Krigen fortsætter i Istedgade

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krigen fortsætter i Istedgade"

Transkript

1 Krigen fortsætter i Istedgade Et stigende antal misbrugere omkring det hårde stofmiljø på Vesterbro har deltaget i krig, været udsat for tortur eller ekstrem fattigdom. Oplevelser, der kan udløse posttraumatisk stresslidelse og misbrug. 44-årige Hossam er en af dem, der har krigstraumer og har taget turen gennem Istedgades stofmiljø. AF ESKIL THYLSTRUP 44-årige Hossam har en høreskade og taler permanent et par decibel højere end gennemsnittet. Det er ikke rockmusik, der har skadet hans hørelse, det er en Kalashnikov. Smerter i benet minder ham om den dag i 2005, hvor lægen på Bispebjerg Hospital talte om amputering. Næsen er ødelagt af kokain. Ar på armen vidner om gamle fejlfix, operationer og bylder. Hossam sidder ved et lille rustikt træbord i stueetagen på Mændenes Hjem. Solen falder ind gennem vinduerne fra Istedgade. Det er tidligt om formiddagen på en almindelig hverdag, hvis ellers sådan en findes herinde. Det er i stueetagen, at husets beboere mødes til en kop kaffe og køber mad, det er her, man kan hente gratis kanyler og købe Hus Forbi. Det er her stofmisbrugerne omkring Nordeuropas største åbne stofscene mødes og hviler, skændes, griner, kokser, låner telefonen, toilettet, får et bad, en T-shirt eller en paptallerken. Og når de kan komme til det, så blander de stoffer, sælger, bytter, ryger og fixer. Hossam taler arabisk med to landsmænd omkring bordet. Den ene virker voldsomt medicineret. Han er stor med langsomme bevægelser og tung i øjnene. Han er netop blevet sat ud af sin lejlighed. Den anden er en lille, ældre mand med ølmave, indsunkne kinder og to tænder i undermunden. Gebisset har han tabt igen. Han venter på, at der bliver et ledigt værelse på en institution for psykisk syge stofmisbrugere. Ventetiden er lang, flere år kan der gå, før det bliver hans tur. De har alle tre deltaget i den samme krig. De har alle tre en lang historik i Istedgade. I lokalet ved siden af larmer en gruppe håndværkere med et trykluftsbor. Man forbereder Danmarks første permanente stofindtagelsesrum. Det er en ombygning til millioner af kroner i et gammelt hus, hvor væggene har set mere end meget. Der er ikke mange mennesker denne formiddag. Larmen, ombygningen og solen udenfor har flyttet stofscenen for en tid. Indimellem kommer en narkoman og henter kanyler. Nye fliser og nymalede vægge, men brugerne er de samme, mere slidte end nogensinde. Og nye kommer til. Hossams historie på Mændenes Hjem starter i Dengang var han på stoffer. I dag er han clean og har været det i 8 år. Alligevel kommer han her ofte. Det gør ondt på ham at komme herinde, for det minder ham om de mange spildte år. Han er også flov. Flov fordi han altid vender tilbage. Men at han overhovedet sidder her, at han er i stand til vise overskud, være stoffri og beholde sin lejlighed, imponerer de medarbej- 4 Stof 21

