LIVET MED DEMENS I PLEJEBOLIG

Transkript

1 Manual Pårørendekursus om LIVET MED DEMENS I PLEJEBOLIG

2 Manual til pårørendekursus: Livet med demens i plejebolig Værktøjskasse til rådgivning, undervisning og støtte af personer med demens og pårørende Initiativ 11 i National Demenshandlingsplan Nationalt Videnscenter for Demens 1. udgave, 1. oplag 2019 Redaktion: Nationalt Videnscenter for Demens Principdesign: Lea Rathnov/Hofdamerne Tryk: Hillerød Grafisk

3 Indholdsfortegnelse Livet med demens i plejebolig 1. Introduktion a. Baggrundsviden b. Kursets målgruppe c. Kursets opbygning, varighed og indhold d. Kursets formål og mål e. Pædagogik f. Undervisere, krav og kompetencer g. Rammer 2. Beskrivelse af de enkelte moduler Modul 1: Velkommen til plejecentret Tema Formål Læringsmål Varighed Emner Indhold og metoder Modul 2: Viden om demens Tema Formål Læringsmål Varighed Emner Indhold og metoder Modul 3: At se det hele menneske Tema Formål Læringsmål Varighed Emner Indhold og metoder 3

4 Modul 4: Nye måder at være sammen på Tema Formål Læringsmål Varighed Emner Indhold og metoder Modul 5: At være pårørende Tema Formål Læringsmål Varighed Emner Indhold og metoder Oversigt over koncepter, der er anvendt som inspiration Oversigt over anbefalet litteratur til kursusforløbet Referencer til Baggrundsviden Oversigt over undervisningsmaterialer til kursusforløbet Værktøjskassen støtte til et liv med demens udspringer af initiativ 11 i National Demenshandlingsplan 2025, hvor Nationalt Videnscenter for Demens har fået til opgave af Sundheds- og Ældreministeriet at udvikle og udbrede nationale værktøjer til samtale, patient- og pårørendekurser og samtalegrupper om livet med demens. Nationalt Videnscenter for Demens har udviklet værktøjskassen i samarbejde med mennesker med demens, pårørende og fageksperter. I 2018 er Værktøjskassen blevet afprøvet i syv kommuner og på en hukommelsesklinik og efterfølgende tilpasset ud fra erfaringerne fra pilotafprøvningen. 4

5 Livet med demens i plejebolig 1. Introduktion Du sidder her med manualen til kurset Livet med demens i plejebolig, som er en del af Værktøjskassen støtte til et liv med demens. I manualen introduceres du først til baggrundsviden for kurset, kursets målgruppe, formål, rammer og overordnet indhold. Du bliver også indført i den pædagogiske tilgang, som ligger bag kurset, og de krav og kompetencer, som kurset stiller til dig som underviser. Dernæst følger en beskrivelse af de enkelte moduler og et forslag til, hvordan undervisningen til hvert modul kan tilrettelægges. Bagerst i manualen finder du en oversigt over anbefalet litteratur samt en oversigt over anbefalede kursusmaterialer til hver kursusgang. En samlet oversigt over Værktøjskassens indhold findes på Værktøjskassens manualer, hæfter og undervisningsmaterialer er gratis tilgængelige på hjemmesiden og vil løbende blive opdateret. a. Baggrundsviden Pårørende til mennesker med demens har ofte en fremtrædende rolle i sygdomsforløbet i forhold til at støtte, vejlede og hjælpe mennesker med demens, så deres hverdagsliv kan fungere tilfredsstillende. Nationale og internationale studier viser, at rollen som pårørende kan være både fysisk og psykisk belastende. Det kommer til udtryk i form af et dårligt fysisk helbred, manglende overskud, tristhed, social isolation og depressionslignende symptomer (Andersen et al 2007, Bullock et al 2004, Clyborn et al 2000, i Sundhedsstyrelsen 2016a). Igennem sygdomsforløbet vil de pårørende opleve en række psykologiske reaktioner og udfordringer, fx dårlig samvittighed, en ændret rollefordeling i relationen, følelsen af magtesløshed og bekymringer for fremtiden. De kan derfor have behov for at drøfte deres situation med andre, der er i en lignende situation, og få rådgivning og støtte fra sundhedsprofessionelle. En mulighed for dette er pårørendekurset Livet med demens i plejebolig. Kurset består af systematisk og struktureret undervisning til pårørende om livet med demens med fokus på at inddrage deres personlige erfaringer og problemstillinger fra hverdagen. 5

6 Pårørendes udgangspunkt og situation er vidt forskellig, men i de fleste tilfælde indebærer det blandede følelser at være pårørende. I starten af demensforløbet er det ofte psykisk belastende at forholde sig til diagnosen og ændringerne i hverdagslivet og i den relation, man har til hinanden (Brogaard 2018, Ingebretsen 2002). Senere i forløbet kan pårørende blive fortvivlede og skamfulde over, at personen med demens udviser anderledes og måske upassende adfærd. Det kan medføre, at man isolerer sig fra venner og familie og efterlades i en stor ensomhedsfølelse. Sidst i forløbet og især i tiden lige før indflytning på plejehjem opleves det ekstra fysisk og psykisk belastende, da mange pårørende strækker sig langt for at have personen med demens boende hjemme længst muligt. Når flytning i plejebolig bliver nødvendig, viser en række studier, at der kan opstå blandede følelser som ambivalens, skyld, tristhed, sorg, følelse af at være mislykket, men også en lettelse (Ingebretsen 2006). På den ene side kan selve flytningen til plejehjem repræsentere et traume og være associeret med sorg og bekymringer hos den pårørende. På den anden side er der en lettelse over at få hjælp med omsorgsopgaverne (Ingebretsen 2006). Det er for de fleste pårørende en stor følelsesmæssig belastning og omvæltning, som det kræver tid at vænne sig til og er svær at lindre. Mange ægtefæller oplever savn, sorg og føler sig ensomme og alene med deres tanker. Samtidig skal de forholde sig til en ny fremtid og få deres egen hverdag til at fungere på en ny måde efter en langvarig og slidsom periode (Ingebretsen 2006). For ægtefæller er det ofte en stor overgang at gå fra at være sammen som par i det fælles hjem til at komme på besøg på et plejecenter. Det er meget forskelligt, hvordan pårørende håndterer overgangen. Nogle har fx brug for at komme dagligt og følge med i livet på plejecenteret. For dem kan besøgene også være en måde at mestre sorgen på og undgå et tomrum og ensomhed. Andre kan have behov for en distance i en periode. Undersøgelser viser, at spændinger og konflikter kan have deres udspring i pårørendes oplevelse af manglende imødekommenhed og forståelse for deres situation fra plejecentrets side (Ingebretsen 2006). I forståelsen af reaktionerne hos pårørende til mennesker med demens er det derfor vigtigt, at plejecentret er opmærksom på og viser interesserer for, hvordan den pårørende har oplevet og mestret sine tab igennem sygdomsforløbet. Ligeledes har den fælles historie, forholdets karakter og den pårørendes aktuelle situation betydning for, hvilken støtte den pårørende har brug for (Ingebretsen 2002). På kurset Livet med demens i plejebolig vægtes derfor anerkendelse af pårørendes situation og mestring højt samt at hjælpe pårørende på vej med at få skabt ny hverdag for dem selv. Plejeboligen er det nye hjem for personen med demens. Det er i et miljø, hvor plejecentret skal lære den nye beboer med demens at kende, få skabt en god relation og med hjælp fra pårørende få indhentet viden om, hvordan der kan 6

7 skabes en ny meningsfuld dagligdag for personen med demens. I den første tid efter indflytning kan pårørende være præget af uro og indre diskussion om, hvorvidt beslutningen om plejebolig var den rigtige. Mange pårørende vil derfor være opmærksomme på, om personalet giver deres kære en respektfuld pleje og omsorg. Oplever de, at hjælpen er utilfredsstillende, svækkes deres grundlag for beslutningen om plejehjem, og en usikkerhed og konflikt kan opstå i mellem personale og pårørende. På kurset Livet med demens i plejebolig vægtes det derfor højt at formidle viden om værdigrundlaget og hverdagslivet på plejecentret, så pårørende får indblik i, hvordan personalet tilstræber at skabe en god relation og en individuel pleje og omsorg. Endvidere bliver pårørende præsenteret for de overordnede lovgivningsrammer, som personalet skal følge, fx regler om arbejdsmiljø, omsorgspligt, forebyggelse af magtanvendelse, samtykke og tavshedspligt. Det er således håbet, at pårørendekurset kan være med til at fremme begge parters forståelse for årsagerne til den andens handlinger og dermed danne grundlag for et godt samarbejde. Manglende forventningsafstemning mellem plejecentret og pårørende kan være grobund for konflikter og få betydning for samarbejdet. Både plejecentret og pårørende kan have forventninger, som er uudtalte eller svære at imødekomme, og det kan give anledning til spændinger og konflikter mellem plejecentret og pårørende (Sundhedsstyrelsen 2011, Ældreforum 2004). Erfaringer og anbefalinger fra projekter, der omhandler pårørendesamarbejde, viser, at en tidlig indsats med fokus på dialog, forventningsafstemning og tidlig opbygning af et godt samarbejde mellem plejecentret og pårørende kan være med til at forebygge konflikter (Sundhedsstyrelsen 2011, Ældreforum 2004). I projektet Den gode indflytning har man fx haft gode erfaringer med at udarbejde en velkomstpakke til pårørende (Johannesen A. og Rishøj S. 2011). Velkomstpakken består af informationsmateriale om selve plejeboligen, praktiske anvisninger, information om pleje- og aktivitetstilbud og en tjekliste med de mange gøremål i forbindelse med indflytningen. På kurset Livet med demens i plejebolig gives mulighed for tidlig forventningsafstemning og invitation fra ledelsen til dialog om det gode samarbejde og plejecentrets pleje- og aktivitetstilbud. Det er dog vigtigt at understrege, at kurset Livet med demens i plejebolig er et supplement til indflytningssamtalen, som er en mere konkret og individuel forventningsafstemning mellem den enkelte beboer, de pårørende og plejecentret. Pårørende finder det ofte vanskeligt at besøge deres nærtstående med demens på plejecentret, da forudsætningerne for at kunne kommunikere er ændret. Den nonverbale kommunikation får større betydning for samværet i takt med, at personen med demens får sværere ved at forstå sproget og at udtrykke sig. Derudover kan adfærden hos personen med demens være svær at forstå og forholde sig til. På kurset Livet med demens i plejebolig vægtes, hvordan pårørende kan benytte den nonverbale kommunikation og finde nye veje til godt 7

8 samvær og gode besøg på plejehjemmet. For mere viden om kommunikation henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside og til Undervisningen i pårørendekurset Livet med demens i plejebolig tager udgangspunkt i Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg, Marte Meo metoden, praksiserfaringer fra Danmark og England og anerkendte metoder inden for pårørendeundervisning. Tom Kitwoods teori om personcentret omsorg udgør det værdimæssige fundament for forståelsen af mødet med mennesker med demens i kursusforløbet. Den personcentrerede tilgang har et helhedsorienteret perspektiv på det at være et menneske med demens. Fokus er på at understøtte personens ressourcer og behov for at føle sig inkluderet, bevare sin identitet, deltage i meningsfulde aktiviteter, blive trøstet og føle sig knyttet til et andet menneske. Den personcentrerede tilgang viser sig også i undervisernes møde med og tilgang til pårørende på kurset. Kursisterne ses ud fra hver deres personlighed, aktuelle livssituation, egne behov og følelser, ressourcer og livserfaringer (Sundhedsstyrelsen 2017a). I den personcentrerede tilgang er kommunikation og samvær et vigtigt omdrejningspunkt i mødet med mennesker med demens. En kommunikationsmetode som læner sig op ad Tom Kitwoods værdigrundlæg er Marte Meo-metoden. Marte Meo er latin og betyder ved egen kraft, hvilket refererer til, at mennesker kan udvikle sig ved egen kraft. Metoden vægter samspillet mellem mennesker og hvordan man med en ændret tilgang i sin kommunikation kan fremme et positivt velbefindende hos mennesket med demens (Sundhedsstyrelsen 2017a, b). Flere kommuner har i dag Marte Meo-terapeuter, som anvender videooptagelse og superviserer medarbejderne i, hvordan de kan styrke det gode samvær og kommunikation med mennesker med demens. Marte Meo-metoden har været anvendt i pårørendekurser med positive resultater. I gennemførte Sundhedsstyrelsen sammen med Roskilde, Nyborg, Odense og Aalborg Kommuner projektet Samvær med mennesker med demens kurser til pårørende (Sundhedsstyrelsen 2017a, b). Projektet tog afsæt i henholdsvis Tom Kitwoods personcentrerede tilgang, anerkendende kommunikation og anvendelse af Marte Meo-metoden i form af videooptagelser og feedback til pårørende fra en Marte Meo-terapeut. Evaluering af projektet viste, at deltagelse i kurset reducerede den belastning, de pårørende oplever som omsorgsgivere, og øgede deres trivsel. For mere viden om kurset henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Kursusforløbet Livet med demens i plejebolig er inspireret af kursusmaterialet fra Sundhedsstyrelsens pårørendekursus og Marte Meo-metoden. Der indgår dog ikke videooptagelser af pårørende, men Marte Meo-metoden inddrages 8

