IT- A R K I T E K T U R R Å D E T

Transkript

1 D AG SORDEN 2018 IT- A R K I T E K T U R R Å D E T Dato: :00 Sted: KL-Huset Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger. Vision KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen, indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn for borgerne og samfundet.

2 1. Siden sidst Siden sidst Drøftelsessager Orientering om status vedr. arbejdet med initiativ 8.1: Gode data og effektiv datadeling Kommunernes tilslutning til EESSI (Elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring) Fælleskommunal rammearkitektur til Internet of Things Midtvejsevaluering af KL's digitaliseringsindsats og handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Forenkling af processer og lovgivning forud for konkurrenceudsættelsen af sociale pensioner Adgang til egne data Status for program "Sammenhæng og genbrug af rammearkitektur (SAGERA)" Programstatus Status for forretningsdomænemodellen Høring vedr. fælleskommunale arkitekturmål, - principper og - regler Status for arbejdet med platform til udstilling af rammearkitekturens indhold Orientering om evalueringskoncept for puljeprojekter Status "Kommunernes Data og Infrastruktur" Status fra Kommunernes Data & Infrastruktur (KDI) Eventuelt Evt SIDE 2

3 1. Siden sidst 1.1. Siden sidst SAG vno Her skrives baggrunden Her skrives indstillingen Her skrives en SIDE 3

4 2. Drøftelsessager 2.1. Orientering om status vedr. arbejdet med initiativ 8.1: Gode data og effektiv datadeling SAG dabj Initiativ 8.1 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi: Gode data og effektiv datadeling har afsluttet kommenteringsfasen for: Opdatering af OIO-standarderne og Oversættelse og profilering af EU-standarder. Samtidig arbejdes der på 'Sikring af kvalitet i kommunale/regionale itsystemer' med igangværende dialog mellem Digitaliseringsstyrelsen og Kulturministeriet. Endvidere vil Digitaliseringsstyrelsen give en orientering om status for arbejdet med: - e-id - fællesoffentlig understøttelse af 'Samtykke' - fællesoffentlig rammearkitektur til understøttelse af Internet of Things Det indstilles, at It-Arkitekturrådet: - tager orienteringen til efterretning Der gives en mundtlig orientering ved Digitaliseringsstyrelsen Kommunernes tilslutning til EESSI (Elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring) SAG caiv EESSI er en løsning for digital udveksling af sager om ydelser på tværs af medlemsstater, som EU-kommissionen har udviklet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er national ansvarlig myndighed for den danske obligatoriske tilslutning hertil. Kommunerne er forpligtet til at tilslutte SIDE 4

5 sig et nationale knudepunkt ved udveksling af oplysninger på tværs af medlemsstater i internationale sygedagpengesager. Det indstilles, at IT-arkitekturrådet - Drøfter forslaget om en samlet kommunal tilslutning til EESSIs knudepunkt - giver input til forslaget om at tilkoble sig via Serviceplatformen samt til relevansen for kommunernes brug af RINA Kravet om at implementere EESSI følger af en forordning, hvorfor kommunerne er forpligtet til at tilslutte sig desuagtet at sagsvolum en for omfattede sager er meget lille. For kommunerne vil det være oplysninger i internationale sygedagpengesager, der skal udveksles digitalt. Der er frist for implementering i juli Kommunerne kan tilslutte sig det nationale knudepunkt, som STAR er ansvarlig for, ved at udvikle egne tilkoblinger. Kommunerne har dog et ønske om, at alternative muligheder undersøges for at være sikre på, at kommunernes tilkobling bliver så let og omkostningsfri som muligt. En mulig løsning kunne være at koble kommunerne til STARs knudepunkt via KOMBITs Serviceplatform for derved nemt at løfte kommunernes pligt til at tilslutte sig knudepunktet. Ved en hurtig afklaring og udmelding, kan kommunerne spares for at udvikle egne tilkoblinger og derved en masse lokalt arbejde. Der er derfor igangsat en dialog med STAR og KOMBIT om mulige løsninger for tilkobling og økonomien i den valgte løsning. Foruden knudepunktet består EESSI-løsningen også af en mulighed for at tilslutte sig et sagsbehandlingssystem, RINA, der bl.a. udstiller de udvekslede oplysninger i en brugergrænseflade. RINA er valgfri, men kommunerne ønsker at relevansen og muligheden for adgangen hertil ligeledes undersøges Fælleskommunal rammearkitektur til Internet of Things SAG vno SIDE 5

6 En række initiativer og aktører har igennem de sidste godt 10 år været i gang med at anvende og arbejde med Internet of Things, herunder en række kommunale samarbejder samt initiativerne Smart City og Open Data i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Blandt initiativerne er: Open Data DK som understøtter 35 kommuner og tre geofællesskaber, og som er i partnerskab med KL og Erhvervsstyrelsen City Pack, som sammen med tre andre partnere driver det danske Smart City netværk, og som er en del af det nordiske Smart City netværk Gate21 som er et partnerskab mellem regioner, kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner i Greater Copenhagen CLEAN's Smart City aktivitetsudvalg med deltagelse af kommuner og virksomheder Flere af initiativerne har peget på behovet for fælles og ensartede retningslinjer, principper og standarder på IoT området. Det indstilles, at It-Arkitekturrådet: - Drøfter behovet for, at Internet of Things-området indgår i den fælleskommunale rammearkitektur - Giver opbakning til, at OS2's IoT-projekt vender tilbage med forslag til, hvordan området kan indgå i rammearkitekturen Potentiale Internet of Things (IoT) vurderes at have stort anvendelsespotentiale inden for mange områder, specielt fremhæver KL's teknologispringsprojekt områderne 'Arbejdsmarked & Erhverv' og 'Miljø, Teknik & Forsyning'. Ved at indsamle data fra sensorer og behandle data vha. bl.a. artificial intelligence kan man fx identificere mønstre, der peger på unormal adfærd og dermed forudsige behov for service og undgå dyre nedbrud. Aktuelt anvendes teknologien bl.a. på følgende områder: Trafik og mobilitet Asset tracking Vandkvalitet Grønne områder Fjernmålinger SIDE 6

7 Forurening UV-måling Smart byggeri og intelligente bygninger Udsatte borgere Telemedicin Udvikling Udviklingen i anvendelsen af IoT præges af en positiv udvikling af rammebetingelserne, bl.a.: o Sensorer Prisen på sensorer falder og kvaliteten stiger. o Transmission over længere afstande Det er nu muligt at sende over lange afstande (op til 70 km) o Forbedret computerkraft til behandling og lagring af data o Hjælp fra Artificial Intelligence til behandling af data Udfordringen er, at IoT initiativer ofte har karakter af afprøvninger og proof of technology. Desuden mangler der standarder, retningslinjer og principper for området, hvilket giver udfordringer med bl.a. deling af data og interoperabilitet. Behov for fælleskommunal IoT rammearkitektur Udfordringerne på IoT-området kalder på en fællesoffentlig rammearkitektur for IoT, der kan bidrage til ensartethed på området, og hvor der fastsættes fælles retningslinjer og principper samt udpeges standarder. Dette vil fremme leverandøruafhængighed, skalerbarhed og interoperabilitet. Desuden vil rammearkitekturen gøre det lettere at udskifte og genbruge komponenter i IoT-løsninger. Projekterne på IoT området har derfor brug for en fælles rammearkitektur. Konkret har OS2 IoT-projektet, der anvender IoT-teknologien, behov for, at den fælles infrastruktur kan anvende rammearkitektur i form af vedtagne datastandarder og datamodeller. Hvad datamodeller angår, findes der OASC ( som arbejder i EU-regi på at skabe Smart Citystandarder, og det bør endvidere undersøges, om det er muligt at anvende relevante datamodeller udarbejdet af Det Fælleskommunale Geodatasamarbejde. OS2 IoT-projektet I regi af OS2-samarbejdet, som dækker 62 kommuner og en række leverandører, er der et projekt i gang med det formål at etablere en generisk Open SIDE 7

8 Source platform, der kan modtage og viderestille data uanset format/transmissionsteknologi. Det vil sige en løsning baseret på en fælles IoTinfrastukturkomponent, som anvender anerkendte datastandarder. Det vil give kommunerne mulighed for at få overblik over og tilgå de indsamlede data ét sted, og vil bl.a. muliggøre direkte eksport af data til Open Data DK. Open Source-platformen har således potentiale til at blive en de facto standard på IoT-området. Projektet forventes at gå fra idé- til realiseringsfase pr. 1. juni 2018, og den nødvendige finansiering af platformen er stort set på plads. Platformen forventes i drift i 3. kvartal af Bilag: Visionspapir for OS2 IoT-projektet 2.4. Midtvejsevaluering af KL's digitaliseringsindsats og handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi SAG jup De seneste år har digitalisering og teknologispring stået højt på dagsordenen i Danmark. Den fortsatte digitalisering af Danmark bliver den væsentligste driver af udviklingen af velfærdssamfundet og som naturlig følge heraf har digitalisering og teknologispring også fået en mere central plads i KL's arbejde de seneste år. KL's indsats er styret af Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi og handlingsplan for Det nye og øgede fokus på digitalisering kræver dog fornyet overvejelse om organiseringen af KL's politikudvikling og interessevaretagelse på digitaliseringsområdet. KL har på baggrund heraf igangsat en midtvejsevaluering af KL's digitaliseringsindsats og handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi På mødet vil afdelingschef Ralf Klitgaard Jensen uddybe rammer og proces for midtvejsevalueringen af KL's digitaliseringsindsats, og partn er i PwC Esben Toft vil præsentere udvalgte foreløbige delresultater fra PWC's analyse 'Vurdering af KL's digitaliseringsindsats'. Formålet er få input til det videre arbejde. Det indstilles, at It-Arkitekturrådet: Tager rammer og proces for midtvejsevalueringen til efterretning SIDE 8

9 Drøfter udvalgte foreløbige delresultater fra PWC's analyse 'Vurdering af KL's digitaliseringsindsats' KL's digitaliseringsindsats er grundlæggende bygget op om tre fokusområder: 1) Interessevaretagelse, 2) politikudvikling og 3) Vidensopbygning. Aktuelt kredser størstedelen af KL's arbejde på digitaliseringsområdet om projektdeltagelse i forhold til implementering af de ca. 60 projekter i digitaliseringsplanerne. Samtidig har KL fokus på at være "ledvogter" og overvåge de forslag til standardiserede digitale løsninger, som staten iværksætter eller planlægger at iværksætte. KL arbejder intenst med at få indflydelse på løsningerne, så de levner plads til kommunal og lokal indflydelse. Et eksempel er fastlæggelse af ejendomsvurdering med anvendelse af lokalplaner. KL's midtevejsevaluering har fokus på følgende tre spor: Spor 1: Politikudvikling Spor 2: Prioritering af ressourcer Spor 3: Arbejdsdeling om udvikling af fundamenter Spor 1: Politikudvikling Formålet med spor 1 i midtvejsevalueringen er at undersøge, hvor tyngden i KL's politikudvikling på digitaliseringsområdet er nu, og hvilke politikområder, der vil være relevante at udvikle ved siden af de fælles digitaliseringsplaner. I forlængelse heraf har KL bedt om bistand fra PwC til at gennemføre en kvalitativ interessentanalyse med fokus på resultaterne af KL's arbejde på digitaliseringsområdet. Analysen bygger både på interviews med interne og eksterne repræsentanter. Således at der både sikres inputs fra KL's politiske og administrative lag, samt fra udvalgte kommuner og de væsentligste myndigheder, der indgår i digitaliseringssamarbejder med KL. Formålet med interessentanalysen er at få et overblik over: Hvad er vurderingen af KL's hidtidige indsats på digitaliseringsområdet? Hvilke fremtidige indsatsområder/sager bør KL markere sig på? Hvilke områder er der behov for, at KL markerer sig på i højere grad end hidtil? Det overordnede formål med interessentanalysen er at få en pejling af, hvilke kompetencer der fremadrettet kræves og efterspørges af KL på digitaliseringsområdet. Spor 2: Prioritering af ressourcer SIDE 9