2 dere, der kender hans historie og har set ham i de vilde år. Men det er også frustrerende for dem at se, hvor svært det er for Hossam at finde et andet fællesskab og komme det sidste stykke vej væk fra gaden. Dobbeltværelse med krigstraumer 16. december år 2000: Det er snart jul. Hossam er 32 år. Han er hjemløs stofmisbruger. Han kom til Danmark i Hans liv har taget en voldsom deroute. Stofferne har taget magten. Han befinder sig i epicentret for stofmisbrug og kaotisk adfærd, Mændenes Hjem. Her kan man mærke, at verden er blevet mindre, kokainen billig og strømmen af flygtninge og asylansøgere med krigstraumer er steget. Hossam har langt mørkt hår ned over begge skuldre, grønne øjne og en brækket næse. Han er faktisk en flot fyr - som en mellemøstlig udgave af Antonio Banderas. Han kommer langt på charmen. Værelset, han sidder i, er et dobbeltværelse på 12 kvadratmeter. Der står to senge, et bord og et skab. Under sin seng gemmer Hossam et par sko, som han har stjålet på Københavns Hovedbanegård. De skal sælges senere, så der er til det næste fix. I den anden seng ligger hans pindemakker og sover, selvom det er højlys dag. Han er også stofmisbruger ligesom alle de andre beboere i herberget. Hossam har klaget flere gange. Det vil ende galt mellem de to. Den anden beboer larmer om natten, og personalet forstår Hossams bekymring. De kender til værelseskammeratens vilde mareridt. Han skriger i søvne, rejser sig nogle gange og kæmper med næverne og slår ud efter skyggerne i sit sind. I drømme befinder han sig midt i den krig, han er flygtet fra. Når han er vågen, er de fleste beboere i huset bange for ham og går en stor bue uden om ham. Hossam har selv sine skygger at kæmpe imod. Han får mareridt og lider af angstanfald. Det slår gnister mellem de to. Som når man sætter et spejl op foran en kampfisk. Den angriber. Når natten falder på, og der bliver serveret kaffe for gadens folk, så åbner Hossam sig op for personalet og fortæller om sine oplevelser i borgerkrigen i Libanon. Historier om en opvækst som barnesoldat, om et 8-måneders fængselsophold i Libanon i 1997, da han skal besøge sin familie, og om tortur, han har været udsat for - i fængslet - men også af andre i misbrugsmiljøet. Han vil gerne have hjælp. Han vil gerne væk. Til et andet værelse, et andet herberg, til broderen i Århus, allerhelst til egen lejlighed. Men han vender hele tiden tilbage. Afhængig af stoffer, afhængig af at stjæle, afhængig af Istedgade. Kokain som selvmedicinering Amnesty s internationale lægegruppe anslår, at mellem 34 og 50 procent af alle nyankomne asylansøgere i Danmark opfylder kriterierne for posttraumatisk stressbelastning, bedre kendt som PTSD. Overfører man det tal til alle flygtninge i Danmark, svarer det til cirka mennesker. Personalet på Mændenes Hjem kan ikke selv stille diagnosen. Men det er umiddelbart den lidelse, der falder dem ind, da de lærer Hossam at kende og observerer hans adfærd. Det kan skyldes, at netop denne lidelse har fået ekstra megen opmærksomhed og mediedækning i begyndelsen af 00 erne, hvor danske soldater begynder at vende hjem fra missioner med Stof 21 5

