Det eventyrlige arbejde er et arbejde på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det eventyrlige arbejde er et arbejde på"

Transkript

1 Det eventyrlige arbejde Sofie Birch Mange unge drømmer om et kreativt arbejde. De kreative brancher giver de unge muligheder for at opbygge et eftertragtet selvdannelsesprojekt gennem eventyrlige oplevelser i arbejdet. Ofte er arbejdet så vigtigt, at løn og arbejdstider træder helt i baggrunden for de unge. Artiklen foreslår Simmels begreb om eventyr som en brugbar figur til at beskrive arbejdet hos unge kreative filminstruktører i filmbranchen. Det eventyrlige arbejde belyser dobbeltheden i det kreative arbejde, som udspiller sig i et skisma mellem selvudbytning og higen efter intense og spændende oplevelser. Det sker på baggrund af en undersøgelse foretaget af Sofie Birch og Sara Strandvad og en teoretisk videreudvikling af eventyr-begrebet på baggrund af undersøgelsen. Det eventyrlige arbejde er et arbejde på godt og ondt. Eventyret rummer både farer og lokkende nye muligheder, der virker tiltrækkende på især unge menneskers iver efter at opleve nyt. I eventyret kan man med en erobrers greb trække verden ind til sig, opleve berømmelse, gevinst og succes men faren for fiasko, glemsel og økonomisk ruin lurer lige om hjørnet. Trangen til eventyret hos de unge kan tolkes som et led i et selvdannelsesprojekt, og eventyret søges især i de kreative brancher, hvor filmbranchen her vil tjene som eksempel. Baggrunden for artiklen er dels en undersøgelse af un ge filminstruktørers arbejdsliv foretaget i forbindelse med en specialeafhandling på Sociologisk Institut, Københavns Universitet af Sofie Birch og Sara Strandvad. Dels en teoretisk videreudvikling af eventyr-begrebet foretaget af artikelforfatteren. Filmbranchen er et godt eksempel på en krea tiv branche, som mange unge i dag vil give deres højre arm for at arbejde i. Det på trods af, at der er så stor rift om arbejdet, at de unge ofte ender med at arbejde til lav løn som følge af den hårde konkurrence. Filmbranchen er en højrisiko branche for de unge: Vejen til berømmelse og succes er lang og trang, og går i reglen snarere end und tagelsen gennem gratis arbejde, korte pro jektansættelser og usikre fremtidsudsigter. Alligevel søger unge mennesker i dag til filmen i stor stil. Det er dette paradoks mellem selvudbytning og selvdannelse, der er ar tiklens omdrejningspunkt. Selvdannelse er et begreb, der bruges som en positiv vinkel på de unges livsprojekt; selvudbytningen er en kritisk tematisering af selv samme livs projekt. Eventyret er således et begreb, der kan bruges til at belyse denne dobbelthed i et nyt særegent arbejdsbegreb, der på den ene side betyder, at de unge får positive op levelser og følelse af frihed og selvværd gen nem arbejdet, men på den anden side implicerer knap så positive træk som gratis arbejde og konstant usikkerhed om fremtiden. Artiklen slutter med en diskussion af, hvad dette nye arbejdsbegreb implicerer for det unge, kreative arbejdsmarked. Teoretisk hentes eventyr-begrebet fra Georg Simmels sene essay das Abenteur (Simmel 1911), og sættes ind i en diskussion af Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

2 en positiv senmoderne dannelsesforståelse og et kritisk blik på, hvad ønsket om at realisere sig selv og arbejdet bærer lønnen i sig selv betyder for de tendenser, vi ser på arbejdsmarkedet for unge mennesker i dag. Det kritiske blik hentes hos den Foucaultinspirerede governmentality-skole. Om undersøgelsen Det empiriske grundlag er 15 unge, dan ske film instruktørers arbejdsliv, der anvendes som case til at beskrive det kreative arbejde. Dertil kommer felt arbejde og interviews med ressourcepersoner i feltet forstandere på filmskoler, direktører for filmselskaber etc. Interviewene blev foretaget i sommeren 2004 i forbindelse med en specialeafhandling, der udkom 2005 på Sociologisk Institut, Kø benhavns Universitet (Birch & Strandvad 2005). De unge filminstruktører i undersøgelsen er med undtagelse af nogle få ikke slået igen nem på det store lærred. De kæmper hårdt for at få en fod inden for i branchen, ofte til lave eller ikke eksisterende lønninger og med arbejdsdage, der ikke sjældent er dobbelt så lange som den gængse 37 timers arbejdsuge. Nogle er uddannet fra Den Danske Filmskole, nogle er undervejs i ud dannelsen, andre har gået på filmskoler i Dan mark og i udlandet. Der findes ikke statistik over, hvor mange unge, der prøver at skabe sig en karriere som filminstruktør eller andre kreative erhverv for den sags skyld. Indtrykket er, efter at have talt med diverse forstandere på tekniske skoler, filmhøjskoler etc., at det er ganske mange, og at filminstruktørerne i undersøgelsen peger frem mod en mere generel tendens blandt de unge. Det selvvalgte slaveri Filminstruktørerne står svagt på arbejdsmarkedet, idet de ikke er garanteret hverken fast indkomst, barsel, pensionsopsparing eller anden form for beskyttelse af rettigheder. En karriere som up-coming filminstruktør er derfor forbundet med hårdt arbejde og lange arbejdsuger, uden at denne indsats bliver belønnet økonomisk eller rettighedsmæssigt. Der står ikke en arbejdsgiver og ån der filminstruktørerne i nakken; de motiverer sig selv til at arbejde hårdt. Michael Hviid Jakobsen ser denne tendens mere ge nerelt på arbejdsmarkedet for vidensarbejdere en kategori, som også arbejdere i kreative industrier sorterer under. Jakobsen benævner tendensen selvvalgt slaveri (Hviid Jakobsen 2004). Arbejderne stiller i stigende grad deres sub jektivitet til rådighed for arbejdsmarkedet; og når denne subjektivering går hånd i hånd med en objektiv selv-udbytning, er der god grund til at pudse de kritiske briller. Ulrich Beck betegner udviklingen på det senmoderne arbejdsmarked som brasilianiseringen af Vesten, med henvisning til den stigende grad af freelance-arbejde og usikre vilkår, hvilket i denne sammenhæng synes relevant (Beck 2001). For selv om det kreative arbejdsmarked altid har været styret af høj grad af selvrealisering (med Ulrich Becks term), usikkerhed og lavt økonomisk afkast, er det noget nyt, at en støt stigende del af arbejdsstyrken er beskæftigede i kreative industrier. Det kreative arbejdsmarked er i højt grad et ungt arbejdsmarked, men vi véd meget lidt om, hvad der sker med disse unge mennesker senere i tilværelsen. De kreative industrier tæller computerspil- og filmbranchen eller event-, medie-, musik- og modeindustrien (imagine ). Der findes pt. ingen pålidelige opgørelser i Dan mark, men det skønnes hos imagine.. Creative Industries Research, et forskningscenteret ved Copenhagen Business School, at de kreative industrier også er i kraftig vækst i Danmark. Forsigtigt anslået udgør de kreative industrier, alt efter opgørelses- 24 Det eventyrlige arbejde

