Grønlands olie- og mineralstrategi

Transkript

1 8. februar 2014 FM 2014/133 Grønlands olie- og mineralstrategi Naalakkersuisut Februar 2014 FM 2014/133 IASN

2 Indhold 1 Forord Sammenfatning Olie/gas Mineraler Beskatningsmodel for råstoffer GeoSurvey Grønland Bæredygtig udvikling Miljøbeskyttelse Passer de infrastrukturelle rammer til råstofindustriens behov Arbejdsmarked og beskæftigelse Uddannelse Sundheds- og socialsektoren Borgerne, lokalsamfundet og interessenter Indledning Det samfundsøkonomiske udgangspunkt De demografiske rammer Hvordan kan råstofproduktion vende udviklingen? Sammenhæng med offentlige finanser og økonomiske reformer Olie og gas Tilladelsesstrategi for Grønlands olie/gas Tilladelsesvilkår Udbudsbestemmelser Markedsføring Miljøforhold Fysiske forhold Beredskab Beskatningsmodel for olie og gas (government take) Benchmarkanalyse af government take-modeller for olie-/gasudvinding Oversigt over effektive skatte- og royaltysatser mv Hovedobservationer og tendenser samt overvejelser om ændringer Anbefaling vedrørende den fremtidige beskatningsmodel for olie/gas Strategiske indsatsmål vedrørende olie/gas

3 5 Mineraler Fokus for nye offentlige undersøgelser Småskalatilladelser Uran Særlige forhold for Nordgrønland nord for 81 grader nord Tilladelsesvilkår Royalty Tilladelsesområder Markedsføring Miljø Markedsføring Tilladelsesstrategi for Grønlands mineraler Beskatningsmodel for mineraler (government take) Formål med benchmarkanalyse Oversigt over nominelle satser Oversigt over effektive skatte- og royaltysatser mv Hovedobservationer og tendenser samt overvejelser om ændringer Anbefalinger vedrørende den fremtidige beskatning for alle metaller og mineraler bortset fra uran, sjældne jordarter, guld, kobber og ædelsten Anbefalinger vedrørende fremtidig beskatning for guld og kobber Anbefalinger vedrørende fremtidig beskatning for sjældne jordarter Anbefalinger vedrørende fremtidig beskatning for uran Anbefalinger vedrørende fremtidig beskatning for ædelsten Administrative konsekvenser af valg af royaltymodeller Strategiske indsatsmål vedrørende mineraler GeoSurvey Grønland (GSG) Mineraler Olie/gas Organisation Eksempler på funktions- og kerneområder Strategiske indsatsmål vedrørende GeoSurvey Grønland (GSG) Bæredygtig udvikling Miljøbeskyttelse

4 7.1.1 Strategiske indsatsmål vedrørende miljø Hvordan sikrer vi den bedst mulige integration af Grønlands erhvervsliv i råstofudviklingen? Udfordringer Strategiske indsatsmål vedrørende Grønlands erhvervsliv Passer de infrastrukturelle rammer til råstofindustriens behov? Kan der udvikles alternativ finansiering af infrastrukturanlæg? Strategiske indsatsmål vedrørende alternativ finansiering af infrastrukturanlæg Har vi de optimale rammer til energiforsyning af råstofsektoren? Strategiske indsatsmål vedrørende energiforsyning af råstofsektoren Hvordan skal lufthavnene udvikles for at opfylde råstofsektorens behov? Den nuværende lufthavnsstruktur og flytrafik Selskabernes hidtidige erfaringer og kommende udfordringer Strategiske indsatsmål vedrørende lufthavne Råstofselskabernes behov for havnekapacitet Olie/gas Mineraler Strategiske indsatsmål vedrørende havnekapacitet Råstofselskabernes behov for telekommunikation Efterforskning efter olie/gas Anlægs- og produktionsfasen for miner Strategiske indsatsmål vedrørende telekommunikation Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdskraftbehov i anlægsfasen i mineindustrien Arbejdskraftbehov i driftsfasen i mineindustrien Arbejdskraft i efterforskningsfasen i olieindustrien Udvikling af kommunalforvaltningerne Strategiske indsatsmål vedrørende arbejdsmarked og beskæftigelse Uddannelse Strategiske indsatsmål vedrørende uddannelse Sundheds- og socialsektoren Sundhedssektoren Socialsektoren

5 Strategiske indsatsmål vedrørende sundheds- og socialsektorerne Borgerne, lokalsamfundet og interessenter Retningslinjer for vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed Den offentlige høringsproces Ændringer i råstofloven Strategiske indsatsmål vedrørende borgerne, lokalsamfundet og interessenter Sikring af samfundsmæssige gevinster IBA-aftaler Strategiske indsatsmål Oversigt over strategiske indsatsmål i råstofstrategien Figuroversigt Figur 1: Samfundsøkonomisk fremskrivning (Skatte- og Velfærdskommissionen) Figur 2: Netto-ind- og udvandring, Figur 3: Potentialet i udvikling af råstofsektoren principskitse Figur 4: Olieefterforskningsudbud Figur 5: Gennemsnitligt månedligt isdække i Det Arktiske Hav, september Kilde: University of Colorado Boulder Figur 6: Parametre for beregninger af government take, olie Figur 7: Oversigt over nominelle skatte- og royaltysatser Figur 8: Sammenligning af government takes mellem 13 lande og områder Figur 9: Efterforskningsudgifter, Figur 10: Diagram over den værdimæssige omsætning af udvalgte råstoffer. Kilde: Raw Materials Group, Stockholm, Figur 11: Bench-mark mineralbeskatning Figur 12: Benchmark jern Figur 13: Benchmark jern Figur 14: Benchmark guld Figur 15: Benchmark guld Figur 16: Benchmark kobber Figur 17: Benchmark kobber Figur 18: Benchmark sjældne jordarters metaller Figur 19: Benchmark sjældne jordarters metaller Figur 20: Benchmark ædelsten Figur 21: Benchmark ædelsten Figur 22: Benchmark zink Figur 23: Benchmark zink Figur 24: Estimerede energibehov og undersøgte vandkraftpotentialer

6 Figur 25: Forventet beskæftigelse, fremskredne mineprojekter Figur 26: Forventet behov for arbejdskraft med udgangspunkt i 2 større open pit-miner og 3 mindre miner Figur 27: Uddannelsesprofil for personer mellem 24 og 65 år bosiddende i Grønland i Figur 28: Antallet af personer i den grønlandske arbejdsstyrke inden for udvalgte fagområder

7 1 Forord Naalakkersuisut ønsker at sikre velstand og velfærd for det grønlandske samfund. En af måderne er at skabe nye muligheder for indtjening og beskæftigelse på råstofområdet. Naalakkersuisuts mål er, at mulighederne for at finde et kommercielt bæredygtigt oliefund skal fremmes. Derudover skal der på sigt altid være mellem 5 og 10 aktive miner i Grønland. En realisering af denne strategis anbefalinger i perioden vil være et stort skridt på vejen. I skrivende stund ser det ud til, at der i perioden fra 2014 til 2018 vil kunne blive åbnet 3-5 miner, og det vurderes, at der hvert andet år vil være 1-2 offshoreboreprojekter. Strategiens tiltag enten bidrager til at sikre dette aktivitetsniveau eller tager udgangspunkt i, at niveauet realiseres inden udgangen af Den seneste strategi havde fokus på at fastholde et højt aktivitetsniveau inden for efterforskning efter olie/gas og mineraler. Formålet var at fremme muligheden for at gøre kommercielle olie- eller gasfund og at gøre det attraktivt for mineralindustrien at opnå efterforsknings- og udnyttelsestilladelser. Dette fokus både fastholdes og videreudvikles. Strategien peger også på behovet for at øge vores indsats til at sikre et optimalt samspil mellem råstofsektoren og andre områder i vores samfund (uddannelse, arbejdsmarked, infrastruktur og sundheds- og socialsektoren). Naalakkersuisut finder, at det er væsentligt, at vi alle medvirker til en bæredygtig udvikling af råstofområdet. Strategien fokuserer derfor også på, hvorledes vi sikrer, at åbning af nye miner skaber størst mulig gavn for vores samfund i form af nye arbejdspladser og øgede indtægter. I den forbindelse er det et væsentligt delmål i strategien at etablere vores egen nationale geologiske GeoSurvey Grønland (GSG) inden for strategiperioden. Endvidere er det et væsentligt delmål i strategien, at råstofloven ændres, således at miljøbeskyttelsen på råstofområdet udskilles og derved varetages uafhængigt af den generelle råstofmyndighed under Naalakkersuisoq for Miljø og Natur. Der tages skridt til yderligere kompetenceopbygning i Pinngortitaleriffiks rådgivning på råstofområdet. Udviklingen skal være bæredygtig og skal derfor ske med størst mulig respekt for vores miljø og natur og ikke mindst for alle os, der bor i Grønland. God læselyst. Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer og Naalakkersuisoq for Miljø og Natur Jens-Erik Kirkegaard Kim Kielsen 7

8 2 Sammenfatning Indledning: Mineral- og Kulbrintestrategien udløb ultimo Derfor er der behov for en ny strategi i perioden fra 2014 til 2018, som kommer med nye konkrete bud på, hvilken vej Grønland skal bevæge sig de næste fem år. Derudover vil strategien også pege på, hvilke områder der er behov for at styrke for at understøtte udviklingen inden for råstofområdet. Strategien indeholder en række nye initiativer på følgende områder: Olie/gas Mineraler Skatteforhold GeoSurvey Kalaallit Nunaat Bæredygtig udvikling (Miljøbeskyttelse, Passer de infrastrukturelle rammer til råstofindustriens behov?, Arbejdsmarked/beskæftigelse, Uddannelse, Sundheds- og Socialsektoren og Borgerne, lokalsamfundet og interessenter) Strategiens fokus er lagt på de nye initiativer, der skal gennemføres inden Naalakkersuisuts mål med råstofsektoren er klart. Den ønsker at sikre velstand og velfærd ved at skabe nye muligheder for indtjening og beskæftigelse på råstofområdet. Mere konkret er det Naalakkersuisuts langsigtede mål, at mulighederne for at finde et kommercielt bæredygtigt oliefund skal fremmes og at der altid på sigt vil være mellem fem og 10 aktive miner i Grønland. Minedrift i dette omfang vil kunne give et skatteprovenu på mere end 30 mia. kr. over de kommende 15 år. Potentiallet i et oliefund kan blive meget større. Etablering af to oliefelter, et 500 mio. tønder felt fra 2020 og et 2 mia. tønder felt fra 2025 vil under de nuværende forudsætninger kunne indbringe mere end 435 mia. kr. til Råstoffonden frem til En realisering af denne strategis anbefalinger i perioden 2014 til 2018 vil være et stort skridt på vejen mod at få indfriet vores langsigtede mål. Vores bedste bud i øjeblikket er, at der inden for fem år vil kunne blive åbnet tre til fem miner, og det vurderes, at der hvert andet år vil blive etableret en til to offshore boreprojekter. Den seneste strategi havde fokus på at fastholde et højt aktivitetsniveau inden for efterforskning efter olie/gas og mineraler. Formålet hermed var at fremme muligheden for at gøre kommercielle olie- eller gasfund. Og det samme vil gøre sig gældende i relation til mineralindustriens ansøgninger om efterforsknings- og udnyttelsestilladelser. Dette fokus skal både fastholdes og videreudvikles. Den nye strategi fokuserer endvidere på royaltymodeller, etablering af et geosurvey i Grønland og bredt på en bæredygtig udvikling både miljømæssigt, uddannelsesmæssigt og beskæftigelsesmæssigt. Infrastruktur udfordringerne adresses også særskilt ligesom aktiv borger- og interessentinddragelse er centrale nye målsætninger. 2.1 Olie/gas Status: Naalakkersuisuts nuværende strategi Efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland Strategi for licenspolitikken 2009 udløber i Et centralt element i strategien har været forberedelse og afholdelse af udbudsrunder for olie/gas-tilladelser. 8

9 Udbudsrunderne har været afholdt med knap to års mellemrum siden Udover udbudsrunder har specifikke områder været udlagt som såkaldt Åben Dør-områder. Igennem årene er der blevet afholdt en del udbudsrunder og Åben Dør-område-runder. Det har betydet, at der er blevet givet et stort antal tilladelser med eneret til forskning og udnyttelse af olie/gas i Grønland. Nye målsætninger 2014 til 2018 Naalakkersuisut vurderer, at den hidtidige tilladelsesstrategi for olie/gas har nået sit mål om at skabe og vedligeholde industriens interesse for olieefterforskning i Grønland. Det er Naalakkersuisuts målsætning at fortsætte arbejdet med at tiltrække private investeringer til at foretage olieefterforskning i Grønland. Naalakkersuisuts målsætning er at have olieefterforskning i forskellige regioner af Grønland. Det nuværende niveau for tilladelser vurderes at være tilfredsstillende. For at fastholde det nuværende aktivitetsniveau er det nødvendigt løbende at udbyde nye licensområder, for at kompensere for de licensblokke som over tid vil blive leveret tilbage. Naalakkersuisut vil i perioden 2014 til 2018 lave udbud eller åben dør procedurer i følgende geologisk særligt interessante områder: Baffin-bugten Davis Strædet, vest for Nuuk Jameson Land Nuussuaq-halvøen Sydgrønland og Sydvestgrønland I nævnte periode forventes der at blive afholdt udbudsrunder med et interval på to til tre år. I forhold til tidligere års udbudsrunder vil der være en forskel. Tidligere har man udbudt blokke på km2 eller mere. Naalakkersuisut foreslår, at der i stedet for udbydes mindre blokke i størrelsesorden til km2. Og for hver mindre blok stræbes der efter, at der inden for blokken er mindst ét attraktivt efterforskningsmål. 2.2 Mineraler Status: Udviklingen i antallet af licenser har været jævnt stigende igennem hele strategiperioden fra Udover de traditionelle tilladelser (efterforsknings-, forundersøgelses- og udnyttelsestilladelser) er der indført en ny type af tilladelse: en småskalatilladelse. Denne type tilladelse går typisk til private smykkestenssamlere. Det er ikke kun sket en stigning i antallet af licenser. Selskabernes udgifter til efterforskning har ligeledes været stigende over årene, fra 2002 til 2012 med 2011 som foreløbigt højdepunkt. Når et råstofselskab vælger et område til efterforskning ud, sker der en vurdering ud fra en række parametre. De væsentlige parametre for mineralinvesteringer i et givent land er følgende: Det geologiske potentiale og muligheder (metaller og mineraler) 9

10 Lovgivningen De økonomiske betingelser Institutionelle faktorer og rammebetingelser Politisk stabilitet Af selvsamme årsag var det overordnede formål for Mineralstrategien fra 2009 til 2014 at få: opbygget en geologisk viden og øge den konkrete viden om attraktive geologiske områder for mineralforekomster i Grønland. Denne viden skulle anvendes i markedsføringen i forhold til potentielle råstofselskaber i håb om, at de vil søge om en efterforskningstilladelse og efterfølgende en udnyttelsestilladelse i Grønland. Strategien havde særligt fokus på de områder, hvor der var en begrænset geologisk viden. Et af områderne var generelt i Sydgrønland. Resultatet er blevet, at vores geologisk viden om nævnte sydlige område er øget betragteligt i perioden. Et andet fokusområde har været i Nordgrønland. Nye målsætninger for offentlige undersøgelsesprogrammer 2014 til 2018 De nye målsætninger er fastsat på baggrund af, hvad der på globalt plan efterspørges af mineraler. Her er jern, guld og kobber de mest betydningsfulde i forhold til den markedsmæssige værdi. Det er positivt set med grønlandske øjne, da vi besidder de nævnte mineraler i store mængder. I mineraldelen af strategien vil der blive fokuseret på metaller/malm/smykkesten, som har en stor omsætning - og på særlige metaller som sjældne jordarter. Det er følgende: Jern, kobber og zink Sjældne jordarter Guld Smykkesten I den nye strategiperiode vil vi fortsætte med at analysere metallernes udbredelse, potentiale for nye forekomster og størrelse. Et oplagt eksempel i den sammenhæng er Nordgrønlands zinkpotentiale. Der er lagt op til åbning af efterforskning nord for 81 grader på særlige vilkår. 2.3 Beskatningsmodel for råstoffer For at få tilvejebragt det bedste grundlag for en beslutning til en beskatningsmodel for Grønland, er der blevet udarbejdet en benchmark-analyse, der sammenligner forskellige landes beskatningsmodeller for udvinding af råstofferne. På den måde giver det mulighed for at vurdere, hvor konkurrencedygtige de forskellige lande er. På den baggrund anbefaler Naalakkersuisut forskellige skattemodeller til følgende råstoffer: Olie og gas: Den til enhver tid gældende selskabsskat-/ udbytteskat. Derudover indføres en omsætningsroyalty på 2,5 % samt en overskudsbaseret royalty på henholdsvis 7,5 %, 17,5 % og 30 %, som vil blive betalt, når de akkumulerede indtægter overstiger de akkumulerede udgifter med hhv. 35 %, 45 % og 55 %. 10

11 Samtidig med en fastholdelse af Selvstyret selskab (Nunaoil A/S) med en andel på 6,25 %, som er båret i efterforskningsfasen. Alle metaller og mineraler bortset fra uran, sjældne jordarter og smykkesten: Den til enhver tid gældende selskabsskat-/ udbytteskat. Derudover indføres en omsætningsroyalty på 2,5 %, hvor selskabsskat-/udbytteskat fratrækkes i beregnet royalty. Sjældne jordarter: Den til enhver tid gældende selskabsskat-/udbytteskat. Derudover indføres en omsætningsroyalty på 5 %, hvor selskabsskat-/udbytteskat fratrækkes i beregnet royalty. Uran: Den til enhver tid gældende selskabsskat-/udbytteskat. Derudover indføres en omsætningsroyalty på 5 %. Smykkesten: Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat. Derudover indføres en omsætningsroyalty på 5,5 % samt en overskudsroyalty baseret på bruttofortjeneste på over 40 %, hvor der beskattes med en sats på 15 %. 2.4 GeoSurvey Grønland Udlandets interesse for Grønlands råstoffer har i en længere årrække været markant - og det er en interesse, som uden tvivl vil fortsætte. I forlængelse af denne interesse anbefaler Naalakkersuisut, at der bliver etableret en GeoSurvey (herefter kaldet GSG) for mineralefterforskning og mineudvikling i Nuuk. GSG skal varetage landets interesser inden for geologiske, geofysiske og geokemiske dataindsamlinger og opbevaring af disse data til gavn for udvikling af landets råstoffer samt fremme kendskabet til Grønlands råstofpotentiale ved markedsføring. Geologiske data opbevares i databaser og er således Grønlands arkiv for informationer af nye såvel som gamle data, som samfundet og industrien har stor interesse i. Derved bidrager institutionen til en aktiv udnyttelse af den geofaglige viden, så effektiv og bæredygtig forvaltning af landets råstoffer og miljøfremmes., GSG skal yde geologisk rådgivning til offentlige myndigheder i råstofmæssige spørgsmål og deltage i udførelsen af myndighedsopgaver inden for dette område. Derudover skal GSG være et nationalt geologisk datacenter, som stiller data og viden til rådighed for myndigheder, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og private både på informationsniveau i form af markedsføring og på kommercielle betingelser. Det er planen, at GSG-projektet realiseres i strategiperioden, hvor GSG vil være på Selvstyrets finanslov. Udgangen af 2014 er det tidspunkt, hvor den nuværende femårs aftale med GEUS udløber. Det er planen, at GSG skal være en uafhængig institution under Selvstyret med status af en statsvirksomhed. Det betyder blandt andet, at GSG kan deltage i nationale og internationale forskningsprogrammer og modtage midler fra forskningsfonde. Konkret skal GSG udføre en bred vifte af funktioner: Geologisk kortlægning (indsamling af geofysiske og geokemiske data) Laboratorier (undersøge det indsamlede geologi) Databaser (oplagring af geofysiske data) 11

12 Information (information til offentligheden i bred forstand om landets mineralske råstoffer og kulbrinter) 2.5 Bæredygtig udvikling Naalakkersuisut anbefaler, at råstofsektoren skal udvikle sig bæredygtigt i bred forstand. Det vil sige både miljø-, samfundsmæssig og økonomisk. Områderne dækker blandt andet de infrastrukturelle rammer, arbejdsmarked og beskæftigelse, uddannelse, miljø og sundhedssektoren. Det nye i forhold til den forrige strategi er, at disse områder i højere grad skal integreres i udviklingen af etableringen af en råstofsektor. Nævnte områder medvirker til at få det optimale ud af landets råstoffer og minimere de eventuelle risici, der er forbundet med at udvikle råstofsektoren Miljøbeskyttelse Efter ændring i råstofloven er Råstofdirektoratets ansvarsområder pr. 1. januar 2013 fordelt på henholdsvis Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked, Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstofområdet. Miljøstyrelsen for Råstofområdet varetager miljøbeskyttelse i bred forstand på råstofområdet, herunder retningslinier for VVM redegørelser, beskyttelse af sårbare naturområder, beskyttelse mod forurening og mod negative klimapåvirkninger. Miljøstyrelsen for Råstofområdet har et tæt samarbejde med Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Universitet og Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut om videnskabelig rådgivning vedr. miljøbeskyttelse på råstofområdet. I strategiperioden gennemføres dels en ændring af råstofloven, som skaber en mere klar og transparent kompetenceadskillelse mellem miljømyndighed og tilladelsesmyndighed, dels en udvikling i regelsættene for miljøbeskyttelse samt en udvikling i samarbejdet med DCE og Pinngortitaleriffik, som bl.a. omfatter kompetenceoverførsel til Pinngortitaleriffik Passer de infrastrukturelle rammer til råstofindustriens behov På det infrastrukturelle plan er der en lang række udfordringer for råstofselskaberne, der skal tages hånd om. Udfordringerne er følgende: Finansiering af infrastrukturelle anlæg; energiforsyning til de steder, hvor råstofselskaberne placerer sig; flytransport til og fra råstofselskabernes miner og olieplatforme; havne: hovedparten af alt gods i Grønland transporteres via skib. Med en del miner og olieplatforme vil de nuværende havne bliver udfordret i forhold til at løse denne opgave. Det stiller nye krav til de eksisterende havne; og telekommunikation: minerne har et stort behov for telekommunikation. Og med den nuværende infrastruktur inden for telekommunikation er det nuværende niveau ikke tilstrækkeligt. Derfor skal det vurderes, hvordan minerne kan få adgang til den bedst mulige telekommunikation. I den sammenhæng skal det blandt andet undersøges, hvorvidt dette område kan liberaliseres Arbejdsmarked og beskæftigelse Situationen på arbejdsmarkedet er følgende: Ledigheden skal bekæmpes med kompetenceudviklende initiativer, som skal målrettes råstofsektoren. Her forventes, at der vil opstå et behov af ufaglærte personer, der har gennemgået målrettede råstofkurser. På 12

13 specialarbejderniveau er det blandt andet inden for bygge- og anlæg, jern og metal, catering og rengøring samt cargo. Størstedelen af kurserne kan tilbydes af vore brancheskoler, som derfor skal have de rette muligheder i forhold til udbygning af kursusaktiviteten, både hvad vedrører lærerressourcer/kompetencer samt faciliteter. Der skal desuden foretages en opkvalificering af arbejdstagerne indenfor sikkerhed, som er en del af de internationale krav for arbejdet i råstofsektoren Uddannelse I forlængelse af det forrige afsnit kan råstofsektoren og de relaterede sektorer bidrage til skabelsen af en lang række nye jobs. For mange af de ufaglærte ledige går vejen til gode jobs via uddannelse. På den baggrund anbefaler Naalakkersuisut, at uddannelses- og opkvalificeringsinitiativer i højere grad skal være rettet mod råstofsektoren og de understøttende erhverv, herunder ikke mindst uddannelser inden for bygge- og anlægssektoren. Derudover skal der også satses på at få etablere praktikpladser det er en god fremgangsmåde til at udvide den lokale arbejdsstyrke inden for disse discipliner. Et tættere samarbejde mellem kommunernes Arbejdsmarkedskontorer, der har kontakt til de ledige, virksomhederne, som har arbejdskraftbehovet og kan etablere on-the-job-training, og brancheskolerne, som kan tilbyde de faglige kurser, skal derfor etableres Sundheds- og socialsektoren I dag er sundhedsvæsenet gearet til at dække det lokale befolkningsbehov men ikke i de tilfælde, hvor der bliver etableret råstofaktivitet i et givent område, og hvor der angiveligt kommer en vis arbejdskraft udefra, eventuel fra Asien. Derfor bliver det opgaven at sikre, at sundhedsvæsenet i strategiperioden bliver i stand til at kunne håndtere udfordringen. Derudover er der også behov for afklaring af de økonomiske udfordringer, som en integrering af en ny industri i de eksisterende strukturer vil give Borgerne, lokalsamfundet og interessenter Udviklingen af råstofsektoren forudsætter en bred opbakning i befolkningen, interessenter, og de aktører som påvirker eller påvirkes af den udvikling, som vil komme til at ske inden for råstofsektoren. De forandringer, der vil følge med i kølvandet på udviklingen af råstofsektoren, er markante. Det drejer sig om en tilpasning af hele vores måde at indrette vores samfund på. Ikke mindst vores uddannelsesinstitutioner, lokale virksomheder og det offentlige (Grønlands Selvstyre og kommunerne) skal tilpasse sig den nye udfordring, så vi som samfund får det maksimale ud af de betydelige positive muligheder, der er forbundet med at videreudvikle vores spirende råstofsektor. Og dernæst kræver det, at den enkelte også kan omstille sig til de nye krav, udfordringer og muligheder. Derfor anbefaler Naalakkersuisut at styrke den offentlige høringsproces i form af en formalisering af procedurer og form. Det betyder blandt andet, at borgerne og interessenter tidligere vil blive inddraget i processen, en form for forhøringer, og at der skal være en 13

14 høringsperiode på otte uger. Derfor er der fremsendt et ændringsforslag til Råstofloven, som Inatsisartut skal behandle under FM14. 14

15 3 Indledning De nuværende mineral- og kulbrintestrategier udløber i Derfor er der behov for en ny strategi, som kommer med nye konkrete bud på, hvilken vej Grønland skal bevæge sig inden for de næste 5 år. Derudover vil strategien også pege på, hvilke områder der er behov for at styrke for at understøtte udviklingen inden for råstofområdet. Denne her strategi er modsat de to nævnte samlet i én strategi: Olie- og mineralstrategi Strategien indeholder følgende områder: Kulbrinter Mineraler GeoSurvey Kalaallit Nunaat Bæredygtig udvikling (erhvervsstruktur, infrastrukturelle rammer, arbejdsmarked/beskæftigelse, uddannelse, miljø, beredskab, sundhedssektorerne og borgerinddragelse). Hvert enkelt kapitel (kulbrinter, mineraler og GeoSurvey Kalaallit Nunaat) og afsnit (de enkelte afsnit under Bæredygtig udvikling ) er opbygget på den måde i strategien, at det begynder med en form for status, herefter følger, hvad der skal ske indtil 2018, og det afsluttes med en række strategiske indsatsmål, der skal gennemføres, hvis strategiens målsætninger skal opfyldes. Naalakkersuisuts mål med råstofsektoren er klart. Det er målet at sikre velstand og velfærd ved at skabe nye muligheder for indtjening og beskæftigelse på råstofområdet. Mere konkret er det Naalakkersuisuts langsigtede mål, at mulighederne for at finde et kommercielt bæredygtigt oliefund skal fremmes og at der altid på sigt vil være mellem 5 og 10 aktive miner i Grønland. En realisering af denne strategis indsatsmål i perioden vil være et stort skridt på vejen mod at få indfriet vores langsigtede målsætning. Vores bedste bud i øjeblikket er, at der inden for 5 år vil kunne blive åbnet 3-5 miner, og det vurderes, at der hvert andet år vil blive etableret 1-2 offshoreboreprojekter. Den seneste strategi havde fokus på at fastholde et højt aktivitetsniveau inden for efterforskning efter olie/gas og mineraler. Formålet hermed var at fremme muligheden for at gøre et kommercielt olie- eller gasfund attraktivt og at sikre etablering af nye miner. Dette fokus både fastholdes og videreudvikles. 3.1 Det samfundsøkonomiske udgangspunkt I marts 2011 udkom Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Betænkningen pegede på en række udfordringer i forhold til mulighederne for at fastholde og udbygge velfærdssamfundet. Sammenlignes en række basisparametre inden for indkomst, indkomstfordeling, relativ fattigdom, uddannelse og middellevetid med de øvrige nordiske lande, har Grønland en skævere indkomstfordeling, en højere forekomst af relativ fattigdom, en ringere uddannet befolkning og en lavere middellevetid. Den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger (inkl. værdien af bloktilskuddet) i Grønland var i 2008 ca. 25 % lavere end den 15

16 gennemsnitlige indkomst pr. indbygger i Danmark. Uden indregning af værdien af bloktilskuddet var forskellen ca. 44 %. 1 Betænkningen arbejder med en baseline, hvor det bestående velfærdssystem, uden niveauforbedringer, det bestående finansieringssystem og de foreliggende befolkningsprognoser sammenholdes. Denne baseline viser et billede af et strukturelt underskud på de offentlige finanser stigende over modelperioden frem til 2030, hvor det vil nå et niveau på 6 % af BNP svarende til knap en mia. kr. om året 2. 3 Pct. af BNP 100 Pct. af BNP Udgifter i alt Indtægter i alt Figur 1: Samfundsøkonomisk fremskrivning (Skatte- og Velfærdskommissionen). Baggrunden for det strukturelle underskud er relativt flere ældre og færre i arbejdsstyrken. Dette medfører øgede offentlige udgifter og faldende offentlige indtægter. Udviklingsmulighederne i de traditionelle erhverv anser kommissionen samtidig for begrænsede. Et sådant scenarie kan naturligvis ikke realiseres. Og betænkningen peger derfor på en række handlemuligheder, der står til rådighed for samfundet. Betænkningens forslag er naturligvis ikke en udtømmende liste over samfundets handlemuligheder. 1 Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning, p. 3 ff. 2 Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning, p Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning. 16

17 Skatte- og Velfærdskommissionen har anbefalet en sammenhængende reformpakke i den offentlige sektor for at sikre grundlaget for fremtidens velfærdssamfund. Reformpakken har 3 hovedformål. Den skal medvirke til at styrke velstand og velfærd. Den skal medvirke til at skabe større lighed. Den skal medvirke til at sikre velfærdssamfundets finansiering. Kommissionen sammenfattede hovedelementerne i forslagspakken i tre afgørende principper for reformerne Tidlig indsats for at sikre børn en god opvækst Social balance og beskæftigelse som giver den enkelte sikkerhed og incitamenter og støtte til at være i beskæftigelse Robust finansiering af velfærdssamfundet gennem et enkelt skattesystem. Råstofsektoren skal sammen med andre sektorer bidrage til at sikre velfærdssamfundets finansiering og skal også inddrages i de samlede politiske prioriteringer af indsatserne. I den nuværende økonomiske situation er det ikke realistisk at nå målsætningen om en mere selvbærende økonomi uden en betydelig udvikling af råstofsektoren. 3.2 De demografiske rammer En udbygning af råstofsektoren vil bidrage optimalt til udvikling af samfundet, i jo højere grad det lykkes at beskæftige hjemmehørende arbejdskraft i sektoren. Folketallet har i de senere år ligget på et niveau på godt indbyggere. De allerseneste år har det været svagt faldende. Dette beror trods en forholdsvis høj fertilitet på en betydelig nettoudvandring. Siden 1995 har nettoudvandringen udgjort personer, hvoraf de personer var født i Grønland, og 396 personer var født uden for Grønland 4. En betydelig del af nettoudvandringen skyldes udvandring af ressourcerige personer. En fortsættelse af de senere års nettoudvandring vil på mellemlangt sigt påføre Grønland et meget betydeligt tab af menneskelige ressourcer og vil i betydeligt omfang kunne indskrænke landets mulighed for at vedligeholde en selvbærende udvikling. Nettoudvandringen er derfor et meget alvorligt problem for landet. 4 Grønlands Statistik. 17

18 Nettoindvandring fordelt efter fødested Grønland Udenfor Grønland Figur 2: Netto-ind- og udvandring, Ud over muligheden for, at råstofbranchen på sigt vil kunne tiltrække en del af den arbejdskraft, som i de senere år er udvandret, er der i et vist omfang mulighed for at frigøre arbejdskraft fra den nuværende beskæftigelse som følge af effektivisering og produktivitetsfremgang. En produktivitetsfremgang på 1 %, som skønnet af Skatte- og Velfærdskommissionen, vil således muliggøre frigørelse af ca. 300 årsværk om året. Ud over disse muligheder kan en del af den ubeskæftigede arbejdskraft også på sigt finde beskæftigelse i råstofsektoren. For denne gruppes vedkommende er en målrettet efter- og videreuddannelsesindsats særligt vigtig. Udvikling af råstofsektoren vil bidrage til mindskning af nogle af de strukturelle udfordringer, som samfundet jf. Skatte- og Velfærdskommissionen står over for. Det er usandsynligt, at sektoren alene vil kunne løse strukturproblemerne. Imidlertid vil en positiv udvikling i råstofsektoren både kunne bidrage til økonomisk vækst og tilvejebringe vellønnede varige jobs. Det vil således være muligt konkret at kunne imødegå de senere års betydelige nettoudvandring. Givet den befolkningsmæssige situation vil der være et behov for tilførsel af kvalificeret arbejdskraft udefra, især i forbindelse med etableringsfasen af forskellige råstofprojekter, der er særligt arbejdskraftintensiv. Anvendelsen af hjemmehørende arbejdskraft i denne periode skal fremmes, dog således at det øvrige samfund ikke påføres væsentlige flaskehalsproblemer. I projekternes driftsfase er det væsentligt at sikre så høj en beskæftigelse af hjemmehørende arbejdskraft som muligt. Denne arbejdskraft skal frigøres fra anden beskæftigelse som følge af effektiviseringer og produktivitetsforbedringer, ligesom ledige gennem opkvalificering skal sættes i stand til at opnå beskæftigelse i sektoren. 18

19 Målrettet kompetenceudvikling både af arbejdsstyrken og af virksomhederne skal derfor understøttes. Dette mål understøttes gennem den særlige rådgivningsindsats rettet mod virksomheder, der ønsker at blive underleverandører til råstofsektoren. Denne indsats iværksattes i 2012 og videreføres (foreløbigt) frem til udgangen af Det er ligeledes væsentligt at tænke incitamenter for grønlændere bosiddende i Danmark og andre steder for at vende tilbage til landet for at få beskæftigelse i råstofsektoren ind i den samlede indsats. Dette kunne understøttes gennem målrettede oplysningskampagner i kombination med et virksomhedspraktikforløb. 3.3 Hvordan kan råstofproduktion vende udviklingen? For at Grønland kan udfylde det negative økonomiske gab, som samfundsøkonomien står over for lige nu, er det afgørende, at der skabes vækst i den private sektor, således at der skabes beskæftigelse, indtægter og økonomiske ringvirkninger i økonomien. Så længe råstofferne forbliver i undergrunden, skaber de ingen værdi til Grønland. Derimod vil en aktiv minedrift og/eller olie-/gasudvinding skabe grobund for merbeskæftigelse, leverancer og flere indtægter til landskassen. Mineaktiviteterne vil ligeledes skabe indirekte (underleverandører) og afledte/inducerede (meromsætning i samfundet) effekter. Samlet set er virkningerne leverancer fra grønlandske virksomheder og deraf følgende overskud, selskabsskatter og afgifter fra råstofselskaberne og de grønlandske erhvervsdrivende samt beskæftigelse, lønindtægter, A-skatter m.m. 19

20 Figur 3: Potentialet i udvikling af råstofsektoren principskitse. Ressourcerenten er en indtjening ved udnyttelse af en ressource, som ligger ud over, hvad der kan kaldes normal aflønning af arbejdskraften og normalforrentning af den investerede kapital. For råstofsektoren er ressourcerenten indtægter via f.eks. royalty og andre råstofbestemte afgifter. 20

21 En udbygget råstofsektor vil ligeledes sikre et langsigtet og stabilt beskæftigelsesgrundlag for arbejdsstyrken. Råstofsektorerne vil til enhver tid efterspørge arbejdskraft til områder såsom transport, boreteknik, sprængning, serviceydelser, vedligeholdelse, transport og catering. Det er jobs, som med mindre opkvalificeringer kan dækkes af grønlandsk arbejdskraft. Disse kompetencetyper kan ligeledes anvendes i andre erhvervssektorer. Det er ikke urealistisk, at vi om 5 år har flere miner i operation, og at der i den direkte minedrift er beskæftiget mere end personer. En samtidig igangsættelse af disse mineprojekter vil over en 15-årig periode kunne generere skatteindtægter på mere end 30 mia. kr. En del af disse indtægter vil medgå til finansiering af den forventede aftrapning af bloktilskuddet fra Danmark. En meget stor del af resten vil blive bundet i Råstoffonden. I Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning blev der desuden foretaget et skøn over de mulige indtægter fra olieproduktion. Beregningerne er foretaget under den beregningstekniske forudsætning, at der i 2020 påbegyndes etablering af en lille boreplatform på et oliefelt på 500 mio. tønder, og at der i 2025 starter opbygning af en stor boreplatform til et felt på 2 mia. tønder olie. Under forudsætning af at der trækkes penge ud af fonden til at kompensere for reduktion af bloktilskuddet, renteafkast fra fonden m.m., skønnes det, at fonden i 2060 vil have en akkumuleret formue på mere end 435 mia. kr. Disse tal viser klart, at råstofsektoren kan få en endog meget positiv betydning for den grønlandske økonomi. Det er dog vigtigt, at sektoren udvikles på en måde, som sikrer en stabil samfundsøkonomisk påvirkning over tid. Dette kræver et vist volumen i sektorens aktiviteter. For at sikre et permanent grundlag for den grønlandske økonomi er det langsigtede mål at have 5-10 miner og mindst 2 oliefelter i produktion. 3.4 Sammenhæng med offentlige finanser og økonomiske reformer. Mange og store råstofaktiviteter vil kunne få betydelige konsekvenser for arbejdsmarkedet og de offentlige finanser. En gradvis gennemførelse af råstofaktiviteter vil skabe grundlag for gradvist at opsuge underbeskæftiget arbejdskraft og dermed øge den samlede produktion. Hvis de væsentlige målsætninger om aktiviteter i råstofsektoren skal realiseres, er der behov for generelle økonomiske reformer, som kan styrke arbejdsudbuddet og arbejdskraftens kvalifikationer. En bedre uddannet arbejdsstyrke vil under alle omstændigheder bidrage til at øge produktionen pr. beskæftiget. En meget stram styring af den økonomiske politik en forudsætning for, at arbejdskraft og andre ressourcer kanaliseres over i den private produktionssektor for at begrænse de skadevirkninger hollandsk syge kan have på andre områder i økonomien. Det er vigtigt, at ressourcestrategien ikke bliver et mål i sig selv, men at råstofaktiviteter bliver en bidragyder til opnåelse af de generelle politiske og økonomiske målsætninger på linje med andre sektorer i samfundet. Et højere uddannelsesniveau og en generel forbedring af kundskaber i fremmedsprog er en nødvendighed for at forbedre produktiviteten i almindelighed og kan bidrage til en forbedring af samfundsøkonomien uanset omfanget af råstofaktiviteter. 21

22 Naalakkersuisut vil som en del af sin økonomiske politik udarbejde en samlet langsigtet holdbarhedsplan. I denne plan vil spørgsmål om skatteindtægter, ressourcerenteafgifter, og opsamling af midler til sikring af den langsigtede velfærd i Råstoffonden indgå. I arbejdet med holdbarhedsplanen skal mulige offentlige udgifter og indtægter ved råstofvirksomhed, herunder de administrative konsekvenser, medtages i de samlede prioriteringer. Der skal udarbejdes forskellige scenarier for udbygningen på råstofområdet, og den samlede holdbarhedsplan skal kunne afbøde utilsigtede virkninger af forskellige aktiviteter. Dette for at opnå en så jævn udvikling i de samlede aktiviteter som muligt og dermed et højt samfundsmæssigt udbytte og høj lokal deltagelse i projekterne. Desuden er det væsentligt, at finansieringsbeslutninger i tilknytning til råstofområdet koordineres med den samlede offentlige gælds- og investeringsstrategi. 22

23 4 Olie og gas Naalakkersuisuts nuværende strategi Efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland Strategi for licenspolitikken 2009 udløber i Et centralt element i strategien har været forberedelse og afholdelse af udbudsrunder for olie- /gastilladelser. Udbudsrunderne har været afholdt med knap 2 års mellemrum siden Ud over udbudsrunder har specifikke områder været udlagt som såkaldte åben dørområder. Hvad er en udbudsrunde? Naalakkersuisut fastsætter i udbudsmaterialet for en udbudsrunde f.eks.: hvilke tilladelsesvilkår der vil gælde, hvilke tilladelsesblokke selskaber kan søge om, hvilken tidsfrist der er for indlevering af ansøgninger, og hvilke udvælgelseskriterier der skal gælde. Efter ansøgningsfristens udløb vurderes de indkomne ansøgninger samtidig. Hvis flere ansøgere har ansøgt om den samme tilladelsesblok, sammenlignes de indkomne ansøgninger ud fra udvælgelseskriterierne. Igennem årene er der blevet afholdt en del udbudsrunder og åben dør-procedurer. Det har betydet, at der er blevet meddelt et stort antal tilladelser med eneret til forskning i og udnyttelse af olie/gas i Grønland. En udførlig gennemgang af de selskaber, der har fået en tilladelse, fremgår af strategiens bilagshæfte. Hvad er en åben dør-procedure? I en åben dør-procedure fastsætter Naalakkersuisut bestemmelser om, at et nærmere bestemt område skal være åbent for løbende meddelelser af tilladelser. I udbudsmaterialet beskriver Naalakkersuisut f.eks.: hvilke tilladelsesvilkår der skal gælde, hvilke områder selskaberne kan søge inden for, og hvilke udvælgelseskriterier der gælder. Ansøgninger vurderes i den rækkefølge, de modtages. I forbindelse med at Naalakkersuisut har besluttet, hvilke områder selskaber har kunnet ansøge om, er der blevet gennemført omfattende undersøgelser, herunder en strategisk miljøvurdering af den pågældende region, vurdering af det geologiske potentiale, benchmarkanalyser af fiskale vilkår, isstudier m.m.: Strategisk miljøvurdering (SMV): En SMV medvirker bl.a. til fastlæggelse af, hvilke områder der skal være åbne for efterforskning og hvilke områder der ikke udbydes til industrien. Derudover anvendes vurderingerne til at fastlægge de miljø- og naturforhold, som selskaberne skal være særligt opmærksomme på, når de planlægger og gennemfører deres aktiviteter i områderne. 23

24 Det geologiske potentiale: Grønland er et af de mest interessante områder i verden set med geologiske øjne. De amerikanske geologiske undersøgelser (USGS) vurderede f.eks. i en rapport fra 2008, at området offshore Nordøstgrønland kan rumme 31 mia. tønder olie/gas (middelestimat). Dette skøn er naturligvis behæftet med stor usikkerhed, og det kan vise sig, at mulige forekomster afviger væsentligt herfra. Om der er olie/gas i kommercielle mængder, og i givet fald hvor store de er, vil med større sandsynlighed kunne fastlægges, når de kommende års efterforskningsprogrammer er tilendebragt. 4.1 Tilladelsesstrategi for Grønlands olie/gas Naalakkersuisut vurderer, at den hidtidige tilladelsesstrategi for olie/gas har nået sit mål om at skabe og vedligeholde industriens interesse for olieefterforskning i Grønland. Det er Naalakkersuisuts målsætning at fortsætte arbejdet med at tiltrække private investeringer til at foretage olieefterforskning i Grønland. Naalakkersuisuts målsætning er at have olieefterforskning i forskellige regioner af Grønland. Det nuværende niveau for tilladelser vurderes at være tilfredsstillende. For at fastholde det nuværende aktivitetsniveau er det nødvendigt løbende at udbyde nye tilladelsesområder for at kompensere for de licensblokke, som over tid vil blive leveret tilbage. Naalakkersuisut vil i perioden udbyde følgende geologisk interessante områder: Jameson Land (2014) Sydvestgrønland (2014) Disko-Nuussuaq-regionen (2016) Baffinbugten (2016/2017) Davisstrædet, vest for Nuuk (2018). Udbudsområderne og den rækkefølge, hvori områderne udbydes, er vurderet i forhold til deres prospektivitet samt tidsperspektivet for tilvejebringelsen af de data, som er nødvendige for at udbyde områderne. Tidligere har man udbudt blokke på km 2 eller mere. Naalakkersuisut foreslår, at der i stedet for udbydes mindre blokke i størrelsesordenen km 2. Det tilstræbes, at der inden for hver blok er mindst ét attraktivt efterforskningsmål. For en nærmere gennemgang af de enkelte regioner og en uddybning af, hvorfor og hvornår de enkelte regioner anbefales udbudt, henvises til strategiens bilag 1. 24

25 Figur 4: Olieefterforskningsudbud. 25

26 Det er Naalakkersuisuts målsætning at sikre en stadig effektivisering af administrationens forretningsprocesser i forbindelse med håndtering af tilladelsesmæssige forhold. I løbet af den sidste strategiperiode er der udviklet første stadie af et IT-baseret system til håndtering af mineraltilladelser. Det er Naalakkersuisuts målsætning at udvikle et lignende system til håndtering af olie-/gastilladelser i strategiperioden (se også afsnit 4.7). 4.2 Tilladelsesvilkår En tilladelse med eneret til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter er det legale dokument, der fastsætter tilladelsesvilkår, herunder rapporteringskrav til råstofmyndigheden, og som fastsætter regler for råstofmyndighedens rolle som tilsynsførende og godkendende myndighed i forskellige sammenhænge. Ud over vilkårene i tilladelsen er rettighedshaveren forpligtet til at følge råstofloven og den øvrige i Grønland til enhver tid gældende lovgivning. Tilladelser med eneret til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter meddeles med udgangspunkt i en modeltilladelse. Der udarbejdes en modeltilladelse for udbudsrunden i Davisstrædet samt åben dør-proceduren for offshore Syd-/Sydvestgrønland og onshore Jameson Land/Nuussuaq. Modeltilladelsen vil indgå som en del af udbudsbestemmelserne. For at sikre stabile rammevilkår for industrien er modeltilladelsen baseret på de modeltilladelser, der er blevet benyttet i de senere års udbudsrunder og åben dørprocedurer. Modeltilladelsen er løbende blevet tilpasset undervejs til det gældende lovgrundlag (råstofloven fra 2009 og ændringsloven til råstofloven fra 2012) og løbende udvikling i internationale love og standarder. Modeltilladelsens generelle vilkår omfatter bestemmelser, der vedrører tilladelsens periode, andres virksomhed i tilladelsens område, regulering af tekniske og miljømæssige forhold, aftaler om videreuddannelse, procedurer for godkendelse af aktiviteter, royalty og afgifter til det offentlige, tilsyn, forpligtelser ved virksomhedens ophør, rapportering, arbejdskraft og leverancer, samarbejdsaftale mellem rettighedshaverne, overdragelse af tilladelse, forsikring og garantier, forpligtelser ved tilladelsens ophør m.m. Forud for udbudsrunderne i 2010 og 2012/13 blev der tilføjet tilladelsesvilkår om at foretage socioøkonomiske undersøgelser på linje med de miljømæssige undersøgelser. Krav til skibe, der transporterer kulbrinter, blev endvidere præciseret. Modeltilladelsen indeholder endvidere bestemmelser om afrapportering af skatteforhold for både rettighedshaver og rettighedshavers underleverandører. Tilladelser meddeles for en efterforskningsperiode på indtil 10 år eller i særlige tilfælde 16 år. Efterforskningsperioden er normalt opdelt i 3 delperioder. Inden udløbet af en delperiode skal rettighedshaveren forpligte sig til enten at gennemføre arbejdsprogrammet i den efterfølgende periode eller tilbagelevere tilladelsen. Ved udgangen af hver delperiode skal mindst 30 % af det oprindelige område tilbageleveres. 26

27 4.3 Udbudsbestemmelser Udbudsbestemmelserne fastsætter, hvilke vilkår der vil gælde for tilladelser meddelt under udbuddet. I udbudsbestemmelserne for det respektive udbud fastsættes endvidere, hvilke udvælgelseskriterier der skal gælde, og om udbuddet indeholder en proces for godkendelse af operatører. Råstoflovens 24 fastsætter følgende udvælgelseskriterier: 1) Et udvælgelseskriterium er ansøgerens sagkundskab, herunder: a) Ansøgerens tidligere erfaring med efterforskning eller udnyttelse af kulbrinter b) Ansøgerens tidligere erfaring med efterforskning eller udnyttelse af kulbrinter i områder med tilsvarende forhold. 2) Et andet udvælgelseskriterium er ansøgerens økonomiske baggrund. 3) Et tredje udvælgelseskriterium er måden, hvorpå ansøgeren har til hensigt at foretage efterforskning og påbegynde udnyttelse i det område, der er omfattet af ansøgningen, herunder: a) Ansøgerens systemer og procedurer i forbindelse med sikkerhed, sundhed og miljø b) Ansøgerens villighed og evne til at foretage grundig og effektiv efterforskning efter kulbrinter i området, der er omfattet af ansøgningen, som godtgjort ved ansøgerens tilbudte efterforskningsaktiviteter (arbejdsprogram) og tilknyttede dokumentation. Naalakkersuisut vil i udbudsbestemmelserne fastsætte, at de tre primære udvælgelseskriterier skal vægtes lige. Såfremt flere ansøgere vurderes at stå lige efter en bedømmelse af ovennævnte primære kriterier, vil Naalakkersuisut i udbudsbestemmelserne fastsætte følgende sekundære udvælgelseskriterium: Ansøgers villighed og evne til at bidrage til fortsat udvikling af en strategisk miljøvurdering for området og bidrag til relevante studier i området inden for emnerne samfundsmæssig bæredygtighed og beredskab Ansøgers politik for samfundsmæssig bæredygtighed. De ovenstående udvælgelseskriterier vil gælde for både udbudsrunden i Baffinbugten, Davisstrædet samt onshore Nuussuaq, åben dør-proceduren for offshore Syd- /Sydvestgrønland og åben dør-proceduren for onshore Jameson Land. 4.4 Markedsføring Naalakkersuisut gennemfører årligt en række markedsføringstiltag for at promovere Grønlands olie-/gaspotentiale, tilladelsesstrategien mv. over for olie- og gasselskaber. Igennem en årrække er det grønlandske olie-/gaspotentiale blevet præsenteret ved messer og konferencer i USA og Europa såsom AAPG, NAPE og PETEX. I forbindelse med både AAPG og PETEX har der været afholdt grønlandsdage, hvor udbudsrunder præsenteres ud fra både geologiske, miljømæssige og tilladelsesmæssige forhold. Ofte har dataindsamlingsselskaber også været repræsenteret på disse grønlandsdage. Den hidtidige succesrige indsats fortsættes og videreudvikles i strategiperioden. 27

28 4.5 Miljøforhold Miljøbeskyttelsen har til formål at forebygge, begrænse og bekæmpe forurening af jord, hav, havbund, undergrund, vand, luft og is, skadelige virkninger på klimatiske forhold samt vibrations- og støjulemper. Miljøbeskyttelsen vedrørende efterforskning og udnyttelse af olie og gas varetages af Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Miljøstyrelsens funktionsområde er nærmere beskrevet i afsnit 6.1. Som led i Miljøstyrelsens myndighedsbehandling og miljøbeskyttelsesindsats samarbejdes der tæt med Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut om beskyttelse af miljø, natur og levende ressourcer i områder, hvor der udføres olie-/gas efterforskning. DCE udarbejder i samarbejde med Grønlands Naturinstitut (GN) strategiske miljøvurderinger (SMV), som indgår i grundlaget for den politiske beslutningsproces, før et havområde skal åbnes for olieefterforskning. Strategiske miljøvurderinger beskriver det pågældende områdes biologiske og fysiske baggrundstilstand og vurderer, hvordan natur og miljø kan blive påvirket af olieaktiviteter, og hvordan effekterne bedst kan begrænses. Strategiske miljøvurderinger er samtidig med til at identificere behov for udvikling af ny og forbedret viden om områderne og deres økologiske sammenhænge. Når et olieselskab søger om tilladelse til at udføre en efterforskningsaktivitet, såsom en efterforskningsboring, skal ansøgningen normalt omfatte en VVM-redegørelse (vurdering af virkninger på miljøet). VVM-redegørelsen skal beskrive aktiviteterne, og der skal gøres rede for, at det er de bedste og mest miljøvenlige tekniske løsninger (best available technology og best environmental practice), der benyttes, samt at aktiviteterne vil blive gennemført således, at miljøpåvirkningerne bliver mindst mulige. VVM-redegørelsen skal fagligt vurderes af DCE og GN og skal i offentlig høring, inden den forelægges Naalakkersuisut til eventuel godkendelse, som betingelse for, at der kan gives tilladelse til og godkendelse af en sådan efterforskningsaktivitet. Hvis en forundersøgelses- eller efterforskningsaktivitet vurderes til ikke at have potentielt væsentlige indvirkninger på miljøet, kan indehaveren af en tilladelse blive afkrævet en mindre vidtgående vurdering af eventuelle miljøpåvirkninger end en VVM-redegørelse, som dog underkastes såvel ekstern høring som myndighedsgodkendelse. 4.6 Fysiske forhold Klimaforandringerne, som vi ser dem i dag med opvarmning og afsmeltning af havisen omkring Grønland og Det Arktiske Hav, afsmeltning af den grønlandske indlandsis og optøning af permafrosten, er alle faktorer, som forventes at påvirke råstofområdet. Klimaforandringerne vil formodentlig gøre den fremtidige råstofefterforskning lettere, både på land og i havområderne. Højere temperaturer og dermed længere feltsæsoner, kortere vintre, en længere sæson med åbent vand, mindre isdække og færre isbjerge er alle faktorer, 28

29 der i høj grad vil øge mulighederne for, at selskaber kan undersøge mulighederne for råstofforekomster i Grønland. Naalakkersuisut har i samarbejde med Institut for Rumforskning og -teknologi (DTU Space) og DMI gennemført undersøgelser af isforholdene i Baffinbugten og Nordøstgrønland. Desuden er udviklingen i isforholdene i Det Arktiske Ocean og betydningen heraf for Baffinbugten og Nordøstgrønland blevet vurderet. Det væsentligste fysiske miljøproblem i relation til olieefterforskning i Grønland er havis og isbjerge. Udbredelsen af havis har indflydelse på, hvor og i hvilke perioder der kan gennemføres olieefterforskning med den nuværende teknologi, mens drivende isbjerge i visse områder udgør en operationel udfordring. Ved efterforskning efter olie/gas langs østkysten er det vigtigt at se på påvirkningen af isforholdene i Det Arktiske Hav, da der foregår væsentlig transport af havis fra Det Arktiske Hav og ned langs østkysten. Som det kan ses af nedenstående figur, har der igennem det seneste årti været et markant fald i udbredelsen af havisen i Det Arktiske Hav, men farvandene omkring Grønland vil i mange år fremover fortsat være karakteriseret af store mængder isbjerge. Figur 5: Gennemsnitligt månedligt isdække i Det Arktiske Hav, september Kilde: University of Colorado Boulder. 4.7 Beredskab Det er rettighedshaver (dvs. det eller de selskaber, der har en tilladelse), der er ansvarlig for etablering af et passende beredskab til afværgelse og bekæmpelse af forurening forårsaget af en råstofaktivitet. Det vil også fremadrettet være et ufravigeligt krav, at beredskabet i forbindelse med råstofaktiviteter følger de bedste internationale standarder samt er i overensstemmelse med, under tilsvarende forhold, anerkendt god international praksis. 29

30 I forbindelse med en olieefterforskningsboring vil det derfor være et krav, at rettighedshaveren indgår aftale med et stort globalt oliespildsberedskabsselskab, der i tillæg skal være medlem af det såkaldte Global Response Network (GRN). GRN er en sammenslutning af større oliespildsberedskabsselskaber, der opererer i hele verden og gennem GRN yder hinanden assistance i tilfælde af meget store oliespild. Derudover er det ligeledes et krav, at rettighedshaveren indgår en aftale med det selvstyreejede selskab Greenland Oil Spill Response A/S (GOSR), der har et forholdsvis stort lager af oliespildsberedskabsudstyr placeret i Grønland. Beredskabet til håndtering af oliespild skal være klassificeret i tre niveauer, henholdsvis trin 1, 2 og 3. Oliespildsberedskabsselskabet skal på vegne af rettighedshaveren have udstyr til de tre niveauer dimensioneret i forhold til den konkrete aktivitet. Denne fremgangsmåde samt selve klassificeringen af tretrinsberedskabet er internationalt anerkendt og benyttes bredt blandt mange af de olieproducerende lande i bl.a. Nordsøen. Trin 1 aktiveres ved mindre udslip af olie. Selve udstyret til håndtering af trin 1 skal være fysisk placeret på boreenhederne og fartøjerne omkring disse. Trin 2 aktiveres ved mellemstore udslip. Selve udstyret til håndtering af trin 2 skal være fysisk placeret i Grønland samt delvist på boreenhederne og fartøjerne omkring disse. Trin 3 aktiveres ved meget store udslip. Selve udstyret til håndtering af trin 3 er fysisk placeret ved oliespildsberedskabsselskabets basehavn, typisk i Storbritannien, Norge, USA eller Canada. Kemikalier, udstyr og mandskab skal omgående kunne transporteres til projektstedet med fly. Det blev i forbindelse med Cairns boringer i 2010 og 2011 dokumenteret, at den værst tænkelige responstid for transport af trin 3- udstyr til borelokaliteten var 52 timer. Skulle det meget usandsynlige ske, at der sker et olieudslip, som kræver endnu flere bekæmpelsesressourcer, så er der taget højde for denne situation gennem oliespildsberedskabsselskabets medlemskab af Global Response Network (GRN). Igennem GRN kan der trækkes på meget betydelige oliespildsbekæmpelsesressourcer. Derudover vil det fortsat være et krav, at en rettighedshaver skal kunne iværksætte og udføre boring af en aflastningsbrønd, hvis dette viser sig nødvendigt i tilfælde af en udblæsning af olie (blowout). 4.8 Beskatningsmodel for olie og gas (government take) Government take betegner den andel af overskuddet fra et givent projekt, som tilfalder regeringen. Government take er en konsekvens af, hvilken samlet beskatningsmodel et land har valgt. Beskatningsmodellen kan sammensættes af forskellige elementer såsom selskabsskat, royalty, særlig olieskat, statsdeltagelse (Nunaoil), udbytteskat og eksportafgift. For at Naalakkersuisut får det bedste beslutningsgrundlag for at sammensætte en hensigtsmæssig beskatningsmodel for Grønland, er der blevet udarbejdet en benchmarkanalyse. Benchmarkanalysen er en sammenligning mellem forskellige landes beskatningsmodeller for udvinding af olie/gas. Der er således udarbejdet en rapport, hvor det gennemgås, hvordan government take opkræves i forskellige udvalgte lande, hvor meget der 30

31 opkræves, og hvornår i forløbet af olie-/gasudvinding government take opkræves. Landesammenligningsanalysen giver en mulighed for at vurdere, hvor konkurrencedygtige de forskellige lande er. De eksisterende beskatningsregler i Grønland er således blevet analyseret i forhold til konkurrerende lande. Det er belyst, på hvilket niveau Grønland ligger med hensyn til government take. Er Grønland konkurrencedygtigt på beskatningsområdet, og får Grønland den optimale løsning ved både nedgang og opgang i oliepriserne? Dette strategipapir indeholder en vurdering af de forskellige government take-modeller, og der gives forslag til tilpasninger af de nuværende beskatningsregler på olie-/gas- og mineralområdet i Grønland Benchmarkanalyse af government take-modeller for olie-/gasudvinding For at fastsætte government take-niveauet og sammensætningen af beskatningsmodellen for den kommende strategiperiode er der foretaget en international benchmarkanalyse af beskatningsregimer for olie-/gasudvinding. Analysen er foretaget på baggrund af de skatteregler, der gælder i de involverede lande. Dette vil typisk være de gældende regler for 2013, men i enkelte tilfælde vil det være de regler, der er gældende fra og med 2014, f.eks. vedrørende Danmark og Norge. Benchmarkanalysens beregninger tager udgangspunkt i et realistisk basiseksempel på et mellemstort oliefelts udvikling over 38 år startende i Nedenstående tabel viser parametrene for beregningerne. Felt parametre Prisparametre Felt størrelse 500 MMBBL Oliepris pr. tønde USD 80 Startår 2013 Investeringsudgifter (CAPEX) USD 6,735 mia. Forberedelse År 0-2 Exploration - andel af CAPEX 12,9% Efterforskningsperiode År 3-8 Nedlukning - andel af CAPEX 7,4% Udbygningsperiode År 9-11 Transportomkostninger pr. tønde USD 5 Produktionsperiode År Driftsomkostninger (OPEX) pr. tønde USD 25 Nedlukningsperiode År Figur 6: Parametre for beregninger af government take, olie. Nedenstående figur viser de nominelle skatte- og royaltysatser for de udvalgte lande. Det skal nævnes, at det kun er Grønland og Færøerne, der endnu ikke har en olieproduktion, hvilket betyder, at de andre nævnte lande er på et andet stadie. 31

32 Selskabsskattesats Royalty Overskudsbaseret royalty Ekstra indkomstskat (kulbrinteskat, petroleum s-skat osv.) Eksport - afgifter Kildeska t på udbytte r til USA Provins -skat Andre afgifter Argentina 35 % 12 % % 10 % - Variable - Australien 30 % 12,5 % 40 % Brasilien 34 % 5-10 % % Variable - Canada, Newfoundland 15 % 5 % 20 og 5% % 14 % - - Canada, 15 % 12,5 % % 11,5 % - - Ontario Danmark 25 % % Båret statsdeltagelse Færøerne 27 % 2 % - 10, 25 og - 18 % % Grønland 30 % - 7,5, 17,5 og 30 % % ,5 % Kasakhstan 20 % 0,5-18 % % USD 60 pr. ton og 0-32 % 5 % - Variable New Zealand 28 % 5 eller 20 % Nigeria % 0-20 % Variable 0-60 % men erstattes i det anvendte scenarie af royalty og statsdeltag else Norge 27 % % Storbritannien 30 % % Figur 7: Oversigt over nominelle skatte- og royaltysatser Oversigt over effektive skatte- og royaltysatser mv. Nedenfor er vist en oversigt over de opgjorte government take-niveauer pr. land/område fordelt på de enkelte elementer, der indgår i det pågældende lands government take-model. De effektive skatte- og royaltysatser mv. vil som oftest afvige fra de nominelle satser, idet de enkelte beskatningssystemer vil være indbyrdes forbundne via fradragssystemer, ligesom de effektive satser påvirkes forskelligt af beregningsgrundlaget. Når der foretages sammenligning af government take i de enkelte lande, er det de effektive satser, som er relevante. 32

33 Figur 8: Sammenligning af government takes mellem 13 lande og områder Hovedobservationer og tendenser samt overvejelser om ændringer Government take-niveau Baseret på benchmarkanalysens sammenligning med de øvrige lande er det den overordnede vurdering, at Grønlands samlede government take på 53 % ligger på et passende niveau. Det bemærkes i den forbindelse, at overskudsroyalty indgår med et ret betydeligt element på 13 % i det valgte scenarie. Ved en vurdering af, om niveauet kan bære en mindre forøgelse, bør Grønlands status som frontierområde tages med i betragtningen, idet de lande i analysen, der ligger højere, typisk er lande med en forholdsvis veludviklet olieudvindingsindustri. Selskabsskatteprocent og udbytteskatteprocent Når man kigger på de enkelte elementer i beskatningsmodellerne, ligger den grønlandske selskabsskatteprocent pænt i midten af feltet af skattesatser. Hvis man i stedet vurderer selskabsskattesatsen ud fra udbytteskatteprocenten på 37 %, er satsen i den høje ende. Ud fra benchmarkanalysen er det ikke en oplagt mulighed at forhøje udbytteskatteprocenten. Royalty En omsætningsroyalty vil være mindre attraktiv for et olieproducerende selskab, hvis der er risiko for en lav indtjening. På den anden side kan en omsætningsroyalty være attraktiv for en regering, idet der herved sikres et vist government take allerede fra produktionens start. En omsætningsroyalty er dog ikke i alle tilfælde attraktiv for en regering, idet der ved en stigende indtjening vil fremkomme en faldende government take-andel. Beløbet vil dog være stigende i absolutte tal, hvis det kan henføres til højere priser og derved en stigning i omsætningen, men som sagt vil government take-andelen være faldende. Her vil en 33

34 progressiv overskudsroyalty som den grønlandske sikre en stigende government take-andel ved stigende indtjening i projektet. Et dynamisk element i den nuværende grønlandske beskatning er netop overskudsroyaltyen. Det er vigtigt, at både satser og uplift er på et niveau, der afspejler en rimelig risikopræmie til fremtidige investorer, herunder at der er balance i uplift mellem nominel rente og risikopræmie. Andre skatter og eksportskatter Kategorien Andre skatter ses reelt kun i Canada og består af provincial tax (regional skat). Man kan derfor se denne skat som et tillæg til selskabsskatterne, som i Canada er på et forholdsvis lavt niveau. Eksportskat i Argentina og Kasakhstan er primært indført for at give incitament til at raffinere olieprodukter i de pågældende lande. Der synes således ikke umiddelbart at være nogen brugbar inspiration fra denne kategori på nuværende tidspunkt. Statsdeltagelse Med den nuværende grønlandske government take-model, hvor Nunaoil er båret i efterforskningsfasen, har Grønland ikke nogen egentlig økonomisk risiko ved, at statsdeltagelse indgår i government take-modellen. Der er således tale om en option til at få ejerandele, der kan have en betydelig værdi, og som alene koster den løbende omkostning ved at drive Nunaoil. Der vil dog kunne opstå en situation, hvor det kan være vanskeligt at have finansiel kapacitet til at følge med for det selvstyreejede selskab, hvis flere forekomster skal udvikles på en gang, eller hvis et enkelt meget investeringskrævende felt skal udvikles. Der knytter sig også interesser til opretholdelse af et statsligt selskab i forhold til at erhverve og sikre viden i det grønlandske samfund om olieudvinding. En fuldstændig udnyttelse af det bårne ejerskab kan under de ovenfor nævnte omstændigheder medføre et lånebehov for landskassen, der vil kunne påvirke Grønlands samlede låntagning med konsekvenser for det finansielle beredskab. I sådanne situationer vil eventuelle udfordringer kunne håndteres praktisk ved helt eller delvist at frasælge de pågældende ejerandele til hel eller delvis finansiering af Nunaoil A/S ejerandele. Ud fra en rent økonomisk betragtning kan det overvejes, om andre kilder til government take, eksempelvis omsætningsbaseret royalty, er enklere og mindre krævende at håndtere. I givet fald kunne sådanne government take-elementer indføres, uden at det samlede government take ændres, hvis disse elementer erstattede statsdeltagelse helt eller delvist. Administration af kontrol og inddrivelse af government take i Grønland Udbygning af råstofaktiviteterne stiller skattesystemet overfor store udfordringer. Nogle udfordringer vil kunne håndteres ved at indsætte flere medarbejdere, øge anvendelsen af IT, ændre arbejdsgange m.v. Andre udfordringer kræver ændringer af skattelovgivningen, så den står bedre rustet til at kunne fungere med et erhvervsliv, som bliver væsentligt mere internationalt orienteret end hidtil. Det skal bl.a. vurderes om der skal ske stramninger reglerne vedrørende transfer pricing, tynd kapitalisering og lignende værnsregler. Ændringer i selskabsbeskatningen vil indgå i Naalakkersuisuts arbejdsplaner for de kommende år. Sigtet er at finde løsninger, som både kan håndtere erhvervslivet som det ser ud i dag og erhvervslivet, som det kan komme til at se ud i fremtiden. 34

35 4.8.4 Anbefaling vedrørende den fremtidige beskatningsmodel for olie/gas Eventuelle ændringer til den nuværende beskatningsmodel vil kun vedrøre kommende strategiperioder, dvs. fra 2014 og fremefter. Efterforsknings- og udnyttelsestilladelser, der på nuværende tidspunkt er meddelt eller udbudt, indeholder allerede bestemmelser om overskudsroyalty og statsdeltagelse og vil derfor ikke umiddelbart kunne ændres. Efter en omfattende analyse (som fremgår af strategiens bilagshæfte) af de forskellige landes skattesystemer kan følgende beskatningsmodeller anbefales i prioriteret rækkefølge: Model 1 Overskudsroyalty baseret på bruttofortjeneste samt en omsætningsroyalty Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat. Indførelse af en omsætningsroyalty med 2,5 %. En overskudsbaseret royalty på henholdsvis 7,5 %, 17,5 % og 30 %, som vil blive betalt, når de akkumulerede indtægter overstiger de akkumulerede udgifter med henholdsvis 35 %, 45 % og 55 %. Deltagelse af Selvstyrets selskab (Nunaoil) med en andel på 6,25 %. Begrundelse for model 1: Denne model sikrer en vis beskatning til Grønland allerede fra starten og har tillige et progressivt forløb via selskabs- og udbytteskatten samt overskudsroyaltyen. Desuden vil Grønland bevare retten til at erhverve en andel af udnyttelseslicensen, hvor man er båret i efterforskningsfasen. 35

36 Model 2 Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat. Indførelse af en omsætningsroyalty med 5 %. En overskudsbaseret royalty på henholdsvis 7,5 %, 17,5 % og 30 %, som vil blive betalt, når de akkumulerede indtægter overstiger de akkumulerede udgifter med henholdsvis 35 %, 45 % og 55 %. Ingen fremadrettet deltagelse af Selvstyrets selskab (Nunaoil). Begrundelse for model 2: Denne model sikrer en fornuftig beskatning til Grønland allerede fra starten og har tillige et progressivt forløb via selskabs- og udbytteskatten samt overskudsroyaltyen. Ulempen er, at Grønland frasiger sig retten til at erhverve sin andel igennem Selvstyrets selskab (Nunaoil). Model 3 Overskudsroyalty baseret på bruttofortjeneste samt en omsætningsroyalty Overskudsroyalty baseret på upliftsatser, 16,75 %, 24,25% og 31,75 % Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat. Indførelse af en omsætningsroyalty med 2,5 %. En overskudsbaseret royalty med satserne 3,5 %, 10 % og 19,5 %, som skal betales, når den interne forrentning overstiger henholdsvis 16,75 %, 24,25 % og 31,75 %. Deltagelse af Selvstyrets selskab (Nunaoil) med en andel på 6,25 %. Begrundelse for model 3: Denne model sikrer en vis beskatning til Grønland allerede fra starten og har tillige et progressivt forløb via selskabs- og udbytteskatten samt overskudsroyaltyen. Desuden vil Grønland bevare retten til at erhverve en andel af 36

37 udnyttelsestilladelsen, hvor man er båret i efterforskningsfasen. Ulempen er, bl.a. at upliftsatserne skal periodevis revurderes i forhold til diskontorenten. Model 4 Nuværende beskatningsmodel med uændrede overskudsroyaltysatser Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat. Beholder eksisterende overskudsbaseret royalty med satserne 7,5 %, 17,5 % og 30 %, som skal betales, når den interne forrentning overstiger henholdsvis 21,75 %, 29,25 % og 36,75 %. Deltagelse af Selvstyrets selskab (Nunaoil) med en andel på 12,5 %. Begrundelse for model 4: Denne model vil fastholde den government take-model, som har været anvendt i de to seneste strategiperioder. Fordelen ved at vælge denne model er, at der signaleres stabilitet i en situation, hvor der endnu ikke er gjort et kommercielt fund. Ulempen er, at den ikke sikrer indtægter til Grønland allerede fra starten. 37

38 4.9 Strategiske indsatsmål vedrørende olie/gas Olie-/gastilladelsesstrategi: o Åben dør-procedure fra og med 2014 for offshoreområdet Syd- /Sydvestgrønland syd for 63 N (området vil i slutningen af strategiperioden muligvis blive konverteret til et udbudsrundeområde). o Åben dør-procedure fra og med 2014 for onshoreområdet Jameson Land. o Gennemførelse af en udbudsrunde for onshore Disko-Nuussuaq i o Gennemførelse af en udbudsrunde for offshore i Baffinbugten nord for 71 N i 2016/2017, såfremt de forventede olieboringer understøtter yderligere udbud. o Gennemførelse af en udbudsrunde offshore i Davisstrædet vest for Nuuk (63 N til 67 N) i en udbudsrunde i Platformen til administrativ håndtering af råstoftilladelser moderniseres. Der skal udvikles nye og bedre systemer til håndtering af spatiale og geologiske data og til at øge effektiviteten i behandlingen af ansøgninger mv. Der skal gennemføres nye strategiske miljøundersøgelser, herunder en vurdering af potentialet for nedbrydning af olie i vandsøjle og bundsediment, undersøgelser af olies indvirkning (giftighed) på nøglearter i området, indvirkning og nedbrydning af afbrændingsrester fra olieafbrænding på havet og potentialet for naturlig nedbrydning af olie på kysterne. Der skal gennemføres en opdatering af kystzoneatlasset med de nyeste forskningsresultater. Der skal i strategiperioden gennemføres yderligere studier af isforholdene og det fysiske miljø i øvrigt. Disse undersøgelser skal gennemføres af såvel offentlige myndigheder som private olieselskaber. Resultaterne heraf skal indgå i planlægningsgrundlaget for de potentielle boringer, som kan forventes gennemført i forlængelse af de geologiske og geofysiske undersøgelser, som er planlagt gennemført i de næste 10 år. Udbygningen af det grønlandske oliespildsberedskab skal fortsætte. Dette skal ske ved en yderligere styrkelse af det selvstyreejede oliespildsberedskabsselskab GOSR A/S. Det grønlandske olie-/gaspotentiale, tilladelsesstrategi, licensforhold m.m. skal markedsføres ved messer og konferencer og andre markedsfremstød såsom direkte markedsføringstiltag. Der skal i den kommende strategiperiode anvendes følgende government take-model (model 1): o Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat o En omsætningsroyalty på 2,5 % o En overskudsbaseret royalty på henholdsvis 7,5 %, 17,5 % og 30 %, som vil blive betalt, når de akkumulerede indtægter overstiger de akkumulerede udgifter med henholdvis 35 %, 45 % og 55 % o Deltagelse af Selvstyrets selskab (Nunaoil A/S) med en andel på 6,25 %, som er båret i efterforskningsfasen. Naalakkersuisut vil styrke kontrol- og inddrivelsesmyndighederne med henblik på at sikre Grønland de korrekte skatter og afgifter. 38

39 DKK mill. 5 Mineraler Udviklingen i antallet af tilladelser har været jævnt stigende igennem hele strategiperioden fra Ud over de traditionelle tilladelser (efterforsknings-, forundersøgelses- og udnyttelsestilladelser) er der indført en ny type tilladelse: en småskalatilladelse. Denne type tilladelse går typisk til private smykkestenssamlere. Der er ikke kun sket en stigning i antallet af tilladelser. Selskabernes udgifter til efterforskning har ligeledes været stigende over årene, fra 2002 til Højdepunktet var i 2011 med en aktivitet på knap 700 mio. kr., hvilket er et meget højt tal. Siden er niveauet faldet noget. Det er ikke et specielt grønlandsk fænomen. Mineindustrien har i disse år globalt set vanskelige vilkår og efterforskningsaktiviteten er overalt faldet voldsomt. Der er således i 2013 sket et globalt fald på 29 % i efterforskningsbudgetterne til ædel- og basismetaller, diamanter, uran og nogle industrielle mineraler Efterforskningsudgifter År Figur 9: Efterforskningsudgifter, Når et råstofselskab udvælger et område til efterforskning, sker der en vurdering ud fra en række parametre. De væsentlige parametre for mineralinvesteringer i et givent land er følgende: Det geologiske potentiale og muligheder (metaller og mineraler) Lovgivningen De økonomiske betingelser Institutionelle faktorer og rammebetingelser Politisk stabilitet. Af selvsamme årsag var det overordnede mål for mineralstrategien fra 2009 til 2014 at få opbygget en geologisk viden og øget den konkrete viden om attraktive geologiske områder 39

40 for mineralforekomster i Grønland. Denne viden skulle anvendes i markedsføringen i forhold til potentielle råstofselskaber, i håb om at de ville søge om en efterforskningstilladelse og efterfølgende en udnyttelsestilladelse i Grønland. Strategien havde særligt fokus på de områder, hvor der var en begrænset geologisk viden. Et af områderne var generelt i Sydgrønland. Resultatet er blevet, at vores geologiske viden om nævnte sydlige område er øget betragteligt i perioden. Et andet fokusområde har været i Nordgrønland. 5.1 Fokus for nye offentlige undersøgelser Ved udarbejdelsen af de nye målsætninger er der foretaget en vurdering af, hvad der på globalt plan efterspørges af mineraler. Det er jern, guld og kobber som de mest betydningsfulde i forhold til den markedsmæssige værdi, hvor jern udgør 39 %, guld 16 % og kobber 13 % af omsætningen (se figur 5). Til sammenligning kan nævnes, at sjældne jordarter kun udgør 0,15 % af den samlede værdi. Grønland kan blive en vigtig aktør angående flere af de nævnte mineraler. Jern, kobber og zink er metaller, som globalt bruges i meget store mængder, og som også har et godt potentiale i Grønland. Disse metaller udgør derfor en vigtig del af den samlede værdi af råstoffer. Det er vigtigt at kortlægge de grønlandske ressourcer af disse metaller og sandsynliggøre det grønlandske potentiale og mulighederne for produktion og dermed forsyning til verdensmarkedet. Figur 10: Diagram over den værdimæssige omsætning af udvalgte råstoffer. Kilde: Raw Materials Group, Stockholm, Med hensyn til offentlige undersøgelsesprogrammer vil der blive fokuseret på metaller/malm/smykkesten, som har en stor omsætning og på særlige metaller som guld og uran. Det er følgende: Jern, kobber og zink Sjældne jordarter Guld Uran 40

41 Smykkesten. I den nye strategiperiode vil vi fortsætte med at analysere metallernes udbredelse, potentiale for nye forekomster og størrelse. Et oplagt eksempel i den sammenhæng er Nordgrønlands zinkpotentiale. 5.2 Småskalatilladelser Med den nye råstoflov er der kommet øget fokus på, at enkeltpersoner med fast tilknytning til Grønland kan udføre og udvikle mineralaktiviteter i mindre skala, såsom indsamling, brydning, forarbejdning og salg af mineraler. Med hjemmel i disse regler udsteder Råstofstyrelsen i dag to typer småskalatilladelser: tilladelser med og uden eneret. Udviklingen i udstedelsen af småskalatilladelser har været positiv siden 2009, hvor den første småskalatilladelse blev udstedt. Der er i dag udstedt 12 småskalatilladelser, hvoraf 6 er eneretstilladelser, og 6 er uden eneret. Der vil i den kommende strategiperiode blive igangsat en række initiativer til at styrke småskalaaktiviteterne, herunder: a) Særlige områder planlægges reserveret til småskalaprojekter. b) Prospektor og småskalakurser på Råstofskolen vil blive opprioriteret. c) Muligheden for øget fokus på lokal forarbejdning af smykkesten vil blive taget op i IBA-forhandlingerne med mineralindustrien. 5.3 Uran Inatsisartut traf på efterårssamlingen 2013 beslutning om ophævelse af nultolerancen over for brydning af uran og andre radioaktive mineraler. Til belysning af konsekvenserne af udvinding og eksport af uran ved en eventuel ophævelse af den såkaldte nultolerancepolitik havde regeringen i foråret 2013 nedsat en interministeriel arbejdsgruppe med deltagelse fra Selvstyret. Arbejdsgruppen afgav en rapport i oktober Rapporten behandler de internationale forpligtelser, der gælder for udvinding og eksport af uran, og har en gennemgang af internationale retningslinjer vedrørende udvinding og eksport af uran, andre landes erfaringer samt eksisterende dansk og grønlandsk lovgivning og regulering. I rapporten konstateres, at der er behov for at etablere nye lovgivningsmæssige og administrative rammer for et eksportkontrolsystem samt et system til implementering af FN s atomenergiagentur IAEA s safeguards (IAEA: International Atomic Energy Agency). Grønland er allerede omfattet af traktaten om ikkespredning af kernevåben. Traktaten er den vigtigste aftale om nedrustning af kernevåben og fremme af fredelig udnyttelse af atomkraft. Traktaten forpligter Grønland/Danmark til at indgå overenskomster med IAEA om kontrolforanstaltninger, der skal efterleves, og herunder kontrolinspektioner af nukleart materiale som yellowcake. Grønland er videre omfattet af en frivillig tillægsprotokol, der 41

42 udvider IAEA s kontrolforanstaltninger til også at omfatte nukleart materiale udvundet ved minedrift. I rapporten anbefales det videre, at Grønland tiltræder en række andre konventioner af betydning for den nukleare sikkerhed og den fysiske beskyttelse af nukleare materialer og anlæg. Danmark har påtaget sig en række eksportkontrolforpligtelser vedrørende produkter med dobbelt anvendelse. Hvis Grønland ønsker at udnytte og eksportere uran, vil det være nødvendigt, at Grønland tiltræder relevante regler på området og indgår aftaler om efterlevelse af internationale forpligtelser på området. I rapporten anbefales, at der sker en nærmere vurdering af, i hvilket regi de påkrævede nye systemer, for så vidt angår eksportkontrol og safeguards, skal etableres, samt at der foretages en yderligere kortlægning af de konkrete myndighedsmæssige opgaver og de hermed forbundne ressourcemæssige implikationer. På baggrund af rapportens strategiske indsatsmål fortsættes arbejdet med gennemgang af relevante sagsområder mellem regeringen og Naalakkersuisut, herunder fordeling af opgaver og ansvar i forbindelse med eksportkontrol og efterlevelse af IAEA s safeguards. Der skal videre iværksættes en implementering ved bl.a. regelfastsættelse af Selvstyrets opfyldelse af forpligtelser efter folkeretlige aftaler og andre internationale regler vedrørende uran og andre radioaktive mineraler. Derudover skal der etableres et samarbejde mellem regeringen og Naalakkersuisut med hensyn til stillingtagen til forsvars- eller sikkerhedspolitiske forhold af betydning for eksport af uran udnyttet i Grønland. Mellem regeringen og Naalakkersuisut skal der videre samarbejdes om fordeling af opgaver for efterlevelse af IAEA s safeguards og varetagelse af andre overordnede opgaver vedrørende IAEA, i det omfang opgaverne vedrører forsvars- eller sikkerhedspolitiske forhold vedrørende eksport af uran udnyttet i Grønland. Det er forventningen, at det samlede udredningsarbejde med fastsættelse af regler, etablering af nødvendige administrative systemer og procedurer vil kunne være på plads primo En meddelelse af tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive grundstoffer vil først kunne gennemføres, når regler og administrative systemer og procedurer er på plads. 5.4 Særlige forhold for Nordgrønland nord for 81 grader nord For at markedsføre det unikke zinkpotentiale i Nordgrønland vil der i maj 2014 blive åbnet for ansøgninger i denne region på særlige vilkår. Området er logistisk vanskeligt at operere i, hvorfor det vurderes som værende nødvendigt at give selskaberne mere fordelagtige vilkår i forhold til deres efterforskningsforpligtelse og tilladelsens gyldighedsperiode. Området vil blive underlagt en række forskellige vurderinger fra uafhængige eksperter for at udpege særligt natur- og miljøfølsomme områder, hvor mineralefterforskning vil kunne have 42

43 en negativ indvirkning. Der vil i denne proces blive udpeget en række konkrete områder, som det ikke vil være muligt at få meddelt en tilladelse til. Endvidere vil der i forbindelse med en udbudsrunde af området blive stillet krav og vilkår for efterforskningsaktiviteterne, som tager højde for mangler i den biologisk viden. Herunder at ansøgere forpligtes til at undersøge naturforholdene i tilladelsesområdet, for at identificere særligt følsomme områder i tilladelsesområdet og samtidig bidrage til en bedre kortlægning af områdets biodiversitet. Dette skal ske i samarbejde med og efter anvisninger fra Pinngortitalerifffik og DCE Tilladelsesvilkår For at give selskaberne en mulighed for at foretage grundlæggende geologiske undersøgelser vil tilladelserne blive givet i henhold til standardvilkårenes Særlige vilkår, dog med den ændring, at tilladelsesperioden ændres fra 3 år til 6 år. Der vil være en forpligtelse for selskabet til at reducere tilladelsesområdet i løbet af tilladelsens gyldighedsperiode. Herudover vil det være de almindelige tilladelsesvilkår og feltregler, der gælder for tilladelserne Royalty For alle tilladelser i området vil komme til at gælde de royaltyvilkår, der vil blive udarbejdet for netop zink og bly Tilladelsesområder Området nord for 81 grader nord vil blive delt ind i en række prædefinerede blokke, som det kendes fra hydrokarbontilladelserne. Disse områder vil blive defineret således, at de omtalte særligt beskyttelsesværdige områder er undtaget. Områderne vil som udgangspunkt dække mindst km Markedsføring For at markedsføre området vil den allerede offentliggjorte datapakke fra området blive distribueret på de årlige markedsføringsarrangementer, ligesom der vil blive holdt foredrag om området og tilladelsesvilkår. 5.5 Miljø Miljøbeskyttelsen har til formål at forebygge, begrænse og bekæmpe forurening af jord, hav, havbund, undergrund, vand, luft og is, skadelige virkninger på klimatiske forhold samt vibrations- og støjulemper. Miljøbeskyttelsen vedrørende efterforskning og udnyttelse af mineraler varetages af Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Miljøstyrelsens funktionsområde er nærmere beskrevet i afsnit 6.1. Ved ansøgning om en udnyttelsestilladelse skal selskabet udarbejde en VVM-redegørelse i henhold til råstoflovens 73. VVM-redegørelsen skal fagligt vurderes af DCE og GN og skal i offentlig høring, inden den forelægges Naalakkersuisut til eventuel godkendelse. En godkendt VVM-redegørelse er et krav for, at der kan gives øvrige tilladelser og godkendelser, som er nødvendige for at igangsætte en mineraludnyttelse. 43

44 VVM-redegørelsen skal sikre, at et udnyttelsesprojekt for mineraler opfylder råstoflovens bestemmelser om miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse og beskyttelse af klimaet. Det sker bl.a., ved at VVM-redegørelsen identificerer og tilvejebringer løsninger for potentielle miljømæssige påvirkninger af et udnyttelsesprojekt. En VVM-redegørelse skal beskrive alle faser i projektet, fra før igangsættelse af projektet (projektområdets naturlige tilstand) og frem til efter afslutning af projektet, hvor der i en længere periode vil skulle foretages monitorering af projektområdet. En VVM-redegørelse er et omfattende miljøfagligt arbejde, som bl.a. omfatter flerårige studier af det pågældende områdes naturlige miljøtilstand, specifikke projektrelevante undersøgelser og offentlig høring. Der er fortsat mange områder af Grønlands natur og miljøforhold, som der er begrænset viden om, og som derfor savner en bedre videnskabelig forståelse og beskrivelse herunder flora og fauna, sammenhænge og sårbarheder i økosystemer, betydningen af klimaændringer, specifikke sammenhænge mellem efterforskningsaktiviteter og natur og miljø samt andre forhold. Med det relativt høje niveau for efterforskningsaktiviteter bidrager selskaberne i råstofsektoren i betydeligt omfang til at skabe viden om natur, miljø og sammenhænge, som er af stor værdi for Grønland, også uden for råstofsektoren. Det er vigtigt at fortsætte disse undersøgelser og at fastholde råstofselskabernes deltagelse i dette arbejde. Med beslutning om ophævelse af nultolerancepolitikken er der åbnet op for, at der kan gives tilladelser til udnyttelse af uran og andre radioaktive grundstoffer. Der gælder for denne type mineraler det samme ufravigelige krav, at råstoflovens bestemmelser om miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse og beskyttelse af klimaet skal være opfyldt, før der kan iværksættes nogen udnyttelse. Det radioaktive indhold i uran betyder, at der skal træffes særlige foranstaltninger, før der kan iværksættes udnyttelsesaktiviteter. For at sikre, at et udnyttelsesprojekt for uran opfylder råstoflovens bestemmelser om miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse og beskyttelse af klimaet, skal der i den lovpligtige VVM-redegørelse være et særligt fokus på at identificere og tilvejebringe løsninger for de potentielle miljømæssige påvirkninger af en uranmine. Dvs. at konsekvensen af det radioaktive indhold i mineralet skal beskrives i alle faser i projektet, fra før igangsættelse af mineprojektet og frem til afslutning af mineprojektet og overgang til monitorering af et forladt projektområde. Det indebærer også, at det vil være nødvendigt før opstart af udnyttelse af uran, at der er foretaget en udredning og fastsættelse af regler og godkendelsesvilkår, der kan sikre, at udnyttelse af uran også kan ske fuldt miljømæssigt forsvarligt. 5.6 Markedsføring Naalakkersuisut har som led i en fokuseret indsats på erhvervsfremme særligt fokus på markedsføring af landets råstofpotentialer. I en længere årrække har Grønland været repræsenteret på verdens største råstofmesser, og der evalueres løbende på deltagelsen, således at Grønland hele tiden er repræsenteret på de vigtigste messer. Ud over messedeltagelsen arrangeres der direkte markedsføring rettet mod særligt udvalgte lande, efterforskningsselskaber og investorer. Dette sikrer fleksibilitet og målrettethed i markedsføringen, således at optimal udnyttelse af de forhåndenværende midler opnås. 44

45 Officielle besøg med deltagelse af Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer bruges endvidere strategisk som døråbner for potentielle samarbejdspartnere på både efterforsknings- og udnyttelsesprojekter. Den grønlandske markedsføring skal i årene frem afspejle, at ikke kun efterforskningsselskaber, men også investorer og aftagere indgår som en central del i markedsføringsstrategien. Markedsføringsindsatsen i den kommende strategiperiode kan derfor deles op i tre typer: 1) Deltagelse i messer, hvor det grønlandske mineralpotentiale bliver præsenteret i forbindelse med udstillinger 2) Direkte markedsføring over for et land og/eller selskaber samt for tiltrækning af investorer 3) Officielle besøg med Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer. I en lang årrække har Grønland været fast deltager på messerne i Canada i Vancouver (Roundup) og Toronto (PDAC). Siden 2010/2011 har Grønland desuden været løbende deltager ved markedsførings- og messearrangementer i Kina og Australien, ved henholdsvis China Mining i Tianjin og ved forskellige arrangementer i Perth-området. Senest deltog Grønland som noget nyt ved Fennoscandinavia-mineralmessen i Finland, ligesom der planlægges deltagelse ved den mere investororienterede Mines and Money-konference i Hongkong i foråret Officielle besøg med Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer har været en vigtig løftestang for forbindelserne til både Kina og Sydkorea. Der skabes ad denne vej samarbejdsmuligheder med såvel ministerier som underliggende institutioner, f.eks. geologiske forskningsinstitutioner. Disse samarbejdsmuligheder ville være svære at igangsætte med et rent administrativt afsæt. De officielle besøg benyttes endvidere til at skabe kontakt med både investeringsbanker og store potentielle aftagere af de mineraler, som er i Grønlands undergrund. Markedsføringen vil i årene frem have et bredt fokus, hvor der både satses på tiltrækning af efterforskningsselskaber, fokus på investeringer og aftagere samt arbejdes for at åbne markeder med topartsaftaler og officielle besøg på ministerniveau. Den markedsføring, som allerede pågår, vil fortsætte og blive videreudviklet løbende i takt med behovet herfor. 5.7 Tilladelsesstrategi for Grønlands mineraler I strategien fra 2009 var der sat en række mål for udviklingen af tilladelsesstrukturen. Der blev lagt vægt på en gennemskuelig og stabil tilladelsesstruktur for at underbygge Grønlands mulighed for at tiltrække investeringer fra udlandet. Et væsentligt aspekt i denne sammenhæng var sikring af robuste vilkår, der kunne håndtere svingningerne i den globale økonomi. Herudover var det opsat som mål, at de administrative processer skulle gøres smidige og effektive. Grønland har i perioden formået at opnå et øget antal efterforskningstilladelser og dermed øgede udenlandske investeringer i efterforskningen af Grønland. 45

46 I forhold til en yderligere effektivisering af de administrative processer er der siden 2009 blevet udviklet et nyt IT-system til administration af mineraltilladelser (AMT), som har været i drift siden 1. januar Hvis den grønlandske økonomi skal udvikle sig i en mere bæredygtig retning, er det ønskeligt, at den positive udvikling i antallet af tilladelser fortsætter i fremtiden. Derfor er målet, at antallet af tilladelser skal fordobles over de næste 5 år, således at antallet kommer over 300 meddelte tilladelser. Der er fortsat et stort behov for effektiviseringer i de interne forretningsprocesser, hvis administrationen skal kunne varetage det højere antal tilladelser uden en forholdsmæssig ressourceforøgelse. En udvikling af nye og bedre systemer til håndtering af spatiale og geologiske data vil kunne frigøre ressourcer, der i dag bruges på manuelle sagsgange, til at øge effektiviteten i behandlingen af ansøgninger mv. Det er derfor en målsætning, at der over de næste 5 år udvikles en modernisering af den eksisterende portal til håndtering af mineraltilladelser. 5.8 Beskatningsmodel for mineraler (government take) Government take består af elementer såsom selskabsskat, royalty, særlig mineskat, udbytteskat og eksportafgift. I forbindelse med benchmarkanalysen udarbejdes en rapport, hvor det gennemgås, hvordan government take opkræves i de forskellige lande, hvor meget der opkræves, hvornår i forløbet government take opkræves, og hvor konkurrencedygtige de forskellige lande er. Baseret på denne analyse vurderes de forskellige government takemodeller, herunder forslag til overvejelse om tilpasninger af de nuværende beskatningsregler på mineralområdet i Grønland Formål med benchmarkanalyse Der er foretaget en international benchmarkanalyse på mineraler for at fastsætte government take-niveauet for den kommende strategiperiode. De eksisterende beskatningsregler er gennemanalyseret i forhold til konkurrenterne inden for samme område. Det er belyst, på hvilket niveau Grønland ligger med hensyn til government take. Er Grønland konkurrencedygtigt på beskatningsområdet, og får Grønland den optimale løsning i både nedgang og opgang i mineralpriserne? Oversigt over nominelle satser Nedenstående tabel viser de nominelle satser for beskatningselementerne i de udvalgte lande: 46

47 Royalty Ekstra indkomstskat (mineskat) Selskabsskattesats Eksportafgifter Kildeskat på udbytter til USA Kildeskat på renter Provinsskat Argentina 35 % 3 % % - 15 % - 1 % Australien 30 % Guld: 2,5 % Jern: 5, 5,625 eller 7,5 % Uran: 5 % Zink: 2,5 eller 5 % Sjældne jordarter: beregnes ved formel %* - Andre afgifter Brasilien Canada, Newfoundland Canada, Ontario 15 % % - 14 % - 15 % % - 10 % - Grønland 30 % % Kasakhstan 20 % Guld: 5 % 0-60 % - 5 % - - Variable Jern: 2,8 % Kobber: 5,7 % Andre: 0-18 % Kina 25 % Variabelt beløb skal betales årligt afhængigt af størrelsen på området 4,92 USD pr. medium/heavy REE ton og 3 % i mineralressourceafgift - 10 % finder anvendelse i visse tilfælde 10 % 1-7 % 2 % og 3 % Peru 30 % 1-12 % 2-8,4 % - 4,10 % 4,99 % eller 30 % ,12 % Sverige 22 % %, hvis ejerskab af aktier er erhvervsmæssigt begrundet Sydafrika 28 % - Raffinerede - 5 % 15 % fra - - beregnes for guld ved formel mineraler (guld, og forarbejdet kobber med en renhed på 99,0 %): 0,5-5 % Uraffinerede mineraler (ædelsten, jern, kobber og anden kobber): 0,5-7 %: 0,5-5 % Uraffinerede mineraler: 0,5-7 % 2015 Tanzania 30 % Diamanter, ædelsten og uran: 5 % Metalliske % 10 % - 0,30 % 47

48 mineraler: 4 % Andre mineraler: 3 % USA 35 % Royaltybetalingen ,84 % 1 % til jordejere varierer, men udgør ca. 8 % Figur 11: Bench-mark mineralbeskatning Oversigt over effektive skatte- og royaltysatser mv. Nedenfor er vist en oversigt over de opgjorte government take-niveauer pr. land/område fordelt på de enkelte elementer, der indgår i det pågældende lands government take-model. De effektive skatte- og royaltysatser mv. vil som oftest afvige fra de nominelle satser, idet de enkelte beskatningssystemer vil være indbyrdes forbundne via fradragssystemer, ligesom de effektive satser påvirkes forskelligt af beregningsgrundlaget. Når der foretages sammenligning af government take i de enkelte lande, er det de effektive satser, som er relevante. JERN I tabelform og i søjlediagram kan government takes på jern sammenfattes som vist nedenstående. IRON ORE Corporate tax Royalty Surplus Mining Tax WHT Dividends WHT Interest Provincial Taxes Payment to land owners Export taxes Other Duties Profit to Permit Holder Total Government take SWEDEN 23,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 7 6,8% 23,2% CANADA - ON 13,8% 0,0% 8,9% 3,4% 0,0% 9,2% 1,0% 0,0% 0,0% 63,7 % 36,3% GREENLAND 30,3% 1,0% 0,0% 7,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 61,6% 38,4% PERU - TSA 27,8% 0,0% 7,0% 2,6% 2,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 60,6% 39,4% PERU - OLD 27,4% 0,0% 8,2% 2,6% 2,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 59,8% 40,2% KAZAKHSTAN 20,2% 9,3% 8,1% 3,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 59,3% 40,7 % SOUTH AFRICA 23,1% 16,6% 0,0% 3,0% 1,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 56,3% 43,7 % CANADA - NF 13,3% 0,0% 15,7 % 2,9% 0,0% 12,4% 1,0% 0,0% 0,0% 54,7 % 45,3% AUSTRALIA 23,6% 22,3% 0,0% 0,0% 0,8% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 53,3% 46,7 % ARGENTINA 22,5% 10,0% 0,0% 5,0% 1,1% 0,0% 0,0% 16,7 % 0,0% 44,7 % 55,3% Figur 12: Benchmark jern. 48

49 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Profit to Permit Holder Other Duties Export taxes Payment to land owners Provincial Taxes WHT Interest WHT Dividends Surplus Mining Tax Royalty Corporate tax Figur 13: Benchmark jern. Niveau for government take jern Over tid opkræves de laveste government takes for en jernmine svarende til det valgte scenarie i Sverige (under 25 %) og den canadiske provins Ontario og Grønland (36-38%), og den højeste government take (over 55 %) i Argentina. For Grønland har vi taget udgangspunkt i den indgåede licensaftale med London Mining. Denne aftale resulterer ikke i en egentlig forøgelse af government take i forhold til udbytteskatten på 37 %, men primært en fremskyndelse, idet der med royaltyen er sikret en minimumsbetaling hvert år. Da der i starten af udnyttelsesperioden er tale om negativ skattepligtig indkomst, resulterer betalingen af royalty dog i en mindre forøgelse af government take i forhold til de 37 %. Der udløses endvidere en smule selskabsskat ud over udbytteskat, da hele investeringen i anlæg ikke kan afskrives fuldt inden for produktionsperioden. Derfor fremkommer i det valgte scenarie et government take på 38,4 % for Grønland. De øvrige lande og områders government take for det valgte scenarie ligger i spændet mellem 39 og 47 %, altså højere. Disse lande er alle etablerede mineproducerende lande, hvilket skal tages med i betragtningen omkring disse landes government take-niveau. GULD I tabelform og i søjlediagram kan government takes på guld sammenfattes som vist nedenstående. 49

50 GOLD Corporate tax Royalty Surplus Mining Tax WHT Dividends WHT Interest Provincial Taxes Payment to land owners Export Taxes Other Duties Profit to Permit Holder Total Government take SWEDEN 22,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 7 7,8% 22,2% CANADA - ON 13,2% 0,0% 8,6% 3,4% 0,0% 8,6% 1,0% 0,0% 0,0% 65,2% 34,8% AUSTRALIA 28,0% 6,9% 0,0% 0,0% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 64,8% 35,2% GREENLAND 30,2% 0,0% 0,0% 7,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 62,7 % 37,3% PERU TSA 28,1% 0,0% 6,0% 2,7 % 0,8% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 62,4% 37,6% PERU 27,8% 0,0% 6,9% 2,6% 0,8% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 61,9% 38,1% KAZAKHSTAN 17,9% 14,1% 3,8% 3,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 61,0% 39,0% SOUTH AFRICA 25,9% 0,0% 10,6% 3,2% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 59,9% 40,1% CANADA - NF 12,9% 0,0% 15,5% 2,9% 0,0% 12,0% 1,0% 0,0% 0,0% 55,7 % 44,3% ARGENTINA 25,8% 8,5% 0,0% 5,1% 0,3% 0,0% 0,0% 14,1% 0,0% 46,2% 53,8% Figur 14: Benchmark guld. Figur 15: Benchmark guld. Niveau for government take guld Over tid opkræves de laveste government takes for en guldmine svarende til det valgte scenarie i Sverige (under 25 %) og den canadiske provins Ontario og Australien (omkring 35 %). Grønland og Peru ligger en smule over med %. I midten ligger med et government take omkring % Kasakhstan, Newfoundland og Sydafrika. Det højeste government take ses i Argentina (54 %). KOBBER I tabelform og i søjlediagram kan government takes på kobber sammenfattes som vist nedenstående. 50

51 COPPER Corporate tax Royalty Surplus Mining Tax WHT Dividends WHT Interest Provincial Taxes Payment to land owners Export taxes Other Duties Profit to Permit Holder Total Government take CANADA - ON 13,6% 0,0% 8,8% 3,4% 0,0% 9,3% 1,0% 0,0% 0,0% 63,9% 36,1% GREENLAND 30,0% 0,0% 0,0% 7,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 63,0% 37,0% PERU - TSA 27,9% 0,0% 6,8% 2,6% 1,4% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 61,4% 38,6% PERU - OLD 27,6% 0,0% 7,9% 2,6% 1,4% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 60,6% 39,4% SOUTH AFRICA 24,5% 0,0% 11,9% 3,1% 0,7 % 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 59,9% 40,1% KAZAKHSTAN 17,7 % 18,6% 5,3% 2,9% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 55,5% 44,5% CANADA - NF 13,1% 0,0% 15,5% 2,9% 0,0% 12,3% 1,0% 0,0% 0,0% 55,2% 44,8% Figur 16: Benchmark kobber. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Profit to Permit Holder Other Duties Export taxes Payment to land owners Provincial Taxes WHT Interest WHT Dividends Surplus Mining Tax Royalty Corporate tax Figur 17: Benchmark kobber. Niveau for government take kobber Over tid opkræves de laveste government takes for en kobbermine svarende til det valgte scenarie i den canadiske provins Ontario (omkring 36 %). Grønland ligger en smule over med 37 %. I midten ligger med et government take omkring % Peru og Sydafrika, og højest ligger Kasakhstan og Newfoundland med ca. 45 %. REE I tabelform og i søjlediagram kan government take på sjældne jordarter (REE) sammenfattes som vist nedenstående. REE Corporate tax Royalty Surplus Mining Tax WHT Dividends WHT Interest Provincial Taxes Payment to land owners Export taxes Other Duties Profit to Permit Holder Total Government take AUSTRALIA 28,3% 6,0% 0,0% 0,0% 0,4% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 65,2% 34,8% GREENLAND 30,2% 0,0% 0,0% 7,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 62,7 % 37,3% UNITED STATES 18,8% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 3,4% 21,3% 0,0% 0,5% 56,0% 44,0% CHINA 22,5% 8,4% 0,0% 6,3% 0,8% 0,9% 0,0% 0,0% 4,7 % 56,4% 43,6% Figur 18: Benchmark sjældne jordarters metaller. 51

52 REE - Government take with dividend repatriation 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Profit to Permit Holder Other Duties Export taxes Payment to land owners Provincial Taxes WHT Interest WHT Dividends Surplus Mining Tax Royalty Corporate tax 0% AUSTRALIA GREENLAND UNITED STATES CHINA Figur 19: Benchmark sjældne jordarters metaller. Niveau for government take sjældne jordarter Over tid opkræves de laveste government takes for en mine med sjældne jordarter svarende til det valgte scenarie i Australien med omkring 35 %. Lidt højere ligger Grønland med omkring 37 %. Højest blandt de 4 undersøgte lande ligger Kina og USA med ca. 45 %, idet vi har indregnet royalty på 8 % til ejeren af området, hvor minen ligger, hvilket PwC s kontor i Californien anser for typisk for miner, der udvinder sjældne jordarter. ÆDELSTEN I tabelform og i søjlediagram kan government takes på ædelsten (gemstone) sammenfattes som vist nedenstående. GEMST ONES Corporate tax Royalty Surplus Mining Tax WHT Dividends WHT Interest Provincial Taxes Payment to land owner Export taxes Other Duties Profit to Permit Holder Total Government take GREENLAND 30,2% 0,0% 0,0% 7,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 62,8% 37,2% SOUTH AFRICA 27,3% 8,8% 0,0% 3,2% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 60,6% 39,4% TANZANIA 28,4% 6,5% 0,0% 6,5% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 58,5% 41,5% Figur 20: Benchmark ædelsten. 52

53 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Profit to Permit Holder Other Duties Export taxes Payment to land owner Provincial Taxes WHT Interest WHT Dividends Surplus Mining Tax Royalty Corporate tax 0% GREENLAND SOUTH AFRICA TANZANIA Figur 21: Benchmark ædelsten. Niveau for government take ædelsten Government takes for en mine med ædelsten ligger på et lavere niveau i Grønland end Sydafrika og Tanzania. Dette svarer til niveauet i Namibia og Mozambique, som ligeledes har særskilt beskatning på ædelsten. ZINK I tabelform og i søjlediagram kan government takes på zink sammenfattes som vist nedenstående. ZINC Corporate tax Royalty Surplus Mining Tax WHT Dividends WHT Interest Provincial Taxes Payment to land owners Export taxes Other Duties Profit to Permit Holder Total Government take GREENLAND 31,2% 0,0% 0,0% 7,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 61,5% 38,5% CANADA - ON 13,4% 0,0% 11,4% 3,2% 0,0% 9,9% 1,0% 0,0% 0,0% 61,1% 38,9% AUSTRALIA 23,9% 21,5% 0,0% 0,0% 1,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 53,4% 46,6% CANADA - NF 13,6% 0,0% 16,1% 4,9% 0,0% 12,7 % 1,0% 0,0% 0,0% 51,8% 48,2% Figur 22: Benchmark zink. 53

54 100% Zinc - Government take with dividend repatriation 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Profit to Permit Holder Other Duties Export taxes Payment to land owners Provincial Taxes WHT Interest WHT Dividends Surplus Mining Tax Royalty Corporate tax 10% 0% GREENLAND CANADA - ON AUSTRALIA CANADA - NF Figur 23: Benchmark zink. Niveau for government take zink Over tid opkræves det laveste government take for en zinkmine svarende til det valgte scenarie i Grønland med 38,5 %, tæt efterfulgt af den canadiske provins Ontario med 38,9 %. Med omkring % ligger både Australien og Newfoundland (Canada) noget højere. URAN Niveau for government take uran Omsætningsroyalty i Australien og Tanzania er for begge lande 5 %. Begge lande har selskabsskat på 30 %, det samme som i Grønland. Derudover har Australien og Tanzania en kildeskat på renter på 10 %, dvs. at der er plads til en royalty på uran Hovedobservationer og tendenser samt overvejelser om ændringer Government take-niveau Baseret på de enkelte sammenligninger kan det iagttages, at Grønland med et samlet government take på niveau % ligger i den nedre del af de undersøgte lande. Grønland ligger dog ikke væsentligt under hovedparten af lande, hvor der ses government takeniveauer på omkring % med enkelte lande, der ligger meget højere. En eventuel forøgelse af government take i Grønland bør således være beskeden, når der henses til landets status som frontierområde med en udfordrende infrastruktur. 54

55 Royalty Som anført ovenfor vil en royalty, der beregnes på omsætningen, være mindre attraktiv for en mineproducent, hvis der er risiko for en lav indtjening. På den anden side kan en omsætningsroyalty være attraktiv for en regering, idet der herved sikres et vist government take allerede fra produktionens start. En omsætningsroyalty er dog ikke i alle tilfælde attraktiv for en regering, idet der ved en stigende indtjening vil fremkomme en faldende government take-andel. Beløbet vil dog være stigende i absolutte tal, hvis det kan henføres til højere priser og derved en stigning i omsætningen, men som sagt vil government take-andelen være faldende. En lineær overskudsbaseret royalty vil sikre en konstant government takeandel, og en progressiv overskudsbaseret royalty vil sikre en stigende government takeandel ved stigende indtjening i projektet. Det kan iagttages, at omsætningsbaseret og overskudsbaseret royalty/skat forekommer nogenlunde lige hyppigt i de udvalgte lande. Det må på baggrund heraf vurderes, at introduktion af omsætningsbaseret royalty ikke vil være fremmed for en rettighedshaver. Det er således en mulighed, som kan overvejes. Det må dog i givet fald overvejes, om der samtidig skal ske reduktion i satserne for de nuværende government take-elementer. I den forbindelse bør risikoen for en faldende government take-andel overvejes. I det hele taget bør det tages med i overvejelserne, at en omsætningsbaseret royalty kan være et investeringshæmmende element, hvis den bliver for byrdefuld. Alternative grønlandske modeller til overvejelse Ved overvejelser om ændring af beskatningsmodeller er der mange lighedspunkter i produktionsforhold og indtjening, for så vidt angår jern, guld, kobber og zink. Disse behandles derfor under et. De tre øvrige mineraler, REE (sjældne jordarter), ædelsten og uran, behandles hver for sig. Der anvendes ved vurderingerne standardiserede modeller med udgangspunkt i omkostningsstrukturen kendt fra etablerede minelande. De afgørende parametre for, om en konkret mine viser sig at være en god forretning for investor, er det samlede omkostningsniveau herunder investeringssummen, prisen for det pågældende metal/mineral og government take modellen. 55

56 Jern, guld, kobber og zink Baseret på analysen af forskellige skattesystemer og -niveauer inden for jern-, guld-, kobberog zinkproduktion på de udvalgte lande ligger Grønland med sit government take-niveau på % tæt på de etablerede lande, der er med i sammenligningen. Hvis der skal lægges en royaltysats oven på det nuværende government take, risikerer government take at komme til at ligge på et ikke konkurrencedygtigt niveau. Med en bruttofortjeneste på i omegnen af 33 % vil en omsætningsroyalty øge government take med ca. 2 procentpoint pr. procentpoint omsætningsroyalty. Ved en omsætningsroyalty på 2 % vil government take således komme til at ligge på et niveau på %. Dette niveau er højere end lande som Peru og Sydafrika, på niveau med Kasakhstan (over Kasakhstan for jern og guld, men under for kobber) og væsentligt højere end Sverige og Ontario (Canada), men stadig lavere end Newfoundland/Labrador (Canada) og Argentina. Et niveau på mere end 2 %, måske 3 %, er næppe realistisk at indføre på disse mineraler. Hvis der derimod indføres en omsætningsroyalty svarende til London Mining-modellen, hvor der sker modregning mellem royalty og indkomstskat, vil der kunne indføres en højere omsætningsroyalty, uden at government take-andelen øges. Selvom det ikke øger government take-andelen, vil det alligevel udgøre en fordel for Grønland, idet det fremskynder tidspunktet for, hvornår government take modtages. Det skal i den forbindelse nævnes, at den nuværende skattelovgivning ikke giver mulighed for at modregne royalty i selskabs-/udbytteskat krone for krone. Den eneste måde, modregningen derfor kan ske på for nuværende, er som i London Mining-licensen, hvor selskabs-/udbytteskat modregnes i beregnet royalty. Hvis royalty skal kunne modregnes i skat, er en lovændring derfor nødvendig. Det bør generelt overvejes at indføre en overskudsafhængig royalty, hvorved government take kan øges, hvis økonomien tillader det, dvs. i form af en progressiv beskatning, der først træder i kraft, når der er opnået en vis bruttofortjeneste. Dette kan kombineres med en omsætningsroyalty. Kasakhstan har indført en sådan overskudsroyalty, hvor der sker beskatning i flere bånd afhængigt af den akkumulerede bruttofortjeneste på cashflowbasis før renter. Overskudsroyaltysatserne går fra 10 % til 60 %. Det kan generelt overvejes at indfase omsætningsroyaltysatser, således at de er mindre i starten, hvor der ingen eller kun begrænset indtjening er, hvorefter de så øges til et højere niveau senere i minens levetid, hvor indtjeningen må formodes at være bedre. Det bør endelig overvejes, hvorvidt småskalatilladelser skal undtages fra bestemmelser om royalty. I Australien er der bestemmelser om, at en værdi på under AUD fritages for royalty. Et element, som mange minelande gør brug af, er kildeskat på renter. Det kan overvejes på et tidspunkt at supplere det kommende skattesystem med en sådan kildeskat. Grønland har for nuværende indsat en begrænsning i form af krav til kapitalisering af selskaberne på 2:1, men på store projekter kan der påløbe betydelige rentebeløb, selvom kapitaliseringsreglen overholdes, hvilket kan reducere indkomstskatten. En omsætningsroyalty vil være upåvirket 56

57 af renteudgifter, og en overskudsroyalty kan også defineres, så der ikke gives fradrag for renter. Såfremt sådanne royalties indføres, vil problemet med renter således reduceres. Administrationen af kontrol og inddrivelse af government take i Grønland Det er en del Naalakkersuisuts strategi at sikre tilstedeværelse af den nødvendige ekspertise og de nødvendige ressourcer med henblik på at sikre en korrekt kontrol og inddrivelse af skatter og afgifter fra råstofvirksomheder. Naalakkersuisut vil dels sikre dette ved at samarbejde med internationale revisionseksperter på råstofområdet og dels ved en styrkelse af kontrolmyndighederne Anbefalinger vedrørende den fremtidige beskatning for alle metaller og mineraler bortset fra uran, sjældne jordarter, guld, kobber og ædelsten Der anbefales følgende modeller i prioriteret rækkefølge: Skattemodel nr. 1 består af: 1. Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat 2. Indførelse af en omsætningsroyalty på 2,5 %, hvor selskabs-/udbytteskat fratrækkes i beregnet royalty. I basisscenariet vil dette føre til et government take på niveau 39,4 %. Begrundelse for model 1: Denne model sikrer en fornuftig beskatning til Grønland allerede fra starten. Samtidig vurderes modellen at fastholde Grønlands konkurrenceevne. Skattemodel nr. 2 består af: 1. Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat 2. En omsætningsroyalty på 2,5 % 3. En omsætningsroyalty på 2,5 %, hvor selskabs-/udbytteskat fratrækkes i beregnet royalty. I basisscenariet vil denne model føre til et government take på niveau 44,7 %. Begrundelse for model 2: Denne model sikrer en højere beskatning til Grønland fra starten end de øvrige modeller. Den høje royaltysats betyder dog en risiko for rettighedshaveren, fordi denne royalty reelt bliver en merudgift i forhold til skatteniveauet på 37 % i et år, hvor den beregnede royalty ikke fuldt ud kan reduceres af betalt selskabs-/udbytteskat. Skattemodel nr. 3 består af: 1. Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat 2. Indførelse af en omsætningsroyalty på 5 %, hvor selskabs-/udbytteskat fratrækkes i beregnet royalty 3. Overskudsroyalty, som vil blive baseret på bruttofortjeneste med spændene %, %, % og over 50 %, hvor beskatningssatserne er henholdsvis 10 %, 20 %, 30 % og 40 %. Bruttofortjenesten baseret på akkumuleret cashflow før renter. 57

58 I basisscenariet vil denne model føre til et government take på niveau 42,7 %. Begrundelse for model 3: Denne model sikrer en højere beskatning til Grønland fra starten end de to øvrige og har tillige et progressivt forløb via overskudsroyaltyen. Den høje royaltysats betyder dog en risiko for rettighedshaveren, fordi denne royalty reelt bliver en merudgift i forhold til skatteniveauet på 37 % i et år, hvor den beregnede royalty ikke fuldt ud kan reduceres af betalt selskabs-/udbytteskat. Skattemodel nr. 4 består af: 1. Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat 2. Indførelse af en omsætningsroyalty på 1,5 % 3. Overskudsroyalty, som vil blive baseret på bruttofortjeneste med spændene %, %, % og over 50 %, hvor beskatningssatserne er henholdsvis 10%, 20 %, 30 % og 40 %. Bruttofortjenesten måles baseret på akkumuleret cashflow før renter. Modellen er inspireret af overskudsroyaltymodellen i Kasakhstan. I basisscenariet vil dette føre til et government take på niveau 42,3 %. Begrundelse for model 4: Denne model sikrer en vis beskatning til Grønland allerede fra starten og har tillige et progressivt forløb via selskabs- og udbytteskatten samt overskudsroyaltyen Anbefalinger vedrørende fremtidig beskatning for guld og kobber Baseret på analysen af forskellige skattesystemer og -niveauer inden for guld og kobber synes der at være mulighed for, at Grønland kan øge sit nuværende niveau på 37,3 % i government take med et par procentpoint. Denne foreslåede skattemodel består af: 1. Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat 2. Indførelse af en omsætningsroyalty på 2,5 %, hvor selskabs-/udbytteskat fratrækkes i beregnet royalty. Dette vil føre til et government take på 37,4 37,7 % Anbefalinger vedrørende fremtidig beskatning for sjældne jordarter Baseret på analysen af forskellige skattesystemer og -niveauer inden for sjældne jordarter synes der at være mulighed for, at Grønland kan øge sit nuværende niveau på 37,3 % i government take med et par procentpoint. Dette svarer til foranstående for jern, guld, kobber og zink. Denne foreslåede skattemodel består af: 1. Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat 2. En omsætningsroyalty på 5 %, hvor selskabs-/udbytteskat fratrækkes i beregnet royalty. 58

