Kolofon. Kort: Sønderborg Kommune. Foto: Kim Toft Jørgensen, Steen Rabjerg, m.fl. Tryk: Sønderborg Kommune

Transkript

1

2 Kolofon Kort: Sønderborg Kommune Foto: Kim Toft Jørgensen, Steen Rabjerg, m.fl. Tryk: Sønderborg Kommune

3 Forord RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN Rammerne er en del af Kommuneplan og indeholder bestemmelser for lokalplanlægningen for Sønderborg Kommune. Rammerne er bindeleddet mellem hovedstruktur og detailplanlægningen og fastlægger den fremtidige anvendelse af arealer i kommunen. Retsvirkninger Byrådet har ifølge Planlovens 12, stk. 2 og 3 pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse. Der kan f.eks. ikke vedtages lokalplaner i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen med kommuneplantillæg. For borgerne er planen ikke direkte bindende. Men selvom borgere og bygherrer ikke er forpligtet til i forskellige dispositioner at overholde planen, har byrådet jfr. Planlovens 12 mulighed for at håndhæve kommuneplanrammerne konkret. I byzone kan byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser undtaget hvis området er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. I byzone og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig forhold, der er i strid med rammebestemmelserne undtaget hvis området er udlagt til offentlig formål eller omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. I medfør af planlovens 14 kan byrådet desuden altid nedlægge forbud mod forhold, der kan forhindres ved en lokalplan. Byrådet kan i begrænset omfang dispensere fra kommuneplanen, men ikke i et sådant omfang at der er tale om lokalplanpligt. Så skal kommuneplanen i stedet ændres ved et tillæg. Gældende lokalplaner og byplanvedtægter samt servitutbestemmelser berøres ikke af kommuneplanen, men kan ophæves eller ændres ved en lokalplan. Planloven giver mulighed for at rammebestemmelserne kan udgøre et direkte administrationsgrundlag i en del sager om byggeri og arealanvendelse. FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

4 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN Indholdsfortegnelse Forord 3 Retsvirkninger 3 Retningslinjer for arealanvendelsen 5 Boligområder 6 Erhvervsområder 6 Andet 6 Parkeringsfonden i Sønderborg bymidte 6 Rækkefølgebestemmelser 7 Lokalisering af nye erhvervsvirksomheder 8 Rammernes opbygning 13 Planområde Nordborg 16 Planområde Nordborg Guderup Havnbjerg Holm Langesø Nordborg Oksbøl Stevning Svenstrup Østerlund 16 Planområde Augustenborg 20 Planområde Augustenborg Augustenborg Havnbjerg Ketting Asserballe Bro Sebbelev Hundslev, Notmark og Almsted 20 Planområde Sydals 24 Planområde Sydals Hørup Hav Kirke Hørup Det åbne land, Hørup Tandslet Det åbne land, Tandslet Lysabild - Skovby Mommark Det åbne land, Lysabild, Kegnæs Østerby Sønderby 24 Planområde Sønderborg 28 Planområde Sønderborg Sønderborg bymidte Den centrale bydel Den sydlige bydel Den østlige bydel Den nordlige bydel Ulkebøl Vollerup Klinting Kær Halvø Den vestlige bydel Dybbøl Ragebøl Stovgaard 29 Planområde Sundeved 32 Planområde Sundeved Vester Sottrup Nybøl Ullerup - Avnbøl Blans 32 Planområde Broager 36 Planområde Broager Broager Egernsund Broager land 36 Planområde Gråsten 40 Planområde Gråsten Gråsten Alnor/Trappen Rinkenæs Kværs/Tørsbøl Adsbøl 40 4 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

