Opsamling/Referat. Møde om Herreløse Cykler 18. december Miljøpunkt Indre By & Chr.havn.

Transkript

1 Opsamling/Referat. Møde om Herreløse Cykler 18. december Miljøpunkt Indre By & Chr.havn. Tilstede: 20 deltagere (se deltagerlisten) Referat/Noter: Flemming Olsen, Miljøpunkt Indre By & Christianshavn (Fotos: Jann?) Intro ved Centerleder Marianne Spang Bech. Flere undersøgelser viser at mange af de herreløse cykler kan fjernes langt hurtigere og skabe større fremkommelighed. Fx er der, af studerende fra Wochester, lavet en survey der viser, at man allerede efter 7 dage, kan udpege hvilke cykler der er efterladt. Det er ny viden. Og giver håb om at der fortsat er muligheder som ikke er fuldt udnyttet, når det gælder om at få en bedre håndtering af herreløse cykler. Herunder hurtigere fjernelse, hvilket giver bedre fremkommelighed. Kommunen har ansvaret for offentlige arealer. Men der er mange problemstillinger som lapper over mellem flere aktører, både private og offentlige. Derfor er vi glade for, at Marjanne Kurth fra Kbh. kommune er kommet i dag, og kan give os noget kvalificeret viden om emnet. I kan selvfølgelig stille spørgsmål til Marjanne. Men et af målene med dagens møde, er at vi gerne vil have en udvikling og udveksling, af nye ideer, så vi sammen kan skubbe til udviklingen, til alles fordel. Vi har desuden lagt en ½ time ekstra ind i programmet, fra , hvor de af jer der har lyst, kan netværke med dem I har særlige interessefællesskaber med. Oplæg v. Marjanne Kurth. Kbh. Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen: (Projektleder, Partnerskaber) Mobil Mail: f55t@tmf.kk.dk (Se også Marjannes Power Point-slides, som nedenstående forholder sig til. Visse er inkluderet) Jeg arbejder i projekt om cykler frem til juni 2018 Vi ser på flg. fire områder.

2 - Drift. - Udvikling/analyse (..?) - Genfinding - Genanvendelse af cykler. Og bare rolig, selvom der er tale om et tidsafgrænset projekt vil den opsamlede viden blive gemt. Efter projektet er slut og jeg stopper, overleveres denne viden til andre. Punkterne i mit oplæg er flg.: Cykelhåndtering. 1) Processen for cykelhåndtering 2) Ansvarsfordeling juridiske forhold 3) Retningslinjer på privat areal Årsager til at cykler efterlades 1) Analyse-resultater. Potentialer og løsninger 1) Hvad vil københavnerne gerne? 2) Kommende tiltag Ad. Cykelhåndtering. 1) Processen for cykelhåndtering 2) Ansvarsfordeling juridiske forhold 3) Retningslinjer på privat areal Der er 3 aktører som henter de herreløse cykler. - R98 - Kbh. kommune - Politiet (udliciteret til privat firma-coor) cykler hentes nu om året. Vi er blevet bedre på det seneste, idet vi har forbedret de algoritmer der anvendes til at forudse hvor der er størst behov.

3 De aktører der henter de herreløse cykler sorterer i dem. Der foretages en vurdering. Cykler af værdi under 500 kr. skrottes (krav iflg. hittegodsloven) Disse cykler, af en værdi under 500 kr., skal private selv skrotte. De gode sorteres fra og tages med hvis der er penge i det. Spørgsmål fra salen: Hvem får lov at lave aftaler med forsikringsselskaberne, som ejer de stjålne cykler? Svar M. Kurth: Der er nogle social-økonomske virksomheder der har lavet aftaler med forsikringsselskaberne, herunder Bicykele og Buddha-bikes. De kan lave aftaler hvis Forsikringsselskaberne ikke vil have cyklerne. De øvrige sælges på auktion. Der er kun få der vil have deres cykel tilbage hvis de har anmeldt den stjålet, og venter på at få, eller har fået deres forsikringspenge. Og den skal hentes inden 30 dage. Det er der mange der ikke får gjort.

4 I nogle situationer bliver systemernes ståen-i-vejen-for-hinanden næsten komisk: Fx på de pladser hvor vi samler cyklerne. De få der er er doneret kan stilles til side til røde-kors, men alle de cykler som vurderes til at være under 500 kr. værd, skal skrottes, og vi må ikke rykke dem fra den ene side af pladssen og 50 m. over i en anden bunke. Spørgsmål fra salen: Hvad med statens arealer, hvem er ansvarlig for rydning der? Svar M. Kurth: Det er også kommunens ansvar. Spørgsmål fra salen: Hvordan laves vurdering laves på pladsen, og sætter de private ikke så bare de skrottede cykler ud på offentlig vej?. Svar M. Kurth: Vi er godt klar over at det i praksis sker at private sætter de skrottede cykler ud på offentlig vej. Spørgsmål fra ung dame, Journalist?: Nordsjællands Politi donerer alle relevante overskuds-cykler, hvorfor kan de, når Kbh. kommune ikke kan? Svar M. Kurth: Fordi de har ressourcer/mandskab til at vurdere alle cykler. Det har Kbhs. Politi ikke. Spørgsmål fra herre: Hvordan fåregår det rent praktisk? Svar M. Kurth: COOR/Politi laver skøn på øjemål, på stedet. Det går hurtigt. COOR er et privat firma, og en del af problemet er at deres arbejde er snævert baseret på profit. Derfor har vi undersøgt hvordan begrænsningerne i udbuddet er, og hvordan vi evt. kan justere på udbuddene så vi kan få et bedre resultat samlet set. Jeg har fx tjekket Udbuds-materialet og det er et urealistisk lavt tal som firmaerne forventes at samle, som er sat i udbuds-materialet. Spørgsmål fra salen: Hvorfor kan COOR ikke donere de dårlige cykler? Svar M. Kurth: COOR har intet incitament til at bruge tid på de skrottede cykler. Private kan så ende med at smide cyklerne i storskrald, hvor de kun bliver genbrugt i form af jernskrot. Vedr. Varsling: Vi har nogle anbefalinger: - Varslinger bør ske min. 14 dage før., - Brug vedtægterne, I kan gøre det lettere ved at skrive cykel-håndterings-regler i jeres forenings vedtægter. - Gennemfør razzia ca. 4 x pr. år) Vi lavede forsøg på Islands Brygge, hvor vi ovenikøbet kun tog de cykler som stod oppe ad murene udenfor på ejendommens facade mod offentlig vej. Vi mærkede 2000 cykler,- og hentede 200 om mdr.

5 Men husk at I har nogle muligheder som boligforeninger, - Man må gerne fjerne hvis det står i vedtægterne. Men det kan være svært at vurdere hvilke cykler der er stjålet, kasseret osv. Fx er det ikke en god indikator at kikke efter slidte cykler. Mange kort-tids-brugstyverier kan være nye cykler som kun bliver brugt til at komme hjem fra bytur. Det er boligforeningerne selv der opmærker alle cykler, og så de der står op ad mure. Fl.O. fortæller om den praksis der gælder i mange Almene boligafdelinger, hvor der varsles grundigt tre gange, og hvor man aktivt skal sætte skilte på sin cykel, og hvor de frasorterede cykler desuden kommer i en karantæne-zone inden de ryger helt ud. Kommentar fra salen: ideen er god, men det er svært at finde plads til karantæne buffer-zone. Og hvad med dem der blot er væk på lange ferier. I dag er det jo normalt at unge studerer ½ år i udlandet osv. Opmærkning: Der blev udvekslet erfaringer med at sætte tape på cykel-hjul så man kan se om cyklen har været bevæget. Pointer: pas på ikke at bruge alt for effektiv tape, det kan give en negativ oplevelse for cykelejeren. Brug evt. malertape. Den er billig og går let i stykker, og er til at pille af cyklens lak.