9 som baggrundsviden til, hvordan pårørende kan finde nye veje i samværet og kommunikationen med deres nærtstående med demens (Sundhedsstyrelsen 2017a,b). En anden inspirationskilde er fra England, hvor projektet START (STrAtegies for RelaTives) har vist, at pårørende kurser med fokus på mestringsstrategier og kommunikation har reduceret depression og øget livskvaliteten (Livingston et al 2013, Sundhedsstyrelsen 2016a) hos de deltagende pårørende. Kursusforløbet Livet med demens i plejebolig er inspireret af START-projektet i forhold til emnevalg og metoder til aktiv deltagerinvolvering under kurset. Aktiv deltagerinvolvering er centralt i pårørendekurset og udspringer af den sundhedspædagogiske tilgang, som har sat sit aftryk på forløbsprogrammer for kroniske lidelser, herunder demens. I kurset anvendes derfor også undervisningsredskaber fra Stenos sundhedspædagogiske værktøjskasse til patientuddannelser (Engelund, G. 2012), som er velkendt i mange kommuner. b. Kursets målgruppe Kursets målgruppe er pårørende og andre nærtstående til mennesker med demens i svær grad, der bor på plejehjem. Kurset kan rumme deltagere med forskellig skolebaggrund og erfaringer med at være pårørende til en person med demens. Pårørende opfylder kriterierne for at deltage i kurset, hvis de er: Ægtefælle eller samlever til et menneske med demens, som bor på plejehjem. Nærtstående pårørende, f.eks. datter, søn, svigerbarn, ven/veninde, til et menneske med demens, som bor på plejehjem. Indstillet på at dele erfaringer med andre pårørende. Det er kursusudbyder, der vurderer, hvorvidt en pårørende tilhører målgruppen. c. Kursets opbygning, varighed og indhold Kurset består af fem moduler á to times varighed (inklusive pause). Det er op til kursusudbyder at fastsætte tidspunkterne. Det anbefales, at deltagerantallet er maks. 14 pårørende af hensyn til mulighederne for dialog og spørgsmål til underviserne. Modulerne skal ikke nødvendigvis tages i en bestemt rækkefølge og kan udbydes af flere omgange i løbet af året afhængigt af efterspørgsel og behov. 9

10 Modulerne er: Modul 1: Velkommen til plejecentret Modul 2: Viden om demens Modul 3: At se det hele menneske Modul 4: Nye måder at være sammen på Modul 5: At være pårørende Det anbefales, at kursusforløbet evalueres ved afslutning med henblik på at måle kursisternes tilfredshed og udbytte af kursusforløbet og dermed give kursusudbyder mulighed for at justere og forbedre fremtidige pårørendekurser. Nationalt Videnscenter for Demens har udviklet evalueringsmateriale, som kan downloades på d. Kursets formål og mål Formålet med kursusforløbet er, at pårørende får større viden og forståelse for demens og for, hvordan de kan styrke samværet og kommunikationen med mennesket med demens. Formålet er desuden, at pårørende opnår forståelse for egen ændrede livssituation, får indsigt i egne muligheder for problemløsning og redskaber til at mestre deres situation som pårørende. Kursusforløbet giver også pårørende en mulighed for at danne netværk med andre, der er i en lignende situation. Målet er, at pårørende oplever, at de får: Større livskvalitet og en oplevelse af lavere grad af følelsesmæssig belastning. Øget deres viden og forståelse for svær demens og for de funktionstab, som det kan medføre. Viden, ideer, redskaber og strategier for, hvordan de kan mestre deres situation som pårørende til et menneske med demens i svær grad, der bor på et plejehjem. Øget viden om og redskaber til at fremme et positivt samvær og styrke kommunikationen med mennesker med demens i svær grad. e. Pædagogik Kursusforløbet bygger på sundhedspædagogiske principper om dialog og aktiv deltagerinvolvering. For at pårørende kan anvende viden fra kurset i dagligdagen og ændre handlemåder, er det vigtigt, at undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes egne oplevelser og erfaringer samt anvender metoder, som støtter pårørende i, hvordan de konkret kan gøre det anderledes i hverdagen. 10

11 Undervisningsmetoden er gruppebaseret undervisning, hvor der lægges vægt på vidensformidling, dialog, refleksion og erfaringsudveksling blandt kursisterne. Baggrunden er en antagelse om, at pårørendes empowerment vokser, når de deler deres erfaringer med underviseren og de øvrige pårørende på kurset. Antagelsen kommer fra den amerikanske psykolog Carl R. Rogers, som argumenterer for, at vi udvikler os ved at lytte til andres fortællinger og perspektiver på en problemstilling, som kan relateres til vores egen situation (Gjerde 2006). Erfaringsudveksling og dialog mellem pårørende og underviser og blandt kursisterne vægtes derfor højt i kursusforløbet. Den amerikanske psykolog og professor Raymond Wlodkowski (Wlodkowski 1999) har forsket i voksnes læring og tillægger ligeledes den sociale kontekst en væsentlig betydning for læring. Han identificerer fire grundlæggende betingelser, som har betydning for voksnes motivation for at lære i undervisningssammenhænge. De fire motivationsprincipper, som underviseren skal medtænke i pårørendekurset, er: 1. En følelse af fællesskab 2. Kursusdeltagernes indstilling og holdning 3. At kursusdeltagerne kan se en mening med undervisningen 4. At kursusdeltagerne føler sig kompetente 1. Følelse af fællesskab Det har betydning for pårørendes motivation for læring, at undervisningen er båret af en gensidig respekt og følelse af at høre til på kurset. Helt fra start er det vigtigt, at deltagerne føler sig velkomne og godt modtaget. Underviseren har til opgave at facilitere samhørighed, tryghed og fortrolighed i gruppen, så kursisterne føler sig inddraget, forstået og hørt uafhængigt af problemets omfang. Det er en balancegang at begrænse den meget talende kursusdeltager, uden at vedkommende skal føle sig underkendt, og at motivere den tavse deltager til at deltage aktivt, uden at denne skal føle, at vedkommendes grænser bliver overtrådt. Underviseren har en vigtig opgave i at skabe et trygt rum for læring, hvor både underviseren og kursusdeltagerne viser respekt for hinandens synspunkter. Underviseren kan styrke fællesskabet ved at give plads til dialog i små grupper, hvor de pårørende lytter til andres udfordringer og erfaringer. Det skaber både tryghed i gruppen, styrker relationerne og giver en følelse af, at man ikke er alene. Et andet opmærksomhedspunkt er, at læringen både sker i undervisningssituationen og i pauserne, hvor deltagerne taler sammen. Det er derfor vigtigt med god tid til pauser, da det er med til at styrke det sociale fællesskab. Efter kursusforløbets afslutning vil det være en fordel at invitere til opfølgende arrangementer, fx pårørendegruppe eller cafémøder, da det sociale netværk er 11