3 metode, i omegnen af fem procent af den danske arbejdsstyrke. I Sverige skønnes 6,5% af arbejdsstyrken at være beskæftiget inden for oplevelsesindustrien, og ifølge norske beregninger er 3,7% af den norske arbejdsstyrke beskæftiget inden for kulturnæringerne lokalt bliver der anvendt forskellige defini tio ner på de kreative industrier (KK-Stif tel sen 2003, Stor tingsmelding 22, 2005). Vækstrater ne for de kreative industrier er desuden me get høje. I England voksede de kreative in du strier 8% årligt i perioden , hvis man skal tro de officielle tal fra det britiske kultur ministerium. I Sverige var det ca. 6,4% år ligt (UK Department of Culture, Me dia and Sports 2005, KK-Stiftelsen 2003). Tal fra EU og Tyskland peger ligeledes på, at de krea tive industrier udgør en allerede stor og hastigt voksende del af arbejdsstyrken. De kreative industrier har let ved at tiltrække den unge arbejdskraft. Ungdomsforsker Birgitte Simonsen fra CeFU har således set samme tendens til at mange unge gerne vil beskæftige sig med noget kreativt som led i et ønske om selvrealisering (Simonsen & Katznelson 2000). Simonsen forholder sig bekymret til tendensen, fordi hun har iagt taget, at de unges karriereønsker ikke har monerer med arbejdsmarkedets behov. Hun foreslår derfor drømmeknusning som en strategi over for de unge, hvis kreative am bitioner er for højtflyvende. Hun siger: De unge skal opmuntres til at forfølge deres drømme i den grad, det virker fornuftigt. Men drømmene skal knuses, hvis de ikke virker realistiske. Ellers bliver de unge bare selv knust, når de kommer i gang med studiet eller ud på arbejdsmarkedet (Drømmerealisering drømmeknusning. Konference afholdt af CeFU og CeLi d ). I tilgangen til de unge mennesker har Sara Strandvad og jeg imidlertid ikke så meget fokuseret på drømmeknusning og det problema tiske erhvervsvalg. Vi har i stedet sat de unges egne erfaringer i filmbranchen i centrum for undersøgelsen. Vi har fokuseret på, hvad de unge får ud af deres arbejde og hvilke strategier, de benytter sig af for at opretholde et kreativt virke. For der er arbejde til de unge i den danske filmbranche, og dertil kommer, at der med de vækstrater, vi ser inden for hovedparten af de kreative industrier i øjeblikket sandsynligvis vil være betragteligt flere kreative arbejdspladser i fremtiden. Simonsens tilgang er fokuseret på en opsplit ning mellem de unge, der er privilegerede og klarer deres selvprojekt godt på den ene side. På den anden side er hun især bekym ret for de unge, der ikke kommer fra en privilegeret baggrund og som alligevel stil ler samme høje krav til sig selv og deres livsprojekt som de privilegerede unge men uden mulighed for at indfri forventningerne (Simonsen & Katznelson 2000). Filminstruktørerne i undersøgelsen falder ikke ind i nogen af kategorierne. De har en privilegeret baggrund, men geråder alligevel i økonomiske vanskeligheder, hvis man tager deres baggrund i betragtning ligesom de er i fare for at opleve en fiasko, hvis de stopper det kreative virke, som deres selvskabelsesprojekt er bundet op på. Et kritisk-positivt blik Både Simonsen og Hviid Jakobsen foreslår en kritisk agenda Simonsen i relation til at forbedre vilkårene for de unge og for samfun dets udnyttelse af de unges arbejdsev ner, Hviid Jakobsen for at forbedre vilkårene for vidensarbejderne. Men faren i ana lysen af filminstruktørernes kreative arbej de er at la de den kritiske tilgang spærre for en dyberegående forståelse af de unge krea tives ar bejdssituation og de muligheder og positive sider, den også rummer. Således er ter men selvvalgt slaveri dramatisk for så Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

4 vidt den antyder, at den del af arbejdsstyrken, der knokler for at realisere sig selv er underlagt en eller anden form for falsk be vidsthed. Det selvvalgte slaveri er ikke hele historien om de unges kreative arbejde. Mit og Sara Strandvads ærinde er derfor at åbne op for et kritisk-positivt blik på de unge filminstruktørers arbejdsliv. Det er en imødekommende, bekræftende og bejaende tilgang, der tillader en mere nuanceret forståelse af de risici såvel som muligheder, der møder de unge kreative på arbejdsmarkedet. Udgangspunktet er at lade de unge filminstruktører selv fortælle, hvad de får ud af deres arbejde og dermed viderebringe en fortælling, der balancerer mellem selvudbytning og selvrealisering, frem for at stoppe ved selvudbytningen og problematiseringen af de unges livsprojekt. Teoretisk tilgang til de unges kreative arbejde Governmentality skolen Den kritiske optik på det kreative arbejde er for ankret i governmentality-traditionen og in spirationen fra Michel Foucault 1. Arbejdet i kreative brancher udmærker sig ved at ar bejderen stiller hele sit selv og sit liv til rådighed for arbejdet; og netop den Foucaultinspirerede governmentality-litteratur har set med kritiske øjne på italesættelsen af selvrealisering gennem arbejdet. Governmentality er Foucaults betegnelse for både en styringsmåde, der især er udbredt i det moderne samfund og en kritisk magtanalyse. Tidligere fandtes der fysisk afstraffelse på fabrikken. I dag giver arbejdsgive ren knap nok ordrer, men overlader ansvaret til med arbejderne selv og styrer mere diskret gen nem medarbejderens ønske om at opnå aner kendelse og selvrealisering. Foucaultin spirationen betyder i governmentality-litteraturens udlægning et yderst kritisk blik på arbejdernes ønske om selvrealisering, da det netop er denne subjektivitet der udgør forudsætningen for den udefrakommende, men diskrete, magtudøvelse. Governmentality-analyserne af det moderne arbejdsliv har set med stor skepsis på med arbejderudviklingssamtaler og andre tek nikker til at konstruere arbejderen som et sub jekt, der skal udvikle og realisere sig selv (Rose 1999, 119). I governmentality-per spektivet er magtudøvelsen ikke væk, ba re fordi den enkelte arbejder tror at realisere sig selv gennem arbejdet; snarere tværtimod: Magten forudsætter og styrer gennem frihed (Gordon 1991, 5). Governmentality-perspektivet skal dermed forstås i direkte forlængelse af Foucaults problematisering af frigørelsen af selvet som resultat af biomagtens effekter i Viljen til Viden (Foucault 1998). Et kreativt arbejde med muligheder for at arbejde med egne ideer og selv styre processen går for filminstruktørerne hånd i hånd med lange arbejdstider og accept af lav løn. Hermed ligger governmentality-analy sen snublende nær Marx tese om falsk bevidsthed. Og heri ligger problemet med governmentality-perspektivet. Marx havde et problem med at belyse subjektiviteten på egne præ misser; den forblev et spejlbillede af den objektive økonomiske udbytning. Noget lignende gælder for de repræsentanter for governmentality-skolen, der forsøger at give en historisk forankret forklaring på hvor dan arbejderne i det moderne samfund sub jektiveres til at arbejde hårdere for færre pen ge gennem moderne managementteknikker, men som omvendt levner ringe plads til den enkeltes erfaringer og oplevelser gennem arbejdet. Filminstruktørerne udbytter ikke bare sig selv; og de narres ikke til at arbejde hårdt og længe. Tværtimod ser de, med deres egne ord, arbejdet som en frihed, de har til at arbejde med deres egne ideer og selv forme deres arbejdes indhold. 26 Det eventyrlige arbejde

