Forces Figur 14: Den udvidede DuPont pyramide Tabel 1: Produktionsomfang... 9 Tabel 2: Omsætning fordelt på produkter... 9 Tabel 3: Udvikling i omsætning... 9 Tabel 4: Omsætningsoversigt geografisk... 9 Tabel 5: Arealanvendelsen ved minimum 10 % biobrændstof i EU27 i 2020 (mio. ha) Tabel 6: Afregningspriser for standard mælk i DKK pr. 100 kg Tabel 7: Den globale kornbalance (eksklusivt ris) i årene Tabel 8: Renteprognose fra Nykredit Markets pr. 1. oktober Tabel 9: Renteprognose fra Nykredit Markets pr. 1. oktober Tabel 10: Udviklingen i jordpriser (nominelt) Tabel 11: Opsummering af PEST analysen Tabel 12: Gennemsnitsstørrelser for landbrug i Tabel 13: SWOT analysen Tabel 14: Reformuleret egenkapitalopgørelse Tabel 15: Reformuleret resultatopgørelse Tabel 16: Reformuleret balance Tabel 17: Nøgletal niveau Tabel 18: Nøgletal niveau Tabel 19: AOH-drivere driftsaktiver (1/AOH) Tabel 20: AOH-drivere driftsforpligtelser (1/AOH) Tabel 21: AOH-drivere Tabel 22: Nøgletal niveau Tabel 23: Nøgletal fra FirstFarms og gns.tal for danske og amerikanske mælkeproducenter i Tabel 24: Udvikling i omsætning Tabel 25: Budgetteret salgsvækst Tabel 26: Budgetteret overskudsgrad Tabel 27: Budgetteret vækst i driftsoverskud Andet Tabel 28: Udvikling i AOH... 74

8 Tabel 29: Budgetteret AOH Tabel 30: Effektiv skatteprocent for FirstFarms Tabel 31: Beregning af egenkapitalandel baseret på markedsværdier Tabel 32: Tolkning af beta Tabel 33: Konvertering af subjektiv vurdering til estimat for beta Tabel 34: Rating af amerikanske selskaber jf. Weeke og Hagelund (2002) Tabel 35: Ratingnøgletal beregnet for FirstFarms Tabel 36: Risikotillæg ved forskellige kreditratings jf. Plenborg og Petersen (2005) Tabel 37: Værdiansættelse med hhv. DCF- og RIDO-modellen Tabel 38: Sammenligning Spar Nords værdiansættelse med egen værdiansættelse, DCF-modellen Tabel 39: Kurs og pct. ændring i kurs ved ± 5 % og ± 10 % ændring i AOH og wacc i forhold til budget.. 83 Tabel 40: Kurs og pct. ændring i kurs ved ± 5 % og ± 10 % ændring i OG Salg og wacc i forhold til budget. 83 Tabel 41: Nøgletal og prismultipler for FirstFarms og peer group... 86

9 Indledning FirstFarms er et børsnoteret selskab, der investerer i landbrug og jord i Østeuropa. Selskabet har siden 2006 været noteret på Københavns Fondsbørs. Grundtanken i selskabet er, at man ved hjælp af dansk landbrugsledelse og knowhow moderniserer og skaber effektivitetsforbedringer og dermed bedre lønsomhed på nedslidte østeuropæiske kvægbrug. Fødevareforsyningen af den stigende verdensbefolkning og det øgede fokus på landbruget som energiproducent betyder, at der altid vil være en efterspørgsel på landbrugsafgrøder. Desuden vil landbrugsorienterede aktier ofte have en diversificerende effekt på en portefølje, da afkastet har lav korrelation med markedets afkast. Bytteforholdet mellem afregningspriser på landbrugsvarer og omkostninger for de nødvendige indsatsfaktorer vil have betydelig effekt på driftsindtjeningen i en landbrugsbedrift og dermed også for FirstFarms. Samtidig spiller kapitalbindingen en stor indflydelse for det økonomiske resultat, og landbrug er et kapitaltungt erhverv First Farms OMXC Small Cap OMXC All Shares Figur 1. Indekseret udvikling i kurser for hhv. FirstFarms, OMXC Small Cap indekset og OMXCGI (all shares) i perioden januar 2007 august FirstFarms indgår i begge indeks. Kilde: Euroinvestor og egen tilvirkning. Finanskrisen og globalt faldende afregningspriser på landbrugsvarer har betydet, at landbruget har haft det økonomisk vanskeligt de seneste år. Dette har også sat sit præg på FirstFarms økonomiske 1

10 resultater og aktiekursen, se figur 1. Spørgsmålet er, om denne udvikling vil fortsætte eller om FirstFarms fremadrettet kan skabe værdi for aktionærerne. Denne afhandling vil via en række forskellige analyser forsøge at undersøge dette. Problemformulering På baggrund af ovenstående formuleres følgende spørgsmål: Hvad er værdien af FirstFarms aktier estimeret ud fra en værdiansættelse set i forhold til den noterede kurs på Københavns Fondsbørs pr ? For at besvare dette, vil der blive udarbejdet en værdiansættelse af FirstFarms. Grundlaget for værdiansættelsen er en strategisk analyse og en regnskabsanalyse. Den strategiske analyse er en afdækning af de eksterne og interne ikke-finansielle værdidrivere i virksomheden, som forventes at have størst indflydelse på aktionærværdien i fremtiden. Følgende problemstillinger analyseres: Hvilke omverdensfaktorer på henholdsvis samfunds- og brancheniveau har betydning for værdiansættelsen af FirstFarms? Hvilke interne faktorer har betydning for værdiansættelsen af FirstFarms? Hvilken vækststrategi har selskabet valgt? Regnskabsanalysen har til formål at afdække de finansielle værdidrivere, som har haft betydning for den historiske performance. De finansielle værdidrivere bruges til at budgettere den fremtidige økonomiske udvikling i selskabet under hensyntagen til de ikke-finansielle værdidrivere. Følgende problemstillinger analyseres: Hvordan er den historiske udvikling i selskabets finansielle værdidrivere? Hvad er selskabets driftsmæssige og finansielle risiko? Selskabets egenkapitalværdi estimeres ved hjælp af en diskonteringsmodel, som tager udgangspunkt i de budgetterede årsregnskaber. Følgende problemstillinger analyseres: Hvilken egenkapitalværdi og dermed aktiekurs beregnes for FirstFarms? Hvilken værdi har andre analytikere estimeret? 2

11 Hvor følsom er den estimerede værdi? Hvilken værdi har aktien ved sammenligning med en peer group? Struktur og valg af analysemodeller For at skabe et grundlæggende kendskab til virksomheden indledes med en virksomhedsbeskrivelse og gennemgang af den historiske udvikling i FirstFarms. Herefter følger den strategiske analyse. De eksterne faktorer analyseres på samfundsniveau med PEST. På brancheniveau analyseres med modellen Porters Five. I den interne del af den strategiske analyse analyseres virksomhedens ressourcer og kompetencer i det omfang det er muligt. Dette suppleres med en analyse af vækst strategi. Den strategiske analyse afsluttes med en SWOT analyse. SWOT analysen bruges til at sammenfatte resultaterne af de øvrige strategiske analyser til en helhedsvurdering af virksomhedens strategiske position. Herefter følger regnskabsanalysen. Den tager udgangspunkt i årsrapporterne og halvårsregnskabet for Regnskaberne reformuleres, og ved hjælp af den udvidede DuPont model beregnes de finansielle værdidrivere. Derved fås et overblik over virksomhedens hidtidige økonomiske performance. På baggrund af resultaterne fra den strategiske analyse og regnskabsanalysen foretages en budgettering og værdiansættelse. De valgte modeller til værdiansættelsen er henholdsvis residualindkomstmodellen (RIDO) og den tilbagediskonterende cash flow model (DCF). I forlængelse af værdiansættelsen laves en følsomhedsanalyse, hvor følsomheden af den estimerede værdi overfor ændringer i forskellige forudsætninger undersøges. Desuden laves en relativ værdiansættelse, hvor beregnede prismultipler sammenlignes med en peer group. Der afsluttes med en konklusion, hvor problemformuleringen bliver besvaret. Afgrænsning Analyserne bygger på alt offentligt tilgængelig information om FirstFarms. Dataindsamlingen er afsluttet pr Informationer efter denne dato, som principielt kunne have påvirket værdiansættelsen, vil ikke blive inddraget i afhandlingen. 3