10 I forlængelse af spor 1 er formålet med spor 2 at bidrage til et overblik over den aktuelle fordeling af KL's ressourcer på digitaliseringsområdet. Overblikket skal sammenstilles med resultaterne fra interessentanalysen og danne baggrund for at foretage en samlet vurdering af den fremtidige organisering af KL's politikudviklings- og interessevaretagelsesarbejde på digitaliseringsområdet. Spor 3: Arbejdsdeling om udvikling af fundamenter Til sidst lægges der med spor 3 op til en evaluering af KL's arbejde med udviklingen af digital arkitektur. Formålet er at foretage en kortlægning af den aktuelle udvikling af den digitale arkitektur i den samlede offentlige sektor og på baggrund heraf foretage en vurdering af, hvordan arbejdet med den digitale arkitektur bedst kan videreudvikles og skaleres. Under spor 3 ligger der desuden også en særskilt analyse af arbejdsdelingen mellem KL og KOMBIT Forenkling af processer og lovgivning forud for konkurrenceudsættelsen af sociale pensioner SAG mki Arbejdet med konkurrenceudsættelse af KMD Social Pension har kastet lys over en øget kompleksitet i forhold til processer og arbejdsgange. En nedsat task force arbejder på via forenkling af processer og lovgivning at skabe grundlaget for at mindske kompleksiteten i IT-understøttelsen af sociale pensioner. Det indstilles, at It-Arkitekturrådet: - tager orienteringen til efterretning - drøfter forenklingsforslag fra projektets task force - giver input til den videre proces, fx vedrørende løsningsscenarier Konkurrenceudsættelse af KMD Social Pension er delt mellem Udbetaling Danmark (herefter kaldet UDK) og kommunerne, da begge parter benytter KMD s eksisterende monopolløsning. KMD Social Pension er en del af KMD s monopol på de kommunale systemer. SIDE 10

11 Social Pension Kommune har som det primære formål at kunne udfase KMD Social Pension, samt at forene dette med leverance af en driftseffektiv, praktisk og moderne systemunderstøttelse til at levere effektiv sagsbehandling af høj kvalitet til kommunens borgere på social pension-området. Social Pension Kommune har været i gang siden medio 2016 og det har vist sig, at den tekniske og forretningsmæssige kompleksitet er markant mere omfattende end oprindeligt antaget. I samråd med projektets styregruppe og KL er der derfor blevet nedsat en task force, som kommer med forslag til at mindske kompleksiteten i it-understøttelsen via forenklinger i processer, lovgivning og opgavedeling. Task forcen består af deltagere fra kommunerne (bl.a. Randers, Aalborg, Aarhus, Viborg, Esbjerg, Odense, Frederiksberg, Lyngby Tårbæk, Sorø, Guldborgsund, København), KL og KOMBIT. Task forcen har foreløbig afholdt to workshops af to dages varighed. Blandt de forslag til forenklinger, der er udsprunget af task forcens arbejde er: - Enklere adgang til information og data fra private sundheds- og sygeforsikringer til brug for beregninger, således at processer og arbejdsgange forenkles via automatiseret adgang til disse data, fremfor den nuværende manuelle proces. - Formuefastsættelse kan gøres enklere ved at ændre på måden hvorpå helbredskortet udstedes og dets gyldighedsperiode forlænges. Ligeledes kan beregningen af helbredstillægget gøres enklere, hvis der anvendes formueoplysning fra SKAT frem for opgørelser leveret af UDK. Der forventes afholdt i alt fire workshops med hvert sit specifikke emnemæssige fokus. Forslagene fra task forcen vil blive behandlet af styregruppen i slutningen af maj og i august Prioriterede forslag medtages i kravspecifikationen til Social Pension Kommune og projektet re-estimeres og replanlægges i Q3 2018, således den overordnede målsætning efterleves Adgang til egne data SAG MMD SIDE 11

12 I initiativ 1.2 'Borgerens adgang til egne data', har KOMBIT udarbejdet et løsningskoncept for hvordan udstilling af data via den fælleskommunale infrastruktur kan ske. Dertil er der igangsat udvikling af en funktionel specifikation, som skal konkretisere den tekniske løsning af pilotprojektet. Det indstilles at IT-Arkitekturrådet: - præsenteres for og drøfter KOMBITs løsningskoncept samt de indledende overvejelser i den funktionelle specifikation - giver input til den videre proces Siden sidste møde i Kommunernes It-Arkitekturråd i februar har der været igangsat et arbejde for at udarbejde et koncept for den løsning, der skal udstille borgerens data via de fælleskommunale støttesystemer. Løsningen er udarbejdet med afsæt i indsigter fra afprøvning og udvikling af prototypearbejdet. Som led i dette arbejde fik Peytz & Co. sikret en væsentlig brugerinddragelse, som danner grundlag for den konkrete udvikling af løsningskonceptet. I konceptet er tanken, at data fra støttesystemerne (sags-, ydelses- og dokumentindekserne) kan udstilles i et borgerrettet overblik, når borgeren logger ind med nem-id. Data kan udstilles på forskellige platforme, såsom borger.dk, en mobilapp, kommunens hjemmeside mv. Da data i støttesystemerne i vid omfang er metadata (undtagen økonomi og journalnotater), hvor det fx er muligt at se, at der er et dokument, men ikke hvad dokumentet indeholder, er løsningen opbygget således, at man kan lave et hop (link) til en anden løsning der viser mere data. Det kan fx være til den digitale postkasse eller til en kommunal selvbetjeningsløsning der viser mere data. I takt med at der kommer flere systemer på de fælleskommunale indekser, vil data der kan vises for borgeren, forøges tilsvarende. Løsningen vil således i pilotfasen indeholde relativt få data. I takt med at løsningskonceptet er udviklet, er der igangsat en drøftelse med pilotkommuner om datakvalitet og forberedelse forud for igangsættelse af piloten. Det er forventningen, at kommunerne selv udpeger de fagområder som de ønsker at udstille, baseret på de data som er tilgængelig i KMD-Sag samt fastsætter en skæringsdato for, hvornår data er klar til at blive udstillet for borgerne. Med afsæt i løsningskonceptet skal KOMBIT udvikle en funktionel specifikation som gør det muligt at overlevere opgaven til den faktiske udvikling. Le- SIDE 12

13 verancer i den funktionelle specifikation er fortsat ved at blive endelig afklaret. Ud over det spor som omhandler pilotudviklingen, kører der sideløbende et arbejde for at indhente erfaringer fra kommuner, som har arbejdet med udstilling af data til borgerne. Med afsæt i den kommunale spørgeskemaundersøgelse (præsenteret for It-Arkitekturrådet på seneste møde), foretages der en række dybdegående interviews med relevante kommuner. De første erfaringer præsenteres på mødet. Endelig indgår KL i det fællesoffentlige samarbejde, hvor der er igangsat en række pilotafprøvninger. I den forbindelse er KL i gang med at afklare, hvad der er ønske om at afprøve set fra kommunalt perspektiv, og hvordan dette samarbejde skal være. Projektet vil præsentere status for de forskellige indsatser, således at rådet kan drøfte, hvilke opmærksomhedspunkter og udfordringer, der kan være for løsningskonceptet, afklaring af datakvalitet og udvælgelse af område, u dvikling af den funktionelle specifikation og endelig KLs arbejde i det fællesoffentlige samarbejde. SIDE 13