12 en god støtte for den pårørende og kan understøtte, at den pårørende fortsætter med at anvende viden fra pårørendekurset efter dets ophør. Eksempel: Første kursusdag indledes med en præsentationsrunde, og de pårørende udtrykker deres forventninger til udbyttet af kurset. Endvidere aftaler man i fællesskab et regelsæt for kurset, fx at man har tavshedspligt, udviser respekt for hinanden, og at der ikke findes dumme spørgsmål. 2. Kursisternes indstilling og holdning Både underviser og de pårørendes engagement og indstilling til kurset har betydning for motivationen for at lære og forandre sig. Indstillingen kan være positiv, fx hvis pårørende har en forventning om, at viden fra kurset vil kunne skabe en positiv forandring for en selv, eller hvis man oplever, at kurset giver en ny forståelse for et problem og i bedste fald en metode til at løse det. Indstillingen kan dog også hæmme motivationen, fx hvis man er bekymret for at fejle, ikke har overskud til forandringer eller ikke kan se, at kurset har relevans for den situation, man er i. Underviseren kan arbejde med kursusdeltagernes indstilling gennem metoder, som inviterer til erfaringsudveksling, dialog og fremhæver de positive erfaringer frem for fejlfinding. Den enkeltes skoleerfaringer fra tidligere, aktuelle livssituation, livsfase, relationen til personen med demens, følelsesmæssige overskud og forventninger til sig selv har ligeledes betydning for indstillingen til kurset, og hvad kursisten ønsker at få ud at kurset. Det betyder, at underviseren skal afdække de pårørendes behov og forventninger og vurdere, hvilke tilgange og metoder der vil være hensigtsmæssige i forhold til konteksten. Underviseren skal ligeledes være opmærksom på, at kursusdeltagerne har forskellige behov for støtte og forandring. Eksempel: Underviseren inddrager og fremhæver kursusdeltagernes forskellige og positive erfaringer med at løse og håndtere udfordringer for at vise de forskellige måder at løse udfordringer på i hverdagen. Underviseren italesætter, at der ikke findes én rigtig metode eller løsning, da alle er forskellige og har forskellige måder at løse problemer på. 3. Det skal give mening Kursusdeltagerne kan måske tænke om undervisningen: Hvad skal jeg bruge det til? Underviserens opgave er derfor at formidle undervisningens formål og mål, sætte sig ind i målgruppens behov og løbende tilpasse undervisningsniveauet, så undervisningen giver mening for deltagerne og kan relateres til deres hverdag. Et virkemiddel kan være, at underviseren tager udgangspunkt i pårørendes fortællinger og oplevelser og efterfølgende kobler teori på deres fortællinger for at give dem en forståelse for en problematik. Ligeledes er det vigtigt, at underviseren kommer med eksempler fra egen praksis som støtte til vidensformidlingen. Underviseren opfordres til at anvende undervisningsmetoder og medier til formidling af indhold, som tager hensyn til deltagernes 12

13 forskellige læringsstile og gør undervisningen varierende og interessant, fx filmklip, PowerPoints, gruppearbejde, øvelser, artikler, narrativ fortælling og perspektivskifte, hvor man ser en problematik fra flere sider. Eksempel: Filmklip om hvordan andre håndterer velkendte situationer fra kursusdeltagernes eget liv, kan være brugbare til spejling og som oplæg til efterfølgende dialog suppleret med spørgsmål som: Hvad tænker I, når I ser det her filmklip? Er det noget I kan genkende? Vil I gøre det samme, som I så i filmklippet etc. 4. Føle sig kompetent Pårørendes erfaringer fra tidligere i livet har indflydelse på deres selvtillid og tro på egne evner i undervisningssituationen og i rollen som pårørende. Under viseren skal derfor have fokus på at anerkende og fremhæve pårørendes virksomme handlinger, så de bliver opmærksomme på det, som lykkes for dem. Det kan overføres til andre hverdagssituationer, så pårørende erfarer, at de har muligheder og evner til at gøre en forskel for sig selv og for deres kære. Troen på egne evner kan ligeledes blive forstærket, når man hører, hvordan andre pårørende har håndteret udfordringer, og man oplever opbakning og anerkendelse fra de andre kursister. Til dette kan det være virksomt, at deltagerne taler sammen to og to, inden man drøfter det i plenum. Det er endvidere vigtigt at afslutte hver undervisningsgang med en opsamling af dagens emne samt refleksion over, hvad der har inspireret deltagerne på kursusdagen. Det gør dem bevidste om deres nye viden og kan støtte dem i at føle sig mere kompetente efter hver undervisningsgang. Eksempel: På kurset understøttes kursisternes kompetencefølelse, når de skal beskrive og fortælle om det, som lykkes og fungerer godt for dem i dagligdagen. f. Undervisere, krav og kompetencer Det anbefales, at undervisningen i kursusforløbet gennemføres af to personer: en tovholder og en medunderviser. Er man ny underviser anbefales det, at man sætter tid af til refleksion over forberedelsesfasen og selve afholdelsen af kurset gerne med sparring fra en erfaren kollega, da det er med til at styrke kvaliteten og støtte den mindre erfarne underviser. Erfaringen viser, at det er med til at styrke undervisernes kompetencer og kvaliteten af kursusforløbet, når underviser og tovholder skriver logbog sammen efter hver kursusgang. Nationalt Videnscenter for Demens har udviklet en logbog, som kan downloades på Tovholder og medunderviser forventes at have demensfaglig viden og erfaring, fx som demenskoordinator/demenskonsulent og Marte Meo-terapeut. Det an- 13