12 Årsrapporterne og halvårsregnskabet for 2010 indgår i analyserne, og det er koncernregnskaberne og ikke moderselskabets regnskaber, som indgår i analyserne. Inddragelse af andre virksomheder foretages, hvor det findes relevant. I de strategiske analyser arbejdes med FirstFarms på koncernniveau som udgangspunkt. Således behandles aktiviteterne i Slovakiet og Rumænien under et. Hvor aktiviteterne i de forskellige regioner adskiller sig væsentligt, vil dette blive analyseret separat. Virksomhedsbeskrivelse Historie På trods af at FirstFarms er et relativt nyt selskab, har investeringsaktiviteterne være omfattende. De væsentligste investeringer og hændelser i selskabet i perioden er sammenfattet i figur 2. Af tabel 1 på side 9 fremgår udvalgte tal for produktionsgrundlaget i perioden 2006 til I det følgende kommenteres aktiviteterne i de enkelte år. Oplysningerne er hentet fra FirstFarms årsrapporter samt FirstFarms hjemmeside Selskabet blev etableret i 2004, og i 2005 blev det første slovakiske landbrug Agra M købt. Agra M. bestod af 900 malkekøer og i alt ha jord, hvoraf 83 var ejet, og resten var lejet. I løbet af 20 måneder tredoblede man mælkeproduktionen på Agra M til ca. 10 tons mælk pr. ko pr. år. I 2006 købte FirstFarms det slovakiske landbrugsselskab Mast Stupava. Mast Stupava omfattede ha forpagtet jord og ca. 400 malkekøer med opdræt. Der blev i 2006 forpagtet yderligere arealer, så ved udgangen af 2006 udgjorde FirstFarms produktionsgrundlag i Slovakiet malkekøer og ha agerjord, heraf 98 ha ejet jord. Jorden bruges til dyrkning af grovfoder til besætningen og salgsafgrøder. For at udvide kapitalgrundlaget blev FirstFarms i december 2006 introduceret på børsen. I forbindelse med børsnoteringen fik selskabet ca aktionærer og en aktiekapital på 471 mio. kr

13 Slovakiet Rumænien Salg af aktiviteterne i Vestrumænien Køb af Agra M ha, heraf 83 ha ejet 900 malkekøer Køb af Mast Stupa ha forpagtet 400 malkekøer Forpagtning af ca. 200 ha Introduktion på børsen 2007 Køb af Mlyn Zahorie Køb af ha forpagtet 800 malkekøer 7,8 mio. kg mælkekvote Staldbyggeri påbegyndes Køb af et begrænset antal ha Etablering af datter selskabet FirstFarms s.r.l Køb af i alt ha 2008 Staldbyggeriet færdiggøres delvist Køb af et begrænset antal ha Køb af i alt ha 2009 Staldbyggeriet er fortsat forsinket Køb af et begrænset antal ha 2010 Den administrerende direktør fyres og erstattet af et bestyrelsesmedlem Figur 2. FirstFarms aktiviteter i perioden 2004 oktober Køb af i alt 310 ha 2007 Slovakiet I oktober 2007 blev landbrugsselskabet Mlyn Zahorie købt. Selskabet råder over ha forpagtet jord, hvoraf halvdelen er certificeret til økologisk drift. Geografisk ligger jorden i samme område som de øvrige arealer FirstFarms driver i Slovakiet. 5

14 Desuden indkøbte en malkekvægbesætning med dertilhørende mælkekvote på 7,8 mio. kg. Med udgangen af 2007 bestod mælkeproduktionen i Slovakiet af malkekøer med opdræt og en samlet mælkekvote på 20 mio. kg. I alt blev der drevet ha, heraf var 238 ha ejet, idet der var købt yderligere jord op i løbet af I 2007 påbegyndte selskabet også et staldbyggeri i Slovakiet for at sikre en udvidelse af kvægbesætningen til i alt malkekøer. Rumænien FirstFarms købte i 2007 sit første jordareal i Rumænien og etablerede datterselskabet FirstFarms s.r.l. I løbet af 2007 opkøbte FirstFarms i alt ha. jord i Rumænien. Opkøbene er fordelt på to regioner henholdsvis Vestrumænien og Østrumænien. I Østrumænien opkøbes der i meget små lodder, der ved senere sammenlægning bliver til arealer på ha. hver. Det medfører administrative omkostninger ved sammenlægning af jorden og betyder samtidig, at det tager længere tid at komme i gang med at drive jorden. I vækstsæsonen 2007/2008 blev der således kun dyrket ha. Jorden i Rumænien er købt med henblik på at dyrke salgsafgrøder. Der dyrkes hvede, byg, majs, og solsikke Slovakiet En del af det planlagte staldbyggeri blev færdiggjort, og i efteråret kunne staldafsnit til i alt køer tages i brug. Den totale mælkeproduktionen var fortsat stigende, og i 2008 leveredes ca. 19 mio. kg mælk i alt. På grund af fordelagtige forpagtningsaftaler på jord blev der kun købt et begrænset antal ha i løbet af Ved udgangen af 2008 ejede FirstFarms således 395 ha landbrugsjord i Slovakiet og drev fortsat i alt ha. Rumænien I 2008 blev der i alt købt ha jord, og ved årets udgang ejedes ha. Dog blev der i vækstsæsonen 2008/2009 kun dyrket ha, da en del af jorden ikke var klar til at blive dyrket. 6

15 Opkøbene er fordelt på tre regioner. En i Vestrumænien og de to øvrige i Østrumænien. Jorden er beliggende i sortjordsbæltet, som er kendetegnet ved høj bonitet Slovakiet Staldbyggeriet til køer var planlagt afsluttet i Byggeriet blev forsinket og kun delvist færdigt i Det forventes endeligt afsluttes i På grund af forsinkelsen i byggeriet blev den planlagte udvidelse af besætningen også udskudt, og ved udgangen af 2009 var der køer i besætningen. Markbruget bestod fortsat af ha, hvoraf selskabet ejer 401 ha, og der har således været et meget begrænset opkøb af jord i Slovakiet i Rumænien I december 2009 frasolgte FirstFarms aktiviteterne i Vestrumænien. Salget omfattede ca ha jord, bygninger og maskiner. Frasalget blev begrundet med en styrkelse i kapitalberedskabet og et ønske om at centralisere, udvide og effektivisere driften i selskabets organisation i Østrumænien. Salget gav en avance på 14 mio. kr. Ved udgangen af 2009 ejer FirstFarms ha jord i Rumænien Selskabet offentliggør resultatet for 2009, som er det dårligste resultat i selskabets historie, idet resultat før skat udgør -42,2 mio. kr. I februar 2010 valgte bestyrelsen at afskedige administrerende direktør Kim Stokholm begrundet i det dårlige resultat. Bestyrelsesmedlem Per Villumsen indsættes midlertidigt som administrerende direktør. I september meddeler FirstFarms, at der er købt yderligere 310 ha jord i det østlige Rumænien. Jorden forventes at producere salgsafgrøder fra Opkøbet får ikke betydning for resultatet for Organisation Koncernstrukturen i FirstFarms fremgår af figur 3. FirstFarms har hovedkontor i Danmark, men driften foregår i datterselskaberne i Slovakiet og Rumænien. Produktionen i Slovakiet består af 7

