Det eventyrlige arbejde er et arbejde på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det eventyrlige arbejde er et arbejde på"

Transkript

1 Det eventyrlige arbejde Sofie Birch Mange unge drømmer om et kreativt arbejde. De kreative brancher giver de unge muligheder for at opbygge et eftertragtet selvdannelsesprojekt gennem eventyrlige oplevelser i arbejdet. Ofte er arbejdet så vigtigt, at løn og arbejdstider træder helt i baggrunden for de unge. Artiklen foreslår Simmels begreb om eventyr som en brugbar figur til at beskrive arbejdet hos unge kreative filminstruktører i filmbranchen. Det eventyrlige arbejde belyser dobbeltheden i det kreative arbejde, som udspiller sig i et skisma mellem selvudbytning og higen efter intense og spændende oplevelser. Det sker på baggrund af en undersøgelse foretaget af Sofie Birch og Sara Strandvad og en teoretisk videreudvikling af eventyr-begrebet på baggrund af undersøgelsen. Det eventyrlige arbejde er et arbejde på godt og ondt. Eventyret rummer både farer og lokkende nye muligheder, der virker tiltrækkende på især unge menneskers iver efter at opleve nyt. I eventyret kan man med en erobrers greb trække verden ind til sig, opleve berømmelse, gevinst og succes men faren for fiasko, glemsel og økonomisk ruin lurer lige om hjørnet. Trangen til eventyret hos de unge kan tolkes som et led i et selvdannelsesprojekt, og eventyret søges især i de kreative brancher, hvor filmbranchen her vil tjene som eksempel. Baggrunden for artiklen er dels en undersøgelse af un ge filminstruktørers arbejdsliv foretaget i forbindelse med en specialeafhandling på Sociologisk Institut, Københavns Universitet af Sofie Birch og Sara Strandvad. Dels en teoretisk videreudvikling af eventyr-begrebet foretaget af artikelforfatteren. Filmbranchen er et godt eksempel på en krea tiv branche, som mange unge i dag vil give deres højre arm for at arbejde i. Det på trods af, at der er så stor rift om arbejdet, at de unge ofte ender med at arbejde til lav løn som følge af den hårde konkurrence. Filmbranchen er en højrisiko branche for de unge: Vejen til berømmelse og succes er lang og trang, og går i reglen snarere end und tagelsen gennem gratis arbejde, korte pro jektansættelser og usikre fremtidsudsigter. Alligevel søger unge mennesker i dag til filmen i stor stil. Det er dette paradoks mellem selvudbytning og selvdannelse, der er ar tiklens omdrejningspunkt. Selvdannelse er et begreb, der bruges som en positiv vinkel på de unges livsprojekt; selvudbytningen er en kritisk tematisering af selv samme livs projekt. Eventyret er således et begreb, der kan bruges til at belyse denne dobbelthed i et nyt særegent arbejdsbegreb, der på den ene side betyder, at de unge får positive op levelser og følelse af frihed og selvværd gen nem arbejdet, men på den anden side implicerer knap så positive træk som gratis arbejde og konstant usikkerhed om fremtiden. Artiklen slutter med en diskussion af, hvad dette nye arbejdsbegreb implicerer for det unge, kreative arbejdsmarked. Teoretisk hentes eventyr-begrebet fra Georg Simmels sene essay das Abenteur (Simmel 1911), og sættes ind i en diskussion af Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

2 en positiv senmoderne dannelsesforståelse og et kritisk blik på, hvad ønsket om at realisere sig selv og arbejdet bærer lønnen i sig selv betyder for de tendenser, vi ser på arbejdsmarkedet for unge mennesker i dag. Det kritiske blik hentes hos den Foucaultinspirerede governmentality-skole. Om undersøgelsen Det empiriske grundlag er 15 unge, dan ske film instruktørers arbejdsliv, der anvendes som case til at beskrive det kreative arbejde. Dertil kommer felt arbejde og interviews med ressourcepersoner i feltet forstandere på filmskoler, direktører for filmselskaber etc. Interviewene blev foretaget i sommeren 2004 i forbindelse med en specialeafhandling, der udkom 2005 på Sociologisk Institut, Kø benhavns Universitet (Birch & Strandvad 2005). De unge filminstruktører i undersøgelsen er med undtagelse af nogle få ikke slået igen nem på det store lærred. De kæmper hårdt for at få en fod inden for i branchen, ofte til lave eller ikke eksisterende lønninger og med arbejdsdage, der ikke sjældent er dobbelt så lange som den gængse 37 timers arbejdsuge. Nogle er uddannet fra Den Danske Filmskole, nogle er undervejs i ud dannelsen, andre har gået på filmskoler i Dan mark og i udlandet. Der findes ikke statistik over, hvor mange unge, der prøver at skabe sig en karriere som filminstruktør eller andre kreative erhverv for den sags skyld. Indtrykket er, efter at have talt med diverse forstandere på tekniske skoler, filmhøjskoler etc., at det er ganske mange, og at filminstruktørerne i undersøgelsen peger frem mod en mere generel tendens blandt de unge. Det selvvalgte slaveri Filminstruktørerne står svagt på arbejdsmarkedet, idet de ikke er garanteret hverken fast indkomst, barsel, pensionsopsparing eller anden form for beskyttelse af rettigheder. En karriere som up-coming filminstruktør er derfor forbundet med hårdt arbejde og lange arbejdsuger, uden at denne indsats bliver belønnet økonomisk eller rettighedsmæssigt. Der står ikke en arbejdsgiver og ån der filminstruktørerne i nakken; de motiverer sig selv til at arbejde hårdt. Michael Hviid Jakobsen ser denne tendens mere ge nerelt på arbejdsmarkedet for vidensarbejdere en kategori, som også arbejdere i kreative industrier sorterer under. Jakobsen benævner tendensen selvvalgt slaveri (Hviid Jakobsen 2004). Arbejderne stiller i stigende grad deres sub jektivitet til rådighed for arbejdsmarkedet; og når denne subjektivering går hånd i hånd med en objektiv selv-udbytning, er der god grund til at pudse de kritiske briller. Ulrich Beck betegner udviklingen på det senmoderne arbejdsmarked som brasilianiseringen af Vesten, med henvisning til den stigende grad af freelance-arbejde og usikre vilkår, hvilket i denne sammenhæng synes relevant (Beck 2001). For selv om det kreative arbejdsmarked altid har været styret af høj grad af selvrealisering (med Ulrich Becks term), usikkerhed og lavt økonomisk afkast, er det noget nyt, at en støt stigende del af arbejdsstyrken er beskæftigede i kreative industrier. Det kreative arbejdsmarked er i højt grad et ungt arbejdsmarked, men vi véd meget lidt om, hvad der sker med disse unge mennesker senere i tilværelsen. De kreative industrier tæller computerspil- og filmbranchen eller event-, medie-, musik- og modeindustrien (imagine ). Der findes pt. ingen pålidelige opgørelser i Dan mark, men det skønnes hos imagine.. Creative Industries Research, et forskningscenteret ved Copenhagen Business School, at de kreative industrier også er i kraftig vækst i Danmark. Forsigtigt anslået udgør de kreative industrier, alt efter opgørelses- 24 Det eventyrlige arbejde

3 metode, i omegnen af fem procent af den danske arbejdsstyrke. I Sverige skønnes 6,5% af arbejdsstyrken at være beskæftiget inden for oplevelsesindustrien, og ifølge norske beregninger er 3,7% af den norske arbejdsstyrke beskæftiget inden for kulturnæringerne lokalt bliver der anvendt forskellige defini tio ner på de kreative industrier (KK-Stif tel sen 2003, Stor tingsmelding 22, 2005). Vækstrater ne for de kreative industrier er desuden me get høje. I England voksede de kreative in du strier 8% årligt i perioden , hvis man skal tro de officielle tal fra det britiske kultur ministerium. I Sverige var det ca. 6,4% år ligt (UK Department of Culture, Me dia and Sports 2005, KK-Stiftelsen 2003). Tal fra EU og Tyskland peger ligeledes på, at de krea tive industrier udgør en allerede stor og hastigt voksende del af arbejdsstyrken. De kreative industrier har let ved at tiltrække den unge arbejdskraft. Ungdomsforsker Birgitte Simonsen fra CeFU har således set samme tendens til at mange unge gerne vil beskæftige sig med noget kreativt som led i et ønske om selvrealisering (Simonsen & Katznelson 2000). Simonsen forholder sig bekymret til tendensen, fordi hun har iagt taget, at de unges karriereønsker ikke har monerer med arbejdsmarkedets behov. Hun foreslår derfor drømmeknusning som en strategi over for de unge, hvis kreative am bitioner er for højtflyvende. Hun siger: De unge skal opmuntres til at forfølge deres drømme i den grad, det virker fornuftigt. Men drømmene skal knuses, hvis de ikke virker realistiske. Ellers bliver de unge bare selv knust, når de kommer i gang med studiet eller ud på arbejdsmarkedet (Drømmerealisering drømmeknusning. Konference afholdt af CeFU og CeLi d ). I tilgangen til de unge mennesker har Sara Strandvad og jeg imidlertid ikke så meget fokuseret på drømmeknusning og det problema tiske erhvervsvalg. Vi har i stedet sat de unges egne erfaringer i filmbranchen i centrum for undersøgelsen. Vi har fokuseret på, hvad de unge får ud af deres arbejde og hvilke strategier, de benytter sig af for at opretholde et kreativt virke. For der er arbejde til de unge i den danske filmbranche, og dertil kommer, at der med de vækstrater, vi ser inden for hovedparten af de kreative industrier i øjeblikket sandsynligvis vil være betragteligt flere kreative arbejdspladser i fremtiden. Simonsens tilgang er fokuseret på en opsplit ning mellem de unge, der er privilegerede og klarer deres selvprojekt godt på den ene side. På den anden side er hun især bekym ret for de unge, der ikke kommer fra en privilegeret baggrund og som alligevel stil ler samme høje krav til sig selv og deres livsprojekt som de privilegerede unge men uden mulighed for at indfri forventningerne (Simonsen & Katznelson 2000). Filminstruktørerne i undersøgelsen falder ikke ind i nogen af kategorierne. De har en privilegeret baggrund, men geråder alligevel i økonomiske vanskeligheder, hvis man tager deres baggrund i betragtning ligesom de er i fare for at opleve en fiasko, hvis de stopper det kreative virke, som deres selvskabelsesprojekt er bundet op på. Et kritisk-positivt blik Både Simonsen og Hviid Jakobsen foreslår en kritisk agenda Simonsen i relation til at forbedre vilkårene for de unge og for samfun dets udnyttelse af de unges arbejdsev ner, Hviid Jakobsen for at forbedre vilkårene for vidensarbejderne. Men faren i ana lysen af filminstruktørernes kreative arbej de er at la de den kritiske tilgang spærre for en dyberegående forståelse af de unge krea tives ar bejdssituation og de muligheder og positive sider, den også rummer. Således er ter men selvvalgt slaveri dramatisk for så Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

4 vidt den antyder, at den del af arbejdsstyrken, der knokler for at realisere sig selv er underlagt en eller anden form for falsk be vidsthed. Det selvvalgte slaveri er ikke hele historien om de unges kreative arbejde. Mit og Sara Strandvads ærinde er derfor at åbne op for et kritisk-positivt blik på de unge filminstruktørers arbejdsliv. Det er en imødekommende, bekræftende og bejaende tilgang, der tillader en mere nuanceret forståelse af de risici såvel som muligheder, der møder de unge kreative på arbejdsmarkedet. Udgangspunktet er at lade de unge filminstruktører selv fortælle, hvad de får ud af deres arbejde og dermed viderebringe en fortælling, der balancerer mellem selvudbytning og selvrealisering, frem for at stoppe ved selvudbytningen og problematiseringen af de unges livsprojekt. Teoretisk tilgang til de unges kreative arbejde Governmentality skolen Den kritiske optik på det kreative arbejde er for ankret i governmentality-traditionen og in spirationen fra Michel Foucault 1. Arbejdet i kreative brancher udmærker sig ved at ar bejderen stiller hele sit selv og sit liv til rådighed for arbejdet; og netop den Foucaultinspirerede governmentality-litteratur har set med kritiske øjne på italesættelsen af selvrealisering gennem arbejdet. Governmentality er Foucaults betegnelse for både en styringsmåde, der især er udbredt i det moderne samfund og en kritisk magtanalyse. Tidligere fandtes der fysisk afstraffelse på fabrikken. I dag giver arbejdsgive ren knap nok ordrer, men overlader ansvaret til med arbejderne selv og styrer mere diskret gen nem medarbejderens ønske om at opnå aner kendelse og selvrealisering. Foucaultin spirationen betyder i governmentality-litteraturens udlægning et yderst kritisk blik på arbejdernes ønske om selvrealisering, da det netop er denne subjektivitet der udgør forudsætningen for den udefrakommende, men diskrete, magtudøvelse. Governmentality-analyserne af det moderne arbejdsliv har set med stor skepsis på med arbejderudviklingssamtaler og andre tek nikker til at konstruere arbejderen som et sub jekt, der skal udvikle og realisere sig selv (Rose 1999, 119). I governmentality-per spektivet er magtudøvelsen ikke væk, ba re fordi den enkelte arbejder tror at realisere sig selv gennem arbejdet; snarere tværtimod: Magten forudsætter og styrer gennem frihed (Gordon 1991, 5). Governmentality-perspektivet skal dermed forstås i direkte forlængelse af Foucaults problematisering af frigørelsen af selvet som resultat af biomagtens effekter i Viljen til Viden (Foucault 1998). Et kreativt arbejde med muligheder for at arbejde med egne ideer og selv styre processen går for filminstruktørerne hånd i hånd med lange arbejdstider og accept af lav løn. Hermed ligger governmentality-analy sen snublende nær Marx tese om falsk bevidsthed. Og heri ligger problemet med governmentality-perspektivet. Marx havde et problem med at belyse subjektiviteten på egne præ misser; den forblev et spejlbillede af den objektive økonomiske udbytning. Noget lignende gælder for de repræsentanter for governmentality-skolen, der forsøger at give en historisk forankret forklaring på hvor dan arbejderne i det moderne samfund sub jektiveres til at arbejde hårdere for færre pen ge gennem moderne managementteknikker, men som omvendt levner ringe plads til den enkeltes erfaringer og oplevelser gennem arbejdet. Filminstruktørerne udbytter ikke bare sig selv; og de narres ikke til at arbejde hårdt og længe. Tværtimod ser de, med deres egne ord, arbejdet som en frihed, de har til at arbejde med deres egne ideer og selv forme deres arbejdes indhold. 26 Det eventyrlige arbejde

5 Konsekvensen er på det teoretiske niveau, at selv om governmentality-teoretikerne har deres udspring i den sene Foucault, der som bekendt forsøger at gøre op med sin struk turalistiske fortid, følger governmentality-teoretikerne i reglen ikke Foucault med på dette sidste skridt. Eksistential-fænomenologiens relevans Derfor er det nødvendigt at supplere det kritiske governmentality-blik på det kreative arbejde. Her kan den sene Foucaults arbejder bi drage med et mere positivt perspektiv. I bind II og III af Seksualitetens historie; Brugen af nydelserne (Foucault 2004a/1984) og Omsorgen for selvet (Foucault 2004b/1984) vender Foucault blikket mod de græske antikke og ro merske senantikke former for æstetisk frihedspraksis, der bunder i individets selvbesiddelse. Selvpraksissernes æstetiske karakter udgør ikke i sig selv frihedspotentialet, men de åbner op for en anden oplevelse og erfaring af selvet end den, der er spundet ind i det moderne identitetsparadigme. Idet Sara Strandvad og jeg anvender selvpraksisserne i en nutidig kontekst, har jeg fun det det formålstjenligt at supplere teorien med andre perspektiver, der beskriver æste tiske oplevelser og selvoplevelser i det sen moderne samfund (Birch & Strandvad 2005). Det drejer sig om et eksistential-fænomenologisk perspektiv, som især tager afsæt i den sene Simmels essay om eventyret, Das Abenteur (Simmel 1911). Ved at bringe det eksistential-fænomenologiske blik ind i analyserammen er det am bitionen at åbne op for at betragte filmverdenen som en oplevelses- og erfaringshorisont, eller, med inspirationen fra Hei degger, en stemningshorisont, som filminstruktørerne allerede er i, og som farver de res oplevelser af arbejdet (jf. Bech 1998; Heidegger 1920/1993). Analysen får dermed mulighed for at inddrage smag, stemninger, rum, oplevelser og selvoplevelser, uden at reducere disse til et resultat af magt-videnrelationer (Bech 2005). Kunstentreprenøren Det, der er unikt for filminstruktørerne er, at de ifølge eget udsagn ikke bliver motiveret af at tjene penge. Den økonomiske vinding er ikke det, der ligger bag karrierevalget; tværtimod afviser de økonomisk succes som overfladisk. Det kreative virke står i centrum. Som Kristian siger: det er jo i hvert fald ikke for pengenes skyld at man vil arbejde med det her, og det kan jo absolut ikke betale sig at tro, at man bliver rig af det. Nina, en anden ung filminstruktør, siger tilsvarende: man bliver ikke rig af at lave film. Man kan få en personlig tilfredsstillelse af det. Rationalet er, at muligheden for at komme til at realisere sig selv i arbejdet kompenserer for lønnen. I det nutidige arbejdsideal, som det beskrives af governmentality-teoretikerne, er arbejdet ikke længere frihedsberøvende. Det er ikke lønarbejdet, der forhindrer selvdannelsen i fritiden. Arbejdet giver os tværtimod lejlighed til at realisere os selv og vores potentialer, mens det økonomiske udbytte som følge af denne subjektiveringsproces er trådt i baggrunden (Rose 1999, ). Filminstruktørerne har ikke nødvendigvis en arbejdsgiver og en fast arbejdsplads. De arbejder ofte freelance eller på forskellige projekter. Flere har deres eget selvstæn dige firma og løser forskellige opgaver dokumentar, reklame, musikvideoer. Når filminstruktørerne arbejder hårdt og længe til en lav løn, tager den økonomiske udbytning der for mere karakter af selvudbytning (jf. McRobbie 1998, 103). Denne økonomiske selvudbytning skyldes, at filminstruktørerne ikke har økono- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

6 misk ekspansion som omdrejningspunkt for deres virksomhed. I stedet står det kreative virke i centrum. Det kreative virke er imid lertid ikke bare et indadvendt projekt, der kun handler om den enkelte kunstners en somme selvrealisering. Filminstruktørerne har en stor kontaktflade og en utrolig entreprenant indstilling til deres eget arbejde: De sætter selv nye projekter op og udnytter med arme og ben de muligheder, de har for at få produceret deres film for få penge. Film instruktøren kan derfor anskues som en kunstentreprenør. Kunstentreprenøren eller craft entrepreneuralism foreslås af ungdomsforskeren Angela McRobbie i forbindelse med hendes studie af, hvordan designskoleuddannede unge kvinder klarer sig (1998, 72). De kreative brancher har ofte en overvægt af små selv stændige erhvervsdrivende. I McRobbie s undersøgelse er det kendetegnende for de små selvstændige designere, at de ønsker frihed til selv at bestemme over deres ar bejde, men at de ikke har nogen ekspande rende entreprenørvisioner. De er i stedet drevet af en subsistensøkonomisk logik, der har det kreative virke som omdrejningspunkt (McRobbie 1998, 5). Hvis det ikke går økonomisk, spænder kunstentreprenøren livremmen ind og tager et almindeligt lønarbejde, sideløbende med at det kreative virke søges opretholdt. Kunstentreprenør-figuren agerer i overensstemmelse med vilkårene for filmproduktionen i Danmark. Den danske filmbranche er ikke en profitorienteret branche, men en branche som eksisterer på trods af de økonomiske tab, der er forbundet med at lave danske film. Kunstentreprenøren er imidlertid en ambivalent figur, der både rummer muligheder og risici. Når de unge filminstruktører skub ber sig selv til at knokle i en branche med ufavorable løn- og arbejdsvilkår, sker det ikke fuldstændigt på egen hånd. Selv om filmbranchen i Danmark giver de unge mu ligheder for at udtrykke sig gennem et fil misk sprog, så begrænser den også de un ge. For filmbranchens normsæt om dedikerethed og hårdt arbejde faciliterer og ret ningsgiver de unge filminstruktørs selvdisciplinering også selv om de ikke er fast til knyttet en arbejdsplads, men indgår i film branchens netværk. Der opstår et link mel lem filminstruktørernes selvforhold og bran chens normer om den entusiastiske og alt opofrende medarbejder. At udvise den ret te, engagerede indstilling bliver vigtigere end de formelle kvalifikationer. Som direktør Peter Ålbæk forklarer om Zentropas medar bejderrekruttering: Vi ser aldrig på anbefalinger og eksamenspapirer og cv og den slags. [ ] De bliver ta get på udstråling, karisma, et eller andet en gagement. Det bliver derfor uigennemskueligt for de unge, hvad der skal til, førend man er den rette medarbejder og person, og derfor bliver det vigtigt hele tiden at vise, at man er både professionel og kreativ. Filminstruktørerne har kun deres rygte at falde tilbage på, men rygtet er modsat et cv ikke bestandigt. Det er skrøbeligt og skal hele tiden vedligeholdes. Hver dag skal man bevise sit værd man kan ikke falde tilbage på tidligere ti ders succeser. Den samme risikostruktur, som gælder for den økonomisk risikable film produktion, gælder i høj grad også på medarbejdersiden. Filminstruktørerne knokler og holder sjældent fri fra arbejdet, for de konkurrerer med de andre filminstruktører om at komme ind i varmen og en dag få lov at lave deres egen spillefilm. Godt nok er der ingen arbejdsgiver, der kontrollerer deres virke, men de arbejder alligevel langt hårdere og mere målrettet end nogen arbejdsgiver kunne have forlangt. 28 Det eventyrlige arbejde

7 Men dette dystre scenario er så langt fra hele historien om de unge filminstruktø rers arbejde. Kunstentreprenøren er en selvstændig og initiativrig figur, der opsøger risici og eventyr. Når filminstruktørerne knokler, er det ikke fordi, de ligger under for en form for falsk bevidsthed, der lokker dem til at tro, at arbejdet bærer lønnen i sig selv. Det paradoksale ved selvudbytningen er netop, at de unge filminstruktører rent faktisk får en masse ud af deres arbejde. Det er dét forhold introduktionen af eventyrfiguren søger at belyse. Eventyret som arbejdsbegreb Eventyreren er en figur, der inddrages i analysen som en anderledes positiv fortolkning af de hårde prøvelser for at blive filminstruktør. Eventyreren som både livshistorie og som opleveform handler om lysten til at udfordre sig selv. Udfordringerne i arbejdslivet er for eventyreren forbundet med fantastiske oplevelser og selvoplevelser. Men karriereforløbet er med dets højdepunkter og nedture et særdeles vanskeligt projekt at fuldføre. Eventyret i arbejdslivet er næsten uoverkommeligt at klare og omtrent umuligt at vinde. Eventyret er derfor forbundet med en risikabel ambivalens for hvad sker der, når man styrer efter eventyret som karrieremål? Eventyret som opleveform Jeg vil her kort præsentere Simmels essay om eventyret og dets teoretiske implikationer. Essayet Das Abenteuer 2 stammer fra Simmels sene forfatterskab; fra den livsfilosofiske periode med betoningen af det vitale og øjeblikket (jf. Hansen 1991). I min læsning er eventyret æstetisk opleveform og erfaringshorisont, der kan anvendes til at beskrive det levede arbejdsliv og dets former (jf. Bech 2005, 223; Maffesoli 1996, 86). Eventyret er en opleveform, der ikke er bestemt ved sit indhold, men alene ved at eventyret opleves som hævet ud af hverdagen og repræsenterer et brud med det daglige livs kontinuerlighed (Simmel 1911/1998, 25, 29). Selvom eventyret er et ikke-hverdagsligt fænomen, er der mindst to grunde til at anvende det til at beskrive et arbejdsbegreb: For det første at eventyret har en klar begyndelse og ende; Simmels analogi til eventyret er et kunstværk eller livet, netop på grund af den afgrænsede, lukkede form (ibid: 29), ligesom et arbejdsprojekt, fx en film. For det andet besidder oplevelserne i eventyret et dannelsespotentiale, som jeg læser som positivt i forlængelse af den sene Foucaults tematisering af selvteknologierne. Even tyret er en måde at tematisere et positivt selvforhold på, i modsætning til governmentality-perspektivet, der ser subjektdannelse gennem arbejdet som resultatet af et om klamrende, udefrakommende magtudøvelse. Der er tale om et æstetisk selvforhold i arbejdet, der søger at praktisere sit arbejdsliv så intenst og meningsfyldt som muligt. Eventyret er for filminstruktørerne en måde at danne sig selv på, der er positiv og som søger det mest mulige udbytte af arbejdslivet i form af intensitet og spænding. Ikke alle vil være enig med mig i at udlægge eventyret som et selvdannelsesprojekt. Den banebrydende Simmel-fortolker, David Frisby ser tværtimod eventyret som ét langt nu eternal present der repræsenterer en oplevelse, der som sådan er historieløs, fragmenteret og isoleret fra den øvrige verden (Frisby 1986, 67f). Jeg vil i modsætning til Frisbys fortolkning understrege, at eventyreren tager oplevelserne med sig, og at eventyret dermed efterlader eventyreren forandret (jf. Simmel 1911/1998, 38). Eventyret er ikke isoleret fra det daglige liv, sådan som Frisby lægger vægt på i sin læsning; eventyret er ein Fremdkörper in unserer Existenz, der dennoch mit dem Zentrum irgendwie Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

8 verbunden ist (ibid: 25). Eventyre ren søger en flugt fra hverdagen ikke i afvisning af verden, men i forsøg på at vinde verden. Det attraktive, som eventyret giver mulighed for at vinde, er intense oplevelser og der med transformation af selvet (ibid: 35). Der med bliver eventyret en erfaring, der konstitueres i kraft af en intens oplevelse. Unge mennesker er åbne over for og tiltrukket af eventyret, hvilket yderligere kan tolkes som om at eventyret besidder dannelsespotentiale (ibid: 34). Eventyret udspiller sig i et dialektisk forhold mellem aktivitet og passivitet, mellem det vi erobrer i verden og det, der bliver os givet (ibid: 29). Som sådan adskiller eventyret sig ikke fra Simmels oplevelsesbegreb, der indeholder både dette aktive og det passive aspekt (Nedelmann 2001, 69). Men eventyret adskiller sig fra de øvrige oplevelser ved samtidigt at indeholde det aktive og det passive forhold: at prisgive sig til ødelæggelse og destruktion, og samtidigt raskt træk ke verden ind til sig med en erobrers plud selige greb (Simmel 1911/1998, 30). I eventyret samles oplevelsens to modsatrettede kræfter, aktivitet og passivitet (Handeln og Leiden), i en hel, dybfølt enhed: Den sammenfletning af handlen og lidelse, hvori vores liv forløber, udspænder her sine elementer til en samtidighed af erobring, som helt og holdent skyldes ens egen kraft og åndsnærværelse, og en fuldstændig hengivelse til de kræfter og chancer i verden, der kan gøre os lykkelige, men som i samme åndedrag også kan ødelægge os; at den enhed, som vi hvert øjeblik lever vores aktivitet og passivitet over for verden sammen til, ja som i en vis forstand er livet selv, at den driver sine elementer til en sådan yderste tilspidsning og dermed som var disse elementer kun to aspekter af det ene og samme, hemmelighedsfuldt udelte liv blot netop gør sig så meget desto dybere følelig: det er vel en af de vidunderligste fristelser, som eventyret lokker os med. [red. oversættelse] (Simmel 1911/1998, 30). Eventyret er altså en ønskværdig og tillokkende oplevelse. Trods den risiko, den uvægerligt er forbundet med er den lystfuld og som sådan en æstetisk oplevelse, hvilket især Frisby i sin læsning lægger vægt på (Fris by 1986, 68f). Eventyroplevelsen er karakteriseret ved selvudskridelse; og dette skis ma mellem risiko og muligheder synes at traktiv i det senmoderne arbejdsliv, som det skal blive klart neden for. Eventyret er spændende og vi forsøger at række ud efter det, om end ironien ved eventyret er, at det ikke kan planlægges, idet det straks ville ødelægge eventyret (Sellerberg 1994, xvii). Netop det forhold, at man kan opsøge eventyret betyder, at det kan tolkes som en æstetisk selvpraksis, med et lån fra Foucault en selvpraksis, der er rettet mod transformationen af selvet gennem den intense selvoplevelse, som eventyret giver anledning til. Der er grund til at træde forsigtigt her. Eventyret kan ikke uden videre overtages af management-termer, eventyreren ville straks mærke den lorne hensigt bag den beskrevne HRstrategi, og den på forhånd fastlagte ødelæggelse af eventyrets frie flugt. Årsagen til, at eventyret er attraktivt, er desuden, at det er karakteriseret ved, at individerne ikke oplever den modsætning, tvivl eller ambivalens, der er karakteristisk for individerne i det moderne samfund (Simmel 1911/1998, 216f). I eventyret opleves kun mening og totalitet; del og helhed går op i hinanden og finder et øjeblikkeligt og intenst udtryk (Simmel 1911/1998, 33). Bagefter kan eventyret virke fjernt og fremmed, som en drøm, men i nuet er alt meningsfuldt og drevet af indre nødvendighed (ibid: 26). I sit essay om mode er Simmel inde på, at store, varige og ubetvivlelige overbevisninger i stigende grad mister de- 30 Det eventyrlige arbejde

9 res kraft, hvorved de flygtige og foranderlige elementer i livet opnår et stadigt større spillerum (Simmel 1911/1998, 47). Eventyrets forsoning mellem fragment og helhed, og midlertidige oplevelse af livstotalitet repræsenterer i denne optik en midlertidig forening af de kløfter, som arbejdsdelingen har medført. Flere af de unge filminstruktører beretter om en frydefuld given sig hen til begivenhederne, mens de bagefter ikke husker meget af det, der konkret skete. Mens eventyret ikke kan planlægges, kan det opsøges, og det gør filminstruktørerne i stor stil. Ved at sætte eventyr-begrebet ind i en ramme af den sene Foucaults tematisering af de æstetiske selvpraksisser, bliver eventyret ikke bare et utopisk begreb, men en praksis, der dagligt udleves blandt de unge filminstruktører. Filminstruktørernes oplevelse af eventyret gennem filmarbejdet Det mest karakteristiske træk ved filmproduktionen er graden af intensitet i oplevelserne af arbejdet. Særligt filmoptagelserne udgør en kilde til eventyroplevelse for de unge film instruktører. Der er her ikke tale om en enkelt spændende hændelse, men om flere dage, der i sig selv udgør en erfaringsenhed. Selv om oplevelsen af arbejdet er sammenhængende fra projekt til projekt, er øjebliksfornemmelsen gennemgående, og den er for bundet med lyst. Nina fortæller om sit arbejde som filminstruktør: Jeg elsker det. Det er det største kick. Det er adrenalin og det er virkelig, altså et rush. Man kan blive helt høj og glemme alt omkring sig i dagevis af det. Arbejdet er lystfuldt, men det er ikke en fornøjelse. Projektarbejdsformen er ofte stressende, netop fordi planlægning er vanskelig og fordi deadlines kommer i klumper, hvilket særligt gælder filmoptagelserne. Sociologen Charlotte Bloch beskriver flow-oplevelsen som en modpol til stress-oplevelsen (Bloch 2004); men det bemærkelsesværdige ved at lave film er, at det ofte er stressende, endog grænsende til det angstprovokerende, samtidig med at det opleves som lyst fuldt. Stress-oplevelserne indgår som en del af et eventyrligt begivenhedsforløb, hvor halsbrækkende udfordringer, skræk og hårdt slid er en del af de forhindringer, der skal være til stede, førend det er et rigtigt even tyr. Det er denne version af arbejdet som eventyr, Martin kan fortælle om: Det sjove er, synes jeg, at give sig i kast med sådan nogen opgaver som er, altså fuldstændig halsbrækkende umulige, altså hvor du bare skal, altså du har som regel altid, eller altid har du nogle budgetmæssige ting eller nogle tidsmæssige ting eller et eller andet, som er en forhindring. Og der bliver du nødt til at dreje dit hoved 180 grader stort set hver dag. Selve indholdet i eventyret kan være meget for skelligt; fra halsbrækkende udfordringer til opløftelsen i en nærmest poetisk og uartiku leret stemning. Det centrale i forhold til eventyrbegrebet er, at instruktørerne i begge tilfælde overgiver sig til begivenhederne selv om indholdet i oplevelsen er forskellig. Morten beskriver eksempelvis sit arbejde som en magisk og intens stemning, hvor en højere mening finder sit umiddelbare udtryk: Også det der med når man står på et filmset, ikke. Det kan jo godt være magisk, magisk ikke. Altså at man står på et set og det er aften og lyset er pisseflot, der er helt stille rundt omkring og alle er dybt koncentrerede, ikke. Og så skal man have denne her ene lille ting til at fungere, ikke. Det er da nogle, sådan nogle meget intense øjeblikke, ikke. Men man husker dem bare ikke særlig klart bagefter. Altså. Det er sådan meget mærkeligt. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

10 Jeg husker ikke, når man har stået og optaget en scene om og om og om og om og om igen, og det har været enormt intenst. Når man går hjem, jeg kan ikke huske en skid af det. Den arbejdsoplevelse, Morten beskriver, indebærer at han glemmer sig selv fuldstændig i øjebliksoplevelsen, idet han intet kan huske bagefter; koncentrationen og stemningen betyder, at han overgiver sig og skrider ud af sig selv. Som Simmel beskriver det, er oplevelsen bagefter fjern og drømmeagtig. Instruktørerne er tilsvarende ikke optaget af forgangne filmprojekter, efter at de har afsluttet en produktion, tværtimod efterlyser de nye eventyr. Eventyret som selvdannelse Eventyroplevelserne gennem arbejdet har klare lighedstræk til Lars Geer Hammershøj begreb om selvdannelse i det senmoderne samfund (Hammershøj 2001). Ifølge det ny humanistiske dannelsesideal fødes vi som mennesker forskellige, og danner os der efter til almenheden/humanitas. Problemet med denne dannelsesfigur i dag er, at der ikke længere er noget entydigt svar på, hvordan denne dannelsesproces skal forløbe. Hammershøj vender, set i lyset af en nutidig selvdannelsesproblematik, det nyhumanistiske dannelsesideal på hovedet: Dannelsen går i dag ikke fra det særlige til det almene, men fra det almene til det særlige. I det senmoderne samfund fødes vi al lerede som myndige, almene individer, og underlægges derefter krav om at blive sær lige (ibid: 27f). De to dannelsestræk, Ham mershøj ser som særligt relevante i det sen moderne samfund, er den dionysiske selv udskridelse, og den apollinske formning af selvet (ibid: 28) 3. Dionysos-figuren re præsenterer behovet for at skride ud af sig selv i en tid, hvor Apollon-figurens individuationsprincip fordrer selvkontrol og individualitet (ibid: 29). En af hovedidéerne med at inddrage even tyret i en senmoderne selvdannelsesog arbejdsproblematik er, at eventyret som oplevemåde betragtet både repræsenterer det dionysiske og det apollinske element. Når Hammershøj er relevant at inddra ge, skyldes det, at han ligesom Simmel er opmærksom på det moderne behov for selvudskridelse; i essayet om hanken (Der Henkel) skriver Simmel tilsvarende om sjælens iboende trang til at overskride sig selv (Simmel 1911/1998, 155). For Hammershøj finder selvudskridelsen imidlertid sted i socialite ten 4, men ikke i kraft af selvets vilje til selv udskridelse gennem arbejdet (Ham mershøj 2001; 2003). Eventyret besidder samtidigt både det dionysiske og det apollinske dannelsespoten tiale, men dermed er det også givet, at even tyret kan anskues som en foucaultsk selv teknologi, fordi selvkontrollen ikke slip pes med eventyret. Den foucaultske eksi sten tial-fænomenologiske og praksisorienterede til gang til selvdannelse harmonerer med Simmels opmærksomhed over for konkrete processer og oplevelser. Samtidig åbner Foucault op for en forståelse af et individuelt dannelsesprojekt på senmoderne vilkår, uden udelukkende at hænge dette op på so cialiteten. Dermed kan Foucaults optimistiske optik på selvpraksisserne udgøre fundamentet for en forståelse af et selvforhold gennem arbejdet, der ikke er omklamrende og fastlåst, men som omvendt heller ikke har selvudskridelsen som sin primære logik. En uendelig rite de passage Simmel lægger op til, at eventyrene er sjældne. De opleves som regel i ungdomstiden, for siden at opløse sig til minder (Simmel 1998, 35). De unge filminstruktører higer der imod efter at opleve eventyret gennem hele deres arbejdsliv. Det ideelle for de unge film instruktører ville være at vedblive at få intense oplevelser gennem arbejdet med 32 Det eventyrlige arbejde

11 forskellige eventyrlignende projekter, mens et rutinepræget arbejdsliv omvendt bliver betragtet som en skæbne værre end døden 5. Eventyret er en karriere, hvor gevinsten, nem lig det mytologiske gennembrud, er stor, mens risikoen er tilsvarende høj. For mange af filminstruktørerne i under søgelsen er deres karriere en rite de passage-fortælling, der også kendes fra andre kreative er hverv. Rite de passage er i kreative brancher fortællingen om den unge kunster, der må gennemleve en overgangsperiode fyldt med prøvelser, som til sidst leder frem til det store gennembrud (McRobbie 1998). (For en uddybelse heraf, se Birch & Strandvad 2005). Problemet er, at knokleriet i overgangsperioden kun yderst sjæl dent bliver afløst af det store gennembrud. Der tegner sig et misforhold mellem film branchens fortælling om, at man bare skal arbejde og ville en karriere som filminstruk tør nok, og så skal det nok lykkes til sidst på den ene side og de få berømmelsens ta buretter, der reelt kun lader få udvalgte komme gennem nåleøjet, på den anden side. Derfor bliver overgangsperioden frem mod målet i de fleste tilfælde til en permanent tilstand. Filminstruktørerne bliver låst i en uendelig rite de passage, hvor overgangsprøvelserne ikke afløses af gevinsten. I min og Sara Strandvads undersøgelse behandles den ne problematik ud fra det forhold, at man ge unge filminstruktører bliver nødt til at opgive deres instruktørkarriere, når de kommer i den alder, hvor de stifter familie (Birch & Strandvad 2005, 85ff). Eventyret et arbejde der ikke lader sig organisere? Så eksotisk begrebet om eventyret er, lige så rugbrøds-almindelige er de behov, som dette ny arbejdsbegreb peger på. Eventyret som arbejdsbegreb viser, at en ny generation af unge bliver drevet af et ønske om selvdannelse og intense oplevelser, som får dem til at tilsidesætte de rettigheder, som fagbevægelsen har været et århundrede om at erhverve. Eller er det den benhårde konkurrencesituation i de kreative brancher, der får dem til at mæske sig i blomsten af lan dets ungdom hvert år? For i hvert fald film branchens vedkommende er det klart, at den ny bølge i dansk film næppe havde været mulig uden vidtstrakt brug af ung, lavt lønnet arbejdskraft. Foreløbigt tyder forskningsresultater fra an dre lande på, at arbejdsmarkedet for de krea tive er et arbejdsmarked, der på nogle om råder forstærker de problemer, der kendes fra det øvrige arbejdsmarked. Det drejer sig bl.a. om stor usikkerhed i ansættelsen med korte projektperioder, underbetaling af den unge arbejdskraft og lav grad af orga nisering blandt de unge, samt kønsulighed. På andre områder er der tale om et tilbage slag i for hold til rettigheder, der på det organiserede og regulerede arbejdsmarked er relativt veletablerede; det drejer sig om mang lende barsel, pension, efteruddannelse og aftrædelses ordninger. Eventyret lader sig for Simmel ikke planlægge eller organisere, for det ville straks ødelægge eventyret. Spørgsmålet er, om det også forholder sig sådan i det danske velfærdssamfund anno 2006? Vil det krea tive arbejdsmarked med dets eventyrlige ar bejde fortsætte den brasilianisering af Vesten som Ulrich Beck diagnosticerer? Eller kan man sætte det eventyrlige arbejde ind i rammer, der sikrer de unge kreative bedre vilkår og bedre fremtidsudsigter? I andre lande, såsom England, Norge, Sverige og Tyskland er der foretaget flere under søgelser af det kreative arbejdsmarked, både kvalitativt og kvantitativt, end der er herhjemme. Disse undersøgelser peger klart på, at det kreative arbejdsmarked inkar nerer centrale udviklingstræk på det øvrige ar bejdsmarked, og at forskning inden for dette område kan hjælpe til at udbygge ikke blot forståelsen af hvilken retning arbejds- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

12 markedet bevæger sig i, men af hele det post industrielle samfund. Spørgsmålet om, hvad man kan gøre for at beskytte disse unge mennesker er særdeles påtrængende. Denne artikel kan forhåbentligt bidrage til at kaste lys over, hvad det er for et arbejdsbegreb, der driver de unge kreative frem og dermed på længere sigt også på, hvad deres behov og ønsker til en fag forening, der kan varetage deres interes ser, er. Lige nu er der ingen tvivl om, at en fagforening ikke står højest på de unge krea tives ønskeseddel. Blandt andet fordi de unge er bange for, at en sådan med regulering og overenskomstkrav vil forhindre dem i at arbejde. Udfordringen er derfor at finde en orga nise ringsmodel, der støtter de unge i at komme til at arbejde alt det, de gerne vil, men sam tidig sikrer dem en ordentlig betaling og evt. hjælper til at få de kreative brancher til at sikre de unges fremtid. Et sådant projekt kræver yderligere viden om organiseringen af det kreative arbejdsmarked, og det kræver en undersøgelse af mulighederne for en bedre organisering i samarbejde med alle parter de unge kreative, de ek sisterende fagforeninger og de kreative bran cher og deres organisationer. Dén samfunds opgave har vi stadig gode til at få løst. Konklusion Eventyret som nyt arbejdsbegreb peger både i en teoretisk og i en praktisk retning. På et teoretisk niveau argumenteres der for en ny agenda, der frem for at betragte det kreative arbejde (og bredere: vidensarbejde) ud fra et entydigt kritisk blik åbner op for en mere positiv, adækvat og frugtbar tilgang med rødder i eksistential-fænomenologien, der her er repræsenteret ved Simmels begreb om eventyret. Den kritiske agenda skydes ikke væk, men suppleres af en tilgang, der frem for at se på unge menneskers selvrealiserende, men underbetalte, arbejde som selvvalgt slaveri sætter arbejdet ind i rammerne af en forståelse af de unges selvddannelsesprojekt og en længsel efter intense oplevelser som et korrektiv til rutinearbejdets trummerum. Det eventyrlige arbejde er således et arbejde, der rummer farer og risici på linie med po sitive muligheder for nye, spændende oplevelser. Det eventyrlige arbejde udspænder sig i en dobbelthed mellem økonomisk selvudbytning og en positiv selvdannelse. For film instruktørerne betyder eventyret en stor of fervilje i form af hårdt og lavt lønnet arbejde, både på deres egne og på andres projekter; men det rummer også mulighed for at arbejde med deres eget kreative materiale og indgå i intense og eventyrlige arbejdsforløb; at lade sig gribe af en stemning og kaste sig ud på de vil de vover med dem selv som kaptajn. På et praktisk plan peger artiklen imidlertid på, at der er en dobbelthed i det eventyrlige arbejde, som for alvor kommer til udbetaling, når filminstruktørerne når den alder, hvor de gerne vil stifte familie. Her er flere nødt til at genoverveje deres karrierevalg og i mange tilfælde sadle helt om. Karriereskiftet er hårdt og konfronterer os sammen med det faktum at mange unge i kreative fag i ringe grad er organiserede i fagfore ninger, der kan varetage deres interesser med en række udfordringer. For hvis det even tyrlige arbejde ikke kan organiseres, risi kerer vi at fremtidens arbejdsstyrke består af lavtlønnede unge mennesker, der investerer penge og uddannelse og fremtidsforhåbninger i bran cher, der skubber dem ud igen. Det er et velfærdsmæssigt problem og i høj grad et sam fundsøkonomisk problem at imødegå de problemer ved at organisere det kreative arbejdsmarked fremover på de kreatives egne præmisser. Er der noget, disse unge film instruktører vil, er det at arbejde og det gør de uanset hvad. Næste skridt må være at undersøge, hvordan det kan ske på ri melige vilkår. 34 Det eventyrlige arbejde

13 NOTER 1. Dette analytiske greb er også i den britiske cultural economy tradition et vigtigt led i forståelsen af det kreative arbejde (se fx McRob bie 1998; du Gay og Pryke 2002). 2. Det danske ord eventyr kan i den tyske oversættelse betyde to forskellige ting: Märchen er en opdigtet fantasifortælling uden rumlig og tidsmæssig binding, hvor naturlovene er ophævet, og betegner typisk en godnathistorie for børn. Abenteuer er eventyr i betydningen en ikke-hverdagslig begivenhed, en farlig dåd. 3. Disse figurer henter Hammershøj fra Nietzsches Die Geburt der Tragödie (Hammershøj 2001, 28). 4. Hammershøj anvender Maffesolis begreb om so cialitet som referenceramme til at vise, at individers selvdannelse i det moderne samfund tager karakter af søgen efter at dele følelser med andre i socialiteten, og at individerne (eller med Maffeolis term: persona) derfor ikke er så individualiserede, som det umiddelbart an tages i sociologien. 5. Død er rent faktisk det ord, som flere af filminstruktørerne i undersøgelsen bruger om et rutinearbejde og om nødvendigheden af at kom me til at udtrykke sig kreativt. REFERENCER Bech, Henning (2005): Teksten eller livet: fire begreber om kultur, i Karen Klitgaard Poulsen & Anne Scott Sørensen (red): Kunstkritik og kulturkamp, Århus, Klim. Bech, Henning (1998): A Dung Beetle in Distress: Hans Christian Andersen Meets Karl Maria Kertbeny, Geneva, Some Notes on the Archaeology of Homosexuality and the Importance of Tuning, i Journal of Homosexuality, 35, 3-4, Beck, Ulrich (2001): The Brave New World of Work, Cambridge, Polity Press. Birch, Sofie & Sara Strandvad (2005): Frihed og ufrihed i det kreative arbejde en undersøgelse af unge danske filminstruktører i et Foucaultperspektiv, Specialeafhandling, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Bloch, C. (2004): Flow, stress og følelseskultur i arbejdsliv og hverdagsliv, i M. Hviid Jakobsen & J. Tonboe: Arbejdssamfundet, København, Hans Reitzels Forlag, Dean, Mitchell (1999): Governmentality Power and Rule in Modern Society, London, Sage. du Gay, Paul & M. Pryke (2002): Introduction, i P. du Gay & M. Pryke (Eds.): Cultural Economy: Cultural Analysis and Commercial Life, London, Sage. Foucault, Michel 1998: Viljen til Viden Seksualitetens historie bd. I, Frederiksberg, Det lille Forlag. Foucault, Michel 2004a (1984): Brugen af nydelserne Seksualitetens historie bd. II, Frederiksberg, Det lille Forlag. Foucault, Michel 2004b (1984): Omsorgen for sig selv Seksualitetens historie bd. III, Frederiksberg, Det lille Forlag. Foucault, Michel 2000 (1979): Omnis et singulatim: Toward a Critique of Political Reason, i James D. Faubion (Ed.): Michel Foucault: Power. The Essential Works of Foucault Vol. 3, London, Allen Lane, The Penguin Press. Frisby, David (1986): Georg Simmel: Modernity as Eternal Present, i Fragments of Modernity, Cambridge, Massachusetts, The MIT Press, Gordon, C. (1991): Governmental Rationality: An Introduction, i G. Burchell, C. Gordon & P. Miller: The Foucault Effect Studies in Governmentality, Chicago, The University of Chicago Press. Hammershøj, Lars Geer (2003): Selvdannelse og socialitet Forsøg på en konstruktivistisk orienteret socialanalytisk samtidsdiagnose, Ph.d.-afhandling, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

14 Hammershøj, Lars Geer (2001): Selvdannelse og nye former for socialitet technofesten som eksempel, i Dansk Sociologi, 2. Heidegger, Martin 1993: Sein und Zeit, Tübingen, Niemeyer. Hviid Jacobsen, Michael (2004): Fra moderne arbejdsetik til senmoderne selvvalgt slaveri?, i Michael Hviid Jacobsen & Jens Tonboe: Arbejdssamfundet den beslaglagte tid og den splittede identitet, København, Hans Reitzels, Højrup, Thomas (1983): Det glemte folk Livsformer og centraldirigering, København, Statens Byggeforskningsinstitut. Kongelege Kultur- og Kyrkjedepartment, Det (2005): Stortingsmelding nr. 22, Kultur og næring, Oslo. KK-stiftelsen (2003): Upplevelseindustrin 2003 Statistik och jämförelser, Rapport. Maffesoli, Michel 1996 (1988): The Time of the Tribes The Decline of Individualism in Mass Society, London, Sage. McRobbie, Angela (1998): British Fashion Design Rag Trade or Image Industry?, London, Sage. McRobbie, A. (2004): A Mixed Economy of Fashion Design, i Ash Amin & Nigel Thrift (Eds.): The Blackwell Cultural Economy Reader, Oxford, Blackwell Publishing Ltd. Nedelmann, Birgitta (2001): The Continuing Relevance of Georg Simmel: Staking out a New Field of Sociology, i G. Ritzer & B. Smart (eds.): Handbook of Social Theory, London, Sage. Rose, Nicolas 1999 (1989): Governing the Soul The Shaping of the Private Self, 2 nd ed., London and New York, Free Association Books. Sellerberg, Ann Mari (1994): Introduction, i Ann Mari Sellerberg: A blend of Contradictions, New Brunswick, Transaction Publishers, p. xi-xvii. Simmel, Georg 1998 (1911): Das Abenteuer, Die Mode, Der Henkel, Der Begriff und die Tragödie der Kultur, i Philosophische Kultur, Berlin, Wagenbach, 25-38, 38-63, , Simonsen, Birgitte & Noemi Katznelson (2000): Unges arbejdsbegreb, i Tidsskrift for arbejdsliv 2, 4. Sofie Birch er uddannet sociolog fra Københavns Universitet i 2005, og er forskningsassistent ved imagine.. Creative Industries Research Centre på Copenhagen Business School Det eventyrlige arbejde

15 Unges forestillinger om arbejde Noemi Katznelson & Mette Pless Markedssamfundet udgør i dag et altdominerende vilkår for unges første forsøg på at orientere sig i forhold til uddannelse og arbejde. De unge har i dag, ligesom det var tilfældet for nogle år tilbage, fokus på uddannelse og arbejde som individuelle selvrealiseringsprojekter. Men til forskel fra tidligere 1 står dette fokus ikke alene. Ønsket om økonomisk sikkerhed, chance for succes og fokus på det realistiske valg spiller nu i høj grad også en rolle for de unges overvejelser omkring deres kommende uddannelsesvalg og fremtidige arbejdsliv. Risikobevidstheden og markedsmekanismernes indbyggede risiko for at være én af dem, der bliver sorteret fra, lurer hos mange unge. Og det til trods for at arbejdsmarkedet i stigende grad sukker efter unge. Artiklen tager udgangspunkt i en undersøgelse om udskoling, hvor vi siden 2004 har fulgt 1200 unge, fra de gik i 8. klasse og to år frem, til det år hvor de er startet enten på en ungdomsuddannelse, i 10. klasse, i ar bejde eller andet. Metodisk gennemføres un dersøgelsen ved brug af både kvalitative og kvantitative metoder. Undersøgelsen finder sted i forbindelse med en række forsøg med brobygning mellem grundskole og ung domsuddannelse, og har overordnet til for mål at afdække hvad, der påvirker unges ud dannelsesvalg. Undersøgelsen er finansieret af Undervisningsministeriet, og der er ind til videre udgivet en midtvejsrapport Nien de klasse og hvad så?. Konkret baserer artiklen sig på resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse i klas ser (1158 elever) 2 samt kvalitative interviews med 59 af disse elever i 9. klasse 3. Vi vil i artiklen rette fokus mod væsentlige perspek tiver og resultater fra undersøgelsen, som vedrører de unges forventninger og forestillinger om deres fremtidige arbejdsliv. Generelle tendenser i de unges forestillinger om arbejde Det er altid en udfordring at skulle sammenfat te en hel generations forventninger og hold ninger til deres kommende arbejdsliv og uddannelse. Med brede penselstrøg at portrættere unge hvis sociale, kulturelle og faglige baggrunde samt forudsætninger er vidt forskellige, og hvis orienteringer i forhold til uddannelse og arbejde derfor naturligt nok er forskellige. I denne artikel vil vi sø ge at balancere mellem de fællestræk og for skelligheder, der præger de unge i undersøgelsen. Vi vil i artiklen fastholde opmærksomheden mod de elementer i de unges forestillinger, som peger i retning af en individualisering af unges uddannelsesvalg og dermed del vis frisættelse fra overleverede sociale og kul turelle fællesskabsformer. Samtidig med at vi fastholder fokus på de sociale struktureringer, der også i høj grad dominerer og præger de unges forestillinger og valg. Vi vil i første omgang fremhæve de fællestræk, som kendetegner de unge bredt set. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

IVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv

IVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv IVA Personaledag Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv Program for dagen Introduktion Oplæg om det moderne arbejdsliv og trivselsudfordringer/pb Undersøgelse Oplæg om funktioner og dysfunktioner/rk Første

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Skab flow og forebyg stress.

Skab flow og forebyg stress. Skab flow og forebyg stress. I arbejdskulturen, og samfundet i det hele taget, har vi gennem længere tid accepteret, at stressniveauet er steget samtidig med, at vi har gjort det normalt at have for travlt.

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Din personlighedsprofil som iværksætter

Din personlighedsprofil som iværksætter Din personlighedsprofil som iværksætter Stærke personlighedstræk: 6-9 krydser Medium stærkt personlighedstræk: 4-5 krydser Svage personlighedstræk: 1-3 krydser 9 Resultater 8 7 6 5 4 3 Producenten Administratoren

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

BEKYMRENDE IDENTITETER

BEKYMRENDE IDENTITETER BEKYMRENDE IDENTITETER ANBRAGTE BØRNS HVERDAGSLIV PÅ BEHANDLINGSHJEM SFI KONFERENCE: BØRN MED UDFORDRINGER, DEN 2. NOVEMBER 2010. Laila Dreyer Espersen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd PROJEKTETS

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Grow yourself ~ Grow your business Grow your business ~ Grow yourself

Grow yourself ~ Grow your business Grow your business ~ Grow yourself Grow yourself ~ Grow your business Grow your business ~ Grow yourself * Oplever du, at det nogen gange kan være svært at mærke, hvad du virkelig har lyst til? * Har du en velfungerende forretning, men

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Uddannelse til fremtidens samfund:

Uddannelse til fremtidens samfund: Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Flygtninge er oftere selvstændige end danskere

Flygtninge er oftere selvstændige end danskere 21. marts 2016 ARTIKEL Af Kristian Stokholm Flygtninge er oftere selvstændige end danskere 11 procent af flygtninge i beskæftigelse er selvstændige, mens tallet for etniske danskere blot er 6 procent.

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse. Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen

Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse. Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen Pia er 17 år og lige begyndt På grundforløbet på social- og sundhedsskolen En dag vil

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 Del: En undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter hos 3F afslører,

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 Agenda Forberedelse Hvilken type af job drømmer du om træd 3 skridt tilbage Dine kompetencer - EFU-modellen Vær forberedt og på forkant Kontekst og spørgsmål

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere