NATURFAGSPROJEKT (2) 2015

Transkript

1 NATURFAGSPROJEKT (2) 2015 Det er nu blevet tid til det andet naturfagsprojekt! Projekt vil tage udgangspunkt i den undervisning, som I har modtaget i biologi, geografi og kemi fra efterårsferien og frem til nu under det fælles overordnede tema Kost og sundhed. Hver gruppe skal udarbejde en synopse ud fra en af de tre udleverede opgaveformuleringer. De enkelte grupper fremlægger deres synopse for to nf-lærere mandag inden juleferien. Tværfaglighed i andet projekt Biologi Kemi Kulhydrat, fedt, protein og alkohol Geografi Fællesmængde: Kulhydrat, fedt, protein og alkohol. Biologi: Kost og motions påvirkning af den enkeltes sundhed. Herunder næringsstoffernes opbygning, nedbrydelse og funktion i organismen og betydningen af kost og motion for udviklingen af livsstilssygdomme. Geografi: Kost og sundhed i relation til samfundsudviklingen i forskellige lande. Herunder analyser af befolkningspyramider, landenes demografiske transition og statistiske data. Kemi: Den molekylære opbygning og de fysiske/kemiske egenskaber af kulhydrater, fedt, protein og alkohol. Vejledning til naturfagsprojekt 2 Side 1 af 9

2 Tidsplan Tidsplan Uge 49 Tovholder udleverer projektpapirer som gennemgås i værkstedstimen/egne timer; hvad er en synopse, hvad er produktkravet, og hvilke forventninger er der til fremlæggelsen. Grupperne dannes og opgaveformuleringerne fordeles mellem grupperne. Opgaven udarbejdes i grupper af 3-4 personer. Der skal være mindst to grupper på hver af de tre opgaveformuleringer. Uge 50 Der arbejdes med projektet og der er mulighed for vejledning i værkstedstimen. Grupperne skal lave en overordnet struktur for deres synops, dvs. skrive overskrifter til alt det, de vil komme ind på i deres præsentation. Alle grupper taler med læreren og viser, hvor lang de er nået. Uge 51 Der arbejdes med projektet og der er mulighed for vejledning i værkstedstimen. Grupperne gennemgår figurmaterialet til deres synops og sørger for, at de har styr på det hele. Derudover taler alle grupper med læreren, viser hvor langt de er nået og har mulighed for at stille spørgsmål. Fredag den 18/12: Skrivedag med vejledning på skolen kl Uge 52 Mandag 21/12: Aflevering og fremlæggelse. Synopsen uploades på Lectio og afleveres desuden i tre eksemplarer i forbindelse med fremlæggelsen. Fremlæggelse Grupperne fremlægger deres synopse for to nf-lærere mandag den 21/12. Tovholderen laver en tidsplan for, hvornår de enkelte grupper fremlægger. Grupperne fremlægger i 15 min. efterfulgt af 10 min. dialog med lærerne om det præsenterede. Fremlæggelsen sker ved at lave en selvstændig PowerPoint-præsentation, der indeholder alt figurmaterialet og udvalgt tekst fra synopsen. Hvis man ikke laver en PowerPoint, skal man som minimum vise sin synops på storskærmen under fremlæggelsen. Alle i gruppen skal sige noget til fremlæggelsen, og synopsen skal bruges som eneste støtte til præsentation. Det vil sige man skal ikke lave hverken manuskript, talekort eller lignende. Vejledning til naturfagsprojekt 2 Side 2 af 9

3 Hvad er en synopse? Undervisningsministeriets definition på en synopse er, at det er en udvidet begrundet disposition! Nå ja men hvad betyder det så egentlig? Her er det nok en hjælp at starte med at forstå, hvad I skal bruge jeres synopse til. Synopsen skal fungere som jeres noter til brug ved en mundtlig fremlæggelse/præsentation. I dette tilfælde i forbindelse med de tre naturfagsprojekter. I vil også komme til at arbejde med synopser i flere af de andre fag i løbet af jeres uddannelsesforløb på FHF. Hvad er en disposition? Bag enhver faglig tekst, som I læser, ligger der en disposition. Dvs. at forfatteren efter nøje overvejelse har valgt at præsentere noget fagligt stof i en bestemt rækkefølge, og har struktureret eller disponeret stoffet i hovedafsnit og underafsnit. Kigger du i indholdsfortegnelsen på en lærebog, så er det bogens disposition, du ser. En disposition indeholder således, dels en rækkefølge som et fagligt stof præsenteres i og dels angiver dispositionen (indholdsfortegnelsen), hvilke faglige emner der behandles. Hvad er så en udvidet disposition? Hvis vi bruger eksemplet med indholdsfortegnelsen i lærebogen, så kan en indholdsfortegnelse være kort, dvs. man kun ser kapiteloverskrifterne. Hvis indholdsfortegnelsen også angiver de enkelte kapitlers underafsnit, ja så har vi egentlig noget, der ligner en udvidet disposition. (Se et eksempel fra NF-grundbogen: ) I skal dog anvende flere stikord end der normalt vil være i en indholdsfortegnelse. Men pointen er, at I ikke skriver opgaven i almindelige sætningskonstruktioner, men alene benytter jer af stikord. Vi kan også sige det på den måde, at hvor der i geografibogen vil være et afsnit der hedder: Hvorfor regner det? Så skal I, i jeres synopse angive de stikord, som er nødvendige for, at I kan besvare dette spørgsmål i jeres mundtlige fremlæggelse. Hvad er så en begrundet udvidet synopse? Ja, hvis man i opgaven (synopsen) og sin fremlæggelse begrunder sin disposition, altså forklarer man først om A og derefter om B og evt. også forklarer, hvilke underpunkter man har medtaget, så har man en begrundet udvidet synopse! Vejledning til naturfagsprojekt 2 Side 3 af 9

