DIAGNOSEN OG TIDEN EFTER

Transkript

1 Manual Foredragsrække for mennesker med demens og deres pårørende DIAGNOSEN OG TIDEN EFTER

2 Manual til foredragrækken: Diagnosen og tiden efter Værktøjskasse til rådgivning, undervisning og støtte af personer med demens og pårørende Initiativ 11 i National Demenshandlingsplan Nationalt Videnscenter for Demens 1. udgave, 1. oplag 2019 Redaktion: Nationalt Videnscenter for Demens Principdesign: Lea Rathnov/Hofdamerne Tryk: Hillerød Grafisk

3 Indholdsfortegnelse Foredragsrække om Diagnosen og tiden efter 1. Introduktion a. Baggrundsviden b. Foredragsrækkens målgruppe c. Foredragsrækkens opbygning, varighed og indhold d. Foredragsrækkens formål og mål e. Pædagogik f. Undervisere, krav og kompetencer g. Rammer 2. Beskrivelse af de enkelte moduler Modul 1: Demenssygdomme og behandling Tema Formål Læringsmål Varighed Emner Indhold og metoder Modul 2: Hverdagen, kommunikation og livsstil Tema Formål Læringsmål Varighed Emner Indhold og metoder Modul 3: Fremtiden og hjælpemuligheder Tema Formål Læringsmål Varighed Emner Indhold og metoder Oversigt over koncepter, der er anvendt som inspiration Oversigt over anbefalet litteratur til foredragsrækken Oversigt over undervisningsmaterialer til foredragsrækken 3

4 Værktøjskassen støtte til et liv med demens udspringer af initiativ 11 i National Demenshandlingsplan 2025, hvor Nationalt Videnscenter for Demens har fået til opgave af Sundheds- og Ældreministeriet at udvikle og udbrede nationale værktøjer til samtale, patient- og pårørendekurser og samtalegrupper om livet med demens. Nationalt Videnscenter for Demens har udviklet værktøjskassen i samarbejde med mennesker med demens, pårørende og fageksperter. I 2018 er Værktøjskassen blevet afprøvet i syv kommuner og på en hukommelsesklinik og efterfølgende tilpasset ud fra erfaringerne fra pilotafprøvningen. 4

5 Diagnosen og tiden efter 1. Introduktion Denne manual beskriver en foredragsrække om demens med tre moduler. Til de tre moduler er udviklet PowerPoints, der indeholder overskrifter og underoverskrifter til de enkelte emner. I manualen findes læringsmål og forslag til program og indhold til de tre moduler. Underviseren skal selv med udgangspunkt i manualen tilpasse undervisningen, fx ændre og prioritere tidsforbrug og emner, hvis målgruppens sammensætning og behov gør dette nødvendigt. Underviseren skal desuden selv forberede fremlæggelsen af de enkelte emner ud fra egen baggrundsviden og/ eller den foreslåede litteratur. Er du en erfaren underviser, kan du anvende manualen som inspiration til variation eller udvikling af et allerede eksisterende undervisningsprogram. a. Baggrundsviden I indledningen til National Demenshandlingsplan 2025 står følgende: Jeg er Jens med demens, men jeg er også Jens imens. Demens er en sygdom, der ikke kun rammer den enkelte men hele familien. Det er en sygdom, der vender op og ned på det liv, man kender, og det er en sygdom, som vi desværre ikke har en kur for. At få en demensdiagnose betyder ikke, at der ikke er hjælp at hente. Mange mennesker lever et langt og godt liv på trods af demens. En grundlæggende forudsætning for at kunne leve et godt liv med en demenssygdom er, at mennesket med demens mødes med forståelse og ses som et helt menneske med egne ønsker og behov også selvom det ikke altid er muligt at udtrykke disse. For selvom hukommelsen svigter og minderne og med tiden også sproget forsvinder, så betyder det ikke, at mennesket bag sygdommen er forsvundet. Citatet om Jens rammer meget præcist ind i de værdier, som skal ligge til grund for den måde, vi som samfund skal møde mennesker med demens og deres på- 5

6 rørende på. Værdier, som tager udgangspunkt i, at vi skal se forskelligheden i både sygdommen og i mennesket bag sygdommen, og at den enkelte og dennes pårørende skal mødes med en individuel tilgang ud fra der, hvor de er. Ovenstående citater danner den værdimæssige baggrund for denne foredragsrække og for Værktøjskassen som helhed. At få stillet en demensdiagnose Flere og flere mennesker med demenssygdom får stillet diagnosen tidligt i sygdomsforløbet. De har allerede tidligt i forløbet behov for og krav på at få viden og rådgivning om deres sygdom, behandling og muligheder for støtte i fremtiden. Når man får stillet en demensdiagnose, vil den første tid ofte være vanskelig at tackle for én selv og familien. For de fleste er diagnosen en svær besked at få. For andre er det en lettelse at få at vide, at det er en sygdom, der er årsag til ens problemer. Der kan være mange ubesvarede spørgsmål og forskellige måder at gribe situationen an på. At få stillet en diagnose betyder, at man kan søge viden om den specifikke demenssygdom. Indsigt i sygdommen og de konsekvenser den har, kan give personen selv og de pårørende en bedre forståelse for og et større overblik over situationen samt bedre mulighed for at tage stilling til fremtiden. At få hjælp og støtte efter diagnosen Det at få en diagnose betyder også, at man kan søge viden og få tilbudt støtte, rådgivning og særlige indsatser til personer med demens og pårørende. Denne foredragsrække kan således ses som en opfølgning på det at have fået stillet en demensdiagnose og en forudsætning for eller optakt til et kommunalt tilbud om rådgivning, støtte og rehabilitering 1. Rehabilitering på demensområdet handler grundlæggende om at støtte personer med demens i at (for)blive aktive og selvstændige borgere ud fra deres egne præmisser, således at de bliver i stand til at fungere bedst muligt i deres hverdagsliv. Personer med demens har brug for en specialiseret og særligt tilrettelagt støttende indsats, da deres kognitive (erkendelsesmæssige) vanskeligheder medfører, at de kan have svært ved selv at definere og give udtryk for deres 1 Rehabilitering defineres som: En målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Hvidbog om Rehabilitering, Marselisborgcenteret). 6

7 ønsker og behov (Vidensafdækning af rådgivnings- og aktivitetstilbud til mennesker med demens og deres pårørende i Danmark, Sundhedsstyrelsen, 2017). Evidens Foredragsrækken tager primært afsæt i erfaringerne fra DAISY-projektet (Nationalt Videnscenter for Demens) og i praksiserfaringer fra hukommelsesklinikker og kommuner i Danmark. DAISY påviste, at tidlig støtte i form af et kursus og tilhørende rådgivning og støttegruppe kan påvirke livet med sygdommen på længere sigt og kan give bedre mulighed for at håndtere de ændrede livsvilkår, demenssygdomme giver (DAISY, delrapport 6). Erfaringer fra praksis viser også, at personer med let til moderat demens har gavn af at deltage i undervisning om sygdommen, hvis undervisningen er særligt tilrettelagt, tager hensyn til den kognitive (erkendelsesmæssige) svækkelse og giver mulighed for erfaringsudveksling med andre. Alene ved at deltage og være inkluderet oplever denne gruppe af mennesker anerkendelse og respekt, uanset om det er muligt efterfølgende at gengive informationerne. Det anbefales derfor, at hukommelsesklinikker/udredningsenheder i samarbejde med kommunens demenskoordinator tilbyder foredragsrækken Diagnosen og tiden efter til personer med let til moderat demens og pårørende ca. 1-6 måneder efter, at diagnosen er stillet. Foredragsrækken kan fungere som optakt til deltagelse i et af Værktøjskassens kurser om demens. Efterfølgende kan deltagerne også med fordel tilbydes individuel rådgivning eller opfølgning igennem deltagelse i en samtalegruppe for personer med demens eller en pårørendegruppe. Der bør så vidt muligt foretages en individuel vurdering af behov for viden og støtte i samarbejde med den enkelte familie. b. Foredragsrækkens målgruppe Foredragsrækkens målgruppe er personer, som for nylig (1 til 6 måneder forinden) har fået stillet en demensdiagnose (uanset hvilken demensdiagnose). Derudover er foredragene henvendt til voksne pårørende over 18 år. Den pårørende er en person, som personen med demens opfatter som nærtstående, fx en ægtefælle/partner, søn/datter, barnebarn, ven/veninde, nabo osv. Pårørende kan deltage alene, hvis personen med demens ikke kan profitere af eller ikke ønsker at deltage, fx hvis personen har moderat til svær demens. 7

8 Foredragsrækken henvender sig til personer med demens og pårørende, der primært har behov for viden og mulighed for at få svar på spørgsmål. Personer med demens og pårørende tilbydes fælles undervisning for at styrke fællesskabsfølelsen i familien og for, at personer med demens oplever at deltage på lige vilkår og at være respekteret. c. Foredragsrækkens opbygning, varighed og indhold Foredragsrækken består af tre moduler af hver to timers varighed. Foredragene afholdes med ca. 14 dages mellemrum. De to timer kan fordeles, så der er 45 min. undervisning, min. pause og 45 min. undervisning. Foredragsrækken indeholder følgende overordnede emner: Velkomst, præsentation og introduktion til foredragene Værd at vide om hjernen, demens og medicinsk behandling Min hverdag med demens Kommunikation, når man har demenssygdom Værd at vide om forebyggelse (KRAM-faktorernes betydning ved demens) Fremtiden, støtte og hjælpemuligheder d. Foredragsrækkens formål og mål Formålet med foredragene er, at deltagerne får grundlæggende viden om demens, så de forstår sygdommen, kan begynde at håndtere (mestre) de forskelligartede følger af sygdommen, kan tage stilling til fremtiden og søge hjælp på et informeret grundlag. Foredragene skal desuden medvirke til at skabe en sammenhæng til de kommunale tilbud om rådgivning, undervisning, støtte, rehabilitering, aktiviteter og hjælp. Den grundlæggende viden om demens omfatter følgende emner: Demenssygdomme og behandling Hverdagen med demens Ændringer i kommunikation og samspil med andre KRAM-faktorers betydning ved demens Viden om hvad man skal tage stilling til og hvilken støtte og hjælp, man kan få, omfatter følgende emner: 8

9 De personlige forhold, der skal tages stilling til Hvilken hjælp kommunen og andre tilbyder Hvor man kan man få mere viden, rådgivning og støtte e. Pædagogik Til foredragene benyttes overskuelige, enkle og letforståelige PowerPoint-præsentationer, og der kan suppleres med små cases og korte filminterviews med fagpersoner. Der bør anvendes dagligdags sprog med let forståelige metaforer og fotos. Fagudtryk oversættes. Undervejs skal der være mulighed for at stille generelle spørgsmål og tid til dialog. Det er nødvendigt at italesætte, at personer med demens ikke nødvendigvis kan huske alt, hvad der bliver gennemgået. Fakta-ark fra Nationalt Videnscenter for Demens kan derfor udleveres til deltagerne som supplement for at understøtte hukommelsen. Vær opmærksom på at tale i et passende (lavt) tempo, så personer med demens kan følge med. Gentag gerne væsentlige pointer flere gange. f. Undervisere, krav og kompetencer Underviserne er medarbejdere fra de regionale udrednings- og behandlingsenheder, fx læge, neuropsykolog, sygeplejerske eller ergoterapeut. Det anbefales, at mindst én underviser er til stede ved alle tre foredrag for at sikre sammenhæng i undervisningen. Underviserne skal selv med udgangspunkt i manualen tilpasse undervisningen ved at ændre og prioritere tidsforbrug og emner, hvis målgruppens sammensætning og behov gør dette nødvendigt, fx skal undervisning om demens sygdommene tilpasses deltagernes behov. Det er derfor en fordel, hvis underviser på forhånd har kendskab til hvilke diagnoser, der er relevante for deltagerne og derfor skal belyses ved uddybende undervisning. Underviserne skal være i stand til at balancere undervisningen, så den er forståelig for personer med let til moderat demens, og så pårørende får tilstrækkelig viden. Samarbejde på tværs Det anbefales, at foredragene gennemføres i samarbejde med lokale, kommunale demenskoordinatorer for at sikre sammenhæng til kommunale og frivillige tilbud. Undervisningen på modul 3 (emnerne: Demenskoordinatorens 9

10 rolle og funktion, visitation og Mere viden, støtte og hjælp ) kan med fordel varetages af en kommunal demenskoordinator. Ved store geografiske afstande og dermed lang transporttid for deltagerne kan det overvejes, at modul 1 og 2 foregår på hukommelsesklinikken, og at de to moduler evt. gennemføres samme dag (for alle ny-diagnosticerede). Modul 3 kan foregå lokalt i den enkelte kommune, evt. i et samarbejde mellem 2-3 kommuner. Vælges denne fremgangsmåde, kan den enkelte kommune (=demenskoordinatoren) efterfølgende tilbyde en opfølgende rådgivningssamtale for at afdække og vurdere familiens aktuelle behov for mere viden (kursus), støtte (fx rådgivning, samtalegruppe eller pårørendegruppe), rehabiliteringsindsats eller anden form for kommunal indsats. Det anbefales ligeledes, at der samarbejdes med Alzheimerforeningen, Ældresagen og andre frivillige. Se også g. Rammer Deltagerantal er min. 20 og maks Jo færre deltagere, jo bedre mulighed for spørgsmål og dialog. Under 20 deltagere betyder mindre dynamik i gruppen. Fysiske rammer: Det er vigtigt, at lokalet passer til gruppestørrelsen. Det anbefales, at der laves bordopstilling med 6-8 deltagere ved hvert bord for at fremme samtale mellem deltagerne. Lokalet skal have elektroniske hjælpemidler til moderne undervisning/ præsentation. Det er ønskeligt, at man nemt finder vej til undervisningsstedet, og at stedet er overskueligt og med toiletter i nærheden af kursuslokalet. Anvend let forståelig og tydelig skiltning. Servering:»» Det anbefales, at der serveres kaffe, småkager og vand i pausen. Det skaber en afslappet stemning og giver mulighed for indbyrdes samtale blandt deltagerne. Hvis deltagere (personer med demens) viser tegn på uro og rastløshed, må pausen evt. afkortes. 10

11 Tidspunkt: Foredragene kan med fordel afholdes mellem kl , da erhvervsaktive pårørende har større mulighed for at deltage her. Udlevering af supplerende materiale: Fakta-ark udleveres, som supplerende materiale (Se oversigt side 18). Informationsmateriale fra Værktøjskassen kan udleveres efter behov. Diverse lokale foldere fra kommunerne, Alzheimerforeningen og andre frivillige organisationer udleveres. 11

12 2. Beskrivelse af de enkelte moduler Modul 1: Demenssygdomme og behandling Tema Temaet for modul 1 er viden om hjernen, demens og medicinsk behandling. Formål Formålet med dette modul er, at deltagerne får grundlæggende viden om demens, så de forstår sygdommen og kan begynde at håndtere (mestre) de forskelligartede følger af sygdommen. Læringsmål Målet er, at deltagerne oplever, at de har fået: Tilpas viden om de mest almindelige demenssygdomme og de medicinske behandlingsmuligheder (let til moderat fase). Svar på spørgsmål fra fagpersoner med kenskab til udredningsforløb, sygdom og behandling. Varighed Modulet varer to timer. Emner Emner på modulet er: Præsentation og information om foredraget Den raske hjerne Hvad er demens? Alzheimers sygdom, vaskulær demens, Levy body demens, frontotemporal demens og andre demensformer Hvilke erkendelsesmæssige funktioner rammes især ved demens? Udvikling af demenssygdom (tidlig til moderat fase) Medicinsk behandling af demenssygdom Indhold og metoder I skemaet på næste side præsenteres, hvordan underviseren kan formidle den faglige viden. 12

13 Varighed Emne Form Metode og undervisningsmaterialer 10 min. Velkomst Præsentation og information om foredragsrækken Oplæg PowerPoint: Præsentation til modul min. Hjernen (den raske hjerne og forandringer ved demens) Oplæg PowerPoint: Hjernen og demens. Hvad er demens? (Alzheimers sygdom, vaskulær demens, Levy body demens, FTD og andre former for demens) 15 min. Pause 20 min. Hvilke erkendelsesmæssige funktioner rammes især ved let til moderat demens? PowerPoint: Hjernen og demens. Sygdomsudvikling (tidlig til moderat fase) 15 min. Medicinsk behandling af demenssygdom Oplæg PowerPoint: Demens og behandling. Opfølgning på demens og andre kroniske sygdomme hos egen læge (regelmæssighed og overholde aftaler) 15 min. Afrunding og evaluering Spørgsmål og dialog Spørgeskemaer samles ind til sidst. 13

14 Modul 2: Hverdagen, kommunikation og livsstil Tema Tema for modul 2 er hverdagslivet, kommunikation og livsstil. Formål Formålet er, at deltagerne kan begynde at håndtere (mestre) de forskelligartede følger af sygdommen og får viden om betydningen af en sund livsstil. Læringsmål Målet er, at deltagerne oplever, at de har fået: Tilpas viden om, hvordan demens kan påvirke hverdagen og ændre kommunikation og samspil i familien. Tilpas viden om hvilke faktorer, der kan have positiv indflydelse på trivsel og livskvalitet i hverdagslivet med demens, og hvad man selv kan gøre for at bevare sundheden. Forbedrede forudsætninger (=mere viden) for at kunne håndtere livet med demens. Svar på spørgsmål fra fagpersoner med kenskab til livet med demens, hverdagen, kommunikation, samt trivsel og sundhed. Varighed Modulet varer to timer. Emner Emner på modulet er: Hverdagen Hvordan påvirker demens min hverdag? Ændring og tilpasning af vaner og rutiner og aktiviteter De personlige ressourcer, ønsker og værdier Kommunikation og samspil Hvordan påvirkes kommunikation og samspil i familien ved let til moderat demens? Ændring og tilpasning af kommunikation og samspil i familien Familiens ressourcer, ønsker og værdier Et sundt liv med demens Indhold og metoder I skemaet på næste side præsenteres, hvordan underviseren kan formidle den faglige viden. 14

15 Varighed Emne Form Metode og undervisningsmaterialer 10 min. Velkomst Dialog Underviseren spørger, om der er spørgsmål til forrige foredrag. Dagens program præsenteres. PowerPoint: Præsentation til modul min. Hverdagen, kommunikation og samspil: Hvordan påvirker demens min hverdag? Ændring og tilpasning af vaner og rutiner samt aktiviteter og samvær Brug af IT-teknologi De personlige og familiemæssige ressourcer, ønsker og værdier Oplæg Foredraget indledes med et kort oplæg om, hvor vigtigt det er at forsøge at forstå, hvordan demens opleves, for at kunne hjælpe og støtte. Herefter vises film 1: Mit liv med demens. Efter filmen gives tid til at tale om filmen i 2-3 minutter. PowerPoints: Hverdagen. 20 min. Pause 30 min. Kommunikation og samspil i familien Oplæg PowerPoint: Hverdagen. Film: Et aktivt liv med demens. Henvis til hæftet Når hukommelsen svigter. 20 min. Et sundt liv med demens Oplæg PowerPoint: Hverdagen. Motion, kost, søvn, alkohol og seksualitet 10 min. Spørgsmål og dialog Spørgeskemaer samles ind til sidst. 15

16 Modul 3: Fremtiden og hjælpemuligheder Tema Tema for modul 3 er de personlige forhold, der skal tages stilling til, samt de kommunale tilbud om hjælp nu og i fremtiden. Formål Formålet er, at deltagerne kan tage stilling til fremtiden og søge hjælp på et informeret grundlag. Formålet er desuden at skabe en sammenhæng til de kommunale tilbud om rådgivning, undervisning, støtte, rehabilitering, aktiviteter og hjælp. Læringsmål Målet er, at deltagerne oplever, at de har fået: Tilpas viden om de personlige og juridiske forhold, som de skal tage stilling til (selvbestemmelse og handleevne). Tilpas viden om, hvilken hjælp kommunen og andre kan tilbyde. Information om, hvor de kan få mere viden, rådgivning, undervisning og støtte samt introduktion til demenskoordinatoren i kommunen. Forbedrede forudsætninger (=mere viden) for at tage stilling til fremtiden og at kunne håndtere livet med demens. Mulighed for at få svar på spørgsmål fra fagpersoner med kenskab til juridiske og sociale forhold og viden om de kommunale muligheder for støtte og hjælp. Varighed Modulet varer to timer. Emner Emner på modulet er: Selvbestemmelse og handleevne Hvad skal jeg tage stilling til? Hvorfor er det vigtigt? Hvem skal hjælpe mig, hvis jeg ikke selv kan? (bisidder, fuldmagt til økonomi og personlige forhold, plejetestamente, værgemål) De kommunale tilbud (indhold tilpasses efter lokale forhold) Introduktion til demenskoordinator og kommunens visitation Kommunens særlige tilbud til personer med demens i let til moderat fase og pårørende Hvor kan jeg/vi få mere viden, rådgivning og støtte? Indhold og metoder I skemaet på næste side præsenteres, hvordan underviseren kan formidle den faglige viden. 16

17 Varighed Emne Form Metode og undervisningsmaterialer 10 min. Velkomst Dialog Underviseren spørger, om der er spørgsmål til forrige kursusdag. Dagens program præsenteres. PowerPoint: Præsentation til modul min. Selvbestemmelse og handleevne: Hvad skal jeg tage stilling til? Hvem skal hjælpe mig, hvis jeg ikke selv kan? (bisidder) Fuldmagt til økonomi og personlige forhold (inkl. fremtidsfuldmagt) Brug af IT-teknologi til sporing og overvågning Plejetestamente Værgemål og flytning Patientrettigheder Digital post Oplæg PowerPoint: Fremtiden og hjælpemuligheder. Henvis til hæftet: Når du skal handle på en anden persons vegne en guide til pårørende til mennesker med demens. 20 min. Pause 30 min. Kommunens støtte og hjælp (indhold tilpasses efter lokale forhold) Generel introduktion til demenskoordinator og visitation (roller, indbyrdes koordinering og samarbejde) Generel beskrivelse af kommunernes tilbud til personer med demens og pårørende Demenskoordinatorens rådgivning i tilknytning til tiden efter demensdiagnosen (eksempler) Oplæg PowerPoints Fremtiden og hjælpemuligheder. Henvis til undervisningsmateriale: Livet med demens i eget hjem en guide til pårørende om love, regler og muligheder for støtte og hjælp. 10 min. Hvor kan jeg/vi få mere viden, rådgivning og støtte? (Oplægget tilpasses lokale forhold) Kommunale kurser om demens Tlf.nr. til Alzheimerforeningen, Ældresagen, Demenslinien Tlf.nr. til demenskoordinator og visitation i kommunen (hjemmesider) Udlevere materiale, fx fakta-ark fra Nationalt Videnscenter for Demens og foldere fra kommunen, Alzheimerforeningen og andre. 15 min. Spørgsmål og dialog 17

18 Oversigt over koncepter, der er anvendt som inspiration Kursusdag Eksisterende koncept anvendt som inspiration 1 DAISY 1-2 Hukommelsesklinikkens (Rigshospitalet) undervisningsprogram for pårørende 1-2 Region Sjællands patientuddannelse Lev livet med demens Oversigt over anbefalet litteratur til foredragsrækken Foredrag Litteraturhenvisninger 1 Info til patienter og pårørende fra Nationalt Videnscenters for Demens ( Den raske hjerne Hukommelse Effekten af motion (ADEX) Betydning af sund kost og ernæring 1 At forstå demens (Alzheimerforeningen) 2 At forstå demens (Alzheimerforeningen) 2 Kallehauge J.G., Andersen M. S. og Jensen L. (2012), Rehabilitering ved demenssygdom. Munksgaard 2 Thomsen U. og Kabel S., Demens forandrer livet (2015). Kallerupvej/Inquiry 2 Ældresagen: Værd at vide 2017 (Håndbog) (findes på Oversigt over undervisningsmaterialer til foredragsrækken Kursusdag Henvisninger 1 Fakta-ark fra Nationalt Videnscenter for Demens: Hvad er demens? Demens Hvordan stilles diagnosen? Alzheimers sygdom Vaskulær demens Lewy body demens Frontotemporal demens Frontotemporal demens med ændringer i adfærd Hukommelse og demens Talebesvær Svigtende sygdomserkendelse Lev sundt med demens 18

19 2 Fakta-ark fra Nationalt Videnscenter for Demens: Hjælp og støtte efter diagnosen Et aktivt liv med demens Hjælpemidler 2 Ældresagen: Værd at vide 2017 (Håndbog) (findes på Værktøjskassens hæfter: Når hukommelsen svigter en guide til personer med demens (modul 2) Livet med demens i eget hjem en guide til pårørende om love, regler og muligheder for støtte og hjælp (modul 3) Når du skal handle på en anden persons vegne en guide til pårørende til mennesker med demens (modul 3) 19

20 20 NATIONALT VIDENSCENTER FOR DEMENS