Workshop: Co-workerrobottens muligheder i fødevarebranchen

Transkript

1 Workshop: Co-workerrobottens muligheder i fødevarebranchen Dato Projektnr Init. Pbru, Nibu Workshoppen blev afholdt den 29. september Deltagere bestod af ledere og fagfolk fra fødevare- og slagteribranchen. Det overordnede tema var co-worker robotter; Hvad er en co-worker robot, hvordan kan co-worker anvendes til og hvilke muligheder og begrænsninger besidder co-worker robotten. Dette er en gennemgang af workshoppen med uddrag fra oplæg, diskussioner og designspil. Henrik Grothe DMRI Dagen bestod af flere spændende oplæg. Først fra Niels-Henrik Groethe, centerchef for Automatisering på, som introducerede workshoppen med at fortælle om de grundlæggende tanker om denne workshop. Målet var at få den spirende idé og diskutere hvordan kan vi bruge co-worker robotter i virksomheder. Niels-Henrik beskrev den nedadgående kurve med implementeringen af maskiner uden at inddrage mennesket i denne process. Mennesket og maskinen kan ikke adskilles, da teknologien først bliver født, når den anvendes i praksis. Vi er gået fra den mere rationelle deduktive tilgang, hvor teknologien bliver udviklet først, uden at tage højde for mennesket, der sidder som end-user. Nu skal mennesket sættes i centrum, når teknologien skal implementes. Organisationen undersøges og vurderes på flere parametre som fx teknologiparathed. KUKA iiwa KUKA Nordic deltog til workshoppen og havde medbragt en KUKA iiva co-worker robot, som gav deltagerne en glimrende mulighed for at interagere med en co-worker robot. 1

2 Peter Bruus DMRI Peter Bruus har en lidt anderledes baggrund end de fleste; han er teknoantropolog. Teknoantropologi handler om at lave kulturanalyser i organisationer, skabe teknologiforståelse og se muligheder for teknologiadoption. Hertil Peter fortalte om co-worker robotten. Her er nogle overordnede pointer: Co-workerrobotten fjerner barriere og rykker menneske og maskine tættere sammen. Der er mange tekniske aspekter, som brugere skal være opmærksomme på Co-workerrobotten kan bære mange forskellige redskaber og lock-systemer De er nemme at opsætte, programmere og har mere intuitive brugerflade. Co-workerrobotten har høj sikkerhed, men samtidig begrænset i forhold til løfteevne og tempo Der er fire kategorier co-workerrobotten opdeles i: Klassisk, synkroniseret, forsynende og nærtsamarbejde. Co-workerrobotter skal risikovurderes og CE-mærkes efter alle typer opsætninger Inden for uheld differentieres der mellem fastklemmelse og sammenstød Een af måderne af nedbryde barrieren mellem co-workerrobotten og mennesket, er, at menneskeliggøre co-workerrobotten ved at give den et navn, et ansigt eller lign. Der er en generel frygt for at arbejde sammen med robot. Hver femte person på det danske arbejdsmarked, besidder denne frygt. Søren Peter Johansen Robotteknologi Søren Peter kommer fra Center for Robotteknologi og besidder stor viden inden for co-workerrobotter. Den oprindelige tanke med co-workerrobotten var, at den skulle kopiere mennesket. Idag er 30 % af industrien automatiseret, hvilket efterlader 70 % til manuelt arbejde. Der er dermed et stort rum for muligheder for at dele dette arbejdsrum med en co-workerrobot. Der er stadig 76 % af virksomhederne, som slet ikke har en robot. På trods af, at der stadig er masser af trivielle arbejdsopgaver, som, efter Søren Peter Johansens mening, er spild af kloge hoveder. Lige nu er der generelle hindringer for slutbruger, nogle af dem er: Man mener ikke at have et behov Co-workerrobotter er for dyre Virksomhedens produktion er for lille til at huse en co-workerrobot Nogle af de ting, som bliver efterspurgt omkring co-workerrobotten, er, at den er brugervenlig og nem at anvende, den har en intuitiv brugerflade, den er nem at instruere, den er sikker og pålidelig og den er istand til at balancere mellem opgaver. Dertil skal den kunne overtage de meget repetitive opgaver, som er ødelæggende for kroppen. 2

3 Der er mange typer af co-workerrobotter. Prisen er meget varierende. Een af billigste på markedet er Baxter, som kan fåes for ca. 20 tusind dollars, men den har tilgengæld sine begrænsninger. Et andet eksempel var KUKA iiva, dette er een af de mere anderkendte co-workerrobotter på markedet og prisen er også derefter. Fremtiden har meget at bringe inden for co-worker robotter. Vi kan forvente; Bedre vision med bl.a. 3D og infrarød Bedre følere til at differentiere mellem objekter og mennesker Mindre vægt Større sikkerhed og bedre evner fx til at undgå mennesker Bedre brugerflader Højere intelligens - mere intuitive Tilsidst havde Søren Peter ét budskab til vores deltagere; Prøv dem. Der er et stort behov og der masser af nye tiltag på vej. Nogle af problematikkerne omkring den nuværende co-worker robotindutri er, at robotterne bliver primært ud bestemte industrier fx bil og medicinalindustrien. Der tages derfor ikke højde for fødevareindustrien, hvis problemer vedrører fx hygiejne og fugt. Det skabte en diskussion; Hvordan kan co-workerrobotten modificeres for at imødekomme fødevareindustriens behov? Hvilke lavthængende frugter kan plukkes, når vi taler om at implementering af co-workerrobotter i fødevareindustrien? Som det er lige nu skal robotten beklædes for at kunne være i de hygiejnesikrede dele af produktionen. Det ville være en umiddelbar løsning, men mere permanente løsninger kan ligge ude i fremtiden. Nogle af de lavthængende frugter kunne findes, efter Søren Peters mening, i palletering og samling af objekter. Eva-Carina Nørskov Analyse og Erhvervsfremme Eva-Carina Nørskov fra, Erhvervs og Analysefremme, talte i sit oplæg, om de påvirkninger co-workerrobotter har for arbejdsmiljøet, de psykiske affekter og hvordan mennesket og co-workerrobotten påvirker hinanden i deres samarbejde. Co-workerrobotten kan kort beskrives som en robot, der kan fungere som en kollega. Den kan arbejde sammen med mennesker uden indhegning og den er let at instruere til forskellige opgaver. 3

