Selvmordsadfærd i den moderne ensomheds- og selvskadekultur
|
|
- Frode Clemmensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Selvmordsadfærd i den moderne ensomheds- og selvskadekultur
2 Det værst tænkelige Børn og unge begår meget sjældent selvmord MEN Hver femte årig har eller har haft selvskadende adfærd eller selvmordsadfærd (udløst af anden mistrivsel )
3 Ensomhed som årsag & konsekvens En 3-delt basisforståelse Eksistentiel Tankemæssig Emotionel Følelsesmæssig Når jeg oplever meningsløsheden Hvad er meningen? Hvorfor netop mig? Hvem er jeg? Hvad kan jeg? Er jeg anderledes? Er jeg unormal? Er jeg syg? Bør jeg bare dø? Ensomhed Når jeg oplever at være alene med mine følelser Kun jeg har det sådan Angst, utryg, tomhed Mangler ord / ordløs Forladthed - føler mig ikke hel Savn (nogen eller noget) - opleves som fysisk smerte Relationel Social Når jeg ikke har nogen nære relationer Jeg har kun mig selv Taler ikke med nogen Andre ser mig ikke Der er ingen jeg vil være sammen med Se: & Gert Jessen & Elene Fleischer
4 Ensomhedsomfang Tre længder af ensomhed vurder altid længe & omfang (risiko) Flygtig og kortvarig Afgrænset af tid og sted Langvarig eller kronisk
5 Ensomhedens tunnelfænomen Negative hændelser Følelser Alternativer Skuffelse Omgivet af tavshed Afvisning Tab Utryg eller bange Hjælpeløs Skyld eller skam Værdiløs og tom Håbløshed Fanget osv. Problemløsning Søge hjælp Isolere sig / tavshed Misbrug / Selvskader Jeg vil altid være ensom Smerten holder aldrig op Ingen vil kunne hjælpe mig Det er min egen skyld Jeg er ikke noget værd Selvmord er en (mulig) løsning
6 Mistrivsel hænger sammen med mistrivsel Mistrivselsområder Mobbeoffer Udstødt/isoleret Omsorgssvigt Kærestebrud Skilsmisse Vold i familien Misbrug i familien Psykisk sygdom i familien Seksuelle overgreb Tab (mor/far/søskende) Selvmordsadfærd i familien Spiseforstyrrelse Selvskade Selvmordsadfærd Angstlidelser ADHD/ASF/andre diagnoser Handicap mfl. Udløser forskellige ensomhedsformer + udfordrer den mentale sundhed Mere mistrivsel, mindre mental sundhed + forstærker eksisterende ensomhed
7 Ankelgenerationens perfekthedskultur (kun for de få) At være sund opfattes ikke længere blot som et middel til at leve det gode liv, men som det gode liv i sig selv som selve tilværelsens mål. Brinkmann 2010
8 Selvmordsadfærd kommer aldrig ud af det blå Selvmordsadfærd kommer altid ud af noget andet
9 Samtaler om svære / tunge emner Det er som regel aldrig kun problemet, der er problemet. Men det er især måden, vi tænker om problemet, der er problemet Problemløser
10 Eksternalisering Problemet er problemet ikke personen Spørg til de dominerende fortællinger Vi er altid mere, end det, der kan fortælles om os
11 Selvforstærkende spiral skal vi bryde Selvskade & selvmordsadfærd Mistrivsel Krise Virkeligheden forsvinder ikke, fordi vi lukker øjnene Tavshed og skam Ensomhed Anderledeshed
12 Der er så meget at forholde sig til (og så lidt tid) Mestring For lidt social støtte Psykisk sygdom Depression Holdninger Miljø Netværk Belastninger (udfordringer) Håbløshedsfølelse, skyld Psykisk smerte, skam Selvmordsadfærd & selvskader Psykisk sårbarhed Ensomhed Tavshed Mobning Misbrug Angst Impulskontrol Stress Alles ansvar Specialiseret ansvar Ked af det/ensom Opgivenhed, angst mm. Selvskader og/eller selvmordstanker Selvmordsforsøg, svær angst mm. Svære psykiatrisk diagnoser
13 Depression Hvor kommer ensomheden (og selvmordet) fra? Tristhed Selvmord & forsøg Mobning og usynliggørelse Drilleri Vold Spiseforstyrrelser Overgreb Sorg Kriser Sygdom og tab Børn & unge Psykisk og fysisk sårbarhed ADHD ol. Uheld Pengespil Online Moderne afhængigheder Selvskader Angst Stress Alkohol Cutting
14 Selvmordsrisiko stiger markant med alderen Rate per Mænd Kvinder
15 Selvmordsrisiko faldet over årene og stagneret
16 Myter om selvmordsadfærd I 1) De, der taler om det, gør det alligevel ikke (de truer bare ) 2) Hvis et menneske ønsker at dø, kan de ikke hjælpes 3) Alle, der forsøger selvmord, ønsker at dø 4) De, der har forsøgt selvmord, dør senere af selvmord 5) Mennesker i behandling begår ikke selvmord 6) Kun professionelle kan forebygge selvmord 7) Selvmordsadfærd er impulsivt ( og uden varsel) 8) Kun psykisk syge begår selvmord (f.eks. deprimerede) 9) Selvmordsadfærd er genetisk arveligt 10) Selvmordsadfærd har altid en simpel (forståelig) årsag
17 Myter om selvmordsadfærd II 1) Mennesker fra gode vilkår begår ikke selvmord 2) Selvmord sker kun i de laveste sociale klasser 3) Selvmord og -forsøg begås af de samme mennesker 4) Børn begår ikke selvmord 5) Børn kan ikke forstå selvmord og død 6) At tale om selvmord inspirerer til selvmord 7) Der er flest selvmord sker om vinteren - i december eller i julen 8) Flest selvmord sker om natten 9) Antal selvmord stiger konstant 10) Selvmordsadfærd er kun for egoister, kujoner og feje mennesker
18 Hvad betyder det for dine faglige & personlige kompetencer? Mere viden & flere kompetencer Alle Selvmordstruede Belastede Belastede Ikke truede Faldende antal
19 Social integration og selvmordsadfærd Individets fællesskabsfølelse Fællesskabets kontrol med individet For stærk Altruisme (uegennyttig) Fatalisme (skæbnebestemt) For svag Egoisme (selvisk) Anomi (normløs) Emile Durkheim: Le suicide. 1897
20 Det tilfældige resultat kommunikativt set Introvert (indadrettet) Spørgende (usikker) Andre kan ikke sige, hvilket formål livet har Andre kan ikke tale mig fra det, jeg ved Agiterende (sikker) Andre har gjort min eksistens problematisk Andre har gjort min eksistens problematisk Ekstrovert (udadrettet) Steve Taylor: Durkheim and the Study of Suicide
21 Holdninger til selvmord har stor betydning Selvmord Handling Effekt Er en acceptabel handling Det er en menneskeret og man skal ikke blande sig Ingen / negativ Eller Er ikke en acceptabel handling Det er menneskets eget ansvar, men der er andre og bedre løsninger Det er ikke en menneskeret, men vi kan hjælpe til en anden og bedre løsning Nogen / positiv Nogen / positiv Eller Det er en uacceptabel (umoralsk) handling og der skal ikke forventes hjælp Ingen / negativ
22 Selvtilføjet skade - ofte anvendt definition. er en bevidst, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører fysisk skade og/eller smerte udført uden intention om selvmord, men med det bevidste eller ubevidste formål at opnå intrapsykisk og/eller interpersonel forandring Baseret på Favazza 1996 Suyemoto & MacDonald 1995 Walsh & Rosen 1988 Kahan & Pattison 1983 (Undtaget er f.eks. mode, ledsaget af seksuel ophidselse eller har karakter af (ekstrem) kropsudsmykning og tatoveringer)
23 Selvtilføjet skade mere enkel definition handling, hvormed man forsøger at ændre sit humør ved at påføre sig en fysisk skade, der er alvorlig nok til at forårsage skade på ens krop
24 Selvmord - definition (langt fra selvskade) handling med dødelig udgang, som afdøde, med viden eller forventning om et dødeligt udfald, havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den afdøde ønskede forandringer.
25 Selvmordsforsøg - definition (ej heller selvskade) handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende - eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil volde skade, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme personens ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser.
26 Ambivalens ( lidt på land lidt på vand )
27 Risikovurdering den korte version (som I kender) Risikoniveau Selvmordsadfærd Risiko og beskyttende faktorer Mulig intervention Risikoniveau 1 Selvmordstanker, men ingen planer, intentioner eller handlinger Påvirkelige risikofaktorer og stærke beskyttelses-faktorer Moderate foranstaltninger. Efter forsøg/ eller selvskade skal der tilbydes opfølgning. Familie inddrages. Handleplan anvendes. Risikoniveau 2 Selvmordtanker med konkrete planer, men ingen selvmordsadfærd Akkumuleret risiko og få beskyttende faktorer Indlæggelse kan være nødvendig afhængig af risikofaktorer. Iværksæt handleplan. Familie medinddrages aktivt. Risikoniveau 3 Potentielt livsfarlige forsøg eller vedvarende selvmordstanker med stærk intention eller mislykket selvmord Psykiske lidelser med alvorlige symptomer; ophobning af svære livsbegivenheder (f.eks. tab); få eller ingen beskyttende faktorer Indlæggelse med mindre det er muligt at reducere risiko signifikant. Familie fuldt inddraget.
28 Motiver bag om handlingerne Opmærksomhed Råb om hjælp Protest Pause Meningsløshed Hævn Håbløshed Flugt Magtesløshed Opgivenhed Livsophør (død)
29 Born out of pain Cry of pain Oplevelse af at være fanget i en uløselig situation lammet uden muligheder for at handle afskåret fra kontakt (og fra at kontakte) utilstrækkelig lukket inde bag glas eller i en osteklokke Edwin S. Shneidman (1987): Suicidal behavior is often a form of communication, a cry for help born out of pain, with clues and messages of suffering
30 Fra krise til selvmordsadfærd ( check om liste ) Når Hensigten er at finde en løsning Målet er pause eller forandring Drivkraften er psykisk smerte Følelserne er håb- & hjælpeløshed, skam, skyld Oplevelsen er indsnævring, tunnelsyn, tomhed Handlingen er flugt, pause, tavshed Bliver ked-af-det-hed til selvmordstanker (via ensomhed)
31 Shneidman s selvmordsterning Stress Selvmordshandling Psykisk smerte 2 1 Indre uro
32 Joiner s psykologiske model Følelse af at være en byrde (Perceived burdensomeness) Manglende tilhørsforhold Mulighed / kapabel (Habituering) (Thwarted belongingness) Høj risiko Selvmord & selvmordsforsøg Thomas Joiner: Why People Die by Suicide. 2007
33 Et muligt svar er at give ilt T Tønnesvang & Hedegaard: Vitaliseringsmodellen 2012
34 Tavshed - selvmordsadfærdens følgesvend Personlige erfaringer præger vores tolkning af tavshed! Kan ikke OG vi ved IKKE, hvad andres tavshed skyldes. Må ikke Kaos Vil ikke Tør ikke Bør ikke Se endvidere bog & film: Når tavsheden taler på
35 Tavshedens tale Selvmordshandlinger kan være en erstatning for ord og en måde at kommunikere på, når ord opleves utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige
36 Selvmordets tavshed Tavshed er en del af selvmordsadfærd Den ultimative måde at få det sidste ord på Symbolsk set lukkes døren definitivt (ingen tale mere mulig)
37 Selvmordsforsøgets tavshed Tavshed er en del af selvmordsforsøg Selvmordsforsøg er en talende tavshed Og kan være et svar på (andres) tavshed Tavsheden er den afmægtiges magtmiddel Symbolsk set en måde at kommunikere på (måske det eneste vedkommende kan lige nu)
38 Selvmordstanker? Selvmordstanker Selvmordstanker er i sig selv ufarlige. Mange mennesker leger fra tid til anden med tanken om at komme væk fra det hele, give op eller lignende. (GirlTalk: Udpluk af håndbogen)
39 Respons på selvmordstanker Ingen forstår mig Jeg kan lige så godt dø Jeg dur ikke til noget Det blir aldrig anderledes Det vil være en fordel, hvis jeg ikke var her længere Det er ligemeget, om jeg er her eller ej Hvordan har du svaret på sådanne ytringer? Hvordan ville du gerne kunne svare endnu bedre?
40 Sådan vil vi jo helst se samtaler
41 Jeg et samtaleredskab Frivillig eller Fagperson Sympati Empati Antipati Borger Vi samtaler med hele vores personlige rygsæk egne oplevelser med ensomhed, dødsfald, kriser
42 Jeres udfordring er som katten og garnnøglet
43 Ideel samtale Om at komme hele vejen rundt Afklarende / fakta Fortid / undersøgende 1) Hvad drejer det sig om? 2) Hvilken betydning har det? 4) Hvordan kommer vi videre? 3) Er der andre muligheder? Fremtid / aktiverende Udviklende / tankevækkende
44 Eksempel fra chatten alternative svar? Brugeren Jeg overvejer at pjække i morgen og tage en random blanding af rengøringsmidler og smertestillende. Rådgiver Det er godt nok en farlig ting at sige, synes jeg. En del af mit arbejde er, at fortælle når noget er farligt - og jeg kan fortælle dig det er rigtig farligt, og at det ikke nødvendigvis er noget man dør af. Men man kan få enormt alvorlige, livsvarige skader af det. Det bekymrer mig meget at du siger sådan. Hvorfor vil du gerne dø?
45 Eksempel på spørgsmål før handlingen Hvad ville du sige med den handling? Hvordan kunne du sige det på en anden måde? Hvad kan eller magter du ikke at sige? Hvem tænker du på, skal opleve at du skader dig selv? Ville du med handlingen sige noget, som du ellers ikke kan sige?
46 Eksempel på spørgsmål efter handlingen Hvilke tanker gjorde du dig om handlingen som udvej eller løsning? Hvilke følelser havde du om dine overvejelser? Hvilke forandringer ønskede du handlingen skulle medføre? Hvem ville du påvirke med handlingen? Tror du, at du kommer i samme situation igen?
47 Eksempel på spørgsmål om døden som løsning Hvad tænker du om døden? Hvornår tænker du på døden? Hvad vil det sige at være død? Hvad er døden for dig? Hvem skulle finde dig, når du var død? Hvem skulle ikke finde dig, når du var død?
48 Hjælp til selvhjælp hvor finder jeg mere?
49 Hvad skal vi sige til børn om selvmord? Artiklen Hvad skal vi sige til børn er skrevet af klinisk psykolog Magne Raundalen og publiceret i tidsskriftet Suicidologi: Tidsskriftet Suicidologi er gratis og kan bestilles (eller blot læses) på et-suicidologi/index.html
50 Hjælp til selvhjælp hvor finder jeg mere? (stort materiale) VÆR IKKE BANGE FOR ANGSTEN (film og materiale) (stort materiale) (film & materialer) (mange gratis temadage mm., hvis man er fra Nordsjælland) (mange film & materialer)
51 Hvad tager I med hjem fra i dag? Hvad vil I gøre mere (mindre) af fremover?
52 og jeg siger mange tak for opmærksomheden
Den moderne ensomheds- og selvskadekultur Selvmordsadfærd
Den moderne ensomheds- og selvskadekultur Selvmordsadfærd 12.4.2018 18.30-21.30 Det værst tænkelige Børn og unge begår meget sjældent selvmord MEN 15-20 % af de 15-19-årige har eller har haft selvskadende
Læs mereDefinitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader
Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)
Læs mereBaggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse
Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse NOGLE TAL OM SELVMORD: Antallet af selvmord har været faldende gennem de sidste 10 år. i 2009 var antallet af kendte selvmord i Danmark 639, heraf ca. 40 i
Læs mereAT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN
AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt
Læs mereIT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere.
Selvmordsforebyggelse Forside: billedet fra folderen og følgende tekst IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede
Læs mereSelvmordsproblematik
Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd
Læs mereEnsomhed, skam, selvskader og de andre
Ensomhed, skam, selvskader og de andre Odense Congress Center 19.3.2019 13-16 Gert Jessen www.gjconsult.dk Gert Jessen Gert Jessen & GJ Consult Forskning Forebyggelse Formidling Kursusudvikling og undervisningskoncepter
Læs mereEnsomhed, der dræber
Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereOm antagelser for den efterladte efter selvmord
Om antagelser for den efterladte efter selvmord Værdier i vores rygsæk At dø for egen hånd er ikke en indøvet og accepteret del af vores kultur. Mennesker i forhold øver sig i at være sammen, udvikle sig
Læs mereSELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen
SELVMORD OG LIVSGNIST Christian Møller Pedersen INTRODUKTION Golden Gate Bridge, San Francisco, USA VISO 2015 CMP 2 SELVMORDSPROBLEMATIKKENS PSYKOLOGI Tanker Motivation Krop Adfærd Sårbarhedsfaktorer (bio-psykosociale)
Læs mereSamtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d.
Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte Elene Fleischer Ph.d. Anders 5 år Morfar død af cancer - 1 år siden Storesøster på 15 snitter i sig selv og har lavet flere selvmordsforsøg (i behandling
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereØvelse 3: Fakta og myter om selvmord
Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord Instruktion til øvelsen Dette ark skal ikke udleveres til kursisterne. Inddel gulvet i to felter: et, der betegner myte, og ét, der betegner fakta. Læs udsagnene op,
Læs mereÆldres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold
Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer
Læs merePsykoedukation om depression. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Psykoedukation om depression Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Psykoedukation om depression Dagens program: 1) Velkommen og præsentation af dagens program 2) Oplæg om symptomer på
Læs mereAftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg
Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereDen moderne ensomheds- og selvskadekultur
Line Frøslev: Baby Doll Den moderne ensomheds- og selvskadekultur Unge & sårbarhed København 28.11.18 Gert Jessen Gert Jessen Forskning Forebyggelse Formidling Kursusudvikling og undervisningskoncepter
Læs mereCutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf
Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk
Læs mereFÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE
FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk
Læs mereEnsomhedens Sprog I april Mere & andet end blot alene. Gert Jessen & Jan Foss
Ensomhedens Sprog I Mere & andet end blot alene 7.+8. april 2018 Gert Jessen www.gjconsult.dk & Jan Foss www.teaternu.dk Gert Jessen Gert Jessen & GJ Consult Forskning Forebyggelse Formidling Kursusudvikling
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereBertel Lind LIVSMOD
Bertel Lind LIVSMOD 16.6.2017 Præsentation Bertel Dam Lind Socialrådgiver/ terapeut Sociolog Master i Selvmordsforebyggelse Oslo Arbejdet med udsatte personer i 25 år, de sidste 8 med selvmordstruede og
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereWWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014
WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs mereØvelse 4: Fakta og myter om selvskade
Øvelse 4: Fakta og myter om selvskade Instruktion til øvelsen Afhængig af hvordan du vælger at lave denne øvelse, skal dette ark skal ikke udleveres til kursisterne. Inddel gulvet i to felter: ét, der
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.
Selvskadende adfærd Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Lidt tal n 1 ud af 10 teenagere i DK har skadet sig selv. n Hver 6. pige i 8. - 9. klasse har skadet
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs merePsykisk sårbare på arbejdspladsen
Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme
Læs mereUdsatte unge med rusmiddelproblematikker
Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Jannie Langballe Susanna de Lima Aarhus Kommune Målgruppebeskrivelse Misbrug - nogle medvirkende årsager, faktorer og konsekvenser - Medvirkende årsager & faktorer
Læs mereKlinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge
Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereUngdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.
Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling
Læs mereHandleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre
Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå ældre menneskers selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereHvorfor er denne patient selvmordstruet?
Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.
Læs mereUnge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk
Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under
Læs mereSelvmordsadfærd hos unge
930 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Selvmordsadfærd hos unge Lilian Zøllner Hvad kan den praktiserende læge gøre? Denne artikel giver en definition af forskellige begreber inden for selvskadende adfærd. Det
Læs mereHandleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre
Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender
Læs mereUnges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv
6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereBørn og unge fra familier med rusmiddelproblemer
Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer - Hvordan hjælper vi som praktiserende læger? Tina Rathje, psykolog Katrine Nordbjærg, enhedsleder Lene Caspersen, klinisk overlæge Center for Rusmiddelbehandling
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereEnsomhed. Ældre og de 3 former for ensomhed. 15. maj Mere & andet end blot alene. Gert Jessen
Ensomhed Ældre og de 3 former for ensomhed Mere & andet end blot alene 15. maj 2018 Gert Jessen www.gjconsult.dk Gert Jessen Social- & sundhedsfaglig konsulent, tidl. seniorforsker Kursusudvikling og undervisningskoncepter
Læs mereStøtte til psykisk sårbare elever
Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,
Læs mereEnsomhed & mental sundhed
Ensomhed & mental sundhed Det handler om meget mere end blot at være alene www.ensomhed.info Gert Jessen www.gjconsult.dk Gert Jessen Gert Jessen & GJ Consult Producent af undervisningsmaterialer, film,
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereHoldninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper
Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Cand.scient. Agnieszka Konieczna Cand.mag. Bo Andersen Ejdesgaard 1 Formål At belyse hvilke holdninger udvalgte faggrupper havde til
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,
Læs mereMænds depressive lidelser. Per Torpdahl
Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til
Læs mereFokusgruppe om ensomhed
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens
Læs mereSelvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København
Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014
Læs mereEN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND
EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND ALKOHOL? SKILSMISSE? Seksualitetsforvirring? Vold? Præstationsangst? HASH? ENSOMHED? FREMTIDEN? Mobning? STUDIEPRES? DØDSFALD? Spiseforstyrrelser?
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP
Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereIndhold. 7 Forord. 41 Skam, selvdestruktivitet og en frelsende engel
Indhold 7 Forord 11 En pige delt i to 12 Mors øjne og en længsel efter fred 12 Fandt sammen med nabobyens rødder 13 Tillidsbrud, ensomhed og for mange Panodil 14 Tre måneders observation på psykiatrisk
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereHandleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018
Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereRisikospilleren Problemspilleren
1 Ludomani har alvorlige konsekvenser både for den der spiller og for den pårørende. Ludomani er et stigende problem, men mange ved faktisk ikke ret meget om emnet. Derfor er det vigtigt at sætte fokus
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereDe unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge
De unge i dag Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge Datagrundlag Spørgeskemaundersøgelser 8. 9. klasse, 2001-02, Fyns amt 9. klasse, 2006-07, Fyns amt Gymnasiale udd., 2006-08,
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs mereUNGE I PSYKISK MISTRIVSEL HVAD VED VI - OG HVAD VED VI IKKE? Mai Heide Ottosen, VIVE 18. januar 2019, Christiansborg
UNGE I PSYKISK MISTRIVSEL HVAD VED VI - OG HVAD VED VI IKKE? Mai Heide Ottosen, VIVE 1. januar 201, Christiansborg AGENDA BAGGRUND Stigende politisk opmærksomhed på unges psykiske mistrivsel: Socialområdet
Læs mereSYMPTOMER PÅ PSYKISKE PROBLEMER OG KRIMINALITET MORTEN HESSE 5. MARTS 2019 LEKTOR
SYMPTOMER PÅ PSYKISKE PROBLEMER OG KRIMINALITET ER PSYKISKE PROBLEMER EN RISIKOFAKTOR FOR KRIMINALITET? MED ANDRE ORD ER DOBBELTDIAGNOSEPATIENTER FARLIGE? DOBBELTDIAGNOSEN The consequences of dual diagnosis
Læs mereSolution Focused Brief Therapy
Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og
Læs mereSorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Læs mereklik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP
PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?
Læs mereAut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.
Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mere