4 Krav til synopsens opbygning Synopsen skal skrives i et tekstbehandlingsprogram (Word el. lign), og I skal først og fremmest anvende materiale fra undervisningen i de tre fag. Der skrives en synopse pr. gruppe på max. 5 sider inklusiv figurmateriale (figurer, tabeller eller grafer), men eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Alle sider skal forsynes med sidehoved, som indeholder: Navne på gruppemedlemmer, klassebetegnelse og sidetal. Synopsen skal have følgende opbygning: Forside med titel, fulde navne på gruppemedlemmer, klasse samt dato for aflevering. Indholdsfortegnelse med sidetal. Overskrifterne skal svare til overskrifterne i synopsen. Indledning. Her må I gerne skrive længere sætninger. Indledningen præsenterer emnet og leder frem til opgaveformuleringen. I skal forklare, hvordan I har forstået opgaveformuleringen og hvilke overvejelser og prioriteringer der ligger bag opgavebesvarelsens opbygning. Det er en god ide at skrive indledningen om igen, når I er færdige med at besvare opgaveformuleringen, så I sikrer jer, at indledningen faktisk svarer til jeres besvarelse. Opgaveformulering. Her gengives den udleverede opgaveformulering ordret. Besvarelse af opgaveformuleringen: o Den overordnede struktur vil nok være et afsnit af ca. 1 1,5 side til hvert af opgaveformuleringens spørgsmål. o I opgavebesvarelsen skal I skrive i stikordsform med anvendelse af punktopstilling i flere niveauer. Se eksempel nederst på siden. Stikordsformen sikrer, at I ikke læser teksten op, men derimod bruger det som noter/understøttelse til en mundtlig præsentation. o Figurmaterialet fra opgaveformuleringen indsættes i synopsen, hvor det hører hjemme. I synopsen må figurmaterialet gerne være minimeret, men skal til fremlæggelsen vises i en læsebar størrelse. o Overvej hvordan I kan koble besvarelsen af opgaveformuleringens spørgsmål sammen. Det vil give en klar rød tråd i jeres præsentation og gøre den mere veldisponeret. Konklusion. Her må I gerne skrive længere sætninger. Konklusionen er en direkte besvarelse af opgaveformuleringen. Den må ikke indeholde nyt, men udelukkende være en sammenfatning af forrige afsnit i synopsen. Litteraturliste. Alfabetisk ordnet litteraturliste. o Ordnet alfabetisk efter Efternavn, Fornavn, Titel, Forlag, udgave og årstal. o Internetadresser kan nummereres særskilt og henvises til med nummer. Vejledning til naturfagsprojekt 2 Side 4 af 9

5 Eksempel på anvendelse af punktopstilling i en synopse I eksemplerne nedenfor skal du ikke fokusere på det faglige indhold, men kigge på brugen af stikord og punktopstilling. Der er en overskrift og derefter stikord til besvarelsen angivet i punktopstilling med to niveauer. Eksempel på geografistikord: Temperaturforhold bestemt af: Indstrålingsvinkel / solhøjde o Højde over havet, o albedo-effekten (% lys der reflekteres) o kolde- og varme havstrømme ( f.eks : Golfstrømmen, Bengualastrømmen.) o afstand til havet: fastlands- eller kystklima (definition :.) Nedbørsmængden bestemt af: lufttemperatur kurve over vanddampindhold i f.h.t. temp. o Relative luftfugtighed o Dugpunktstemperaturen Vandbalanceligningen o.. Eksempel på biologistikord: Åen som økosystem Åbent/lukket økosystem Abiotiske faktorer o ph-værdi konsekvenser o Temperatur koldt/varmt vand iltindhold o Vanddybde o Vandgennemstrømning 3- o Indhold af næringssalte NO 3-, PO 4 Biotiske faktorer o Dyr o Planter o Nedbrydere Forurenet å o Primær forurening: Spildevand/nedfaldsblade DOM bakterier O 2 o Sekundær forurening næringssalte alger bakterier O 2 Vejledning til naturfagsprojekt 2 Side 5 af 9

6 Eksempel på kemistikord: Næringssalte Indeholder: Nitrogen (N) som nitrat- og ammoniumioner Phosphor (P) som phosphationer Kalium (K) som kaliumioner Formler og iontyper: - Nitrat: NO 3 Negativ sammensat ion + Ammonium: NH 4 Positiv sammensat ion 3- Phosphat: PO 4 Negativ sammensat ion Kaliumion: K + Positiv simpel ion Fældning af phosphat i spildevand: Fe 3+ (aq) + PO 4 3- (aq) FePO 4 (s) Vejledning til naturfagsprojekt 2 Side 6 af 9

7 Tjekliste har I fået det hele med i synopsen? Formelle krav Har synopsen en forside med titel, gruppe, klasse og kursisters navne? Har synopsen det korrekte omfang (max. fem sider inkl. figurmateriale)? Har synopsen en ordret gengivelse af den udleverede opgaveformulering? Har synopsen en indholdsfortegnelse med overskrifter og sidetal? Har synopsen en fyldestgørende litteraturliste? Er der korrekt stavning, opskrivning af kemiske formler (hævede/sænkede tal) og tegnsætning? Struktur og sprog Følger synopsen opgaveformuleringen? Er der sammenhæng mellem synopsens afsnit og ingen unødige gentagelser? Udnytter synopsen punktopstilling, forskellige skrifttyper og understreget/fed tekst? Er synopsen skrevet kort og i logiske stikord frem for lange tekststykker? Det faglige indhold Giver synopsen svaret på alle opgaveformuleringens spørgsmål? Er der sammenhæng mellem opgaveformuleringen og den endelige konklusion? Er der brugt relevante fagudtryk? Er det eksperimentelle arbejde velbeskrevet? Vejledning til naturfagsprojekt 2 Side 7 af 9

8 Opgaveformuleringer Opgave 1 - Alkohol - Fest og tømmermænd 1. Fremstil en transitionsfigur for udviklingen i fødsels- og dødsrate i Rusland fra Beskriv og analyser denne udvikling, herunder udviklingen i levealder (se bilag) og aldersfordeling (find befolkningspyramider) og diskuter konsekvenserne for Rusland. Inddrag artiklen Alkoholisme reducerer Ruslands folketal. 2. Gennemgå gærcellers energidannende processer og forklar med udgangspunkt i øvelsen Gæring og ethanol, hvilke faktorer der påvirker gærcellers vækst (inddrag figur 1-3). Desuden ønskes en kort gennemgang af kulhydraters opbygning og nedbrydning (se figur 4). 3. Redegør for den kemiske opbygning og de fysiske og kemiske egenskaber af ethanol (se figur 5 og 6). Forklar ud fra øvelsen Gæring og ethanol hvordan man kan fremstille og koncentrationsbestemme ethanol i vin og spiritus. Opgave 2 - Det fede liv - danskernes levealder og dødelighed 1. Beskriv udviklingen i danskernes levealder og alderssammensætning ud fra figur 4-6. Diskuter baggrunden for denne udvikling, samt konsekvenserne af denne udvikling for det danske samfund. 2. Gennemgå dannelsen af åreforkalkning og forklar sammenhængen ml. hjertekarsygdomme og livsstil (figur 1-3). 3. Gør rede for fedtstoffers kemiske opbygning (figur 7) og forklar hvordan man eksperimentelt kan påvise om fedtstoffer er mættede eller umættede (figur 8). Inddrag relevante kemiøvelser/demoforsøg fra kemiundervisningen. Vejledning til naturfagsprojekt 2 Side 8 af 9

9 Opgave 3 - Motion, livsstil og befolkningsudvikling 1. Lav en komparativ (sammenlignende) demografisk analyse af et Iland og et Uland. I analysen skal dels indgå: a. En beskrivelse af landenes demografiske transition vha. egne fremstillede figurer, og dels b. En analyse af årsagerne til udviklingen i dødelighed og fertilitet og en vurdering af konsekvenserne af den aktuelle befolkningssituation. 2. Med udgangspunkt i den konditionstest I har udført i biologi/(idræt), skal I forklare hvilken effekt motion har på hjerte-karkredsløbet, og hvilken betydning motion har på energiomsætningen. Inddrag figur Redegør for respirationsprocessen (se figur 6). Inddrag forsøgene Påvisning af CO 2 i udåndingsluften (se figur 7) og Måling af CO 2 indholdet i luften (se figur 8). I forbindelse med Påvisning af CO 2 i udåndingsluften, skal der opskrives et reaktionsskema, og der skal gøres rede for stoftyper, tilstandsformer og afstemning af skemaet. Den fulde version af opgaverne inkl. faglige stikord og figurmateriale er sendt til jer i en besked og ligger i jeres nf-mappen i Lectio. Vejledning til naturfagsprojekt 2 Side 9 af 9