6 M. Kurth: Vi ved at ventetiden på COOR er ofte længere end den angivne. (Se Power Point slide s. 5. nedenfor) Spørgsmål fra salen: Hvordan håndterer man så i praksis de skottede cykler som ikke bliver hentet? Ung mand Andelsboligforening: Vi må bruge 5000 kr. på en container, hvorpå de ryger i metal-skrot. M. Kurth: Find gerne en buffer-plads i gårdens ene ende hvis det er muligt. Helst med kædelås, ellers forsvinder de drypvis. M. Kurth: Der er reelt store udfordringer ved cykelhåndtering på privat areal. Ikke optimal procedure for private aktører og man burde pille cykler ud af koncessions-aftalen så Kbh. Kommune overtager cykel-håndtering. Det er det vi arbejder på at få igennem ifm nyt udbud. Men som minimum skal udbuddet forbedres.

7 Lavpraktiske barrierer. Cykler skal være tilgængelige for COOR (ikke låst inde), når de kommer, og hvis ikke man svarer på tlf. den dag de vælger at komme, så kører de igen, og så kan man begynde forfra. Fakta-analyse som grundlag for Forebyggelse [En række lidt foruroligende slides blev herefter vist, om borgernes syn på cykel-tyveri mm. Dvs. oplægget blev meget tal-/fakta-tungt og der blev vist en del søjlediagrammer mv. Se M.Kurths Power Point Slides] M. Kurth: Vi har tænkt over flere ting. Fx - Kan vi skabe muligheder for at man kan komme af med sin gamle, ex bytte-situation når man køber en ny cykel? Vores vurdering er - Man kan reducere m 25%, med forebyggelse alene. Fx arbejder vi på et interaktivt kort med steder for donation, - Udfordringen er at finde smertegrænserne. Hvor fintmasket et net skal der til før at folk reelt vil bruge det? App. Kort, men også gode råd om at du kan smide den i storskrald. [Spørgsmålet er om det er den mest ressource-effektive måde at genbruge en cykel på, - at reducere den til metal-skrot.] M. Kurth: Der findes forskellige tilgange. Fx er der udviklet URBAN PULSE Algoritme med forskellige parametre, afstand miljøinfo osv. Vi laver en test i april 2018 NB hvis vi havde decentrale opmagasinerings-pladser så vi sparer meget nat kørsel af cykler. Tracking-forsøg er tidligere gået i vasken. Seneste for 8 år siden. Men nu er teknologien mere moden. Tidlig Proof of Concept på teknologi (RFID) januar (Stort projekt) Digitalt Stelnummer. Men vi skal også tage hensyn til folks privatliv, og den nyligt skærpede datalov. Spørgsmål fra dame i salen: Kan man stramme op med bøder for dum adfærd hvis cyklen bliver bedre registreret, fx med chip? Svar M. Kurth: Man vil ikke begynde at give mange flere bøder og derved risikere at skubbe folk bort fra cyklerne.

8 70% af indsamlede cykler fra offentlige arealer skrottes. KK hjemmel til donation er godkendt, men vi mangler fortsat udvidet adgang til koster-registret. Men rigspolitiet vil ikke give til udvidet adgang til Koster-registeret Spørgsmål fra salen: Hvor mange penge har KK afsat til herreløse cykler. Svar M. Kurth: Vi bruger 2,9 mio. kr. om året. Vi håber at få flere ansatte i 2019 (pt er der 6) Vi har også såkaldte Cykel-butlere, som laver mere plads, ved ganske enkelt at rydde op og komprimere cyklerne hvis de er smidt tilfældigt. Der er 4 medarbejdere. Vi har også nogle udviklingspenge til at udvikle kr. Kbh. er den eneste by hvor problemet er så stort. Århus og Odense prøver mange ting af uden at spørge politiet, om lov først. Ung mand fra salen: Det kan vi vel også bare gøre. Svar M. Kurth: Det dur ikke i Kbh Åben debat udveksling af ideer/pointer: Hvis ting/cykler forsvinder pga. cykel-razzia, kan det blive et juridisk problem. Svar: I kan evt. lave en kort- og lang-tids-parkering, så folk kan tage på ferie og stille deres cykel uden frygt for at den er væk når de kommer hjem. Svar: Nej det kan man ikke få plads til i hver af vores opgange. Kvinde: Kunne man ikke lave en holdnings-kampagne ligesom med lommetyve-kampagnen, hvad med cykel-kampagne om adfærd. Kvinde fra Christianshavn: Det skal være let. Jeg skulle udfylde alt muligt. Det var uoverskueligt til sidst satte jeg de skrottede cykler ud på offentlig vej. Storskrald er ikke en nem ordning: Man bestiller, de kommer ikke, man rykker, de siger de ikke har fået bestilling, man fortæller at man har fået en kvittering på sin bestilling, - de siger at den kan de ikke finde, osv. osv. Den ordning man prøvede at lave for at undgå låste gårde En nøgle ordningen i Kbh. virker ikke. Men det med mange små lokale opsamlingssteder - det lyder mere overkommenligt. Hvis man hjemme i sin Andelsbolig-forening kan se, at 3 mand kan flytte 20 cykler 300 m op ad gaden, til lokalt-opsamlingssted, så er det til at have med at gøre.

9 Marianne Spang: Ventetiderne på at politiet kommer, er blevet kortere. Ikke COOR. M. Kurth: Man kan tjekke stelnumre selv. Man kan lave tre bunker (?) Så er man ud over den langsomme mærkning med varsler. FO: Hvad hvis man så, trods varsler, bliver beskyldt for at stjæle en mands cykel? M. Kurth: Politiet skal tjekke om cyklen er stjålet når de kommer. Man kunne overveje at have fast månedlig afhentning et lokalt (konkret sted?)- FO: Ideen lyder god, men for 10 år siden havde man efter lignende princip, særlige skraldebiler der kørte rundt på særlige steder, på særlige datoer, hvor man så skulle møde op for at komme af med sit sorterede affald. Det lod ikke til at være særligt godt besøgt. Spørgsmål fra Ulla, CSC.KU: Hvor er forsikringsselskaberne i dette her? M. Kurth Svar: Jeg har talt med flere af dem. Og det lader til at for mange af dem er kundekontakten ifm. håndteringen af en stjålen cykel, er så vigtig (de får solgt 25% flere forsikringer ved den kontakt) at de ikke vil undvære den. Nogle forsikring vil gerne henvise til hvor cykel-ejeren evt. kan hente sin cykel, hvis den er fundet. Men andre prioriterer det ikke. Kunde-kontakten er meget værdifuld for dem (men måske er det en myte) FO: Kunne man ikke via en app donere sin cykel til værdigt trængende organisationer? Svar M. Kurth: Det findes skam der er fx Crowd-eye, og Hvis cykel.dk Forslag fra mand i salen: Kunne man ikke stille donerede cykler ved siden af pladser med Bycykler, så deres servicefolk, kan tage dem med når de alligevel kommer forbi og servicerer Bycykler?. Dame: Vi og politiet er jo øjensynligt ikke enige om hvad der er brug for, for at komme videre med sagen. Svar M. Kurth: Vi har gentagne gange søgt at få det på kommunalpolitikernes bord, og sat emnet på møde-dagsordenen i de besluttende organer. Men så kommer der fx en bande-krig og rydder forsiderne, og så bliver det udskudt. Jens Kvorning Cyklistforbundet: En nem indsats kunne være at cykel-handlere/-smede blev opfordret til at have låne-cykler, når man havde indleveret sin cykel. Så behøvede man ikke alle sammen at have ekstra-cykler hjemme i kælderen. Vi havde også nogle knald-orange låne cykler i hjemme i Andelsboligforeningen, men problemet er at der er få som gider vedligeholde dem, og så går det i sig selv. Det gælder jo også om at genbruge cyklen så højt oppe i værdikæden som muligt, derfor er det fint hvis man kan give den videre mens den endnu blot skal have en lille reparation. Man kan lave lokale byttefællesskaber, fx via Facebook-grupper: M. Kurth: Husk også at bruge kommunens- Giv et praj-funktion på nettet. De skal reagere inden for ca. 5 dage. Det var hvad jeg fik med I andre er velkomne til at tilføje hvad jeg måtte have glemt eller hvad I har fået af nye ideer siden mødet. Dbh Flemming Olsen, Miljøpunkt Indre By & Christianshavn.