3 Der er hentet tal fra: lignende symptomer. Sygdommen er kendetegnet ved, at en traumatisk oplevelse har sat sig fast i sindet. Den er særlig udbredt blandt flygtninge, der har været udsat for tortur, eller soldater, der har været i krig. Et typisk symptom er genoplevelser af den traumatiske oplevelse - enten ved mareridt eller som hallucinationer i vågen tilstand; et værelse på et herberg kan minde om en fængselscelle og skabe flashbacks, en kø i Netto kan minde om madkøen i flygtningelejren, et pludseligt lysglimt i øjenkrogen kan give mindelser om en granat, der springer bag dig. At genopleve udløser angst, og det at få angst skaber yderligere grobund for genoplevelser. Nogle bliver voldsomt irritable, andre trækker sig ind i sig selv og isolerer sig fra alt, der kan udløse deres angst. Symptomerne kan minde om depression, og i dag behandler lægerne ofte med antidepressiv og angstdæmpende medicin samt sovepiller. Der findes ikke en decideret medicinsk behandling rettet mod PTSD. Når man sammenholder med, at omkring 80 procent af afhængigheden af rusmidler kan føres tilbage til en eller anden form for selvmedicinering, så giver det måske mening, at Hossam begynder på heroin. Og senere kokain. Især kokainen bliver han glad for. Den giver ham en følelse af at genvinde kontrol. Han føler sig skarp og ovenpå, og han er ved fuld bevidsthed. Larmen forsvinder fra hans hoved. Det er et genialt stof. Kokainen har bare en kedelig bagside. I det ene øjeblik undgår du at mærke din angst. I det næste er der nogen efter dig. Verden er mørk, stemmerne vil ikke forsvinde, og din virkelighed er et mareridt, du ikke kan flygte fra. Rotter spiser dig levende og kravler under din hud. Folk forfølger dig. Du taler med Gud. Kun din egen fantasi sætter grænsen. Kokain er et fantastisk stof. Men det har en bagside, det fremkalder psykoser, paranoia og skizofreni. Psykose Allerede på personalets morgenmøde den 16. juli 2002 udtrykker en medarbejder på Mændenes Hjem bekymring. De andre beboere på gangen er trætte af Hossam. De klager over ham og truer med, at de vil give ham tæsk. Han kommer i mange konflikter, også selv om man bevidst har givet ham et eneværelse. Han tænder af og virker truende. Og nu læner han sig op ad en udlogering fra herberget. Hans misbrug gør ham psykotisk. De kan ikke have ham boende, hvis han fortsætter med kokain. En af medarbejderne kender Hossam fra tidligere og skriver i et notat, at han råber meget, men at det sjældent udvikler sig. Dagen inden har man forsøgt at få ham indlagt på Hvidovre Hospitals psykiatriske afdeling, Brøndbylund. Hossam har det dårligt, føler sig paranoid og vil indlægges. I taxaen på vej derud sidder Hossam som på nåle. Hans kropssprog virker anstrengt, og han taler uafbrudt, uden at medarbejderen kan finde hverken hoved eller hale i det, han siger. Da de ankommer til Brøndbylund, forklarer de den vagthavende, kvindelige psykiater, hvordan Hossam har det. Da hun hører om Hossams kokainmisbrug, ringer hun til overlæge Henrik Rindom, der forklarer, at Hossam har udviklet en overfølsomhed over for kokain. Han bliver psykotisk og vil fortsætte med at blive mere psykotisk ved stadig mindre mængder. Han skal ikke indlægges, han skal holde op med at tage kokain. Han er ikke psykisk syg i den forstand, at man kan stille en diagnose, i hvert fald ikke så længe han er på kokain. Hossam får en håndfuld piller med på hjemvejen. Det får ham til at falde ned. Den første snupper han i taxaen. I løbet af det næste døgn sætter han ild på sit værelse tre gange. Den ene gang er det den brandsikre dyne, han sætter ild til. Det giver en masse røg. Hossam hører stemmer og føler sig forfulgt. Han starter ild for at tilkalde personalet. Hossam er ikke psykotisk hele tiden. Han taler jævnligt med personalet om de tanker, han har. Om de ting, han har oplevet, og de forsøger løbende at lave aftaler med en psykolog, der kan hjælpe Hossam. Men det er et detektivarbejde at finde psykologer, som vil behandle stofmisbrugere, og alle aftaler besværliggøres yderligere af Hossams adfærd. Der skal skaffes penge til stoffer, og stofferne skal indtages med hyppigere mellemrum. Det er ikke blevet nemmere for krigstraumatiserede stofmisbrugere at komme i behandling i I dag er der et halvt års ventetid på at få psykologhjælp hos Center For Torturofre. Stofmisbrugere, som ønsker hjælp, skal have været i behandling og stoffrie i mindst et halvt år. 6 Stof 22

4 Baggrundslæsning: MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - herunder traumatiserede flygtninge. Af: Lund, M., Sørensen, J. H., Christensen, J. B., Ølholm, A. Dansk med engelsk resumé. Medicinsk Teknologivurdering. Version 1.0. Udgivet af Region Syddanmark, Center for Kvalitet Download: & Følgesygdomme Ligesom mange andre stofmisbrugere er Hossam elendig til at stikke i sig selv. Han rammer ofte forkert og laver fejlfix, der giver sår og bylder. Somme tider sutter han på nålen, inden den ryger i armen. Det fjerner den svien, som kokainen skaber mod huden. Men bakterier fra mundhulen ryger direkte ind i blodet sammen med alt det affald, mellemhandlere har blandet i for at tjene lidt ekstra. Det kan for eksempel være benmel eller hovedpinepiller. I sidste ende er det modtagerens krop, der betaler prisen. Med op mod 20 injektioner om dagen giver det nogle heftige betændelsestilstande. Sygeplejerskerne på Mændenes Hjem frygter en overgang, at Hossam har fået betændelse på hjerteklappen. Det er meget hyppigt blandt kokainmisbrugere. Fra hjertet fordeles betændelsen ud i kroppen og ender som bylder på ryg, arme og ben. I værste fald kan det give blodpropper eller sætte sig på rygsøjlen. Hossam er fanget i en spiral, der kører nedad. Han turnerer nu ikke kun mellem byens forskellige herberger og fængsler. Hospitalsophold er også blevet en del af karrusellen. At have posttraumatisk stresslidelse er i sig selv invaliderende. Små lyde eller udfald kan virke som truende angreb i en stresset hjerne. Men når man bor eller opholder sig i storbyens pulserende centrum og midt i Nordeuropas største åbne stofscene, et ofte konfliktfyldt og aggressivt miljø, så bliver det ikke nemmere. Nerverne provokeres konstant og falder aldrig helt til ro. Hvor normale mennesker kommer sig forholdsvis hurtigt over små chok i hverdagen, tager det meget længere tid for en person med posttraumatisk stresslidelse. På den måde risikerer stofmisbrugere med denne lidelse at være i et evigt beredskab: Kampzonen er lige uden for døren, og impulser rammer ens hjerne konstant, så man doper sig endnu mere. Og hvis man hele tiden er i kampzonen, så mærker man omvendt heller ikke, at der er noget galt. Man er lige som de andre. Reaktionsmønstrene og omverdenen er genkendelig. Men hvorfor vende tilbage til kampzonen i Istedgade? En psykologisk forklaring kunne være, at man gør det for at bevise for sig selv, at man kan klare det, at man netop ikke flygter. Stof 22 7

5 KILDER OG BAGGRUNDSMATERIALE Artiklen og rekonstruktionerne er blevet til på baggrund af samtaler med Hossam samt med nuværende og tidligere personale på Mændenes Hjem samt notater fra Hossams journal på Mændenes Hjem. Desuden er der indhentet viden om posttraumatisk belastningsreaktion, rusmidler, selvmedicinering, behandlingsdomme og miljøpåvirkning hos Henrik Rindom, overlæge i specialpsykiatri på Hvidovre Psykiatriske Center, hos Susanne Hagen, overlæge på Sankt Hans Hospital, Michael F. Pedersen, sygeplejerske på Mændenes Hjem samt hos Stig Winther Pedersen, psykolog og VISO fagspecialist. Men hvad så, når der bliver stille? Når man kommer på afstand. Når man er alene med sine egne tanker og følelser. Hvad er det så for oplevelser, der venter? Egen lejlighed 28. oktober 2002: Hossam kommer glædestrålende ind til personalet på Mændenes Hjem og fortæller, at han har fået lejlighed. Den er helt nyistandsat og ligger på Østerbro. Hossam har hørt, at personalet vil besøge ham, og spørger, om de kommer til aftensmad eller morgenmad, og om han skal købe vin. Hvor mange gange har han ikke sagt, at når han først har en lejlighed, så vil han være clean? Nu skal det være. Men så let går det ikke. Det bliver et nederlag. Han bliver deprimeret. Han fortsætter med kokainen, og han hører stadig stemmer. Alligevel ser Hossam i dag lejligheden som en del af hans redning, fordi han fik mulighed for at tage pauser fra miljøet i Istedgade. Ind i mellem køber han større mængder af stof, som han tager med hjem til sig selv. Han blokerer døren og trækker gardinerne helt ned. Han kan finde på at isolere sig i dagevis, og han behøver derfor ikke gå rundt på gaden, sidde på Maria Kirkeplads eller andre steder for at tage sine stoffer. Han sidder altid det samme sted i lejligheden, i en stol på det persiske tæppe i stuen. Men kokain skal indtages hele tiden, mange gange i døgnet. I perioder ses han stadig meget på Mændenes Hjem og i Istedgade. På et tidspunkt lukker personalet for hans brug af toilettet. Han bruger det til at fikse ligesom de fleste andre, der låner det i løbet af dagen. Han stjæler stadig for at få penge til sit misbrug, og selvfølgelig bliver han taget og må en tur i Vestre Fængsel. Hossam får det tiltagende dårligt i lejligheden, og til sidst får han tildelt et plejeophold på Sankt Hans, afdeling M20. Men dagen hvor han skal af sted, bliver der slået alarm på Mændenes Hjem. En kvindelig medarbejder hører et skrig fra toilettet og skynder sig derud. Her finder hun Hossam i heftige kramper. En læge, som tilfældigt er i huset, tilkaldes. Da Hossam vågner fra kramperne, går reflekserne i gang. Han slår ud efter lægen og medarbejderen. De forsøger at tale ham ned, men han har et vildt udtryk i øjnene. De flygter om på ydersiden af døren og forsøger at holde den, mens Hossam sparker løs på indersiden, så pudset falder ud langs karmen. De trykker på den overfaldsalarm, der ryger direkte ind til Station 1. Kort efter ankommer politiet og fører Hossam væk i håndjern. Et par timer senere løslades han, efter at personalet fra Mændenes Hjem har talt med politiet. Hossam tager selv toget til Sankt Hans. Men han kan ikke holde sig fra stofferne. Og efter et par måneder er han tilbage i Istedgade. Døgnbehandling og behandlingsdom Foråret 2005: Hossam får bevilget tre måneders døgnbehandling på behandlingsstedet Kongens Ø ved Arresø i Nordsjælland. Her begynder hans første stoffri periode. Da Hossam skal hjem, klipper han sit lange hår af. Det har fulgt ham, siden han var teenager i flygtningelejren på bjergsiden nord for Sidon i det sydlige Libanon. Han var ikke bare i krig dengang, han var også en teenager i oprør. Nu er han er klar til en forandring. Han vil give slip på krigeren indeni. Han har taget på og ser godt ud. Han har sluppet sit sidemisbrug af kokain og heroin. Men metadon fixer han stadig. Piller, som er beregnet til at spise og tage abstinenserne fra heroin, knuser han, blander med vand og fixer. Hossam har i flere år haft problemer med fejlfix og bylder. Han har svært ved at finde årer, han kan stikke i, og er derfor begyndt at fixe i lysken. Men det kan let gå galt, for i lysken sidder et par af de store hovedblodpulsårer, som man ikke må ramme, det kan man dø af. En byld i lysken volder ham nu så stor smerte, at han hverken kan gå eller sidde. Han har flere gange været indlagt med bylder og ekstrem lav blodprocent. Og bylden udvikler sig efterhånden til et permanent åbent sår, der skal holdes fri for infektioner. Lejligheden bliver misligholdt, og en hjemmesygeplejerske får sig en forskrækkelse, da hun ser hans hjem og sårets tilstand. Hun nægter at skifte og rense Hossams sår under de forhold. Hun beskriver lejligheden som uhumsk og beskidt, med aviser og snavs over alt. Vasken er stoppet, og der er ikke lys på toilettet. En stor størknet blodplet har samlet sig på tæppet under stolen. Hossam oplever det, som om hun pludselig står i lejligheden og nærmest råber ham ind hovedet, mens hans sover. Han bliver ramt på sin stolthed. Han bliver ked af det og vred, for han har altid sat en ære i at 8 Stof 22

6 ESKIL THYLSTRUP AFDELINGSLEDER KONTAKTSTEDET MÆNDENES HJEM bo pænt og holde orden. Men han kan godt se, at han har brug for hjælp. Et par uger senere er et kommunalt rengøringshold i gang med den store rengøring. Han kan ikke opholde sig i lejligheden imens. To dage har de sat af. Hossam vil væk fra gaden. Han vil gerne tilbage til Sankt Hans. Det viser sig, at der er en behandlingsdom på vej. En dommer har kigget på Hossams kriminelle historie, som består af utallige butikstyverier, og vurderer ham til at være mere psykisk syg end kriminel. Det er slut med at komme i Vestre Fængsel. Den 5. januar 2006 tager Hossam på hospitalet med en medarbejder fra Mændenes Hjem. Hossam har ugen inden været indlagt med sit sår i lysken, der nu er så tæt på de store pulsårer, at det ikke kan opereres. Det er et hul, hvor man kan kigge ned til hans blodårer. Lægen er positiv over for den effekt, forbindingerne har haft på såret. Det er blevet bedre. Alligevel er han ret direkte, da han fortæller Hossam, at hvis han fortsætter med at fixe i lysken, kommer de til amputere hans ben. Og muligvis vil han dø af det. Hossam bliver chokeret og vred. Men det sætter nogle tanker i gang. For første gang i mange år føler han sig for alvor motiveret til at stoppe med at fixe. Behandlingsdommen betyder, at han får en længere periode på Sankt Hans, hvor han påbegynder samtaler med en psykolog samtidig med, at han får de samme piller mod angst og søvnløshed, som han har brugt tusindvis af kroner på at købe i Istedgade. Hossam ønsker ikke, at forløbet omkring selve behandlingen og den diagnose, der ligger til grund for behandlingsdommen, bliver beskrevet yderligere i denne artikel. Men generelt kan man sige, at ingen dømmes til psykiatrisk behandling kun på baggrund af posttraumatisk stresslidelse. Behandlingsdommen løber endnu. I 2006 tager Hossam for første gang i otte år ned for at besøge sin mor i Libanon. I 2007 tildeles han førtidspension. Plan og handling Maj måned 2013: 13 år efter, at Hossam satte ild på sit værelse på Mændenes Hjem, bor han i sin egen lejlighed sammen med en kæreste. Det er en stor treværelses lejlighed. Der er lædersofa og fladskærm, potteplanter og slik i skålen. Orientalsk i stilen på en afdæmpet måde. Smagfuldt, og ikke en nullermand ligger forkert. Vejen fra at være kaotisk stofmisbruger i Istedgade til at blive stoffri har været lang. Når han ser de andre misbrugere med traumatiske oplevelser i bagagen, føler han sig heldig. Han er kommet videre med sig selv. Han har sine lemmer i behold. Han kan rådgive de andre, han har status og får respekt. En tur op ad Istedgade er stadig en tur på hjemmebane. Han er en del af klubben. Hans mareridt og flashbacks er ikke forsvundet, men han holder det for sig selv og er blevet bedre til at tackle dem. Men han har stadig svært ved at være alene. Han kan ikke kigge ind i væggen derhjemme, og han bliver hurtigt stresset. Han tænker også på sin alder. Hvor mange år har jeg at leve i? Hvad vil jeg bruge dem til? I starten af maj måned ser Hossam tilfældigt et stykke A4-papir sat op som opslag på Mændenes Hjem. Er du på førtidspension, og har du lyst til at komme videre? Der står et telefonnummer på en sagsbehandler, der hedder Sussi, og par linjer om, hvordan man kan komme i gang igen sammen med firmaet Plan og Handling. Hossam tager et par billeder af opslaget med sin smartphone, og et par dage efter ringer han op og laver en aftale. Han er en smule nervøs, da han møder op til første møde i Skt. Gertruds Stræde ved Strøget for at fortælle om sig selv. Han kommer op ad trapperne i et gammelt skævt hus med skæve vægge og store mørke oliemalerier. En gråhåret mand med tykke brilleglas og et par venlige øjne tager imod Hossam på et lidt rodet kontor og byder på kaffe. Der er god kemi imellem de to. Hossam imponerer med sin latter. De laver en aftale, og Hossam er i gang. Han skal passe Plan og Handlings galleri på Vesterbrogade i fire timer om ugen. Lønnen er 50 kroner i timen, som man får ud over pensionen. Ikke nok til at betale den massive gæld, Hossam, ligesom de fleste andre stofmisbrugere, har fået bygget op til det offentlige. Men det er ikke det, det drejer sig om. Han vil ud og prøve noget nyt. Han vil væk. Han har bevist, at han kan overleve gaden. Stof 22 9

Krigen fortsætter i Istedgade

Krigen fortsætter i Istedgade STOF nr. 22, 2013 Krigen fortsætter i Istedgade - Et stigende antal misbrugere omkring det hårde stofmiljø på Vesterbro har deltaget i krig, været udsat for tortur eller ekstrem fattigdom. Oplevelser,

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

nr. 22. vinter 2013-14 tidsskrift for stofmisbrugsområdet

nr. 22. vinter 2013-14 tidsskrift for stofmisbrugsområdet nr. 22. vinter 2013-14 tidsskrift for stofmisbrugsområdet leder Det, der virker, er ofte usynligt Gennem misbrugsfeltet flyder en strøm af informationer. Der sendes mange flaskeposter af sted med både

Læs mere

Stofscenen på Vesterbro afmagt, forråelse, skadesreduktion og udfordringer. Ivan Christensen, Mændenes Hjem

Stofscenen på Vesterbro afmagt, forråelse, skadesreduktion og udfordringer. Ivan Christensen, Mændenes Hjem Stofscenen på Vesterbro afmagt, forråelse, skadesreduktion og udfordringer Ivan Christensen, Mændenes Hjem Mændenes Hjems aktiviteter Halmtorvet Den Runde Firkant: Sundhedsrum, Café & Stofindtagelsesrum

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Flygtninge med traumer

Flygtninge med traumer Flygtninge med traumer Den første tid i Danmark og mødet med frivillige 1 Dansk Flygtningehjælp, årsmøde 27.9.2014 Oplæg v/azra Hasanbegovic, uddannelseskonsulent på ATT Uddrag af dronningens nytårstale

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Bilag 4. Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min

Bilag 4. Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min Bilag 4 Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min B: Inden for denne her tid har det primært været østeuropæere der har været i Mariatjenesten,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

Krop og læring Mere styr på eget liv

Krop og læring Mere styr på eget liv Projektevalueringskonference på Gerlev Idrætshøjskole 21. februar 2008 Fysisk aktivitet og sundhed Projektevaluering, v/ forskningsassistent Pernille Vibe Rasmussen, Syddansk Universitet Projektets målgruppe:

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22. Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 25. januar 2006 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 2002/4112-1 Sagsbeh.: CWU Fil-navn:

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

Når psykisk sygdom rammer parforholdet

Når psykisk sygdom rammer parforholdet Når psykisk sygdom rammer parforholdet I Danmark får hver tredje af os på et eller andet tidspunkt en psykisk sygdom. Næsten 700.000 danskere har ifølge Psykiatrifonden psykiske problemer. Det betyder

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Den nat min datter faldt ud af sengen

Den nat min datter faldt ud af sengen Den nat min datter faldt ud af sengen Én dag kan man bare ikke tage mere. Traumatiske oplevelser hober sig op i sjælen, indtil bylden en dag springer. Falckredder Lars Paustian har mærket mennesker dø