4 (Eva-Carina Nørskov giver oplæg og deltagerne lytter aktivt.) Eva-Carina talte om sikkerheden på arbejdspladsen. Overordnet er der to sikkerhedsformer: Passiv- og aktiv sikkerhed. Den passive sikkerhed, er indbygget i teknologien, samt tilpasset arbejdspladsens udformning. Den aktive sikkerhed beskriver de adfærdsmæssige sikkerhedsbarrierer, som medarbejderne skal tilpasse sig, for at oprette sikkerheden. Implementeringen af robotter på arbejdspladsen har mange effekter på medarbejderne, ikke mindst psykiske. Det har skabt mange forskellige holdninger til implementeringen af robotter på arbejdspladsen. Nogle er optimistiske, andre er pessimitiske. Genererelt er vi i Danmark positive overfor implementering af robotter på vores arbejdspladser - 86 % er positivt stemt. Pessimismen opstår i frygten for sit arbejde. Hver femte, som er ufaglært, frygter sit arbejde bliver erstattet af en robot. Ved at implementere robotter og co-workerrobotter bliver der skabt en hel ny praksis, som både skaber nye afdelinger og nye arbejdspladser. Eva-Carina fortsatte i oplæg med nogle af de positive egenskaber for robotter: Robotten hjælper til eller overtager det fysiske arbejde. Det medfører mindre slid for de menneskelige medarbejdere og forbedrer arbejdsstillinger. Medarbejderne får en slags lederstatus - de vil bestemme over co-workerrobotten. Implementeringen af en co-workerrobot skaber forandring i arbejdsmiljøet. Lederne er de første som bliver varm på idéen om co-workerrobotter. Eva-Carina forklarede, at forandring i sig selv skaber frygt - det udfordrer arbejdsmiljøet og udfordrer medarbejderne til at tilpasse sig denne forandring. Det tager tid for at idéen om implementeringen af co-workerrobotter bliver realiseret. Idéen bliver behandlet på lederniveau og senere bliver beslutningen om forandringen foretaget. Når co-workerrobotten ankommer, skal medarbejderne på gulvet igennem samme process. Det tager derfor længere tid før co-workerrobotten bliver accepteret som en del af produktionen. Som en del af denne accept, er der opstået en tendens til at 4

5 man medarbejdere menneskeliggøre co-workerrobotten ved at give robotten navn, ansigt eller andre menneskelignede kvaliteter. Det skaber et forhold, hvor mennesket behandler og omtaler robotten som et menneske. Her adskiller lederne sig. En leder vil typisk opretholde en distance til coworkerrobotten og omtale den i tekniske termer. De mennesker, som arbejder direkte med co-workerrobotten, har et behov for en social interaktion med sine kollegaer, det medfører bl.a. smalltalk. Denne daglige interaktion med co-workerrobotten, har lederne ikke. Afslutningsvis pointerede Eva-Carina Nørskov, at operatøren bør have et større teknisk kendskab til de tekniske aspekter ved co-workerrobotten. I det daglige arbejde kan der opstå mange mikro-pauser, som skaber irritation. Ved at have et bedre kendskab og forståelse for teknologien, kan man minimere de irritationer, som måtte opstå. Designspil I den sidste del af workshoppen skulle deltagerne spille et designspil. Spil er måske lidt misvisende, da det mere var en øvelse. Tanken var, at deltager skulle åbne op for diskussionerne, skabe idéer og løse problemstillinger i fællesskab. (Peter Bruus introducerer designspillet for deltagerne) I spillet stod grupperne over for en fælles udfordring. De skulle forestille sig et scenarie i et pakkeri med 30 medarbejdere, som i løbet af dagen får mange forskellige varer der skal pakkes og palleteres. Ledelsen har besluttet at starte et forsøg med co-worker robotter og har stillet to co-worker robotter til rådighed, som hver kan løfte 14 kg ad gangen. Hvordan skal co-worker robotterne bruges? 5

6 (Udfordringen læses op og deltagerne er meget koncentreret) Grupperne åbnede åbnede samtale op vha. kobslingskort, som deltagerne kunne tale ud fra. Koblinger var bl.a. Arbejdsmiljø, Sikkerhed, Fleksibilitet. Nu var samtalen skudt igang og deltagerne var parate til at komme op med den spirerende idé. Hver deltager kom op med sin egen idé og præsenterede ídéen for gruppen. Gruppen valgte en idé i fællesskab idé i fællesskab, som de ville arbejde videre med. Denne idé skulle nu kategoriseres ud fra Normal, Vild eller Helt ude af boksen. Et eksempel på en normal idé var, at co-worker robotterne samlede varene op og førte dem hen på en palle. Denne vilde idé var, at coworker kunne tilpasse denne indsamling af vare, så pallen passede perfekt ind til supermarkedernes respektive behov. Hvis idéen skulle gøres helt ude af boksen, kunne co-workerrobotten samle en vare direkte til forbrugeren og gøre den klar til forsendelse uden behov for supermarkedet. Til sidst var grupperne klar til at lave en salgstale og de kunne fortælle deres bud på løsningen til opgaven. Resultatet var fire meget kreative løsninger. 6