14 3. Status for program "Sammenhæng og genbrug af rammearkitektur (SAGERA)" 3.1. Programstatus SAG jtp Programmet Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen udgør en del af den fælleskommunale digitaliseringshandleplan Programmet består af 5 projekter, og It-Arkitekturrådet er ekstern styregruppe for programmet. Det indstilles, at It-Arkitekturrådet: - tager den overordnede programstatus til efterretning - Giver input til justering af programmets indsatser Programmet har i 2018 et klart fokus på at skabe indhold i rammearkitekturen. Der er i projektet "Governance, mål og indhold for rammearkitekturen" udarbejdet en plan for, hvordan der i perioden produceres indhold til rammearkitekturen, i form af henholdsvis metamodel, kerneindhold og domæneindhold. I første kvartal 2018 er arbejdet med de tre byggeblokke Aktivitet, Indsats og Tilstand tilendebragt og i andet kvartal forventes beskrivelserne af byggeblokkene Sag, Dokument, Organisation og Klassifikation færdiggjort i forlængelse af, at de opdaterede OIO-standarder blev vedtaget primo maj. Kommunernes it-arkitekturnetværk gennemførte første runde af netværksmøder i april 2018 med deltagere fra 64 kommuner fordel på tre netværk, der blev afholdt i henholdsvis Midt/Nord, Syddanmark og Hovedstaden/Sjælland. Evalueringerne fra første runde af netværksmøder viste stor tilfredshed. 95 % mener i gennemsnit, at deres samlede udbytte af første netværksmøde var godt eller meget godt. Det er en stigning på 7 procentpoint siden % mener i gennemsnit, at netværkets indhold har været relevant for SIDE 14

15 deres arbejde. Der er blandt deltagerne stor opbakning til øvelser i grupper og særligt konkrete oplæg/cases Kommunernes it-arkitekturuddannelse er gennemført i både København og i Kolding med ca. 50 deltagere. De to første moduler er gennemført med et godt resultat, mens den samlede evaluering af it-arkitekturuddannelsen efter gennemførelse af tredje og sidste modul endnu ikke er gennemført. Kommunernes it-arkitekturuddannelse er udbudt igen til efteråret i både København og Kolding, og de første deltagere har tilmeldt sig. Programmet er efterhånden midt i sin levetid. På den baggrund gennemføres d. 18. maj med procesbistand fra Peak Consulting en evaluering af mål og indsatser for programmet. Der vil på mødet i It-Arkitekturrådet blive præsenteret en række forslag til justeringer på baggrund af evalueringen Status for forretningsdomænemodellen SAG zaha Forretningsdomænemodellen er en del af udviklingen af arkitekturprodukter til den fælleskommunale rammearkitektur. Modellen har til hensigt at udfolde og give overblik over kompleksiteten i forretningen og vil desuden udgøre et rammeværk for udstilling af tilknyttede arkitekturprodukter. Der er i projektet blevet udarbejdet forskellige views af modellen inspireret af KLE. Desuden er der forslået syv arkitekturproduktkategorier. Det indstilles, at It-Arkitekturrådet - giver input til forretningsdomænemodellens niveauer og produktkategorierne - giver input til den videre proces Forretningsdomænemodellen definerer de kommunale forretningsområder med præcisering af, hvor mange niveauer disse nedbrydes i og relationen blandt disse. Modellen tager udgangspunkt i 6 overordnede kommunale forretningsområder: 1. Arbejdsmarked og erhverv 2. Social og Sundhed 3. Børn og læring 4. Miljø, Teknik og Forsyning 5. Demokrati og Involvering SIDE 15