16 mælkeproduktion og salgsafgrøder. I Rumænien er der ingen animalsk produktion, og produktionen udgøres alene af salgsafgrøder. First Farms A/S First Farms Slovakiet ApS First Farms Rumænien ApS First Farms s.r.o. First Farms s.r.l. First Farms Mlyn Zahorie A/S First Farms Agra M s.r.o. First Farms Mast Mlyn Stupava Zahorie A/S First Farms Agro East s.r.o. Figur 3. Koncernstruktur i FirstFarms ultimo Produktionsgrundlaget fremgår af tabel 1. I 2007 var der en betragtelig udvidelse af produktionsgrundlaget, og dermed også en voldsom vækst i omsætningen i Omsætning fordelt på produkter og geografi fremgår af tabel 2, 3 og 4. På trods af et markant større produktionsgrundlag i 2008 i forhold til 2007, er væksten i omsætning kun 2 % fra 2007 til Det skyldes dels lavere priser på produkterne i 2008, og dels at man valgte at vente med at sælge en del af høsten fra 2008 til Det vil sige posten Salg af korn bliver uforholdsmæssig stor i I årsrapporten er der angivet, at ca. 15 mio. kr. af omsætningen på denne post i 2009 vedrører Korrigeres for dette, bliver vækstraten for 2009 minus 20 % og for 2008 plus 29 %. Frem til 2008 udgør salg af mælk den største del af omsætningen. Kombinationen af faldende mælkepriser fra 2008 og en større produktion af salgsafgrøder fra investeringerne i Rumænien betyder, at andelen af mælkesalget i omsætningen er faldende. Af tabel 4 ses, at Rumænien i kraft af det øgede produktionsomfang har en stigende andel af omsætningen. FirstFarms opkøbte jord i Rumænien i 2007, men da jorden skulle klargøres, kunne den først dyrkes fra Derfor er der ingen omsætning fra Rumænien i

17 Tabel 1. Produktionsomfang. Antal malkekøer og ha angives ultimo året Antal ha ejet og forpagtet i Slovakiet Antal ha ejet i Slovakiet Antal ha ejet i Rumænien Antal ha dyrket i Rumænien Antal malkekøer, Slovakiet Antal ansatte i alt Tabel 2. Omsætning fordelt på produkter kr Salg af mælk Salg af kød Salg af korn m.m Øvrig omsætning Omsætning i alt Tabel 3. Udvikling i omsætning Omsætning i alt, kr Heraf salg af mælk, % 35,1 66,3 60,2 65,0 Heraf salg af kød, % 3,8 5,3 6,7 10,5 Heraf salg af korn m.m., % 55,1 15,8 26,3 14,5 Heraf øvrig omsætning, % 6,0 12,6 6,9 9,9 Vækst omsætning i alt, % 27,1 (-20,0) 2,2 (29,0) 533,9 - Tabel 4. Omsætningsoversigt geografisk kr Rumænien Slovakiet I alt

18 Visioner og strategier I det følgende afsnit præsenteres FirstFarms mission, vision, målsætninger og strategier, hvilket giver en forståelse for, hvilke faktorer FirstFarms selv vurderer er værdi skabende. Mission FirstFarms mission er at udnytte gunstige markedsmuligheder til at investere i en diversificeret landbrugsportefølje i Østeuropa med henblik på at optimere driften og sikre sine investorer et attraktivt løbende afkast, og over tid, kapitalgevinster på jord og anlægsaktiver. Vision FirstFarms vision er at være respekteret, fordi selskabet gennemfører investeringer i landbrug i Østeuropa på en kompetent og pålidelig måde, der er kendetegnet ved stor seriøsitet. Gennem selskabets aktiviteter skal der bidrages til, at forbrugerne tilbydes landbrugsprodukter af høj standard samtidig med at fokus på miljø og dyrevelfærd bevares. Det er målet at skaffe FirstFarms aktionærer et langsigtet attraktivt afkast og samtidig sikre aktionærerne, at selskabet spreder sin risiko gennem sin investeringsstrategi i forskellige lande og på forskellige produktionsgrene. FirstFarms økonomiske målsætning Det er selskabets primære økonomiske målsætning, at den løbende indtjening fra driften af produktionsenhederne i FirstFarms landbrugsselskaber skal kunne generere en årlig forrentning af egenkapitalen på 20 % før skat efter 3-5 år på hver enkelt investering. Udover en høj forrentning af egenkapitalen forventer FirstFarms over tid at kunne realisere kapitalgevinster i form af værdistigninger på jord og anlægsaktiver, men størrelsen af disse eventuelle gevinster indgår ikke i de økonomiske budgetter som FirstFarms selv udarbejder. Investeringsstrategi FirstFarms ønsker både at gennemfører investeringer alene eller i samarbejde med lokale partnere eller andre finansielle partnere. Dette kan ske gennem erhvervelse af kapitalandele, indskyde egenkapital og fremskaffelse af fremmedkapital. For at optimere og udvikle driften investeres typisk yderligere i selskabet efter erhvervelsen. 10

19 Kapitalgevinster kan realiseres i forbindelse med delvis eller total exit fra porteføljeinvesteringerne. FirstFarms er primærproducent og kan derfor drive forskellige former for primærproduktion herunder mælke-, kvæg- og svineproduktion. I konkrete tilfælde kan det være nødvendigt at have næste led i forsyningskæden med af forskellige konkurrence- og afsætningsmæssige årsager. Det forventes, at projekter finansieres med både egenkapital og fremmedkapital. Det er selskabets overordnede mål at egenkapitalfinansiere op til 50 % af hvert projekt. Dermed skal selskabet tilvejebringe mindst 50 % fremmedfinansiering. Delkonklusion FirstFarms investerer i landbrugsdrift i Østeuropa. De hidtidige investeringer er foretaget i EUlandene Slovakiet og Rumænien. Selskabet købte sit første landbrug i 2005 og har siden investeret i flere landbrug. Selskabet blev børsnoteret i Nedslidte landbrug opkøbes og via efterfølgende investeringer i landbruget og effektiv driftsledelse hæves produktiviteten betragteligt. Målsætningen er en årlig forrentning af egenkapitalen på 20 % før skat efter 3-5 år på hver enkelt investering. Der tages således højde for underskudsgivende drift i de første år efter erhvervelsen af et landbrug. Der er en forventning om kapitalgevinster i form af værdistigninger på jord og anlægsaktiver over tid, men dette indregnes ikke i budgetter og økonomiske målsætninger. FirstFarms afkast skal således primært skabes gennem egentlig landbrugsdrift og på længere sigt evt. også gennem værdistigninger på aktiver. I det foregående er selskabets historie, målsætninger m.m. blevet præsenteret. I det følgende belyses selskabet i en strategisk analyse. Strategisk analyse Finansielle værdidrivere måler, hvordan værdiskabelsen i en virksomhed realiseres i kroner fra periode til periode. De bagvedliggende faktorer, som har indflydelse på de finansielle værdidrivere, kaldes ikke-finansielle værdidrivere. Ikke-finansielle værdidrivere er ofte indikatorer for den fremtidige udvikling i de finansielle værdidrivere og er derfor af særlig budgetmæssig værdi. De ikkefinansielle værdidrivere kan grupperes i omverdensfaktorer på samfundsniveau og brancheniveau samt interne faktorer (Elling og Sørensen, 2005). 11

20 I det følgende vil de eksterne og interne ikke-finansielle værdidrivere blive afdækket. Den eksterne analyse klarlægger påvirkninger og risici fra omgivelserne, mens den interne analyse redegør for styrker og svagheder i forhold til selskabets ressourcer og kompetencer. Den strategiske analyse afsluttes med en SWOT analyse, som sammenfatter resultaterne af de strategiske analyser til en helhedsvurdering af virksomhedens strategiske position. Ekstern analyse I den eksterne analyse benyttes henholdsvis PEST-modellen og Porters Five. PEST modellen PEST er en model, der bruges til omverdensanalyse på samfundsniveau. PEST står for Political, Economic, Social og Technological og er overordnede emner for faktorer, som har indflydelse på branchen. De forhold, der analyseres i en PEST analyse, påvirker ikke kun den aktuelle virksomhed, men hele branchen, som i dette tilfælde er landbrug. FirstFarms er en international virksomhed, som opererer i østeuropæiske EU-lande. Omverdensanalysen vil derfor tage udgangspunkt i europæiske forhold. I figur 4 er vist, hvilke delemner, der i det følgende behandles i PEST-modellen. 12