14 befales også, at tovholder og underviser har undervisningserfaring, viden om sundhedspædagogik og om, hvordan man faciliterer aktiv deltagerinvolvering og gruppeprocesser. Tovholderfunktionen på kursusforløbet indebærer, at man: Har ansvar for, at pårørende til kurset får udleveret en pjece om kursets formål og kursusdage. Tager imod tilmeldinger. Samler materiale til kursusmapper. Har ansvar for praktiske forhold vedrørende kurset, bl.a. teknik og bordopstilling. Er gennemgående underviser på hele kursusforløbet. Er mødeleder og styrer tiden. Samler op på de emner, som kursisterne ønsker at drøfte. Evaluerer kursusforløbet. Ifølge det menneskesyn, der ligger til grund for kurset, betragtes mennesker ud fra et helhedsperspektiv med individuelle behov og egne værdier. Endvidere er grundholdningen, at deltagerne handler i overensstemmelse med deres egen virkelighedsopfattelse og den sammenhæng, de befinder sig i, og dermed prioriterer og handler forskelligt. Tovholder og medundervisers rolle er derfor at møde kursusdeltagerne med en åben, lyttende og anerkendende tilgang. Ved at være undersøgende og nysgerrig over for den enkeltes perspektiv på problemer og valg af løsninger, kan underviseren få en forståelse for deltagernes rationale og hjælpe dem til at finde egne veje til at mestre deres liv med demens. g. Rammer Kurset afholdes i et lokale med plads til, at kursisterne kan sidde rundt om et til tre borde. Derudover skal der være mulighed for, at kursisterne kan gå i mindre grupper i tilstødende lokaler. Der skal være adgang til en projektor, højttaler, PC, DVD-afspiller, internet-adgang, tavle eller flipover-tavle. Desuden kuglepenne, tusser og post-its. Det anbefales, at kursisterne får udleveret en kursusmappe, hvor de kan samle undervisningsmateriale, artikler, note-ark, deltagerliste og andet materiale, som er relevant for kurset. På kan man printe forside og indeks, som kan anvendes i kursusmappen. Erfaringer viser, at det har positiv betydning for gruppedynamikken på kurset, at kursusudbyder sørger for let forplejning. Det er med til at fremme, at kursisterne føler sig velkomne og lærer hinanden at kende. 14

15 2. Beskrivelse af de enkelte moduler Modul 1: Velkommen til plejecentret Tema Temaet for modul 1 er viden om plejecentret og forventninger til det gode samarbejde mellem plejecentret og pårørende. Formål Formålet med modul 1 er, at pårørende får viden om rammer og værdisæt på plejecentret. Formålet er også at skabe et fundament for et godt samarbejde mellem plejecenter og pårørende og at få en dialog om, hvad der er muligt at realisere på plejecentret, og hvilke behov og ønsker parterne har til hinanden. Læringsmål Det er målet, at de pårørende: Får viden om plejecentrets værdier, arbejdsvilkår og metoder til at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for personer med demens. Sammen med plejecentret får viden og forståelse for hinandens generelle gensidige ønsker og forventninger til samarbejdet. Får viden om regler og lovgivning inden for demensområdet, der har betydning for dem selv og deres nærtstående med demens Varighed Modulet varer to timer inklusive pause. Emner Emner på modulet er: Plejecenterets værdier, visioner, rammer og vilkår. Det gode samarbejde mellem professionelle og pårørende. Aktiviteter og traditioner på plejecentret. Præsentation af bruger- og pårørenderådet, frivillige etc. Lovgivning på demensområdet. Indhold og metoder I skemaet på næste side præsenteres, hvordan underviseren kan formidle den faglige viden og understøtte aktiv deltagerinvolvering i kurset. 15

16 Varighed Emne Form Metode og undervisningsmaterialer 15 min. Velkomst Dialog Velkomst ved centerleder og underviser. Kort præsentationsrunde med navn og relation til beboer. Deltagerne udfylder navneskilte. Evt. udlevering af Velkomstpakke fra plejecentret til nye pårørende. Underviseren fortæller om formålet med kurset. Udlevering af Livet med demens i plejebolig en guide til pårørende om love, regler og muligheder for støtte. 45 min. At bo på et plejehjem Fagligt oplæg Dialog Powerpoint (præsentation): Modul 1 Velkommen til vores plejecenter Plejecenterleder præsenterer plejecenteret og plejecentrets historie i korte træk. Endvidere præsenteres de forskellige faggruppers roller og ansvar på plejecenteret. Formålet er at give pårørende et tilhørsforhold til plejecentret og viden om personalets forskellige kompetencer. Herefter præsentation af regler og lovgivning, som de ansatte skal følge, herunder regler om magtanvendelse. Formålet er at forberede pårørende på, at magtanvendelse kan blive aktuelt, men at plejecentret er forpligtet til at arbejde forebyggende og undgå magtanvendelse med forskellige tiltag og metoder. Afsluttes med information om, hvordan plejecentret arbejder med at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for beboerne. Formålet er at give indblik i hverdagslivet på plejecentret. 20 min. Pause 10 min. Aktiviteter og traditioner Fagligt oplæg Dialog Præsentation af aktiviteter og traditioner på plejecentret. Kan præsenteres af bruger-pårørenderådet eller anden frivillig. Formålet er at give pårørende indblik i de forskellige aktiviteter året rundt og synliggøre de frivillige og sociale aktiviteter. 25 min. Det gode samarbejde Fagligt oplæg Drøftelse i grupper Dialog Centerleder indleder med at præsentere sine ønsker og forventninger til samarbejdet med pårørende. Herefter dialog om pårørendes forventninger og ønsker til det gode samarbejde. Hertil anvendes øvelsesark: Ønsker og forventninger til samarbejdet. Afsluttes med opsamling fra plejecenterleder. 5 min. Afslutning Dialog Underviser samler op på kursusdagen i tre korte pointer. Kursusdeltagerne drøfter to og to: Hvad synes du var interessant i dag? Underviseren afrunder ved at spørge, om nogle af kursisterne vil dele deres svar. 16

17 Modul 2: Viden om demens Tema Temaet for modul 2 er viden om demenssygdomme og de kognitive vanskeligheder, som sygdommen kan give. Formål Formålet med modul 2 er, at pårørende får viden om demens, og om hvordan de kognitive vanskeligheder påvirker funktionsevnen i dagligdagen. Læringsmål Det er målet, at de pårørende: Får viden om og forståelse for demens og de kognitive vanskeligheder, som kan opstå ved middelsvær til svær demens. Oplever, at de får en større viden om årsagerne til vanskelighederne med at klare sig i hverdagen. Varighed Modulet varer to timer inklusive pause. Emner Emner på modulet er: Viden om demenssygdomme og sygdomsudvikling. Kognitive udfordringer og funktionsevne. Indhold og metoder I skemaet på næste side præsenteres, hvordan underviseren kan formidle den faglige viden og understøtte aktiv deltagerinvolvering i kurset. 17

18 Varighed Emne Form Metode og undervisningsmaterialer 5 min. Velkomst Dialog Underviseren byder velkommen. Underviseren spørger til, hvordan deltagerne har haft det siden sidst, og om der er spørgsmål fra sidst. Dagens program og formål præsenteres. 50 min. Hvad er demens? Fagligt oplæg Dialog Filmklip Opsamling i plenum PowerPoint præsentation: Modul 2 Viden om demens Indled fx undervisningen med, at hver deltager udfylder Tipskupon Sandt eller falsk?. Formålet er at gøre deltagerne bevidste om, hvad de ved og ikke ved og skabe en munter og god stemning. Deltagerne får løbende svar på spørgsmålene i den efterfølgende PowerPoint. Udlevering af fakta-ark om demenssygdomme. Opsamling med fælles gennemgang af tipskupon. 20 min. Pause 40 min. Påvirkning af funktionsevnen Fagligt oplæg Filmklip Dialog Præsentation af hvordan funktionsevnen er påvirket ved demens og eksempler på, hvordan det kan komme til udtryk i dagligdagen. Herefter øvelsesarket: Forandringer. Kursusdeltagerne noterer hver for sig selv i ca. 5 min på øvelsesarket. Herefter taler man med sidemanden i min. Underviseren inddrager kursusdeltagerne i hvert område fx: Er der nogen af jer, som har skrevet om dette på jeres øvelsesark? Formålet er, at deltagerne får en forståelse for årsagen til vanskelighederne i hverdagen 5 min. Afslutning Dialog Underviseren samler op på dagen i tre korte pointer. Kursusdeltagerne drøfter to og to: Hvad synes du var interessant i dag? Underviseren afrunder ved at spørge, om nogle af kursisterne vil dele deres svar. 18

19 Modul 3: At se det hele menneske Tema Temaet for modul 3 er Tom Kitwoods helhedsorienterede personcentrerede tilgang og forståelse af årsagerne til adfærdsændringer hos mennesker med demens. Formål Formålet med modul 3 er at give pårørende viden om personcentret omsorg, herunder indsigt i vigtigheden af at se det hele menneske og ikke kun demenssygdommen. Pårørende får viden om, hvilke faktorer udover demenssygdommen, der har indflydelse på adfærden hos mennesker med demens, så de i højere grad kan forstå årsagen til adfærden og handle ud fra den viden. Læringsmål Det er målet, at de pårørende: Oplever, at de får en større forståelse af årsager til adfærdsændringer hos mennesker med demens. Oplever, at de får viden om, hvordan de og personalet kan anvende livshistorien i deres relation til deres nærtstående med demens. Varighed Modulet varer to timer inklusive pause. Emner Emner på modulet er: Personcentreret tilgang. Det komplekse demensbillede Demensligning. Basale behov for trivsel og velbefindende Blomstermodellen. Brugen af livshistorie. Indhold og metoder I skemaet på næste side præsenteres, hvordan underviseren kan formidle den faglige viden og understøtte aktiv deltagerinvolvering i kurset. 19

20 Varighed Emne Form Metode og undervisningsmaterialer 5 min. Velkomst Dialog Underviser byder velkommen. Underviser spørger til, hvordan deltagerne har haft det siden sidst, og om der er spørgsmål fra sidst. Dagens program og formål præsenteres. 40 min. Det komplekse demensbillede Filmklip Fagligt oplæg Dialog PowerPoint præsentation: Modul 3 At se det hele menneske. Undervisningen indledes med en præsentation af personcentret tilgang, at se mennesket bag sygdommen, og at flere faktorer end kun demenssygdommen har betydning for adfærden hos mennesker med demens. Øvelsesarket: Forstå adfærden. Formålet er at deltagerne får et helhedsbillede af deres nærtståendes situation. Kan foregå som interview to og to og med opsamling i plenum. 20 min. Pause 30 min. Livshistorie Fagligt oplæg Drøftelse i mindre grupper Dialog Præsentation af livshistoriens betydning i relation til mennesker med demens og til plejen og metoder til at fortælle og illustrere ens nærtståendes livshistorie. Dernæst øvelsesark: Livshistorie. Samtale med sidemanden, hvor man præsenterer sin ægtefælle/far/mors livhistorie for hinanden. Formålet er, at kursusdeltagerne får viden om, at livshistorien har betydning i mødet med mennesker med demens, og hvordan personalet bruger informationerne til at tilrettelægge en god pleje og omsorg og skabe en god relation til mennesket med demens. 20 min Basale behov for trivsel og velbefindende Fagligt oplæg Dialog Præsentation af Tom Kitwoods forståelse af de basale behov og hvilken betydning, de har for mennesker med demens og deres trivsel. Underviser kommer med eksempler på, hvordan plejecentret arbejder med at tilgodese behovene hos den enkelte. Underviser inddrager kursisterne ved fx at spørge: Er der nogle behov, som du oplever er mere vigtige for din kære end andre? 5 min. Afslutning Dialog Underviser samler op dagen i tre korte pointer. Kursusdeltagerne drøfter to og to: Hvad synes du var interessant i dag? Underviser afrunder ved at spørge, om nogle af kursisterne vil dele deres svar. 20

21 Modul 4: Nye måder at være sammen på Tema Temaet for modul 4 er kommunikation og samvær med mennesker med demens. Formål Formålet med modul 4 er, at pårørende får viden om de ændrede kognitive betingelser og ressourcer, som mennesker med demens har i forhold til at indgå i aktiviteter, samvær og kommunikation med andre. Formålet er desuden at give pårørende viden og ideer til velegnede aktiviteter med mennesker med demens i svært stadie og nye måder at kommunikere og være sammen på. Læringsmål Det er målet, at de pårørende: Oplever, at de får viden og forståelse for deres nærtståendes ressourcer i forhold til kommunikation og samværet. Får viden og ideer til aktiviteter og samværsformer, som giver dem følelsen af at besøget har været godt. Oplever, at de får redskaber, der kan forbedre deres kommunikation og samvær med deres nærtstående med demens. Varighed Modulet varer to timer inklusive pause. Emner Emner på modulet er: Vanskeligheder i kommunikationen og samværet som følge af demens. Kommunikation og samvær. Gode råd. Indhold og metoder I skemaet på næste side præsenteres, hvordan underviseren kan formidle den faglige viden og understøtte aktiv deltagerinvolvering i kurset. 21

22 Varighed Emne Form Metode og undervisningsmaterialer 5 min. Velkomst Dialog Underviseren byder velkommen. Underviseren spørger til, hvordan deltagerne har haft det siden sidst, og om der er spørgsmål fra sidst. Dagens program og formål præsenteres. 50 min. Kommunikation og nye måder at være sammen på Fagligt oplæg Filmklip Dialog PowerPoint præsentation: Modul 4 nye måder at være sammen på. Præsentation af vanskelighederne ved at kommunikere pga. demens. Dernæst fokus på aktiviteter og samværsformer, som tager højde for personens ressourcer og begrænsninger. Dialog om filmene og de refleksioner, som filmen sætter i gang hos pårørende. 20 min. Pause 40 min. Når du kommer på besøg Fagligt oplæg Dialog Filmklip Præsentation om at anerkende og respektere den andens virkelighed, om at være ligeværdige, men ikke ligestillede. Eksemplet er fra hæftet Når kommunikationen svigter Kursusdeltagerne anvender herefter øvelsesark: Kommunikation, som de drøfter to og to. Opsamling i plenum: Eksempler på deres erfaringer med hvad der fungerer godt, når de kommunikerer med deres kære med demens. Præsentation af handlemuligheder for det gode besøg og gode råd om kommunikation. Underviser spørger til deltagernes erfaringer med gode besøg og kan inddrage eksempler fra øvelsesarket. Dialogen lægger op til afsluttende øvelsesark: Mine opmærksomhedspunkter. 5 min. Afslutning Underviser samler op på dagen i tre korte pointer. Kursusdeltagerne drøfter to og to: Hvad synes du var interessant i dag? Underviseren afrunder ved at spørge, om nogle af kursister vil dele deres svar. 22

23 Modul 5: At være pårørende Tema Temaet for modul 5 er den nye livsfase, som pårørende træder ind i, når deres nærtstående flytter i plejebolig. Formål Formålet med modul 5 er at støtte pårørende i at håndtere de følelsesmæssige reaktioner, som kan komme, når ens nærtstående er flyttet i plejebolig. Endvidere er formålet at støtte pårørende i at reflektere over nye muligheder og strategier i forhold til at bevare overskud til både at leve deres eget liv. Læringsmål Det er målet, at de pårørende: Får viden og indsigt i forskellige følelsesmæssige reaktioner som pårørende. Får viden, indsigt og nye handlemuligheder, der kan støtte dem i at mestre de ændrede livsbetingelser i deres hverdag. Får viden om redskaber og strategier til at drage omsorg for sig selv. Varighed Modulet varer to timer inklusive pause. Emner Emner på modulet er: Følelsesmæssige reaktioner. At få skabt en ny hverdag med meningsfuldt indhold. Indhold og metoder I skemaet på næste side præsenteres, hvordan underviseren kan formidle den faglige viden og understøtte aktiv deltagerinvolvering i kurset. 23

24 Varighed Emne Form Metode og undervisningsmaterialer 5 min. Velkomst Dialog Underviser byder velkommen. Underviser spørger til, hvordan deltagerne har haft det siden sidst, og om der er spørgsmål fra sidst. Dagens program og formål præsenteres. 45 min. Følelsesmæssige reaktioner Fagligt oplæg Filmklip Dialog Opsamling i plenum PowerPoint (præsentation): Modul 5 At være pårørende. Som afslutning spørger underviseren: Kan I genkende citatet og Britts reaktioner?. Herefter øvelsesark: Mine reaktioner. Kursisterne taler sammen i mindre grupper. Fælles opsamling med et par kommentar til øvelsen i plenum. Udlevering af hæftet Psykologisk udfordringer og reaktioner til pårørende til mennesker med demens 20 min. Pause 40 min. En ny hverdag Fagligt oplæg Dialog Opsamling i plenum Indledes med intro til øvelsesark: Min nye hverdag, som handler om at se, hvilke nye muligheder, der er i hverdagen, og at huske sig selv. Kursusdeltagerne taler sammen i mindre grupper i min. Herefter opsamling i plenum. 10 min. Afslutning Underviser samler op på dagen i tre korte pointer. Kursusdeltagerne drøfter to og to: Hvad tager du med dig fra kurset i dag? Underviser afrunder ved at spørge, om nogle af kursisterne vil dele deres svar. Evaluering af kursusforløbet. 24

25 Oversigt over koncepter, der anvendt som inspiration Kursusdag Eksisterende koncept anvendt som inspiration 1-5 Engelund, G. (2012). I balance med kronisk sygdom Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse. Steno Materiale kan downloades fra hjemmeside: need/sider/download-øvelser-fra-værktøjskassen.aspx 1-5 Region Sjælland (2013). Livet med demens et kursusforløb. 1-5 Sundhedsstyrelsen (2017). Samvær med mennesker med demens. 1-5 University College London (2013). START programmet leader manual. England: London. Kan downloades fra hjemmesiden Oversigt over anbefalet litteratur til kursusførløbet Kursusdag Litteraturhenvisninger 1 Dyrborg K. (2018). Livet med demens i plejebolig en guide til pårørende om love, regler og muligheder for støtte, Nationalt Videnscenter for Demens 1 Ingebretsen R. (2006). Flytting til institusjon- Demens i parforhold. Norge: Aldring og Helse 1 Johannesen A., Rishøj S. (2011). Den gode indflytning Hørgården. Lokaliseret 18. januar 2018: Afrapportering Den_gode_indflytning_pa_Hrgarden_ pdf 1 Ældreforum (2014) Ældre, pårørende og plejepersonale inspiration til samarbejde. 2 Elvén B. H., Agger C., Ljungmann (2015). Adfærdsproblemer i ældreplejen. Dansk Psykologisk forlag 2 Fakta-ark Nationalt Videnscenter for Demens: Hvad er demens? Hvad er Alzheimers sygdom Hvad er Frontotemporal demens? Hvad er Lewy Body demens? Hvad er vaskulær demens? Downloades på 2 Gulmann N.C. (2004), Praktisk gerontopsykiatri. Hans Reitzels forlag 2 Hasselbach S.G., Engelbrecht N., Thage O. (2011); Forstå demens. Alzheimerforeningen. Hans Reitzels Forlag 3 Brooker D. (2013). Personcentret demensomsorg. Nationalt kompetencecenter for Aldring og Helse 3 Ergoterapeutforeningen (2016). Der er noget du skal vide om mig... Lokaliseret : 3 Kitwood T. (1999); En revurdering af demens personen kommer i første række, Dafolo Forlag 4 Arts M. (2000). Marte Meo Grundbog. Harderwijk Holland: Aarts productions 4 Brynjulf S., Ridder H.M.(2016). Musikterapi og eldrehelse. Norge: Universitets forlaget 4 Gammeltoft B. C. (2013). Sansestimulering for voksne. Gammeltoft 4 Nors A., Ottesen A.M., Weberskov, B. (2009) Demens: Den Anden frekvens. Inspiration for pårørende. København: Fænø Lighthouse Projects, IT Universitetet 25

26 4 Ridder H. M. O. (2012). Forskning i musikterapi. Dansk Musikterapi 4 Roug P. (2003). Bedre samspil ved egen kraft. Nordisk Forlag 4 Sundhedsstyrelsen (2017c). Samvær med mennesker med demens litteratur og undervisningsmaterialer. 4 Søndergaard, M. (2006). Demens og aktiviteter i et livshistorisk perspektiv. Academica. 4 Verity J. (2005). Genantænd livsgnisten hos mennesker med demens. Munksgaard 5 Brogaard H. (2017). Psykologiske udfordringer og reaktioner til pårørende til mennesker med demens, Nationalt Videnscenter for Demens 5 Busch C. J. (2003). Religion, eksistens og sygepleje, lærebog for sygeplejestuderende. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 5 Ingebretsen R. (2006). Flytting til institusjon Demens i parforhold. Aldring og Helse Referencer til Baggrundsviden Brogaard H. (2018). Pårørendes psykologiske udfordringer ved demens. Nationalt Videns center for Demens. Gjerde S. (2006). Coaching hvad, hvorfor, hvordan. Forlaget samfundsstudier. Ingebretsen R., Solem P. E. (2002). Aldersdemens i parforhold. Oslo: NOVA-rapport 20. Norge: Aldring og Helse. Ingebretsen R. (2006). Flytting til institusjon Demens i parforhold. Norge: Aldring og Helse. Johannesen A., Rishøj S (2011). Den gode indflytning Hørgården. Lokaliseret 18. januar 2018: Afrapportering Den_gode_indflytning_pa_Hrgarden_ pdf Servicestyrelsen (2011). Samarbejde med pårørende forebyggelse og håndtering af konflikter. Sundhedsstyrelsen (2016a). Livet med demens styrket kvalitet i indsatsen. Fagligt oplæg til den nationale demenshandlingsplan Sundhedsstyrelsen (2017a). Samvær med mennesker med demens inspiration til kursusforløb til pårørende. Sundhedsstyrelsen (2017b). Samvær med mennesker med demens evaluering af kursusforløb til pårørende. Wlodkowski R. (1999). Enhancing Adults Motivation to Learn, San Franscisco: Jossy Bass, pp Ældreforum (2014). Ældre, pårørende og plejepersonale inspiration til samarbejde. 26

27 Oversigt over undervisningsmaterialer til kursusforløbet Kursusdag Undervisningsmateriale 1 PowerPoint: Modul 1 - Velkommen til plejecenteret 1 Øvelsesark: Ønsker og forventninger til samarbejdet 1 Dyrborg, K. (2018). Livet med demens i plejebolig en guide til pårørende om love, regler og muligheder for støtte, Nationalt Videnscenter for Demens 2 PowerPoint: Modul 2 Viden om demens 2 Filmklip fra Grib om livet. Min mand har demens.: 2 Filmklip Alzheimers sygdom med Steen Hasselbalch 2 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside, Viden om demens y7-pdeotpbe 2 Øvelsesark: Forandringer 2 Faktaark Nationalt Videnscenter for Demens: Hvad er demens? Hvad er Alzheimers sygdom Hvad er Frontotemporal demens Hvad er Lewy Body demens? Hvad er vaskulær demens? 3 PowerPoint: Modul 3 at se det hele menneske 3 Øvelsesark Livshistorie 3 Øvelsesark: Forstå adfærden 3 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside: Se mennesket bag sygdommen. 4 PowerPoint: Modul 4 Nye måder at være sammen på 4 Øvelsesark: Kommunikation 4 Øvelsesark: Mine opmærksomhedspunkter 4 Hæfte: Når kommunikationen svigter inspiration og gode råd til pårørende til mennesker med demens, Nationalt Videnscenter for Demens (2018) 4 Filmklip fra Alzheimerforeningen: Undgå at irettesætte 4 Filmklip fra Grib om livet, De gode øjeblikke, 4 Filmklip De små ting fra DVD en: Demens set med andre øjne - Inspiration for pårørende (2009). København: Fænø Lighthouse Projects, IT-Universitetet 5 PowerPoint: Modul 5 at være pårørende 5 Øvelsesark: Mine reaktioner 5 Øvelsesark: Min nye hverdag 5 Filmklip fra Grib om livet: Svend kom i gode hænder og Britt fik livet tilbage. youtu.be/ajgqy96arda 5 Hæfte: Psykologiske udfordringer og reaktioner til pårørende til mennesker med demens, Nationalt Videnscenter for Demens 5 Evalueringsskema 27

28 28 NATIONALT VIDENSCENTER FOR DEMENS