5 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN Retningslinjer for arealanvendelsen Bestemmelserne om bebyggelsens omfang m.v. skal forstås sådan, at bestemmelserne om bebyggelsesprocent, etageantal og bygningshøjde m.v. er ydre rammer og ikke ensbetydende med, at der i alle tilfælde vil blive givet tilladelse til, at rammerne udfyldes. Samtidig skal de forstås sådan, at der som hovedregel ikke kan forventes givet tilladelse til bebyggelse, der overskrider rammerne. Dog vil der, når omstændighederne taler for det, kunne meddeles dispensation fra de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i planloven samt tilsvarende bestemmelser i en byplanvedtægt eller lokalplan, også selvom kommuneplanens lokalplanrammer overskrides. Grænserne mellem de forskellige områder er tegnet ret præcist. Hvis omstændighederne taler for det, herunder at sigtet med afgrænsningen ikke anfægtes, kan der ske mindre korrektioner af disse afgrænsninger, uden at det kræver tillæg til kommuneplanen. Hvor ikke andet er angivet i de bebyggelsesregulerende bestemmelser, gælder følgende for de enkelte hovedarealanvendelsestyper: Boligområder Boligområder kan anvendes til åben/lav eller tæt/lav boligbyggeri eller en blanding heraf samt etagebebyggelse. Åben/ lav boligbebyggelse er fritliggende beboelsesbygninger i højst 1½ etage til helårsbeboelse. Etageboliger er helårsboligbebyggelse med flere boligenheder, hvoraf nogle ikke har direkte adgang fra gadeniveau. Offentlig og privat service samt mindre håndværks- og erhvervsvirksomheder, der ikke generer omgivelserne, kan placeres i boligområder. Blandede bolig- og erhvervsområder Blandede bolig- og erhvervsområder er fastlagt som boligområder samt erhvervsformål, forudsat at disse ikke medfører særlige gener for omgivelserne. Erhvervsformål kan f.eks. være mindre værksteds-, håndværks-, handels-, og oplagsvirksomheder samt mindre butikker og offentlige formål. Landsbyer Landsbyer er blandede bolig- og erhvervsområder fastlagt som boligområder samt erhvervsformål, forudsat at disse ikke medfører særlige gener for omgivelserne. Erhvervsformål kan f.eks. være mindre værksteds-, håndværks-, handels-, og oplagsvirksomheder samt mindre butikker og offentlige formål. Erhvervsområder Erhvervsformål kan f.eks. være mindre værksteds-, håndværks-, handels-, og oplagsvirksomheder samt mindre butikker og offentlige formål. For enkeltområder fastlagt til fremstillingserhverv angives, hvilken type virksomheder, som kan placeres i et område. Centerområder Centerområderne er afgrænsede bymidter, som fastlægger anvendelsen til centerformål, dvs. byfunktioner, som normalt findes i et center, f.eks. boliger, detailhandel, klinikker, hoteller, restauranter, banker, offentlige formål som institutioner, administration og ikke generende håndværk. Områder til butiksformål Hovedbyen Sønderborg udpeges som regionalt center med bymidte. I de udvidede områdebyer Gråsten, Egernsund og Rinkenæs og Nordborg og Havnbjerg udpeges bymidter. I områdebyerne Broager, Vester Sottrup og Augustenborg udpeges bymidter. I lokalbyerne Kværs-Tørsbøl, Blans, Ullerup-Avnbøl, Nybøl, Svenstrup, Guderup, Fynshav, Tandslet og Lysabild-Skovby udpeges lokalcentre. I Sønderborg og Gråsten fastholdes de eksisterende aflastningscenter (Center Øst og Ulsnæscenteret). I Dybbøl FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

6 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN fastholdes det eksisterende bydelscenter. I Sønderborg udpeges et område til pladskrævende varegrupper (Tech 21). Der kan planlægges for enkeltstående butikker i de større landsbyer og inden for byernes naturlige afgrænsning. Enkeltstående butikker kan kun opføres i en afstand på mindst 500 meter fra eksisterende bymidte, aflastningscenter eller lokalcenter. Se i øvrigt Detailhandelsanalysen på www. sonderborg.dk Områder til offentlige formål Herved forstås områder til skoler, forskellige børne- og ældreinstitutioner, idrætsanlæg, tekniske anlæg, administrationsbygninger og andre offentlige institutioner. Rekreation og fritidsformål Ved rekreation og fritidsformål forstås arealer udlagt til aktive, rekreative formål, såsom campingplads, feriebyer og marina, samt butikker og andet til områdets betjening. Der udarbejdes en samlet plan for sådanne områder inden deres ibrugtagning. Grønne områder er bynære, passive rekreative områder, som friholdes for bebyggelse ud over nødvendige sanitære installationer, kiosker og lignende. belægninger o. lign. der kan ændre områdernes karakter. Parkeringspladser Generelle krav til p-pladser i Sønderborg Kommune Boligområder Åben-lav og sommerhuse 2 p-pl. på egen grund Tæt-lav 1½ p-pl. (1 ved boligen, den ½ kan anlægges på fælles p-plads) Etageboliger 1½ p-pl. pr. bolig Ungdomsboliger og lign. 1 p-pl. pr. boligenhed Erhvervsområder Butikserhverv 1 p-pl. pr. 25 m2 butiksareal Administrative erhverv 1 p-pl. pr. 50 m2 erhvervsetageareal Produktion og lager 1 p-pl. pr. 100 m2 erhvervsetageareal Undervisningsbygninger 1 p-pl. pr. 50 m2 etageareal Kulturelle formål 1 p-pl. pr. 50 m2 etageareal Andet 1 pr. 10 tilskuerpladser ved sportsanlæg 1 pr. 10 siddepladser ved restaurationer 1 pr. 2 værelser ved hoteller 1 pr. 5 senge ved sygehuse 1 pr. 10 siddepladser ved kirker 1 pr. 6 tilskuerpladser ved teatre Parkeringsfonden i Sønderborg bymidte Inden for parkeringsfondens område gælder særlige regler: Se Opholdsarealer Ved beboelsesbygninger skal en passende del af opholdsarealet anlægges som legeområde. Sommerhusområder Sommerhusområderne må kun anvendes til sommerhusbebyggelser til overnatning i tidsrummet 1. april september og uden for dette tidsrum kun til kortvarige ophold. For pensionister gælder særlige regler. Se www. sonderborg.dk. Områderne skal bevare deres præg af sommerhusområder og skal friholdes for gadelys, faste Bevaringsværdige byer og bygninger Ved bevaringsværdige byer og bygninger forstås byer og bygninger som er optaget i kommuneplanens hovedstruktur som bevaringsværdige. De udpegede bygninger fremgår af bilag 2 Oversigt over bevaringsværdige og bygninger. Hvis en bygning er udpeget, som bevaringsværdig inden for kategorien 1-6 betyder det, at kommunen først kan give tilladelse til at nedrive en bevaringsværdig bygning, når nedrivningsønsket har været offentligt annonceret. Kategorien 1, 2 og 3 betyder, at bygningen er registreret med en høj 6 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

