Om Egnens naturlige Beskaffenhed
|
|
- Ida Bertelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 I. Part Om Egnens naturlige Beskaffenhed 1. Om Stedets Navn, Strænder, Strækning, Bierge etc. Eger, som Hoved-Sognet kaldes efter den nu brugelige bløde Udtale, heder dog rettere efter Bøndernes Mundart Eker, og i gamle Dage Eikar item Eikiom *), hvortil den tilforn voxende Eeg, paa Norsk Eik, hvoraf endnu sees Levninger, rimelig har givet Anledning. Det store færske Vand Ekern med hosliggende Eekstrand, synes ogsaa deraf at have faaet Navn, helst siden sammesteds endnu voxer en 1
2 temmelig Deel Eege-Træer, fornemmelig paa Grændserne af Jarlsberg Grevskab. Eikiom i plurali eller fleer Tallet synes dannet efter det tilgrænsende Modum, hvilket ikke efter Jonges Geographie bør udledes af Elvernes Møde og Sammenstød; men af de der værende Moer; Sletter og sandige Heder. Ligesom man da har kaldet det ene Modum og Moerne, saa det andet Eikiom af Eege-Træerne. I henseende til Beliggenheden hører dette Sogne-Kald til Aggerhuus Stift, Buskerud Amt, Kongsberg Provstie; Eger, Lier, Modum, Sigdal-og Hurum Fogderie; Eger, Modum og Sihgdals Sorenskriverie. Angaaende Poli-Høiden, da er Hougs Kirke, efter Kartet ansat til /2 nordlig Brede, som nok ikke vil meget feile; er dette maaskee 1 til 2 Minut for lidet, bliver dog efter Wangensteins Kart, alt for meget. Dog for at afgjøre dette med fuldkommen Nøiagtighed, bliver det vel best at oppebie de astronomiske Observationer, som nu omstunder i dette Rige blive foretagne. Stedets Grændser ere Modum i N., Lier O., Grevskabet Jarlsberg, især Skouger Sognekald i S., Sandsvær og Nummedal i V. Den Tid Eger Sognekald laae under Oslo Bispestoel, skal dets Grændser meget nøie være fastsatte ved visse Mærker i Klipperne, som endnu tildeels skal være tilsyne. Hvorom mere 28. Ligeledes ere Grændserne imellem Eger og Kongsberg i de seenere Tider nøie bestemte, da Bergstadens Jurisdictions Strækning nøie maatte beskrives og bestemmes imod Land-Jurisdictionen, neml. i N. til Nummedal, i S. og V. til Sandsvær, og i O. til Eger, som altsammen sees af en Grændse-Ju- 2
3 risdictions-ret af 15de Octobr. 1736, hvoraf Hr. Justice-Raad Lange paa Kongsberg har været saa god at meddeele mig Copie. Deraf vil jeg kun anføre dette, at Deelet gaaer paa den østre Kant fra Nord efter Sulusaaen, saa en høi Berg-Nabbe (Bierg-Knolde) ved Navn Steenaas Knotten, hvorhos er en stor Steen, og under samme nogle Mærker fra gamle Tider, til Beviis for Sogne-Delingen imellem Eger, Nummedal og Sandsvær. Ligeledes at i Øvre Korsbakken midt paa Almeenveien, som gaaer fra Kongsberg til Eger, ere de sædvanlige Mærker af 2 Hamre i Kryds udhugne, som man kalder Schlegel und Eisen. Præstegieldets Strækning er temmelig regulair, da det egentlig bestaaer af 2de Dale, af hvilke den ene, som udgiør Hoved-Strækningen gaaer fra Lier, eller Byen Bragnes, først 2 Mile i V., og siden til Sognets øverste Grændser 2 1/4 Miil i N.; den anden og mindre strækker sig i S. 1 1/4 Miil. Begge disse Dale-Strækninger indsluttes af sammenhængende Bierge paa Siderne og giennemskiæres paa langs af 2de Elve, af hvilke den første, som følger Hoved- Strækningen, heder i Begyndelsen Drams- siden Eger-Elv; den anden, som følger den anden Dalestrækning, Vestfossens- eller Loes-Elv, hvorom siden mere. Alt dette er noget, som Eger har tilfælles med andre Steder i Norge, som gemeenlig bestaae af visse imellem Biergene liggende Dale, og kan kun beboes paa begge Sider af Elverne. Hvorimod den har dette forud, at Fieldene ere mindre høie og Dalene mindre trange end sædvanligt; hvoraf følger, at Grunden er mere plat, jevn og lige, og kan næsten 3
4 overalt beboes. Kongeveien falder derfor næsten overalt igiennem smukke og velbebyggede Gaarder, og er af samme Gaarders Giærder paa begge Sider indsluttet, saa man umuelig kan tage feil af Veien. Hist og her paa Siderne kan vel findes en og anden Moe eller med Skov bevoxet Hede, som Soelberg-Moen, Præstegaards-Moen, Skodts-Moen, eller endeel til Agerdyrkning ubeqvemme Klippe-og Biergstrækninger. Men for Resten er hele Præstegieldets Grund enten beboet, det er til Ager og Eng anvendt, eller kunde i det mindste dertil paa de allerfleste Steder anvendes. Præstegieldets største Brede fra NV til SO. er 4 1/2 Norske Mile, og dets største Længde fra O. til V. 3 Norske Mile; Omkredsen omtrent 14 Mile, og den hele Grund eller Indhold 3,234,765,625 Qvadrat Alne. Deraf: Ager og Eng eller dyrket Land 602,000,000 Fæe Haver, hiemme ved Gaarderne 296,595,000 Vand ,500,000 Skov ,219,266,425 Udyrkede Moser og Heder - 368,000,000 Bare eller skaldede Bierge - 122,404,200 Tilsammen - 3,234,765,625 Qvadrat Alne. Denne beregning kan vel ikke udgives for gandske nøiagtig, da ingen af Delene er fuldkommen geometrice opmaalt; men er dog giort efter et Kart omtrent et Par Alne i Længde og Brede, som Capellanen Hr.Lorentz Budde har forfærdiget derover, og hvorpaa enhver af Delene i Qvadrater er afmaalt, følgelig vil den komme Sandheden temmelig nær. 4
5 Biergenes Høide er ikke heller, enten trigonometrice, eller ved Barometer afmaalt. Desuagtet maae jeg, medens jeg taler om Grunden, nævne de fornemste og høieste. Det høieste af alle de Fielde, man her bliver vaer, er uden Modsigelse Jonsknuden, hvor Skyerne idelig brækkes, og Sneen først viser sig om Høsten. Men det samme ligger ovenfor Kongsberg 21 Grader V. til S. fra Hougs Præstegaards Huse, altsaa uden for dette Præstegields Grændser. Inden for Grændserne er Westby-Varden, omtrent 1 3/4 Miil fra Præstegaarden, efter almindelig Meening det høieste. Herfra har man Udsigt over den største Deel af Eger, Modum, Sigdal, Flesberg, Ringeruge, og de v.d. samme liggende store Vande Tyrifjorden og Holsfjorden. Her har og været en Varde med Vagthuus, som nu er forfalden. Guri-Kolden ikke langt derfra kan og regnes blant Egers høieste Fielde. De øvrige høie Fielde ere i Øvre-Sandfierdingen Snau-Kollen, Loker-Aasen og Hougfield; i Nedre-Sandenfierdingen Solberg- Aasen, som jeg selv har besteget, og hvis Varde tilligemed Vagthuset endnu er ved Magt. I Milesvigfierdingen Leykienfield, hvorfra haved Udsigt over Lier, Asker, Agger, Christiania, Næsodden, Aas, Vestby, Røgen, Hurum, Skouger og Sande; dernæst Høifieldene, hvorpaa ligger Glanabierget (Skue-Bierget) fordi derfra ligeledes falder smuk Udsigt. Syre-Kirke er her en opreist Steenhob paa et høit Sted, og Kyrkollen, en Klippe-Figur, der langt fra forestiller en Koe, som malkes af en Pige. I Fiskum-Annex er Gunildrud-Kollen og Næss- Field de høieste. Det første har en umaadelig stor 5
6 Stene opreist Skandse, hvorom siden mere. Det andet, som jeg selv har besøgt, har Grændse-Mærke imellem Eger og Sandsvær udhugne i Klipperne. Under samme Næsfield paa Eger Grund ligger en Søe kaldet Fiskeløs, hvori vare ingen Fiske for 40 Aar siden. Men den har nu ingen Mangel, siden en ved Navn Erich Mossabek bragte Fiske af ansdre Vande didhen. 6
2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation.
2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. Naar man nøie betragter denne Egnes Beskaffenhed, kan man ikke vel bare sig for den Tanke, at den engang har staaet under Vand,
Læs mereter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende
20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har
Læs mere*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet
25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele
Læs mere26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.
26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.
Læs mere7. Om Træerne og Skovens Tilstand
7. Om Træerne og Skovens Tilstand I gamle Dage har den hele Egn været begroet af Skov, især af Fyrre og Gran. Men er siden efterhaanden blottet ved Skovens Bortrøddelse, i hvis Sted Gaarder ere oprøddede,
Læs mere4. Om Vandene, de ordinaire og mineralske.
4. Om Vandene, de ordinaire og mineralske. Paa Eger ere mangfoldige Vande, saa at om alle Kiærn og Bække skulde beregnes, vilde deres Tal maaskee beløbe sig til 1000 eller derover. Men Hoved-Vandene er
Læs mere27. Om stedets øvrige Inddeling i Henseende til det geistlige, civile og militaire.
27. Om stedets øvrige Inddeling i Henseende til det geistlige, civile og militaire. Hele Sogne-Kaldet bestaaer kun af 2 Kirke- Sogne, Hougs Hoved-Sogn, og Fiskum Annex- Sogn, som dog ere af saa ulige Størrelse,
Læs mere19. Om Kreaturenes Røgt
19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at
Læs mere23. Om Folkets Character og Tilstand.
23. Om Folkets Character og Tilstand. I Almindelighed gives paa Eger smukke og velvoxne Folk, der tillige i Henseende til Opførsel og Klædedragt kan lignes med gammeldags Borgere i smaa Kiøbstæder. Af
Læs mereOm Kongeriget Danmark 781
Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod
Læs mereOm Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket.
II. Part Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket. 13. Om Jordbruget i Almindelighed. I Almindelighed har Agerlandet her, en for Jord- Dyrkningen meget fordeelagtig Indretning, fornemmelig
Læs mereJord-Arten bestaaer her meest af Sand og Leer, besynderlig nederst i Dalene og ved Elve-Bred-
5. Om Jord-og Steen-Arter, item forstenede Ting. Jord-Arten bestaaer her meest af Sand og Leer, besynderlig nederst i Dalene og ved Elve-Bred- 42 dene, hvorimod de Steder, som ligge nærmere Biergene have
Læs mere28. Om Egnens Oldsager, mærkelige Stæder, Personer og Hændelser.
28. Om Egnens Oldsager, mærkelige Stæder, Personer og Hændelser. Den saa kaldte Capitel-Bakke fortiener blant Stædets Oldsager det første Sted, siden den har havt en geistlig Bygning i Pavedømmets Tid.
Læs mereFr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.
10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i
Læs mere15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning.
15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning. Havre er her Bondens sædvanligste Kost til Brød, følgelig og den Sæd han meest lægger Vin paa, saa man i det mindste kan regne, at han
Læs mereArk No 29/1878. Til Byraadet.
Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo
Læs mereDe bortbøxlede Steders Navne og Stræckninger, m: v:
Copie Litr L: Extract Af de ved Østerdalens Foged Regnskaber fremlagde Designationer over og Gjenparter af Fogdernes Udstædte Bøxelbreve paa Strækninger i Almindingen, Hands Kongelig Majestæt tilhørende,
Læs mere850 Sønderjylland eller
850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste
Læs mereOm Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt.
Om Kongeriget Danmark 279 Foregående Odense amt. II. Rugaards-Amt. Rugaards-Amt grændser mod Norden til Beltet; mod Vesten til Vends-Herred og Baag-Herred; men mod Sønden og Østen indsluttes det af Odense-Amt.
Læs mereStoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!
Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mere1. Om Siællands Stift.
28 Om Kongeriget Danmark Foregående, generel beskrivelse om kongeriget Danmark. 1. Om Siællands Stift. Siælland Stift er efter Ordenen det første. Under Siællands Stifts Bispestol ligge alt 496 Kirker,
Læs mereArk No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.
Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring
Læs mereTab.23. Fig.63 og Fig.64
Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814.. Fig.63 og Fig.64 76 Naar der gives en ret
Læs mereVI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør. Den Øe Langeland.
338 Om Kongeriget Danmark VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør Den Øe Langeland. Den Øe Langeland (saaledes kaldet af
Læs mere22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen
22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen De mange og meget adskillige Næringsveie, jeg nu har talet om, maae nødvendig give Handelen en stærk Rørelse, og da Bord-og Bielke-Lasten er den fornemste Green
Læs mereArk No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør
Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereSprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923
Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de
Læs mereAf Sæuvde-Præstegield
ALST/serjoh/wema Grund Riss Over Endeel af Situationen i mellem Berg-Staden Kongsberg og Staden Scheen samt imellem de tvende Hoved Vanddrager! Laug Elven udj Sandswærd etc: Fogderie, og Hitterdahls-Vanddrag
Læs mereDeres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog
Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Fierde Optog Femte Optog Deres Kongelige Høyhed Prints
Læs mereArk.No.36/1889
1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans
Læs mereOm Kongeriget Danmark 631. III. Aalborghuusamt.
Om Kongeriget Danmark 631 Foregående Skivehuus Amt, eller Sallingland. III. Aalborghuusamt. Aalborghuusamt har sit Navn af det gamle Slot i Aalborg, kaldet Aalborghuus, hvor fordum Lehnsmændene før Souverainitæten
Læs mere-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø
-144- Lenvig. Den 4de Juli forlod jeg igjen Lyngen og gik i Maursund, 3 1/2 Mil fra Lyngen, ombord paa Dampskibet for at følge med samme til Talvig; da det kom tilbage fra Hammerfest, fulgte jeg med det
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereMinisterium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte
Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,
Læs mere3. Om Luftens Beskaffenhed.
3. Om Luftens Beskaffenhed. Luftens sædvanlige og usædvanlige Forandringer paa dette Sted, har jeg saa meget heller kunnet legge Mærke til, som jeg min meeste Tid har opholdt mig Nordenfields i Norge og
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereIV. Koldinghuusamt. I. Bruskherred.
566 Om Kongeriget Danmark Foregående Bøvling Amt. IV. Koldinghuusamt. Koldinghuusamt grændser mod Vesten til Riberamt; mod Norden til Lundenæsamt; mod Østen til Stiernholmsamt og det lille Belt; mod Sønden
Læs mereDokument angående flyttlapparna
RENBETESKOMMISSIONEN AF 1907 Dokument angående flyttlapparna m.m. på uppdrag af kommissionen samlade af Professor K.B. Wicklund och Rektor J. Qvigstad I Norska dokument rörande gränsregleringen mellan
Læs mere01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.
01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer
Læs mereforekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord.
En forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord. HaNB li,subon. Sirelven munder ud som en omtrent 4 km. lang fjord paa grænsen mellem Stavanger og Nedenes amt. 5 km. i ny. derfor gaar
Læs mereNordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby.
Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Indledning. le, der kender noget til Fanø i vore Dage og véd, hvorledes Forholdene nu til Dags er her paa Øen, kunde maaske have
Læs mere180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt.
180 Om Kongeriget Danmark Foregående Kallundborgs Amt. XIV. Draxholms-Amt. Draxholms-Amt, som er samlet med 3 andre Amter under een Amtmand, (see Pag. 161), er kun et lidet, men særdeles frugtbart og vel
Læs mereHovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger
Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Rigsarkivet, Københavns Universitet, Den centrale økonomiske forvaltning Regnskaber udgiftsbilag (18.22.22) Transskriberet af Jesper Vang
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereOm Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt.
Om Kongeriget Danmark 103 Foregående Hirschholm Amt V. Jægerspriis-Amt. Jægerspriis-Amt er ikkuns lidet, thi det bestaaer kun, af eet eneste Herred, som er Horns-Herred. Dette Amt er en Peninsel, eller
Læs mereIII. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster.
III. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster. Det Stiftamtmandskab over den Øe Lolland og den Øe Falster indbefatter to Amtmandskaber og tre Amter, af hvilke to Amter ligge i Lolland;
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs meredet Hertugdom Slesvig. 875
det Hertugdom Slesvig. 875 Foregående Tønder amt. IV. Om den Stad og det Amt Flensborg; om Landskabet Bredstedt og det Stiftsfogderie Borlum. I. Om Staden Flensborg. Flensborg er en stor, meget anseelig
Læs mereMøller Christen Andersen
Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,
Læs mereI Om Staden og Amtet Hadersleben.
det Hertugdom Slesvig. 827 Foregående, om Sønderjylland eller det Hertugdom Slesvig. I Om Staden og Amtet Hadersleben. a) Om Staden Hadersleben. Staden Hadersleben er en florisant Handelsstad, beliggende
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet
Læs mereJustedalens kortelige Beskrivelse (1750)
Matthias Foss Justedalens kortelige Beskrivelse (1750) Etter den prenta utgåva 1802 Digital utgåve ved Oddmund L. Hoel Jostedal historielag 2009 www.historielaget.jostedal.no Innhald Innhald... 2 Føreord...
Læs mereStatsarkivet i Hamar 1995/632 95/1868 1997/78 1998/73 1998/125 01/444
Statsarkivet i Hamar 1995/632 95/1868 1997/78 1998/73 1998/125 01/444 j.nr. 1~74/1983, 947/1965, 600/1970, 1028/1974, AVSKRIFf side 1 YN/MP 2070/1974, 1294/1975, 559/1976, 91/147-1 91/1035-1 ~201/1976,
Læs mereOm Kongeriget Danmark 71
Om Kongeriget Danmark 71 Foregående Københavns Amt II. Frideriksborg-Amt. Frideriksborg Amt strækker sig mod Norden og Østen til Kronborg-Amt og Hirschholms Amt; men mod Sønden til Roskilde-Amt, og mod
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereHistorien om en Moder. Af H.C. Andersen
Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,
Læs mereFru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)
Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger
Læs mereBRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.
BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand
Læs mereJørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs merePræsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872
Tekst Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872 Kildetype: Uddrag af artikel fra Berlingske Tidende 6. maj 1872 1 Afsender: Avisen Berlingske Tidende. I 1749 blev avisen grundlagt, og var
Læs mereSancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)
TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,
Læs mereAgronom Johnsens indberetning 1907
Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mereDe gamle fynske Gaarde
De gamle fynske Gaarde Jeg elsker de gamle, de stråtækte Gaarde, der ligger saa lunt mellem Haver og Hegn, til trods for vort Kystklimas Storme lidt haarde vort Øklimas Snefog og vældende Regn, Hvor kan
Læs mereNORDLANDS OG TROMS FINNER I ELDRE HÅNDSKRIFTER
NORDNORSKE SAMLINGER UTGITT AV ETNOGRAFISK MUSEUM V NORDLANDS OG TROMS FINNER I ELDRE HÅNDSKRIFTER 3. OM DE NORSKE FINNER ELLER LAPPER CA. 1760 VED MARIE KREKLING OSLO 1943 A.W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S
Læs mereTab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47.
Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814. 61 Tab.21. Fig.37. Paa en afstukken Linie
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mere292 Om Kongeriget Danmark. IV. Hindsgavls-Amt. Foregående Assens Amt.
292 Om Kongeriget Danmark Foregående Assens Amt. IV. Hindsgavls-Amt. Hindsgavls-Amt er samlet med Assens-Amt under een, Amtmand. Det grændser mod Vesten og Norden til Lillebelts Vande; mod Østen til Skoubye-
Læs mere-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig:
A ar 1811, Mandagen den 20de Maji, ved Sommertingets Fremholdelse for Giisunds Tinglaug, blev af mig, i Overværelse af de 2de eedsorne Vitterligheds vidner, nemlig: John Johannessen, Wasjord, og Ole Diderichsen,
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereSelskabet for Eger Sogns Vel. Indberetning for Aaret 1812
Selskabet for Eger Sogns Vel. Indberetning for Aaret 1812 I Selskabets Samling den 13de April blev Følgende forhandlet: I) Formanden fremlagde sin Indberetning til Directionen i Selskabet for Norges Vel
Læs mereAfgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Tune Tingtræ - Ophævet. Domme. Taksations kom miss ione n.
00653.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00653.00 Fredningen vedrører: Tune Tingtræ - Ophævet Domme Taksations kom miss ione n Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-02-1939 Kendelser Deklarationer
Læs mereOm Kongeriget Danmark 399. 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab.
Om Kongeriget Danmark 399 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab. Aalborgstift er af Naturen selv indgrændset paa de tre Sider, nemlig den vestlige, den nordlige og den østlige Side, med Nordsøen og Kattegat;
Læs mereStatsarkivet i Hamar i.nr. 1374/1983, 947/1965, 600/1970, :C28/197!~, AVSKRIFT side 1 YN/MP 2070/1974, 1294/1975, 559/1976, 91/147-1 91/1035-1
STATSlJ-KIVCT I HArv1AR Statsarkivet i Hamar i.nr. 1374/1983, 947/1965, 600/1970, :C28/197!, AVSKRIFT side 1 YN/MP 2070/1974, 1294/1975, 559/1976, 91/147-1 91/1035-1. 1201/1976, /jo/1973, 272/1978 90/1423
Læs mereOm Kongeriget Danmark 173
Om Kongeriget Danmark 173 Foregående Holbæks Amt XIII. Kallundborgs-Amt. Kallundborg-Amt er (som allerede forhen er meldt Pag. 161) samlet med tre andre Amter under een Amtmand. Dette Amt er 3 1/2 Miil
Læs mereEn kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China
En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China Hvilken Reyse begyndtes den 25 Octobr. 1730, og fuldendtes den 25 Junii 1732. I samme beskrivelse indføres
Læs mereOm Kongeriget Danmark 303
Om Kongeriget Danmark 303 Foregående afslutter Hindsgavls Amt. V. Nyeborg-Amt Nyeborg-Amt er beliggende imellem Odense og Nyeborg og er det største af alle de fyhnske Amter; thi det udgiør en tredie Deel
Læs mereFolkateljingin A) Upprunaskjølini Upprit Suðuroy Sandoy Vágar Tórshavn Norðstreym Eysturoy Norðoyggjar Samantalt
Folkateljingin 1769 A) Upprunaskjølini Upprit Suðuroy Sandoy Vágar Tórshavn Norðstreym Eysturoy Norðoyggjar Samantalt B) Reinskrivað skjøl Upprit Suðuroy Sandoy Vágar Tórshavn Norðstreym Eysturoy Norðoyggjar
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereBreve fra Knud Nielsen
I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.
Læs mereOm Kongeriget Danmark 107
Om Kongeriget Danmark 107 Foregående, Jægerspriis Amt. VI Roeskilde-Amt. Roeskilde-Amt grændser mod Østen til Kiøbenhavns-Amt; mod Vesten til Holbeks-Amt; mod Sønden til Ringsteds- og Tryggevelde-Amter;
Læs mereX. Korsøer-Amt. Slagelse-Herred.
154 Om Kongeriget Danmark Foregående Antvorskov-Amt. X. Korsøer-Amt. Korsøer-Amt er samlet (som forhen Pag. 140 er meldt) tilligemed Antvorskov-Amt under een Amtmand. Korsøer-Amt strækker sig mod Norden
Læs mereDette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles
Læs mereGeistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.
Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)
Læs mereOm Kongeriget Danmark 715. V. Kalløeamt.
Om Kongeriget Danmark 715 Foregående Aakiær Amt V. Kalløeamt. Kalløeamt ligger paa den østlige Kant af Jylland, og skyder sig langt ud i Kattegat frem for den øvrige Deel af Jylland, saa at dette Amt er
Læs mere250 Om Kongeriget Danmark. I. Odense-Amt. Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab.
250 Om Kongeriget Danmark Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab. I. Odense-Amt. Odense-Amt grændser mod Østen og Sønden til Nyeborg-Amt, mod Vesten til Assens-Amt, og mod Norden til Rugaards-Amt.
Læs mereStatsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om
Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til
Læs mereSammenligning af drivkræfter
1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant
Læs mereOm Kongeriget Danmark 185. XV. Tryggevelde-Amt.
Om Kongeriget Danmark 185 Foregående Dragsholm Amt, Nyekiøbing. XV. Tryggevelde-Amt. Tryggevelde-Amt grændser mod Norden til Roeskilde-Amt; mod Østen til Havet eller Østersøen; mod Vesten til Ringsted-Amt;
Læs mereXVIII. Bornholms Amt, som indbefatter Den Øe Bornholm.
224 Om Kongeriget Danmark XVIII. Bornholms Amt, som indbefatter Den Øe Bornholm. Bornholm er en temmelig stor Øe, beliggende i Østersøen, 16 Mile fra den yderste Pynt af Siælland, hart ad midt imellem
Læs mereReglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen.
21 November 1810. Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. Cancel. p. 302. (Pl. 27 April 1832 og Lov 8 Marts 1856 om Giordemødres Lønning. Se iøvrigt
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs mereOnsdag 2den septbr 1846
5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereUDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET
UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET ØIEBLIKKET Nr. 1-9. Nr. 1. Indhold. 1) Stemning. 2) Til dette skal siges"; eller hvorledes anbringes et Afgjørende? 3) Er det forsvarligt af Staten den christelige Stat! om
Læs mereKilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844
Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede
Læs mere