21 P Køb og leje af jord Husdyrhold og miljølovgivning EU s støtteordninger til landbrug Mælkekvoter WTO Politisk ustabilitet og juridiske forhold E Specielle udbuds og efterspørgselsforhold i landbruget Befolkningstilvækst Spekulation Biobrændstof Olieprisen Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter på kort sigt Markedssituationen for korn på kort sigt Markedssituationen på mellemlang sigt Afsætning på hjemmemarkeder Prisniveau inputfaktorer Renteudviklingen Valutarisici Fremmedfinansiering Prisudvikling på jord S Ændrede forbrugsmønstre T Klima Figur 4: Delemner, som gennemgås i PEST-modellen. Politiske og lovgivningsmæssige faktorer Køb og leje af jord Det er helt afgørende for FirstFarms eksistensgrundlag, at der er mulighed for at leje og/eller købe jord i de lande, de etablerer sig i. Det fremgår af FirstFarms årsrapport 2009, at en stor del af landbrugsjorden i Slovakiet er ejet af institutioner som kirker og kommuner, og at disse institutioner ikke må sælge jord, men gerne må leje den ud. På sigt forventes det, at lovgivningen ændres, således at det bliver muligt for institutionerne at sælge jord. Såfremt dette sker, må man formode, at priserne på jord falder, da udbuddet af jord vil stige voldsomt. Såfremt udenlandske investorer i så fald opkøber jord i stor stil, vil der være risiko for politiske tiltag, som stopper eller begrænser udenlandske opkøb både for at bevare jorden på egne hænder og på sigt forhindrer store prisstigninger på jord. 13

22 I Rumænien ejer FirstFarms stort set al den jord selskabet driver. Det fremgår af FirstFarms årsrapport 2009, at man ikke forventer ændringer i den nuværende lovgivning vedr. landbrugsdrift og køb af jord. Også i Rumænien kan der være risiko for politiske tiltag, som stopper eller begrænser udenlandske investorers opkøb af jord. Såfremt FirstFarms som udenlandsk investor begrænses i opkøb af jord, vil mulighederne for kapitalgevinster på jord på sigt mistes. Husdyrhold og miljølovgivning For FirstFarms har det afgørende betydning, at der er mulighed for stordrift med hensyn til animalsk produktion. Lovgivning vedr. husdyrhold og miljø har stor indflydelse på dette. Landbrugsdrift i EU-lande skal følge EU-lovgivning på området. Derudover kan der være national lovgivning, som typisk er stramninger af EU-lovgivningen. Man må forvente, at de nationale politiske beslutninger på disse områder afspejler befolkningens interesse for miljø, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. Det kan ikke udelukkes, at der på sigt vil være risiko for stramninger eller ændringer i krav både fra EU og national lovgivning vedr. miljø og husdyrhold. For eksempel er der pt. stort fokus på kvægbrugets udledning af metan. Dette kan kræve, at FirstFarms skal lave ændringer i driften eller investeringer for at leve op til kravene. EU s støtteordninger til landbrug EU s landbrugspolitik har gennem årtier været baseret på markedsordninger, hvor man via prisgarantier m.m. har understøttet produktionen. Det grundlæggende princip i markedsordningerne er, at priserne på landbrugsprodukter i EU skal holdes på et stabilt niveau på grundlag af politisk fastsatte priser. I 2008 vedtog de europæiske landbrugsministre rammer for den fælles landbrugspolitik frem til Det samlede resultat er øget markedsorientering, så produktionen i højere grad er drevet af efterspørgsel samtidig med større fokus på miljø og innovation og en reduktion af den direkte landbrugsstøtte. Dette sker bl.a. gennem en udfasning af mælkekvoterne og øget afkobling af landbrugsstøtten fra produktionen

23 I 2004 blev der optaget 10 nye medlemslande bl.a. Slovakiet, Estland, Letland og Litauen. I 2007 blev Rumænien og Bulgarien medlem af EU. Landbrug i de 12 nye medlemslande får ikke landbrugsstøtte på samme niveau som landbrug i de 15 gamle EU-lande. Landbrugsstøtten til de nye medlemslande indfases gradvist over en 10-årig periode, hvor de ved indtrædelsen i EU fik adgang til landbrugsstøtte på 25 % af niveauet i de gamle EU lande. EU støtten i de enkelte lande er ikke øremærket landets egne borgere. Udenlandske landmænd og virksomheder har dermed mulighed for at søge midlerne på lige fod med de lokale i de enkelte EU-lande. Dermed kan FirstFarms uden problemer søge EU-støtte i både Slovakiet og Rumænien 3. I 2013 skal en ny landbrugsreform træde i kraft, og debatten om landbrugsreformen er allerede i gang. Medlemslandene er delt i tre grupper afhængigt af økonomiske interesser. Tyskland, Frankrig og Spanien, som er de tre største modtagere af landbrugsstøtte i EU, forventes at forsvare den nuværende landbrugspolitik, og ønsker ikke at nedsætte det nuværende landbrugsbudget på 900 mia. kr. De central- og østeuropæiske lande, anført af Polen, kræver også landbrugsbudgettet fastholdt, og ønsker en ligestilling af støtten i alle lande, hvilket den rumænske landbrugskommissær Dacian Ciolos også har gjort sig til talsmand for. Den tredje gruppe af lande kræver en tilbundsgående landbrugsreform, og en sænkning af EU s landbrugsbudget. Disse lande udgøres bl.a. af Storbritannien, Sverige og Holland. For nogle af disse lande indebærer ønsket om nedskæring af landbrugsbudgettet, at der også opnås mulighed for national medfinansiering af landbruget, det vil sige renationalisering af dele af landbrugspolitikken 4. En sådan løsning vil give meget forskellige økonomiske produktionsvilkår i de enkelte EU lande, og dermed forskellige konkurrencefordele. EU-kommissionen fremlægger et bud på den fælles landbrugspolitik efter 2013 i november Bl.a. forventes forslag om et for loft over de beløb, der udbetales i landbrugsstøtte til modtagerne i de enkelte lande 5. Et sådant forslag kan ramme store landbrug hårdt. Det vurderes, at østeuropæiske lande vil blive opprioriteret i den kommende landbrugsreform, hvilket vil være en fordel for FirstFarms. Loft over støttebeløb vil være en ulempe, men problematikken vil evt. kunne løses gennem en opsplitning af selskaberne til mindre enheder Berlingske Tidene, 28. sept Dansk EU-formandsskab i landbrugsoprør. 5 Landbrugsavisen: EU-Kommission genopliver debat om støtteloft: 15