5 Konsekvensen er på det teoretiske niveau, at selv om governmentality-teoretikerne har deres udspring i den sene Foucault, der som bekendt forsøger at gøre op med sin struk turalistiske fortid, følger governmentality-teoretikerne i reglen ikke Foucault med på dette sidste skridt. Eksistential-fænomenologiens relevans Derfor er det nødvendigt at supplere det kritiske governmentality-blik på det kreative arbejde. Her kan den sene Foucaults arbejder bi drage med et mere positivt perspektiv. I bind II og III af Seksualitetens historie; Brugen af nydelserne (Foucault 2004a/1984) og Omsorgen for selvet (Foucault 2004b/1984) vender Foucault blikket mod de græske antikke og ro merske senantikke former for æstetisk frihedspraksis, der bunder i individets selvbesiddelse. Selvpraksissernes æstetiske karakter udgør ikke i sig selv frihedspotentialet, men de åbner op for en anden oplevelse og erfaring af selvet end den, der er spundet ind i det moderne identitetsparadigme. Idet Sara Strandvad og jeg anvender selvpraksisserne i en nutidig kontekst, har jeg fun det det formålstjenligt at supplere teorien med andre perspektiver, der beskriver æste tiske oplevelser og selvoplevelser i det sen moderne samfund (Birch & Strandvad 2005). Det drejer sig om et eksistential-fænomenologisk perspektiv, som især tager afsæt i den sene Simmels essay om eventyret, Das Abenteur (Simmel 1911). Ved at bringe det eksistential-fænomenologiske blik ind i analyserammen er det am bitionen at åbne op for at betragte filmverdenen som en oplevelses- og erfaringshorisont, eller, med inspirationen fra Hei degger, en stemningshorisont, som filminstruktørerne allerede er i, og som farver de res oplevelser af arbejdet (jf. Bech 1998; Heidegger 1920/1993). Analysen får dermed mulighed for at inddrage smag, stemninger, rum, oplevelser og selvoplevelser, uden at reducere disse til et resultat af magt-videnrelationer (Bech 2005). Kunstentreprenøren Det, der er unikt for filminstruktørerne er, at de ifølge eget udsagn ikke bliver motiveret af at tjene penge. Den økonomiske vinding er ikke det, der ligger bag karrierevalget; tværtimod afviser de økonomisk succes som overfladisk. Det kreative virke står i centrum. Som Kristian siger: det er jo i hvert fald ikke for pengenes skyld at man vil arbejde med det her, og det kan jo absolut ikke betale sig at tro, at man bliver rig af det. Nina, en anden ung filminstruktør, siger tilsvarende: man bliver ikke rig af at lave film. Man kan få en personlig tilfredsstillelse af det. Rationalet er, at muligheden for at komme til at realisere sig selv i arbejdet kompenserer for lønnen. I det nutidige arbejdsideal, som det beskrives af governmentality-teoretikerne, er arbejdet ikke længere frihedsberøvende. Det er ikke lønarbejdet, der forhindrer selvdannelsen i fritiden. Arbejdet giver os tværtimod lejlighed til at realisere os selv og vores potentialer, mens det økonomiske udbytte som følge af denne subjektiveringsproces er trådt i baggrunden (Rose 1999, ). Filminstruktørerne har ikke nødvendigvis en arbejdsgiver og en fast arbejdsplads. De arbejder ofte freelance eller på forskellige projekter. Flere har deres eget selvstæn dige firma og løser forskellige opgaver dokumentar, reklame, musikvideoer. Når filminstruktørerne arbejder hårdt og længe til en lav løn, tager den økonomiske udbytning der for mere karakter af selvudbytning (jf. McRobbie 1998, 103). Denne økonomiske selvudbytning skyldes, at filminstruktørerne ikke har økono- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

6 misk ekspansion som omdrejningspunkt for deres virksomhed. I stedet står det kreative virke i centrum. Det kreative virke er imid lertid ikke bare et indadvendt projekt, der kun handler om den enkelte kunstners en somme selvrealisering. Filminstruktørerne har en stor kontaktflade og en utrolig entreprenant indstilling til deres eget arbejde: De sætter selv nye projekter op og udnytter med arme og ben de muligheder, de har for at få produceret deres film for få penge. Film instruktøren kan derfor anskues som en kunstentreprenør. Kunstentreprenøren eller craft entrepreneuralism foreslås af ungdomsforskeren Angela McRobbie i forbindelse med hendes studie af, hvordan designskoleuddannede unge kvinder klarer sig (1998, 72). De kreative brancher har ofte en overvægt af små selv stændige erhvervsdrivende. I McRobbie s undersøgelse er det kendetegnende for de små selvstændige designere, at de ønsker frihed til selv at bestemme over deres ar bejde, men at de ikke har nogen ekspande rende entreprenørvisioner. De er i stedet drevet af en subsistensøkonomisk logik, der har det kreative virke som omdrejningspunkt (McRobbie 1998, 5). Hvis det ikke går økonomisk, spænder kunstentreprenøren livremmen ind og tager et almindeligt lønarbejde, sideløbende med at det kreative virke søges opretholdt. Kunstentreprenør-figuren agerer i overensstemmelse med vilkårene for filmproduktionen i Danmark. Den danske filmbranche er ikke en profitorienteret branche, men en branche som eksisterer på trods af de økonomiske tab, der er forbundet med at lave danske film. Kunstentreprenøren er imidlertid en ambivalent figur, der både rummer muligheder og risici. Når de unge filminstruktører skub ber sig selv til at knokle i en branche med ufavorable løn- og arbejdsvilkår, sker det ikke fuldstændigt på egen hånd. Selv om filmbranchen i Danmark giver de unge mu ligheder for at udtrykke sig gennem et fil misk sprog, så begrænser den også de un ge. For filmbranchens normsæt om dedikerethed og hårdt arbejde faciliterer og ret ningsgiver de unge filminstruktørs selvdisciplinering også selv om de ikke er fast til knyttet en arbejdsplads, men indgår i film branchens netværk. Der opstår et link mel lem filminstruktørernes selvforhold og bran chens normer om den entusiastiske og alt opofrende medarbejder. At udvise den ret te, engagerede indstilling bliver vigtigere end de formelle kvalifikationer. Som direktør Peter Ålbæk forklarer om Zentropas medar bejderrekruttering: Vi ser aldrig på anbefalinger og eksamenspapirer og cv og den slags. [ ] De bliver ta get på udstråling, karisma, et eller andet en gagement. Det bliver derfor uigennemskueligt for de unge, hvad der skal til, førend man er den rette medarbejder og person, og derfor bliver det vigtigt hele tiden at vise, at man er både professionel og kreativ. Filminstruktørerne har kun deres rygte at falde tilbage på, men rygtet er modsat et cv ikke bestandigt. Det er skrøbeligt og skal hele tiden vedligeholdes. Hver dag skal man bevise sit værd man kan ikke falde tilbage på tidligere ti ders succeser. Den samme risikostruktur, som gælder for den økonomisk risikable film produktion, gælder i høj grad også på medarbejdersiden. Filminstruktørerne knokler og holder sjældent fri fra arbejdet, for de konkurrerer med de andre filminstruktører om at komme ind i varmen og en dag få lov at lave deres egen spillefilm. Godt nok er der ingen arbejdsgiver, der kontrollerer deres virke, men de arbejder alligevel langt hårdere og mere målrettet end nogen arbejdsgiver kunne have forlangt. 28 Det eventyrlige arbejde