59 Dette vil føre til et government take på 38 % Anbefalinger vedrørende fremtidig beskatning for uran Baseret på analysen af forskellige skattesystemer og -niveauer inden for uran synes der at være mulighed for, at Grønland kan øge sit nuværende niveau på 37,3 % i government take med 5-10 procentpoint. Dette svarer til foranstående for jern, guld, kobber og zink. Denne foreslåede skattemodel består af: 1. Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat 2. En omsætningsroyalty på 5 % Anbefalinger vedrørende fremtidig beskatning for ædelsten Baseret på analysen af øvrige lande med ædelstensproduktion synes det helt almindeligt forekommende at opkræve en omsætningsroyalty. Denne ligger typisk i niveauet 5-7 %. Med Sydafrika og Tanzania som målestok er der dog grænser for, hvor stor forøgelsen af government take kan være. Hvis der skal lægges en royaltysats oven på det nuværende government take, risikerer government take at komme til at ligge på et ikke konkurrencedygtigt niveau. Med basisscenariets bruttofortjeneste på 77 % vil en omsætningsroyalty øge government take med ca. 0,8 procentpoint pr. procentpoint omsætningsroyalty. Ved en omsætningsroyalty på 5 % vil government take således komme til at ligge på 41 %. Dette niveau svarer til Tanzania og ligger højere end Sydafrika. Hvis der derimod indføres en omsætningsroyalty svarende til London Mining-modellen, hvor der sker modregning mellem royalty og indkomstskat, vil der kunne indføres en højere omsætningsroyalty, uden at government take-andelen øges. Selvom det ikke øger government take-andelen, vil det alligevel udgøre en fordel for Grønland, idet det fremskynder tidspunktet for, hvornår government take modtages. Der henvises til kommentarerne ovenfor for jern, guld, kobber og zink. Det bør generelt overvejes at indføre en overskudsafhængig royalty, hvorved government take kan øges, hvis økonomien tillader det, dvs. i form af en progressiv beskatning, der først træder i kraft, når der er opnået en vis bruttofortjeneste. Der henvises til kommentarerne ovenfor for jern, guld, kobber og zink. Det kan generelt overvejes at indfase omsætningsroyaltysatser, således at de er mindre i starten, hvor der ingen eller kun begrænset indtjening er, hvorefter de så øges til et højere niveau senere i minens levetid, hvor indtjeningen må formodes at være bedre. Lige netop på ædelstensområdet er det ikke så oplagt at bruge lempelser for småskalatilladelser i form af at undtage fra bestemmelser om royalty. Der anbefales følgende modeller i prioriteret rækkefølge: Skattemodel nr. 1 består af: 59

60 1. Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat 2. Indførelse af en omsætningsroyalty på 5,5 % 3. Overskudsroyalty, som vil blive baseret på bruttofortjeneste på over 40 %, hvor der beskattes med en sats på 15 %. I basisscenariet vil denne model føre til et government take på niveau 44,9 %. Begrundelse for model 1: Denne model sikrer en vis beskatning til Grønland fra starten og har tillige et progressivt forløb via overskudsroyaltyen. Den høje royaltysats betyder dog en risiko for rettighedshaveren, fordi denne royalty reelt bliver en merudgift i forhold til skatteniveauet på 37 % i et år, hvor den beregnede royalty ikke fuldt ud kan reduceres af betalt selskabs-/udbytteskat. Denne risiko er dog mindre for ædelsten end for andre mineraler. Skattemodel nr. 2 består af: 1. Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat 2. Indførelse af en omsætningsroyalty på 3 % 3. Overskudsroyalty, som vil blive baseret på bruttofortjeneste på over 40 %, hvor der beskattes med en sats på 15 %. I basisscenariet vil dette føre til et government take på niveau 43,1 %. Begrundelse for model 2: Denne model sikrer en vis beskatning til Grønland allerede fra starten og har tillige et progressivt forløb via selskabs- og udbytteskatten samt overskudsroyaltyen. Skattemodel nr. 3 består af: 1. Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat 2. Indførelse af en omsætningsroyalty på 5 %. I basisscenariet vil dette føre til et government take på niveau 41,5 %. Begrundelse for model 3: Denne model sikrer en fornuftig beskatning til Grønland allerede fra starten. 5.9 Administrative konsekvenser af valg af royaltymodeller Uanset hvilke konkrete royaltymodeller der vælges, vil der være et behov for en styrkelse af inddrivningsmyndighedernes samlede administrative beredskab. En styrkelse skal bidrage til yderligere at sikre en korrekt ligning af råstofsektoren. I den forbindelse vil anvendelse af internationale benchmarks og internationale revisionsselskaber være naturlig. For så vidt angår de forskellige royalty modeller i foregående afsnit vurderes disse i sig selv ikke at øge behovet for styrkelse af inddrivningsmyndighederne i forhold til den hidtidige beskatningsmodel for hårde mineraler, som alene indebar opkrævning af selskabsskat. 60

61 5.10 Strategiske indsatsmål vedrørende mineraler Det er Naalakkersuisuts målsætning på et miljø- og samfundsmæssigt bæredygtigt grundlag at kunne meddele 3-5 udnyttelsestilladelser for mineraler i løbet af de næste 5 år. Mineprojekterne kan omfatte: o Isukasia-projektet (London Mining, nordøst for Nuuk) o Rubinprojektet (Fiskenæsset, syd for Kuannersuit) o Killavaat Alannguat/Kringlerne i Sydgrønland o Kvanefjeldet ved Narsaq i Sydgrønland, o Citronen Fjord-projektet i Nordgrønland o Anorthositprojektet White Mountain i Vestgrønland. Der vil i den kommende strategiperiode blive fokuseret på potentialet for udbredelsen af nye større forekomster af jernlegerings- og basemetaller, sjældne jordarter, guld og smykkesten. Analyser af Nordgrønlands zinkpotentiale er et af de områder, som vil få særlig opmærksomhed i den kommende strategiperiode. Nye initiativer til styrkelse af småskalaaktiviteter vil blive prioriteret, herunder reservation af særlige områder til denne type aktivitet og styrkelse af småskalakursusaktiviteter på Råstofskolen. Platformen til administrativ håndtering af råstoftilladelser moderniseres. Der skal udvikles nye og bedre systemer til håndtering af spatiale og geologiske data og til at øge effektiviteten i behandlingen af ansøgninger mv. Der skal etableres nye lovgivningsmæssige og administrative rammer for et eksportkontrolsystem for radioaktive mineraler samt et system til implementering af IAEA s safeguards. Der skal foretages en yderligere kortlægning af de konkrete myndighedsmæssige opgaver og de hermed forbundne ressourcemæssige konsekvenser. Selvstyret skal omfattes af alle relevante internationale forpligtelser, folkeretlige aftaler og andre internationale regler vedrørende uran og andre radioaktive mineraler. Der skal etableres et samarbejde mellem regeringen og Naalakkersuisut vedrørende forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold af betydning for eksport af uran udnyttet i Grønland. Udredningsarbejdet med fastsættelse af regler, etablering af nødvendige administrative systemer og procedurer og tiltrædelse af internationale forpligtelser mv. skal være på plads primo Der vil i maj 2014 blive åbnet for ansøgninger på særlige vilkår i Nordgrønland vedrørende prædefinerede licensblokke rettet mod områdets unikke zinkpotentiale. Der skal ske en styrket opbygning af viden omkring Grønlands natur- og miljøforhold gennem specifikke projekter og undersøgelser. Miljøstyrelsen vil anvende denne viden til at foretage vurderinger og planlægning af potentielle nye råstofaktiviteter under hensyntagen til de lokale natur- og miljøforhold, herunder vurdering af nødvendigheden for særlige hensyn i følsomme områder, f.eks. områder med ynglende fuglekolonier. Det tilstræbes at gennemføre en række nye strategiske miljøvurderinger i den kommende strategiperiode, hvor der er fokus på land- og fjordområder i relation til minedrift. 61

62 Markedsføringsindsatsen vil blive opdelt i tre typer: 1) deltagelse i messer, hvor det grønlandske mineralpotentiale bliver præsenteret i forbindelse med udstillinger, 2) direkte markedsføring over for et land og/eller selskaber samt for tiltrækning af investorer, 3) officielle besøg med deltagelse af medlem(mer) af Naalakkersuisut. Der anbefales følgende government take-model for alle metaller og mineraler bortset fra sjældne jordarter, uran, og ædelsten: o Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat o En omsætningsroyalty på 2,5 %, hvor selskabs-/udbytteskat fratrækkes i beregnet royalty. Der anbefales følgende government take-model for sjældne jordarter: o Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat o En omsætningsroyalty på 5 %, hvor selskabs-/udbytteskat fratrækkes i beregnet royalty. Der anbefales følgende government take-model for uran: o Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat o En omsætningsroyalty på 5 %. Der anbefales følgende government take-model for ædelsten: o Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat o Indførelse af en omsætningsroyalty på 5,5 % o Overskudsroyalty, som vil blive baseret på bruttofortjeneste på over 40 %, hvor der beskattes med en sats på 15 %. Naalakkersuisut vil styrke kontrol- og inddrivelsesmyndighederne med henblik på at sikre Grønland de korrekte skatter og afgifter. 62

63 6 GeoSurvey Grønland (GSG) Den stigende globale efterspørgsel efter kulbrinter, metalliske råstoffer og industrimineraler øger behovet for geologisk ekspertise, både lokalt i forhold til information og håndtering af geologiske data samt vurdering af landets råstofpotentiale. En vigtig rolle er ligeledes at koordinere internationale forskergrupper, således at disse gruppers forskningsresultater bidrager til en vidensopbygning på det geofaglige område til gavn for det grønlandske samfund. En GeoSurvey for mineral- og olie-/gasforskning (herefter kaldet GSG) skal aktivt bidrage til, at geofaglig viden udnyttes til en effektiv og bæredygtig forvaltning af landets råstoffer og miljø, således at landets mineral- og potentielle kulbrinteressourcer bliver en vigtig del af Grønlands indtægter. GSG skal varetage landets interesser inden for geologiske, geofysiske og geokemiske data. GSG skal indsamle og opbevare disse data til gavn for udvikling af landets råstoffer samt fremme kendskabet til Grønlands råstofpotentiale ved markedsføring. Geologiske data opbevares i databaser og er således Grønlands arkiv for informationer af nye såvel som gamle data oplysninger, som samfundet og industrien har stor interesse i. GSG skal yde geologisk rådgivning til offentlige myndigheder i råstofmæssige spørgsmål og deltage i udførelsen af myndighedsopgaver inden for dette område. En GeoSurvey skal være et nationalt geologisk datacenter og stiller i denne egenskab data og viden til rådighed for myndigheder, uddannelsesinstitutioner m.fl. Det danske GEUS har hidtil varetaget disse funktioner i et godt og konstruktivt samarbejde med de grønlandske myndigheder.. Der vil derfor blive indgået en ny samarbejdsaftale med GEUS, som fastholder det gode samarbejde på bl.a. projektområdet. Etableringen af en selvstændig grønlandsk geologisk survey skal i denne sammenhæng ses som en naturlig udvikling inden for rammerne af Grønlands selvstændige varetagelse af ansvaret på råstofområdet. 6.1 Mineraler Det er af afgørende betydning for den ønskede udvikling på råstofområdet i Grønland, at den grønlandske geologiske undersøgelse er i stand til at fremvise et troværdigt og investeringsvenligt billede af mulighederne og betingelserne for efterforskning og udnyttelse af mineraler i Grønland. De væsentligste parametre i denne sammenhæng er, at Grønland kan sandsynliggøre, at prospektiviteten i landet er høj, dvs. geologiske data og undersøgelser, der sandsynliggør undergrundens mulighed for kommercielle mineralforekomster. 6.2 Olie/gas Den internationale finansielle/økonomiske krise har indtil videre ikke indebåret noget væsentligt fald i olieselskabernes langsigtede interesse for det grønlandske olie- /gaspotentiale. Tværtimod har de såkaldte KANUMAS-selskaber f.eks. udvist en meget betydelig interesse i at få udmøntet deres præferencestilling i havområdet ud for Nordøstgrønland. Der er tale om langsigtede satsninger, hvor selskabernes tidshorisont for igangsættelse af en egentlig produktion formentlig ligger ganske mange år ude i fremtiden. 63

64 Der er således også tale om strategier, som ikke svinger med spotpriserne på olie og gas, og som har til hensigt at sikre olie-/gasselskaberne et langsigtet ressourcegrundlag. Efterforskningsaktiviteter efter olie og gas er karakteriseret ved betydelige investeringer og ikke mindst betydelige efterforskningsrisici. Et centralt element i en olie-/gasefterforskning er derfor, at der til stadighed fastholdes et højt efterforskningsniveau i flere forskellige regioner i Grønland. Årsagen hertil er, at der må forventes varierende grader af efterforskningssucces i de forskellige regioner af Grønland. Det er således ikke på forhånd muligt at forudsige, hvilken region der først vil føre til det ønskede gennembrud i olie-/gasaktiviteterne. 6.3 Organisation GSG placeres i Nuuk, hvor der er god infrastruktur, tæt relation til det politiske system. Nuuk er desuden stedet, hvor selskaber opretter kontorer og repræsentationer, hvorved den geologiske undersøgelse er tæt på brugerne af de selskaber, som skal bruge geologisk information. Borekernearkiverne er i dag fordelt i henholdsvis Kangerlussuaq og Narsarsuaq. På sigt er det målet at samle alle funktioner angående borekerner i Nuuk, både for at få en bedre forvaltning, et bedre opsyn og en lettere adgang for selskaber til borekernearkiverne. Det er planen, at GSG-projektet realiseres i strategiperioden, hvor GSG vil være på Selvstyrets finanslov. Udgangen af 2014 er det tidspunkt, hvor den nuværende 5-årsaftale med GEUS udløber. GSG skal være en uafhængig institution under Selvstyret, hvor status er en statsvirksomhed. GSG kan deltage i nationale og internationale forskningsprogrammer og modtage midler fra forskningsfonde. 6.4 Eksempler på funktions- og kerneområder Efterfølgende er nogle eksempler på områder, som en grønlandsk geologisk undersøgelse bør varetage. Geologisk kortlægning med tilhørende basisundersøgelser skal udføres både i regional og lokal skala og i områder med et højt råstofpotentiale samt i mindre kendte områder for at søge at åbne nye områder for efterforskningsaktiviteter. Sammen med kortlægningen på land er malmgeologien et af kerneområderne, hvor der kræves kendskab til mineralressourcer, mineralogi og geologiske processer. Kortlægningen kræver anvendelse af avancerede metoder som f.eks. remote sensing og hyperspektrale og termiske metoder sammen med fotogrammetriske tolkninger. Før en geologisk kortlægning på land startes, bør regionale geofysiske data og geokemiske data fra f.eks. bæksedimenter være indsamlet. Både de geofysiske og geokemiske data bruges til at udpege favorable områder for en videre eftersøgning efter malmforekomster. De favorable områder for malmforekomster evalueres og 3-d-modelleres, hvorefter datapakker vedrørende et område stilles til rådighed for efterforskningsindustrien. På nuværende tidspunkt er under halvdelen af Grønland dækket af geofysiske data såsom luftbårne magnetiske og gravimetriske data. Ca. 2/3 af Grønland er dækket med regionale bæksedimentdata. En af de første opgaver er at lave en plan for indsamling af data i resten af Grønland. Det er specielt de geofysiske data, som er omkostningstunge. 64

65 Indsamling af geodata kan ske i samarbejde med andre videnskabelige institutioner, som med deres adgang til Grønland har lov til at udføre forskning af særlig relevans for råstofefterforskningen i Grønland mod at aflevere alle indsamlede data til GSG. En konkret indikator for industriens interesse er det betydelige salg af kommercielle seismiske data og andre geofysiske data fra havområdet ud for Nordøst- og Nordvestgrønland. Laboratorier er en vigtig del af en GeoSurvey, så en umiddelbar præparation af prøver kan foretages. Det drejer sig om separation af sedimentprøver, skæring og knusning af bjergartsprøver og analyser af prøver. På længere sigt vil muligheden for at foretage disse undersøgelser i laboratorier på stedet være en fordel for Grønland, da det ville kunne tiltrække efterforskningsselskaber samt olie- og gasselskaber, der i perioder kunne leje sig ind i laboratorierne og derved hurtigere få data til den videre efterforskning. På IT-området skal en GeoSurvey kunne håndtere GIS-programmer til fremstilling af digitale geologiske, geofysiske og geokemiske kort samt malmgeologiske modelleringer. Man skal også være i stand til at tolke både seismiske, gravimetriske og magnetiske data samt forskellige typer af logdata. Desuden skal man kunne lave avancerede bassinmodeller, således at bassiners modenhed og genereringspotentiale kan belyses. Databaser er en meget vigtig del af en GeoSurvey. GSG skal hele tiden sørge for, at databaserne er opdaterede. Alle grønlandske geodata skal forankres i GSG og samles i databaser. Dette gælder data indsamlet af selskaber, videnskabelige ekspeditioner og offentlige myndigheder. GSG kan også selv indsamle data f.eks. i samarbejde med andre videnskabelige institutioner, som med deres adgang til Grønland har lov til at forske mod at aflevere alle indsamlede data til GSG. Medvirkning til uddannelse af grønlandske geologer og geofysikere og sikring af information til offentligheden og omverdenen om landets mineralske råstoffer og olie/gas er en væsentlig del af en geologisk undersøgelses ansvarsområde, hvor bl.a. en god hjemmeside er vigtig. GSG varetager ligeledes Ujarassiorit-kampagner. GSG opbevarer og forvalter også borekernelagre. Det er GSG s opgave at sikre, at samfundet, virksomheder og borgere har adgang til pålidelige og kvalitetssikrede geovidenskabelige data om Grønland. Der findes i øjeblikket 3 borekernelagre i Grønland. Der er 2 lagre i Kangerlussuaq, hvor det ene er til borekerner fra mineralefterforskningsindustrien og det andet til borekerner i forbindelser med offshoreolieindustrien. Et tredje borekernelager findes i Narsarsuaq og indeholder hovedsageligt prøver fra Nalunaq. Kapaciteten på mineralborekernelageret i Kangerlussuaq er fyldt op. Der er behov for nye borekernelagre. Det vil være naturligt at lægge et lager i Nuuk, hvor der p.t. er stor efterforskningsaktivitet. Et moderne borekernelager skal være en integreret del af en GeoSurvey. 65

66 6.5 Strategiske indsatsmål vedrørende GeoSurvey Grønland (GSG) Der skal i løbet af strategiperioden etableres en grønlandsk geologisk undersøgelse, GeoSurvey Greenland (GSG), som parallel til Grønlands Naturinstitut. GSG skal være en sektorforskningsinstitution under Selvstyret. 66

67 7 Bæredygtig udvikling Den igangværende udvikling af råstofsektoren skal ske på et bæredygtigt grundlagt. Det er vigtigt, at udviklingen gennemføres miljømæssigt forsvarligt, samt at uddannelsessystemet, infrastrukturen, erhvervsstrukturen og arbejdsmarkedet m.m. løbende bliver tilpasset, så de indgår i og understøtter udviklingen på den mest hensigtsmæssige måde. Strategien indeholder derfor konkrete indsatsmål om, hvilke områder der skal undersøges nærmere og udvikles yderligere. 7.1 Miljøbeskyttelse Miljøstyrelsen for Råstofområdet blev oprettet den 1. januar 2013, hvor Inatsisartutlov nr. 26 af 2012 om ændring af råstofloven trådte i kraft. Råstofdirektoratets ansvarsområder blev fordelt på henholdsvis Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked, Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstofområdet. Miljøstyrelsen for Råstofområdet udfører myndighedsbehandling på alle miljøområder i henhold til råstofaktiviteter, f.eks. selskabers VVM-redegørelser (vurdering af virkninger på miljøet) i forbindelse med ansøgning om udnyttelse af råstoffer. En væsentlig side af miljøbeskyttelsen på råstofområdet er, at den har legitimitet i befolkningen. Dvs. at miljøbeskyttelsen både er og opleves som uafhængig fra koncessionsmyndigheden. Ændringen af råstofloven i 2012 er et skridt i retning af at etablere en politisk og administrativ fri og uafhængig miljøbeskyttelse på råstofområdet. Der skal i 2014 gennemføres en afdækning af, hvorledes opdelingen af det politiske og det administrative ansvar på råstofområdet, mellem tilladelsesmyndighed og miljøbeskyttelsesmyndighed, adskilles. Konkret er det målet at fremlægge forslag til ændring af råstofloven, således at miljøbeskyttelsen varetages fuldt ud selvstændigt. Det understreges, at miljøbeskyttelsen på råstofområdet kan betragtes som et foregangsområde i Grønland. Dette set ud fra: de krav, der stilles til selskaberne de undersøgelser, der udføres, og den nye viden om natur og miljø, der skabes det bidrag til miljø- og naturbeskyttelse, råstofsektoren yder økonomisk og fagligt. Miljøstyrelsen har et tæt samarbejde med Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Universitet og Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut (GN), som tilsammen yder ekstern uafhængig rådgivning på et videnskabeligt niveau. DCE har igennem mange år ydet en videnskabeligt baseret rådgivning om miljøregulering i forbindelse med råstofaktiviteter i Grønland. Arbejdet har bl.a. omfattet miljøvurderinger, faglige input til, hvilke miljømæssige undersøgelser der er relevante at gennemføre, og miljørådgivning i enkeltsager. Denne videnskabeligt baserede miljørådgivning er videreført med ændringsloven til råstofloven. Samarbejdet med GN og DCE er baseret på at fremme en generel vidensopbygning omkring miljø-, klima- og naturaspekter inden for råstofområdet i Grønland. GN og DCE besidder opdateret videnskabelig viden og foretager jævnligt videnskabelige undersøgelser og 67

68 rådgivning om miljø og natur i Grønland, hvormed der skabes basis for en grundig videnskabelig baggrundsviden omkring disse forhold. GN vil etablere en miljøafdeling med særlige kompetencer inden for råstofområdet, samtidig med at DCE s bistand i rådgivning og opgaveløsning tilpasses udviklingen i GN s miljøfaglige ekspertise og kapacitet. Det er hensigten, at projektopgaver og forskellige miljø- og naturundersøgelser fortsat udføres gennem et aftalebaseret samarbejde mellem GN og DCE. Ved ansøgning om en udnyttelsestilladelse skal ansøgeren udarbejde en VVM-redegørelse i henhold til råstoflovens 73. Såfremt VVM-redegørelsen godkendes af Naalakkersuisut, kan den danne grundlag for øvrige tilladelser og godkendelser, som er nødvendige for at igangsætte en råstofudnyttelse. Formålet med en VVM-redegørelse er at identificere, forudsige og tilvejebringe løsninger for potentielle miljømæssige påvirkninger af projektet. En VVM skal beskrive alle faser i projektet, fra før igangsættelse af projektet (projektområdets naturlige tilstand) og frem til efter afslutning af projektet, hvor der i en længere periode vil skulle foretages monitorering af projektområdet. De eksisterende guidelines for udarbejdelse af VVM skal revideres og udbygges i Revisionen af VVM-guidelines udføres i samarbejde med DCE og GN. De reviderede VVMguidelines vil blive sendt i offentlig høring Strategiske indsatsmål vedrørende miljø Der søges i 2014 gennemført en ændring af råstofloven, som klart fastslår, at myndighedsfunktionen vedrørende miljøområdet den 1. januar 2013 blev adskilt fra den øvrige myndighedsfunktion på råstofområdet. Det videre arbejde med at udvikle en selvstændig miljømyndighed på råstofområdet omfatter bl.a. en nærmere integration med arbejdet i de allerede eksisterende afdelinger i Departementet for Miljø og Natur, som understøtter og afspejler den uafhængige miljømyndighed på råstofområdet. Naalakkersuisuts samarbejdsaftale med den danske regering om DCE s bistand på råstofområdet fornys i Der gennemføres en flerårig plan for kompetenceoverførsel til Pinngortitaleriffik. Der vedtages nye og mere udbyggede retningslinjer for udarbejdelse af VVMredegørelser for minevirksomhed. 7.2 Hvordan sikrer vi den bedst mulige integration af Grønlands erhvervsliv i råstofudviklingen? Den grønlandske erhvervsstruktur er præget af mange små og lokale virksomheder, der er koncentreret i byer og enkelte bygder, der er spredt ud over et enormt geografisk areal. Transport mellem byer og bygder sker via fly, helikopter eller skib. Det bevirker, at de enkelte byer fungerer som meget små og ofte isolerede markeder. Undtagelsen fra dette billede er hovedstaden Nuuk, hvor landets største virksomheder er beliggende. 68

69 Den offentlige sektor spiller en stor rolle i Grønland, og flere af landets få store virksomheder er selvstyreejede, og de agerer ofte på markeder, hvor de har en monopollignende status. Ud over offentlig administration er erhvervsstrukturen i Grønland kendetegnet ved håndværkmæssige, servicemæssige og traditionelle erhverv. Bygge- og anlægsvirksomhed, transportvirksomhed og forretningsservice vil være de væsentlige brancher, hvor der vil blive stor efterspørgsel efter arbejdskraft i takt med en øget efterforskningsaktivitet efter olie samt anlæggelse og drift af miner. Virksomhedsstrukturen i Grønland er karakteriseret ved mange enkeltmandsvirksomheder og små virksomheder med få ansatte. Dette gør sig også gældende for de tre brancher, der i høj grad er relevante i forhold til råstofindustrien. Virksomhederne inden for disse brancher har typisk under 20 ansatte. De fleste beskæftiger mellem 1 og 10 ansatte. Kun få virksomheder har mere end 20 ansatte, og alene 6 virksomheder har mere end 100 ansatte inden for de tre brancher. I 2012 blev der gennemført en række interviewundersøgelser med både grønlandske virksomheder og internationale selskaber, der opererer inden for olie- og mineralsektoren i Grønland, og det har udmøntet sig i en GAP-analyse, der beskriver gabet mellem de kompetencer, som råstofindustrien efterspørger, og de kompetencer, som grønlandske virksomheder i dag kan tilbyde. GAP-analysen konkluderede, at langt størstedelen af de interviewede små virksomheder har været inden for bygge- og anlægsbranchen, og de har haft et forholdsvis lille kendskab til råstofindustrien. Derfor blev det vurderet, at der er et stort kompetenceudviklingsbehov både blandt disse virksomhedstyper samt de mellemstore virksomheder med op til 100 ansatte (Rambøll, 2013: p. 1). De få store grønlandske virksomheder med mere end 100 ansatte har alle et stort kendskab til råstofindustrien i Grønland, og de kan typisk tilbyde en bred vifte af varer eller ydelser direkte til råstofindustrien. Mængden af små og mellemstore virksomheder i den grønlandske erhvervsstruktur er en udfordring, da råstofindustrien i høj grad efterspørger store mængder af varer og ydelser, og langt størstedelen af de grønlandske virksomheder har en størrelse, hvor de ikke kan levere det volumen, som råstofselskaberne vil efterspørge. Derudover foretrækker olie- og mineralselskaber ofte at samarbejde med enkelte eller få underleverandører, som de i forvejen har kendskab til. Derfor vil langt de fleste opgaver blive udbudt i få entrepriser eller delkontrakter, som vil have et omfang, der enten økonomisk eller størrelsesmæssigt gør det vanskelligt for de grønlandske virksomheder at byde ind på kontrakterne. I den forbindelse vil det hovedsageligt være mindre underleverancer, som de grønlandske virksomheder vil have kapaciteten til at udføre. En anden udfordring for grønlandske virksomheder er, at olie- og mineralselskaberne er underlagt strenge krav i forhold til bl.a. sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige og miljømæssige spørgsmål, og derfor stiller selskaberne høje krav til kvalitet og service fra deres underleverandører, hvilket de færreste små og mellemstore grønlandske virksomheder i dag kan leve op til. I den forbindelse stiller råstofindustrien store krav til, at de lokale leverandører har kendskab til internationale sikkerheds- og kvalitetscertificeringer. Derfor er vurderingen, at det kun er ganske få grønlandske virksomheder, der har kapaciteten til at 69

70 agere som selvstændige/leverandører (Rambøll, 2013: p. 8). Derfor vil langt de fleste grønlandske virksomheder indirekte levere varer eller ydelser til råstofindustrien igennem underleverandøraftaler med hovedleverandøren. En tredje udfordring er, at kompetenceniveauet i Grønland generelt er lavt, hvilket er en væsentlig barriere i et samfund, som i højere grad kommer til at overgå til en industri, der stiller høje krav til professionalisme og kvalitet (Grønlands Selvstyre, 2012: p. 55). GAPanalysen peger i den forbindelse på, at råstofindustrien på den ene side generelt efterspørger kompetencer, som de grønlandske virksomheder i dag ofte ikke besidder. På den anden side er de fleste små og mellemstore virksomheder i Grønland umiddelbart tilfredse med status quo, og kun ganske få har fokus på forretnings- og kompetenceudvikling af virksomheden og dens ansatte. Dette medvirker til en fastholdelse af et snævert kompetenceudbud og lavt kvalifikationsniveau, hvilket er en væsentlig udfordring (Rambøll, 2013: p. 19) Udfordringer Der er et stort behov for at udvikle kompetencerne hos især de små og mellemstore virksomheder. I den forbindelse er der især et behov for yderligere samarbejde og partnerskabsdannelse mellem de grønlandske virksomheder, da de enkelte virksomheder ikke alene har kapaciteten til at levere de mængder, som råstofindustrien vil efterspørge. Samarbejde med udenlandske virksomheder kan også forbedre lokale virksomheders muligheder for at opnå leverancer inden for råstofindustrien. Erfaringer fra Canada viser, at lokale virksomheder har været afhængige af udenlandske partnere for at få adgang til den nødvendige viden og kapital, mens udenlandske virksomheder omvendt kan opnå fordele i konkurrencen om kontrakterne, hvis de samarbejder med lokale virksomheder (Niras, 2012: p. 54). GAP-analysen konkluderede, at de grønlandske virksomheder har et stort behov for kendskab til og mulighed for at opnå certificeringer på internationalt niveau inden for sikkerhed og kvalitetssikring for at blive konkurrencedygtige underleverandører. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at de grønlandske virksomheder i højere grad bliver mere bevidste omkring betydningen af at udarbejde sikkerhedsplaner og -procedurer på arbejdspladsen. Det kan være det første skridt i retning af en stærkere fokusering på sikkerhedsprocedurer på arbejdspladsen for små og mellemstore virksomheder, hvilket kan føre til, at det næste skridt er at opnå sikkerhedscertificeringer på internationalt niveau. Lignende erfaringer findes fra Newfoundland og Labrador, hvor de lokale virksomheder ikke tidligere har haft tradition for at tage sikkerhedsprocedurer særlig alvorligt, men det har ændret sig, siden olieindustrien blev en etableret sektor, hvilket har været en gevinst for det generelle arbejdsmiljø (Niras, 2012: p. 53). I forhold til certificeringer er det også meget vigtigt, at olie- og mineralselskaberne præcist beskriver, hvilke certificeringer de kommer til at efterspørge, så de grønlandske virksomheder har mulighed for at opnå de rette certificeringer. I Newfoundland og Labrador har man gode erfaringer med interesseorganisationen NOIA, der har til formål at skabe netværk og samarbejde mellem lokale virksomheder og olieindustrien (Niras, 2012: p. 55). 70

71 Det kan derfor anbefales, at der etableres et lignende samarbejdsorgan mellem de lokale grønlandske virksomheder og råstofselskaberne enten i regi af en af de eksisterende arbejdsgiverforeninger i Grønland, eller ved at der etableres en ny interesseorganisation for underleverandører til råstofindustrien i Grønland. Organisationen bør indeholde både de lokale virksomheder og råstofselskaber, der opererer i Grønland. Endelig konkluderede GAP-analysen, at kompetenceniveauet i de grønlandske virksomheder generelt er forholdsvis lavt, og derfor anbefales det, at de grønlandske virksomheder også i de kommende år bliver tilbudt yderligere opkvalificeringsforløb, så de kan forbedre deres muligheder for at blive konkurrencedygtige underleverandører til råstofprojekter i Grønland. Opkvalificeringsforløbet bør målrettes virksomheder, der har et klart og prioriteret ønske om at blive underleverandører til råstofindustrien. Det handler om at sikre, at de grønlandske virksomheder opnår kompetencer, der også kan anvendes i forbindelse med fremtidige råstofprojekter. Meget tyder på, at en tidlig involvering af de lokale virksomheder kan være nøglen til opbygning af kompetencer inden for råstofsektoren (Niras, 2012: p. 50 og p. 57). Derfor bør opkvalificeringsforløb have fokus på områder, der ikke er specielt videnstunge eller kræver specialkompetencer, og hvor grønlandske virksomheder har en realistisk chance for at kunne levere ydelser til råstofindustrien. Opkvalificeringsindsatsen bygger videre på de erfaringer, der er opnået igennem det kompetenceudviklingsprojekt, der er pågået i 2012 og 2013, og i den forbindelse kan fokus i et nyt opkvalificeringsforløb bl.a. være, at deltagerne opnår en række basale certificeringer, som er væsentlige for at kunne levere ydelser til råstofindustrien Strategiske indsatsmål vedrørende Grønlands erhvervsliv Naalakkersuisut agter at videreføre den opkvalificeringsindsats, der er gennemført i de seneste par år via en servicekontrakt med en privat aktør. Konkret vil der blive udbudt et projekt i regi af en servicekontrakt med fokus på videreudvikling af de grønlandske virksomheders kompetencer og konkurrencedygtighed som leverandører til råstofsektoren. Naalakkersuisut vil invitere alle relevante parter til et samarbejde med henblik på at sikre, at råstofaktiviteter sker ved den bedst mulige inddragelse af det lokale erhvervsliv. Naalakkersuisut og den danske regering vil i 2014 fremlægge en fælles rapport, som vil indeholde forslag til, hvordan man kan styrke det kommercielle grønlandsk-danske erhvervssamarbejde i relation til bl.a. råstofsektoren. 7.3 Passer de infrastrukturelle rammer til råstofindustriens behov? Kan der udvikles alternativ finansiering af infrastrukturanlæg? Når råstofselskaber etablerer miner i Grønland, er finansiering af råstofprojekter ofte en af de største udfordringer for selskaberne. For at kunne understøtte denne finansiering bedst muligt kan der være behov for en belysning af, hvorledes man fra Grønlands side bedst kan hjælpe projekterne på vej. Dette vil i særdeleshed være relevant ved investeringer i de større råstofprojekter, der forventes at kunne blive realiseret i de kommende år. I Alaska er der oprettet en enhed (AIDEA Alaska Industrial Development and Export Authority), som har til hensigt at promovere, udvikle og understøtte økonomisk vækst i Alaska gennem forskellige 71

72 måder for finansiering og investering. Formålet er at give beskæftigelsesmuligheder i det nordvestlige Alaska gennem udvikling af et transportsystem til at understøtte bl.a. minedrift. I det konkrete tilfælde fra Alaska har opbygning og ejerskabsforhold form som et privat selskab og er således ikke støttet direkte af staten. Finansieringskilden er salg af obligationer (bonds). Ved Red Dog-zinkminen i Alaska har AIDEA investeret ca. 1,4 mia. kr. i et ca. 80 kilometer langt vejprojekt fra minen til en etableret havn. Vejen er designet til at rumme flere brugere og kan derfor tilknyttes andre omkringliggende projekter. Det er derfor vigtigt at have et langt perspektiv i investeringen og derigennem forsøge at opnå en afsmittende effekt på andre projekter. Selskabet, som driver Red Dog-zinkminen, har indgået en aftale med AIDEA frem til år 2040 om tilladelse til at bruge vejen. Selskabet betaler en vejafgift for brug af faciliteten og er forpligtet til at drive og vedligeholde vejen. Der er derudover planer om at koble endnu et nærtliggende projekt på nettet, således at forretningsindtjeningen bliver styrket yderligere. Ved at udskille dele af et projekt, bl.a. fordi dele af investeringerne kan overgå til et selskab, som kan administrere dette uafhængigt af mineselskabet, vil det som udgangspunkt være muligt at reducere de ofte store kapitalinvesteringer, som selskaberne står over for. På denne måde vil finansieringen af projektet kunne løftes af flere parter og derigennem forhåbentlig kunne skabe større sandsynlighed for rentable og holdbare investeringer i Grønland. Modellen kan på visse områder sammenlignes med offentlig-private partnerskaber (OPP). På internationalt plan har man haft forskellige oplevelser ved anvendelse af OPP. Derfor bør det klarlægges, om det i Grønland er muligt at lave en lignende finansieringsordning i samarbejde mellem offentlige og private interesser. Det specielle ved OPP er, at det offentlige ikke blot udbyder opførelsen af et anlæg eller en bygning, men at finansiering, design, etablering samt drift og vedligehold bliver koblet i ét samlet udbud. Typisk vil et OPP-projekt indebære betydelig investering fra den private operatør, som løbende bliver betalt af det offentlige over kontraktperioden. På den måde adskiller OPPprojektet sig fra traditionelle offentlige projekter, idet der sker en overdragelse af driftsrisici over en længere kontraktperiode, der typisk vil strække sig over år. Internationalt bruges OPP-modellen inden for en lang række forskellige områder. Der er især erfaringer med projekter inden for infrastruktur, uddannelse, sport, sundhed samt offentlige administrationsbygninger. Der er både positive og negative erfaringer med OPP. I nogle situationer kan OPP føre til samfundsøkonomiske gevinster i kommercielle projekter, som ellers ikke ville være blevet gennemført. Det kan f.eks. være på grund af manglende finansiel kapacitet eller fordi der gennem projektet bliver tilført ny viden og kompetencer. Der er imidlertid også væsentlige risikoelementer ved OPP-projekter, som skal medtages i den samlede vurdering. For det første vil de samlede omkostninger ved OPP-projekter ofte være større end ved traditionel offentlig finansiering. Der påløber ekstra transaktionsomkostninger, og renteniveauet ved finansiering af OPP er sædvanligvis højere 72

73 end renteniveauet på lån til det offentlige. For det andet kan OPP-projekter være udtryk for, at man vælger projektfinansiering for at holde visse projekter uden for de samlede politiske prioriteringer. Der har også i nogle lande været eksempler på, at OPP-finansiering har været brugt til at holde den umiddelbart opgjorte offentlige gæld kunstigt nede. Det er derfor vigtigt at sikre at alle offentlige forpligtelser medtages i opgørelsen af den offentlige gæld og at der sker samlede prioriteringer af investeringer, som det offentlige direkte eller indirekte har betalingsforpligtelser på. I ethvert projekt, hvor OPP overvejes, skal der ske en vurdering af, om fordelene ved et OPP er større end ulemperne og hvad der kan gøres for at afbøde ulemperne. I forhold til grønlandske råstofprojekter bør det undersøges, hvorledes råstofselskaber ud fra OPP-modellen kan samarbejde med offentlige eller semioffentlige institutioner og/eller med institutionelle investorer. Fra offentlig side skal det især belyses, hvorledes man kan bidrage, ikke nødvendigvis økonomisk, men især med andre ressourcer, som allerede er til stede Strategiske indsatsmål vedrørende alternativ finansiering af infrastrukturanlæg Naalakkersuisut vil invitere industrielle partnere til i fællesskab at undersøge, hvorvidt man kan understøtte råstofsektoren ved at fremme finansieringsordningen offentligprivat partnerskab (OPP) et samarbejde mellem offentlige og private interesser eller alternativt mellem en eller flere råstofinvestorer og institutionelle investorer. Det specielle ved OPP er, at det offentlige ikke blot udbyder opførelsen af et anlæg eller en bygning, men at finansiering, design, etablering samt drift og vedligehold bliver koblet i ét samlet udbud. 7.4 Har vi de optimale rammer til energiforsyning af råstofsektoren? Den del af den industrialiserede verden, som har ratificeret Kyotoprotokollen, har forpligtet sig til en marginal reduktion af den drivhusgasudledning, som de enkelte lande havde i referenceåret Det betyder dog samtidig, at disse lande kan udlede størstedelen af deres CO 2 -produktion uden at skulle betale for kvoter eller lignende. Igangsættelse af energiintensiv industri i Grønland, såsom miner, olieproduktion, aluminiumssmeltere, vil føre til en markant udvidelse af Grønlands nuværende udledning af drivhusgasser i forhold til referenceåret og vil derfor uden en territorialundtagelse påføre Grønland udgifter til CO 2 -kvoter, som ligger langt ud over, hvad tilsvarende industri i andre dele af verden skal betale. Dette vil øge Grønlands konkurrenceulighed og dermed vanskeliggøre igangsættelse af mineprojekter og lignende. I sammenhæng med de gennem en årrække gennemførte internationale forhandlinger om indgåelse af en global klimaaftale i forlængelse af Kyotoprotokollen har Naalakkersuisut og den danske klimaminister derfor aftalt, at Grønland skal sikres en territorialundtagelse i forhold til Danmarks reduktionsforpligtelser af CO 2 for så vidt angår Kyotoprotokollens anden forpligtigelsesperiode frem til Samtidig er det dog Naalakkersuisuts politik at søge at minimere udledningen af drivhusgasser mest muligt. I relation til råstofsektoren betyder det, at alternative energikilder såsom vandkraft skal anvendes, når det er praktisk muligt. 73

74 Mineselskaber skal selv etablere og finansiere deres forsyningsanlæg mv. og er i henhold til råstoflovens krav om best environmental practice forpligtet til at undersøge mulighederne for etablering af vandkraftanlæg som et alternativ til fossile brændstoffer. De topografiske forhold er af betydning på mange områder. Der skal kunne skabes en tilstrækkelig faldhøjde, dvs. terrænet må ikke være for fladt. Der skal være en sø til rådighed, der kan benyttes til reservoir, idet en opdæmning på fladt område vil være for kostbar. De klimatiske forhold er afgørende, dels med hensyn til nedbør og/eller afsmeltning fra en gletsjer og dels med hensyn til temperaturer, som kan skabe isproblemer. Især forekomst af permafrost kan være fordyrende for et vandkraftanlæg. Derfor er mulighederne for vandkraft hovedsageligt begrænset til vestkysten fra Sydgrønland til Diskobugten. Østkysten har en topografi, hvor der ikke er mange højtliggende søer. Desuden er der permafrost på det meste af kysten. Nordgrønland har ligeledes en topografi uden søer, og nedbøren er meget lav. Vestkysten nord for Upernavik er uden landområder med søer. Både Kvanefjeldet og Kringlerne kan være potentielle aftagere af vandkraft. Umiddelbart er der to muligheder for vandkraft: Johan Dahl Land og udbygning af Qorlortorsuaq. Forsyning af Isuaminen med vandkraft kunne være af stor betydning for Grønlands samlede oliefortrængning. Men uanset dette, så er mulighederne begrænset af Imarsuaqsøens reservation til Alcoaprojektet. Nedenstående tabel illustrerer de estimerede energibehov og giver en status vedrørende undersøgelserne af vandkraftpotentialet blandt de mineprojekter, der i 2013 enten har indgivet en ansøgning om udnyttelsestilladelse eller har meddelt, at de arbejder på at indlevere en ansøgning om udnyttelse. Figur 24: Estimerede energibehov og undersøgte vandkraftpotentialer. Mineselskab Lokalitet Behov Undersøgelser Relevansen af vandkraft [MW] foretaget Ironbark Zinc Citronen Fjord 23 Skønnes ikke relevant som følge af klimatiske og hydrologiske forhold (NIRAS, 2013). Arctic Mining Maarmorilik 6,1 Muligheder undersøgt. Skønnes ikke relevant som følge af, at vandkraft gør projektet urentabelt (NIRAS, 2013). Hudson Resources Ved Kangerlussuaq 3-5 Kortlagte muligheder. London Mining Isukasia 150 Undersøgt tre muligheder. True North Gems Fiskenæsset < 3 Potentiale lokaliseret, men Tvivlsomt, om det er relevant, som følge af projektets størrelse. Vandkraft er p.t. ikke en mulighed, da forekomsterne i området er reserveret til Alcoaprojektet. Skønnes ikke relevant som følge af projektets størrelse 74

75 ikke undersøgt yderligere. Tanbreez Kringlerne 3,7 Mulighed for forsyning fra Qorlortorsuaq. Greenland Mineral and Energy Kvanefjeldet 25 Potentiale i Johan Dahl Land. (NIRAS, 2013). Bør undersøges, om en eventuel mine med årene kan anvende vandkraft som elforsyning. Selskabet har igangsat nye hydrologiske målinger (NIRAS, 2013). KMGH Malmbjerget? Kilde: NIRAS, 2013, og selskabernes lønsomhedsstudier. Tabellen viser, at et vandkraftpotentiale i hydrologisk og geologisk henseende ikke er ensbetydende med, at minerne automatisk vil blive forsynet med el fra vandkraft. Etablering af vandkraft i forbindelse med miner afhænger af en række faktorer (NIRAS, 2013): 1 Opsamling og tilgængelighed af data, såsom hydrologiske og geologiske, fra forundersøgelser. 2 Afstanden fra minen til vandkraftanlægget. 3 Vandkraftanlægget skal kunne dække minedriftens behov. 4 Minens levetid skal være tilstrækkeligt lang til at dække værkets afskrivningsperiode. 5 I de fleste tilfælde vil der under alle omstændigheder blive etableret et nødanlæg baseret på en dieselgenerator Strategiske indsatsmål vedrørende energiforsyning af råstofsektoren Naalakkersuisut vil invitere industrielle partnere til i fællesskab at undersøge mulighederne for på et kommercielt grundlag at koordinere offentlige og private interesser, således at vandkraftpotentialerne udnyttes bedst muligt i forbindelse med de kommende mineprojekter. 7.5 Hvordan skal lufthavnene udvikles for at opfylde råstofsektorens behov? Såvel mineral- som olieselskaber har et betydeligt behov for ind- og udflyvning af mandskab og reservedele. Det er derfor vigtigt, at der er adgang til en flyveplads for fastvingede fly med tilhørende ventefaciliteter. I olieselskabernes efterforskningsfase, hvor der gennemføres prøveboringer, er der et stort behov for beflyvningen med mandskab, som flyves ind fra destinationer uden for Grønland. Dette giver et stort pres på de anvendte lufthavnes ventefaciliteter, da olieselskaberne har behov for separate ventefaciliteter til deres mandskab Den nuværende lufthavnsstruktur og flytrafik Langs Grønlands vestkyst findes der i dag 2 civile flyvepladser med baner, der kan betjene jetfly til og fra områder uden for Grønland (atlantlufthavne). Det drejer sig om flyvepladserne i Narsarsuaq og Kangerlussuaq. Disse 2 lufthavne drives af Mittarfeqarfiit (MIT). 75

76 Ud over atlantflyvepladser findes der 11 lufthavne, der kan beflyves med fastvingede mindre fly (f.eks. Dash 8 eller Dash 7). Disse lufthavne er anlagt i meget fjeldrigt terræn nær ved kysten og med baner, der er for korte i forhold til de større flytyper, der almindeligvis anvendes til oversøiske flyvninger Selskabernes hidtidige erfaringer og kommende udfordringer Efterforskning efter olie/gas I forbindelse med Cairns efterforskningsboringer i 2010 og 2011 havde Cairn Energy chartret et jetfly til at fragte mandskab fra Edinburgh til Kangerlussuaq 3 gange om ugen. For at transportere personalet fra Kangerlussuaq til de grønlandske byer med de fremskudte forsyningsbasehavne, Nuuk og Aasiaat, havde Cairn Energy chartret Dash-maskiner hos Air Greenland. Hovedbaserne for helikopterne var i henholdsvis Nuuk og Ilulissat som følge af hangarfaciliteter. Dog fungerer lufthavnen i Aasiaat som en yderligere fremskudt grønlandsk forsyningsbase for boreaktiviteter vest for Disko. I forbindelse med eventuelle efterforskningsboringer i Baffinbugten inden udgangen af 2018 forventes hangarfaciliteterne til helikopterne næsten uanset aktivitetsniveauet at blive en mangelvare (COWI, 2013). I forbindelse med de kommende efterforskningsaktiviteter vil lufthavnene blive udvalgt på baggrund af nedenstående kriterier: Dash 8- og Dash 7-maskiner skal kunne lande og lette fra lufthavnen(e). Lufthavnen(e) skal ligge inden for den flyvetid, som kræves i SAR-beredskabet. Lufthavnene skal rumme hangarfaciliteter til helikopterne. Afstanden til efterforskningsfelterne. Udnyttelse af mineraler Selskabet True North Gems overvejer at etablere en heliport/helistop i forbindelse med en eventuel udnyttelse. Heliporten/-stoppet skal anlægges i overensstemmelse med Bestemmelser om etablering og drift af helikopterflyvepladser og planlægges at skulle være godkendt til beflyvning med større helikoptere. London Mining overvejer, efter at minen er anlagt og er gået i drift, at etablere en landingsbane. Det store antal ansatte ved minen betyder, at det sandsynligvis vil være hensigtsmæssigt at etablere en selvstændig landingsbane ved minen. Landingsbanen skal kunne godkendes til beflyvning af fly som Dash 8 eller Dash 7. Behovet for at kunne flyve udefrakommende arbejdskraft direkte ind fra Canada eller Island vil kræve, at der etableres de faciliteter, der er nødvendige efter luftfartsreglerne for at tillade flyvninger direkte til og fra udlandet. Selskabet Tanbreez oplyser i sit lønsomhedsstudie, at de påregner at etablere en heliport/- stop, og Tanbreez forventer i lighed med True North Gems, at den vil kunne håndtere en større helikoptertype. Tanbreez påregner ikke andre beflyvninger af heliporten/-stoppet end de projektrelaterede. Tanbreez overvejer endvidere at lade Air Greenland stå for selve flyvningen. Selskabet Ironbark Zink har i sit pre-feasibility study gjort sig en del overvejelser om lufthavne. I konstruktionsfasen, som forventes at strække sig over 2 og måske op til 3 år, 76

77 forventer selskabet, at de hidtidigt anvendte landingsmuligheder under efterforskningsfasen vil være tilstrækkelige. Dette vil dog afhænge af de myndighedskrav, der vil blive stillet til en mere permanent beflyvning, herunder i forhold til antal flyvninger og passagerantal pr. fly. I efterforskningsfasen har man anvendt en grusbane, der kan beflyves om sommeren med mindre fly (f.eks. en Twin Otter), og en vinterlandingsbane placeret på havisen, hvor det er muligt at benytte større fly som Hercules-fly til fragt. I driftsfasen vil det være nødvendigt at etablere en mere permanent landingsbane godkendt til regelmæssig trafik. Sejlads er kun mulig i en kort periode fra juli til september, og såvel udskiftning af mandskab som en stor del af de nødvendige forsyninger vil skulle ske med fly Strategiske indsatsmål vedrørende lufthavne Naalakkersuisut vil igangsætte en mere indgående afdækning af råstofselskabernes behov for baselufthavne i de nærmeste 5 år, fleksibiliteten i deres beflyvninger og perspektiverne i at dele faciliteter med andre efterforskningsselskaber og nuværende brugere, som kan danne grundlag for en prioritering af, hvilke lufthavne der bør udbygges med hangar og ventefaciliteter for at kunne tilgodese selskaberne behov. Denne undersøgelse bør endvidere omfatte afledte effekter på flytransportområdet, og danne grundlag for fremtidige prioriteter i forhold til en investering på lufthavnsområdet. Dette skyldes, at der fortsat er en stor usikkerhed forbundet med omfanget af de kommende års efterforskning såvel i Baffinbugten som ud for Sydgrønland. Derfor skal de eventuelle offentlige investeringer belyses i et samspil med samfundets behov som helhed. Med udgangspunkt i informationer fra ovennævnte anbefales det, at spidsbehovet sammenholdes med den til rådighed værende kapacitet i de relevante baselufthavne. Naalakkersuisut vil undersøge mulighederne for at benytte faciliteterne i Pituffik/Thule Air Base i en efterforskningsfase. Lufthavnen i Pituffik ligger optimalt placeret for de nordlige koncessionsområder i Baffinbugten og har alle de fornødne faciliteter. Den vil i tillæg kunne være udgangspunkt for en bedre SAR-dækning af området. En enklere procedure for koncessionsselskabernes eventuelle anvendelse af faciliteter på Pituffik anses for at ændre kraftigt på mulighederne for lufttrafikbetjening af de nordlige koncessionsområder. Med hensyn til kapaciteten i den eksisterende infrastruktur i lufthavnene vil samtidigheden af aktiviteten i de enkelte koncessionsområder have en afgørende betydning. Her vil der ikke alene være tale om mineselskabernes aktiviteter, men også offshoreprojekterne og dertil de aktiviteter, der hører til den daglige lufttrafik i det grønlandske samfund. Der bør udarbejdes en analyse af den eksisterende trafikstruktur med henblik på at sikre maksimal grønlandsk deltagelse i mineprojekter. 77

78 7.6 Råstofselskabernes behov for havnekapacitet Olie/gas Olieselskaberne ønsker at minimere forsyningsomkostningerne, hvorfor selskaberne og deres underleverandører i efterforskningsfasen vil efterspørge og anvende havne, der ligger så tæt på felterne som muligt. Korte afstande reducerer sejltiden for forsyningsskibe og giver dermed en samlet bedre drift. Offshoreindustriens forsyningsskibe har typisk en længde på m og kræver en vanddybde på ca. 8 m, og hver operatør antages at have brug for ca m² oplagsplads. Selskaberne har behov for en forsyningsbase, der kan modtage forsyningsskibe, eventuelle hotelskibe eller lignende. Basen skal være oplagsplads for forsyninger af borerør, containere til materiel, kemikalier, materiel til miljøberedskab mv. og skal kunne tilbyde reparationsmuligheder for maskiner, motorer osv. Basen skal desuden kunne forsyne skibe med bl.a. drikkevand og bunkerolie og skal kunne modtage affald fra skibe og borerigge. Basen vil også skulle rumme en række administrative funktioner for operatørerne. I efterforskningsfasen er der naturligt fokus på at undgå varige investeringer og på at være tilstrækkeligt manøvredygtig til at kunne reagere på ændrede forhold og om nødvendigt flytte eller skalere aktiviteterne op eller ned. Derfor har der i den hidtidige efterforskning været tolerance over for arealmæssig spredning på flere byer, selvom det ikke er den optimale løsning for selskaberne. Aktiviteterne stiller følgende overordnede krav til den ideelle havn i en efterforskningsfase: Stor, tilgængelig kajplads med en vanddybde på mindst 8 m og tilknyttede oplagspladser. Forsyningsskibene på m vil kræve en kajplads af ca. samme længde. Specielle fortøjningssystemer giver mulighed for at benytte kortere kajanlæg hvis nødvendigt. En operatør anslås at efterspørge et areal på ca m² i forbindelse med efterforskningen. Tilstrækkelig vandforsyning. Velfungerende handlingfaciliteter (kraner og trucks mv.) og gode vejforhold. I forbindelse med efterforskningsboringerne i 2010 og 2011 i Disko Vest anvendte Cairn Energy Aasiaat som primær basehavn og Nuuk som sekundær basehavn. I forbindelse med efterforskningsboringerne ud for Nuuk i 2011 blev Nuuk anvendt som sekundær basehavn frem for Sisimiut, da der ikke var tilstrækkelige faciliteter i havnen i Sisimiut til såvel oplagring af materiel (manglende bagland) som kajanlæg. Erfaringerne fra Aasiaat var, at der var meget begrænset plads til oplag og materiel i havnen. Også i Nuuk var der begrænset plads til oplag tæt på havnen, og det var derfor nødvendigt at transportere materiel gennem byen på lastbil til/fra oplagspladsen ved Nuuk Imeq på Qeqertanut. Fra sommeren 2013 er der etableret oplagsplads i Qinngorput. Havnefaciliteterne er generelt, og specielt i Nuuk, under pres i Grønland fra såvel kystskibene, Royal Arctic Lines forsyningsskibe, krydstogtskibe og fiskefartøjer, ligesom arealer til oplag i tilknytning til havnene er meget begrænsede. 78

79 7.6.2 Mineraler Fælles for mineprojekterne er, at de ofte ligger i det åbne land uden for de eksisterende byog bygdesamfund og uden tilknytning til infrastruktur såsom havne og for en del af projekterne i forholdsvis svært tilgængelige egne af Grønland, hvor klimatiske forhold om is giver store udfordringer for sejlads. Det betyder, at der i forbindelse med projekterne typisk skal etableres havne til udskibning. I den udstrækning det er muligt, benytter mineselskaberne i forbindelse med efterforskning og efterfølgende etablering af minerne med tilhørende anlæg den allerede eksisterende infrastruktur såsom havne. Uden for bysamfundene og de eksisterende havne i Grønland er der meget begrænset adgang til et detaljeret kortgrundlag. Det gælder såvel landkort (topografiske kort osv.) samt søkort. Det betyder, at selskaberne selv må tilvejebringe det nødvendige grundlag på baggrund af egne opmålinger. Behovet for havnefaciliteter i forbindelse med udbygning og produktion mht. dybgang, længde m.m. afhænger af de enkelte råstofspecifikke krav til skibene, som mineselskaberne vil have i forbindelse med transporten af produkter og forsyninger. Mineselskaberne vil derfor ofte skulle etablere nye kajanlæg nær minen med dimensioner svarende til det specifikke behov mht. skibsstørrelser m.m. Det forventes, at sejlads fra minerne vil ske med skibe med en længde på m, dvs. skibe, der kræver kajanlæg med vanddybder på mindst m. Disse skibe vil derfor ikke kunne benytte sig af de eksisterende havne Strategiske indsatsmål vedrørende havnekapacitet Naalakkersuisut vil undersøge, hvilke havne langs den grønlandske vest- og sydkyst der med fordel, kapacitets- som beliggenhedsmæssigt, kan udbygges og opgraderes til hovedforsyningsbase for offshoreaktiviteter for at håndtere flere operatører samtidig i en efterforskningsfase set i relation til nærheden til lufthavne. Undersøgelsen vil endvidere omfatte afledte effekter på skibstransportområdet, og danne grundlag for fremtidige prioriteter i forhold til en investering på havneområdet. Dette skyldes, at der fortsat er en stor usikkerhed forbundet med omfanget af de kommende års efterforskning i såvel Baffinbugten som ud for Sydgrønland. Derfor skal de eventuelle offentlige investeringer belyses i et samspil med samfundets behov som helhed. Mineselskaberne skal selv undersøge og klarlægge deres fysiske behov i relation til søtransport både vedrørende forsyninger og for transport af produkterne, dvs. mulighederne for etablering af nye havne nær minerne i forhold til besejlingsmuligheder, klimatiske forhold og anlægstekniske udfordringer. 7.7 Råstofselskabernes behov for telekommunikation Den grønlandske infrastruktur på teleområdet består af et søkabel til Island og Canada, en radiokæde på den grønlandske vestkyst mellem Nanortalik i syd og Uummannaq i nord og satellitter, der dækker områder (Øst- og Nordgrønland), der hverken er forbundet til søkablet eller radiokæden. 79

80 Selskabernes behov er forskellige, afhængigt af hvilken fase projektet befinder sig i, og alt efter om der er tale om et mineselskab eller et olieselskab. Når efterforskningsselskaber efter mineraler udfører forundersøgelser og efterforskning, vil satellittelefoner og lignende ofte være tilstrækkelige til at dække telekommunikationsbehovet. Anvendelse heraf giver ikke de store udfordringer for det nuværende telefonnet og dets kapacitet. Et mineselskab, der derimod befinder sig i anlægs- eller udnyttelsesfasen, vil som følge af sit kommunikationsbehov være nødt til at etablere visse installationer og anlæg for at kunne opnå forbindelser med den nødvendige kapacitet til det grønlandske telenet og til det globale netværk. TELE Greenland A/S er ved bekendtgørelse meddelt koncession på anlæg og drift af telefonitjenester og datakommunikationstjenester. Koncessionshaveren skal dog tåle, at der kan ske indskrænkninger i koncessionen i form af liberalisering/privatisering Efterforskning efter olie/gas Cairn Energy anvendte i forbindelse med sine efterforskningsboringer vest for Nuuk og vest for Disko i 2010 og 2011 en VSAT-forbindelse, som blev leveret af en udenlandsk operatør, hvilket gav selskabet en tilfredsstillende løsning. Løsninger af denne type forudsætter en tilladelse fra den grønlandske telestyrelse. TELE har oplyst, at de leverede kapacitet via KUbånds kapacitetefterforskning efter mineraler I efteråret 2013 var der ifølge TELE Greenland mellem 7 og 8 VSAT-anlæg i drift i forbindelse med mineralefterforskning. Denne løsning har kapacitet til mellem 2 og 4 slutbrugere med eget telefonnummer og gør det desuden muligt at benytte fax og IP-telefoni. Fra 2014 forventer TELE Greenland at kunne tilbyde mobiltelefoni via VSAT. Mere præcist forventes testen for mobilløsning at være udført i den første halvdel af Hvis testen er vellykket, vil det betyde, at TELE Greenland vil kunne udbyde 8-10 mobiltelefonnumre, formidlet via VSAT Anlægs- og produktionsfasen for miner Mineselskaber, der er i anlægs- og produktionsfasen, har behov for at etablere forbindelser til såvel det grønlandske som det globale netværk. TELE Greenland har derfor hidtil tilbudt tjenester, hvis anvendelse forudsætter en fast parabol eller en linkforbindelse. TELE Greenland har til den seneste minedrift i Grønland henholdsvis en radiokædeforbindelse til guldminen i Nalunaq og satellitforbindelse med fastparabol til olivinminen ved Fiskefjorden syd for Maniitsoq. Det gav de op imod 140 tilknyttede medarbejdere i Nalunaq og de hen imod 50 tilknyttede medarbejdere i Fiskefjorden mulighed for at kommunikere ved hjælp af internettet, fastnettelefoner og mobiltelefoner. London Mining planlægger i forbindelse med etablering af storskalaprojektet ved Isukasia at etablere lokale netværk i såvel havneområdet som ved procesanlægget baseret på fiberkabelforbindelser. Hensigten er, at disse to lokale netværk skal være forbundet med et fiberkabel, der løber langs den planlagte vej mellem procesanlægget og havnen. Kommunikationen til og fra netværkene i mineområdet forventes formentlig at komme til at foregå pr. satellit. TELEs foretrukne løsning vil dog her være en linkforbindelse med terminalstationer og eventuelle repeatere (mellemstationer). 80

81 True North Gems, der i det sidste halvår af 2013 indgav en ansøgning om udnyttelse af en rubinforekomst ved Aappaluttoq, regner med, at have medarbejdere i driftsfasen. Selskabet forventer ifølge sit pre-feasibility study, at deres telekommunikation bliver transmitteret via satellit. TELE Greenland har tilbudt en forbindelse med radiolink. Tanbreez, der ligeledes i efteråret 2013 indgav en ansøgning om udnyttelse af en forekomst ved Kringlerne i Sydgrønland (syd for Narsaq og Vest for Qaqortoq), har oplyst, at de forventer at etablere en VSAT-forbindelse til deres projekt. Som følge af den forholdsvis begrænsede kapacitet, som VSAT-forbindelsen giver, er det hensigten, at den eksterne kommunikation fra mineområdet kun vil kunne ske fra administrative arbejdsstationer. I løbet af den 2-årige anlægsfase forventes antallet af medarbejdere at være mellem 30 og helt op til 140 personer i sommermånederne. Ved en eventuel udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord, der ligger på ca. 83 nordlige breddegrad, er den eneste kommunikationsmulighed at benytte sig af Iridiums satellitydelser. Selskabet har til hensigt at benytte sig af Iridiums OpenPort-service. Som følge af de høje omkostninger for satellitkommunikationen vil de telekommunikationsmuligheder, som selskabet stiller til rådighed for medarbejderne i arbejdsmæssige sammenhænge og ikke mindst i private, være noget begrænsede. Medarbejderne vil dog, såfremt de har større kommunikationsbehov, end de kan få opfyldt gennem den kapacitet, som mineselskabet stiller til rådighed, for egen regning kunne benytte sig af de kommunikationsydelser, som Iridium i øvrigt udbyder Strategiske indsatsmål vedrørende telekommunikation Naalakkersuisut vil analysere, om det vil være hensigtsmæssigt at liberalisere etablering og drift af telekommunikationsanlæg i forbindelse med mine- og råstofprojekter. 7.8 Arbejdsmarked og beskæftigelse Rekrutteringen af grønlandsk arbejdskraft til råstofsektoren afhænger dels af resultaterne af forhandlingerne af impact and benefit agreement-aftalerne (IBA-aftaler) med rettighedshaverne, som fastsætter, hvilke niveauer der skal tilstræbes, dels af succesen med arbejdsmarkedsindsatsen, som skal sørge for, at arbejdsstyrken modsvarer behovene og kan finde jobbene. I dag har landet ingen samlet fælles offentlig jobformidling på internettet, som man kender det fra jobnet.dk i Danmark eller platsbanken.se i Sverige, men en lang række små jobbanker, som er interessedrevne, og et enkelt professionelt jobannoncemarked, som er tilknyttet avisen SermitsiaqAG. En fælles offentlig jobportal er vedtaget og forventes udviklet i de kommende år. En vellykket rekruttering kræver dog ofte forudgående opkvalificering og omskoling. Den enkelte arbejdstager skal for det meste igennem flere kurser for at kunne matche råstofsektorens krav, og mange funktioner kræver praktisk erfaring. Branchen stiller høje krav men er også vant til at arbejde med opkvalificering af ufaglært arbejdskraft gennem egne trænings- og uddannelsesforløb på stedet. I forhold til tidsrammen og de tilgængelige 81

82 ressourcer giver det derfor bedst mening at anvende de offentlige ressourcer på opkvalificering, som kan føre til langvarig ansættelse. De forventede beskæftigelsestal i de mest fremskredne mineprojekter fremgår af nedenstående tabel. Figur 25: Forventet beskæftigelse, fremskredne mineprojekter. Projekt Geografisk placering Forventet ansøgning om udnyttelse Eudialyt/sjældne jordarter Killavaat Alannguat (Kringlerne) mellem Narsaq og Qaqortoq Forventet beskæftigelse (drift) Forventet beskæftigelse (anlæg) Ca Rubin/safir Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) Ansøgning Ca Ca modtaget i 2013 Jern Isukasia (Isua) nord for Nuuk Ansøgning Peak: ca modtaget i 2012 Zink/bly Citronen Fjord Nordgrønland 2013/2014 Ca Sjældne jordarter/uran Kuannersuit (Kvanefjeldet) Narsaq 2013/2014 Ca. 380 Ca Anorthosit Søndre Strømfjord tæt ved Kangerlussuaq 2014 Ca Arbejdskraftbehov i anlægsfasen i mineindustrien Antages, som eksempel, at 3 mineprojekter (1 storskalaprojekt og 2 mindre) starter op samtidig inden for få år, vil arbejdskraftbehovet i anlægsfasen kunne svare til over jobs årligt. Det er klart, at selv ved en massiv indsats for at omstille den grønlandske arbejdskraft til jobs i råstofsektoren vil grønlandsk arbejdskraft ikke kunne møde råstofsektorens behov fuldt ud. Derfor vil der blive behov for udefrakommende arbejdskraft, som kan være med til at skabe grundlaget for en mineindustri med jobs af længerevarende karakter Arbejdskraftbehov i driftsfasen i mineindustrien Det er væsentligt for landets udbytte af råstofsektoren, at arbejdskraftbehovet i driftsfasen i videst muligt omfang dækkes af grønlandsk arbejdskraft. I driftsfasen vil der, med 3 samtidige projekter, blive ca jobs, fordelt på følgende faglige niveauer: Ca. 60 % forventes dækket af ufaglært arbejdskraft med specialarbejderlignende kurser. Ca. 30 % forventes dækket af faglært arbejdskraft. Ca. 10 % forventes dækket af arbejdstagere med videregående uddannelse. 82

83 I driftsårene vil antallet af sager om arbejds- og opholdstilladelser, der ender med positivt udfald, skulle ligge på minimum 400 sager pr. år 5, dvs. en stigning i antallet af høringer på mere end en fordobling i forhold til de aktuelle tal Arbejdskraft i efterforskningsfasen i olieindustrien Efterforskningsboringer, seismiske undersøgelser og andre former for forundersøgelser i forbindelse med olieudvinding er specialiseret arbejde, som hovedsageligt varetages af højtuddannede specialister i en kort, intensiv periode i sommerhalvåret. Undersøgelser af denne type giver især grønlandske arbejdstagere muligheder inden for kargo og logistik, i vagt- og sikkerhedsfunktioner samt inden for service til olierigge og olieefterforskningsskibe. Der bruges også grønlandsk arbejdskraft i opgaver med henblik på dyreobservation. Ved Cairn Energys prøveboringer i 2011 var det totale antal grønlandske ansatte på ca. 7 %, omkring 50 personer, indregnet ansatte hos Cairns underleverandører. Efterforskningsfaserne i olieindustrien giver derfor ikke omfattende beskæftigelsesmuligheder, men kan være en vej ind i branchen for de involverede på længere sigt Udvikling af kommunalforvaltningerne Udviklingen på råstofområdet vil påvirke administrationen af arbejdsmarkedsområdet i kommunerne såvel som i Selvstyret på en række områder. Der vil således blive fokuseret på en generel opgradering og opkvalificering af de kommunale forvaltninger i samarbejde med de ansvarlige departementer med henblik på at kunne håndtere disse udfordringer. Kommunerne spiller en vigtig rolle i forbindelse med kommende råstofprojekter, og projekter kan påvirke de enkelte kommuners økonomi og udvikling. Kommunerne skal derfor styrkes i forhold til individuelt at indgå aktivt i IBA-forhandlinger i forbindelse med kommende mineprojekter. Trods krav om at benytte grønlandsk arbejdskraft i forbindelse med råstofprojekter vil der blive behov for at styrke arbejdsmarkedskontorerne til håndtering af udefrakommende arbejdskraft. Den nationale jobportal skal som ovenfor omtalt være et aktivt redskab, som kommunerne har til rådighed, når arbejde skal anvises til ledige. Etableringen af portalen kan have administrative konsekvenser for de enkelte kommuner. Derudover vil der være fokus på opkvalificering, bl.a. i forhold til de juridiske kompetencer i kommunerne, så de rustes til udviklingen inden for råstofsektoren. Der kan evt. oprettes separate enheder i kommunerne til at håndtere og koordinere disse administrative og organisatoriske udfordringer. Dette kan med fordel gøres i et samarbejde mellem Selvstyret og kommunerne. 5 Redegørelse om udlændingeområdet, Beregninger på baggrund af skøn over arbejdskraftsbehov, længde på ansættelser og en markant stigende andel af grønlandsk arbejdskraft i driftsfasen. En del høringer ender med afslag fra den danske Udlændingestyrelse. Sagsbehandlingen af disse sager tillægges ovenstående tal. 83

84 Det er afgørende for at opnå den optimale effekt af disse tiltag, at der sker det nødvendige samspil mellem kommuner og Selvstyre samt udbydes de rette kurser osv. til aktørerne. Der vil derfor blive lavet en kortlægning af kompetencebehovet i den offentlige sektor Strategiske indsatsmål vedrørende arbejdsmarked og beskæftigelse Det er centralt for landets velfærd på længere sigt, at arbejdsmarkedsindsatserne får øget fokus i årene frem, og at de understøtter brancher, hvor der vil være jobs at få. Erhvervslivets og samfundets behov bør derfor være det helt afgørende omdrejningspunkt for udviklingen og omstillingen af arbejdstagernes kompetencer, mobilitet og rekrutteringsmulighed. Naalakkersuisut har iværksat udarbejdelse af en omfattende arbejdsløshedsbekæmpelsesplan, som har til formål at halvere ledigheden inden udgangen af Væsentlige elementer i planen er bl.a.: Fokusering på IBA-aftaler, hvor der sker en tæt koordinering mellem råstofindustrien, arbejdsmarkedets parter og de offentlige myndigheder med bl.a. det formål at øge den lokale beskæftigelse gennem rekrutteringsprogrammer, kompetenceløft, inddragelse af grønlandske leverandører m.m. Matchgrupperingsarbejdet skal intensiveres med henblik på at kunne anvise relevant arbejdskraft til råstofsektoren. Antallet af kursister på kompetencegivende PKU-kurser skal øges. Der skal udformes en særskilt strategi for kompetenceudvikling, som tilgodeser både råstofsektoren og det understøttende erhvervsliv. Ledige stillinger skal formidles nationalt via en fælles offentlig jobportal, som også informerer om nye jobtyper, omskolingsmuligheder, opkvalificerende kurser mv. på alle niveauer på arbejdsmarkedet. Retningslinjerne for Mobilitetsfremmepuljen skal tilpasses, så den understøtter den nye erhvervsstruktur. De unge, som i dag går ledige, skal opkvalificeres til senere uddannelse via Piareersarfiit-centrene. Der gennemføres en kortlægning af kompetencebehovet i den offentlige sektors arbejdsmarkedsforvaltninger. 7.9 Uddannelse Der er forskel mellem mineprojekters og olie-/gasprojekters behov for arbejdskraft og arbejdskraftens kvalifikationer, ligesom der vil være forskelle på de kvalifikationer, arbejdskraften skal besidde, alt afhængigt af om det er i anlægsfasen eller operationsfasen, at arbejdskraften skal anvendes. Anlægsfaser for såvel mine- som olie-/gasprojekter vil oftest indebære en omfattende infrastrukturudbygning i form af havne, mineanlæg, veje, energiforsyning, beboelseskomplekser mv. Til dette arbejde kræves en større arbejdsstyrke i kortere tid med et væld af forskellige kvalifikationer, fra ufaglærte til højt specialiserede teknikere. Mange af de kvalifikationer besiddes allerede i en del af arbejdskraften, men det må forventes, at der ikke vil være en tilstrækkeligt stor andel af den nødvendige arbejdskraft, der besidder de efterspurgte kvalifikationer, eller som kan frigøres fra andre sektorer. 84

85 I råstofprojekternes produktionsfase vil behovet for arbejdskraft spænde vidt, fra ufaglærte til højtuddannede akademikere og teknikere. Nedenfor ses et overslag på forventet efterspørgsel på arbejdskraft inden for en række fagområder. Mekanikere Elektrikere Maskinførere, kranførere mv VVS 8-20 Svejsere Andre faglærte grupper Operatører af oparbejdningsanlæg mv Terminal- og havnearbejdere Catering og rengøring Administration mv HSE og sygepleje IT Ufaglærte Sprængningseksperter 6-20 Geologer, ingeniører, laboranter mv Andre faggrupper, inkl. olieefterforskningsboringer Figur 26: Forventet behov for arbejdskraft med udgangspunkt i 2 større open pit-miner og 3 mindre miner. En stor del af arbejdsstyrken har ingen eller kun begrænset formaliseret uddannelse, jf. nedenstående figur 17. Der har derfor i de senere år været stort fokus på at sikre, at flere unge og andre arbejdsduelige får adgang til uddannelse eller opkvalificering, således at de i takt med samfundsudviklingen kan finde beskæftigelse i de relevante brancher. 85

86 0% 8% 7% Folkeskolens afgangseksamen Studieforberedende uddannelse Erhvervsuddannelse 23% 3% 59% Suppleringskursus Videreg. akademiske uddannelse Videreg. erhvervsuddannelse Figur 27: Uddannelsesprofil for personer mellem 24 og 65 år bosiddende i Grønland i Uddannelse/specialarbejdere Antal personer Mekanikere 240 Elektrikere 148 Terminal- og havnearbejdere 152 Maskinførere (fra Råstofskolen) 33 Figur 28: Antallet af personer i den grønlandske arbejdsstyrke inden for udvalgte fagområder. Som det ses af tabellen ovenfor, kan stillingerne inden for de udvalgte fagområder allerede i dag besættes af grønlandsk arbejdskraft. Men dette ville dog have alvorlige konsekvenser for det omgivende samfund, da der ville blive stor mangel på disse faglærte personer andre steder. I en status quo-situation vil der således være behov for at importere udefrakommende arbejdskraft til enten at udfylde positioner i råstofsektoren eller i det omgivende samfund. Med ønsket om at udvikle råstofsektoren er der behov for, at uddannelser og opkvalificeringstilbud tilgodeser, at der i de kommende år vil blive behov for en arbejdsstyrke med specifikke kvalifikationer, som råstofindustrien kommer til at efterspørge Strategiske indsatsmål vedrørende uddannelse Uddannelses- og opkvalificeringsinitiativer og -programmer skal være rettet mod at sikre dele af den grønlandske arbejdskraft beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen. I anlægsfaser for råstofprojekter vil behovet for arbejdskraft være koncentreret omkring bygge- og anlægsopgaver. De kvalifikationer, som den grønlandske arbejdskraft skal have for at kunne finde beskæftigelse ved disse projekter, er kvalifikationer, der også kan bruges inden for bygge- og anlægssektoren generelt. 86

87 Flere praktikpladser/lærepladser. Hvis en del af stillingerne i anlægsfasen skal besættes med grønlandsk arbejdskraft, uden at det vil betyde mangel på faglært arbejdskraft andre steder i samfundet, vil det være nødvendigt at sikre, at stadig flere kan få en håndværksuddannelse, heraf behovet for flere praktikpladser. Derfor skal der arbejdes målrettet med denne problematik, ligesom der skal stilles krav om, at projektselskaberne og deres underleverandører skal stille et passende antal praktikpladser til rådighed. Behovet er særligt stort for elektrikere og mekanikere (ikke mindst i produktionsfasen). Flere praktikpladser inden for råstofsektoren (f.eks. minesvend), administration og catering. Alle håndværksfagene skal fortsat forblive generelle, men med mulighed for tilvalgsfag under selve uddannelsen eller muligheden for at udbygge med specialiseringsmoduler efter endt uddannelse. Således vil faguddannelserne både kunne benyttes i og uden for råstofsektoren. Der skal være mulighed for opkvalificering for specialarbejdere, så de kan håndtere de forskellige maskiner og køretøjer, der benyttes i og omkring minerne. Uddannelses- og opkvalificeringsinitiativer og -programmer for at sikre grønlandsk beskæftigelse i råstofprojekters produktionsfaser skal tilrettelægges, i takt med at råstofprojekter realiseres. I den forbindelse er det vigtigt, at rammerne sikrer, at uddannelse og opkvalificering rettet mod råstofsektoren bliver tilpasset til erhvervslivets og samfundets behov. Brancheskolernes kapacitet til afvikling af skolepraktik prioriteres, således at praktikkapaciteten i råstofprojekternes anlægsfase kan udnyttes maksimalt, selv hvis anlægsfasen strækker sig over mindre end en fuld uddannelsesperiode. Initiativer til fremme af mellemlange og lange videregående uddannelsesforløb for dele af den grønlandske ungdom skal styrkes. 87

88 7.10 Sundheds- og socialsektoren Sundhedssektoren I de kommende år, når vi i højere grad går fra efterforskning til udnyttelse, vil olie- og mineralsektoren blive en permanent del af samfundet. Sektoren vil derfor komme til at spille helt anderledes tæt sammen med store og økonomisk tunge samfundsfinansierede sektorer som social- og sundhedssektoren i forhold til samlet at skulle afhjælpe sociale og sundhedsmæssige behov hos medarbejdere inden for råstofsektoren. Olie- og mineralstrategien skal sikre, at konsekvenser for sundhedsvæsenet og den sociale sektor er velbeskrevne og taget hånd om. Selvom minedriften er lokal, kan den få betydning for hele samfundet pga. udvikling af vækst- og ikkevækstområder, migration og immigration. Minedrift vil derfor få betydning for folkesundheden i befolkningen generelt og vil derfor give anledning til løbende undersøgelse af folkesundheden. Med etablering af større minesamfund kan der være behov for at sikre befolkningen mod uønskede sundhedsmæssige effekter af minedriften. Sundhedsvæsenet er i dag dimensioneret til at dække den lokale befolknings behov. Det er vigtigt at kunne sikre den nødvendige kapacitet til at kunne sundhedsbetjene medarbejdere i råstofindustrien. Samtidig skal man være opmærksom på de økonomiske og praktiske udfordringer, det øgede behov kan give for sundhedsvæsenet, da det allerede i dag er svært at tiltrække højt specialiseret personale til det grønlandske sundhedsvæsen. Både potentielle effekter på folkesundheden og på behov for sundhedsbetjening må nødvendigvis være forskellige i en kortvarig og hektisk anlægsfase med en stor udenlandsk arbejdsstyrke og en driftsfase med færre ansatte, og hvor der i højere grad er tale om grønlandsk arbejdskraft. For miner, der ikke ligger i byer og bygder, kommer spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for betjeningen, og hvordan sundhedsbetjening af disse mineaktiviteter skal foregå. Retssikkerhedsmæssige aspekter af patientbehandling skal også sikres for aktiviteter uden for det offentlige sundhedsvæsen, herunder klageadgang over sundhedsbetjening og overvågning af sundhedstilstanden i minerne og af sundhedspersonalet knyttet til minerne. Selvom beredskabet for aktiviteterne efter gældende regler er et anliggende for råstofindustrien selv, skal der også sikres en høj grad af brobygning til sundhedsvæsenets og de øvrige offentlige sektorers beredskab. Den praktiske løsning på konkrete problemstillinger kan kun findes gennem et tæt samarbejde mellem råstofindustrien og det lokale sundhedsvæsen. Der er også behov for afgrænsning af lovgivningen på råstofområdet i forhold til sundhedsområdet og ikke mindst overordnet stillingtagen til de politiske og økonomiske udfordringer, som integreringen af en ny industri i de eksisterende strukturer vil give. I forbindelse med opbygning af råstofsektoren udarbejdes der særlige krav og vejledninger med henblik på monitorering af folkesundheden i områder, hvor der påbegyndes nye 88

89 råstofprojekter. Denne indsats lægger sig op ad den almindelige monitorering af folkesundheden. Målsætningen er at opnå indsigt i og på sigt de nødvendige værktøjer til at imødegå eventuelle negative effekter henholdsvis at fremme eventuelle positive effekter for den generelle folkesundhed Socialsektoren Udviklingen af en ny råstofsektor kan lede til problemstillinger vedrørende flere sociale ydelser. Landstingsforordning om offentlig hjælp fastslår, at enhver, der opholder sig i Grønland, har ret til offentlig hjælp ved akut trang, såfremt de pågældende ikke er i stand til at forsørge sig selv og deres familie. Betingelserne for at få tildelt offentlig hjælp efter denne bestemmelse er alene, at personen skal opholde sig i Grønland. Der er således ikke noget krav om, at den pågældende har fast bopæl i landet eller er tilmeldt folkeregisteret her. Personen skal være i en akut trangssituation. Dette betyder, at personen ikke har penge til mad og drikke og ej heller noget sted at opholde sig. Det fremgår videre, at Kommunalbestyrelsen kan yde offentlig hjælp ved akut trang, såfremt ansøgeren har været ude for en social begivenhed i form af sygdom, barsel, ledighed, samlivsophør eller lignende og ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen og familiens forsørgelse. Retsstillingen er altså således, at enhver er berettiget til offentlig hjælp ved akut trang, så længe den pågældende har været udsat for en social begivenhed. En sådan social begivenhed kan ikke konkret afgrænses, og det vil ikke efter loven være muligt at afvise en ansøgning om akut offentlig hjælp, selvom den pågældende ansøger alene er i landet som udenlandsk arbejdskraft. Dette kan potentielt medføre betydelige udgifter for det offentlige. Ovenfor er nævnt den ydelse, der med indførslen af et stort antal udenlandske arbejdere kan blive den mest omfattende og det potentielt største problem. Det er dog ikke den eneste ydelse, man kan forestille sig, der kan opstå problemer med. Rent tænkbart kan der også være problemer med førtidspensionsreglerne, alt efter hvor lang tid en person opholder sig i landet. Hertil kommer også eventuelle børn, som de udenlandske arbejdere måtte få i Grønland sammen med herboende. Hvis ikke man kan fastslå faderskab, f.eks. fordi den pågældende arbejder har forladt Grønland, vil dette også pålægge samfundet en økonomisk byrde. Problematikken vedrørende sociale ydelser er et område, hvor det også bør overvejes, om der skal indgås aftaler med råstofselskaberne. Aftalerne kan f.eks. omhandle pligt til forsikringsdækning. 89

90 Strategiske indsatsmål vedrørende sundheds- og socialsektorerne Der skal ske helbredsundersøgelse af udefrakommende arbejdskraft til mineprojekter og lignende. Denne indsats skal gennemføres før indrejse, ligesom vaccinationer gennemføres i henhold til gældende anbefalinger. I strategiperioden gennemføres en analyse til klarlæggelse af ansvaret for sundhedsbetjeningen til miner, der etableres udenfor allerede etablerede bosteder samt, hvorledes udviklingen af råstofsektoren konkret vil få betydning for behovet for sundhedsydelser og hvilke kapacitetskrav som udviklingen vil stille Sundhedsvæsenet overfor. I efterforsknings- og anlægsfasen skal der for alle projekter indgås en samarbejdsaftale med Departementet for Sundhed og Infrastruktur, herunder etableres de nødvendige forsikringsordninger for alle udefrakommende medarbejdere, der dækker omkostninger ved sundhedsbetjening i det grønlandske sundhedsvæsen For driftsfasen skal der på tilsvarende måde indgås en samarbejdsaftale om sundhedsydelser fra det grønlandske sundhedsvæsen mellem et konkret råstofprojekt og Departementet for Sundhed og Infrastruktur. Arbejdstagerne i råstofsektoren sikres adgang til at klage over sundhedsbehandlingen gennem det etablerede klagesystem. I strategiperioden gennemføres en analyse af, hvorvidt den eksisterende lovgivning om offentlig hjælp og lovgivningen om andre sociale ydelser kan give anledning til utilsigtede konsekvenser i forbindelse med anvendelse af udefrakommende arbejdskraft i råstofsektoren Borgerne, lokalsamfundet og interessenter En samfundsmæssigt bæredygtig udvikling af råstofsektoren forudsætter en bred opbakning fra borgere, interessenter og de aktører, som påvirker eller påvirkes af udviklingen i råstofsektoren. Den enkelte borgers forståelse og opbakning spiller en afgørende rolle for at sikre, at råstofsektoren kan blive et nyt bærende erhverv i balanceret sameksistens med fiskeriet og andre vigtige sektorer i det grønlandske samfund. Når vi taler om et Grønland, hvor efterforskning og udnyttelse af råstoffer driver den samfundsmæssige udvikling, er det ikke kun et spørgsmål om tilpasning af økonomi, lokale virksomheders tjenesteydelser og arbejdskraftens opkvalificering og uddannelse til at kunne servicere denne nye branche. Det kræver også, at omstillingen foregår på en måde, så borgerne kan omstille sig til de nye krav, udfordringer og muligheder. Der vil blive sat yderligere fokus på at sikre inddragelse af borgerne i udviklingen af råstofsektoren. Råstofselskaber, den enkelte borger, interessenter, lokalsamfundet, kommunerne og Selvstyret har som aktører en aktiv rolle at spille for, at råstofsektorens udbygning bliver samfundsmæssigt bæredygtig. Der vil fortsat være behov for regionale og landsdækkende oplysningskampagner og andre tiltag. En informeret offentlighed med en afbalanceret forståelse af råstofsektoren vil have mere realistiske forventninger til en bæredygtig råstofudvikling. 90

91 Ved udviklingen af råstofprojekter er det af afgørende betydning, at dialog og konsultationer mellem berørte begynder tidligt i et projekts udviklingsfase, da det vil understøtte opbygningen af samarbejdsrelationer og opbygning af goodwill til råstofselskabet. Det er af afgørende betydning, at denne proces begynder så tidligt, at oplysninger om projektet kan blive kendt, og at berørte parter og interessenter kan påvirke projektets endelige udformning Retningslinjer for vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed Retningslinjerne for vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed (VSB), som blev udformet i 2009, vil blive revideret, således at der udformes selvstændige retningslinjer for henholdsvis mineral- og olie-/gasprojekter. Retningslinjerne foreskriver, hvorledes interessent- og borgerinvolvering skal ske gennem udviklingen af et råstofprojekt. Råstofselskaberne afholder en lang række møder og gennemfører interviews med interessenter, nøglepersoner og borgere gennem projektets udviklingsfase. Imidlertid vil de reviderede retningslinjer for VSB blive mere specifikke, med hensyn til hvorledes interessentog borgerinddragelsen skal finde sted i forbindelse med udviklingen af et råstofprojekt Den offentlige høringsproces Den offentlige høringsproces i forbindelse med råstofprojekters udvikling er vigtig for at sikre berørte borgere og lokalsamfund og andre interessenters forståelse og indsigt i den mulige kommende udvikling. De erfaringer, som er opnået i forhold til gennemførelsen af høringsprocessen vedrørende konkrete råstofprojekter i de seneste par år, har givet anledning til ønske om at styrke denne del af borgerinddragelsen. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed (VSB) og tilhørende rapporter og bilag er dokumenter, der sendes i offentlig høring for kommentarer fra interessenter, borgere og offentlige myndigheder. Disse kommentarer indarbejdes i en hvidbog, som råstofselskabet skal udfærdige, og selskabet skal redegøre for, hvilke ændringer det vil påføre projektplanlægningen. Ydermere afholder råstofselskabet informationsmøder for offentligheden, og Naalakkersuisut afholder offentlige høringsmøder i høringsperioden Ændringer i råstofloven Den offentlige høringsproces ønskes fremadrettet styrket, således at procedurer og form på høringsprocesser i endnu højere grad formaliseres inden for råstofsektoren, og at tidlig interessent- og borgerinddragelse i form af forhøringer bliver en del af processen. Inatsisartut vil blive forelagt et ændringsforslag til råstofloven, således at procedurer og regler for den offentlige høringsproces vil blive indskrevet i råstofloven. Dette arbejde sker i samarbejde med forskellige aktører. Ændringerne i råstofloven vil medføre, at et råstofselskab skal anmelde til myndigheden, når vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed (VSB) ønskes påbegyndt, samtidig med at der indsendes et tidligt projektudkast. Dette udkast vil blive sendt i forhøring hos relevante myndigheder, relevante interessenter og den brede offentlighed for kommentarer, idéer og ændringsforslag. Høringssvarene sendes til råstofmyndigheden. Forhøringen vil vare i 35 dage. Herefter vil indhold for VVM og VSB blive fastlagt på baggrund af projektforslaget og de indkomne høringssvar. 91

92 Forlaget til ændringer i råstofloven indebærer ligeledes, at gældende praksis med en offentlig høringsperiode på 8 uger for et råstofselskabs udkast til VVM og VSB for dets ansøgte råstofprojekt vil blive indskrevet i råstofloven. Endvidere vil det blive indskrevet, at der i den offentlige høringsperiode vil blive afholdt offentlige høringsmøder, og at der tages referat af møderne. På denne måde skabes der en tydelig lovfæstet procedure. Endvidere er der igangsat et arbejde med at oprette en fond, hvis formål er at sikre bedre deltagelse af berørte borgere, lokalsamfund og relevante civilsamfundsorganisationer og andre relevante interessenter, som er interesserede i at bidrage til den offentlige høringsproces. Dette skal sikre, at de offentlige samfunds- og miljømæssige vurderingsprocesser sker med bredest mulig deltagelse af berørte grupper i samfundet. Borgernes bidrag skal endvidere sikre, at deres syn, viden og bekymringer medtages i beslutningsprocessen vedrørende et konkret råstofprojekt. Fonden kan bidrage med midler til at indhente uvildig ekspertise og rådgivning i forbindelse med særlige problemstillinger med et konkret råstofprojekt. Fonden vil have en uafhængig bestyrelse, som vurderer ansøgninger sendt til fonden, og skal på baggrund af objektive og transparente kriterier kunne uddele midler efter nøjere fastsatte regler. Fonden forventes finansieret gennem bidrag fra aktører i råstofsektoren og det offentlige. Den grønlandske høringsproces adskiller sig ikke væsentligt fra gældende lovgivning i f.eks. Danmark og den canadiske provins Newfoundland og Labrador. Begge steder foreskriver lovgivningen for VVM er, at der holdes forhøringer af projektforslag. I Canada foreskriver lovgivning på føderalt niveau dog, at der er adgang til en deltagerfond for offentligheden for borgernes egne initiativer til at få forhold belyst omkring et konkret råstofprojekt. Ovenstående forslag er med til at lovfæste gældende praksis, i lighed med international bedste praksis og i tråd med den lovgivning, som findes i de lande, som Grønland gerne vil sammenligne sig med Strategiske indsatsmål vedrørende borgerne, lokalsamfundet og interessenter Den offentlige høringsproces ønskes fremadrettet styrket, således at høringsprocesser i endnu højere grad formalisereres inden for råstofsektoren, og at tidlig interessent- og borgerinddragelse i form af forhøringer bliver en del af processen. Konkret vil det ske på den måde, at Inatsisartut vil blive forelagt et ændringsforslag til råstofloven, således at procedurer og regler for den offentlige høringsproces vil blive indskrevet i råstofloven. Dette arbejde sker i samarbejde med forskellige aktører Sikring af samfundsmæssige gevinster IBA-aftaler For at sikre, at råstofsektoren fremmer en bæredygtig samfundsudvikling i Grønland mest muligt, skal forventninger til involvering af lokale virksomheder, skabelse af job, opkvalificering af arbejdskraften og lærepladser til unge og vækst i det lokale erhvervsliv indarbejdes i en aftale mellem råstofselskab, Naalakkersuisut og kommune(r). Denne aftale kaldes i daglig tale for IBA-aftale (impact and benefit agreement). Indgåelse af en IBA-aftale mellem råstofselskab, Naalakkersuisut og kommune(r) er et vigtigt redskab til, at det enkelte 92

93 råstofprojekt bidrager til samfundsudviklingen. Indgåelse af en IBA-aftale skal også ses i sammenhæng med og til opfyldelse af den forpligtelse, en rettighedshaver er pålagt efter bestemmelsen 18 i råstofloven om anvendelse af grønlandsk arbejdskraft og grønlandske virksomheder. Der er under den tidligere olie- og gasstrategi for indgået to IBA-aftaler i forbindelse med Cairn Energys efterforskningsboringer i henholdsvis 2010 og Disse to aftaler gav værdifulde erfaringer, som vil kunne bruges i kommende IBA-aftaler. IBA-aftaler vil bestå af et juridisk hoveddokument, som fastsætter de juridisk tekniske forhold mellem råstofselskab, selvstyret og kommune(r). Dette hoveddokument dækker hele projektets levetid fra første spadestik, og indtil råstofprojektet er helt lukket ned. Derudover vil en række bilag skulle forhandles hvert år. Disse bilag vil indeholde en række mål for involvering af grønlandske virksomheder, grønlandsk arbejdskraft inkl. kvinder, lærlingepladser, træning og opkvalificering/kompetenceløft og personaleudvikling. Bilagene vil ligeledes omfatte forhold omkring kulturel forståelse, forhold til lokalbefolkningen og forhold, der skal gøre det attraktivt at arbejde ved råstofprojektet. Disse mål og krav skal løbende følges og evalueres, og nye mål og krav med bl.a. en større andel af grønlandsk arbejdskraft og virksomheder aftales årligt. En IBA-aftale er således et dynamisk dokument. IBA-aftaler vil blive færdigforhandlet i tæt samarbejde med relevante grønlandske interessenter og relevante myndigheder og skal være underskrevet, inden anlægsaktiviteter kan påbegyndes. Det er klart, at IBA-aftalerne set fra investors synspunkt alt andet lige vil indeholde et vist meromkostningselement. Mulighederne for at opnå benefits af betydelig økonomisk karakter skal derfor ses i lyset af det samlede government take. IBA-aftaler vil blive offentligt tilgængelige efter underskrivelsen Strategiske indsatsmål Der skal ske en løbende udvikling af IBA-begrebet i dialog med kommunerne, arbejdsmarkedets parter og råstofsektoren med det formål at maksimere lokal deltagelse i projekterne. 93

94 8 Oversigt over strategiske indsatsmål i råstofstrategien Nedenfor følger en oversigt over råstofstrategiens strategiske indsatsmål for perioden : Strategiske indsatsmål vedrørende olie/gas 1) Olie-/gastilladelsesstrategi: Åben dør-procedure fra og med 2014 for offshoreområderne Syd-/Sydvestgrønland syd for 63 N (området vil i slutningen af strategiperioden muligvis blive konverteret til et udbudsrundeområde) Åben dør-procedure fra og med 2014 for onshoreområdet Jameson Land Gennemførelse af en udbudsrunde for onshore Disko-Nuussuaq i 2016 Gennemførelse af en udbudsrunde for offshore i Baffinbugten nord for 71 N i 2016/2017, såfremt de forventede olieboringer understøtter yderligere udbud Gennemførelse af en udbudsrunde for offshore i Davisstrædet vest for Nuuk (63 N til 67 N) i en udbudsrunde i ) Platformen til administrativ håndtering af råstoftilladelser moderniseres. Der skal udvikles nye og bedre systemer til håndtering af spatiale og geologiske data og til at øge effektiviteten i behandlingen af ansøgninger mv. 3) Der skal gennemføres nye strategiske miljøundersøgelser, herunder en vurdering af potentialet for nedbrydning af olie i vandsøjle og bundsediment, undersøgelser af olies indvirkning (giftighed) på nøglearter i området, indvirkning og nedbrydning af afbrændingsrester fra olieafbrænding på havet og potentialet for naturlig nedbrydning af olie på kysterne. 4) Der skal gennemføres en opdatering af kystzoneatlasset med de nyeste forskningsresultater. 5) Der skal i strategiperioden gennemføres yderligere studier af isforholdene og det fysiske miljø i øvrigt. Disse undersøgelser skal gennemføres af såvel offentlige myndigheder som private olieselskaber. Resultaterne heraf skal indgå i planlægningsgrundlaget for de potentielle boringer, som kan forventes gennemført i forlængelse af de geologiske og geofysiske undersøgelser, som er planlagt gennemført i de næste 10 år. 6) Udbygningen af det grønlandske oliespildsberedskab skal fortsætte. Dette skal ske ved en yderligere styrkelse af det selvstyreejede oliespildsberedskabsselskab GOSR A/S og ved tiltag til lokal kapacitetsopbygning til oliespildsbekæmpelse. 7) Det grønlandske olie-/gaspotentiale, tilladelsesstrategi, licensforhold m.m. skal markedsføres ved messer og konferencer og andre markedsfremstød såsom direkte markedsføringstiltag. 8) Der skal i den kommende strategiperiode anvendes følgende government take-model (model 1): Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat En omsætningsroyalty på 2,5 % En overskudsroyalty på henholdsvis 7,5 %, 17,5 % og 30 %, som vil blive betalt, når de akkumulerede indtægter overstiger de akkumulerede udgifter med henholdsvis 35 %, 45 % og 55 % Deltagelse af Selvstyrets selskab (Nunaoil A/S) med en andel på 6,25 %, som er båret i efterforskningsfasen. 94

95 9) Naalakkersuisut vil styrke kontrol- og inddrivelsesmyndighederne med henblik på at sikre Grønland de korrekte skater og afgifter. Strategiske indsatsmål vedrørende mineraler 10) Det er Naalakkersuisuts målsætning på et miljø- og samfundsmæssigt bæredygtigt grundlag at godkende opstart af 3-5 miner i løbet af de næste 5 år. Mineprojekterne kan omfatte: Isukasia-projektet (London Mining, nordøst for Nuuk) Rubinprojektet (Fiskenæsset, syd for Nuuk) Killavaat Alannguat/Kringlerne i Sydgrønland Kvanefjeldet ved Narsaq i Sydgrønland Citronen Fjord-projektet i Nordgrønland Anorthositprojektet White Mountain i Vestgrønland. 11) Der vil i den kommende strategiperiode blive fokuseret på potentialet for udbredelsen af nye større forekomster af jernlegerings- og basemetaller, sjældne jordarter, guld og smykkesten. 12) Analyser af Nordgrønlands zinkpotentiale er et af de områder, som vil få særlig opmærksomhed i den kommende strategiperiode. 13) Nye initiativer til styrkelse af småskalaaktiviteter vil blive prioriteret, herunder reservation af særlige områder til denne type aktivitet og styrkelse af småskalakursusaktiviteter på Råstofskolen. 14) Platformen til administrativ håndtering af råstoftilladelser moderniseres. Der skal udvikles nye og bedre systemer til håndtering af spatiale og geologiske data og til at øge effektiviteten i behandlingen af ansøgninger mv. 15) Der skal etableres nye lovgivningsmæssige og administrative rammer for et eksportkontrolsystem for radioaktive mineraler samt et system til implementering af IAEA s safeguards. 16) Der skal foretages en yderligere kortlægning af de konkrete myndighedsmæssige opgaver og de hermed forbundne ressourcemæssige konsekvenser. 17) Selvstyret skal omfattes af alle relevante internationale forpligtelser, folkeretlige aftaler og andre internationale regler vedrørende uran og andre radioaktive mineraler. 18) Der skal etableres et samarbejde mellem regeringen og Naalakkersuisut vedrørende forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold af betydning for eksport af uran udnyttet i Grønland. 19) Udredningsarbejdet med fastsættelse af regler, etablering af nødvendige administrative systemer og procedurer og tiltrædelse af internationale forpligtelser mv. skal være på plads primo ) Der vil i maj 2014 blive åbnet for ansøgninger på særlige vilkår i Nordgrønland vedrørende prædefinerede licensblokke rettet mod områdets unikke zinkpotentiale. 21) Der skal ske en styrket opbygning af viden omkring Grønlands natur- og miljøforhold gennem specifikke projekter og undersøgelser. Miljøstyrelsen vil anvende denne viden til at foretage vurderinger og planlægning af potentielle nye råstofaktiviteter under 95

96 hensyntagen til de lokale natur- og miljøforhold, herunder vurdering af nødvendigheden for særlige hensyn i følsomme områder, f.eks. områder med ynglende fuglekolonier. 22) Det tilstræbes at gennemføre en række nye strategiske miljøvurderinger i den kommende strategiperiode, hvor der er fokus på land- og fjordområder i relation til minedrift. 23) Markedsføringsindsatsen vil blive opdelt i tre typer: 1) deltagelse i messer, hvor det grønlandske mineralpotentiale bliver præsenteret i forbindelse med udstillinger, 2) direkte markedsføring over for et land og/eller selskaber samt for tiltrækning af investorer, 3) officielle besøg med deltagelse af medlem(mer) af Naalakkersuisut. 24) Der anbefales følgende government take-model for alle mineraler og metaller, bortset fra sjældne jordarter, uran, og ædelsten: Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat En omsætningsroyalty på 2,5 %, hvor selskabs-/udbytteskat fratrækkes i beregnet royalty. 25) Der anbefales følgende government take-model for sjældne jordarter: Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat En omsætningsroyalty på 5 %, hvor selskabs-/udbytteskat fratrækkes i beregnet royalty. 26) Der anbefales følgende government take-model for uran: Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat En omsætningsroyalty på 5 %. 27) Der anbefales følgende government take-model for ædelsten: Den til enhver tid gældende selskabs-/udbytteskat Indførelse af en omsætningsroyalty på 5,5 % Overskudsroyalty, som vil blive baseres på bruttofortjeneste på over 40 %, hvor der beskattes med en sats på 15 %. 28) Naalakkersuisut vil styrke kontrol- og inddrivelsesmyndighederne med henblik på at sikre Grønland de korrekte skatter og afgifter. Strategiske indsatsmål vedrørende GeoSurvey Grønland 29) Der skal i løbet af strategiperioden etableres en grønlandsk geologisk undersøgelse, GeoSurvey Greenland (GSG), som parallel til Grønlands Naturinstitut. GSG skal være en sektorforskningsinstitution under Selvstyret. Strategiske indsatsmål vedrørende bæredygtig udvikling miljøbeskyttelse 30) Der søges i 2014 gennemført en ændring af råstofloven, som klart fastslår, at myndighedsfunktionen vedrørende miljøområdet den 1. januar 2013 blev adskilt fra den øvrige myndighedsfunktion på råstofområdet. 31) Det videre arbejde med at udvikle en selvstændig miljømyndighed på råstofområdet omfatter bl.a. en nærmere integration med arbejdet i de allerede eksisterende afdelinger i Departementet for Miljø og Natur, som understøtter og afspejler den uafhængige miljømyndighed på råstofområdet. 32) Naalakkersuisuts samarbejdsaftale med den danske regering om DCE s bistand på råstofområdet fornys i ) Der gennemføres en flerårig plan for kompetenceoverførsel til Pinngortitaleriffik. 96

97 34) Der vedtages nye og mere udbyggede retningslinjer for udarbejdelse af VVMredegørelser for minevirksomhed. Strategiske indsatsmål vedrørende bæredygtig udvikling Grønlands erhvervsliv 35) Naalakkersuisut agter at videreføre den opkvalificeringsindsats, der er gennemført i de seneste par år via en servicekontrakt med en privat aktør. Konkret vil der blive udbudt et projekt i regi af en servicekontrakt med fokus på videreudvikling af de grønlandske virksomheders kompetencer og konkurrencedygtighed som leverandører til råstofsektoren. 36) Naalakkersuisut vil invitere alle relevante parter til et samarbejde med henblik på at sikre, at råstofaktiviteter sker ved den bedst mulige inddragelse af det lokale erhvervsliv. 37) Naalakkersuisut og den danske regering vil i 2014 fremlægge en fælles rapport, som vil indeholde forslag til, hvordan man kan styrke det kommercielle grønlandsk-danske erhvervssamarbejde i relation til bl.a. råstofsektoren. Strategiske indsatsmål vedrørende bæredygtig udvikling alternativ finansiering af infrastrukturanlæg 38) Naalakkersuisut vil invitere industrielle partnere til i fællesskab at undersøge, hvorvidt man kan understøtte råstofsektoren ved at fremme finansieringsordningen offentligtprivat partnerskab (OPP) et samarbejde mellem offentlige og private interesser eller alternativt mellem en eller flere råstofinvestorer og institutionelle investorer. Det specielle ved OPP er, at det offentlige ikke blot udbyder opførelsen af et anlæg eller en bygning, men at finansiering, design, etablering samt drift og vedligehold bliver koblet i ét samlet udbud. Strategiske indsatsmål vedrørende bæredygtig udvikling energiforsyning af råstofsektoren 39) Naalakkersuisut vil invitere industrielle partnere til i fællesskab at undersøge mulighederne for på et kommercielt grundlag at koordinere offentlige og private interesser, således at vandkraftpotentialerne udnyttes bedst muligt i forbindelse med de kommende mineprojekter. Strategiske indsatsmål vedrørende bæredygtig udvikling lufthavne 40) Naalakkersuisut vil igangsætte en mere indgående afdækning af olieselskabernes behov for baselufthavnene i de nærmeste 5 år, fleksibiliteten i deres beflyvninger og perspektiverne i at dele faciliteter med andre efterforskningsselskaber og nuværende brugere, som kan danne grundlag for en prioritering af, hvilke lufthavne der bør udbygges med hangar og ventefaciliteter for at kunne tilgodese selskaberne behov. 41) Denne undersøgelse bør endvidere omfatte afledte effekter på flytransportområdet, og danne grundlag for fremtidige prioriteter i forhold til en investering på lufthavnsområdet. Dette skyldes, at der fortsat er en stor usikkerhed forbundet med omfanget af de kommende års efterforskning i såvel Baffinbugten som ud for Sydgrønland. Derfor skal 97

98 de eventuelle offentlige investeringer belyses i et samspil med samfundets behov som helhed. 42) Med udgangspunkt i informationer fra ovennævnte anbefales det, at spidsbehovet sammenholdes med den til rådighed værende kapacitet i de relevante baselufthavne. 43) Naalakkersuisut vil undersøge mulighederne for at benytte faciliteterne i Pituffik/Thule Air Base i en efterforskningsfase. Lufthavnen i Pituffik ligger optimalt placeret for de nordlige koncessionsområder i Baffinbugten og har alle de fornødne faciliteter. Den vil i tillæg kunne være udgangspunkt for en bedre SAR-dækning af området. En enklere procedure for koncessionsselskabernes eventuelle anvendelse af faciliteter på Pituffik anses for at ændre kraftigt på mulighederne for lufttrafikbetjening af de nordlige koncessionsområder. 44) Med hensyn til kapaciteten i den eksisterende infrastruktur i lufthavnene vil samtidigheden af aktiviteten i de enkelte koncessionsområder have en afgørende betydning. Her vil der ikke alene være tale om mineselskabernes aktiviteter, men også offshoreprojekterne og dertil de aktiviteter, der hører til den daglige lufttrafik i det grønlandske samfund. 45) Der bør udarbejdes en analyse af den eksisterende trafikstruktur med henblik på at sikre maksimal grønlandsk deltagelse i mineprojekter. Strategiske indsatsmål vedrørende bæredygtig udvikling havnekapacitet 46) Naalakkersuisut vil undersøge, hvilke havne langs den grønlandske vest- og sydkyst der med fordel, kapacitets- som beliggenhedsmæssigt kan udbygges og opgraderes til hovedforsyningsbase for offshoreaktiviteter for at håndtere flere operatører samtidig i en efterforskningsfase set i relation til nærheden til lufthavne. 47) Undersøgelsen vil endvidere omfatte afledte effekter på skibstransportområdet, og danne grundlag for fremtidige prioriteter i forhold til en investering på havneområdet. Dette skyldes, at der fortsat er en stor usikkerhed forbundet med omfanget af de kommende års efterforskning i såvel Baffinbugten som ud for Sydgrønland. Derfor skal de eventuelle offentlige investeringer belyses i et samspil med samfundets behov som helhed. 48) Mineselskaberne skal selv undersøge og klarlægge deres fysiske behov i relation til søtransport både vedrørende forsyninger og for transport af produkterne, dvs. mulighederne for etablering af nye havne nær minerne i forhold til besejlingsmuligheder, klimatiske forhold og anlægstekniske udfordringer. Strategiske indsatsmål vedrørende bæredygtig udvikling telekommunikation 49) Naalakkersuisut vil analysere, om det vil være hensigtsmæssigt at liberalisere etablering og drift af telekommunikationsanlæg i forbindelse med mine- og råstofprojekter. Strategiske indsatsmål vedrørende bæredygtig udvikling arbejdsmarked og beskæftigelse 50) Fokusering på IBA-aftaler, hvor der sker en tæt koordinering mellem råstofindustrien, arbejdsmarkedets parter og de offentlige myndigheder med bl.a. det formål at øge den lokale beskæftigelse gennem rekrutteringsprogrammer, kompetenceløft, inddragelse af grønlandske leverandører m.m. 51) Matchgrupperingsarbejdet skal intensiveres med henblik på at kunne anvise relevant arbejdskraft til råstofsektoren. 98

99 52) Antallet af kursister på kompetencegivende PKU-kurser skal øges. Der skal udformes en særskilt strategi for kompetenceudvikling, som tilgodeser både råstofsektoren og det understøttende erhvervsliv. 53) Ledige stillinger skal formidles nationalt via en fælles offentlig jobportal, som også informerer om nye jobtyper, omskolingsmuligheder, opkvalificerende kurser mv. på alle niveauer på arbejdsmarkedet. 54) Retningslinjerne for Mobilitetsfremmepuljen skal tilpasses, så den understøtter den nye erhvervsstruktur. 55) De unge, som i dag går ledige, skal opkvalificeres til senere uddannelse via Piareersarfiitcentrene. 56) Der gennemføres en kortlægning af kompetencebehovet i den offentlige sektors arbejdsmarkedsforvaltninger. Strategiske indsatsmål vedrørende bæredygtig udvikling uddannelse 57) Uddannelses- og opkvalificeringsinitiativer og -programmer skal være rettet mod at sikre dele af den grønlandske arbejdskraft beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen. I anlægsfaser for råstofprojekter vil behovet for arbejdskraft være koncentreret omkring bygge- og anlægsopgaver. De kvalifikationer, som den grønlandske arbejdskraft skal have for at kunne finde beskæftigelse ved disse projekter, er kvalifikationer, der også kan bruges inden for bygge- og anlægssektoren generelt. 58) Flere praktikpladser/lærepladser. Hvis en del af stillingerne i anlægsfasen skal besættes med grønlandsk arbejdskraft, uden at det vil betyde mangel på faglært arbejdskraft andre steder i samfundet, vil det være nødvendigt at sikre, at stadig flere kan få en håndværksuddannelse, heraf behovet for flere praktikpladser. Derfor skal der arbejdes målrettet med denne problematik, ligesom der skal stilles krav om, at projektselskaberne og deres underleverandører skal stille et passende antal praktikpladser til rådighed. Behovet er særlig stort for elektrikere og mekanikere (ikke mindst i produktionsfasen). 59) Flere praktikpladser inden for råstofsektoren (f.eks. minesvend), administration og catering. 60) Alle håndværksfagene skal fortsat forblive generelle, men med mulighed for tilvalgsfag under selve uddannelsen eller muligheden for at udbygge med specialiseringsmoduler efter endt uddannelse. Således vil faguddannelserne både kunne benyttes i og uden for råstofsektoren. 61) Der skal være mulighed for opkvalificering for specialarbejdere, så de kan håndtere de forskellige maskiner og køretøjer, der benyttes i og omkring minerne. 62) Uddannelses- og opkvalificeringsinitiativer og -programmer for at sikre grønlandsk beskæftigelse i råstofprojekters produktionsfaser skal tilrettelægges, i takt med at råstofprojekter realiseres. I den forbindelse er det vigtigt, at rammerne sikrer, at uddannelse og opkvalificering rettet mod råstofsektoren bliver tilpasset til erhvervslivets og samfundets behov. 63) Brancheskolernes kapacitet til afvikling af skolepraktik prioriteres, således at praktikkapaciteten i råstofprojekternes anlægsfase kan udnyttes maksimalt, selv hvis anlægsfasen strækker sig over mindre end en fuld uddannelsesperiode. 64) Initiativer til fremme af mellemlange og lange videregående uddannelsesforløb for dele af den grønlandske ungdom skal styrkes. 99

100 Strategiske indsatsmål vedrørende bæredygtig udvikling sundheds- og socialsektorerne 65) Der skal ske helbredsundersøgelse af udefrakommende arbejdskraft til mineprojekter og lignende. Denne indsats skal gennemføres før indrejse, ligesom vaccinationer gennemføres i henhold til gældende anbefalinger. 66) I strategiperioden gennemføres en analyse til klarlæggelse af ansvaret for sundhedsbetjeningen til miner, der etableres udenfor allerede etablerede bosteder samt, hvorledes udviklingen af råstofsektoren konkret vil få betydning for behovet for sundhedsydelser og hvilke kapacitetskrav som udviklingen vil stille Sundhedsvæsenet overfor. 67) I efterforsknings- og anlægsfasen skal der for alle projekter indgås en samarbejdsaftele med Departementet for Sundhed og Infrastruktur, herunder etableres de nødvendige forsikringsordninger for alle udefrakommende medarbejdere, der dækker omkostninger ved sundhedsbetjening i det grønlandske sundhedsvæsen. 68) For driftsfasen skal der på tilsvarende måde indgås en samarbejdsaftale om sundhedsydelser fra det grønlandske sundhedsvæsen mellem et konkret råstofprojekt og Departementet for Sundhed og Infrastruktur. 69) Arbejdstagerne i råstofsektoren sikres adgang til at klage over sundhedsbehandlingen gennem det etablerede klagesystem. 70) I strategiperioden gennemføres en analyse af, hvorvidt den eksisterende lovgivning om offentlig hjælp og lovgivningen om andre sociale ydelser kan give anledning til utilsigtede konsekvenser i forbindelse med anvendelse af udefrakommende arbejdskraft i råstofsektoren. Strategiske indsatsmål vedrørende bæredygtig udvikling borgerne, lokalbefolkningen og interessenter 71) Den offentlige høringsproces ønskes fremadrettet styrket, således at høringsprocesser i endnu højere grad formalisereres inden for råstofsektoren, og at tidlig interessent og borgerinddragelse i form af forhøringer bliver en del af processen. Konkret vil det ske på den måde, at Inatsisartut vil blive forelagt et ændringsforslag til råstofloven, således at procedurer og regler for den offentlige høringsproces vil blive indskrevet i råstofloven. Dette arbejde sker i samarbejde med forskellige aktører. Strategiske indsatsmål vedrørende bæredygtig udvikling sikring af samfundsmæssige gevinster 72) Der skal ske en løbende udvikling af IBA-begrebet i dialog med kommunerne, arbejdsmarkedets parter og råstofsektoren med det formål at maksimere lokal deltagelse i projekterne. 100