7 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN bevaringsværdi. Kategorien 4, 5 og 6 betyder, at bygningen er registreret med en middel bevaringsværdi. På baggrund af registranten vil byrådet lade udarbejde bevarende lokalplaner, der bygger videre på enkeltområdernes byplan- og bygningsmæssige egenarter og kvaliteter. Byrådet vil arbejde for, at fremtidige ændringer i landsbyernes fysiske miljø sker under hensyntagen til de forskellige bevaringsinteresser, herunder kirkerne og deres omgivelser. Rækkefølgebestemmelser Ifølge Planloven kan kommunalbestyrelsen ved hjælp af rækkefølgebestemmelserne modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkfølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, hvis det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Lavenergibyggeri I lokalplaner skal der aktivt tages stilling til det samlede energiforbrug i området. Der skal være bestemmelser, der sigter på at minimere energiforbruget og miljøbelastningen i området under hensynstagen til de lokale forhold. Energirammen for nybyggeri i Sønderborg Kommune skal i alle fremtidige lokalplaner være skærpet i forhold til bygningsreglementets standardkrav. Højhuse Som grundlag for vurdering af konkrete forslag om højhusprojekter skal der anvendes et særligt konsekvensvurderingsredskab, se skema på kommunens hjemmeside under Højhuspolitik, Heri er det fastlagt, hvilken dokumentation, bygherren skal tilvejebringe til brug for sagsbehandlingen og offentliggørelse af forslaget m.v. Denne dokumentation kan f.eks. omfatte 3D visualisering og skyggediagrammer.. Vurderingsredskabet kan også tages i anvendelse i forbindelse med andre projekter, der bryder normen og vurderes at have indflydelse på bybilledet og byens skala. Overordnede rækkefølgebestemmelser for udbygning af erhvervsområder 1. Dybbel Erhvervspark 2. Tech Glansager Overordnede rækkefølgebestemmelser for boligområder 1. Vollerup 2. Broager 3. Mariegård 4. Nybøl, FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

8 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN Lokalisering af nye erhvervsvirksomheder Ved lokalplanlægning og ved lokaliseringen af nye erhvervsvirksomheder skal der tages udgangspunkt i ABCDE kategoriseringen af kommunens erhvervsområder. Rammerne for erhvervsområderne er kategoriseret ud fra følgende temaer: 1. byintegrerbarhed 2. lokaliseringsfaktorer 3. indpasning og æstetik 4. egnethed i forhold til godstransport 5. miljøklasser og tilgængelighed og persontransport behov Alle 5 temaer er anvendt for at vurdere det enkelte erhvervsrammeområde, men af rammeteksten fremgår det kun hvilket type område hhv. A, B, C, D eller D, samt miljøklassificeringen. Tabel?? viser en oversigt kategorierne. 1. Byintegrerbarhed Beskriver de virksomhedstyper, der kan lokaliseres i et erhvervsområde og forholder sig til erhvervsområdets beliggenhed i forhold til byen og dens funktioner. Den type virksomhed, der kan lokaliseres i et erhvervsområde, bestemmes af om den kan integreres i det eksisterende miljø uden at være til gene. A. Blandet byområder center og bymidte med en blanding af boliger, erhverv, butikker, institutioner samt kultur- og fritidsanlæg. I området kan lokaliseres ikke-miljøbelastende erhverv, som kan drage fordel af beliggenheden i et blandet byområde, og som har en høj arealudnyttelse, når det gælder arbejdspladser og/eller kunder. B. Erhvervsområder i byen erhvervsområde uden bolig og andre særligt følsomme funktioner. Der kan lokaliseres erhverv der på grund af miljøklassificering, bygningstype og størrelse, behov for udendørs faciliteter eller lign. ikke egner sig til lokalisering i et blandet byområde med boliger og miljøfølsomme funktioner. Området skal friholdes for virksomheder, der giver anledning til væsentlig miljøbelastning og virksomheder med meget tung trafik. Der kan i forbindelse med lokalplanudarbejdelse foretages en zoning af området, så der i randområderne mod naboområder med følsomme funktioner alene kan placeres virksomheder med en begrænset miljøbelastning evt. kan der her også være tale om kontorbyggeri. Infrastrukturen bør tilgodese såvel lette trafikanter som tung trafik. C. Erhvervsområder på kanten af byen erhvervsområde uden boliger og andre miljøfølsomme funktioner. I C-områder kan bl.a. lokaliseres virksomheder, der giver anledning til væsentlig miljøbelastning, virksomheder med behov for udendørs oplag samt virksomheder med tung transport. D. Motorvejsnære erhvervsområder erhvervsområde uden boliger og andre miljøfølsomme funktioner. I D-områder kan bl.a. lokaliseres transportcenter, logistikcentre servicestationer osv., samt produktionsvirksomheder med større godstransportbehov. E. Lokale erhvervsområder erhvervsområder lokaliseret i mindre byer. I E-områder kan lokaliseres erhverv med lokal tilknytning, bl.a. håndværkere og mindre fremstillings- og servicevirksomhed med begrænset behov for tung godstransport. 2. Lokaliseringsfaktorer Kombinerer de kommunale erhvervsudlæg med erhvervslivets interesser, i det der medtænkes de faktorer som virksomhederne tillægger betydning når de vælger lokalisering. Lokaliseringsfaktorerne omfatter behov som: lokalitet. F.eks. nærhed til overordnet vejnet, kollektivtrafik, ekspantionsmuligher, synlighed ol. netværk/erhvervsklima. F.eks. nærhed til kunder, forretningsforbindelser, kommunale skatter, innovationsog udviklingsmuligheder ol. demografi/arbejdsmarked. F.eks. adgang til kvalificeret arbejdskraft og tilstedeværelse af forsknings. og uddannel sesinstitutioner. kultur. F.eks. virksomhedejernes bopæl, attraktivt bymiljø, lokal kendskab ol. Lokaliseringsfaktorerne er forskellige fra virksomhed til virksomhed, men forskellige grupper af virksomheder vil ofte have lignende lokaliseringsfaktorer, f.eks. tilgængelighed og miljøforhold. Nogle lokaliseringsfaktorer kan påvirkes direkte gennem planlægningen, f.eks. synligheden og mulighederne for 8 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

9 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN A-område Beskrivelse Planlægning Eksempler Miljøklassificering Bynære erhvervsområder i kommunecentret (Sønderborg) med optimal placering i forhold til bymidte, forskningsog uddannelsesinstitutioner, kollektiv trafik, stisystemer og naturområder. Det enkelte område skal udbygges på baggrund af en samlet plan for området, og der skal opstilles detaljerede rammer for arkitektur og bydesign. Der kan indpasses boliger og institutioner i området. Større udviklings- og servicevirksomheder inden for IT, bioteknologi, produktionsteknologi m.v. A-områder forbeholdes ikkemiljøbelastende virksomheder (miljøklasse 1-2) med højt videnindhold og stort behov for tæt kontakt til andre forskningsog udviklingsmiljøer. B-område Bynære erhvervsområder i kommunecentret og de største områdebyer med god placering i forhold til bymidten, kollektiv trafik, stisystem og naturområder. Det enkelte område skal udvikles efter en samlet plan, og der skal opstilles overordnede rammer for arkitektur og bydesign. Der kan indpasses boliger i området. Administrations- og servicevirksomhed i øvrigt, herunder penge-institutter, liberale erhverv, mindre butikker, mindre ikke-miljøbelastende fremstillingsvirksomheder inden for elektronik m.v. B-områder forbeholdes ikkemiljøbelastende virksomheder med mel-lemstort videnindhold og et mindre behov for tæt kontakt til andre forskningsog udviklingsmiljøer (miljøklasse 1-2). C-område Større erhvervsområder med tilknytning til bybåndet og med optimal placering i forhold til det over-ordnede vejnet, funktionel tilknytning til resten af bybåndet og passende afskærmning/afstand i forhold til boligområder. De enkelte grunde skal udstykkes og bebygges efter en samlet plan, som afklarer minimumsgrundstørrelse, vej- og stiforhold, byggefelter, bygnings-volumen, parkering, regulering af friarealer, skiltning m.v. Der kan ikke indpasses boliger i områderne. Større virksomheder inden for produktion, transport- og lagervirksomhed. C-områderne forbeholdes håndværks-, fremstillings- og lager-virksomhed med nogen miljøbelastning og større behov for varetransport (miljøklasse 4-5). D-område Større erhvervsområder med direkte adgang til det overordnede vejnet og lokaliseret i passende afstand (mindst 300 m) fra boligområder og institutioner. Områderne skal afskærmes visuelt i forhold til omgivelserne ved hjælp af en samlet beplantnings-plan. De enkelte grunde skal udstykkes efter en samlet plan, som afklarer vej- og stiforhold, bygningsvolumen, parkering, regulering af friarealer m.v. Der kan ikke indpasses boliger i området. Asfaltfremstilling, auto-ophug, biogas, foderstoffer, bygningsele-menter, kemikalie- og oliebehandling m.v. D-områder forbeholdes miljøbelastende produktionsog pro-cesvirksomhed med betydelig miljøbelastning (miljøklasse 6-7). profilskabende skiltning. Andre kan påvirkes indirekte, f.eks. kan nærhed til kvalificeret arbejdskraft, kunder og markeder påvirkes ved at ændre ved de infrastrukturelle forhold såsom vejnettet eller den offentlige transport. 3. Indpasning og æstetik Indpasning og æstetik, er at erhvervsarealerne beskrives i forhold til deres omgivende miljø, sådan at der er klarhed over om erhvervsområdet ligger i et bymæssigt miljø, på kanten af byen, i landsbyen eller i det åbne land. Denne parameter er med til at bestemme hvilken arkitektur der kan indpasses i erhvervsområdet. 4. Egnethed i forhold til godstransport Kategoriserer på baggrund af områdets egnethed i forhold til godstransport. Visse brancher har megen godstransport, og af hensyn til branchen og samfundet er det hensigtsmæssigt at virksomheder inden for disse brancher bliver placeret i erhvervsområder udlagt i tilknytning til motorvejen. Temaet, som beskriver fire kategorier, arbejder med en inddeling baseret på antagelser om virksomhedstypernes gods- og persontransportbehov. Der anvendes en grupperingen af hovedbranchekoden registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Kategori 1 definerer de virksomheder, der har særlig tung transport eller er særligt transportintensive. Kategori 2 definerer de virksomheder, hvor hovedparten af aktiviteterne har med transport at gøre. I forhold til branchekoderne gælder dette engrosvirksomheder, hvor størsteparten af aktiviteter er modtagelse og afsendelse af varer. For begge de første kategorier er der vurderet et relativt lavt persontransportbehov. FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

10 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN Kategori 3 definerer produktionsvirksomheder. Godstranssporten har stor betydning for brancherne, fordi der skal råvarer ind og produkter ud. I forhold til de to første kategorier er der tale om langt flere arbejdspladser pr. arealenhed, og dermed mere persontransport. Kategori 4 definerer detailhandel samt offentlig og privat service. I denne kategori er der en lav afhængighed af godstransport. Opdelingen af branchekoderne (DB07) er forholdsvis detaljeret med mere end 700 kategorier. Trods dette kan der selvfølgelig være meget store forskelle på virksomheder, der ellers falder ind under samme kategori. I tabellen er de fire kategorier beskrevet ved eksempler og på hvilke hovedgrupper, der overvejende falder ind i kategorien. Miljøklassificeringens 7 klasser kan kort beskrives således: Beskyttelsesafstande Klasse 1: 0 m Klasse 2: 20 m Klasse 3: 50 m Klasse 4: 100 m Klasse 5: 150 m Klasse 6: 300 m Klasse 7: 500 m Klasse 1: Omfatter virksomheder, som ikke giver anledning til nævneværdig påvirkning af omgivelserne og som således kan integreres med boliger og andre følsomme funktioner. Hovedparten af virksomhederne er forretninger, kontorer, liberale erhverv og små værksteder med butik. 5. Miljøklassificering I Håndbog om Miljø og Planlægning fra 2004 er beskrevet 7 klasser for miljøklassificering af virksomheder, som er grundlaget for klassificeringskategorierne. Klasserne angiver en anbefalet mindste afstand mellem en type virksomhed og boliger i et område for åben-lav boligbebyggelse og følsomme institutioner. Afstanden skal give en rimelig sikkerhed for, at boligerne ikke udsættes for miljøgener, og at virksomheden ikke mødes med skærpede miljøkrav. Afstandene kan i detailplanlægning danne grundlag for en zonering af større erhvervsområder. Klasse 2: Virksomheder der giver anledning til ganske ubetydelig påvirkning af omgivelserne. Virksomhederne kan placeres i områder hvor der også findes boliger. Klassen omfatter typisk mindre virksomheder af typen bogbinderier, trykkerier, elektronik- og metalværksteder, laboratorier og fotografisk industri. Klasse 3: Virksomheder, der giver anledning til en mindre påvirkning af omgivelserne - herunder fra indendørs aktiviteter. Virksomhederne bør placeres i erhvervsområder, evt. i randzonen mod følsomme naboområder. Klassen omfatter mange håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder. En rammebestemmelses miljøklassificering er ikke ensbetydende med at alle virksomheder der opfylder rammebestemmelsen kan placeres et hvilket som helst sted i rammeområdet. Klassificeringen er baseret på Miljøstyrelsens erfaringer med miljøbelastning af omgivelserne for nyere virksomheder/virksomhedstyper. Klassificeringen og de angivne forureningsniveauer bygger på nuværende og normale forhold med hensyn til udslip fra virksomheder, produktionsmetoder og forureningsbegrænsning. Da der kan eksistere konkrete situationer, hvor disse betingelser ikke er gældende, kan en anden klassificering end den angivne i visse tilfældevære berettiget. Klasse 4: Omfatter de mindre belastende af de egentlige produktionsvirksomheder, og bør som hovedregel placeres i erhvervsområder. Klassen rummer bl.a. autoværksteder, vognmandsvirksomhed, papirvareindustri, visse levnedsmiddelindustrier og mindre overfladebehandlende virksomheder. Klasse 5: Omfatter mere belastende produktionsvirksomheder/- fabrikker, som bør placeres i erhvervsområder. Klassen rummer bl.a. visse maskinfabrikker, byggeindustri, møbelindustri og farve og lakindustri. Klasse 6: Rummer en række virksomheder der kan belaste omgivelserne i betydelig grad. Placering bør finde sted 10 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

11 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN en særskilt planlægning og vurdering af beliggenhedskrav - f.eks. risikobetonet produktion, motorbaner og lossepladser. 6. Tilgængelighed og persontransportbehov Kategorisering af tilgængelighed og persontransportbehov. I forbindelse med klassificeringen af et områdes tilgængelighedsprofil er det nødvendigt at vurdere tilgængeligheden for forskellige transportmidler. Denne parameter klassificerer områdernes tilgængelighed for cyklende og gående, kollektivtransport og bilisme. Tabellen nedenfor beskriver den tilgængelighedsprofil områderne i den moderne storby bør tilstræbes at have. Sønderborg er en provinskommune og den kollektive trafikforsyning er pga. den lavere befolkningstæthed ikke optimeret som i storbyen. Tilgængelighedsprofilen for A, B og C områderne i Sønderborg Kommune vil derfor typisk afvige fra tabellen. i større erhvervsområder, hvor der kan opnås tilstrækkelig afstand til naboer. Til klassen hører f.eks. savværker, slagterier og større maskin- og betonfabrikker. Klasse 7: Indeholder virksomheder der kan give anledning til omfattende belastning af omgivelserne. Placering bør finde sted på arealer forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav eller eventuelt i midten af meget store erhvervsområder. Klassen omfatter bl.a. medicinal- og pesticidproduktion og visse kraftværker. Andre: Herudover findes der en række specielle virksomheder og anlæg, hvis placering typisk vil blive fastlagt ved FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

12 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN Rammernes opbygning Områdeinddeling Kommunen er opdelt i 7 geografiske områder, planområderne, Nordborg, Augustenborg, Sydals, Sønderborg, Sundeved, Broager og Gråsten. Planområderne er videre opdelt i plandistrikter, f.eks. Planområde 100 med efterfølgende plandistrikt 101, 102, 103 osv. 12 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

13 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN Rammeområderne vises på kortbilag og hovedanvendelse af det enkelte område vises med en farve, som fremgår af nedenstående skema. Rammeområderne er betegnet med et stort bogstav og et tal. Bogstavet angiver områdets hovedanvendelse mens tallet er et fortløbende nummer. Ud over de generelle retningslinjer for rammerne indeholder rammebestemmelserne oplysninger om følgende forhold: 1. Anvendelse 2. Bebyggelsesprocent 3. Bygningshøjde 4. Etageantal 5. Evt. parkeringsnormer 6. Evt. supplerende retningslinjer om anvendelse og bebyggelsesudformning, vej- og stiforhold. 7. Evt. reference til anden planlægning. Eksempel på nummerering af udvalgt rammeområde: Hvert rammeområde har et rammenummer f.eks. 101B01, hvor de tre første cifre er en angivelse af plandistriktet. Herefter er der et bogstav og to cifre, som angiver hvilken ramme det er inden for plandistriktet. Bogstavet angiver hvad området er udlagt til. Rammeområde 101B01 betyder, at området ligger i Guderup og området er udlagt til boligområde nr. 1. Kode Navn Gis kode Definition B Boligområde 11 Rene boligområder med begrænset mulighed for lokal detailhandel, lokal privat og offentlig service og fællesanlæg. Boligandel på mindst 80%. G Blandet bolig og erhverv 21 Blanding af boliger og erhverv med boligandel mellem 20 og 80 procent og tilsvarende erhvervsandel mellem 20 og 80 procent. E Erhvervområde 31 Rene erhvervsområder med begrænset mulighed for lokal detailhandel, lokal privat og offentlig service og fællesanlæg. Erhvervsandel på mindst 80%. C Område til butiksformål 41 Butiksformål, større indkøbscentre. Omfatter bl.a. lavprisvarehuse samt klynger af størreudvalgsvarebutikker. F Rekreation/fritidsformål 51 Omfatter alle fritids- og turistanlæg og rekreative grønne områder i og uden for byerne. S Sommerhusområde 61 Omfatter områder udlagt til sommerhuse. D Offentlig formål 71 Omfatter områder udlagt til uddannelses-, sundheds-, kulturelle, administrative, samt social formål. T Tekniske anlæg 81 Omfatter trafikanlæg og kommunikationsanlæg, forsyningsanlæg og andre tekniske anlæg herunder vindmøller, biogasanlæg miljøanlæg, rensningssanlæg, deponeringsanlæg mv. J Landområde 91 Alle områder i det åbne land som f.eks. jordbrugsområder, større naturområder, militære områder og områder til råstofindvinding. A Andet 96 Er en opsamlingskasse, hvor områder vis anvendelse ikke passer ind i strukturen kan placeres. FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