7 Men dette dystre scenario er så langt fra hele historien om de unge filminstruktø rers arbejde. Kunstentreprenøren er en selvstændig og initiativrig figur, der opsøger risici og eventyr. Når filminstruktørerne knokler, er det ikke fordi, de ligger under for en form for falsk bevidsthed, der lokker dem til at tro, at arbejdet bærer lønnen i sig selv. Det paradoksale ved selvudbytningen er netop, at de unge filminstruktører rent faktisk får en masse ud af deres arbejde. Det er dét forhold introduktionen af eventyrfiguren søger at belyse. Eventyret som arbejdsbegreb Eventyreren er en figur, der inddrages i analysen som en anderledes positiv fortolkning af de hårde prøvelser for at blive filminstruktør. Eventyreren som både livshistorie og som opleveform handler om lysten til at udfordre sig selv. Udfordringerne i arbejdslivet er for eventyreren forbundet med fantastiske oplevelser og selvoplevelser. Men karriereforløbet er med dets højdepunkter og nedture et særdeles vanskeligt projekt at fuldføre. Eventyret i arbejdslivet er næsten uoverkommeligt at klare og omtrent umuligt at vinde. Eventyret er derfor forbundet med en risikabel ambivalens for hvad sker der, når man styrer efter eventyret som karrieremål? Eventyret som opleveform Jeg vil her kort præsentere Simmels essay om eventyret og dets teoretiske implikationer. Essayet Das Abenteuer 2 stammer fra Simmels sene forfatterskab; fra den livsfilosofiske periode med betoningen af det vitale og øjeblikket (jf. Hansen 1991). I min læsning er eventyret æstetisk opleveform og erfaringshorisont, der kan anvendes til at beskrive det levede arbejdsliv og dets former (jf. Bech 2005, 223; Maffesoli 1996, 86). Eventyret er en opleveform, der ikke er bestemt ved sit indhold, men alene ved at eventyret opleves som hævet ud af hverdagen og repræsenterer et brud med det daglige livs kontinuerlighed (Simmel 1911/1998, 25, 29). Selvom eventyret er et ikke-hverdagsligt fænomen, er der mindst to grunde til at anvende det til at beskrive et arbejdsbegreb: For det første at eventyret har en klar begyndelse og ende; Simmels analogi til eventyret er et kunstværk eller livet, netop på grund af den afgrænsede, lukkede form (ibid: 29), ligesom et arbejdsprojekt, fx en film. For det andet besidder oplevelserne i eventyret et dannelsespotentiale, som jeg læser som positivt i forlængelse af den sene Foucaults tematisering af selvteknologierne. Even tyret er en måde at tematisere et positivt selvforhold på, i modsætning til governmentality-perspektivet, der ser subjektdannelse gennem arbejdet som resultatet af et om klamrende, udefrakommende magtudøvelse. Der er tale om et æstetisk selvforhold i arbejdet, der søger at praktisere sit arbejdsliv så intenst og meningsfyldt som muligt. Eventyret er for filminstruktørerne en måde at danne sig selv på, der er positiv og som søger det mest mulige udbytte af arbejdslivet i form af intensitet og spænding. Ikke alle vil være enig med mig i at udlægge eventyret som et selvdannelsesprojekt. Den banebrydende Simmel-fortolker, David Frisby ser tværtimod eventyret som ét langt nu eternal present der repræsenterer en oplevelse, der som sådan er historieløs, fragmenteret og isoleret fra den øvrige verden (Frisby 1986, 67f). Jeg vil i modsætning til Frisbys fortolkning understrege, at eventyreren tager oplevelserne med sig, og at eventyret dermed efterlader eventyreren forandret (jf. Simmel 1911/1998, 38). Eventyret er ikke isoleret fra det daglige liv, sådan som Frisby lægger vægt på i sin læsning; eventyret er ein Fremdkörper in unserer Existenz, der dennoch mit dem Zentrum irgendwie Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

8 verbunden ist (ibid: 25). Eventyre ren søger en flugt fra hverdagen ikke i afvisning af verden, men i forsøg på at vinde verden. Det attraktive, som eventyret giver mulighed for at vinde, er intense oplevelser og der med transformation af selvet (ibid: 35). Der med bliver eventyret en erfaring, der konstitueres i kraft af en intens oplevelse. Unge mennesker er åbne over for og tiltrukket af eventyret, hvilket yderligere kan tolkes som om at eventyret besidder dannelsespotentiale (ibid: 34). Eventyret udspiller sig i et dialektisk forhold mellem aktivitet og passivitet, mellem det vi erobrer i verden og det, der bliver os givet (ibid: 29). Som sådan adskiller eventyret sig ikke fra Simmels oplevelsesbegreb, der indeholder både dette aktive og det passive aspekt (Nedelmann 2001, 69). Men eventyret adskiller sig fra de øvrige oplevelser ved samtidigt at indeholde det aktive og det passive forhold: at prisgive sig til ødelæggelse og destruktion, og samtidigt raskt træk ke verden ind til sig med en erobrers plud selige greb (Simmel 1911/1998, 30). I eventyret samles oplevelsens to modsatrettede kræfter, aktivitet og passivitet (Handeln og Leiden), i en hel, dybfølt enhed: Den sammenfletning af handlen og lidelse, hvori vores liv forløber, udspænder her sine elementer til en samtidighed af erobring, som helt og holdent skyldes ens egen kraft og åndsnærværelse, og en fuldstændig hengivelse til de kræfter og chancer i verden, der kan gøre os lykkelige, men som i samme åndedrag også kan ødelægge os; at den enhed, som vi hvert øjeblik lever vores aktivitet og passivitet over for verden sammen til, ja som i en vis forstand er livet selv, at den driver sine elementer til en sådan yderste tilspidsning og dermed som var disse elementer kun to aspekter af det ene og samme, hemmelighedsfuldt udelte liv blot netop gør sig så meget desto dybere følelig: det er vel en af de vidunderligste fristelser, som eventyret lokker os med. [red. oversættelse] (Simmel 1911/1998, 30). Eventyret er altså en ønskværdig og tillokkende oplevelse. Trods den risiko, den uvægerligt er forbundet med er den lystfuld og som sådan en æstetisk oplevelse, hvilket især Frisby i sin læsning lægger vægt på (Fris by 1986, 68f). Eventyroplevelsen er karakteriseret ved selvudskridelse; og dette skis ma mellem risiko og muligheder synes at traktiv i det senmoderne arbejdsliv, som det skal blive klart neden for. Eventyret er spændende og vi forsøger at række ud efter det, om end ironien ved eventyret er, at det ikke kan planlægges, idet det straks ville ødelægge eventyret (Sellerberg 1994, xvii). Netop det forhold, at man kan opsøge eventyret betyder, at det kan tolkes som en æstetisk selvpraksis, med et lån fra Foucault en selvpraksis, der er rettet mod transformationen af selvet gennem den intense selvoplevelse, som eventyret giver anledning til. Der er grund til at træde forsigtigt her. Eventyret kan ikke uden videre overtages af management-termer, eventyreren ville straks mærke den lorne hensigt bag den beskrevne HRstrategi, og den på forhånd fastlagte ødelæggelse af eventyrets frie flugt. Årsagen til, at eventyret er attraktivt, er desuden, at det er karakteriseret ved, at individerne ikke oplever den modsætning, tvivl eller ambivalens, der er karakteristisk for individerne i det moderne samfund (Simmel 1911/1998, 216f). I eventyret opleves kun mening og totalitet; del og helhed går op i hinanden og finder et øjeblikkeligt og intenst udtryk (Simmel 1911/1998, 33). Bagefter kan eventyret virke fjernt og fremmed, som en drøm, men i nuet er alt meningsfuldt og drevet af indre nødvendighed (ibid: 26). I sit essay om mode er Simmel inde på, at store, varige og ubetvivlelige overbevisninger i stigende grad mister de- 30 Det eventyrlige arbejde

9 res kraft, hvorved de flygtige og foranderlige elementer i livet opnår et stadigt større spillerum (Simmel 1911/1998, 47). Eventyrets forsoning mellem fragment og helhed, og midlertidige oplevelse af livstotalitet repræsenterer i denne optik en midlertidig forening af de kløfter, som arbejdsdelingen har medført. Flere af de unge filminstruktører beretter om en frydefuld given sig hen til begivenhederne, mens de bagefter ikke husker meget af det, der konkret skete. Mens eventyret ikke kan planlægges, kan det opsøges, og det gør filminstruktørerne i stor stil. Ved at sætte eventyr-begrebet ind i en ramme af den sene Foucaults tematisering af de æstetiske selvpraksisser, bliver eventyret ikke bare et utopisk begreb, men en praksis, der dagligt udleves blandt de unge filminstruktører. Filminstruktørernes oplevelse af eventyret gennem filmarbejdet Det mest karakteristiske træk ved filmproduktionen er graden af intensitet i oplevelserne af arbejdet. Særligt filmoptagelserne udgør en kilde til eventyroplevelse for de unge film instruktører. Der er her ikke tale om en enkelt spændende hændelse, men om flere dage, der i sig selv udgør en erfaringsenhed. Selv om oplevelsen af arbejdet er sammenhængende fra projekt til projekt, er øjebliksfornemmelsen gennemgående, og den er for bundet med lyst. Nina fortæller om sit arbejde som filminstruktør: Jeg elsker det. Det er det største kick. Det er adrenalin og det er virkelig, altså et rush. Man kan blive helt høj og glemme alt omkring sig i dagevis af det. Arbejdet er lystfuldt, men det er ikke en fornøjelse. Projektarbejdsformen er ofte stressende, netop fordi planlægning er vanskelig og fordi deadlines kommer i klumper, hvilket særligt gælder filmoptagelserne. Sociologen Charlotte Bloch beskriver flow-oplevelsen som en modpol til stress-oplevelsen (Bloch 2004); men det bemærkelsesværdige ved at lave film er, at det ofte er stressende, endog grænsende til det angstprovokerende, samtidig med at det opleves som lyst fuldt. Stress-oplevelserne indgår som en del af et eventyrligt begivenhedsforløb, hvor halsbrækkende udfordringer, skræk og hårdt slid er en del af de forhindringer, der skal være til stede, førend det er et rigtigt even tyr. Det er denne version af arbejdet som eventyr, Martin kan fortælle om: Det sjove er, synes jeg, at give sig i kast med sådan nogen opgaver som er, altså fuldstændig halsbrækkende umulige, altså hvor du bare skal, altså du har som regel altid, eller altid har du nogle budgetmæssige ting eller nogle tidsmæssige ting eller et eller andet, som er en forhindring. Og der bliver du nødt til at dreje dit hoved 180 grader stort set hver dag. Selve indholdet i eventyret kan være meget for skelligt; fra halsbrækkende udfordringer til opløftelsen i en nærmest poetisk og uartiku leret stemning. Det centrale i forhold til eventyrbegrebet er, at instruktørerne i begge tilfælde overgiver sig til begivenhederne selv om indholdet i oplevelsen er forskellig. Morten beskriver eksempelvis sit arbejde som en magisk og intens stemning, hvor en højere mening finder sit umiddelbare udtryk: Også det der med når man står på et filmset, ikke. Det kan jo godt være magisk, magisk ikke. Altså at man står på et set og det er aften og lyset er pisseflot, der er helt stille rundt omkring og alle er dybt koncentrerede, ikke. Og så skal man have denne her ene lille ting til at fungere, ikke. Det er da nogle, sådan nogle meget intense øjeblikke, ikke. Men man husker dem bare ikke særlig klart bagefter. Altså. Det er sådan meget mærkeligt. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

10 Jeg husker ikke, når man har stået og optaget en scene om og om og om og om og om igen, og det har været enormt intenst. Når man går hjem, jeg kan ikke huske en skid af det. Den arbejdsoplevelse, Morten beskriver, indebærer at han glemmer sig selv fuldstændig i øjebliksoplevelsen, idet han intet kan huske bagefter; koncentrationen og stemningen betyder, at han overgiver sig og skrider ud af sig selv. Som Simmel beskriver det, er oplevelsen bagefter fjern og drømmeagtig. Instruktørerne er tilsvarende ikke optaget af forgangne filmprojekter, efter at de har afsluttet en produktion, tværtimod efterlyser de nye eventyr. Eventyret som selvdannelse Eventyroplevelserne gennem arbejdet har klare lighedstræk til Lars Geer Hammershøj begreb om selvdannelse i det senmoderne samfund (Hammershøj 2001). Ifølge det ny humanistiske dannelsesideal fødes vi som mennesker forskellige, og danner os der efter til almenheden/humanitas. Problemet med denne dannelsesfigur i dag er, at der ikke længere er noget entydigt svar på, hvordan denne dannelsesproces skal forløbe. Hammershøj vender, set i lyset af en nutidig selvdannelsesproblematik, det nyhumanistiske dannelsesideal på hovedet: Dannelsen går i dag ikke fra det særlige til det almene, men fra det almene til det særlige. I det senmoderne samfund fødes vi al lerede som myndige, almene individer, og underlægges derefter krav om at blive sær lige (ibid: 27f). De to dannelsestræk, Ham mershøj ser som særligt relevante i det sen moderne samfund, er den dionysiske selv udskridelse, og den apollinske formning af selvet (ibid: 28) 3. Dionysos-figuren re præsenterer behovet for at skride ud af sig selv i en tid, hvor Apollon-figurens individuationsprincip fordrer selvkontrol og individualitet (ibid: 29). En af hovedidéerne med at inddrage even tyret i en senmoderne selvdannelsesog arbejdsproblematik er, at eventyret som oplevemåde betragtet både repræsenterer det dionysiske og det apollinske element. Når Hammershøj er relevant at inddra ge, skyldes det, at han ligesom Simmel er opmærksom på det moderne behov for selvudskridelse; i essayet om hanken (Der Henkel) skriver Simmel tilsvarende om sjælens iboende trang til at overskride sig selv (Simmel 1911/1998, 155). For Hammershøj finder selvudskridelsen imidlertid sted i socialite ten 4, men ikke i kraft af selvets vilje til selv udskridelse gennem arbejdet (Ham mershøj 2001; 2003). Eventyret besidder samtidigt både det dionysiske og det apollinske dannelsespoten tiale, men dermed er det også givet, at even tyret kan anskues som en foucaultsk selv teknologi, fordi selvkontrollen ikke slip pes med eventyret. Den foucaultske eksi sten tial-fænomenologiske og praksisorienterede til gang til selvdannelse harmonerer med Simmels opmærksomhed over for konkrete processer og oplevelser. Samtidig åbner Foucault op for en forståelse af et individuelt dannelsesprojekt på senmoderne vilkår, uden udelukkende at hænge dette op på so cialiteten. Dermed kan Foucaults optimistiske optik på selvpraksisserne udgøre fundamentet for en forståelse af et selvforhold gennem arbejdet, der ikke er omklamrende og fastlåst, men som omvendt heller ikke har selvudskridelsen som sin primære logik. En uendelig rite de passage Simmel lægger op til, at eventyrene er sjældne. De opleves som regel i ungdomstiden, for siden at opløse sig til minder (Simmel 1998, 35). De unge filminstruktører higer der imod efter at opleve eventyret gennem hele deres arbejdsliv. Det ideelle for de unge film instruktører ville være at vedblive at få intense oplevelser gennem arbejdet med 32 Det eventyrlige arbejde

11 forskellige eventyrlignende projekter, mens et rutinepræget arbejdsliv omvendt bliver betragtet som en skæbne værre end døden 5. Eventyret er en karriere, hvor gevinsten, nem lig det mytologiske gennembrud, er stor, mens risikoen er tilsvarende høj. For mange af filminstruktørerne i under søgelsen er deres karriere en rite de passage-fortælling, der også kendes fra andre kreative er hverv. Rite de passage er i kreative brancher fortællingen om den unge kunster, der må gennemleve en overgangsperiode fyldt med prøvelser, som til sidst leder frem til det store gennembrud (McRobbie 1998). (For en uddybelse heraf, se Birch & Strandvad 2005). Problemet er, at knokleriet i overgangsperioden kun yderst sjæl dent bliver afløst af det store gennembrud. Der tegner sig et misforhold mellem film branchens fortælling om, at man bare skal arbejde og ville en karriere som filminstruk tør nok, og så skal det nok lykkes til sidst på den ene side og de få berømmelsens ta buretter, der reelt kun lader få udvalgte komme gennem nåleøjet, på den anden side. Derfor bliver overgangsperioden frem mod målet i de fleste tilfælde til en permanent tilstand. Filminstruktørerne bliver låst i en uendelig rite de passage, hvor overgangsprøvelserne ikke afløses af gevinsten. I min og Sara Strandvads undersøgelse behandles den ne problematik ud fra det forhold, at man ge unge filminstruktører bliver nødt til at opgive deres instruktørkarriere, når de kommer i den alder, hvor de stifter familie (Birch & Strandvad 2005, 85ff). Eventyret et arbejde der ikke lader sig organisere? Så eksotisk begrebet om eventyret er, lige så rugbrøds-almindelige er de behov, som dette ny arbejdsbegreb peger på. Eventyret som arbejdsbegreb viser, at en ny generation af unge bliver drevet af et ønske om selvdannelse og intense oplevelser, som får dem til at tilsidesætte de rettigheder, som fagbevægelsen har været et århundrede om at erhverve. Eller er det den benhårde konkurrencesituation i de kreative brancher, der får dem til at mæske sig i blomsten af lan dets ungdom hvert år? For i hvert fald film branchens vedkommende er det klart, at den ny bølge i dansk film næppe havde været mulig uden vidtstrakt brug af ung, lavt lønnet arbejdskraft. Foreløbigt tyder forskningsresultater fra an dre lande på, at arbejdsmarkedet for de krea tive er et arbejdsmarked, der på nogle om råder forstærker de problemer, der kendes fra det øvrige arbejdsmarked. Det drejer sig bl.a. om stor usikkerhed i ansættelsen med korte projektperioder, underbetaling af den unge arbejdskraft og lav grad af orga nisering blandt de unge, samt kønsulighed. På andre områder er der tale om et tilbage slag i for hold til rettigheder, der på det organiserede og regulerede arbejdsmarked er relativt veletablerede; det drejer sig om mang lende barsel, pension, efteruddannelse og aftrædelses ordninger. Eventyret lader sig for Simmel ikke planlægge eller organisere, for det ville straks ødelægge eventyret. Spørgsmålet er, om det også forholder sig sådan i det danske velfærdssamfund anno 2006? Vil det krea tive arbejdsmarked med dets eventyrlige ar bejde fortsætte den brasilianisering af Vesten som Ulrich Beck diagnosticerer? Eller kan man sætte det eventyrlige arbejde ind i rammer, der sikrer de unge kreative bedre vilkår og bedre fremtidsudsigter? I andre lande, såsom England, Norge, Sverige og Tyskland er der foretaget flere under søgelser af det kreative arbejdsmarked, både kvalitativt og kvantitativt, end der er herhjemme. Disse undersøgelser peger klart på, at det kreative arbejdsmarked inkar nerer centrale udviklingstræk på det øvrige ar bejdsmarked, og at forskning inden for dette område kan hjælpe til at udbygge ikke blot forståelsen af hvilken retning arbejds- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

12 markedet bevæger sig i, men af hele det post industrielle samfund. Spørgsmålet om, hvad man kan gøre for at beskytte disse unge mennesker er særdeles påtrængende. Denne artikel kan forhåbentligt bidrage til at kaste lys over, hvad det er for et arbejdsbegreb, der driver de unge kreative frem og dermed på længere sigt også på, hvad deres behov og ønsker til en fag forening, der kan varetage deres interes ser, er. Lige nu er der ingen tvivl om, at en fagforening ikke står højest på de unge krea tives ønskeseddel. Blandt andet fordi de unge er bange for, at en sådan med regulering og overenskomstkrav vil forhindre dem i at arbejde. Udfordringen er derfor at finde en orga nise ringsmodel, der støtter de unge i at komme til at arbejde alt det, de gerne vil, men sam tidig sikrer dem en ordentlig betaling og evt. hjælper til at få de kreative brancher til at sikre de unges fremtid. Et sådant projekt kræver yderligere viden om organiseringen af det kreative arbejdsmarked, og det kræver en undersøgelse af mulighederne for en bedre organisering i samarbejde med alle parter de unge kreative, de ek sisterende fagforeninger og de kreative bran cher og deres organisationer. Dén samfunds opgave har vi stadig gode til at få løst. Konklusion Eventyret som nyt arbejdsbegreb peger både i en teoretisk og i en praktisk retning. På et teoretisk niveau argumenteres der for en ny agenda, der frem for at betragte det kreative arbejde (og bredere: vidensarbejde) ud fra et entydigt kritisk blik åbner op for en mere positiv, adækvat og frugtbar tilgang med rødder i eksistential-fænomenologien, der her er repræsenteret ved Simmels begreb om eventyret. Den kritiske agenda skydes ikke væk, men suppleres af en tilgang, der frem for at se på unge menneskers selvrealiserende, men underbetalte, arbejde som selvvalgt slaveri sætter arbejdet ind i rammerne af en forståelse af de unges selvddannelsesprojekt og en længsel efter intense oplevelser som et korrektiv til rutinearbejdets trummerum. Det eventyrlige arbejde er således et arbejde, der rummer farer og risici på linie med po sitive muligheder for nye, spændende oplevelser. Det eventyrlige arbejde udspænder sig i en dobbelthed mellem økonomisk selvudbytning og en positiv selvdannelse. For film instruktørerne betyder eventyret en stor of fervilje i form af hårdt og lavt lønnet arbejde, både på deres egne og på andres projekter; men det rummer også mulighed for at arbejde med deres eget kreative materiale og indgå i intense og eventyrlige arbejdsforløb; at lade sig gribe af en stemning og kaste sig ud på de vil de vover med dem selv som kaptajn. På et praktisk plan peger artiklen imidlertid på, at der er en dobbelthed i det eventyrlige arbejde, som for alvor kommer til udbetaling, når filminstruktørerne når den alder, hvor de gerne vil stifte familie. Her er flere nødt til at genoverveje deres karrierevalg og i mange tilfælde sadle helt om. Karriereskiftet er hårdt og konfronterer os sammen med det faktum at mange unge i kreative fag i ringe grad er organiserede i fagfore ninger, der kan varetage deres interesser med en række udfordringer. For hvis det even tyrlige arbejde ikke kan organiseres, risi kerer vi at fremtidens arbejdsstyrke består af lavtlønnede unge mennesker, der investerer penge og uddannelse og fremtidsforhåbninger i bran cher, der skubber dem ud igen. Det er et velfærdsmæssigt problem og i høj grad et sam fundsøkonomisk problem at imødegå de problemer ved at organisere det kreative arbejdsmarked fremover på de kreatives egne præmisser. Er der noget, disse unge film instruktører vil, er det at arbejde og det gør de uanset hvad. Næste skridt må være at undersøge, hvordan det kan ske på ri melige vilkår. 34 Det eventyrlige arbejde

13 NOTER 1. Dette analytiske greb er også i den britiske cultural economy tradition et vigtigt led i forståelsen af det kreative arbejde (se fx McRob bie 1998; du Gay og Pryke 2002). 2. Det danske ord eventyr kan i den tyske oversættelse betyde to forskellige ting: Märchen er en opdigtet fantasifortælling uden rumlig og tidsmæssig binding, hvor naturlovene er ophævet, og betegner typisk en godnathistorie for børn. Abenteuer er eventyr i betydningen en ikke-hverdagslig begivenhed, en farlig dåd. 3. Disse figurer henter Hammershøj fra Nietzsches Die Geburt der Tragödie (Hammershøj 2001, 28). 4. Hammershøj anvender Maffesolis begreb om so cialitet som referenceramme til at vise, at individers selvdannelse i det moderne samfund tager karakter af søgen efter at dele følelser med andre i socialiteten, og at individerne (eller med Maffeolis term: persona) derfor ikke er så individualiserede, som det umiddelbart an tages i sociologien. 5. Død er rent faktisk det ord, som flere af filminstruktørerne i undersøgelsen bruger om et rutinearbejde og om nødvendigheden af at kom me til at udtrykke sig kreativt. REFERENCER Bech, Henning (2005): Teksten eller livet: fire begreber om kultur, i Karen Klitgaard Poulsen & Anne Scott Sørensen (red): Kunstkritik og kulturkamp, Århus, Klim. Bech, Henning (1998): A Dung Beetle in Distress: Hans Christian Andersen Meets Karl Maria Kertbeny, Geneva, Some Notes on the Archaeology of Homosexuality and the Importance of Tuning, i Journal of Homosexuality, 35, 3-4, Beck, Ulrich (2001): The Brave New World of Work, Cambridge, Polity Press. Birch, Sofie & Sara Strandvad (2005): Frihed og ufrihed i det kreative arbejde en undersøgelse af unge danske filminstruktører i et Foucaultperspektiv, Specialeafhandling, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Bloch, C. (2004): Flow, stress og følelseskultur i arbejdsliv og hverdagsliv, i M. Hviid Jakobsen & J. Tonboe: Arbejdssamfundet, København, Hans Reitzels Forlag, Dean, Mitchell (1999): Governmentality Power and Rule in Modern Society, London, Sage. du Gay, Paul & M. Pryke (2002): Introduction, i P. du Gay & M. Pryke (Eds.): Cultural Economy: Cultural Analysis and Commercial Life, London, Sage. Foucault, Michel 1998: Viljen til Viden Seksualitetens historie bd. I, Frederiksberg, Det lille Forlag. Foucault, Michel 2004a (1984): Brugen af nydelserne Seksualitetens historie bd. II, Frederiksberg, Det lille Forlag. Foucault, Michel 2004b (1984): Omsorgen for sig selv Seksualitetens historie bd. III, Frederiksberg, Det lille Forlag. Foucault, Michel 2000 (1979): Omnis et singulatim: Toward a Critique of Political Reason, i James D. Faubion (Ed.): Michel Foucault: Power. The Essential Works of Foucault Vol. 3, London, Allen Lane, The Penguin Press. Frisby, David (1986): Georg Simmel: Modernity as Eternal Present, i Fragments of Modernity, Cambridge, Massachusetts, The MIT Press, Gordon, C. (1991): Governmental Rationality: An Introduction, i G. Burchell, C. Gordon & P. Miller: The Foucault Effect Studies in Governmentality, Chicago, The University of Chicago Press. Hammershøj, Lars Geer (2003): Selvdannelse og socialitet Forsøg på en konstruktivistisk orienteret socialanalytisk samtidsdiagnose, Ph.d.-afhandling, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

14 Hammershøj, Lars Geer (2001): Selvdannelse og nye former for socialitet technofesten som eksempel, i Dansk Sociologi, 2. Heidegger, Martin 1993: Sein und Zeit, Tübingen, Niemeyer. Hviid Jacobsen, Michael (2004): Fra moderne arbejdsetik til senmoderne selvvalgt slaveri?, i Michael Hviid Jacobsen & Jens Tonboe: Arbejdssamfundet den beslaglagte tid og den splittede identitet, København, Hans Reitzels, Højrup, Thomas (1983): Det glemte folk Livsformer og centraldirigering, København, Statens Byggeforskningsinstitut. Kongelege Kultur- og Kyrkjedepartment, Det (2005): Stortingsmelding nr. 22, Kultur og næring, Oslo. KK-stiftelsen (2003): Upplevelseindustrin 2003 Statistik och jämförelser, Rapport. Maffesoli, Michel 1996 (1988): The Time of the Tribes The Decline of Individualism in Mass Society, London, Sage. McRobbie, Angela (1998): British Fashion Design Rag Trade or Image Industry?, London, Sage. McRobbie, A. (2004): A Mixed Economy of Fashion Design, i Ash Amin & Nigel Thrift (Eds.): The Blackwell Cultural Economy Reader, Oxford, Blackwell Publishing Ltd. Nedelmann, Birgitta (2001): The Continuing Relevance of Georg Simmel: Staking out a New Field of Sociology, i G. Ritzer & B. Smart (eds.): Handbook of Social Theory, London, Sage. Rose, Nicolas 1999 (1989): Governing the Soul The Shaping of the Private Self, 2 nd ed., London and New York, Free Association Books. Sellerberg, Ann Mari (1994): Introduction, i Ann Mari Sellerberg: A blend of Contradictions, New Brunswick, Transaction Publishers, p. xi-xvii. Simmel, Georg 1998 (1911): Das Abenteuer, Die Mode, Der Henkel, Der Begriff und die Tragödie der Kultur, i Philosophische Kultur, Berlin, Wagenbach, 25-38, 38-63, , Simonsen, Birgitte & Noemi Katznelson (2000): Unges arbejdsbegreb, i Tidsskrift for arbejdsliv 2, 4. Sofie Birch er uddannet sociolog fra Københavns Universitet i 2005, og er forskningsassistent ved imagine.. Creative Industries Research Centre på Copenhagen Business School Det eventyrlige arbejde

15 Unges forestillinger om arbejde Noemi Katznelson & Mette Pless Markedssamfundet udgør i dag et altdominerende vilkår for unges første forsøg på at orientere sig i forhold til uddannelse og arbejde. De unge har i dag, ligesom det var tilfældet for nogle år tilbage, fokus på uddannelse og arbejde som individuelle selvrealiseringsprojekter. Men til forskel fra tidligere 1 står dette fokus ikke alene. Ønsket om økonomisk sikkerhed, chance for succes og fokus på det realistiske valg spiller nu i høj grad også en rolle for de unges overvejelser omkring deres kommende uddannelsesvalg og fremtidige arbejdsliv. Risikobevidstheden og markedsmekanismernes indbyggede risiko for at være én af dem, der bliver sorteret fra, lurer hos mange unge. Og det til trods for at arbejdsmarkedet i stigende grad sukker efter unge. Artiklen tager udgangspunkt i en undersøgelse om udskoling, hvor vi siden 2004 har fulgt 1200 unge, fra de gik i 8. klasse og to år frem, til det år hvor de er startet enten på en ungdomsuddannelse, i 10. klasse, i ar bejde eller andet. Metodisk gennemføres un dersøgelsen ved brug af både kvalitative og kvantitative metoder. Undersøgelsen finder sted i forbindelse med en række forsøg med brobygning mellem grundskole og ung domsuddannelse, og har overordnet til for mål at afdække hvad, der påvirker unges ud dannelsesvalg. Undersøgelsen er finansieret af Undervisningsministeriet, og der er ind til videre udgivet en midtvejsrapport Nien de klasse og hvad så?. Konkret baserer artiklen sig på resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse i klas ser (1158 elever) 2 samt kvalitative interviews med 59 af disse elever i 9. klasse 3. Vi vil i artiklen rette fokus mod væsentlige perspek tiver og resultater fra undersøgelsen, som vedrører de unges forventninger og forestillinger om deres fremtidige arbejdsliv. Generelle tendenser i de unges forestillinger om arbejde Det er altid en udfordring at skulle sammenfat te en hel generations forventninger og hold ninger til deres kommende arbejdsliv og uddannelse. Med brede penselstrøg at portrættere unge hvis sociale, kulturelle og faglige baggrunde samt forudsætninger er vidt forskellige, og hvis orienteringer i forhold til uddannelse og arbejde derfor naturligt nok er forskellige. I denne artikel vil vi sø ge at balancere mellem de fællestræk og for skelligheder, der præger de unge i undersøgelsen. Vi vil i artiklen fastholde opmærksomheden mod de elementer i de unges forestillinger, som peger i retning af en individualisering af unges uddannelsesvalg og dermed del vis frisættelse fra overleverede sociale og kul turelle fællesskabsformer. Samtidig med at vi fastholder fokus på de sociale struktureringer, der også i høj grad dominerer og præger de unges forestillinger og valg. Vi vil i første omgang fremhæve de fællestræk, som kendetegner de unge bredt set. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Kreativt arbejde. tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje

Kreativt arbejde. tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje Kreativt arbejde tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje Sara Malou Strandvad Med afsæt i to empiriske studier af danske filmskaberes arbejdsliv søger denne artikel at indkredse, hvad der karakteriserer

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

KOMPENSATIONS PLAN. Succes er ikke andet end simple discipliner der praktiseres hver dag - Jim Rohn

KOMPENSATIONS PLAN. Succes er ikke andet end simple discipliner der praktiseres hver dag - Jim Rohn KOMPENSATIONS PLAN Succes er ikke andet end simple discipliner der praktiseres hver dag - Jim Rohn KOMPENSATIONS PLAN TRUENORDIC SUCCESS POTENTIAL Introduktion Sådan starter du. 7 slags bonusser Kunde

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 Agenda Forberedelse Hvilken type af job drømmer du om træd 3 skridt tilbage Dine kompetencer - EFU-modellen Vær forberedt og på forkant Kontekst og spørgsmål

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen 1. Forandrede normative krav til arbejdet hvad anerkendes? 2. Nutidens (grænseløse) arbejde og fællesskab. 3. Konflikter. Vi har de sidste 40-50 år bevæget

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere