LIVET MED DEMENS I EGET HJEM

Transkript

1 Manual Pårørendekursus om LIVET MED DEMENS I EGET HJEM

2 Manual til pårørendekursus: Livet med demens i eget hjem Værktøjskasse til rådgivning, undervisning og støtte af personer med demens og pårørende Initiativ 11 i National Demenshandlingsplan Nationalt Videnscenter for Demens 1. udgave, 1. oplag 2019 Redaktion: Nationalt Videnscenter for Demens Principdesign: Lea Rathnov/Hofdamerne Tryk: Hillerød Grafisk

3 Indholdsfortegnelse Livet med demens i eget hjem 1. Introduktion a. Baggrundsviden b. Kursets målgruppe c. Kursets opbygning, varighed og indhold d. Kursets formål og mål e. Pædagogik f. Undervisere, krav og kompetencer g. Rammer 2. Beskrivelse af de enkelte moduler Modul 1: Viden om demens Tema Formål Læringsmål Varighed Emner Indhold og metoder Modul 2: At se det hele menneske Tema Formål Læringsmål Varighed Emner Indhold og metoder Modul 3: Hverdagsliv med demens Tema Formål Læringsmål Varighed Emner Indhold og metoder 3

4 Modul 4: Nye måder at være sammen på Tema Formål Læringsmål Varighed Emner Indhold og metoder Modul 5: At være pårørende Tema Formål Læringsmål Varighed Emner Indhold og metoder Modul 6: Plan for fremtiden Tema Formål Læringsmål Varighed Emner Indhold og metoder Oversigt over koncepter, der er anvendt som inspiration Oversigt over anbefalet litteratur til kursusforløbet Referencer til Baggrundsviden Oversigt over undervisningsmaterialer til kursusforløbet Værktøjskassen støtte til et liv med demens udspringer af initiativ 11 i National Demenshandlingsplan 2025, hvor Nationalt Videnscenter for Demens har fået til opgave af Sundheds- og Ældreministeriet at udvikle og udbrede nationale værktøjer til samtale, patient- og pårørendekurser og samtalegrupper om livet med demens. Nationalt Videnscenter for Demens har udviklet værktøjskassen i samarbejde med mennesker med demens, pårørende og fageksperter. I 2018 er Værktøjskassen blevet afprøvet i syv kommuner og på en hukommelsesklinik og efterfølgende tilpasset ud fra erfaringerne fra pilotafprøvningen. 4

5 Livet med demens i eget hjem 1. Introduktion Du sidder her med manualen til kurset Livet med demens i eget hjem, som er en del af Værktøjskassen støtte til et liv med demens. I manualen introduceres du først til baggrundsviden for kurset, kursets målgruppe, formål, rammer og overordnet indhold. Du bliver også indført i den pædagogiske tilgang, som ligger bag kurset, og de krav og kompetencer, som kurset stiller til dig som underviser. Dernæst følger en beskrivelse af de enkelte moduler og et forslag til, hvordan undervisningen til hvert modul kan tilrettelægges. Bagerst i manualen finder du en oversigt over anbefalet litteratur samt en oversigt over anbefalede kursusmaterialer til hver kursusgang. En samlet oversigt over Værktøjskassens indhold findes på Værktøjskassens manualer, hæfter og undervisningsmaterialer er gratis tilgængelige på hjemmesiden og vil løbende blive opdateret. a. Baggrundsviden Pårørende til mennesker med demens har ofte en fremtrædende rolle i sygdomsforløbet i forhold til at støtte, vejlede og hjælpe mennesker med demens, så deres hverdagsliv kan fungere tilfredsstillende. Nationale og internationale studier viser, at rollen som pårørende kan være både fysisk og psykisk belastende. Det kommer til udtryk i form af dårligt fysisk helbred, manglende overskud, tristhed, social isolation og depressionslignende symptomer (Andersen et al 2007, Bullock et al 2004, Clyborn et al 2000, i Sundhedsstyrelsen 2016a). Igennem sygdomsforløbet vil de pårørende opleve en række psykologiske reaktioner og udfordringer, fx dårlig samvittighed, en ændret rollefordeling i relationen, følelsen af magtesløshed og bekymringer for fremtiden. De kan derfor have behov for at drøfte deres situation med andre, der er i en lignende situation, og få rådgivning og støtte fra sundhedsprofessionelle. Pårørendekurset Livet med demens i eget hjem giver mulighed for dette. Kurset består af systematisk og struktureret undervisning til pårørende om livet med demens med fokus på at inddrage deres personlige erfaringer og problemstillinger fra hverdagen. 5

6 Undervisningen på pårørendekurset Livet med demens i eget hjem tager udgangspunkt i Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg, Marte Meometoden, praksis erfaringer fra Danmark og England og anerkendte metoder inden for pårørendeundervisning. Tom Kitwoods teori om personcentret omsorg udgør det værdimæssige fundament for forståelsen af mødet med mennesker med demens i kursusforløbet. Den personcentrerede tilgang har et helhedsorienteret perspektiv på det at være et menneske med demens. Fokus er på at understøtte personens ressourcer og behov for at føle sig inkluderet, bevare sin identitet, deltage i meningsfulde aktiviteter, blive trøstet og føle sig knyttet til et andet menneske. Den personcentrerede tilgang viser sig også i undervisernes møde med og tilgang til pårørende på kurset. Kursisterne ses ud fra hver deres personlighed, aktuelle livssituation, egne behov og følelser, ressourcer og livserfaringer (Sundhedsstyrelsen 2017a). I den personcentrerede tilgang er kommunikation og samvær et vigtigt omdrejningspunkt i mødet med mennesker med demens. En kommunikationsmetode, som læner sig op ad Tom Kitwoods værdigrundlæg, er Marte Meo-metoden. Marte Meo er latin og betyder ved egen kraft, hvilket refererer til, at mennesker kan udvikle sig ved egen kraft. Metoden vægter samspillet mellem mennesker, og hvordan man med en ændret tilgang i sin kommunikation kan fremme et positivt velbefindende hos mennesket med demens (Sundhedsstyrelsen 2017a, b). Flere kommuner har i dag Marte Meo-terapeuter, som anvender videooptagelse og superviserer medarbejderne i, hvordan de kan styrke det gode samvær og kommunikation med mennesker med demens. Marte Meo-metoden har været anvendt i pårørendekurser med positive resultater. I gennemførte Sundhedsstyrelsen sammen med Roskilde, Nyborg, Odense og Aalborg Kommuner projektet Samvær med mennesker med demens kurser til pårørende (Sundhedsstyrelsen 2017a, b). Projektet tog afsæt i henholdsvis Tom Kitwoods personcentrerede tilgang, anerkendende kommunikation og anvendelse af Marte Meo-metoden i form af video optagelser og feedback til pårørende fra en Marte Meo-terapeut. Evaluering af projektet viste, at deltagelse i kurset reducerede den belastning, de pårørende oplever som omsorgsgivere, og øgede deres trivsel. For mere viden om kurset henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Kursusforløbet Livet med demens i eget hjem er inspireret af kursusmaterialet fra Sundhedsstyrelsens pårørendekursus og Marte Meo-metoden. Der indgår dog ikke videooptagelser af pårørende, men Marte Meo-metoden inddrages som baggrundsviden til, hvordan pårørende kan finde nye veje i samværet og kommunikationen med deres nærtstående med demens (Sundhedsstyrelsen 2017a,b). 6

7 En anden inspirationskilde er fra England, hvor projektet START (STrAtegies for RelaTives) har vist, at pårørende kurser med fokus på mestringsstrategier og kommunikation har reduceret depression og øget livskvaliteten (Livingston et al 2013, Sundhedsstyrelsen 2016a) hos de deltagende pårørende. Kursusforløbet Livet med demens i eget hjem har ladet sig inspirere af START-projektet i forhold til emnevalg og metoder til aktiv deltagerinvolvering under kurset. Aktiv deltagerinvolvering er centralt i pårørendekurset og udspringer af den sundhedspædagogiske tilgang, som har sat sit aftryk på forløbsprogrammer for kroniske lidelser, herunder demens. I kurset anvendes derfor også undervisningsredskaber fra Stenos sundhedspædagogiske værktøjskasse til patientuddannelser (Engelund, G. 2012), som er velkendt i mange kommuner. b. Kursets målgruppe Kursets målgruppe er pårørende til mennesker med demens, der bor i eget hjem. Praksiserfaringer viser, at pårørende profiterer af, at kurserne er rettet mod henholdsvis ægtefæller og voksne børn, da de har forskellige behov og udfordringer. Er dette ikke praktisk muligt, kan en løsning være at opdele kursisterne i forbindelse med gruppearbejdet. Kurset kan rumme deltagere med forskellig skolebaggrund og erfaring med at være pårørende til et menneske med demens. Diagnosetidspunktet er ikke afgørende. I praksis kan ønsket om at deltage i kurset opstå fra én måned til flere år efter, at personen med demens har fået en demensdiagnose. Pårørende skal opfylde følgende kriterier for at deltage i kurset: Være ægtefælle eller samlever til et menneske med demens, som bor i eget hjem. Være nærtstående pårørende, fx datter, søn eller svigerbarn. Være motiveret for at indgå i et længerevarende kursusforløb, som lægger op til forandringer og nye måder at kommunikere og være sammen med personer med demens på. Være indstillet på at dele sine erfaringer med andre pårørende. Det er kursusudbyder, der vurderer, hvorvidt en pårørende tilhører målgruppen. 7

8 c. Kursets opbygning, varighed og indhold Kursusforløbet varer ca. tre måneder med mødefrekvens hver uge eller hver 14. dag. Kurset består af seks moduler á tre times varighed inklusiv pause. Det er op til kursusudbyder at fastlægge tidspunkterne. Erfaringerne viser, at der bl.a skal tages højde for årstiden, om deltagerne er på arbejdsmarkedet, de praktiske forhold og muligheder på kursusstedet m.m. Der kan højst deltage 14 pårørende på kurset. Det anbefales dog, at deltagerantallet er pårørende af hensyn til gruppedynamikken og undervisernes muligheder for at være nærværende i forhold til alle kursister. Af hensyn til gruppedynamikken og udbyttet af kurset deltager pårørende i alle seks moduler: Modul 1: Viden om demens Modul 2: At se det hele menneske Modul 3: Hverdagsliv med demens Modul 4: Nye måder at være sammen på Modul 5: At være pårørende Modul 6: Plan for fremtiden Det anbefales, at kursusforløbet evalueres ved afslutning med henblik på at måle kursisternes tilfredshed og udbytte af kursusforløbet og dermed give kursusudbyder mulighed for at justere og forbedre fremtidige pårørendekurser. Nationalt Videnscenter for Demens har udviklet evalueringsmateriale, som kan downloades på d. Kursets formål og mål Formålet med kursusforløbet er, at pårørende får større viden og forståelse for demens, og hvordan de kan lette samværet og kommunikationen med mennesket med demens. Formålet er desuden, at pårørende opnår forståelse for egen ændrede livssituation, får indsigt i egne muligheder for problemløsning og får redskaber til at mestre deres situation som pårørende. Kursusforløbet giver også pårørende en mulighed for at danne netværk med andre, der er i en lignende situation. Målene for kurset er, at pårørende får: Større livskvalitet og trivsel. Øget viden og forståelse for demens. Ideer, redskaber og strategier til at mestre deres situation som pårøren- 8

9 de til et menneske med demens. Øget viden og redskaber til, hvordan de kan fremme et positivt samvær og lette kommunikationen med mennesker med demens. e. Pædagogik Kursusforløbet bygger på sundhedspædagogiske principper om dialog og aktiv deltagerinvolvering. For at pårørende kan anvende viden fra kurset i dagligdagen og ændre handlemåder, er det vigtigt, at undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes egne oplevelser og erfaringer samt anvender metoder, som støtter pårørende i, hvordan de konkret kan gøre det anderledes i hverdagen. Undervisningsmetoden er gruppebaseret undervisning, hvor der lægges vægt på vidensformidling, dialog, refleksion og erfaringsudveksling blandt kursisterne. Baggrunden er en antagelse om, at pårørendes empowerment vokser, når de deler deres erfaringer med underviseren og de øvrige pårørende på kurset. Antagelsen kommer fra den amerikanske psykolog Carl R. Rogers, som argumenterer for, at vi udvikler os ved at lytte til andres fortællinger og perspektiver på en problemstilling, som kan relateres til vores egen situation (Gjerde 2006). Erfaringsudveksling og dialog mellem pårørende og underviser og blandt kursisterne vægtes derfor højt i kursusforløbet. Den amerikanske psykolog og professor Raymond Wlodkowski (Wlodkowski 1999) har forsket i voksnes læring og tillægger ligeledes den sociale kontekst en væsentlig betydning for læring. Han identificerer fire grundlæggende betingelser, som har betydning for voksnes motivation for at lære i undervisningssammenhænge. De fire motivationsprincipper, som underviseren skal medtænke i pårørendekurset, er: 1. En følelse af fællesskab 2. Kursusdeltagernes indstilling og holdning 3. At kursusdeltagerne kan se en mening med undervisningen 4. At kursusdeltagerne føler sig kompetente 1. Følelse af fællesskab Det har betydning for pårørendes motivation for læring, at undervisningen er båret af en gensidig respekt og følelse af at høre til på kurset. Helt fra start er det vigtigt, at deltagerne føler sig velkomne og godt modtaget. Underviseren har til opgave at facilitere samhørighed, tryghed og fortrolighed i gruppen, så kursisterne føler sig inddraget, forstået og hørt uafhængigt af problemets opfang. Det er en balancegang at begrænse den meget talende kursusdeltager, uden at vedkommende skal føle sig underkendt, og at motivere den tavse del- 9

10 tager til at deltage aktivt, uden at denne skal føle, at vedkommendes grænser bliver overtrådt. Underviseren har en vigtig opgave i at skabe et trygt rum for læring, hvor både underviseren og kursusdeltagerne viser respekt for hinandens synspunkter. Underviseren kan styrke fællesskabet ved at give plads til dialog i små grupper, hvor de pårørende lytter til andres udfordringer og erfaringer. Det skaber både tryghed i gruppen, styrker relationerne og giver en følelse af, at man ikke er alene. Et andet opmærksomhedspunkt er, at læringen både sker i undervisningssituationen og i pauserne, hvor deltagerne taler sammen. Det er derfor vigtigt med god tid til pauser, da det er med til at styrke det sociale fællesskab. Efter kursusforløbets afslutning vil det være en fordel at invitere til opfølgende arrangementer, fx pårørendegruppe eller cafémøder, da det sociale netværk er en god støtte for den pårørende og kan understøtte, at den pårørende fortsætter med at anvende viden fra pårørendekurset efter dets ophør. Eksempel: Første kursusdag indledes med en præsentationsrunde, og de pårørende udtrykker deres forventninger til udbyttet af kurset. Endvidere kan man i fællesskab aftale et regelsæt for kurset, fx at man har tavshedspligt, udviser respekt for hinanden, og at der ikke findes dumme spørgsmål. 2. Kursisternes indstilling og holdning Både underviser og de pårørendes engagement og indstilling til kurset har betydning for motivationen for at lære og forandre sig. Indstillingen kan være positiv, fx hvis pårørende har en forventning om, at viden fra kurset vil kunne skabe en positiv forandring for en selv, eller hvis man oplever, at kurset giver en ny forståelse for et problem og i bedste fald en metode til at løse det. Indstillingen kan dog også hæmme motivationen, fx hvis man er bekymret for at fejle, ikke har overskud til forandringer eller ikke kan se, at kurset har relevans for den situation, man er i. Underviseren kan arbejde med kursusdeltagernes indstilling gennem metoder, som inviterer til erfaringsudveksling, dialog og fremhæver de positive erfaringer frem for fejlfinding. Den enkeltes skoleerfaringer fra tidligere, aktuelle livssituation, livsfase, relationen til personen med demens, følelsesmæssige overskud og forventninger til sig selv har ligeledes betydning for indstillingen til kurset, og hvad kursisten ønsker at få ud af kurset. Det betyder, at underviseren skal afdække de pårørendes behov og forventninger og vurdere, hvilke tilgange og metoder, der vil være hensigtsmæssige i forhold til konteksten. Underviseren skal ligeledes være opmærksom på, at kursusdeltagerne har forskellige behov for støtte og forandring. Eksempel: Underviseren inddrager og fremhæver kursusdeltagernes forskellige og positive erfaringer med at løse og håndtere udfordringer for at vise de forskellige måder at løse udfordringer på i hverdagen. Underviseren italesætter, at der ikke findes én rigtig metode eller løsning, da vi alle er forskellige og har forskellige måder at løse problemer på. 10

11 3. Det skal give mening Kursusdeltagerne kan måske tænke om undervisningen: Hvad skal jeg bruge det til? Underviserens opgave er derfor at formidle undervisningens formål og mål, sætte sig ind i målgruppens behov og løbende tilpasse undervisningsniveauet, så undervisningen giver mening for deltagerne og kan relateres til deres hverdag. Et virkemiddel kan være, at underviseren tager udgangspunkt i pårørendes fortællinger og oplevelser og efterfølgende kobler teori på deres fortællinger for at give dem en forståelse for en problematik. Ligeledes er det vigtigt, at underviseren kommer med eksempler fra egen praksis som støtte til vidensformidlingen. Underviseren opfordres til at anvende undervisningsmetoder og medier til formidling af indhold, som tager hensyn til deltagernes forskellige læringsstile og gør undervisningen varierende og interessant, fx filmklip, PowerPoints, gruppearbejde, øvelser, artikler, narrativ fortælling og perspektivskifte, hvor man ser en problematik fra flere sider. Eksempel: Filmklip om hvordan andre håndterer velkendte situationer fra kursusdeltagernes eget liv, kan være brugbare til spejling og som oplæg til efterfølgende dialog suppleret med spørgsmål som: Hvad tænker I, når I ser det her filmklip? Er det noget I kan genkende? Vil I gøre det samme, som I så i filmklippet etc. 4. Føle sig kompetent Pårørendes erfaringer fra tidligere i livet har indflydelse på deres selvtillid og tro på egne evner i undervisningssituationen og i rollen som pårørende. Underviseren skal derfor have fokus på at anerkende og fremhæve pårørendes virksomme handlinger, så de bliver opmærksomme på det, som lykkes for dem. Det kan overføres til andre hverdagssituationer, så pårørende erfarer, at de har muligheder og evner til at gøre en forskel for sig selv og for deres kære. Troen på egne evner kan ligeledes blive forstærket, når man hører, hvordan andre pårørende har håndteret udfordringer, og man oplever opbakning og anerkendelse fra de andre kursister. Til dette kan det være virksomt, at deltagerne taler sammen to og to, inden man drøfter det i plenum. Det er endvidere vigtigt at afslutte hver undervisningsgang med en opsamling af dagens emne samt refleksion over, hvad der har inspireret deltagerne på kursusdagen. Det gør dem bevidste om deres nye viden og kan støtte dem i at føle sig mere kompetente efter hver undervisningsgang. Eksempel: På kurset understøttes kursisternes kompetencefølelse positivt, når de skal beskrive og fortælle om det, som lykkes og fungerer godt for dem i dagligdagen. 11

12 f. Undervisere, krav og kompetencer Det anbefales, at undervisningen i kursusforløbet gennemføres af to personer: en tovholder og en medunderviser. Er man ny underviser anbefales det, at man sætter tid af til refleksion over forberedelsesfasen og selve afholdelsen af kurset gerne med sparring fra en erfaren kollega, da det er med til at styrke kvaliteten og støtte den mindre erfarne underviser. Erfaringen viser, at det er med til at styrke undervisernes kompetencer og kvaliteten af kursusforløbet, når underviser og tovholder skriver logbog sammen efter hver kursusgang. Nationalt Videnscenter for Demens har udviklet en logbog, som kan downloades på Tovholder og medunderviser forventes at have demensfaglig viden og erfaring, fx som demenskoordinator/demenskonsulent og Marte Meo-terapeut. Det anbefales også, at tovholder og underviser har undervisningserfaring, viden om sundhedspædagogik og om hvordan man faciliterer aktiv deltagerinvolvering og gruppeprocesser. Tovholderfunktionen på kursusforløbet indebærer, at man: Har ansvar for, at pårørende til kurset får udleveret en pjece om kursets formål og kursusdage. Tager imod tilmeldinger. Samler materiale til kursusmapper. Har ansvar for praktiske forhold vedrørende kurset, bl.a. teknik og bordopstilling. Er gennemgående underviser på hele kursusforløbet. Er mødeleder og styrer tiden. Samler op på de emner, som kursisterne ønsker at drøfte. Evaluerer kursusforløbet. Ifølge det menneskesyn, der ligger til grund for kurset, betragtes mennesker ud fra et helhedsperspektiv med individuelle behov og egne værdier. Endvidere er grundholdningen, at deltagerne handler i overensstemmelse med deres egen virkelighedsopfattelse og den sammenhæng, de befinder sig i, og dermed prioriterer og handler forskelligt. Tovholder og medundervisers rolle er derfor at møde kursusdeltagerne med en åben, lyttende og anerkendende tilgang. Ved at være undersøgende og nysgerrig over for den enkeltes perspektiv på problemer og valg af løsninger, kan underviseren få en forståelse for deltagernes rationale og hjælpe dem til at finde egne veje til at mestre deres liv med demens. 12

13 g. Rammer Kurset afholdes i et lokale med plads til, at kursisterne kan sidde rundt om et til tre borde. Derudover skal der være mulighed for, at kursisterne kan gå i mindre grupper i tilstødende lokaler. Der skal være adgang til en projektor, højttaler, PC, DVD-afspiller, internet-adgang, tavle eller flipover-tavle. Desuden kuglepenne, tusser og post-its. Det anbefales, at kursisterne får udleveret en kursusmappe, hvor de kan samle undervisningsmateriale, artikler, note-ark, deltagerliste og andet materiale, som er relevant for kurset. På kan man printe forside og index, som kan anvendes i kursusmappen. Erfaringer viser, at det har positiv betydning for gruppedynamikken på kurset, at kursusudbyder sørger for let forplejning. Det er med til at fremme, at kursisterne føler sig velkomne og lærer hinanden at kende. 13

14 2. Beskrivelse af de enkelte moduler Modul 1: Viden om demens Tema Temaet for modul 1 er demenssygdomme og de kognitive vanskeligheder, som demenssygdommen kan give. Formål Formålet med modul 1 er, at pårørende introduceres til kursusforløbet og præsenteres for hinanden. Derudover er formålet, at pårørende får indsigt i demens og kognitive vanskeligheder og dermed en større forståelse for de individuelle problemstillinger, de oplever i hverdagen, og hvordan de kan imødekomme dem. Læringsmål Det er målet, at de pårørende: Oplever et trygt og anerkendende miljø på kurset, der giver dem lyst til at deltage aktivt og dele deres erfaringer med andre. Får ny viden og forståelse for demens og de kognitive vanskeligheder, som kan følge med demenssygdommen. Varighed Modulet varer tre timer inklusive pause. Emner Emner på modulet er: Demenssymptomer og sygdomsforløb ved henholdsvis Alzheimers demens, vaskulær demens, frontallapsdemens og Lewy body demens samt resultater fra den nyeste forskning om demens. Beskrivelse af kognitive vanskeligheder, herunder hvordan de kommer til udtryk. Indhold og metoder I skemaet på næste side præsenteres, hvordan underviseren kan formidle den faglige viden og understøtte aktiv deltagerinvolvering i kurset. 14

15 Varighed Emne Form Metode og undervisningsmaterialer 30 min. Velkomst Dialog Velkomst med præsentationsrunde. Øvelsen: Hvem er jeg?. Billedkort fra Stenos værktøjskasse kan anvendes i præsentationsrunde. Underviseren præsenterer herefter kursusprogrammet. Deltagerne udfylder navneskilte. Deltagerne får udleveret en kursusmappe og informeres om, hvordan den kan anvendes i kursusforløbet. Spilleregler for kurset aftales i fællesskab. 50 min. Hvad er demens? Fagligt oplæg Dialog Filmklip Opsamling i plenum PowerPoint (præsentation): Modul 1 Viden om demens Indled fx undervisningen med, at hver deltager udfylder Tipskupon Sandt eller falsk?. Formålet er at gøre deltagerne bevidste om, hvad de ved og ikke ved og skabe en munter og god stemning. Deltagerne får løbende svar på spørgsmålene i den efterfølgende Power Point. Udlevering af fakta-ark om demenssygdomme. Opsamling med fælles gennemgang af tipskupon. 20 min. Pause med forplejning 70 min. Kognitive vanskeligheder Dialog og drøftelse i mindre grupper Fagligt oplæg Dialog Filmklip PowerPoint (præsentation) fortsat. Kursusdeltagerne noterer hver for sig i ca. 5 min på øvelsesarket: Forandringer. Herefter taler man med sidemanden i min. Øvelsen fungerer som forberedelse til emnet om kognitive vanskeligheder, som omtales som funktionsevne i PowerPoints. Herefter gennemgang af svækkede funktionsområder, og hvordan de kommer til udtryk i dagligdagen. Underviser inddrager kursusdeltagerne til hvert område fx: Er der nogen af jer, som har skrevet om dette på jeres øvelsesark? Formålet er, at deltagerne får en forståelse for årsagen til vanskelighederne i hverdagen. 10 min. Afslutning Opsamling i plenum Underviseren samler op på kursusdagen i tre korte pointer. Kursusdeltagerne opfordres til at skrive eller drøfte med sidemanden: Hvad synes du var interessant i dag? Underviseren afrunder ved at spørge, om nogle af kursisterne vil dele deres svar eller kommentarer til dagen. 15

16 Modul 2: At se det hele menneske Tema Temaet for modul 2 er Tom Kitwoods helhedsorienterede personcentrerede tilgang og forståelse af årsagerne til adfærdsændringer hos mennesker med demens. Formål Formålet med modul 2 er, at give pårørende viden om personcentret omsorg, herunder indsigt i vigtigheden af at se det hele menneske og ikke kun demenssygdommen. Pårørende får viden om, hvilke faktorer udover demenssygdommen, der har indflydelse på adfærden hos mennesker med demens, så de i højere grad kan forstå årsagen til ændringer i adfærden og handle ud fra den viden. Læringsmål Det er målet, at de pårørende: Oplever, at de bedre kan imødekomme behovene hos deres nærtstående med demens. Oplever, at de får en større forståelse af årsager til adfærdsændringer hos mennesker med demens. Oplever, at de får viden om, hvordan de kan anvende livshistorien i deres relation til ægtefællen/forælderen med demens. Varighed Modulet varer tre timer inklusive pause. Emner Emner på modulet er: Personcentreret tilgang, herunder Tom Kitwoods Demensligning og Blomstermodel. Brugen af livshistorie. Indhold og metoder I skemaet på næste side præsenteres, hvordan underviseren kan formidle den faglige viden og understøtte aktiv deltagerinvolvering i kurset. 16

17 Varighed Emne Form Metode og undervisningsmaterialer 10 min. Velkomst og opsamling fra sidst Dialog Underviseren spørger, hvordan deltagerne har haft det siden sidst, og om der er spørgsmål til forrige kursusdag. Dagens program præsenteres. 80 min. At se det hele menneske Fagligt oplæg Filmklip Dialog Drøftelse i mindre grupper PowerPoint (præsentation): Modul 2 At se det hele menneske. Formålet er at give deltagerne viden om, at flere faktorer har betydning for adfærden. Øvelsesark: Forstå adfærden. Formålet er, at kursusdeltagerne får et helhedsbillede af deres nærtståendes situation. Kan foregå i interviewform to og to. Opsamling i plenum. 20 min. Pause 40 min. Livshistorie Fagligt oplæg Dialog Opsamling i plenum Præsentation af livshistoriens betydning. Øvelsesark: Livshistorie. Deltagerne taler med sidemanden 2 x 15 min., hvor den enkelte præsenterer sin ægtefælle/far/mors livhistorie. Formålet er, at kursusdeltagerne får viden om, hvorfor livshistorien er vigtig i mødet med mennesker med demens. Kursusdeltagerne opfordres til efterfølgende derhjemme at beskrive deres nærtståendes livshistorie gerne sammen med personen, hvis det er muligt. 20 min. Psykosociale behov Fagligt oplæg Filmklip Dialog i mindre grupper Opsamling i plenum PowerPoint fortsat. Øvelsesark: Psykologiske behov. Kursusdeltagerne taler med sidemanden om, hvordan de oplever, at behovene er dækket hos deres nærtstående med demens, og hvad der er vigtigt at have fokus på af hensyn til personens velbefindende. Underviseren samler op i plenum: Har dagens emner gjort jer klogere på jeres ægtefælle/far/mors situation? Er der noget, I vil gøre anderledes eller være mere bevidste om? 10 min. Afslutning Opsamling i plenum Underviseren samler op på kursusdagen i tre korte pointer. Kursusdeltagerne opfordres til at skrive eller drøfte med sidemanden: Hvad synes du var interessant i dag? Underviseren afrunder ved at spørge, om nogle af kursisterne vil dele deres svar eller kommentarer til dagen. 17

18 Modul 3: Hverdagsliv med demens Tema Temaet for modul 3 er hverdagslivet med demens og hvilke muligheder, der kan lette vanskelighederne med at klare de daglige aktiviteter. Formål Formålet med modul 3 er at give pårørende mulighed for at drøfte problemstillinger i hverdagslivet og få nye perspektiver på de ændrede vilkår. Formålet er endvidere at give de pårørende viden om den betydning, det har at holde fast i aktiviteter, som har værdi og er meningsfulde for mennesket med demens. Læringsmål Det er målet, at de pårørende: Oplever, at de får idéer til, hvordan de kan støtte personen med demens i fortsat at kunne indgå i meningsfulde og betydningsfulde aktiviteter. Oplever, at de får idéer og strategier til, hvordan de kan indgå i nye og ændrede hverdagsaktiviteter med deres nærtstående med demens. Bliver præsenteret for hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger, som kan lette hverdagslivet med demens. Varighed Modulet varer tre timer inklusive pause. Emner Emner på modulet er: Hverdagsliv og de daglige aktiviteters betydning for livskvalitet, identitet, struktur på dagen, selvværd etc. Indretning, hjælpemidler og velfærdsteknologi. Muligheder for hjælp og støtte i hjemmet, fx hjemmepleje og dagcenter. Indhold og metoder I skemaet på næste side præsenteres, hvordan underviseren kan formidle den faglige viden og understøtte aktiv deltagerinvolvering i kurset. 18

19 Varighed Emne Form Metode og undervisningsmaterialer 10 min. Velkomst Dialog Underviseren spørger, hvordan deltagerne har haft det siden sidst, og om der er spørgsmål til forrige kursusdag. Dagens program præsenteres. 50 min. Hverdagsliv Fagligt oplæg Filmklip Dialog i mindre grupper Opsamling i plenum PowerPoint (præsentation): Modul 3 Hverdagsliv med demens. Formålet er at beskrive hverdagslivets betydning for personens livskvalitet og velbefindende. Underviser kan henvise til modul 2, hvor behovet beskæftigelse er nævnt som et betydningsfuldt behov. Følgende fakta-ark udleveres: Et aktivt liv med demens, Hjælpemidler og Lev sundt med demens. Øvelsesark: Udfordringer og løsninger. I grupper taler deltagerne om konkrete problemstillinger eller udfordringer i forbindelse med deres nærtståendes sygdom, og hvordan de har løst problematikken. Udfordringer og løsninger skrives på post-its og hænges på væggen. Underviser samler op i plenum ved at spørge ind til sedlerne. Formålet er, at deltagerne inspirerer hinanden til løsning af forskellige problemstillinger. 20 min. Pause 40 min. Meningsfuld hverdag Fagligt oplæg Dialog Filmklip Opsamling i plenum PowerPoint fortsat. Øvelsesark: Meningsfuld hverdag. Deltagerne noterer, hvilke aktiviteter og samværsformer, de oplever, giver deres nærtstående med demens glæde og mening. Formålet er at få en dialog om, hvad der er vigtigt for personen med demens i hverdagslivet, og inspirere kursusdeltagerne til at gøre mere af det, som gør, at den nærtstående med demens er tilfreds og befinder sig godt. 50 min. Indretning og hjælpemidler Hjælp og støtte Fagligt oplæg Dialog PowerPoint fortsat. Underviseren kan medbringe eksempler på hjælpemidler til kurset. Øvelsesark: Hjælp og støtte i hjemmet. Underviser fortæller om kommunens muligheder for hjælp og støtte. 10 min. Afslutning Opsamling i plenum Underviseren samler op på kursusdagen i tre korte pointer. Kursusdeltagerne opfordres til at skrive eller drøfte med sidemanden: Hvad synes du var interessant i dag? Underviseren afrunder ved at spørge, om nogle af kursisterne vil dele deres svar eller kommentarer til dagen. 19

20 Modul 4: Nye måder at være sammen på Tema Temaet for modul 4 er kommunikation og samvær med mennesker med demens. Formål Formålet med modul 4 er at give pårørende viden om de kommunikationsvanskeligheder, som kan følge med en demenssygdom. Endvidere er formålet at give pårørende ideer og strategier til, hvordan de kan imødekomme kommunikationsproblemerne, så samvær og kommunikation styrkes og forbedres. Læringsmål Det er målet, at de pårørende: Oplever, at de får redskaber, der kan forbedre kommunikation, samvær og samspil med deres ægtefælle/forælder i dagligdagen. Oplever, at de får indsigt i deres ægtefælle/forælders ressourcer og begrænsninger i samvær, samspil og kommunikation. Oplever, at de får indsigt i deres egen rolle i kommunikation, samspil og samvær med deres ægtefælle/forælder. Varighed Modulet varer tre timer inklusive pause. Emner Emner på modulet er: Vanskeligheder i kommunikationen som følge af demens. Nye måder at være sammen på. Indhold og metoder I skemaet på næste side præsenteres, hvordan underviseren kan formidle den faglige viden og understøtte aktiv deltagerinvolvering i kurset. 20

21 Varighed Emne Form Metode og undervisningsmaterialer 10 min. Velkomst Dialog Underviseren spørger, hvordan deltagerne har haft siden sidst, og om der er spørgsmål til forrige kursusdag. Dagens program præsenteres. 60 min. Hvilke problemer kan demens give i forhold til kommunikation med omverden? Fagligt oplæg Dialog i mindre grupper Filmklip Opsamling i plenum PowerPoint (præsentation): Modul 4 Nye måder at være sammen på. Øvelsesark: Kommunikation. Formålet er, at deltagerne deler erfaringer med kommunikation med mennesker med demens. Deltagerne drøfter øvelsesarket to og to. Underviseren samler op i plenum ved at skrive på tavlen, hvilke positive erfaringer deltagerne har med at få kommunikationen til at lykkes. 20 min. Pause 80 min. Nye måder at være sammen på Fagligt oplæg Filmklip Dialog i mindre grupper Opsamling i plenum PowerPoint (fortsat) om nye måder at være sammen på og om aktiviteter, man stadig kan være sammen om, nu hvor sproget er udfordret. Øvelsesark: At være sammen om. Deltagerne noterer for sig selv i tre min. Herefter taler de sammen i mindre grupper og kan lade sig inspirere af hinanden. Øvelsesark: Mine opmærksomhedspunkter. Kursisterne taler sammen to og to. Underviseren samler derefter op i plenum. Udlevering af hæftet: Når kommunikationen svigter. 10 min. Afslutning Opsamling i plenum Underviseren samler op på kursusdagen i tre korte pointer. Kursusdeltagerne opfordres til at skrive eller drøfte med sidemanden: Hvad synes du var interessant i dag? Underviseren afrunder ved at spørge, om nogle af kursisterne vil dele deres svar eller kommentarer til dagen. 21

22 Modul 5: At være pårørende Tema Temaet for modul 5 er de følelsesmæssige reaktioner og konsekvenser, som en demenssygdom kan have for nære relationer, fx i parforholdet og familien. Formål Formålet med modul 5 er at italesætte kursisternes følelsesmæssige reaktioner og deres oplevede livssituation. Endvidere er formålet, at deltagerne får mulighed for at reflektere over strategier, der gør det muligt at bevare overskud til både at leve sit eget liv og livet sammen med personen med demens. Læringsmål Det er målet, at de pårørende oplever, at de: Får viden, indsigt og nye handlemuligheder, der kan hjælpe dem til bedre at klare de ændrede livsbetingelser i hverdagen sammen med deres nærtstående med demens. Har fået viden om redskaber og strategier til at drage omsorg for sig selv. Føler sig bedre rustet til at være sammen med deres nærtstående med demens i hverdagen. Varighed Modulet varer tre timer inklusive pause. Emner Emner på modulet er: Følelsesmæssige reaktioner hos pårørende til mennesker med demens. Ændrede livsbetingelser for pårørende, herunder hvilken betydning demenssygdommen har fået for kursistens eget liv, for livet sammen med personen med demens og samspillet i familien og for samarbejdet med de professionelle. At huske sig selv og egne behov. Indhold og metoder I skemaet på næste side præsenteres, hvordan underviseren kan formidle den faglige viden og understøtte aktiv deltagerinvolvering i kurset. 22

23 Varighed Emne Form Metode og undervisningsmaterialer 10 min. Velkomst Dialog Underviseren spørger, hvordan deltagerne har haft det siden sidst, og om der er spørgsmål til forrige kursusdag. Dagens program præsenteres. 70 min. Følelsesmæssige reaktioner Fagligt oplæg Filmklip Dialog Drøftelse i mindre grupper Opsamling i plenum PowerPoint (præsentation): Modul 5 At være pårørende. Kursusdeltagerne opfordres til beskrive, hvad de kan genkende fra filmene. Øvelsesark: Ændrede livsbetingelser. Kursusdeltagerne udfylder arket hver for sig i ca. 10 min. og taler derefter sammen to og to. Underviseren samler efterfølgende op i plenum. Formålet er at reflektere over, hvad kursusdeltagerne hver især oplever som svært og hjælpsomt. Det kan være med til at inspirere de øvrige deltagere til nye måder at mestre deres situation på. Alternativt kan øvelsesarket: Mine sociale relationer (fra Steno) anvendes. Formålet er at sætte ord på, de ændringer sygdommen har forårsaget i relationerne til andre. Henvis pårørende til hæftet Psykologiskeudfordringer og reaktioner. 20 min. Pause 60 min. Tag iltmasken på dig selv, før du kan hjælpe andre Fagligt oplæg Dialog Filmklip Opsamling i plenum PowerPoint om at tage vare på sig selv. Budskabet er, at det er vigtigt at gøre noget godt for sig selv, hvis man skal kunne hjælpe personen med demens. Brug herefter øvelsesarkene Husk iltmasken og Hvad vil du gerne gøre mere af. Formålet er at gøre deltagerne opmærksom på de ting, som giver dem energi, og hjælpe dem i gang med at gøre det muligt. Øvelsen kan laves individuelt og i grupper. 10 min. Afspændingsøvelse Afspænding Afslut med en afspændings- eller mindfulness-øvelse, fx Mærk kroppen (fra Steno). Formålet er at mærke sin egen krop og dermed reducere stress. Pårørende opfordres til at finde måder i dagligdagen, hvor de kan slappe af og mærke deres krop. 10 min. Afslutning Opsamling i plenum Underviseren samler op på kursusdagen i tre korte pointer. Kursusdeltagerne opfordres til at skrive eller drøfte med sidemanden: Hvad synes du var interessant i dag? Underviseren afrunder ved at spørge, om nogle af kursisterne vil dele deres svar eller kommentarer til dagen. 23