16 6. Administration og Organisation Forretningsområderne er inddelt i underområder, som igen er inddelt i områder, der tager afsæt i KLE's struktur. Processen for udvikling af forretningsdomænemodellen har taget udgangspunkt i en række drøftelser mellem arkitekterne på tværs af KL og KOMBIT og drøftelser med fagkontoret Teknik og Miljø. Desuden har projektet præsenteret og drøftet modellen med redaktionen for KL Forretningsviden (tidl. KL LetBlanket). Drøftelserne har haft til formål at kvalificere domænemodellens struktur og at få indplaceret nogle arkitekturprodukter og indhold. Eftersom modellen ikke kun skal anvendes som et overblik over kompleksiteten i den kommunale forretningen, men også skal udgøre et rammeværk for udstilling af arkitekturprodukter, er det nødvendigt at tage stilling til antal niveauer forretningen skal nedbrydes i. I den videre proces for udviklingen af domænemodellen vil der blive arbejdet med fagdomænerne teknik og miljø, social og sundhed samt skoleområdet Høring vedr. fælleskommunale arkitekturmål, - principper og - regler SAG vno En revisionsproces for de fælleskommunale arkitekturmål og principper har pågået siden august 2017 med inddragelse af repræsentanter for kommuner og KOMBIT. Et forslag til reviderede arkitekturprincipper og regler blev godkendt i It- Arkitekturrådet i december 2017, og et forslag til reviderede fælleskommunale arkitekturmål blev godkendt i It-Arkitekturrådet i februar Det indstilles, at It-Arkitekturrådet: Tager orientering om resultat af høringen til efterretning Et samlet materiale bestående af reviderede fælleskommunale arkitekturmål, principper og regler har været i kommunal høring samt i høring hos KOMBIT, Digitaliseringsstyrelsen, Regionernes It-arkitekturråd (RITA) og det rådgivende udvalg for standarder og it-arkitektur på sundhedsområdet SIDE 16

17 (RUSA) i perioden marts Der er kommet i alt otte høringssvar, heraf tre kommunale. Såvel de kommunale som de regionale høringssvar er positive i fht koblingen til de fællesoffentlige arkitekturprincipper og regler. Flere høringssvar efterspørger præciseringer, hvilket kan imødekommes med sproglige justeringer. Kommunerne efterspørger desuden mere operationelle anvisninger til, hvordan principper og regler bedst efterleves. Dette behov vil blive imødekommet via et supplerende materiale, som er under udarbejdelse i projektet og forventes færdiggjort i tredje kvartal Kommentarer fra KOMBIT's arkitekter til to af de specifikt fælleskommunale arkitekturregler (4.3 'Sikkerhed følger data' og 7.2 'Betydelige forretningshændelse meddeles omverdenen') har givet anledning til et opfølgende møde ml. arbejdsgruppen og KOMBIT. Bilag: kommunale og regionale høringssvar 3.4. Status for arbejdet med platform til udstilling af rammearkitekturens indhold SAG jtb SAGERA-projektet 'Kommunal modning, udbredelse og kommunikation af rammearkitekturen' omfatter blandt andet relancering af wiki for den fælleskommunale rammearkitektur. Primo 2018 blev et arbejde med at undersøge brugernes behov afsluttet. Med udgangspunkt i perspektiveringer og anbefalinger fra brugerundersøgelserne og i de praktiske muligheder er en plan for den fremtidige udstilling af rammearkitekturens indhold udarbejdet. Det indstilles at It-Arkitekturrådet: - tager status på arbejdet med wiki til efterretning - giver input til den videre proces Indhold i rammearkitekturen udstilles pt. på en wiki på beta.rammearkitektur.dk, en platform der administreres og styres for sig selv som en del af SAGERA-programmet. Indholdet på wiki forefindes i dag i en utilfredsstillende stand, både ift. Indholdets omfang, relevans og kvalitet. Resultaterne fra brugerundersøgelsen viser dels et behov for mere og bedre SIDE 17

18 indhold i og om rammearkitekturen, dels et behov for en bedre og mere sammenhængende platform. For bedst at møde kommunernes behov har projektet planlagt at arbejde i tre spor: 1. Udstilling af indhold i rammearkitekturen 2. Behovsafklaring og tilpasning til nye muligheder på kl.dk 3. Optimering af eksisterende platform Udstilling af indhold i rammearkitekturen Projektet gennemfører pt.en opdatering af wiki, så den afspejler den viden, de sammenhænge og det indhold der i dag er en del af rammearkitekturen. Desuden er der et tæt samarbejde med SAGERA projektet Governance, mål og indhold i rammearkitekturen, hvor et arbejde er i gang dels med kvalitetssikring af det eksisterende indhold, dels med tilvejebringelse af nyt indhold i rammearkitekturen. I takt med at dette arbejde udføres, udarbejdes en proces for produktion, ejerskab og vedligehold af indhold til wiki. Behovsafklaring af nye muligheder på kl.dk KL får i efteråret 2018 en ny hjemmeside, med opdateret design, funktionalitet, administration og nye muligheder. Det vil blive nemmere og mere fleksibelt at oprette sub-sites der kan fungere og udstilles afkoblet fra kl.dk, men med fordelene af en samlet administration, sikkerhed og styring. I takt med at hjemmesiden udvikles, er projektet i dialog med KL s Kommunikationsafdeling om mulighederne for at migrere indholdet fra wiki til et sub-site på kl.dk. Det vil betyde nemmere, mere stabil og sikker administration end på wikien, samt et professionelt og sammenhængende design, som vil give brugeren en oplevelse af et mere strømlinet rammearkitektur.dk. Optimering af eksisterende platform Hvis man vælger at oprette et sub-site til det ny kl.dk, vil det tidligst være muligt at migrere wiki for rammearkitekturen i foråret I mellemtiden er fokus derfor på at opdatere indholdet på den nuværende wiki-platform og optimere visning og navigation indenfor de eksisterende rammer. Det betyder bl.a., at der arbejdes på en ny og forbedret navigation med udgangspunkt i forretningsdomænemodellen, at de tilgængelige muligheder for tværgående navigation og links på wiki udnyttes bedre, og at indhold udarbejdes ad hoc med fokus på at hjælpe brugerne bedst muligt. Samtidig arbejdes der på at sikre wiki-platformens stabilitet og sikkerhed samt muligheder for at indsamle statistik på brugen af siden. Arbejdet med opdatering af indhold, navigation mv. på wiki foretages og offentliggøres løbende. SIDE 18

19 3.5. Orientering om evalueringskoncept for puljeprojekter PRJ dabj KL har uddelt i alt 1 mio. kroner fra rammearkitekturpuljen i 2017 og Projektet har arbejdet på at udvikle et evalueringskoncept for rammearkitekturpuljen. Formålet er at vurdere, om uddelingerne har haft den ønskede virkning. Det indstilles, at It-Arkitekturrådet: - tager orienteringen til efterretning - giver input til spørgeskemakoncept til evaluering af projekter Rammearkitekturpuljen har uddelt to portioner à kroner i henholdsvis 2017 og Det er på den baggrund muligt evaluere på, om uddelingerne har skabt værdi for de involverede kommuner og for arbejdet med rammearkitekturens udvikling generelt. Der er derfor taget initiativ til at udvikle et koncept baseret på spørgeskemaer rettet mod: Kommunen/projektet Leverandører og Arkitekter i KL Konceptet er opbygget med spørgsmål, der skal kunne besvares hurtigt af respondenterne, og det er ikke ambitionen at gennemføre en evaluering, der konkurrerer med den samlede effektmåling af rammearkitekturen. Konceptets spørgsmål retter sig mod Om projektet har opnået den ønskede virkning, og om der er opstået afledte effekter Om projektet understøtter monopolbruddet Evnen til at understøtte genanvendelse og udveksling af data internt i kommunen og mellem kommuner Muligheden for at opskalere den udviklede løsning til brug i andre kommuner SIDE 19

20 Muligheden for at genbruge den udviklede løsning andre steder i egen kommune Hvilken positiv og negativ læring, der er opnået ved forløbet Konceptet søges testet i 1-2 af de kommuner, der indgik i uddelingen i 2017, så vidt muligt inden sommerferien Udover spørgeskemaundersøgelsen har KL i 2017 gennemført telefoninterviews med projekterne fra 2017-uddelingen. Interviews, der efterfølgende blev journalistisk bearbejdet og offentliggjort på kl.dk SIDE 20

21 4. Status "Kommunernes Data og Infrastruktur" 4.1. Status fra Kommunernes Data & Infrastruktur (KDI) SAG kmj Det indstilles, at It-Arkitekturrådet: Tager orienteringen til efterretning På mødet giver KOMBIT en mundtlig status for: Støttesystemerne Serviceplatformen Kommunernes Datafællesskab SIDE 21

22 5. Eventuelt 5.1. Evt. SAG VNO Her skrives baggrunden Her skrives indstillingen Her skrives en SIDE 22