24 EU s strukturfonde har frem til 2013 øremærket flere milliarder euro til udvikling af landdistrikterne i de østeuropæiske lande, der er medlem af EU. Midlerne i strukturfondene skal bidrage til struktur reformer i landbruget ved udvikling af landregionerne, f.eks. i forbindelse med investering i nyt udstyr og ny teknologi. Midlerne gives som en fifty-fifty-finansiering 6 forstået således, at EU finansierer halvdelen af det ansøgte projekt. Ansøgning om midler i strukturfondene behandles typisk af nationale myndigheder, og ansøgningerne bliver prioriteret ud fra landets interesser. I Rumænien vælger man pt. at opprioritere animalske produktioner, især de mindste produktioner. Derefter prioriteres planteavlere med vanding 7. På den baggrund har det ikke været muligt for FirstFarms at opnå strukturstøtte til deres aktiviteter i Rumænien, da det er uvandet planteavl i stordrift. I Slovakiet har selskabet derimod fået 16 mio. kr. i 2008 i tilskud til moderniseringen af staldanlæg. I forbindelse med moderniseringerne af opkøbte landbrugsselskaber er der for FirstFarms et stort potentiale i at søge om midler i strukturfondene. Mælkekvoter Mælkekvoterne blev indført i Det er muligt for de enkelte producenter at handle mælkekvoter, og derved enten afvikle mælkeproduktion eller øge bedriftens produktionsrettigheder. Mælkekvotesystemet afskaffes pr. 1. april Den kommende afskaffelse af mælkekvoterne har givet stor debat vedr. påvirkningen på mælkeprisen. Modstandere af afskaffelsen har argumenteret med, at kvotesystemet er med til at begrænse produktionen, og holder prisen oppe. Fordelene ved mælkekvotesystemet er dog blevet mindre i takt med, at det interne prisniveau er faldet blandt andet på grund af mælkereformen i EU. Mælkereformen, der startede i 2004, indebar nedsættelse af interventionspriserne for smør (-25 pct.) og skummetmælkspulver (-15 pct.) og var fuldt gennemført i Kompensationen for interventionsnedsættelsen indgår i den afkoblede støtte og er fordelt via faste støttebeløb til de dyrkede arealer 8. Desuden gælder, at EU s selvforsyningsgrad for mælk ligger på ca. 109 pct. Presses prisen op i EU, mister europæiske mejerier konkurrencedygtighed på verdensmarkedet. Resultatet er flere produkter, der skal afsættes på EU-markedet, hvilket givet et negativt prispres. Løsningen kan være eks- 6 Udenrigsministeriet: Eksportfokus 0210: 7 Effektivt Landbrug 8. dec. 2009: Danske selskaber overhaler FirstFarms:

25 portstøtte, men eksportstøtten er et af de instrumenter, som EU internationalt har forpligtet sig til at udfase, og EU Kommissionen er allerede nu meget tilbageholdende med at anvende instrumentet 9. Effekten af afskaffelsen af mælkekvoterne er vanskelig at forudse, men det vil understøtte at mælken fremadrettet produceres i de lande og hos de producenter, som er mest effektive og konkurrencedygtige. Fordelen ved afskaffelsen af mælkekvotesystemet er, at produktionsrettigheden ikke længere kapitaliseres. Såfremt FirstFarms kan opretholde en effektiv mælkeproduktion vurderes det, at afskaffelsen af mælkekvoterne vil være en økonomisk fordel. WTO I WTO forhandler medlemslandene om internationale handelsrelationer. Landbrug er et af de områder med størst fokus i forhandlingerne. De seneste WTO-forhandlinger brød sammen i 2008 og er dermed sat på "stand by" indtil videre. Nye forhandlinger bliver tidligst genoptaget i En eventuel WTO-aftale i 2011 vil formentligt kunne træde gradvis i kraft et til to år senere. Den største hindring for en WTO-aftale i nær fremtid er, at tredjelande allerede har indgået bilaterale aftaler. Visse tredjelande har været aggressive i etableringen af bilaterale handelsaftaler på en del markeder, hvor EU også har interesse i eksport af landbrugsprodukter. Dette er foregået parallelt med forhandlingerne i WTO og er intensiveret efter forhandlingernes sammenbrud. Lande med lukrative bilaterale områder vil næppe have den store interesse for at give køb på disse i forbindelse med en WTO-aftale. EU har gennem de seneste år fokuseret sine handelsaftaler på et positivt resultat af WTO 10. En ny WTO-aftale indebærer med stor sandsynlighed afvikling af eksportstøtten, en betydelig sænkning af toldsatserne og en generel øget markedsadgang. En sådan liberaliseringen udfordrer landbruget i EU, men giver også nye muligheder, både i det voksende EU-marked og i lande som gennem en WTO-aftale skal give yderligere markedsadgang. En liberalisering af verdenshandlen vil dog være en stor udfordring for den europæiske oksekøds- 9 Dansk Kvæg Nyt, nr. 17, 2009: Skal Dansk Kvæg arbejde for en øget regulering af mælkemarkedet? 10 Videncenter for landbrug: Hvor peger pilen hen?: Kvaegoekonomi/politik-og-sektoroekonomi/Sider/De_politiske_rammevilkaar hvor_peger_pi.aspx 17

26 produktion, da der er stor prisforskel på Sydamerikansk og europæisk produceret oksekød. Der vil derfor blive tale om store reduktioner af importafgiften med en ny WTO-aftale 11. Alt i alt er der i EU udsigt til pres på priserne og i særdeleshed produktionen af oksekød. Politisk ustabilitet og juridiske forhold En del af de Østeuropæiske lande har været præget af politisk ustabilitet siden systemskiftet. Desuden kan bureaukrati og korruption være et problem, især hvis det sår tvivl om ejendomsretten til jord. Dette vil være særdeles kritisk for FirstFarms. Selskabet angiver i årsrapporten 2009, at der i Rumænien og Slovakiet er generelt svage administrative lokale systemer, hvilket betyder, at der kan opstå usikkerhed om ejerskab af jordarealer. Jf. den danske statskonsulent i Rumænien 12, er der i øjeblikket relativ politisk ro i Rumænien, men der er stort behov for reformer i landbrugssektoren, der har lidt under skiftende regeringers manglende politiske vilje og evne til at gøre noget virkningsfuldt. Det vurderes, at den nuværende landbrugsminister vil fremlægge en ny og visionær landbrugspolitik. Det danske udenrigsministerium vurderer, at Slovakiet på trods af et ungt demokrati, er politisk og økonomisk stabilt 13. Økonomiske faktorer De væsentligste økonomiske faktorer, som påvirker landbruget både generelt og i Østeuropa, gennemgås i det følgende. En meget afgørende faktor er prisdannelsen på fødevarer, som er påvirket af mange forskellige underliggende faktorer, se figur 5. Landmanden er pristager, og prisdannelsen på fødevarer er som udgangspunkt styret af udbud og efterspørgsel. Afgrøder er internationale varer. Dermed er det verdens samlede udbud, der påvirker priserne, og det er globale markedsforhold, som i stigende grad bestemmer de forhold, som landmænd generelt producerer under. 11 Videncenter for landbrug: Hvor peger pilen hen?: Kvaegoekonomi/politik-og-sektoroekonomi/Sider/De_politiske_rammevilkaar hvor_peger_pi.aspx 12 Rumænien: Kvartalsrapport 1, 2010; hed/faq/1erslovakietpolitiskogoekonomiskstabil/ 18

27 Særlige forhold landbrug Udbud Inputpriser, olie Klima Eksportrestriktioner Indkomstelasticitet Priselasticitet Landbrugets bytteforhold Ustabile udbytter Fødevarelagre Vækst i fødevareproduktion Fødevarepriser (Indtjening) Jordpris Landbrugets rammevilkår Efterspørgsel Befolkningstal Velstand Spekulation Biobrændstof Konjunktur Figur 5. Faktorer, som påvirker fødevarepriser og jordpriser. Egen tilvirkning. På væsentlig økonomiske og markedsmæssige områder adskiller landbrugets vilkår sig fra andre erhverv. Disse forskelle er afgørende både for den fremtidige udvikling og de reguleringer, som kan anvendes i landbruget. Derfor redegøres indledningsvist for indkomst- og priselasticitet i landbruget og det faldende bytteforhold, samt landbrugets ustabile produktion og betydningen af fødevarelagre. Desuden beskrives, hvorledes væksten i fødevareproduktionen er påvirket. Specielle udbuds- og efterspørgselsforhold i landbruget Indkomstelasticitet og priselasticitet Indkomstelasticiteten for fødevarer er mindre end 1, men stadig positiv, det vil sige efterspørgslen stiger ved indkomststigninger, men efterspørgselsvæksten er mindre end indkomstvæksten. Dette medfører, at forbruget af fødevarer stiger mindre end andre varer i takt med økonomisk vækst og udvikling, da forbruget af fødevarer er forholdsvis konstant. Da fødevarer er nødvendighedsvarer, er det samlede forbrug af fødevarer også forholdsvis konstant, selvom prisen stiger eller falder. Efterspørgslen er dermed prisuelastisk. I forbindelse med stort eller stigende udbud, stiger efterspørgslen ikke tilsvarende, og det får priserne til at falde meget. Det vil sige selv beskedne variationer i udbuddets størrelse kan forårsage store udsving i markedspriserne (Hansen, 2001). 19

28 Landbrugets bytteforhold Landbrugets salgspriser stiger normalt mindre end inflationen i samfundet. Denne priseffekt medfører alt andet lige, at værdien af landbrugsproduktionen er faldende over tid. Dermed er landbrugets bytteforhold, det vil sige forholdet mellem salgs- og faktorpriser, som hovedregel faldende, se figur 6 (Hansen, 2001). Figur 6. Udviklingen i landbrugets bytteforhold i USA, Danmark og Australien. Kilde: Hansen (2010a). Det faldende bytteforhold er knyttet til produktiviteten i landbruget som følge af landbrugets trædemølle. Trædemølleteorien er beskrevet af Cochrane (1958). Teorien bygger for det første på, at den enkelte landmand er pristager og agerer på et marked med fuldkommen konkurrence, og for det andet skal teknologiske fremskridt ses som en minimering af produktionsomkostningerne pr. enhed. Med udgangspunkt i disse to forhold vil de første landmænd, der indfører en ny teknologi, få en reduktion af deres produktionsomkostninger samtidig med, at den produktionsforøgelse, der vil komme, vil være så lille totalt set, at prisen på produktet vil forblive uændret. Ny teknologi øger produktiviteten i landbruget. Dette får priserne til at falde til et lavere niveau end i udgangssituationen, og indtjeningen i landbruget forringes. Den forringede rentabilitet øger bestræbelserne på at skabe nye produktivitetsforøgelser, og trædemøllen kører endnu en omgang. Den enkelte producent kan ikke bremse processen, men er tvunget til at effektivisere som konkurrenterne for at klare sig økonomisk. Trædemøllen vil fortsætte så længe, der bliver udviklet ny teknologi. De første landmænd, der indfører teknologien, får en gevinst. Denne gevinst bliver mindre og mindre for hver gang en landmand indfører teknologien. Således vil teknologi gavne de innovative landmænd, mens de mest teknologisky får ulemperne i form af faldende bytteforhold. 20

29 Så længe de grundlæggende forhold mht. produktivitetsstigninger og relativt konstant efterspørgsel efter fødevarer eksisterer, vil der være et pres på priserne i nedadgående retning. Således vil priserne på landbrugsvarer ikke stige ret meget på længere sigt. Kun hvis efterspørgslen stiger kraftigt, eller hvis det ikke mere er muligt at forøge landbrugsarealet og/eller produktiviteten som hidtil, kan der forudses en vedvarende prisstigning på landbrugsvarer. Ustabil produktion og fødevarelagre Udbyttet på landbrugsprodukter er svingende pga. eksogene faktorer som klima, sygdomme og skadedyr, som landmændene ikke kan kontrollere. Det medfører et ustabilt udbytte både lokalt og på verdensplan (Hansen, 2001). Fødevarelagre udjævner variationer i høstudbyttet fra år til år og sikrer dermed stabile priser. I normale situationer vil lagerbeholdningerne bevæge sig modsat priserne, det vil sige lagrene vil blive nedbragt, når priserne er høje og opbygges, når priserne falder. Hvis lagrene er meget lave, f.eks. på grund af flere dårlige høstår, sættes lagerets prisstabiliserende funktion ud af kraft. De historisk lave fødevarelagre fremføres oftest som en primær årsag til stigningen i fødevarepriserne i perioden frem til 2008 (Fødevareøkonomisk Institut, 2008). Vækst i fødevareproduktionen Der er tre kilder til vækst i produktionen af fødevarer. De dyrkede arealer kan udvides, og intensiteten i dyrkningen kan øges ved f.eks. at reducere den tid, jorden ligger brak. I begge tilfælde vil det føre til en udvidelse af det høstede areal. Den tredje kilde til vækst i afgrødeproduktionen er stigninger i udbyttet pr. ha. Dyrket areal Dyrkningsintensitet Udbytte pr. ha Fødevareproduktion Størrelsen af omdriftsarealet i i-lande har været nogenlunde stabil siden 1970 erne. Omdriftsarealet i ulandende er generelt stigende og vil ifølge FAO-prognoser også vokse fremover. I blandt andet Rusland og Østeuropa er der en del uudnyttet jord og samtidigt også en betydelig mulighed for at 21

30 øge produktiviteten ved at reducere spild og øge afgrødeudbytterne. Der er således potentiale for at øge landbrugsproduktionen (Fødevareministeriet, 2008). Stigende afgrødeudbytter har været kilden til størstedelen af væksten i afgrødeproduktionen de forgangne 40 år. Prognoser fra OECD-FAO peger på, at stigende afgrødeudbytter fortsat vil være en vigtig kilde til vækst i produktionen, selvom vækstraterne er faldende. I de næste årtier forventes væksten i kornudbyttet at aftage til 0,8 % om året. En lang række faktorer gør det vanskeligt at forudsige udviklingen i udbytternes vækstrate. Dels er der muligheden for produktivitetsstigninger eller spring som følge af teknologiske og bioteknologiske fremskridt, herunder brug af GMO. Dels er der mange steder betydelig forskel mellem potentielle og realiserede afgrødeudbytter. Selv ved anvendelse af kendt teknologi er der således et potentiale for at øge produktiviteten (Fødevareministeriet, 2008). Med antagelser om fortsat forskning og udvikling indenfor bl.a. planteforædling er det positive scenarium, at fødevareproduktionen også fremover kan holde trit med befolkningsudviklingen. I et negativt scenarium vil den aftagende tendens i væksten i udbytterne ikke kunne følge behovet. Desuden vil landbruget miste meget dyrkningsareal i fremtiden, dels på grund af urbanisering, dels grundet fremtidig større konkurrence om vand mellem land og by. Dette vil presse fødevarepriser og jordpriser betydeligt op. Om det positive eller negative scenarium bliver udfaldet er i høj grad afhængig af udviklingen i afgrødeudbytterne. På baggrund af de nuværende teknologiske muligheder og det uudnyttede potentiale i afgrødevæksten i mange lande burde der være basis for, at fødevareproduktionen også i fremtiden kan matche fødevarebehovet. Befolkningstilvækst Verdens befolkningstal passerede 6 milliarder i Verdens befolkning forudses at vokse til ca. 8 milliarder i 2025 og til 9,3 milliarder i I 2150 forventes det at stabilisere sig på 10,5 til 11 milliarder mennesker, se figur 7. Næsten hele denne befolkningsvækst vil finde sted i udviklingslandene. Det betyder, at verdens fødevareproduktion skal forøges med 50 procent frem til UN: Global challenge, Global Oppertunity; opportunity: 22

31 Figur 7: Udviklingen i verdens befolkning 15. Spekulation Spekulation betegner køb og salg af futures af aktører, som ikke har nogen direkte interesse i den vare, der handles. Spekulation er ikke nødvendigvis kilde til øget ustabilitet på fødevaremarkederne. De finansielle aktører hverken fjerner eller tilvejebringer mere korn på markedet og burde derfor ikke have nogen langsigtet indflydelse på prisdannelsen. Tværtimod kan de bidrage til større stabilitet ved at øge handelsvolumen, det vil sige sørge for at der altid er villige købere og sælgere på markedet (Fødevareøkonomisk Institut, 2008). Alligevel kan spekulation have den modsatte effekt i perioder med stor usikkerhed om den fremtidige prisudvikling. Dette kan resultere i prisbobler. Seneste eksempel er prisstigningen på korn fra juli 2010, hvor en stor del at stigningen menes at kunne forklares ud fra spekulation. En rapport fra EU Kommissionen i 2008 viser blandt andet, at andelen af finansielle investorer på majs, hvede og soja markederne er fordoblet siden 2005, og finansielle investorer stod i marts 2008 for næsten halvdelen af alle handler på Chicago Board of Trade. Den stigende interesse mener man skyldes landbrugsafgrødernes diversificerende effekt på investorernes samlede portefølje (Fødevareøkonomisk Institut, 2008). 15 UN: Global challenge, Global Oppertunity; opportunity: 23

32 Spekulation forstærker udsving i priserne. For FirstFarms som producent bliver markedet vanskeligere at agere i med stigende spekulation, og risikoen øges. Dette øger behovet for risikostyring i form af indgåelse af kontrakter, hvor prisen fastlåses. Biobrændstof Størstedelen af den globale energiefterspørgsel dækkes på nuværende tidspunkt af fossile brændstoffer, men brugen af biomasse til biobrændstof (ethanol og biodiesel) er kraftigt stigende i disse år. Produktionen af biobrændstof afhænger både af udviklingen i produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer og efter energi. Ifølge beregninger fra Det international Energiagentur i 2006, er den globale primære energiefterspørgsel steget med 54 % fra 1980 til 2004 og forventes i deres basisscenarium at stige med 53 % fra 2004 til På grund af stor økonomisk vækst og store befolkninger vil bl.a. Kina og Indien blive store energiforbrugere (Fødevareministeriet 2008). Et vigtigt aspekt i produktionen af biobrændstof er udvikling af 2. generations brændstofteknologi. Biobrændstofproduktion baseret på 2. generations teknologi betyder, at biomassen udnyttes langt bedre. Teknologien er ikke fuldt udviklet endnu, og beregninger af energipotentialet ved brug af 2. generations teknologi svinger meget, men antyder generelt, at der er stort potentiale for bioenergi produceret på en brøkdel af den jord, der er nødvendig under 1. generationsteknologier (Fødevareministeriet, 2008). I 2008 vedtog EU s ministre, at andelen af biobrændstof i transportsektoren skulle øges til 10 % i EU Kommissionen har udarbejdet en analyse 16 af implikationerne for landbrugssektoren af dette krav, herunder også hvilke konsekvenser dette vil have for arealanvendelsen i EU. Som det fremgår af tabel 5, var biobrændstoffernes andel i brændstofforbruget i EU 1,2 % i 2006, og der blev brugt 3,1 mio. ha jord til biobrændstofproduktion, hvilket svarer til mindre end 3 % af den samlede omdriftsjord

33 Tabel 5. Arealanvendelsen ved minimum 10 % biobrændstof i EU27 i 2020 (mio. ha) Andel af biobrændstof i brændstofforbrug 1,2 % 10,0 % Areal med biobrændstofafgrøder Ethanolareal 1,0 12,9 Biodieselareal 2,1 4,6 Samlet biobrændstofareal 3,1 17,5 Samlet omdriftsjord EU27 113,8 113,8 EU Kommissionens beregninger viser, at en stigning i forbruget af biobrændstoffer til 10 % i 2010 vil øge mængden af jord, der skal bruges til biobrændstofproduktion til 17,5 mio. ha, hvilket svarer til 15 % af den samlede omdriftsjord. I beregningen har Kommissionen bl.a. forudsat følgende: 20 % af produktionen dækkes med importeret biomasse 2. generations biobrændstof vil udgøre 30 % af brændstofproduktionen, hvilket giver et højere energiudbytte pr. ha. Politikkerne er uændrede, bl.a. braklægningspolitikken, og det er fortsat muligt at dyrke energiafgrøder på brakjord Afgrødeproduktionen vil fortsat have moderate stigninger i udbytter på omkring 1 % for korn og knap 2 % om året for raps Der vil kun være en begrænset stigning i kødforbruget i EU som følge af den stagnerende/faldende og også aldrene befolkning. Fald i kødeksporten og stigning i kødimporten vil også bidrage til lavere vækst og stagnation i husdyrsektoren. Samlet set vil det øge tilgængeligheden af afgrøder og jord til biobrændstof produktionen i Kommissionen konkluderer i analysen, at denne udvidelse i mængden af jord, der bruges til biobrændstofproduktion, ikke vil resultere i et for stort pres på arealressourcerne, og der vil være et begrænset pres på fødevaremarkederne. De politiske motiver vedr. biobrændstof kan være hensynet til energi forsyningssikkerheden, miljøet eller landbrugets indtjeningsmuligheder. Hvis priserne på landbrugsafgrøder stiger, vil markedsmekanismen have en afdæmpende effekt på biobrændstofproduktionen. I øjeblikket kan biobrændstof ikke konkurrere med olie og dieselprisen, men politisk regulering og subsidier kan sætte dette helt eller delvist ud af kraft. 25

34 I EU er målet om 10 % biobrændstof i transportsektoren i 2020 i høj grad drevet af ønsket om reduktion af drivhusgasser. Det seneste år har et større antal forskningsrapporter påvist, at biobrændstoffer i transportsektoren muligvis skaber mere global opvarmning end de forebygger, hvis man inddrager alle aspekter i produktionskæden 17. Der er således tvivl om, hvorvidt klimaregnskabet for biobrændstoffer er bedre end for de fossile brændstoffer, især hvis det indebærer fældning af regnskov. Dette taler umiddelbart imod en øget produktion af biobrændstoffer. Konsekvenserne af en øget produktion af biobrændstoffer på fødevarepriserne er analyseret i to studier fra henholdsvis OECD 18 og International Food Policy Research Institute (IFPRI) 19. Mens studiet fra OECD antager en forholdsvis konservativ udvikling i biobrændstofindustrien, analyserer IFPRI effekten af en langt mere ambitiøs produktionsudvidelse. Konklusionerne fra de to studier er, at konsekvenserne af øget fremstilling af biobrændstof kan være relativt beskedne eller ganske væsentlige afhængigt af, hvor kraftig produktionsforøgelsen forventes at være. Resultatet af analyserne er i høj grad afhængig af de antagelser, der ligger bag. Betydningen af den fremtidige produktion af biobrændstof for arealressourcerne og prisen på fødevarer er usikker. Man ved med sikkerhed, at det fremtidige energibehov vil stige voldsomt, og at de fremtidige oliereserver er begrænsede. Desuden har man et ønske om at reducere mængden af drivhusgasser. Dermed er der behov for at finde alternative energikilder. Biobrændstof er et godt bud på en alternativ energikilde. Dog er det usikkert, hvorvidt biobrændstof reelt bidrager til et bedre klimaregnskab, og om det vil påvirke fødevarepriserne i opadgående retning. Især indvirkningen på fødevarepriserne vil være meget følsom i forhold til politisk regulering i form af subsidier og handelspolitikker. Olieprisen Olieprisen har en væsentlig indflydelse på priserne på landbrugsprodukter. Brændstof anvendes til drift af landbrugsmaskiner og transport af produkterne. Dertil kommer, at energi er vigtig i fremstil- 17 Ingeniøren: EU slettede ubekvemme forskningskonklusioner om biobrændstof; 18 OECD, Agricultural Market Impacts of Future Growth in the production og Biofules, Msangi S., Sulser T., Rosegrant M., ValmonteSantos R. and Ringler C. (2007) Global Scenarios for Biofuels: Impacts and Implications, International Food Policy Research Institute (IFPRI); 26

35 lingen af kunstgødning, hvilket betyder, at prisen på kunstgødning ofte stiger i takt med olieprisen. Derfor har stigende oliepriser kunnet aflæses direkte i en stigning i fødevarepriserne (Hansen, 2001). Derudover har olieprisen stor betydning for markedet for biobrændstof, idet den er med til at bestemme, hvor økonomisk rentabel fremstilling af biobrændstof er. En olieprisstigning vil gøre fossilt brændstof relativt dyrere end biobrændstof og tilskynde til substitution af benzin og diesel med henholdsvis bioethanol og biodiesel. Denne effekt vil således bidrage til at øge efterspørgslen efter landbrugsafgrøder. Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter på kort sigt Prisdannelsen på mælk afhænger af balancen mellem udbud og efterspørgsel. Der handles kun omkring 6 % af verdens mælkeproduktion på verdensmarkedet, og dermed skal der kun ganske små forskydninger til i denne balance, før det får stor betydning for prisen. Indtil den seneste EU reform var de europæiske mælkeproducenter forskånet for dette, fordi EU s mindstepriser lå væsentligt over prisniveauet på verdensmarkedet. Efter EU reformen, hvor EU sænkede sine interventionspriser, kom priserne i EU meget tættere på verdensmarkedsprisen. Da interventionssystemet er et rent kriseinstrument, er det ikke muligt at basere en langsigtet markedsudvikling på dette. Derfor ses nu langt større udsving i mælkepriserne i EU. Desuden er prisændringer blevet mindre forudsigelig end tidligere 20. Da de finansielle markeder i USA og boligmarkederne i USA og Europa brød sammen, skete det efter en lang periode med global økonomisk optur. På området for landbrugsprodukter havde reaktionen på opturen været massive prisstigninger forstærket af en stigende interesse for spekulation i råvaremarkedet. Den økonomiske krise bevirkede et kraftigt fald i efterspørgslen efter mælk og mejeriprodukter fra slutningen af 2008 og et godt stykke ind i Det fik priserne til at falde voldsomt over hele verden, se tabel 6. EU forsøgte at bremse prisfaldet gennem opkøb af mælkepulver og smør til lager, mens man i USA, i regi af cwt-ordningen (Cooperatives Working Together), forsøgte at reducere 20 Videncenter for landbrug: Budgetanbefaling mælkepris 2011: 1.aspx 27

36 produktionen gennem opkøb af køer til slagtning. I store dele af Europa oplevede man fald i mælkeproduktionen, da produktion af mælk ikke var rentabelt. Samtidig forårsagede klimaforhold i Oceanien, at en forventede stigning i mælkeproduktionen udeblev. Disse ting tilsammen resulterede i, at der i løbet af 2009 kom betydelig bedre balance mellem udbud og efterspørgsel, og det førte til, at priserne rettede sig 21. Tabel 6. Afregningspriser for standard mælk i DKK pr. 100 kg 22,23. År DK FR NL UK D PL NZ USA FirstFarms* *Prisen er opgivet for leveret mælk i regnskabsåret og ikke for standard mælk. I øjeblikket stiger produktionen og dermed udbuddet af mælk over hele verden. I EU stiger produktionen ikke alene i Danmark, men også i Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Holland og Østrig. De tre førstnævnte lande står for halvdelen af EU s mælkeproduktion. I USA forventer det amerikanske landbrugsministerium, at produktionen stiger med 1,3 % i 2010 i forhold til I Oceanien er der positive forventninger til produktionen både i New Zealand og Australien. Det New Zealandske landbrugsministerium forventer en stigning i produktionen på 14 %. I Sydamerika er der også forventninger om produktionsstigninger. Samlet set ventes der derfor en markant stigning i mælkeproduktionen på verdensplan 24. I øjeblikket forventes det, at stigningen i mælkeudbuddet kan matches af en stigende efterspørgsel. Efterspørgslen i Europa er fortsat præget af den økonomiske krise. Mængdemæssigt omsættes den samme mængde varer som før krisen, men forbrugerne køber nu i højere grad discountvarer. Fra vækstøkonomierne i Asien oplever man stor efterspørgsel, og Asien er dermed det globale vækstlokomotiv. Således har Kina i sidste halvår af 2009 og første halvår af 2010 importeret meget 21 Videncenter for landbrug: Budgetanbefaling mælkepris 2011: 1.aspx 22 Landbrug & Fødevarer og Videncenter for Landbrug: Konjunkturnotat, september 2010: 23 FirstFarms årsrapport Videncenter for landbrug: Budgetanbefaling mælkepris 2011: 1.aspx 28

37 store mængder sødmælkspulver fra især New Zealand. Man forventer derfor, at der vil være en relativ robusthed på markedet i den nærmeste fremtid, og at det aktuelle prisniveau på mælk holder igennem Prisen for standardmælk beregnet som gennemsnit af 15 mejerier i Europa i september 2010 var 2,43 kr. pr. kg med en spredning fra 2,11 kr. til 2,68 kr. 26 Markedet er meget følsomt. Derfor kan brist i nogle af forudsætningerne for forventningerne ændre billedet totalt. Det drejer sig bl.a. om følgende: Ændringer i produktionen som følge af klimatiske årsager Ændringer i efterspørgslen fra Kina og Rusland Væksten i de nye vækstområder (Kina, Brasilien m.fl.) Udviklingen i den økonomiske vækst i verden generelt set Markedssituationen for korn på kort sigt I 2007 nåede kornpriserne rekordhøjder drevet dels af høj konjunktur og højt forbrug, dels af små lagre på grund af af lille global høst, se tabel 7. En stigende spekulation i råvarer understøttede prisstigningerne. Da krisen indtrådte i 2008, havde man samtidigt en stor global høst, spekulation i råvarer faldt mærkbart og samlet set førte det til meget lave afgrødepriser. De lave kornpriser fortsatte i 2009 blandt andet på grund af global verdensrekord i kornudbytter. Tabel 7. Den globale kornbalance (eksklusivt ris) i årene Året 2010 er estimeret 27. Mio. tons Produktion Lager primo Forbrug Lager ultimo Est I løbet af sommeren 2010 er prisen på korn steget kraftigt, se figur 8. Dette skyldes tørke og brande i Østeuropa og vejrmæssigt ugunstige forhold i Nordamerika og Europa, hvilket har givet vanskelige høstforhold. 25 Videncenter for landbrug: Budgetanbefaling mælkepris 2011: 1.aspx International Grains Council: Grain Market Report, 23. september 2010: 29

38 kr. pr. 100 kg 140,00 130,00 120,00 110,00 100,00 90,00 80,00 70, Figur 8: Udviklingen i salgspris for foderhvede januar 2010 til november Kilde: Københavns kornnotering. Det har medført træk på kornlagrene. Faldet i produktionen i 2010 er ikke dramatisk og USDA forventer, at den globale korn- og hvedehøst i 2010 bliver større end gennemsnittet for de seneste 5 år. Desuden er der tilstrækkeligt med korn på lager til at dække verdensmarkedets efterspørgsel i år. Hvis høsten i 2011 også bliver mindre end forbruget, kan det føre til prisstigninger. I resten af 2010 og 2011 forventes korn- og foderpriserne generelt at forblive på et forholdsvis højt niveau. I 2012 forventes priserne at falde tilbage på et mere gennemsnitligt niveau 28. Markedssituationen på mellemlang sigt OECS og FAO s tiårsprognose ( ) 29 for råvarepriser er generelt positiv. De makroøkonomiske forhold, som ligger til grund for prognoserne for råvarepriserne, bygger på et globalt økonomisk opsving, som starter i slutningen af 2009, hvorefter der er en langsom overgang hen mod bæredygtig vækst. Prognosen forudsætter et opsving på vej i to hastigheder karakteriseret ved tøvende vækst med høj arbejdsløshed i mange OECD-lande og stærkere vækst og et hurtigere opsving i de store udviklingslande, som langsomt breder sig til resten af udviklingslandene og bidrager til at stimulere væksten i indkomster globalt. 28 Videncenter for landbrug: Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater september 2010: 29 OECD-FAO Agricultural Outlook 2010: 30

39 Prognosen for råvarepriserne forventes i de næste 10 år at ligge over de 10 år, før priserne toppede i 2007/08, både nominelt og i realpriser. Prognoserne for gennemsnitspriserne på hvede og foderkorn ligger næsten % højere i realpriser end i , mens realpriserne for vegetabilske olier forventes at ligge mere end 40 % højere, se figur 9. Figur 9. Udviklingen i indekserede realpriser for råvarer, hvor 2005 =1 30. De gennemsnitlige priser på mejeriprodukter i realpriser forventes i at ligge % højere end i Smørpriserne oplever den største vækst, understøttet af højere priser på energi og vegetabilske olier. For animalske landbrugsprodukter forventes de gennemsnitlige kødpriser i realpriser, med undtagelse af svinekød, i de kommende 10 år at ligge over gennemsnittet for , først og fremmest på grund af lavere udbud, højere foderomkostninger og stigende efterspørgsel. Realpriserne på 30 OECD-FAO Agricultural Outlook 2010: 31