14 Planområde Nordborg Planområde Nordborg Planområde Nordborg Kommune er opdelt i 9 plandistrikter: 101 Guderup 102 Havnbjerg 103 Holm 104 Langesø 105 Nordborg 106 Oksbøl 107 Stevning 108 Svenstrup 109 Østerlund 101 Guderup Kortet viser kommuneplanrammerne for Guderup by og landsbyerne Egen, Elstrup og Sjellerup. Guderup er en lokalby, hvor bebyggelsen hovedsageligt består af parcelhusområder samt erhvervsområder mod nordvest. Nye arealer skal overføres til byzone gennem lokalplanlægningen. Landsbyerne Egen, Elstrup og Sjellerup er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyer er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone. 102 Havnbjerg Kortet viser kommuneplanrammerne for Havnbjerg og landsbyen Lunden. Havnbjerg er en del af den udvidede områdeby Nordborg, og bebyggelsen består af parcelhusområder, institutioner og et erhvervsområde. Landsbyen Lunden er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyen er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone. 103 Holm Kortet viser landsbyen Holm. Holm er beliggende i landzone med et enkelt parcelhusområde i byzone. Landzoneområderne skal forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyen er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone. 104 Langesø Kortet viser boligbebyggelsen i Langesø og Lavensby. Området er beliggende i byzone, mens en mindre del i Lavensby er beliggende i landzone. Disse arealer skal overføres til byzone i forbindelse med lokalplanlægning. 105 Nordborg Kortet viser kommuneplanrammerne for Nordborg by. Nordborg er udvidet områdeby, hvor bebyggelsen hovedsageligt består af en ældre bevaringsværdig bykerne, parcelhusområder samt et erhvervsområde ved Oksbølvej. Nye arealer skal overføres til byzone gennem lokalplanlægningen. For Nordborg samlede byområde, er der udarbejdet en Bymidteplan. Bymidteplan Nordborg indeholder retningslinjer og rammer for, hvordan det eksisterende bymiljø i Nordborg kan forskønnes og udvikles. 106 Oksbøl Kortet viser landsbyerne Oksbøl og Broballe. Oksbøl og Broballe er beliggende i landzone med to ældre parcelhusområder i byzone. Landsbyområderne skal forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyerne er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone. 107 Stevning Kortet viser landsbyen Stevning. Stevning er beliggende i landzone med et enkelt boligområde i byzone. Landzoneområderne skal forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyen er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone. 108 Svenstrup Kortet viser kommuneplanrammerne for Svenstrup by og landsbyerne Himmark og Torup. Svenstrup er en lokalby, hvor bebyggelsen hovedsageligt består af en ældre landsbykerne med gårde og nyere parcelhusområder. Nye arealer skal overføres til byzone gennem lokalplanlægningen. Landsbyerne Himmark og Torup er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyerne er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone. 109 Østerlund Kortet viser kommuneplanrammerne for Østerlund. Østerlund er en del af den udvidede områdeby Nordborg, og bebyggelsen består af parcelhusområder, institutioner, rekreativt område og et erhvervsområde. Nye arealer skal overføres til byzone gennem lokalplanlægningen. 14 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

15 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN Kortet viser plandistrikter FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

16 Kortet viser kommuneplanrammerne for Guderup by og landsbyerne Egen, Elstrup og Sjellerup. Guderup er en lokalby, hvor bebyggelsen hovedsageligt består af parcelhusområder samt erhvervsområder mod nordvest. Nye arealer skal overføres til byzone gennem lokalplanlægningen. Landsbyerne Egen, Elstrup og Sjellerup er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyer er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone. 16 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

17 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter. FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

18 18 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

30 Kortet viser kommuneplanrammerne for Havnbjerg og landsbyen Lunden. Havnbjerg er en del af den udvidede områdeby Nordborg, og bebyggelsen består af parcelhusområder, institutioner og et erhvervsområde. Landsbyen Lunden er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyen er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone. 30 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

44 Kortet viser landsbyen Holm. Holm er beliggende i landzone med et enkelt parcelhusområde i byzone. Landzoneområderne skal forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyen er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone. 44 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

46 Kortet viser boligbebyggelsen i Langesø og Lavensby. Området er beliggende i byzone, mens en mindre del i Lavensby er beliggende i landzone. Disse arealer skal overføres til byzone i forbindelse med lokalplanlægning. 46 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

54 Kortet viser kommuneplanrammerne for Nordborg by. Nordborg er udvidet områdeby, hvor bebyggelsen hovedsageligt består af en ældre bevaringsværdig bykerne, parcelhusområder samt et erhvervsområde ved Oksbølvej. Nye arealer skal overføres til byzone gennem lokalplanlægningen. For Nordborg samlede byområde, er der udarbejdet en Bymidteplan. Bymidteplan Nordborg indeholder retningslinjer og rammer for, hvordan det eksisterende bymiljø i Nordborg kan forskønnes og udvikles. 54 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

74 Kortet viser landsbyerne Oksbøl og Broballe. Oksbøl og Broballe er beliggende i landzone med to ældre parcelhusområder i byzone. Landsbyområderne skal forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyerne er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone. 74 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

80 Kortet viser landsbyen Stevning. Stevning er beliggende i landzone med et enkelt boligområde i byzone. Landzoneområderne skal forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyen er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone. 80 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

84 Kortet viser kommuneplanrammerne for Svenstrup by og landsbyerne Himmark og Torup. Svenstrup er en lokalby, hvor bebyggelsen hovedsageligt består af en ældre landsbykerne med gårde og nyere parcelhusområder. Nye arealer skal overføres til byzone gennem lokalplanlægningen. Landsbyerne Himmark og Torup er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyerne er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone. 84 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

92 Kortet viser kommuneplanrammerne for Østerlund. Østerlund er en del af den udvidede områdeby Nordborg, og bebyggelsen består af parcelhusområder, institutioner, rekreativt område og et erhvervsområde. Nye arealer skal overføres til byzone gennem lokalplanlægningen. 92 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

100 Planområde Augustenborg Planområde Augustenborg Planområde Augustenborg Kommune er opdelt i 7 plandistrikter: 201 Augustenborg 202 Fynshav 203 Ketting 204 Asserballe 205 Bro 206 Sebbelev 207 Hundslev, Notmark og Almsted 201 Augustenborg Kortet viser kommuneplanrammerne for Augustenborg. 202 Havnbjerg Kortet viser kommuneplanrammerne for Havnbjerg. 203 Ketting Kortet viser kommuneplanrammerne for Ketting. 204 Asserballe Kortet viser kommuneplanrammerne for Asserballe. 205 Bro Kortet viser kommuneplanrammerne for Bro. 206 Sebbelev Kortet viser landsbyen Sebbelev. Sebbelev er beliggende i landzone. Området skal forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyen er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer. 207 Hundslev, Notmark og Almsted Kortet viser kommuneplanrammerne for Hundslev, Notmark og Almsted. 100 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

101 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

142 Kortet viser landsbyen Sebbelev. Sebbelev er beliggende i landzone med... Landzoneområderne skal forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyen er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone. 142 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

154 Planområde Sydals Planområde Sydals Planområde Sydals Kommune er opdelt i 11 plandistrikter: 301 Høruphav 302 Kirke Hørup 303 Det åbne land, Hørup 304 Tandslet 305 Tandslet, det åbne land 306 Lysabild Skovby 307 Mommark 308 Lysabild, det åbne land 309 Kegnæs 310 Østerby 311 Sønderby Kortet viser kommuneplanrammerne for Østerby. 311 Sønderby Kortet viser kommuneplanrammerne for Søby. 301 Høruphav Kortet viser kommuneplanrammerne for Høruphav. 302 Kirke Hørup Kortet viser kommuneplanrammerne for Kirke Hørup. 303 Det åbne land, Hørup Kortet viser kommuneplanrammerne for landområderne omkring Hørup. 304 Tandslet Kortet viser kommuneplanrammerne for Tandslet. 305 Det åbne land, Tandslet Kortet viser kommuneplanrammerne for landområderne omkring Tandslet. 306 Lysabild - Skovby Kortet viser kommuneplanrammerne for Lysabild og Skovby. 307 Mommark Kortet viser kommuneplanrammerne for Mommark. 308 Det åbne land, Lysabild, Kortet viser kommuneplanrammerne for landområderne omkring Lysabild. 309 Kegnæs Kortet viser kommuneplanrammerne for Kegnæs. 310 Østerby 154 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

155 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

Vis mere