24 Modul 6: Plan for fremtiden Tema Temaet for modul 6 er juridiske opmærksomhedspunkter og planer for fremtiden. Formål Formålet med modul 6 er at oplyse om relevant lovgivning, som har betyning for personer med demens og deres pårørende. Endvidere er formålet, at pårørende lægger en plan for, hvad de vil gå i gang med efter kurset. Læringsmål Målet er, at pårørende: Øger deres kendskab til reglerne på demensområdet. Lægger en plan for hvilke tiltag, de vil gå i gang med efter kurset. Evaluerer kursusforløbet. Varighed Modulet varer tre timer inklusive pause. Emner Emner på modulet er: Juridiske opmærksomhedspunkter. Den svære beslutning om flytning i plejebolig. Pårørendes plan for fremtiden efter kurset. Evaluering af kursusforløbet. Indhold og metoder I skemaet på næste side præsenteres, hvordan underviseren kan formidle den faglige viden og understøtte aktiv deltagerinvolvering i kurset. 24

25 Varighed Emne Form Metode og undervisningsmaterialer 20 min. Velkomst Dialog Underviseren spørger, hvordan deltagerne har haft det siden sidst, og om der er spørgsmål til forrige kursusdag. Dagens program præsenteres. 70 min. Juridiske opmærksomhedspunkter Fagligt oplæg Dialog PowerPoint (præsentation): Modul 6 Plan for fremtiden Udlevering af guide til pårørende om love, regler og muligheder for støtte. 20 min. Pause 30 min. Den svære beslutning om plejebolig 30 min. Plan for fremtiden Fagligt oplæg Filmklip Dialog Dialog Drøftelse i mindre grupper Underviseren spørger deltagerne, hvilke tanker de gør sig om indflytning i plejebolig, og hvilke tanker filmene sætter i gang hos dem. Underviseren kan supplere med eksempler. Deltagerne udfylder øvelsesarket: Plan for fremtiden. Herefter taler de sammen to og to og til sidst i plenum. Formålet er at blive inspireret af hinandens løsninger og strategier samt at overveje, hvordan kursusindholdet kan anvendes i hverdagen. 10 min. Afslutning og evaluering Dialog Opsamling i plenum Underviseren ser tilbage på kursusforløbet og sin oplevelse af processen. Kursusdeltagerne opfordres til at dele deres oplevelse af kurset. Udlevering af evalueringsskema. 25

26 Oversigt over koncepter, der er anvendt som inspiration Kursusdag Eksisterende koncept anvendt som inspiration 1-6 Engelund, G. (2012). I balance med kronisk sygdom Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse. Steno og Region Hovedstaden. Materiale kan downloades på: Region Sjælland (2013). Livet med demens et kursusforløb 1-6 Sundhedsstyrelsen (2017). Samvær med mennesker med demens 1-6 University College London (2013). START programmet leader manual. England: London. Kan downloades fra hjemmesiden Oversigt over anbefalet litteratur til kursusførløbet Kursusdag Litteraturhenvisninger 1 Fakta-ark fra Nationalt Videnscenter for Demens: Hvad er demens? Hvad er Alzheimers sygdom? Hvad er frontotemporal demens? Hvad er Lewy Body demens? Hvad er vaskulær demens? Downloades på 1 Elvén B. H., Agger, C., Ljungmann (2015). Adfærdsproblemer i ældreplejen. Dansk Psykologisk Forlag 1 Gulmann N.C. (2004). Praktisk gerontopsykiatri. Hans Reitzels forlag 1 Hasselbach S.G., Engelbrecht N., Thage O. (2011); Forstå demens. Alzheimerforeningen. Hans Reitzels Forlag 1 Lindhardt L. M. (2014). Kronik: Glemmer du, så glemmer jeg. Politiken 2 Brooker D. (2013). Personcentret demensomsorg. Nationalt kompetansetjeneste for Aldring og Helse. Norge 2 Ergoterapeutforeningen (2016). Der er noget du skal vide om mig... Lokaliseret : 2 Eriksen F. og Iversholt, L. (2006). Franks Digte. Munksgaard 2 Kabel S. (2015). Velkommen til Tom Kitwoods verden. Inquiry 2 Kitwood T. (1999). En revurdering af demens personen kommer i første række. Dafolo Forlag 3 Kallehauge J.G., Andersen M. S. og Jensen L. (2012). Rehabilitering ved demenssygdom. Munksgaard 3 Søndergaard M. (2006). Demens og aktiviteter i et livshistoriske perspektiv. Academica 3 Aalborg Kommune (2018). Demensvenligt hjem inspiration til indretning af din bolig. 4 Arts M. (2000). Marte Meo Grundbog. Harderwijk Holland: Aarts productions 4 Klingberg T., Bakke L. (2012). Se, hvad der sker! Et Marte Meo projekt fra Aalborg. København: Fænø Lighthouse Projects 26

27 4 Nationalt Videnscenter for Demens (2019). Når kommunikationen svigter (Værktøjskassen) 4 Nors, A., Ottesen A.M, Weberskov, B. (2009). Demens: Den Anden frekvens. Inspiration for pårørende. København: Fænø Lighthouse Projects, IT-Universitetet. 4 Roug P. (2003). Bedre samspil ved egen kraft. Nordisk Forlag 4 Sundhedsstyrelsen (2017c). Samvær med mennesker med demens litteratur og undervisningsmaterialer. Sundhedsstyrelsen 4 Sundhedsstyrelsen (2016b). Tema om Marte Meo metoden. Lokaliseret : 5 Busch C.J. (2003). Religion, eksistens og sygepleje lærebog for sygeplejestuderende. København: Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck 5 Brogaard H. (2019). Psykologiske udfordringer og reaktioner til pårørende til mennesker med demens, Nationalt Videnscenter for Demens 5 Ingebretsen, R., Solem, P. E. (2002). Aldersdemens i parforhold. Oslo: NOVA-rapport 20 5 Ingebretsen, R. (2006). Flytting til institusjon demens i parforhold. Oslo: Aldring og helse 5 Sundhedsstyrelsen (2015). Tema om pårørende. Lokaliseret : 6 Dyrborg K. (2019). Livet med demens i eget hjem en guide til pårørende om love, regler og muligheder for støtte og hjælp, Nationalt Videnscenter for Demens 6 Dyrborg K. (2019). Livet med demens i plejebolig en guide til pårørende om love, regler og muligheder for støtte, Nationalt Videnscenter for Demens 6 Dyrborg K. (2019). Når du skal handle på en anden persons vegne, Nationalt Videnscenter for Demens Referencer til Baggrundsviden Engelund G. (2012). I balance med kronisk sygdom Sundhedspædagogiske værktøjskasse til patientuddannelse. Steno. Gjerde S. (2006). Coaching hvad, hvorfor, hvordan. Forlaget samfundsstudier. Kitwood T. (1999). En revurdering af demens personen kommer i første Dafolo Forlag. række, Livingston G., Barber J., Rapaport P., Knapp M., Griffin M., King D., Livingston D., Mummery C., Walker Z., Hoe J., Sampson E. L. og Cooper C. (2013). Clinical effectiveness of a manual based coping strategy programme (START, STrAtegies for RelaTives) in promoting the mental health of carers of family members with dementia: pragmatic randomised controlled trial, BMJ 2013;347:f6276 Sundhedsstyrelsen (2016a). Livet med demens styrket kvalitet i indsatsen. Fagligt oplæg til den nationale demenshandlingsplan

28 Sundhedsstyrelsen (2017a). Samvær med mennesker med demens inspiration til kursusforløb til pårørende. Sundhedsstyrelsen (2017b). Samvær med mennesker med demens evaluering af kursusforløb til pårørende. Wlodkowski R. (1999). Enhancing Adults Motivation to Learn, San Franscisco: Jossy Bass, p Oversigt over undervisningsmaterialer til kursusforløbet Kursusdag Undervisningsmateriale 1 Powerpoint (præsentation): Modul 1 Viden om demens 1 Hvem er jeg? med billedkort fra Stenos værktøjskasse 1 Tipskupon Sandt eller falsk? 1 Fakta-ark fra Nationalt Videnscenter for demens: Hvad er demens? Hvad er Alzheimers sygdom? Hvad er frontotemporal demens? Hvad er Lewy Body demens? Hvad er vaskulær demens? 1 Filmklip: Alzheimers sygdom med Steen Hasselbalch 1 Filmklip fra Grib om livet. Min mand har demens.: 1 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside, I tøjbutikken, ONxq0 1 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside, I bussen, 4UA 1 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside, På gaden, DeuQ 1 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside, I opgangen, PauiK40o 1 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside, Viden om demens, y7-pdeotpbe 1 Øvelsesark: Forandringer 2 Powerpoint (præsentation): Modul 2 At se det hele menneske 2 Øvelsesark: Livshistorie 2 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside, At se mennesket bag sygdommen, 2 Filmklip: Jeg har det fint, tak, Nationalt Videnscenter for Demens, 2 Øvelsesark: Forstå adfærden 2 Øvelsesark: Psykologiske behov 3 Powerpoint (præsentation): Modul 3 - Hverdagsliv med demens 28

29 3 Fakta-ark fra Nationalt Videnscenter for demens: Hjælpemidler og demens Lev sundt med demens Et aktivt liv med demens 3 Øvelsesark: Hjælp og støtte i hjemmet 3 Øvelsesark: Udfordringer og løsninger 3 Øvelsesark: Meningsfuld hverdag 3 Filmklip fra Grib om livet: Stedet et åndehul for yngre demente. 3 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside, Hverdagen med demens fortalt af Frederik Lindhardt, 4 Powerpoint (præsentation): Modul 4 Nye måder at være sammen på 4 Øvelsesark: Kommunikation 4 Øvelsesark: Mine opmærksomhedspunkter 4 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside: Undgå at irettesætte 4 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside, Under samtalen, 4 Filmklip fra Grib om Livet, De gode øjeblikke, 4 Øvelsesark: At være sammen om 4 Hæfte: Når kommunikationen svigter, Nationalt Videnscenter for Demens 5 Powerpoint (præsentation): Modul 5 At være pårørende 5 Mine sociale relationer fra Stenos værktøjskasse 5 Mærke kroppen fra Stenos værktøjskasse 5 Øvelsesark: Ændrede livsbetingelser 5 Øvelsesark: Husk Iltmasken 5 Øvelsesark: Hvad vil du gerne gøre mere af? 5 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside, Tal åbent om demens, be/rww_qke7awm 5 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside, Husk også dit eget liv, be/t6sm72lbk0o 5 Filmklip fra Alzheimerforeningens hjemmeside, Søg Viden om demens, be/iq16cspqxjq 5 Filmklip fra Grib om livet: Demens i dagligdagen 5 Filmklip fra Grib om livet: De forbudte følelser 5 Filmklip fra Grib om livet: Hvordan får jeg støtte i dagligdagen. 5 Filmklip fra Kolding Kommune: Pårørende til dement. 5 Hæfte: Psykologiske udfordringer og reaktioner til pårørende til mennesker med demens, Nationalt Videnscenter for Demens 6 Powerpoint (præsentation): Modul 6 Plan for fremtiden 6 Øvelsesark: Plan for fremtiden 6 Filmklip fra Grib om livet: Den svære beslutning om plejebolig. 29

30 6 Filmklip fra Grib om livet: At give slip. 6 Filmklip fra Grib om livet: Svend kom i gode hænder og Britt fik livet tilbage. 6 Hæfte: Livet med demens i plejebolig en guide til pårørende om love, regler og muligheder for støtte, Nationalt Videnscenter for Demens 6 Hæfte: Livet med demens i eget hjem en guide til pårørende om love, regler og muligheder for støtte og hjælp, Nationalt Videnscenter for Demens 6 Hæfte: Når du skal handle på en anden persons vegne en guide til pårørende til mennesker med demens, Nationalt Videnscenter for Demens 6 Evalueringsskema 30

31 31

32 32 NATIONALT VIDENSCENTER FOR DEMENS