27. Om stedets øvrige Inddeling i Henseende til det geistlige, civile og militaire.

Transkript

1 27. Om stedets øvrige Inddeling i Henseende til det geistlige, civile og militaire. Hele Sogne-Kaldet bestaaer kun af 2 Kirke- Sogne, Hougs Hoved-Sogn, og Fiskum Annex- Sogn, som dog ere af saa ulige Størrelse, at man 1769 regnede i Hoved-Sognet 4841, men i Annexet ikkun 837 Mennesker. I min Svigerfader Sal. Hr. 246

2 Graves Tid, var det vel i Arbeide, at faae en nye Kirke eller Capelle oprettet ved Hassel Jernværk, som og blev bragt saa vidt, at man allerede havde erholdet Kongelig Bevilgning til en nye Kirkes Oprettelse, naar kun Vedkommende kunde give Forsikring om Vedligeholdelsen; men da dette ikke skeede, blev det hele Værk liggende indtil nu, da det atter er i Arbeide, og en Suppliqve er indgivet, hvorved Vedkommende forbinde sig at opbygge Kirken paa egen Bekostning, naar det maatte tilstædes dem ved Collect, at faaen en Fond samlet til dens Vedligeholdelse, hvorpaa endnu ventes Svar. For at sige min Mening derom, da kan ikke nægtes, at en nye Kirkes Opbyggelse var meget nyttig for dette Bygdelavm der ligger høit, har en Kirke-Vei paa 1 a 2 Mile, og desuden giør Kiørsel til sin fornemste Næringsvei, hvorudover Søndagen er den eneste Dag i Ugen for deres Heste at hvile. Da Menigheden desuden stærkt har tilvoxet og allerede er bleven for stor til at rummes i den gamle Kirke paa Houg, saa vil det blive fornøden, enten at udvide den gamle Kirke, eller i den Sted at opbygge en nye af Træe, som kunde skee med mindre Bekostning, og desuden faldt dette saa langt bortliggende Bygdelav mageligere, som sagt er. Men siden alle Kirker ere solgte, og man ikke kan tage Gods og Revenuer fra den ene for at lægge til den anden, saa vil der vel altid ved slige nyttige Foretagender møde store Vanskeligheder. Hoved-Kirken, som af den Høi den ligger paa, kaldes Hougs Kirke, er en gammel og gandske anseelig grundmuret Bygning, dog kun bestaaende af een Længde uden Sude-Bygninger, som tilligemed Choret giør 46 Skridt. Taarnet, som er føiet dertil i den vestre 247

3 Gavl, udgiør en Deel af Kirke, er 15 Skridt i Længde og Brede, og tilligemed Spiret af 83 1/4 Alens Høide. Kirken og Spiret ere begge bedækkede med Blye. Indentil bestaaer dens fornemste Prydelse i en af Alabaster meget vel udarbeidet Alter-Tavle med Pillere af rødflammet Marmor, og 2de paa Træe malede Billeder paa Siderne eller Fløiene, som ere Retfærdighed og Styrke, begge i halv corporlig Størrelse og af en Mesters Haand. De 2 meget store metal Lysestager paa Alteret, have en latinsk Inscription, som viser, at de ere forærede af Frue Dorthe Urne, til taknemmelig Erindring af hendes Kiæreste Ove Gieddes Hiemkomst fra Indien. De 2 derimellem staaende Lysestager af Crystal Glas, ere ligeledes meget ved udarbeidede, og til Kirken forærede af en Arbeider ved forrige Nøstetangens Glaspusterie. I Choret hænger en Tavle, hvortil endeel Sølv-Plader ere fæstede, som man har taget af Rigets Cantzler Hans Basses og Families Liig-Kister, som Inscriptionen viser. Hans Begravelse er i Choret, og bedækkes af en stor Vegsteen, hvori hans og Frues Billeder ere udhugne i naturlig Størrelse. Kirken selv har, foruden endeel Pulpituer og ophøiede Stole, en Hvelving af Træe, ved Lister afdeelt i Ruder, hvori mange af de i Kirken begravne Adelsmænds Vaabener sees malede. Denne Kirke har ellers, som berettes, været kaldet St.Petri Kirke, som og kan sluttes af de 2 Nøgler i Kryds, som før har været malede over Taarn-Døren, men siden ere med Kalk overstrøgne og giort ukiendelige. Nu agter dog Kirkens nærværende Eier, Hr. Christian Selmer, at fornye dem igien. Fiskum Annex-Kirke, ligeledes en gammel grundmuret Byg- 248

4 ning, er kun gandske liden og uden betydelige Zirater, dog har den ligesom Hoved-Kirken et godt muret Sacristie, endog med Kakkelovn og Varme om Vinteren, som fattes i Hoved-KIirken. At anskaffe Orgelværk, i det mindste i Hoved-Kirken, har været i Forslag, og var engang samlet en Fond til, men at lønne Organisten, har Eger-Almue aldrig seet sig Leilighed til, uagtet adskillige Menigheder her i Stiftet af langt ringere Formue, i lang Tid har havt og lønnet dem, atter til Beviis, at Yppighed og misbrugt Rigdom, har intet tilovers, men er i den største Overflødighed, altid trængende. Begge Kirkerne have ellers denne Feil tilfælles med andre gamle Kirker, at de ere for smaa, som let lader sig slutte deraf, at Menighederne aarlig tilvoxe, men Kirkerne ikke. Dog det beste, eller rettere værste er, at den største Part gaaer mindre flittig i Kirke end tilforn, hvorfor de gamle Kirker endnu en Tid kan være store Nok. Kirke-Betienterne ere 1 Sogne-Præst, 1 residerende Capellan, som nyder af Sogne-Præsten aarlig 200 Rdlr., foruden Offer til 3 Høitider, og en Klokker eller Degn, som gemeenlig er en studeret Person. Da Degne-Pengene, som jeg før har sagt, ere henlagte til Christiania Skole, saa har han i den Sted, foruden Offer og Accidencer, en vis Anedeel Korn og en saa kaldet Qvinde-Rettighed, bestaaende i Madvahre, Her og deslige, og det af hver Jordbruger efter hans Gaards Størrelse. Kaldets visse In dkomster ere 500 Rdlr., som i den residerende Capellans Løn, i den ordinaire Enke-Pension, som er 60 Rdlr., i de Kongelige Skatter og andre Afgifter, gaaer reent bort, helst naar en Sogne-Præst tillige holder Per- 249

5 sonel-cappelan, som i saa stor en Menighed kan behøves. Han skal altsaa leve af det uvisse, som tilforn har været anseeligt, men i de senere Tider har taget af i samme Grad, som Menneskers Antal og Fornødenheder have taget til, hvortil ogsaa kommer Velstandens Aftagelse og Levemaadens stedse tiltagende Kostbarhed med Udgifternes Forøgelse. Alt dette giør, at jeg neppe nu vilde raade en Biskop i Opslo at sende sin Vicarius hid, som i gamle Dage skal være skeet, helst om et saadant Vicariat skulde sigte til, at leve i Magelighed eller samle Rigdom. Man har i det mindste Aarsag at tænke paa, naar man henseer til de 4 sidste Sogne-Præsters Skiebne, af hvilke den første, som levede i de meest floriante Tider, efterlod sig saa godt som intet, de 2 efterfølgende satte deres Midler til, og den 4de skatter sig deri meest lykkelig, at han ingen stor Familie har at sørge for. Saaledes gaaer det, naar man nødes at leve, ikke som man selv vil eller bør, men som andre ville. Dog godt endnu, at man kan have Frihed til at tænke og ikke nødes i dette som alt andet at følge Strømmen. Mensal-Godset beløber sig til 20 Skippund 15 1/3 Lispund, men med Bygsel ikkun til 7 Skippd. 2 Lispd., hvoraf 1 Skppd. 10 3/43 Lispd. er tabt. Dette kan skee paa adskillige Maader, saasom naar en Præst en Beneficiarius af een part i en Gaard og Eier af en anden, da kan det let skee, at hans Arvinger efter hans Død, kan tilegne sig begge som en Eiendom, og dølge for Eftermanden den rette Sammenhæng, eller give ham en urigtig Fortegnelse. Paa saadan Maade skal en Part i Gaarden Hoen være skilt fra Mensalet. Gandske nyelig blev Bygsel-Ret til den halve 250

6 Deel i Gaarden Røren tabt for Mensalet, og samme frakiendt ved en Høieste-Rets Dom, blot paa Grund af en urigtig Attest, af min Formand, som ikke fandt det anført i sin Fortegnelse eller Oppebørsels Bog over Mensal-Godset, uagtet man siden har fundet en af de forrige Præsters virkelig udstædte og Tinglyste Bygsel-Brev paa samme Jord-Part, der altsaa nu ikke uden ved en nye Proces kan vindes tilbage. Dette viser Fornødenheden af en rigtig og authoriseret Fortegnelse over Mensal-Godset i ethvert Kald, som den afdøde Præstes Arvinger burde være forpligtede at levere fra sig til Eftermanden. Med Kirke-Godset er det ikke gaaet bedre; thi deraf er tabt 10 19/48 Lispund, blot af Mangel paa Underretning i hvilke Sogne, nogle under uvisse Navne anførte Gaarder ligge, saa det nu kun har 10 Skppd. 16 7/16 Lispd. tilbage. Angaaende Skole-Væsenet, da har man i de 3de Dorper Vestfossen, Hougsund og Skodstelven faste Skoler med residerende Skoleholdere, de andre ere her som andensteds omvankende Gaard fra Gaard. Deres Tal er i begge Sognene 9, og deres Løn meget ulige fra 50 a 60 til 20 Rdlr., ja vel mindre, dog faae de alle tillige en Tilhielp af Skole-Cassen, som her er temmelig anseelig, og i de seneste Aaringer fornemmelig ved Bøder stegen til 460 Rdlr., hvorfra dog afgaaer 100 Rdlr., som i dette Aar ere udbetalte for et Skole-Huus i Vestfossen. Den største Hinder i Skole-Væsenet er først Mangel paa gode Skoleholdere; hvor jeg før var kunde man af mange Competentere altid giøre Valg, hvorimod man her nødes til at tage hvem man kan faae, da de fleste af verdslige 251

7 Haandteringer forud ere betingede, følgelig faa Ledige nok til at paatage sig en saa møisommelig Forretning. Samme Adspredelse i Verden, giør deels Forældre forsømmelige i deres Børns Underviisning, deels de Unge selv mere ulærvillige og glemsomme, helst hvor de idelig samles i Dandse-Stuer og Spille-Huse, og der tidlig forledes til at løbe paa Verdens Bane. Dog har jeg altid mærket, hvad Kundskaben angaaer, at de beste og meest formuende Bønder, have den meest oplyste Ungdom, og at den største Mængde ytrer sig hos dem, som af Fattigdom og Mangel hos Forældrene, for tilig nødes at vanke om blant Fremmede, af hvilke her gives mange baade Fremmede og Indfødte. For Resten har det sig med Christendommen her som paa de fleste Steder. Den offentlige Gudstieneste (som holdes hver Søndag ved begge Kirker, foruden Uge-Rrædikener i Fasten og undertiden ved Communion), forsømmes vel af mange Ligegyldige eller Magelige, men bivaanes dog flittig af de Fleste, og i Almindelighed viser man sig ved samme meget stille og agtpaagiven. De, som føre et ordentligt og ærbart Levnet, ere flere i Tallet end de Lastefulde, og disse taale her saavel som nogen andensteds at straffes og til Rette sættes, hvorom jeg kan vidne af egen Erfaring. Nogle faa i visse Henseender Hernhuttisksindede gives her ogsaa, hvilket jeg dog ikke i noget eget antaget Sprog eller selvgiorte Gebærder har fundet adskilt fra andre; det eneste som synes at adskille dem fra Mængden er, at de i Religionen ville selv tænke, skiønt i theoretiske Ting ikke altid saa rigtig, og da de sætte sig et høiere Maal for, kan deres Feil desto lettere stikke i Øinene. I Drammen, hvor der er en Samling af 252

8 de saa kaldte Mæhriske Brødre, udmærke de sig ved et ordentligt og stille Levnet, iagttage flittig den udvortes Gudstieneste, og vise sig overalt som gode Borgere, og lydige Undersaatter, hvorfor Stedets Præster ansee dem, som deres beste Tilhørere. Man kan altsaa i Henseende til disse, bifalde en vis Autor, naar han holder de oprigtige blant Hernhuttisksindede, nu omstunder for de beste Christne, alene, som mig synes med Undtagelse af dem, som vide, at forene en saa at sige fuldkommen opklaret Forstand med et christeligt Levnet. Dog hvor mange ere de? Lader os kun blive ved Mængden, da vi uden Tvivl ville faae at see, at de fleste troe og tænke anderledes end de leve, naar disse tvertimod synes at leve saaledes som de tænke. I Henseende til Borgerlig Indretning, udgiøre begge Sognene kun 1 Tinglav, der hører under Eger, Lier, Modum, Sigdal og Hurums Fogderie, under Eger, Modum og Sigdals Sorenskriverie, og disse igien under Buskerud Amt. Endskiønt dette Amt er i Henseende til Circumference eet af de mindste i Norge, indbefatter det dog i det mindste ligesaa mange Qvadrat-Mile, som Sielland, der er deelt i 15 Amter. Lige det samme kan man sige om Fogderiet og Sorenskriveriet, at hvor liden deres Strækning er i Ligning mod andre i Norge, overgaae de dog hele Amter i Dannemark. Man vilde altsaa tage meget Feil, om man meente, det samme kunde udrettes af en Amtmand, Foged eller Sorenskriver her, som af en Amtmand eller Herredsfogd i Dannemark. Forudsat, at Sædelæren var en saadan Betient ligesaa vigtig som Rettens Lære, og det almindelige Beste hans høieste Lov, skulde han dog neppe blive istand at iagt- 253

9 tage alt hvad han burde, inden en saa vidtløftig Virke- Kreds, end sige naar ingen af Delene er hans Sag, uden for Profiten og Levebrødets Skyld. Man maae derfor ikke undre, at her som flere steds gaaer Uorden i Svang med Brændeviins-Brænderie, Braate-Brænden, Sabbatens Overtrædelse, og at Kongel. Forordninger især i Henseende til Justitz-Væsenet ikke saaledes haandhæves, som de burde. Forretningers og Arbeiders idelige Forøgelse næsten i alle Embeder, giør hertil ikke lidet, og udkræver virkelig af en Embedsmand en større Opofrelse end før, hvorfor han ogsaa nu mere end tilforn behøver en dyb Følelse af Pligterne mod det Almindelige og en herskende Afskye for Laster. Angaaende den Militaire Indretning, da var Eger tilforn deelt i Dragon-og Soldater Lægder. Men i en Bygd som denne, der ligger under stærk Skyds og Kiørsel til Værkerne, faldt det besværligt at holde fornødne Dragon-Heste, hvorfor Dragon- Lægderne paa 4 nær, som ere endnu tilbage, bleve forvandlede til Soldater-Lægder, af hvilke her nu ere 185 1/2, de samme ere deelte imellem 2 Compagnier saaledes, at 97 1/2 henhøre til det søndre Egerske eller Darboiske og 88 til det Hougsundske Compagnie. Det første har sin Exercitie-Plads paa Præstegaarden, hvor og begge Compagniers Telt-Huse staae, det andet i Hougsund. Saadanne Exercitie-Pladser kunde blive nyttige Skoler for Soldaterne, naar deres Officerer, foruden den Hurtighed i Haandgreb og Vendinger, som de lære dem, satte deres Sinsd i Øvelse ved Forestillinger af en fornuftig Moral, i det mindste bygget paa en sømmelig Ærekierheds Grund, hvorved de tilforn saa gængse Eeder, tillige meget vilde bortfalde. De 254

10 Herrer Officiers vilde selv drage adskillige Fordele deraf, og giøre sig til værdige Efterfølgere af de gamle Krigsmænd, en Alexander og Julius Cæsar, hvis Taler, om de vare dem bedre bekiendte, tillige kunde tiene dem til gode Mønstre. Til endeel af vore Officerers Berømmelse maa jeg ogsaa sige, at de nu mere end tilforn føle den Pligt, som heri paaligger dem og stræbe at giøre den fyldest. Sognets Fattige faae enten alene en Hielp i Penge af de Fattiges Casse, eller naar de ere mere nødlidende, et vist Antal Bønder at underholdes af, hvilke da enten svare dem en vis Deel Korfn, som kaldes Korn-Indlæg, eller skiftes at underholde dem i deres Huse, som kaldes Huus-Indlæg. De Fattiges Casse, som meest er samlet ved Bøder for ulovlig Brændeviins-Brænden, var 1780 stegen til 531 Rdl., men lidde de 2 efterfølgende Aar en Afkortning af 220 Rdlr., ved det Korn, som for denne Summa blev indkiøbt af det Kongelige Korn-Magazin og uddeelt til Stedets Fattige. I saa trange Aaringer er det idelige Overløb af Fattige i saa stor en Menighed, og det Regnskab, som skal holdes, ikke en ringe Byrde, og kan ansees næsten for det halve af en Præstes Arbeide. Stiftets høie Øvrighed har ellers viist en roesværdig Omhue for at anskaffe fornødne Kornvahre fra Dannemark, og at aabne Magazinerne, hvorfor man i de seneste dyre Aaringer har kunne kiøbe Korn for billige Priser, ikke at tale om det, som af KKongelig Naade er skienket, saasom nu sidste Gange 1783 til denne Menighed alene, 100 Rdlr. 255