Læs mere

Mændenes Hjem. Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser. Ivan Christensen

Mændenes Hjem. Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser. Ivan Christensen Mændenes Hjem Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser Ivan Christensen Den åbne stofscene kan enkelt defineres som et sted (gade, plads, park, etc.,) hvor flere stofbrugere har socialt

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

mutilation avenue Dvolako: remains of purple VOL/18

mutilation avenue Dvolako: remains of purple VOL/18 mutilation avenue Dvolako: remains of purple VOL/18 Der var engang. Det der skete husker vi. Bare fem drengen. Derude et sted. Det var også dengang, det var det. Her eller der, ingen hjemme, stemmer som

Læs mere

Said Olfat. operatør på Pressalit

Said Olfat. operatør på Pressalit Said Olfat operatør på Pressalit 71 Said Olfat Said Olfat er 41 år og fra den afghanske by Herat. Drev en vekselervirksomhed, men flygtede fra Talebanstyret i 1998. Gift med Nilofar og far til tre drenge

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Hvad kan være årsagen til en sådan adfærd, og hvilke indsatser kan løfte situationen?

Hvad kan være årsagen til en sådan adfærd, og hvilke indsatser kan løfte situationen? Nyt hjem Der kommer en ny beboer til Byen for Livet. Beboeren skal tages vel imod og føle sig tryg. De pårørende har hørt om Byen for Livet og har høje forventninger til det liv, deres kære bydes velkommen

Læs mere

Indberetninger af magtanvendelser, Særlig Social Indsats, 2015

Indberetninger af magtanvendelser, Særlig Social Indsats, 2015 Tilbud Indgreb Voksne SKEMA 1 125-128 Registrering og indberetning af godkendt magtanvendelse (personlig alarm, pejlesystem, fastholdelse i hygiejnesituation er mv.) Voksne SKEMA 2 126, stk. 1 Registrering

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Regionsmesterskaber SOSU Skills d. 1 Oktober 2015

Regionsmesterskaber SOSU Skills d. 1 Oktober 2015 Vejledning til skuespillere: Tove Jensen, 76 år Baggrundshistorie: Tove og Poul Jensen har været gift siden 1960. De har to børn og fem børnebørn. Datteren bor med sin mand her i byen, og sønnen bor i

Læs mere

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE 3 MÅLGRUPPER SAMT DERES KERNEBEHOV PÅ TVÆRS

BESKRIVELSE AF DE 3 MÅLGRUPPER SAMT DERES KERNEBEHOV PÅ TVÆRS Executive version BESKRIVELSE AF DE 3 MÅLGRUPPER SAMT DERES KERNEBEHOV PÅ TVÆRS Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Indhold Behovsoversigt på tværs af målgrupperne

Læs mere

fører mig ud af sygehuset. De smider mig ind i bilen, og vi kører mod anstalten.

fører mig ud af sygehuset. De smider mig ind i bilen, og vi kører mod anstalten. Zombie I byen kunne man efterfølgende se Louisa gå tur med sin mor. Som et såret dyr, der fulgte efter sin ejer, altid med nakken bøjet, altid føjelig. Hun gik med små, trippende skridt, skiftede mellem

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1 Socialsygeplejerskens hverdag 15-11-2010 1 Praktiske oplysninger 4 projektstillinger i 22 måneder Bispebjerg og Hvidovre Hospital PC Glostrup og Hillerød Ansat i KABS 15-11-2010 2 Projekt Socialsygepleje

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

INDBLIK I BRUGERBEHOV

INDBLIK I BRUGERBEHOV INDBLIK I BRUGERBEHOV FØRSTE SKRIDT MOD VELFÆRDSTEKNOLOGI TIL DET SOCIALE OMRÅDE I KØBENHAVN FOKUS PÅ VOKSNE Ved IS IT A BIRD 19. januar 2014 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Introduktion fra

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere