Vurdering af Regeringens Finanslovsforslag 2011

Transkript

1 liba Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: Vurdering af Regeringens Finanslovsforslag 2011 Finanslovsforslaget for 2011 er hovedsagelig en implementering Genopretningsaftalen. Der er tale om, at finansloven skal dæmpe væksten. Det er en farlig strategi, fordi Regeringen risikerer at kvæle det spirende opsving. FTF mener at Regeringen i stedet skal satse på uddannelse. Sammen med højere arbejdstid er uddannelse et helt afgørende skridt på vejen ud af krisen. _ Finanslovsforslag med stort offentligt underskud Finansministeren har offentliggjort Regeringens forslag til finanslov for 2011, FFL11. Finanslovsforslaget er i hovedsagen blot en implementering af den aftale om genopretning af dansk økonomi, som Regeringen indgik med Dansk Folkeparti før sommerferien. Finanslovsforslaget bærer præg af, at der stadig er krise i dansk økonomi med mange ledige og lav vækst. Ganske vist vil der ifølge Regeringens Økonomiske Redegørelse ske en forbedring af væksten i 2011 således at BNP stiger med 1,8 pct. Det er en svag forbedring i forhold til Regeringens prognose fra maj. Regeringen vurderer også ledigheden mere positivt end i maj, nemlig at ledigheden bliver på i 2011, hvor Regeringen i maj forudsagde en ledighed på i Samlet tegner der sig dog et billede af, at også 2011 vil blive præget af et stort underskud på de offentlige budgetter, nemlig ca. 79 mia. kr. Det er en minimal forbedring i forhold til det forventede underskud for 2010, der formentlig vil blive på 80 mia. kr. I forhold til tidligere skøn for det offentlige underskud for 2010, der har nærmet sig de 100 mia. kr., er der tale om en forbedring på samlet 8,1 mia. kr. Det skyldes blandt andet omlægninger af pensionsafkastbeskatningen, der forbedrer det offentlige underskud med 9,4 mia. kr. i 2010 og forringer det med 4,6 mia. kr. i Ligeledes tegner der sig et billede af, at den offentlige sektor i 2011 skal gennemføre væsentlige besparelser for at leve op til kravet om nulvækst, som Regeringen har aftalt med Dansk Folkeparti. Derudover er der besparelser på en række områder for, at der kan ske en omprioritering indenfor den offentlige sektor, hvor det er aftalt at sundhedsområdet skal have tilført 5 mia. kr. og der skal afsættes 5 mia. kr. til uddannelsesområdet og socialt svage grupper. De Notat Side 1

2 tilsammen 10 mia. kr. til omprioriteringer hentes ifølge genopretningsaftalen ved statslige besparelser på 6 mia. kr. og ved besparelser som følge af dagpengereformen på 4 mia. kr. Samlet vil finanslovsforslaget betyde at der kommer en negativ finanseffekt på 0,5 i Det vil sige at finansloven vil dæmpe væksten i 2011 svarende til 0,5 pct. af BNP. I 2010 var finanseffekten på +0,6, altså betød finansloven for 2010, at den økonomiske aktivitet blev øget. Regeringen har valgt at fremsætte en finanslov der vil dæmpe den økonomiske vækst. Det er en farlig strategi. Det er et udtryk for at Regeringen vil spare sig ud af krisen, men realiteten kan let blive at Regeringen med sin økonomiske politik kvæler opsvinget og dermed både forværrer og forlænger krisen. Der er i højere grad brug for en finanslov, der fokusere på at få gang i væksten samt prioriteringer af uddannelse, innovation og forskning, som fundamentet for at dansk økonomi kan få fornyet vækst og få rettet op på den afdæmpede produktivitetsudvikling. Det offentlige forbrug Det fremgår af Regeringens budgetoversigt, at det offentlige forbrug i 2009 udgjorde 29,9 pct. af BNP og realvæksten var på 3,4 pct. Realvæksten i 2010 forventes at være 0,0 pct. og for 2011 forventes en stigning i det offentlige forbrug på 0,6 pct. Regeringen har med genopretningsaftalen bebudet nulvækst for 2011 til At der nu er tale om en stigning i forbruget på 0,6 pct. af BNP betyder ikke, at Regeringen har skiftet holdning og sikret velfærden. Væksten i forbruget sker, fordi de omprioriteringer på 10 mia. kr. der er en del af genopretningsaftalen delvis finansieres ved besparelser på overførselsindkomsterne, der ikke medregnes i det offentlige forbrug. Der er derfor ikke tale om at velfærdsniveauet samlet forbedres, men at overførselsindkomster omlægges til offentligt forbrug. Vækstpolitik Finanslovforslaget indeholder ikke nye initiativer fra Regeringen, der kan sætte gang i væksten igen. I stedet henvises der til, at Regeringens Vækstforum vil drøfte hovedudfordringerne for danske virksomheders vækstmuligheder i løbet af efteråret. På den baggrund vil Regeringen senere præsentere nye vækstforslag. Der henvises også til, at Regeringen er i gang med at drøfte med pensionskasserne, hvordan de sammen med staten kan stille 5 mia. kr. til rådighed som risikovillig vækstkapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder. Notat Side 2

3 Da Regeringen præsenterede genopretningsplanen i foråret var meldingen, at nu var det tid til at skabe ny vækst, efter at regningen for krisen blev betalt med planen. Men man bliver skuffet, hvis man havde regnet med at Regeringen ville give sit bud på nye vækstløsninger i finanslovforslaget. De få formuleringer angående Vækstforum mv. som indgår, er således gamle nyheder. FTF ser fortsat frem til, at Regeringen præsenterer bl.a. de nye vækststrategier for øget innovation og bedre offentligt-privat samspil, som er blevet udsat gang på gang. Det er nemlig to helt centrale tværgående områder, hvis der skal skabes bedre muligheder for vækst og beskæftigelse i danske virksomheder, og Regeringen burde her for længst have søsat en ny og forstærket indsats. FTF afventer også, at Regeringen præsenterer en konkret model for pensionskassernes engagement i vækststrategien, der tager passende hensyn til at minimere risici for både pensionskasserne og de offentlige kasser. Udvikling af den offentlige sektor Der er ikke nye initiativer til udvikling af den offentlige sektor i finanslovforslaget. Der refereres til tidligere indgåede aftaler, særligt kommune- og regionsaftalerne fra forsommeren. Heri indgår det bl.a. at kommunerne skal effektivisere for 1 mia. kr. om året, som skal bruges til borgernær service. Det sker bl.a. gennem afbureaukratisering, digitalisering og billigere indkøb. Regeringen peger på, at der herudover fortsat er stort potentiale ved at kommunerne effektiviserer administrationen og reducerer sygefraværet. Regeringen vil desuden fortsætte afbureaukratiseringsarbejdet og fremlægge en ny afbureaukratiseringsplan i foråret I kommuneaftalen blev det også aftalt, at kommunernes administration af bl.a. folkepension og boligstøtte (objektiv sagsbehandling) skal samles i fem centre fra Endelig blev der i 2008 afsat en kvalitetsfond på 50 mia. kr. til offentlige anlægsinvesteringer. Midlerne er tidligere afsat til kommunale anlægsinvesteringer, nye sygehuse samt teknologi (ABT-fonden). Med både generelle og selektive besparelser på statens institutioner samt nulvækst i kommunerne og bred vækst i regionerne er finanslovforslaget en barsk omgang for medarbejdere og ledere på de offentlige institutioner. Regeringen forsøger derfor at bryste sig med, at den i de forgangne år har gennemført forskellige reformer og tiltag, som har været med til at udvikle den offentlige sektor. FTF har været tilhænger af afbureaukratiseringsarbejdet og satte det selv på dagsordenen tilbage i Indtil videre er resultaterne af indsatsen dog skuffende, og fx BUPL har dokumenteret, at nogle af initiativerne slet ikke kan frigøre ressourcer i det omfang, som Finansministeriet har regnet sig frem til. FTF ser derfor frem til, at den næste afbureaukratiseringsplan skaber reel afbureaukratisering. Der er herudover brug for langt Notat Side 3

4 større vovemod for at forbedre styringen og dokumentationen i den offentlige sektor. Der kræver en ny styringstankegang med vægt på de ansattes faglige vurderinger og med større tillid til de ansatte, fx gennem styringslaboratorier, hvor praktikere i større omfang kan eksperimentere med udviklingen af nye meningsfulde styrings- og dokumentationsformer. FTF forholder sig konstruktivt til effektiviseringer i den offentlige sektor i det omfang de giver merværdi og ikke forringer kvaliteten. Fx har FTF sammen med OAO udgivet et inspirationskatalog til MED-systemet i kommunerne med konkrete forslag til, hvordan man kan komme gennem effektiviserings- og spareøvelserne mest lempeligt. FTF deltager også i et stort projekt om Velfærdens innovatører, hvor velfærdsledere fra frontlinjen er med til at finde nye løsninger på de største udfordringer. FTF er også grundlæggende positiv overfor satsningerne på teknologi og digitalisering, så længe løsningerne udvikles så tæt på frontmedarbejderne som muligt. Generelle besparelser på uddannelsesområdet Finanslovsforslaget indarbejder genopretningsaftalen fra maj 2010, hvor der blev aftalt generelle besparelser på næsten alle ministerområder. Udmøntningen af genopretningsplanens sker på den måde, at de ministerier der er omfattet af besparelseskravet på henholdsvis 0,5 pct. (2011), 1 pct. (2012) og 1.5 pct. (2013) også skal finansiere besparelsen for de ministerier, der er undtaget. På Undervisningsministeriets område indebærer besparelsen derfor en reduktion af taxametrene i 2011 på 0,6 pct., 2012 på 1.2 pct. og i 2013 og frem på 1.9 pct. Efter at genopretningsaftalen var indgået besluttedes yderligere en besparelse i 2010 på 1 pct. Besparelsen for 2010 har ikke kunnet effektueres i 2010 på grund af manglende hjemmel til at nedsætte statstilskuddet. Det betyder, at besparelsen fra 2010 først effektueres i Det kan man ikke se på FFL11. Endvidere etableres fra 2014 en omstillingsreserve som finansieres ved en reduktion af taksterne med 2 pct. på hele uddannelsesområdet med undtagelse af de frie grundskoler. Omstillingsreserven udgør i alt 541,2 mio. kr. og er afsat til intern omprioritering og nye initiativer inden for Undervisningsministeriet. Hertil kommer specifikke. Besparelserne på uddannelsesområdet er grundlæggende i modsætning til Regeringens egne målsætninger om at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en uddannelse og 50 pct. skal være på videregående niveau. Notat Side 4

5 De samlede procentbesparelser på 60 mio. kr. til professionshøjskolerne og 13 mio. kr. til erhvervsakademierne i Der er udsigt til, at Undervisningsministeriets videregående uddannelser også i de kommende år skal levere væsentlige besparelser, stigende til op mod i alt 200 mio. kr. i 2014, alene på procentbesparelser. Hertil kommer de betydelige specifikke besparelser som følger af effektiviseringer eller er lagt på områder som SVU og VEU-godtgørelse mv. En sådan systematisk udsultning af en hel uddannelsessektor vil afgørende hæmme mulighederne for at sikre det vidensløft der er afgørende for en offentlig vækststrategi. Effektiviseringer Der skal i perioden gennemføres effektiviseringer på professions- og ingeniørhøjskolernes administration således at besparelsen i 2012 udgør 50 mio. kr. og i 2013 når et niveau på 75 mio. På Centrene for Undervisningsmidler skal der ske en besparelse på 10 mio. i 2011 stigende til et niveau på 80 mio. kr. i Der er endnu ikke truffet beslutning om hvordan effektiviseringerne konkret skal udformes. Ud over effektiviseringskrav fra Genopretningspakken indeholder FFL 11 to forholdsvis nye effektiviseringskrav. Det ene Mere ambitiøs anvendelse af it, hvor målet er en effektivisering af de studieadministrative arbejdsgange på de selvejende institutioner under Undervisningsministeriet gennem bedre anvendelse af it. Det samlede effektiviseringspotentiale udgør i ,1 mio. kr. gående til 186,8 mio. kr. i Det andet initiativ benævnes digitalisering af VEU-administrationen. Beløbet udgør i ,7 mio. kr. og sker gennem nedsættelse af administrationstillægstaksten på arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Herudover fortsættes de tidligere iværksatte effektiviseringsinitiativer i form af administrative fællesskaber for ungdomsuddannelserne, det statslige indkøbsprogram, digitalisering på SU området mm. Effektiviseringskravene som følge af Genopretningspakken og de tidligere iværksatte initiativer vil betyde en yderligere besparelse på Professionshøjskolerne og sammenholdt med taxameterbesparelserne vil det kunne få betydelig negativ effekt på uddannelsernes økonomi. Det er meget tvivlsomt om de konkrete effektiviseringstiltag på området kan realiseres. Hvis dette ikke er tilfældet vil det betyde færre midler til hele sektoren. Notat Side 5

6 De erhvervsrettede ungdomsuddannelser På erhvervsuddannelsesområdet er der udmøntet et generelt effektiviseringskrav svarende til de øvrige uddannelsesområder. I forbindelse med Genopretningspakken er det sket en tilpasning af skolepraktikydelse og produktionsskoleydelse med 117 mio. kr. i 2011 samt en afskaffelse af bonusordning til elever over 18 år i erhvervsuddannelser. Dette giver en besparelse på 13 mio. kr. i I relation til ungepakken skal det understreges, at lærlingeforsøg på produktionsskoler permanentgøres. Initiativer fra tidligere finanslove har konsekvenser for takstudviklingen på FFL 11. Det drejer sig om administrative fællesskaber, samt statens indkøbsprogram. Den obligatoriske digitalisering af SU m.m. medfører en reduktion af fællesudgiftstaksten med 0,6 pct. Også den midlertidige taksforhøjelse fra globaliseringspuljen bortfalder. Erhvervsuddannelsesområdet, som skal løfte en pæn del af 2015 målsætningen, er udsat for store effektiviseringsforslag, som hvis de ikke realiseres kan give sektoren store økonomiske problemer. Der kan også peges på, at fx initiativet om nedsættelse af skolepraktikydelsen, kan kaste grus i de unges motivation til at bruge denne del af EUD. De frie skoler m.m. Genopretningspakken betyder, at der skal spares på reduktion af tilskud til frie grundskoler og til en tilskudsreduktion af efterskoleelever. De to forslag skal give besparelser på 17 og 45 mio. kr. i 2011 stigende til i alt 205 mio. kr. i FTF har tidligere tilkendegivet, at hele området frie skoler bliver udsat for urimelige store besparelser. Frie grundskoler og efterskoler vil med besparelserne få tilgangen af elever kraftigt reduceret, samtidig med at de aktiviteter, der udbydes vil blive forringet. EVE-rammen (AMU m.m.) De erhvervsrettede voksenuddannelser er underlagt samme effektiviseringskrav m.m. som de andre uddannelsesinstitutioner. Herudover er der tale om bortfald af midlertidig takstforhøjelse på 80 mio. kr. (medfører en takstreduktion på de lave takstgrupper med op til 24 pct.) samt takstforhøjelsen på 30 mio. kr. fra Finanslov 2007, som udløber i Notat Side 6

7 Hertil kommer forenkling af tilskud til kost og logi (77 mio. kr. i 2011 til 2013), fuld deltagerbetaling for personer med videregående uddannelse ved deltagelse i almen og erhvervsrettet voksenuddannelse, der ligger under deres nuværende uddannelsesniveau (223 mio. kr. i 2011) og pris og lønregulering af AER-bidraget samt satserne for VEU-godtgørelse reduceres. De massive besparelser på voksenuddannelse samt efter- og videreuddannelse står i skærende kontrast til Regeringens prioritering af uddannelse som middel til vækst og velfærd. Besparelser på SVU og efter- og videreuddannelse Genopretningsaftalen indebærer, at SVU-taksten fra 2012 nedsættes til 80 pct. af dagpengemaksimum, svarende til en nedsættelse fra kr. til kr. pr. uge. Endvidere begrænses støtteperioden fra 52 til 40 uger for deltagere i videregående efter- og videreuddannelse. Denne begrænsning træder i kraft fra Begrænsning af støtteperioden for deltagere i undervisning på folkeskoleniveau og gymnasialt niveau fra 80 til 40 uger er allerede trådt i kraft i Endelig bortfalder adgangen til SVU til fagspecifikke kurser med udgangen af De samlede besparelser på SVU forventes at medføre et fald i støttemodtagere på godt 6000 støttemodtagere og antal støtteuger på 22 pct. i Den videregående efter- og videreuddannelse, der udbydes efter lov om åben uddannelse, er i perioden frem til og med 2011 omfattet af en række trepartsinitiativer, der forbedrer de økonomiske ramme for deltagelse. De nye procentbesparelser samt trepartsaftalens udløb medfører, at der på finanslovsforslaget forventes et fald i aktiviteten fra 2011 til 2012 på ca. 8 pct. og fra 2012 til 2013 på yderligere 7 pct. Det forekommer samlet set urealistisk, at begrænsninger i adgangen til SVU og øvrige forringelser af vilkårene for voksnes deltagelse i uddannelse ikke medfører et større fald i aktiviteten. De samlede besparelser på voksen- og efteruddannelsen står i skarp kontrast til Regeringens tilkendegivelser om, at man prioriterer uddannelse som middel til vækst og velfærd, som er Regeringens mål i Danmark Et vigende aktivitetsniveau på efter- og videreuddannelserne bidrager ikke til at styrke kvaliteten i de offentlige velfærdsydelser eller til en stærkere konkurrenceposition i forhold til udlandet. Notat Side 7

8 Forskning og globaliseringspuljen I globaliseringspuljen er der en ufordelt reserve på knap 1,4 mia. kr. i 2011 og godt 1,6 mia. i Regeringen tilkendegiver, at reserven anvendes til initiativer, som styrker de danske universiteters forskning, herunder internationalisering, samt til forskning, udvikling og demonstration på klima- og energiområdet. Endvidere vil Regeringen afsætte midler til Danmarks Grundforskningsfond og til en matchfond, som skal gøre det muligt at belønne de universiteter og forskningsinstitutioner, der formår at tiltrække nye forskningspenge fra virksomheder, fonde mv. Endvidere tilføres Højenergifonden ressourcer. Til at finansierer det forvente meroptag på de videregående uddannelser er der i 2011 afsat knap ½ mia. kr. ekstra til øget optag. Når det drejer sig om videreførelse af globaliseringspuljen efter 2012 er der afsat reserver til videreførelse af globaliseringsindsatsen på 3,985 mio. kr. i 2013 og mio. kr. i Hertil kommer midler til uddannelsesaktivitet, som er fordelt på ministerområderne, samt midler til opretholdelse af offentlig støtte til forskning svarende til 1 pct. af BNP. Det er helt uholdbart, at der på forhånd tilkendegives, at globaliseringspulje reserverne for 2011 og 2012 udelukkende skal tilgodese den videnproduktion, der foregår i regi af universiteterne. Professionshøjskoler og erhvervsakademier har efter loven en forpligtelse til at varetage videncenterfunktioner og udvikle ny viden. Det kræver finansiering her har professionshøjskolerne i perioden en bevilling på godt 60 mio. kr. årligt, og erhvervsakademierne slet ingenting. Finanslovspræsentationen fastslår, at Regeringen anser universiteterne for helt centrale for uddannelse af højtkvalificeret arbejdskraft og for banebrydende forskning og dermed også for Danmarks vækst og velstand. Stærke faglige og forskningsmæssige miljøer smitter positivt af på de øvrige uddannelser. FTF er enig at universiteterne spiller denne rolle, men de er ikke alene om det. Professionshøjskoler og erhvervsakademier står for uddannelse af mere end halvdelen af alle med videregående uddannelser i Danmark. Disse uddannelser og de professioner, de retter sig mod, har brug for uddannelser af højeste kvalitet og ny viden. Det kræver ressourcer. Og det kræver, at universiteterne forpligtes til at samarbejde med andre videnmiljøer. De stærke faglige miljøer smitter nemlig ikke af, uden at der bliver gjort en indsats for det. Notat Side 8

9 Med hensyn til globaliseringsindsatsen efter 2012, reducerer Regeringen globaliseringspuljens størrelse med henvisning til, at midlerne til investeringer i forskning og udvikling reduceres, så de udgør 1 pct. af BNP fra Dette forekommer visionsløst og risikerer at forlænge vejen tilbage på vækstsporet. For at fremme væksten i dansk økonomi bør midlerne tværtimod fastholdes til investeringer i uddannelse og forskning indenfor globaliseringspuljens formål. Behovet for fastholdelse af midlerne i globaliseringspuljen forstærkes af, at der indenfor globaliseringspuljen afholdes midler til stigende optag i forhold til udgangsåret i En stor del af disse udgifter skyldes ikke at flere af en ungdomsårgang får en uddannelse. Tværtimod har andelen, der får en videregående uddannelse været faldende siden Stigningen skyldes derimod at ungdomsårgangene i disse år vokser i antal af rent demografiske årsager. Der lægges altså op til, at der inden for en på forhånd fastsat ramme skal afholdes udgifter til uddannelse af stadigt større ungdomsårgange. Det betyder en stor risiko for en stor og stigende kannibalisering af indholdsrettede initiativer, som derfor langsomt udsultes. Dette kan fx omfatte initiativer rettet mod at sikre kvaliteten i uddannelserne og mindskelse af frafaldet. Problemstillingens størrelse illustreres af at midler til meroptag i 2011 udgør tre fjerdedele af samtlige afsatte midler til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i globaliseringspuljen. Beskæftigelsesområdet Finanslovsforslaget på beskæftigelsesområdet afspejler hovedsageligt gennemførelsen af Genopretningsplanen, der blev vedtaget før sommeren. Det drejer sig først og fremmest om halveringen af dagpengeperioden, der dog først vil indebære offentlige besparelser i Hertil kommer en række konkrete besparelser herunder skærpelse af beskæftigelseskravene for modtagelse af dagpenge og sygedagpenge, afskaffelse af feriepenge til dimittender, harmonisering af regler om søgnehelligdagsbetaling ved udbetaling sygedagpenge samt ændret revalideringsydelse for personer under 30 år. Beskæftigelsesministeren har i forbindelse med offentliggørelsen af finanslovforslaget meddelt, at Regeringen har besluttet ikke at gennemføre det tredje element i de aftalte indgreb på dagpengeområdet, som var en ændring af perioden for beregning af dagpengene. Beskæftigelsesministeren angiver som begrundelse, at Regeringen med elementer i dagpengereformen, som er vedtaget, har opnået de ønskede budgetforbedringer. Regeringen finder derfor ikke, at der er grund til at ændre på beregningsperioden på nuværende tidspunkt. Ud over Genopretningsplanen indeholder finanslovsforslaget på beskæftigelsesområdet implementeringen af aftalen om Bekæmpelse af langtidsledighed. Det drejer sig bl.a. om ansættelse af virksomhedskonsulenter i jobcentrene, regional pulje til forebyggelse af langtidsledig- Notat Side 9

10 hed samt pulje for indsats over for læse- og stave svage. Herudover fremgår det også, at finansieringen af langtidsledighedspakken bl.a. sker gennem afskaffelse af den regionale flaskehalspulje. Det eneste nye initiativ på beskæftigelsesområdet vedrører indførelsen af en skattefri jobpræmie til enlige forsørgere. Forslaget er målrettet enlige forsørgere, der pr. 1. oktober 2010 har modtaget dagpenge, kontanthjælp, revalidering eller sygedagpenge hele det foregående år. Ordningen skal løbe frem til december Det er positivt, at Regeringen i denne omgang har besluttet ikke at gennemføre forslaget om at ændre grundlaget for beregningen af dagpengene fra de seneste 3 måneders arbejdsindkomst til de seneste 12 måneders indkomst. FTF har været kritisk over for forslaget, der afhængig af den konkrete udformning, kunne have ændret grundlæggende ved principperne for kompensation i dagpengesystemet. Det skal bemærkes, at Regeringen alene henviser til, at den på nuværende tidspunkt ikke ønsker at ændre beregningsgrundlaget. Situationen ændrer imidlertid ikke ved, at Regeringens indgreb på dagpengeområdet er en væsentlig svækkelse af den aktive beskæftigelsespolitik og den danske arbejdsmarkedsmodel. Herunder at aftalen om bekæmpelse af langtidsledigheden er helt utilstrækkelig til at imødegå konsekvenserne af forkortelsen af dagpengeperioden og skærpelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge. Det understreges endvidere af, at finansieringen af langtidsledighedspakken sker gennem afskaffelsen af de regionale midler, der var afsat til uddannelse af ledige på områder, hvor der kommer til at mangle arbejdskraft. Det enlige initiativ over for enlige forsørgere ændrer heller ikke ved billedet af, at mange ledige, sygedagpengemodtagere og revalidender vil komme på lavere sociale ydelser som følge af initiativerne i Genopretningsplanen. Der er derfor fortsat behov for reformer på arbejdsmarkedet, der bl.a. styrker den aktive beskæftigelsespolitik og moderniserer dagpengesystemet. FTF har klart tilkendegivet, at man gerne deltager i forpligtende trepartsdrøftelser herom som et led i at sikre en holdbar finansiering af velfærdssamfundet. Svage og udsatte grupper I genopretningsaftalen om dansk økonomi omprioriteres midler for i alt 10 mia. kr. i , hvor 5 mia. kr. er afsat til flere i uddannelse og en styrket indsats overfor svage og udsatte grupper. Fordelingen og de konkrete initiativer vil indgå i finanslovsforhandlingerne. Notat Side 10

11 Ved udmøntning af midlerne til de svage og udsatte grupper, vil FTF pege på, at der anvendes midler til bedre sammenhæng mellem behandlings- og socialpsykiatrien, en styrket socialfaglig indsats efter afsoning af straf, udvikling af nye tilbud til det specialiserede socialområde, udvikling af bedre rehabiliteringstilbud til personer med mentale helbredsproblemer og en børnetalsmand. Pengene er dog langt fra nok til at løfte de store opgaver det er i forhold til svage og udsatte grupper. Satspuljemidler Da den private lønudvikling har været afdæmpet i 2009, vil der ikke blive tilført nye midler til satspuljen i Satspuljen for 2011 udgør 309 mio. kr., hvor den normalt er på 1 mia. kr. årligt. De svageste i samfundet er allerede blevet ramt af besparelser i Regeringens genopretningspakke. Det er urimeligt, at de igen skal stå for skud i 2011, når satspuljen nedsættes så kraftigt på grund af den økonomiske krise. I finanslovsforhandlingerne bør Regeringen sikre en form for kompensation til de svageste. Forebyggelse og forhindring af fysisk og psykisk nedslidning I finanslovsforslaget lægger Regeringen op til en ny fordeling af Forebyggelsesfondens midler for Som en del af fornyelsen af Forebyggelsesfonden er der oprettet et nyt hovedformål 4 vedr. stress og psykisk nedslidning. I forslaget fastholdes beløbsrammen fra 2010 på 20 mio. kr. til formålet. FTF-vurdering Efter i flere år at have arbejdet for en åbning af Forebyggelsesfonden er det lykkedes for FTF at få oprettet et nyt hovedformål fra 2010, som nu gøres permanent på finansloven. I 2010 har der da også vist sig at være et enormt behov for midler til projekter under formålet stress og psykisk nedslidning. Faktisk blev der ansøgt 10. gange så mange midler, som der var til rådighed. Dette behov bør afspejles i prioriteringen af Forebyggelsesfondens midler for 2011, hvorfor rammen på 20 mio. bør udvides betragteligt. Notat Side 11