Selvmordsadfærd hos unge

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvmordsadfærd hos unge"

Transkript

1 930 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Selvmordsadfærd hos unge Lilian Zøllner Hvad kan den praktiserende læge gøre? Denne artikel giver en definition af forskellige begreber inden for selvskadende adfærd. Det vises, at frekvensen af selvmord og selvmordstrusler stiger, især hos yngre kvinder. Den praktiserende læges store rolle i at forebygge selvmord understreges. Det er helt centralt, at lægen overvejer muligheden af selvmord hos patienten, at der spørges direkte til dennes tanker, og at man i en periode holder et kontraktlignende forhold til patienten med faste aftaler om kontrol. Inden for de seneste årtier har der været fokus på unges selvmordsforsøg, selvmord, selvmordsadfærd, selvmutilerende adfærd og cutting. Imidlertid er der tale om forskellige former for adfærd med hver deres intention og definition (1). Nogle definitioner er fastlagt af WHO, hvilket gør det muligt at sammenligne en udvikling på tværs af landegrænser. Andre definitioner er nationale og atter andre er fagligt bestemt. Det er derfor vanskeligt at sammenligne udvikling og forskningsprojekter. Definition af begreber SELVMORDSTANKER Selvmordstanker omfatter ifølge Sundhedsstyrelsen (2)»et ret bredt spektrum spændende fra en kortvarigt strejfende tanke til plagsomme, konstant tilstedeværende selvmordsovervejelser.«biografi: Forfatter er centerleder, ph.d. ved Center for Selvmordsforskning i Odense. Hendes primære forskningsområde er unges sårbarhed, selvskade, selvmutilering, spiseforstyrrelser og selvmordsadfærd. De sekundære forskningsområder er etniske unges selvskade, selvmordsadfærd samt deres mestringsstrategier FORFATTERS ADRESSE: Center for selvmordsforskning, Søndergade 17, 5000 Odense C. INTENTIONAL SELFHARM Intentional selfharm er en betegnelse, som anvendes i det internationale klassifikationssystem (ICD-10 Classification of Mental and Behavioural Disorders). Selvskade registreres under punkterne x60 x84, hvor de første ni omfatter selvskade ved indtagelse af ikkeopioide smertestillende midler eller antireumatiske midler, mens de resterende 15 dækker selvskade ved brug af voldelige metoder (fx brug af skydevåben og hængning). De skadekort, som udfyldes ved indbringelse til hospital, danner grundlag for vurdering af, hvorvidt adfærden kan defineres som et selvmordsforsøg.

2 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI 931 SELVMORDSFORSØG I 1986 fremlagde WHO en definition på selvmordsforsøg, som i dansk oversættelse har følgende ordlyd:»en handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikkevanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis ikke andre griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser«(4). SELVMORD WHO anvender en definition af begrebet selvmord, som i sig ikke rummer en etisk stillingtagen til, om handlingen er rigtig eller forkert, god eller ond. Der er snarere tale om en værdineutral forklaring på, hvori handlingen består, hvilken effekt handlingen har samt formålet med handlingen. Selvmord er ifølge WHO s definition følgende:»en handling med dødelig udgang, som afdøde med viden eller forventning om et dødeligt udfald havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den døde ønskede forandringer«(4). SELVMORDSADFÆRD Selvmordsadfærd er et begreb, som dækker en adfærd, hvorved en person verbalt, skriftligt eller på anden måde fremsætter trusler om at ville begå selvmord, forsøger at begå selvmord eller gennemfører selvmord. SELVMORDSTRUET Begrebet selvmordstruet anvendes om mennesker, som udviser selvmordsadfærd, eller som har alvorlige selvmordstanker, idet såvel adfærd som tanker kan udgøre en risiko for selvmord. SELVMUTILERENDE ADFÆRD Selvmutilerende adfærd adskiller sig fra selvmordsforsøg og selvmord ved, at handlingen gentages igen og igen som en ritualiseret adfærd med den hensigt at dæmpe ubehageligt psykologisk pres. Selvmutilationen kan foregå ved, at den unge fx ridser i huden med et barberblad, en kniv eller et glasskår og påfører sig selv en fysisk smerte. Formålet er at lindre den indvendige psykiske smerte, uden at der er tale om, at personens liv er i fare. Intentionen er således ikke at dø. Et stigende problem Der er en grund til den øgede opmærksomhed på unges selvmordsadfærd. Som det fremgår af Fig. 1, er der registreret et stigende antal selvmordsforsøg blandt unge piger op gennem 1990 erne. Tallene stammer fra det eneste register i Danmark, hvor der registreres selvmordsforsøg: Register for Selvmordsforsøg, Center for Selvmordsforskning i Odense. Registeret indeholder de selvmordsforsøg, der er foretaget i Fyns Amt siden Raten for selvmordsforsøg for de årige unge mænd har været præget af fald og stigning. For de unge kvinders vedkommende (15 19 år) gælder det, at der er en stigning i antal forsøg på 414% fra 1990 og frem til Ser vi på kvinder i alderen år, viser registeroplysningerne, at antallet af selvmordsforsøg er steget med 73% fra

3 932 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Rate pr Fig. 1. Rater for selvmordsforsøg blandt årige fordelt på år. Kilde: Register for Selvmordsforsøg, Center for Selvmords forskning År Kvinder, år, Fyns Amt Mænd, år, Fyns Amt 1990 til For kvinder i aldersgruppen år er der ligeledes en stigning i antal forsøg, men den er mindre (17%). En nærmere analyse af tallene viser, at jo yngre årgange kvinderne tilhører, jo flere forsøger at tage deres eget liv og jo flere gentagelser pr. kvinde. Sagt med andre ord er selvmordsforsøg en adfærd, som fastholdes i det tidlige voksenliv. For kvinder i de øvrige aldersgrupper er der ikke tale om stigninger. Blandt mænd er billedet anderledes, idet raten her viser et fald i grupperne år og år fra 2001 til De registrerede antal forsøg er udtryk for et absolut minimum. Tallene dækker udelukkende de unge, som i forbindelse med selvmordsforsøg har været i kontakt med et hospital. De unge, der har forsøgt selvmord og er blevet fundet af familie, venner eller andre og ikke er blevet indlagt eller har været på skadestue, indgår ikke i registeret. Der er med andre ord stor usikkerhed, når det gælder det faktiske antal af selvmordsforsøg. SELVMORD Få unge tager deres eget liv. Som det fremgår af Fig. 2, er raten for de unge mænd højere end raten for de unge piger. Der er med andre ord tale om et modsatrettet forhold: Flere unge kvinder end mænd forsøger at tage livet af sig, men flere unge mænd end kvinder tager deres eget liv. Register for Selvmord, Center for Selvmordsforskning viser, at det samlede antal selvmord i Danmark er faldet gennem de seneste tyve år, men den samme faldende tendens ses ikke blandt de årige.

4 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI 933 Fig. 2. Rater for selvmord blandt årige fordelt på år. Kilde: Register for Selvmordsforsøg, Center for Selvmordsforskning. Rate pr År Kvinder, år, Fyns Amt Mænd, år, Fyns Amt DEN SUICIDALE PROCES Ovenstående model, der er inspireret af Wasserman (5) (Fig. 3) er bygget op således, at den vandrette linje angiver tiden, som kan være korte forløb på få dage eller uger, men som også kan være måneder og år. Den lodrette akse markerer de forskellige stadier, der er i den suicidale proces, hvor den stiplede linje markerer grænsen mellem observerbar og ikkeobserverbar adfærd. CASE En 15-årig ung mand har gennem et stykke tid isoleret sig fra kammerater og er blevet mere og mere indelukket. Han bruger mange timer på sit værelse, hvor han sidder alene ved computeren. Der har været problemer i skolen, og han har haft en del fravær. Han virker trist og modløs, men giver ikke udtryk for, at der er»noget i vejen«, når forældrene spørger ham. Han klager derimod over hovedpine, og moderen bestiller tid hos den praktiserende læge for at få det undersøgt. Den unge mand fortæller lægen, at han bruger meget tid ved computeren. Lægen foreslår, at han mindsker tiden ved sin pc og i stedet sørger for at få motion og frisk luft, helst i sammenhæng med andre unge. En nat begår den unge mand selvmord ved at hænge sig i dørhåndtaget på sit værelse. Metoden har han fundet på nettet. Faderen finder sønnen næste morgen, da han kommer for at vække ham. Den praktiserende læge kan i meget stor udstrækning bidrage til at forebygge selvmordsadfærd, bl.a. ved at være bevidst om, at der forud for en handling er gået en lang udvikling startende med ubevidste eller bevidste tanker, impulser eller planer.

5 934 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Tilbøjelighed til selvskade/selvmord Belastende faktorer Selvskade/ selvmordsforsøg Fuldbyrdet selvmord Observerbar adfærd Meddelelse om selvskade/ selvmordsforsøg Selvmordsmeddelelse Ikkeobserverbar adfærd: bevidste og ubevidste tanker, impulser eller planer om selvmord * Processen kan ebbe ud på et hvilket som helst tidspunkt * * Tid Beskyttende faktorer Fig. 3. Den suicidale proces. Afklarende spørgsmål For at få indtryk af eventuelle selvmordstanker kan den praktiserende læge i mødet med den unge undersøge følgende temaer: Nedtrykthed, modløshed, tristhed, bekymrethed, ængstelighed, rådvildhed og ubeslutsomhed Somatiske symptomer uden organisk grundlag Synlige adfærdsændringer Emotionelle symptomer Selvmordstanker Længerevarende eller akutte belastninger Ledsagende psykisk lidelse Aktuelle og konkrete planer om selvmord. De unge kan virke opgivende og uden tro på fremtiden og ser ikke muligheder for, at ting kan blive anderledes. Det forekommer uoverkommeligt at tage initiativ til at skabe forandring. I stedet er holdningen, at intet bliver anderledes, det hele ser håbløst ud. De kan give udtryk for, at de har det skidt med sig selv, og at de føler sig usikre og bange. Unge med selvmordstanker klager ofte over søvnløshed, ondt i maven, ondt i hovedet eller træthed, uden at der er organisk grundlag for symptomerne. Synlige adfærdsændringer som fx pjækkeri, tilbagetrækning fra kammeratskabsgruppen eller fra aktiviteter, som tidligere har været anset for at være attraktive, kan betyde, at den unge indirekte beder om hjælp. Andre tegn på behov for hjælp kan være ophør med at

6 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI 935 Foto: Scanpix. pleje hår og krop samt manglende engagement, indesluttethed og forsømthed. Andre signaler kan være ligegyldighed, humørsvingninger, vredesudbrud, vold, mobbende adfærd eller synlig interesse for slankekure og vægt. Den unge kan have tilbagevendende tanker om døden og kan være optaget af, at selvmordet er en metode til at løse problemerne på. Lægen kan åbent og direkte spørge, om den unge nogen sinde har tænkt på at begå selvmord. Bliver de unge spurgt direkte, sender lægen en besked om, at vedkommende godt tør høre og tale om tanker om selvmord. For mange unge er det en lettelse at sætte ord på tankerne over for en person, som tør høre om dem. Der kan være tale om længerevarende belastninger, der måske har været til stede fra fødslen (fx forældres eller søskendes sygdom), eller akutte belastninger, der er opstået kort tid før (fx dødsfald eller selvmord i familien). Der kan også være tale om fx et skænderi med forældre, lærere, kæreste eller en god ven, som har udløst fortvivlelse og vrede. De hændelser, der beskrives, kan for den voksne forekomme at være bagateller, mens de for den unge er afgørende og alvorlige. Angst, depression, aggressiv adfærd i form af vold og slagsmål kombineret med misbrug af alkohol og narkotika ligger ofte bag unge mænds selvmordsadfærd. Den unge kan have planer for, hvordan han eller hun vil tage livet af sig. Der kan være indledt forberedelser i form af indkøb af medicin, knive eller våben. Der kan være lagt planer for, hvornår det skal foregå, og den unge kan flere

7 936 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI gange have været lige ved at gennemføre planerne. Undersøgelser viser, at nogle unge har gået rundt med alvorlige tanker om at begå selvmord i meget lang tid og detaljeret har planlagt såvel metode som tid og sted. Andre har kun i kort tid haft tanker om at tage livet af sig. Hvad kan den praktiserende læge gøre? I tilfælde af helt aktuelle og konkrete planer om selvmord skal det børne- og ungdomspsykiatriske system involveres. Såfremt akut livsfare kan udelukkes, er næste skridt at vinde tid og at lægge en plan. Vind tid Afvis at selvmord er en løsning Indgiv håb Giv den unge mulighed for at få luft for sine tanker Indgå aftale med den unge. Risikoperioden for selvmord kan være begrænset fra få timer til få dage. Den unge kan på den ene side have et ønske om at dø, men på den anden side et ønske om at leve. Ved at vinde tid kan balancen forskydes til fordel for at leve. Der kan vindes tid på mange måder. Ved planlægning af kontakt til forældre eller andre voksne personer, som den unge føler sig tryg ved. Ved at aftale, at lægen ringer den unge op senere på dagen, eller ved at aftale tid til at ses igen næste dag og ved at undersøge, hvem der kan være en støtte og være sammen med den unge indtil da og også gerne deltage i samtalen. Aftalerne skal overholdes, idet den unge understøttes i tanken om, at der er nogen, som han eller hun kan regne med. Afvis tydeligt, at selvmord er en løsning på problemerne. Den unge kan have opgivet alt håb om, at ting kan ændres, og at der er en vej ud af problemerne. Det er vigtigt at indgive håb for fremtiden og at mindske håbløsheden og pessimismen. Derved aftager tankerne om selvmord og dermed også risikoen for, at det gennemføres. Den unge kan være så psykisk forpint grundet tanker og indre smerte, at selvmord forekommer at være den eneste mulighed for at komme ud af den forpinte tilstand. Lad den unge få luft for sine tanker, lyt. Selvmord er en bevidst handling, som den unge selv udfører. Undersøg om det er muligt at indgå en aftale med den unge om ikke at handle, indtil der er mulighed for en grundigere samtale eller iværksættelse af videre behandling eller evt. indlæggelse. Lægen kan tilbyde at være den person, som den unge har kontakt med gennem det videre forløb. Den unge kan føle sig tabt i systemet, forvirret og til besvær. De belastninger, som har udløst selvmordstankerne, kan måske ikke reduceres på kort tid, men den unge har behov for at vide, at der er en voksen, som ved, hvordan situationen udvikler sig. Konklusion Registeroplysninger viser, at selvmordsadfærd blandt unge årige er et stigende problem. Den praktiserende læge har store muligheder for at bidrage til at forebygge, at tanker udvikler sig til handling, eller at den unge gentager et selvmordsforsøg. En række afklarende spørgsmål kan give et indtryk af, hvor akut

8 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI 937 situationen er, og om der kan etableres en aftale om at ses igen. Det er af afgørende betydning, at den unge føler, at der er nogen, som tør spørge og tør høre svarene. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Zøllner L. Centrale begreber inden for selvskadende adfærd. Faktaserien nr. 21. Odense: Center for selvmordsforskning nr. 21, Sundhedsstyrelsen. Bilagsdel til forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Udvalget til udarbejdelse af forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg i Danmark. København: Sundhedsstyrelsen, Retterstøl N, Ekeberg Ø, Mehlum L. Selvmord et personligt og samfunnsmessig problem. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag, Sundhedsstyrelsen. Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Udvalget til udarbejdelse af forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg i Danmark. København: Sundhedsstyrelsen, Wasserman D. A stress-vulnerability model and the development of the suicidal process. I: Wasserman D, red. Suicide an unnecessary death. London: Dunitz, 2001.

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Faktaserien Nr. 21 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Lilian Zøllner, Agnieszka Konieczna, Lone Rask 2012 Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Center for Selvmordsforskning Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 241 Offentligt C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g 1 Kan Ministeren redegøre for, hvilke generelle selvmordsforebyggende tiltag

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere.

IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere. Selvmordsforebyggelse Forside: billedet fra folderen og følgende tekst IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede

Læs mere

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå ældre menneskers selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression

Læs mere

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse NOGLE TAL OM SELVMORD: Antallet af selvmord har været faldende gennem de sidste 10 år. i 2009 var antallet af kendte selvmord i Danmark 639, heraf ca. 40 i

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Agnieszka Konieczna, Lone Rask, Lilian Zøllner 2013 Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 1 Medicinforgiftning, støtte, mistrivsel og forældres skilsmisse Center for Selvmordsforskning Medicinforgiftning,

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori. Klinik Psykiatri-Syd Aalborg

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori. Klinik Psykiatri-Syd Aalborg Storyboard Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Klinik Psykiatri-Syd Aalborg Introduktion til storyboard Formålet med sessionen tirsdag d. 9. maj er at fortælle om jeres analyser og lokale

Læs mere

Kærestevold og dets følger

Kærestevold og dets følger C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Kærestevold og dets følger Lilian Zøllner Kærestevold og dets følger Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Redaktion og layout: Lilian Zøllner

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge De unge i dag Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge Datagrundlag Spørgeskemaundersøgelser 8. 9. klasse, 2001-02, Fyns amt 9. klasse, 2006-07, Fyns amt Gymnasiale udd., 2006-08,

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Udfordringer ved diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Karen Andersen-Ranberg MD, PhD Geriatrisk i afd. OUH, Region Syddanmark Epidemiologi, IST, Syddansk Universitet Hvad ved vi om depression

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp 1 Lilian Zøllner Ph.D. Centerleder Center for Selvmordsforskning Søndergade 17, 5000 Odense C e mail: lz@selvmordsforskning.dk Lilian Zøllner er centerleder ved Center for Selvmordsforskning i Odense.

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt? Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.

Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Selvskadende adfærd Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Lidt tal n 1 ud af 10 teenagere i DK har skadet sig selv. n Hver 6. pige i 8. - 9. klasse har skadet

Læs mere

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014

Læs mere

Pårørende & Depression

Pårørende & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Lommebog for professionelle i Varde Kommune

Lommebog for professionelle i Varde Kommune Lommebog for professionelle i Varde Kommune INDHOLD Indledning... 05 Misbrug af stoffer...07 Unge i alkoholfamilier...11 Unge i psykisk syge familier...15 Depression...19 Cutting... 23 Selvmord... 27

Læs mere

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Lilian Zøllner Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Faktaserien nr. 2 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 2 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at

Læs mere

Relationer skaber håb

Relationer skaber håb Relationer skaber håb Center for Selvmordsforskning Relationer skaber håb Center for Selvmordsforskning Odense 2017 Forsidebillede: Randen Pederson Billedet er modificeret Licens: https://creativecommons.org/licenses/by

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 2000 2011 Faktaserien nr. 30 2012 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 30 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede 2008/1 BSF 147 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Özlem Sara Cekic (SF), Ole Sohn (SF), Line Barfod (EL) og Per Clausen (EL)

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 6 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade

Læs mere

Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL

Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL Center for Selvmordsforskning 2002 Unges (mis)trivsel Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at citere og bringe uddrag, herunder figurer

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød i samarbejde med DUAG-gruppen ved overlæge Erik Roj Larsen, Risskov 2012 1 Introduktion Det foreslås,

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 1990 2008 Faktaserien nr. 28 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 28 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

I dette notat belyser vi 18-årige tidligere anbragte unges udsathed. Den udsathed, som vi ser på i dette notat, er at være udsat for selvskade og selvmordsforsøg, være udsat for voldtægt og voldtægtsforsøg,

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Pligt til at leve? Ret til at dø? Seminar om etiske problemer ved selvmord 28. oktober, Hotel Hesselet, Nyborg

Pligt til at leve? Ret til at dø? Seminar om etiske problemer ved selvmord 28. oktober, Hotel Hesselet, Nyborg Pligt til at leve? Ret til at dø? Seminar om etiske problemer ved selvmord 28. oktober, Hotel Hesselet, Nyborg Center for Selvmordsforskning Pligt til at leve? Ret til at dø? Center for Selvmordsforskning

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade

Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade Lilian Zøllner Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade Faktaserien nr. 1 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 1 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Spiseforstyrrelser Selvmordsrisiko

Spiseforstyrrelser Selvmordsrisiko Lilian Zøllner og Erik Christiansen 2006 Spiseforstyrrelser Selvmordsrisiko Undersøgelser af årsager til selvmordsrisiko blandt unge med alvorlige spiseforstyrrelser Lilian Zøllner og Erik Christiansen

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere