Gør Hospitalsgrunden til ramme om forebyggelse og sundhedsfremme for Frederiksbergs borgere
|
|
- Tina Clausen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gør Hospitalsgrunden til ramme om forebyggelse og sundhedsfremme for Frederiksbergs borgere Høringssvar til visionsplanen for Frederiksberg Hospital fra Eva Marianne Thune Jacobsen, H/F Grænsen, Finsensvej 263/27, 2000 Frederiksberg, og Bodil Morgenstern, Amalievej 9A, 1875 Frederiksberg C, Selv om den politiske situation omkring en sundhedsreform og regionernes fremtid er delvis uafklaret, står det klart, at der uanset regeringsfarve ønskes et mere borgernært sundhedsvæsen, hvor flere og flere opgaver i de kommende år skal flyttes ud til kommunerne og forventes løst der. En stigende levealder giver en aldrende befolkning. Borgerne også på Frederiksberg lever længere med en eller ofte flere kroniske sygdomme, som de har brug for hjælp til at lære at leve med. Samtidig viser undersøgelser - ikke kun blandt ældre, men også blandt borgere i den erhvervsdygtige alder og børn og unge et stort behov for at forbedre borgernes fysiske og mentale sundhed. Disse behov hos Frederiksbergs borgere er det muligt at opfylde på Hospitalsgrunden i de kommende år. Grunden rummer en række bygninger og faciliteter, hvoraf flere er bevaringsværdige og desuden i forvejen indrettet til at opfylde sundhedsmæssige behov. Derfor mener vi, at Frederiksberg Kommune skal overtage hele grunden, når regionen rykker ud, og bruge den unikke chance for at omdanne den til et kraftcenter for forebyggelse og sundhedsfremme. Dette kan ske i et samarbejde med Bispebjerg Hospital, som ligger for langt væk (fem kilometer) til at være borgernært, men som kan stille ekspertise til rådighed for lokale løsninger. Regionens forskningscenter Center for klinisk forskning og forebyggelse, der i dag ligger på Frederiksberg Hospital, kan tilbydes at blive liggende og knytte bånd mellem det kommunale og et regionale sundhedsarbejde. Aktiv brug af centrets
2 ekspertise kan gøre Frederiksberg Kommune til foregangskommune på forebyggelsesområdet. Frederiksberg er WHO Healthy City og har som sådan forpligtet sig til at arbejde for sundhed og bæredygtig udvikling. Strategien i dette europæiske netværk bygger på FN s verdensmål, der blandt andet sigter imod at skabe byrum, som styrker sundhed og trivsel og styrke deltagelse og partnerskaber målrettet sundhed og trivsel. At bruge Hospitalsgrunden målrettet til bredt anlagt forebyggelse og sundhedsfremme kan bidrage til kommunens opfyldelse af forpligtelserne i WHOnetværket og FN s verdensmål. Hvordan står det til med sundheden? Frederiksberg er Nordeuropas tættestbebyggede kommune, og med et befolkningstal på over januar 2019 er kommunen større end en provinsby som Esbjerg. Det grå guld flytter ikke fra Frederiksberg. Folk bliver bare ældre. Frem til 2030 ventes antallet af borgere over 65 år at vokse med i forhold til i dag, så det samlede antal ældre når op på Næsten af dem ventes ifølge kommunens befolkningsprognose 2019 at være over 85 år. Af kommunens sundhedspolitik fremgår det, at der er brug for, at flere frederiksbergborgere får adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber. 70 procent har meget stillesiddende tid på en almindelig hverdag. Mange dyrker en form for motion, men omkring hver fjerde har for lidt fysisk aktivitet i deres hverdag ift. WHO s anbefalinger. Kun 56 procent er tilfredse med sports- og motionsfaciliteterne i deres nærområde, resten er på en eller anden måde utilfredse. 13 procent af frederiksbergborgerne ryger dagligt, og ni procent har et stort forbrug af alkohol. I Frederiksberg Kommunes sundhedsprofil 2017 fremgår det, at 13 procent af frederiksbergborgerne vurderer, at deres helbred er mindre godt eller dårligt. Blandt borgere med en eller flere kroniske sygdomme når antallet, der vurderer
3 deres helbred som mindre godt eller dårligt helt op på en tredjedel. Blandt de ældre over 65 år lider hele 9,3 procent af tre eller flere kroniske sygdomme. Sundhedspolitikken afslører også, at der blandt borgere med grundskole som højeste uddannelse er flere med dårligt fysisk og mentalt helbred end blandt borgere med lang videregående uddannelse. Adgangen til et sundt liv er med andre ord socialt skæv, det vil sige, at der er tale om ulighed i forhold til sundhed. Der er altså et stort behov for, at kommunen arbejder aktivt med forebyggelse og sundhedsfremme og med at sørge for tilbud til alle grupper af borgere. 14 procent af frederiksbergborgerne vurderes at have et dårligt mentalt helbred. Syv procent er ensomme, og 19 procent har svage sociale relationer. Der er med andre ord brug for mødesteder, hvor folk kan komme hen og indgå i fællesskaber med andre. Kommunen har allerede registreret, at der er behov for at styrke den fysiske og psykiske sundhed blandt børn og unge. 6,1 procent af de unge i 9. klasse har ikke nogen at tale med, hvis noget går dem på, eller de bliver kede af det. Fem procent af eleverne i klasse føler sig ensomme meget tit eller tit. 17 procent af de årige vurderes at have dårligt mentalt helbred. Andelen er fordoblet Kun 40 procent af 9. klasses-eleverne får pulsen op hver dag. 14 procent af de årige har ikke nok fysisk aktivitet i deres liv ift. WHO s anbefalinger. Andelen af ældre på 65 og opefter, der rører sig for lidt og har usunde kostvaner, er stor. 23 procent i aldersgruppen vurderer selv deres helbred som dårligt. 35 procent i aldersgruppen er moderat overvægtige, og 15 procent er svært overvægtige. 28 procent vurderes at have svage sociale relationer. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er sundhed en menneskeret, og WHO bruger et bredt sundhedsbegreb: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Et menneskes sundhed/sygdom afhænger af nogle biologiske og arvelige faktorer, som ikke kan forebygges, men det er også præget af livsstilsfaktorer, sociale relationer og lokale netværk, som det er muligt at gøre noget ved, både på individuelt og på samfundsmæssigt plan.
4 Når det drejer sig om mental sundhed, lyder WHO s definition: En tilstand af velbefindende, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i menneskelige fælleskaber. Et australsk forskerhold har for eksempel interviewet en masse mennesker om, hvad der betyder noget, for at de har det godt. Ud fra svarene er forskerne nået frem til en ABC-model, hvor A betyder act, B belong og C commit altså at gøre noget aktivt, at gøre noget sammen og at gøre noget meningsfuldt. Som det fremgår, er der på Frederiksberg et stort behov for rammer, som kan give befolkningen i alle aldersgrupper et mere aktivt og sundere liv både individuelt og i fællesskaber. For de ældre er det især vigtigt, når en aldrende befolkning får flere og flere leveår med kronisk sygdom. Hospitalsgrunden som ramme om et aktivt og sundt liv Frederiksberg Hospitals bygninger og udearealet på hospitalsgrunden kan opfylde et stort behov, når det handler om at arbejde aktivt med at forebygge sygdom og fremme sundhed. Vi forestiller os, at følgende tilbud skal have til huse der: - Sundhedscenter med genoptræning, faldklinik m.v. - Døgnrehabilitering - Sundhedsrådgivning og livsstilssamtaler: Lær at leve med kronisk sygdom (KOL, hjerte-kar-lidelser, diabetes, multisygdom, demens, apopleksi med flere) - Varmtvandsbassin med tilbud om varmtvandsgymnastik - Lokaler og forskellige faciliteter for patientforeninger - Lokaler til borgere, pårørende og frivillige, hvor de kan etablere egne aktiviteter, træning med mere - Center for UST (det udgående sygeplejerske team), hjemmepleje, visitation og hjælpemiddelcenter kan samles på hospitalsgrunden - Sundhedshus med medicinske ambulatorier og svangreomsorg - Lægehus med alment praktiserende læger og sygeplejeklinikker - Alkohol- og stofmisbrugscenter - Psykosocialt kommunalt akuttilbud - Lokaler til peer-to-peer aktiviteter (møder med støttepersoner) - Center for klinisk forskning og forebyggelse (foreslås bevaret på grunden)
5 - Akutklinik = skadestue uden senge (er besluttet bevaret foreløbig). Vi forestiller os et sundhedshus med medicinske ambulatorier med kontrol og opfølgning af patienter med kroniske sygdomme, fx kardiologi (hjertesygdomme), lungemedicin (eksempelvis KOL), endokrinologi (stofskiftesygdomme, diabetes og overvægt). Det kræver ansat specialuddannet sygehuspersonale (læger og sygeplejersker) eller udgående personale fra Bispebjerg Hospital. Sundhedshuset skal desuden være ramme om svangreomsorg (graviditet, fødsel og barsel) med fødsels- og forældreforberedelse, mødre- og fædregrupper. Det tilknyttede personale skal være jordemødre og sundhedsplejersker. Lægehuset skal ikke forveksles med sundhedscenter, sundhedshus og lignende. Der er tale om et lægehus med alment praktiserende læger for at afhjælpe lægemanglen på Frederiksberg, hvor borgerne i længere tid ikke har haft et frit lægevalg, idet ingen eller kun en enkelt læge har kunnet tage nye patienter. Lægehuset er i forvejen besluttet og skal have tre eksisterende sygeplejeklinikker (sårpleje, inkontinens og almen medicin) tilknyttet. Det psykosociale akuttilbud skal være et kommunalt tilbud om et sted, hvor mennesker med psykiske vanskeligheder frit kan henvende sig. Vi forestiller os, at akuttilbuddet skal have en akuttelefon bemandet med psykologer og socialrådgivere, og at der skal være en udkørende funktion til hjemmet. Overnatningsmuligheder kan eventuelt etableres i samarbejde med en nabokommune. I tilknytning til dette akuttilbud skal der etableres peer-to-peer aktiviteter og netværk for udsatte, sårbare og psykisk syge. Akutklinikken er besluttet bevaret uden sengepladser, så der bliver tale om en lægevagt til akutte patienter, men med røntgen og lægebemanding til at vurdere brud, samt personale til opfølgning (gips). Ud over det allerede nævnte forestiller vi os følgende sundhedsfremmende tilbud: - Auditoriet bevares og bruges til foredrag, debatter, koncerter, andre musikalske arrangementer, kunst, kultur, dans.
6 - Hospitalsområdets udearealer bevares med træer, buske og haveanlæg. Nogle af dem indrettes til rekreative formål, mens andre udvikles til aktiviteter for børn, unge og voksne med legeplads, skateboardbane, ungdomsklub, træningsredskaber, petanquebane og boldbaner. Vi forestiller os, at disse aktiviteter vil fylde en god del af grunden. Hvis der er plads til nybyggeri, skal det være kommunalt byggeri: Det planlagte plejecenter med 100 boliger, børneinstitutioner og/eller billige ungdomsboliger (max kroner/md.).
Høringsvar nummer:1 beskyttet
Høringsvar nummer:1 beskyttet Post nr: Upload date: Joost Alexander Flamenco Foreningen i København El Duende C/O Kasseren, Martin Rune Ransborg Farumgade 15, 3. tv. 2200 København N 8 februar 2019 På
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereBilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik
Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 MÅL 1 Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber 1.1 Andelen, som er tilfredse
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereBilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik
Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 1 MÅL Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber DE ENKETE SIGTELINJER 1.1: Andelen,
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs meregladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan
gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan 2019-2020 Sammen om mental sundhed Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger for
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs merePOLITIK POLITIK FOR SUNDHED
POLITIK POLITIK FOR SUNDHED indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer, gennem en
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mereSundhedspolitik
Bilag 1 Sundhedspolitik 2019-2022 Vores sunde Frederiksberg Frederiksberg er Hovedstadens grønne hjerte det skal også være Hovedstadens sunde hjerte. De seneste fire år har vi målrettet arbejdet mod at
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereUDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
Læs mereVisionen om sammenhængende sundhed på Frederiksberg
Visionen om sammenhængende sundhed på Frederiksberg Indhold 1. Visionen om sammenhængende sundhed på Frederiksberg 2. Beskrivelse af sammenhæng mellem vision og temaer 3. Forudsætninger for at tage skridtet
Læs mereSammen skaber vi sundhed
Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereSund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik
Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereFLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL
FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL eller stress. Tal for mental sundhed i Hjørring Kommune Stigning i andelen af borgere
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereHvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg
Læs mereForebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale
Læs mereSundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13
Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb Idéudviklingsdagen 12.09.13 Indhold Det brede sundhedsbegreb Hvordan ser det ud i Fredericia Kommune? Lighed i sundhed Hvordan skal vi
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Juni 2019 Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Vision,
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereSundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden
Læs mereUdfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år
Udfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år Februar 2018 De 5 udfordringer Det nære sundhedsvæsen Sundhedshuset Velfærdsteknologi Mental sundhed og civilsamfund Personcentreret
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN
SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN SUNDHED OG TRIVSEL FOR ALLE I NÆSTVED KOMMUNE Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. At være sund
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereABC for mental sundhed. Hanna Christensen, DGI Storkøbenhavn
ABC for mental sundhed Hanna Christensen, DGI Storkøbenhavn ABC for mental sundhed ACT - Gør noget aktivt BELONG - Gør noget sammen COMMIT - Gør noget meningsfuldt Vibeke Koushede, (2018) Mental sundhed
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK
SUNDHEDSPOLITIK 2019-2022 KONTAKT Send sikkert via sund.frederiksberg.dk/sundhedspolitik eller ring til os på 38 21 54 00. KOLOFON Titel: Sundhedspolitik 2019-2022 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik
SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk
Læs mereALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
Læs mereLedelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune
Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET
Læs mereIndikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng
Indikatorer til sundhedsaftalen 2019 til 2023 Version 28.11.2018 Forslag til indikatorer I det følgende er der under hvert af de regionale mål indsat en oversigt over de enkelte indikatorer. Indikatorerne
Læs mereSUOC Team Udvikling og Sundhed
NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereBesvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Socialdemokratiet vedr. ældres psykiske og fysisk helbred. SUNDHED OG OMSORG Aarhus Kommune
Besvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Socialdemokratiet vedr. ældres psykiske og fysisk helbred På baggrund af Sundhedsstyrelsens landsdækkende rapport Ældreprofilen 2019 har Socialdemokratiet
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereSundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om
MULTISYGDOM, SUNDHED OG LIVSSTIL - RESULTATER FRA HVORDAN HAR DU DET? UNDERSØGELSEN SUNDHEDSPROFILEN Spørgeskemaudsendelse 1. februar 2017 37.600 Nordjyder (+16-årige) 22.583 besvarelser (60,1 %) 77 spørgsmål
Læs mereWorkshop: ABC for mental sundhed Årsmøde i Hjertemotion september 2018 Anne Sofie Bæk-Sørensen
Workshop: ABC for mental sundhed Årsmøde i Hjertemotion september 2018 Anne Sofie Bæk-Sørensen Hvem er vi i rummet? Program Dagsrejsen Mental sundhed og hjerte-kar-sygdom ABC for mental sundhed og mental
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereSundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Læs mereRanders Kommune. Sundhedspolitik
Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i
Læs mereSundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre
Sundhedspolitik sunde borgere i alle aldre Indholdsfortegnelse Forord....................... 3 Pejlemærke og principper.............. 4 Indsatsområder.................... 5 1. Sunde børn, unge og familier
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereSundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx
Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester
Læs mereSundhedspolitik
Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum
Læs mereSundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013
Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken
Læs mereUdkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune
Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereVISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018
VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereBilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte
Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,
Læs mereDet fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.
Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede
Læs mereMultisygdom. Tilbud, muligheder og Udfordringer Set fra et kommunalt perspektiv
Multisygdom Tilbud, muligheder og Udfordringer Set fra et kommunalt perspektiv Lene Jensen, Sundhedschef Randers Kommune Multisygdom - september 2011-1 Jordemodercenter Blodprøvetagning Donortapning Mammografi
Læs mereSundhedspoli sk strategi år 2016 2019
Sundhedspolisk strategi år 2016 2019 FORORD At være sund er en væsentlig forudsætning for at leve det liv, som man ønsker sig. Faxe Kommunes sætter derfor Sundhed højt på dagsordenen. Vi har de sidste
Læs mereFOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune
FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereUdkast til Sundhedspolitik
Ringsted Kommune Udkast til Sundhedspolitik Udkast januar 2017 Udkast til Sundhedspolitik Indhold Indledning... 2 Politikkens opbygning... 3 Gennemgående værdier... 4 Samskabelse... 4 Lighed i sundhed...
Læs mereABC for mental sundhed. Frivilligdag 11. maj 2019 Seniorkonsulent Anne Sofie Bæk-Sørensen
ABC for mental sundhed Frivilligdag 11. maj 2019 Seniorkonsulent Anne Sofie Bæk-Sørensen Program Mental sundhed hvad er det egentlig? Dagsrejsen (er klippet ud i denne version kontakt evt. Anne Sofie)
Læs mere