FORENET I MANGFOLDIGHED EUROPA27 AF YLVA NILSSON EUROPA-PARLAMENTET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORENET I MANGFOLDIGHED EUROPA27 AF YLVA NILSSON EUROPA-PARLAMENTET"

Transkript

1 FORENET I MANGFOLDIGHED EUROPA27 AF YLVA NILSSON EUROPA-PARLAMENTET

2 Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2010 ISBN De Europæiske Fællesskaber, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Denmark

3 Forord Har Den europæiske Union med Lissabon-traktaten fået et solidt og langtidsholdbart fundament for sin videre udvikling i de europæiske folks tjeneste? Udfordringer skorter det ikke på. Vi nævner i flæng den finansielle og økonomiske krise, euroens stabilitet, klimaændringer, energiforsyning og -sikkerhed, en fælles udenrigstjeneste til varetagelse bl.a. af fredsbevarende operationer og udviklingsbistand, udvidelser, reform af Den fælles Landbrugspolitik og diskussion om de langsigtede budgetprioriteter, Lissabon-traktaten, som trådte i kraft 1. december 2009, giver rammerne og værktøjerne. Det er op til institutionerne og det politiske lederskab at levere varen. Og EU skal definere og finde sin rolle på den globale scene. Der er jo rent faktisk opnået en hel del, siden det egentlige samarbejde startede i slutningen af 1950'erne. Den institutionelle balance ser ud til at fungere - det er i hvert fald svært at forestille sig et alternativ, som kan skabe bedre resultater. Ideen om en uafhængig Kommission, et demokratisk valgt Parlament og et Ministerråd med ansvar over for de nationale parlamenter har vist sig at være langtidsholdbar. Når man kigger på udviklingen i samarbejdet siden Rom-traktatens ikrafttræden i 1958 kan man godt blive lidt overvældet og imponeret af resultaterne. De oprindelige seks medlemslande er blevet til 27 og bliver formentlig snart endnu flere. Det splittede, sønderbombede og forarmede Europa efter 2. verdenskrig og den kolde krig er blevet et demokratisk, fredeligt og socialt Europa med næsten en halv milliard indbyggere. Tidligere tiders arvefjender sidder nu ved samme bord og løser fælles problemer. Diktaturer og jerntæpper er faldet. Udover en ny Traktat bød 2009 på et Europa-Parlament med et nyt 5-årigt mandat og en ny Kommission med et sideløbende mandat. Vi fik en formand for Det europæiske Råd og en "udenrigsminister". Alt dette skulle give muligheder for større sammenhængskraft og dynamik i samarbejdet - til gavn for borgerne og demokratiet. En afgørende forudsætning for at deltage i en meningsfuld debat om det fremtidige EU-samarbejde er naturligvis en grundlæggende viden om og forståelse af det nuværende samarbejde og dets baggrund. Vi håber, at denne bog vil være en nyttig hjælp til at skaffe sig denne viden - og samtidig bevare overblikket. Bogen, som er den tredje opdatering, er skrevet af Ylva Nilsson, mangeårig korrespondent for Svenska Dagbladet i Bruxelles og en af vores fremmeste EU-kyndige. Hun står for de holdninger og vurderinger, som der gives udtryk for i bogen. Europa-Huset står for udgivelsen. København, den 14. juli 2010 Henrik Gerner Hansen Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark Jan Høst Schmidt Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark EUROPA 27-5

4 Den udvidede Union 6 - EUROPA 27

5 Hvilke områder uden for Europa hører til EU? Følgende EU-områder, der er beliggende uden for EU, men der som dele af EU-stater hører til EU: Ceuta og Mellila (spanske enklaver i Nordafrika), De Kanariske Øer (Spanien), Madeira, Azorerne (Portugal), de franske oversøiske departementer: Guadeloupe og Martinique (Vestindien), Fransk Guyana (Sydamerika) og Réunion (Det Indiske Ocean). Alle andre oversøiske områder, som har forbindelse til en af EU s medlemsstater, er kun associerede til EU: bl.a. Falklandsøerne, Saint Helena, Fransk Polynesien, De Nederlandske Antiller, Saint Pierre og Miquelon. Hvilke områder inden for EU hører ikke til EU? Følgende selvstændige, delvis selvstændige eller afhængige statsområder, som ligger inden for EU s geografiske grænser eller på den europæiske kontinentalsokkel hører ikke til EU: Andorra, Kanaløerne, Færøerne, Øen Man, Monaco, San Marino, Vatikanstaten og Gibraltar. Nye lande på vej? Følgende 4 lande banker på for at blive optaget i EU: Kroatien, Makedonien (FYROM), Island, og Tyrkiet. Kroatien og Tyrkiet indledte forhandlinger i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Island er de sidste to lande, der er blevet godkendt som kandidatlande.. Hvad kræves der for at blive medlem? Landene skal opfylde de betingelser, som EU har opstillet, for at et land kan blive medlem, de såkaldte Københavnskriterier (fungerende mar kedsøkonomi, stabilt demokrati med respekt for menneskerettighederne og evne til at leve op til EU s langsigtede mål og EU s samlede regelværk). MEDLEMSSTATER Land Hovedstad Befolkning KPI* Belgien Bruxelles Bulgarien Sofia Tjekkiet Prag Danmark København Tyskland Berlin Estland Tallinn Grækenland Athen Spanien Madrid Frankrig Paris Irland Dublin Italien Rom Cypern Nicosia Letland Riga Litauen Vilnius Luxembourg Luxembourg Ungarn Budapest Malta Valetta Nederlandene Amsterdam Østrig Wien Polen Warszawa Portugal Lissabon Rumænien Bukarest Slovenien Ljubljana Slovakiet Bratislava Finland Helsingfors Sverige Stockholm Storbritannien London EU KANDIDATLANDE Kroatien Zagreb Tyrkiet Ankara Makedonien (FYROM) Skopje (Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien) Iceland Reykjavik De fire kandidatlande ANSØGERLANDE Albanien Tirana Bosnien/Herzegovina Sarajevo Kosovo Pristina (Under FN Sikkerhedråds resolution 1244) Montenegro Podgorica Serbia Beograd De fem ansøgerlande * Gennemsnitlig købekraft pr. indbygger i 2008 (euro) (Kilde: Eurostat). EUROPA 27-7

6 Indholdsfortegnelse Forord 3 Den udvidede Union 4 Den Europæiske Union - sådan startede det 7 Det indre marked - en succes, der tages for givet 12 Penge og arbejde - at skabe et sikkerts grundlag for velstand 17 Landbrug og fiskeri - forbrugernes valg skal bestemme 24 Bæredygtig udvikling - mere end blot et rent miljø 29 EU på verdensscenen - en magt der må regnes med 33 Indre sikkerhed - når mennesker rejser uden grænser 38 Borgerne - nye muligheder på det indre marked 44 Sådan fungerer EU - balance mellem de enkelte lande og Fællesskabet 47 Medlemmer af Europa-Parlamentet - de 13 danske medlemmer 55 Medlemmer af Europa-Parlamentet 56 EU s budget - hvad det koster, og hvad det bruges til 57 EU s budget fordelingen af udgifter på undersektioner 59 EU 2010 og EUROPA en plan for Europas fremtid 60 Sådan lovgiver EU 63 Alfabetisk indeks 64 Vigtige årstal i EU-samarbejdet 65 Europa-Huset i København 66 Europa-Parlamentet - Informationskontoret i Danmark 67 Europa-Kommissionen - Repræsentation i Danmark 68 Euroscola 69 EU på skemaet 69 Traktaterne 70 Hvad mener du - spørgsmål til diskussion i klassen 71 Ordliste EUROPA 27

7 Den Europæiske Union sådan startede det EU blev skabt på ruinerne af Anden Verdenskrig, af mennesker som havde oplevet to verdenskrige på kort tid. Forbavsende mange af ideerne fra starten har overlevet og bruges stadig i dag. EUROPA 27-9

8 Da Anden Verdenskrig sluttede i 1945, var den mest presserende opgave at skaffe mad og tag over hovedet til alle de mange millioner hjemløse flygtninge. Europa skulle bygges op fra grunden. Men da der først var fundet en slags løsning på de praktiske problemer, var det nu tid at overveje og drøfte Europas fremtid. Der var mange politikere, der talte om at forene Europa som en garanti for, at der ville blive sat en stopper for krigene. Den britiske krigshelt og premierminister Winston Churchills tale ved Europakongressen i Haag i 1948 er et af de mest kendte bidrag i debatten om Europas Forenede Stater, men han var bare én af mange, som havde det samme budskab. Franskmanden Jean Monnets idé var mere radikal end de fleste. Monnet foreslog, at de gamle ærkefjender Frankrig og Tyskland skulle samle deres ressourcer af de absolut vigtigste råstoffer, kul og stål, under en uafhængig (men fælles) myndighed. Begge lande skulle bruge kul og stål til genopbygningen, men de måtte ikke kunne udnytte det til at fremstille våben. Det var i 1950, og nye konflikter lå i luften ved den fransk-tyske grænse, da Frankrigs regering valgte at acceptere Monnets plan. Det samme gjorde Tysklands forbundskansler, Konrad Adenauer, hvis land med de mange ressourcer stadig var underlagt sejrherrernes administration. Dette er vores gennembrud, sagde Adenauer, som anså samarbejdet for at være første skridt i retning af, at Tyskland blev accepteret som et normalt land igen. Den franske udenrigsminister Robert Schuman forelagde planen for omverdenen den 9. maj 1950, blot fem år efter krigens afslutning. Andre europæiske lande blev indbudt til at deltage. Italien, Belgien, Holland og Luxembourg sagde straks ja og var derfor blandt de seks lande, der startede Kul- og Stålfællesskabet. Danmark, Sverige og Storbritannien takkede derimod nej. Samarbejdet udvides Kul- og Stålfællesskabet var blot begyndelsen for Monnet og andre europæiske politikere. De havde større drømme. Monnet havde mellem de to verdenskrige i det 20. århundrede arbejdet i Folkeforbundet, som var det første forsøg på at skabe et internationalt forum, hvor konflikter kunne løses gennem debat i stedet for krig. Dette forsøg mislykkedes, og Monnet var overbevist om, at det skyldtes, at alle lande havde vetoret. Ingen ville give sig, og ingen ville gå på kompromis, men Arkitekterne bag det, der skulle blive til EU, Jean Monnet og Robert Schuman EUROPA 27

9 brugte deres mulighed for at stoppe ubehagelige beslutninger. Kulog Stålfællesskabet skulle derfor ikke bygge på idéen om, at alle har vetoret, men på fælles interesser, et praktisk og konkret samarbejde, hvor landene kunne opbygge gensidig tillid. Kul- og Stålfællesskabet, hvis Høje Myndighed fik hjemsted i Luxembourg, fungerede præcis, som det var tænkt. Nogle år senere fandt generalsekretær Jean Monnet tiden moden til at gå videre og foreslog landene at udvide samarbejdet langt ud over kul og stål. Også denne gang fik han støtte til sin idé. I 1957 undertegnede de seks lande Rom-traktaten, som skabte EØF, et europæisk, økonomisk fællesskab. Overstatslighed EØF byggede på samme overstatslighed, som Monnet anså for at være nødvendig for at få uafhængige stater til at samarbejde: En fritstående myndighed varetager forvaltningen (Kommissionen), men kompetencen til at træffe afgørelser ligger hos medlemsstaterne (Rådet). En parlamentarisk forsamling (Europa-Parlamentet) fik kontrolmuligheder og kunne fremføre sine synspunkter. En domstol (EF-Domstolen) blev oprettet for at kunne afgøre tvister mellem landene og sikre, at alle følger de afgørelser, der træffes, på ensartet vis. I Rom-traktaten findes endnu flere velkendte elementer fra dagens EU som den fælles landbrugspolitik, toldunionen, konkurrencepolitikken og det fælles marked. Andre lande i Europa blev presset af Rom-traktaten. De mistænkte landene på det europæiske fastland for at ville oprette et eksklusivt kartel, som skulle udelukke andre lande fra vigtig handel. Derfor dannede Storbritannien, Danmark, Norge, Portugal, Sverige Det første møde i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Schweiz i 1961 et frihandelsområde, EFTA. Her var der ingen fælles myndighed, domstol eller politik, men blot et forum, hvor emner som told og handelsproblemer kunne drøftes. Men det var stadig et faktum, at de vigtigste markeder for EFTA-landene lå i netop de lande, der var med i EØF. Derfor valgte Storbritannien, Danmark, Norge og Sverige alligevel at søge om medlemskab af EØF af frygt for at miste handel. Det gik imidlertid ikke så nemt. Frankrigs præsident Charles de Gaulle var imod britisk medlemskab og var skyld i, at det trak ud i flere år. Først efter hans død i 1970 blev døren åbnet. På det tidspunkt var det kun Storbritannien, Danmark og Irland, der blev optaget som medlemmer af EØF i Norge havde også forhandlet en tiltrædelsesaftale på plads, men den blev afvist ved en folkeafstemning. I 1980 erne fik samarbejdet, som nu var blevet omdøbt til EF, flere nye medlemmer. Det var Europas tidligere diktaturer, som havde lagt deres mørke historie bag sig og ansøgt om medlemskab af EF som bevis på deres demokratiske vilje. Grækenland blev medlem i 1981, Spanien og Portugal i Det store spring Men det var det fælles marked, der skulle blive det store spring fremad i det europæiske samarbejde. Efter flere årtier med lavkonjunkturer og dårlige tider blev medlemsstaternes stats- og regeringschefer i midten af 1980 erne enige om, at det var på høje tid at gennemføre planerne om et fælles marked. Erhvervslivet skulle blomstre, og der skulle skabes nye arbejdspladser. For at landene skulle kunne føle sig trygge ved at fjerne grænsekontrollerne, måtte de først forsøge at blive enige om fælles regler, som skulle garantere en høj og sikker standard for alle varer og tjenesteydelser. Forhandlingerne blev lange og hårde, for alle lande mente, at netop deres nationale produktregler ville garantere det bedste resultat. Det, som til slut gjorde det muligt at nå til enighed, var en nyhed i lovgivningen om det indre marked EF-landene opgav for første gang vetoretten for nu at træffe afgørelser med kvalificeret flertal. Det forhold, at man nu kunne blive nedstemt, øgede viljen til kompromis mærkbart. Den 1. januar 1993, præcis som planlagt, var de fleste regler på EUROPA 27-11

10 Robert Schuman og Jean Monnet. plads, og grænsebommene kunne hæves. Det indre marked forandrede EF på flere måder. Som man havde håbet, havde det en klar økonomisk effekt handel og erhvervsliv fik et løft, og dette øgede væksten og skabte millioner af nye arbejdspladser. Udbuddet af varer blev større, og mange forbrugerpriser faldt. Men projektet havde også en politisk effekt. Efter flere års hårde forhandlinger havde medlemsstaterne lært hinanden meget bedre at kende og havde fundet en ny tillid en ny følelse af fællesskab, som kom til at betyde meget, da verden inden længe forandrede sig. En tredje virkning blev, at omverdenen begyndte at interessere sig for EF. Det blev magtpåliggende for de store handelsmagter, USA, Japan og Rusland, ikke at blive udelukket fra det, der var blevet verdens største og rigeste marked med 380 mio. ganske velstående forbrugere. Deres erhvervsliv etablerede sig i Europa. De nærmeste naboer besluttede sig for, at de ville være med trods alt. I 1991 ansøgte Østrig, Sverige, Finland og Norge om medlemskab. De tre førstnævnte kom med i Norges befolkning sagde igen nej ved en folkeafstemning og valgte i stedet EØS-aftalen, som er en slags samarbejdsaftale, ifølge hvilken Norge, Island og Liechtenstein har tiltrådt det indre marked, men ikke kan være med i beslutningerne. Europa genforenes Den nye følelse af fællesskab kom meget passende, da storpolitikken ændrede forudsætningerne i Europa. Sovjetregimet faldt sammen i slutningen af 1980 erne og blev endeligt opløst i En supermagt og potentiel fjende var nu væk. Sovjetunionens støtter i Østeuropa gik samme vej. I 1989 blev Berlinmuren revet ned af demonstranter, og resten af jerntæppet mellem Øst- og Vesteuropa blev flået i stykker. De lande, der havde været en del af den kommunistiske blok, gik en ny og usikker fremtid i møde. EF-landenes svar på den politiske uro var at styrke deres fællesskab og forvandle sig i hvert fald i navnet til en politisk union. Det skete gennem en ny EU-traktat Maastricht-traktaten. De østeuropæiske lande opfattede EU som adgangskort til en verden af stabilitet, velstand og demokrati. De ville være med. For alle lande på EU-siden var dette ikke selvfølgeligt. I nogle år havde 12 medlemsstater kæmpet for at få gennemført vigtige reformer, og nu var EU på vej til at få tre nye medlemsstater. At integrere 10 nye fattige og ustabile lande virkede ikke tillokkende. Men efter nogle års tvivl og diskussioner stod det klart, at man ikke kunne lade denne historiske chance for at forene Europa gå tabt. EU bidrog med finansiering, ekspertise og strenge instrukser om, hvordan landenes demokratier, statsapparater og markedsøkonomier skulle bygges op. I maj 2004 blev 10 nye lande medlem af EU, og i januar 2007 kom to mere til. EU havde nu 27 medlemsstater. Europæisk folkestyre Midt under de store politiske omvæltninger i 1990 erne dukkede en ny faktor op. EU s beslutninger havde gennem det indre marked fået en stadig større betydning for borgernes hverdag og nu ville folket også have indflydelse. De politiske ledere kunne ikke tage fejl af budskabet, da det danske folk i 1992 ved en folkeafstemning stemte nej til Maastricht-traktaten. EU var vokset i samarbejdsområder og i antal lande, havde gennemført reformer og udviklet sig, men det var sket på udenrigsministerog regeringschefsniveau, uden at vælgerne eller de nationale parlamenter var blevet involveret. Kravet om større indsigt og mere demokrati kom også fra Europa- Parlamentet, en politisk kraft, der var gået fra at være meget ubetydelig til at blive mere og mere indflydelsesrig. Da EØF blev oprettet i 1957, blev der også oprettet en parlamentarisk forsamling, men den havde stort set ingen indflydelse. Fra 1979 fik medlemsstaternes borgere mulighed for at vælge deres repræ EUROPA 27

11 sentanter til Europa-Parlamentet. Med 410 medlemmer, direkte valgt af folket og beskæftiget på heltid med europapolitik, blev Europa- Parlamentet en ny magtfaktor, og snart øgedes presset på regeringerne for at øge de folkevalgtes indflydelse på EU-politikken. Det store gennembrud kom i 1987, da der blev indført flertalsafgørelser på det indre marked. Europa- Parlamentet fik medbestemmelse i forbindelse med disse afgørelser. Appetitten voksede, og når EUlandene genforhandlede EU s traktater i 1990 erne, sikrede Parlamentet sig hver gang, at medbestemmelsen blev udbygget til stadig flere politiske områder. I dag er Europa-Parlamentet ligestillet med Rådet som lovgiver det er stort set kun skatte-, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, der ligger udenfor. Europa-Parlamentets indflydelse synes dog at betyde meget lidt for vælgerne ude i medlemsstaterne. Det gjorde meningsmålinger og store, vrede demonstrationer ved EU s topmøder klart for politikerne. Da det i 2002 endnu en gang var tid at ændre spillereglerne for EU, valgte regeringerne derfor en ny fremgangsmåde. Godt 100 europæiske parlamentsmedlemmer fik i samråd med interessegrupper fra alle dele af samfundet til opgave at udarbejde et udkast til en ny EU-traktat. Forfatningstraktaten, som de udviklede, blev godkendt af stats- og regeringscheferne med nogle små ændringer. Forfatningstraktaten øgede antallet af flertalsafgørelser og gav Parlamentet mere medbestemmelse. Den indeholdt også flere nyheder på området demokrati og kontrol. De nationale parlamenter fik for første gang en rolle i EU-arbejdet. Rådets lovgivningsarbejde skulle herefter gennemføres offentligt. Borgerne skulle med en million underskrifter kunne kræve nye EU-love. Kommissionen blev underlagt en forpligtelse til at holde samråd med aktører i samfundet, inden den formulerer lovforslag. Men befolkningen lod sig ikke overbevise. I foråret 2005 sagde Holland og Frankrig nej til EU-forfatningen ved folkeafstemninger, og den måtte derfor lægges på is. I vinteren 2007 blev regeringerne enige om en noget ændret erstatning Lissabon-traktaten, men den blev nedstemt i en irsk folkeafstemning i sommeren For at få irerne til at sige ja krævede det en tillægsprotokol, som lover irerne, at deres lovgivning om bl.a. neutralitet, familieliv (abort) og skatter bliver fredet. I december 2009 trådte Lissabon-traktaten endelig i kraft. Om den kløft, der tydeligvis har været mellem EU og befolkningerne, dermed er forsvundet, må fremtiden dog vise. Daværende statsminister Jens Otto Krag ved tiltrædelsen den 1. januar EUROPA 27-13

12 Det indre marked en succes, der tages for givet Det indre marked er kernen i EU-samarbejdet en økonomisk fremgang, som har sat sine tydelige spor i alt fra valuta til mere politiske områder som udenrigspolitik og miljø. Men den er baseret på noget så enkelt som at fjerne grænsebommene mellem landene EUROPA 27

13 Det indre marked medfører, at varer, tjenester, kapital og personer skal kunne bevæge sig frit uden at blive standset af nationale grænser. Det kaldes de fire friheder. Idéen er, at erhvervslivet skal kunne sælge sine varer og tjenester i hele EU uden told, uden ekstra kontrol eller krav om nye godkendelser, men det skal overholde visse minimumsregler, som skal beskytte forbrugerne, samfundet og miljøet. I forbindelse med varer kan der f.eks. findes regler for, hvor meget kakao, der skal være i en vare, der må sælges som chokolade, hvilke ingredienser, der skal anføres på pakningen, så allergikere ikke køber noget, de ikke kan tåle, eller hvor store mængder udstødningsgas en bil må udlede. For dem, der udbyder tjenester, er der f.eks. krav om, at en læge skal have den rette uddannelse, eller at forsikringsselskaber altid skal have tilstrækkelig kapital til at kunne udbetale erstatning, hvis der skulle ske en større ulykke. EU har ikke reguleret alle områder. I visse tilfælde har man nøjedes med gensidig anerkendelse. Det betyder, at hvis en vare er blevet testet og godkendt i hjemlandet, skal andre EU-lande acceptere, at varen også sælges i deres land. For så vidt angår f.eks. banker og forsikringsselskaber stoler man på kontrollen i hjemlandet, altså på, at det nationale finanstilsyn overvåger, at alle virksomheder, der er registreret i landet, udfører deres aktiviteter i overensstemmelse med reglerne. Trægt i begyndelsen Planen om at skabe et indre marked var allerede med i Rom-traktaten, der blev undertegnet i Men det var først i 1987, at de 12 EU-lande enedes om at gøre den til virkelighed. Først skulle de nå til enighed om fælles sikkerhedsstandarder på 300 områder. Starten var træg, og det var svært for landene at blive enige, men da man havde indført en nyhed specielt til det indre marked afgørelser blev her truffet med kvalificeret flertal i stedet for med enstemmighed så kunne EU faktisk med en vis højtidelighed løfte grænsebommene mellem EU-landene den 1. januar Ti år senere havde det indre marked skabt 2,5 mio. nye arbejdspladser og en øget velstand på 900 mia. euro ca euro for hver europæisk familie. Selv om grænsekontrollerne var væk, var der stadig mange hindringer for den frie bevægelighed i praksis. Der arbejdes stadig på at fjerne disse hindringer. Den frie bevægelighed for personer krævede flere års ekstra forhandlinger og en lang række nye afgørelser om kontrol ved de ydre grænser, politi- og indvandringssamarbejde, inden den kunne gennemføres. (Se afsnittet om grænser) Længe havde tjenesteudbydere kun i teorien et fælles marked, eftersom der stadig var nationale krav, hvis virksomheder medbragte eget personale, eller hvis man ønskede at arbejde som f.eks. arkitekt, advokat eller elektriker i et andet land. Tjenesteydelsesdirektivet Først fra januar 2010 findes der nu et tjenesteydelsesdirektiv, som skal gøre det nemt at sælge tjenesteydelser over hele EU. Visse tjenesteudbydere skal stadig bevise deres kompetencer, før de kan arbejde i et andet land, men alle lande har indført ét kontaktpunkt, hvor en virksomhed kan få hjælp til alle formaliteter, så den kan arbejde frit. En stopklods i debatten om frie tjenesteydelser var fagforeningernes bekymring for konkurrencen fra lavtlønslande. Et fælles marked for tjenesteydelser indebærer til forskel fra et varemarked ofte, at arbejdskraften følger med fra udlandet for at udføre arbejdet. Løsningen blev, at det i princippet er værtslandets vilkår for løn, overarbejde osv., der gælder, også for gæstearbejdere. For Danmarks vedkommende findes der en national aftale mellem arbejdsgivere og fagforeninger om, at tilrejsende udenlandske virksomheder får besked om, hvilken overenskomst, der gælder i den branche, de vil arbejde i, således at de danske betingelser bliver fulgt. Sociale ydelser og såkaldte forsyningspligtydelser (f.eks. post, el og vand) sidestilles i EU-bestemmelserne ikke med andre tjenesteydelser. Sociale ydelser, der ikke er økonomiske, reguleres nationalt. Alle borgere skal have adgang til forsyningspligtydelser, uanset om det er lønsomt for virksomhederne eller ej, så her har de nationale myndigheder mulighed for at opstille særlige vilkår for virksomhederne. Kommissionen vurderer, at et åbent marked for tjenesteydelser kan skabe 63 mia. euro i øget velstand. Finansmarkederne Siden 2000 har EU arbejdet på at fjerne grænsehindringerne for finansmarkederne i Europa. Det skal være let for virksomhederne at rejse kapital, hvor vilkårene er bedst, for sparerne at placere deres penge på de gunstigste bankkonti eller i værdipapirer osv. For at kunderne ikke bliver snydt, og finansmarkederne ikke går amok, findes der bl.a. krav om god information, beskyttelse af småsparernes indskud på bankkonti og regler, der skal sikre, at bankens/ børsmæglerens hjemland overvåger de finansielle institutioner. Det er også blevet lettere at spare op i banker, købe aktier og obligationer og at forsikre sig i andre EU- EUROPA 27-15

14 lande. Indtil videre er det dog først og fremmest de finansielle aktører, der udnytter dette ikke de almindelige forbrugere. En virkning er, at Europas kapitalmarkeder er blevet større og til tider omsætter flere penge end det amerikanske marked, ikke mindst siden den stærke euro har fået amerikansk, asiatisk og arabisk kapital til i større grad at interessere sig for det europæiske marked. Den globale finanskrise i efteråret 2008 satte dog i hvert fald midlertidigt en stopper for den udvikling. Krisen afslørede desuden, at EU s principper for overvågning af finansmarkederne ikke står distancen. Kapitalen bevæger sig så let og hurtigt over verdens grænser, at de nationale finansmyndigheder ikke opfattede, hvor store risici der blev taget. EU s finansministre besluttede i 2009 at indføre en betydeligt strengere kontrol og et tættere samarbejde mellem landenes nationale finanstilsyn. Kommissionen vurderer, at mere åben adgang til risikovillig kapital for virksomheder kan skabe en øget velstand på 94 mia. euro. Det europæiske energimarked I de seneste år er Kommissionen begyndt at undersøge, om den mere frie konkurrence virkelig er slået igennem på de tungere markeder for tjenester, f.eks. i forbindelse med banker, energi og telekommunikation. Konklusionen er, at landenes gamle monopoler eller store virksomheder ofte sidder på en stor del af markederne, og at nye aktører har svært ved at vinde frem. Ofte er konkurrencen fra andre lande minimal og markederne næsten slet ikke europæiske, men stadig nationale. Resultatet er unødvendigt høje priser og ringere tjenester, end kunderne ellers kunne få. Sådan er det ikke mindst på energimarkederne, men her handler det om meget mere end bare lavere priser. EU-landene importerer halvdelen af deres energi, og hvis vi fortsætter i samme takt, vil dette være steget til to tredjedele om 20 år. I vinteren 2008 blev der skruet ned for energiforsyningerne til 17 EU-lande, da den store eksportør Rusland havnede i en konflikt med transitlandet Ukraine. Importen gør EU sårbar, både rent praktisk og sikkerhedspolitisk. Ca. 91% af EU-landenes energiforbrug kommer fra fossile brændstof- Store virksomheder må ikke udnytte deres styrke til at gøre det besværligt for mindre konkurrenter. (Foto: ABB) EUROPA 27

15 fer. Dette må ikke fortsætte, hvis EU skal opfylde sit mål om at bekæmpe klimaforandringerne gennem en reduktion i udledningen af drivhusgasser. Men den nye klimavenlige energi, som begynder at vinde indpas med vind- eller solenergi, har svært ved at nå kunderne af den simple grund, at det er vanskeligt at få plads i forsyningsledningerne. EU s store energivirksomheder dominerer de nationale markeder og har ikke haft nogen grund til at modernisere deres net og ledninger eller koble sig sammen med andre lande. Danske vindmøller har måttet lukke ned på meget blæsende dage, når det danske behov var opfyldt, fordi der ikke var plads i ledningerne til naboerne i Tyskland, som holder sig varme med kulkraft. Det opsplittede europæiske energimarked betyder, at energiressourcer går til spilde. EU forsøger at bryde den slags dominans ved at tvinge de store virksomheder til at give mindre konkurrenter plads. Den vigtigste reform er nok den såkaldte unbundling, hvor store energikoncerner har forbud mod at have både net (ledningerne) og levering af tjenester (forsyning med el og gas eller telefoni) i samme virksomhed. Reformen vil øge velstanden i Europa med 50 mia. euro, hvis den gennemføres som planlagt, vurderer Kommissionen. Energiimporten bør kunne mindskes med 60 mia. euro inden Konkurrencepolitik Hvis det fælles marked skal opfylde den ønskede målsætning om lavere priser samt flere og bedre varer og tjenester, skal konkurrencen mellem virksomhederne ske på lige vilkår, så kunderne reelt har mulighed for at træffe det bedste valg. Derfor er konkurrencepolitikken en grundpille på det indre marked. Det indre marked drejer sig i høj grad om forbrugerne - det skal give flere og bedre varer og tjenester til lavere priser. EU s konkurrenceregler hører til de strengeste i verden. Det er Kommissionen, der fører tilsyn med, at de store virksomheder følger reglerne. Mindre virksomheder overvåges af de enkelte landes nationale konkurrencestyrelser. Konkurrenter må ikke samarbejde hverken ved at aftale priser eller dele markeder mellem sig. I 2001 fik flyselskaberne SAS og det danske Maersk Air store bøder for at have delt markederne. De havde aftalt ikke at konkurrere med hinanden om passagerne på ruterne København-Stockholm og Billund-Frankfurt. Det gjorde det muligt for dem at opkræve højere billetpriser. Fire europæiske glasproducenter fik i 2009 de hidtil største EU-bøder på 1,3 mia. euro i alt for at have drevet et kartel, hvor de delte markederne mellem sig. Store virksomheder må heller ikke udnytte deres styrke til at gøre livet besværligt for mindre konkurrenter ved at nægte leverancer. Den multinationale koncern Unilever måtte f.eks. ophøre med at kræve af lokale butikker med kun én fryser, at de udelukkende solgte Unilevers is. Til tider stopper Kommissionen aktiviteter, der kan skabe en alt for dominerende virksomhed. I 2000 fik lastvognsproducenterne Scania og Volvo forbud mod at slå EUROPA 27-17

16 EU er blevet enige om fælles roamingpriser ved mobiltelelfoni. sig sammen, da de skandinaviske vognmænd så ville være i lommerne på én eneste leverandør. Amerikanske Microsoft blev i 2008 af Kommissionen tvunget til at vise verden, hvordan deres operativsystem fungerer. Microsoft har en så stor markedsandel for software, at det dårligt kan betale sig for andre at udvikle nye programmer, hvis de ikke er kompatible med Microsoftsystemet. Microsoft havde udnyttet sin dominerende stilling til at mindske konkurrencen. En virksomhed, der overtræder EU s forbud mod karteller, kan få bøder på op til 30 % af den årlige indtjening. Hvor store bøderne bliver, afhænger af hvor alvorlig overtrædelsen anses for at være, og hvor længe den har stået på. Den første straf er ofte lidt mildere, men hvis reglerne overtrædes gentagne gange, kan virksomheder få bøder på op til 50 %. Virksomheder kan også få nedsat bøderne, hvis de hjælper Kommissionen med at fremskaffe beviser. De største bøder, der hidtil er givet til én virksomhed, var til den amerikanske chipproducent Intel, som i maj 2009 fik bøder på over 1 mia. euro for at have hindret konkurrencen med forbudte krav til underleverandører og kunder. Forbrugerpolitik I sidste ende er det forbrugerne, der skal nyde godt af, at EU-landene har et fælles marked. I dag kan vi se, at EU s borgere uden tvivl har draget nytte af, at det europæiske marked er blevet åbnet for konkurrence, uden at der er slækket på sikkerheden. Prisen på telefonsamtaler er faldet drastisk i hele Europa. Lavprisflyselskaber er et nyt fænomen, der har ændret folks rejsevaner. Det er blevet billigere at købe personbiler. Kommissionen overvåger det indre marked med især det formål at sikre, at forbrugerne får noget ud af det. I sommeren 2007 tvang EU alle mobiltelefonselskaber til at sænke priserne på udlandssamtaler de var urimeligt høje, mente lovgiverne. Kommissionen har undersøgt energibranchen, banker og teleselskaber og har konstateret, at det er vanskeligt for kunderne at sammenligne vilkår og for besværligt at skifte selskab. Nye regler skal råde bod på det. Kommissionen har sammen med EU s medlemsstaters forbrugermyndigheder grebet ind over for hjemmesider, som sælger flybilletter, for at sætte en stopper for snyd med priser og vilkår. På samme måde samarbejder man mod virksomheder, der tilbyder lån via mobiltelefoner eller urimeligt dyre telefonforbindelser. EU tilbyder også hjælp til forbrugere, der har haft dårlige erfaringer med at handle i et andet land. Der findes nu europæiske netværk med kontaktpunkter i hvert land, som kan hjælpe forbrugerne til deres ret over for en virksomhed i andre lande, informere om love, oversætte og eventuelt hjælpe i en retslig tvist. Kommissionen styrer et europæisk varslingssystem om farlige produkter. Myndigheder og virksomheder i de enkelte EU-lande, som må trække et farligt produkt tilbage fra markedet, rapporterer dette til Bruxelles, som lader advarslen gå videre til andre lande. En liste over de produkter, der er trukket tilbage, offentliggøres på internettet. I de senere år har mange advarsler drejet sig om kinesisk legetøj, som kunne skade børnene. Kommissionen forhandlede direkte med Kinas regering og fik Kina til at oprette et internt kontrolsystem. I 2009 var der en advarsel om en klapvogn, som havde klippet flere børns fingerspidser af. Virksomheden trak vognen tilbage i USA, men fortsatte med at sælge den med en advarsel i Europa. Kommissionen sørgede for, at virksomheden også stoppede salget af barnevognen i Europa. I de senere år har mange advarsler drejet sig om kinesisk legetøj EUROPA 27

17 Penge og arbejde at skabe et sikkert grundlag for velstand Euroen blev et naturligt næste trin for de politikere, der havde skabt det indre marked, en fælles valuta til fælles handel. Men den fælles valuta har også medført, at den økonomiske politik i EUlandene samordnes i højere grad også for lande uden for euroen som Danmark. EUROPA 27-19

18 deres sedler og mønter. Tyske D- mark, franske franc og italienske lire blev til euro og cent. Nogle EU-lande valgte ikke at deltage. Danmark tog forbehold i Sverige og Storbritannien har i øjeblikket heller ingen planer om at overgå til euro. Af de nyere medlemsstater er det ikke alle, der kan opfylde kravene endnu, og de kan derfor ikke være med. Slovenien blev dog euroland i januar 2007, et år senere kom Malta og Cypern med, og året efter Slovakiet. Dermed bruges valutaen nu i 16 europæiske lande og af 329 mio. borgere. Euroen har sin egen centralbank, som fastsætter renten og varetager pengepolitikken. Den Europæiske Centralbank ECB har sit hovedsæde i Frankfurt i Tyskland. Eurolandenes finansministre mødes hver måned, lige før EU s ordinære finansministermøder, for at drøfte eurorelaterede spørgsmål under ledelse af en permanent formand (som i nogle år har været Jean-Claude Juncker, Luxembourgs premierminister). Den Europæiske Centralbank i Frankfurt. EU-landene drøfter nu alt lige fra beskæftigelsessituationen til, hvor store lønstigningerne er blevet, hvilken uddannelsespolitik der bedst skaber vækst, og hvordan man skal klare den nye og hårdere konkurrence fra Kina og Indien, også selvom det i sidste instans er de enkelte medlemslande som bestemmer på disse områder. I begyndelsen af 1990 erne var EU s fællesmarked på vej til at blive virkelighed. For mange europæiske politikere var det logiske næste trin også at have en fælles valuta. At skabe en økonomisk og monetær union (ØMU) blev dog opfattet som et stort og risikofuldt skridt. Det krævede grundige forberedelser, og optagelseskravene var strenge. Det var ikke mindst et krav fra Tyskland, som opgav sin trygge D-mark for det europæiske eventyr. Et euroland skal bl.a. have balance på det offentlige budget (højst 3 % af BNP i underskud), kontrol over statens gæld (højst 60 % af BNP), en inflation under 2 % og endelig en valutakurs, der har været relativt stabil i en længere periode. Landene gjorde sig store anstrengelser for at opfylde kravene. Den 1. januar 1999 låste 11 EU-lande deres valutakurser fast over for hinanden. Tre år senere, den 1. januar 2002, udskiftede 12 EU-lande Stabilitetspagten Selv om den økonomiske politik stadig vedtages på nationalt plan og ikke af EU, har alle EU-lande valgt at indgå i EU s stabilitets- og vækstpagt. Den indebærer et løfte om, at landene f.eks. ikke må føre en skattepolitik, som giver store underskud på budgettet, eller en strukturpolitik (arbejdsmarked, pensionssystemer osv.), som skaber inflation. Alle lande afgiver hvert år nationale rapporter om den økonomiske situation, og Kommissionen overvåger, at udviklingen ikke går i forkert retning. For eurolandene er denne overvågning særligt vigtig. For at fastholde euroens værdi må ingen lande sjuske med økonomien, efter at de er blevet medlem EUROPA 27

19 Denne økonomiske overvågning i pagten gælder også EU-lande, der står uden for euroen. Rapporterne fra disse lande kaldes konvergensrapporter og indeholder de samme oplysninger. Landene modtager ligesom eurolandene anbefalinger eller advarsler, når økonomien ikke forvaltes ordentligt. Danmark fik f.eks. ros for sit økonomiske program for årene EU-kommissionen støtter også den danske regerings beslutning om at mildne den økonomiske krise med skattelettelser, selvom man på denne måde gik fra et budgetoverskud på 3,4 procent i 2008, til et underskud på 2,9 procent i 2009 (vurderet til et underskud på 5,3 procent i 2010). Kommissionen efterlyser dog konkrete foranstaltninger til, hvordan Danmark derefter igen skal få balance på statsfinanserne, især hvis opsvinget lader vente på sig. Euroens første 10 år At forene 12 økonomier omkring en ny valuta var et stort projekt. Efter en lavkonjunktur i de første år af 2000-tallet havde 21 ud af EU s 27 lande i 2007 balance i budgettet, arbejdsløsheden var på sit laveste i flere årtier, og inflationen var ubetydelig. Euroens kurs steg i takt med den forbedrede økonomi i Europa. Omverdenen begyndte i stadig højere grad at anvende euroen som reservevaluta. Omkring 35 % af reservevalutaen i verden er nu i euro. I 2007 var det europæiske kapitalmarked for første gang nogen sinde lige så stort eller større (alt efter hvordan man måler) end det amerikanske målt på omsætning på verdens børser. Der blev altså gjort flere forretninger i Europa end i USA. I midten af 2008 var euroen siden starten blevet styrket med omkring 35% i forhold til dollaren. Den stærke euro begyndte til sidst at bekymre europæiske eksportører, hvis varer blev dyrere i resten af verden, når de solgte i euro. I efteråret 2008 vendte hele billedet, på grund af finanskrisen. Amerikanske huslån, som viste sig at være umulige at indløse, skabte store huller i de amerikanske bankers og finansielle aktørers aktiver. Eftersom kapitalmarkederne er internationale, blev krisen hurtigt global. De europæiske banker havde også sat penge i de dårlige lån. Frygten for at miste penge betød, at ingen turde at låne nogen ud. Mange virksomheder kunne ikke længere rejse kapital og blev tvunget til at lukke og fyre medarbejdere. Da det stod klart, at krisen havde spredt sig til den øvrige økonomi og snart ville skabe stor arbejdsløshed, valgte EU at lempe sine principper om budgetdisciplin og forbud mod statsstøtte til erhvervslivet. Den finansielle krise har skabt store problemer i EU, især i Grækenland. EUROPA 27-21

20 Fuld beskæftigelse er en af EU's vigtigste prioriteter. Der blev givet tilladelse til midlertidig statsstøtte (knyttet til en redningsplan for de ramte virksomheder). EU-landene greb i fællesskab ind for at redde større banker, og flere lande tilbød lån til deres bilindustrier. I stedet for at undgå underskud på budgettet tog mange EU-lande penge ud af statskassen eller optog lån for at forsøge at sætte skub i den stillestående økonomi, f.eks. ved at sænke skatterne. Den globale finanskrise i 2008 og 2009 satte alle centralbanker i verden på en svær prøve. ECB holdt godt fast i roret under den værste storm og var en af de få centralbanker, der blev rost i finansverdenen, fordi det var lykkedes den at styrke tiltroen til euroen. Den stabile økonomi i de fleste EU-lande, da krisen startede, mindskede problemet. Hen mod udgangen af 2009 kunne der anes lys for enden af tunnellen. De fleste EU-økonomier oplevede igen vækst, selv om den var svag. For statskasserne så billedet imidlertid helt anderledes ud. Hovedparten af EU s 27 lande havde 21 i januar 2010 alt for store underskud og var havnet på Kommissionens overvågningsliste. Som et resultat deraf begyndte euroen at falde i værdi, og den faldt i løbet af vintermånederne med 8 % over for dollaren. Men den værste krise var endnu ikke overstået. Ved årsskiftet begyndte spekulanter at rette aggressive angreb mod de lande i Europa, hvis økonomi stod svagt. Det første land i skudlinjen var Grækenland med en gæld på omkring 125 % af landets BNP (et euroland må i princippet højst have en gæld på 60 %) og et budgetunderskud, der var mere end fire gange så stort som tilladt. Den kendsgerning, at Grækenland havde snydt EU med forfalskede tal i nogle år, bidrog ikke til at øge tilliden til den græske stat. Grækenlands økonomi udgør mindre end 3% af alle Euro-landenes samlede økonomi, men der opstod samtidig uro omkring andre eurozone økonomier med store underskud, som Portugal, Irland og Spanien. Finansmarkedernes angreb på de svageste medlemmer af euroområdet rejste spørgsmålet om en grundlæggende svaghed i eurosystemet, nemlig: Når 16 uafhængige lande deler valuta men et land forsømmer sin økonomi, skal alle de andre lande så være med til at bære den deraf følgende byrde? Svaret kom omgående. Eurolandene stillede sig samlet bag Grækenland, klar til at gribe ind ved en akut krise. Men de lån og bankgarantier som Grækenland dermed kan få af de andre eurolande skal ikke betales af skatteborgerne i disse lande - de skal gives til markedsrente. Grækenland måtte samtidig gennemføre store nedskæringer i de offentlige finanser og blev sat under streng overvågning. Der skulle indgives månedlige rapporter til Kommissionen. De falske rapporter, som Grækenland tidligere sendte til Bruxelles, blev anmeldt til EU-Domstolen, som skal vurdere, om landet skal idømmes en bøde. Det var ikke uselvisk solidaritet, der fik Tyskland, Frankrig og de andre lande til at gribe ind. Det handlede først og fremmest om at redde euroens troværdighed og værdi. Krisen startede samtidig en ny politisk diskussion om, hvorvidt EU har brug for en hårdere styring af eurolandenes økonomier. EU s nye præsident, Herman van Rompuy, fik i marts 2010 til opgave at undersøge spørgsmålet. Arbejdsmarkedet EU-landene har et samarbejde om beskæftigelsespolitik, der minder om den økonomiske samordning. EU vedtager i fællesskab treårige retningslinjer. Medlemsstaterne indgiver årlige nationale rapporter, der kontrolleres af Kommissionen. Her gives dog ingen advarsler, og der gives ingen bøder til lande, der varetager deres politik dårligt beskæftigelse er et område, hvor der træffes afgørelser nationalt, også selv om EU-landene samarbejder om det. Derimod er arbejdsmiljøregler og ansættelsesvilkår bindende politik i EU. Det indgår som en del af det indre marked, at vilkårene skal være ens for virksomhederne. For at sikre, at ingen virksomheder kan dumpe markedet gennem dår EUROPA 27

Den Europæiske Union

Den Europæiske Union Den Europæiske Union sådan startede det EU blev skabt på ruinerne af Anden Verdenskrig, af mennesker som havde oplevet to verdenskrige på kort tid. Forbavsende mange af ideerne fra starten har overlevet

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

FORENET I MANGFOLDIGHED EUROPA28 AF YLVA NILSSON EUROPA-PARLAMENTET

FORENET I MANGFOLDIGHED EUROPA28 AF YLVA NILSSON EUROPA-PARLAMENTET FORENET I MANGFOLDIGHED EUROPA28 AF YLVA NILSSON EUROPA-PARLAMENTET Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2010 ISBN 978-92-823-3212-2 De Europæiske Fællesskaber,

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Kort vejledning om euroen

Kort vejledning om euroen Kort vejledning om euroen Økonomiske og finansielle anliggender Om euroen Euroen kom til verden i 1999. Den optrådte først på lønsedler og regninger. Den 1. januar 2002 fandt eurosedler og euromønter vej

Læs mere

Europas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa.

Europas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa. Estland Rom Tjekkiet Stockholm Italien Wien Tallinn Polen Moskva Island Tirane Østrig Warszawa Albanien Reykjavik Sverige Prag Rusland Materiale ID: VEN.581.1.1.da Albanien Tirane Moldova Rom Polen Valletta

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Forbind de 6 lande med de 6 hovedstæder. Schweiz. Tallinn. Italien. Bern. Dublin. Irland. Estland. Rom. Cypern. Stockholm. Nicosia.

Forbind de 6 lande med de 6 hovedstæder. Schweiz. Tallinn. Italien. Bern. Dublin. Irland. Estland. Rom. Cypern. Stockholm. Nicosia. Navn: Klasse: Schweiz Tallinn Italien Bern Irland Dublin Estland Rom Cypern Stockholm Sverige Nicosia Materiale ID: VEN.580.1.1.da Navn: Klasse: Estland Warszawa Tjekkiet Riga Italien Reykjavik Letland

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Slovakiet Tyskland Irland. Østrig Storbritannien Hviderusland. Bratislava Berlin Dublin. Wien London Minsk

Slovakiet Tyskland Irland. Østrig Storbritannien Hviderusland. Bratislava Berlin Dublin. Wien London Minsk Slovakiet Tyskland Irland Østrig Storbritannien Hviderusland Bratislava Berlin Dublin Wien London Minsk Materiale ID: VEN.579.1.1.da Schweiz Italien Irland Estland Cypern Sverige Bern Rom Dublin Tallinn

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

3. Krav ved overgang til

3. Krav ved overgang til EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling I dag er der i alt 27 lande medlem af EU, men i 1957 da EU blev skiftet, startede det med at der var seks medlems lande, Vesttyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene,

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,

Læs mere

Ylva Nilsson EUROPA FORENET I MANGFOLDIGHED EUROPA-PARLAMENTET KONTORET I DANMARK 2. UDGAVE - 2008

Ylva Nilsson EUROPA FORENET I MANGFOLDIGHED EUROPA-PARLAMENTET KONTORET I DANMARK 2. UDGAVE - 2008 Ylva Nilsson EUROPA FORENET I MANGFOLDIGHED EUROPA-PARLAMENTET KONTORET I DANMARK 2. UDGAVE - 2008 Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2008 ISBN 978-92-823-2431-8

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit Effektive løsninger på dine problemer i Europa ec.europa.eu/solvit KEND DIN RET At bo, arbejde og studere i det EU-land, du vil, er en af dine grundlæggende rettigheder i EU. Virksomheder har desuden ret

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Oktober 2012 M&A markedet i Danmark Kraftig fremgang i dansk M&A Alle transaktioner (køber, sælger eller target dansk): Aktiviteten steg

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge:

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 1) Jean Monnet 2) Konrad Adenauer 3) Jacques Delors 4) Charles de Gaulle 5) Helmut Kohl 6) Margaret Thatcher 7)

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015 Juli 2015 M&A-markedet i Danmark Historisk højt 1. halvår for salg af danske virksomheder Salg af danske virksomheder: Salget af danske

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Oktober 2015 M&A-markedet i Danmark Opbremsning i salget af danske virksomheder efter rekordhøjt 1. halvår Salg af danske virksomheder:

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

EØS-rEglErnE og medlemskab

EØS-rEglErnE og medlemskab EØS-reglerne og medlemskab I denne pjece finder du de overordnede regler for arbejde og ophold i EØS-lande og øvrige udland. Pjecen er ikke udtømmende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 April 2016 M&A-markedet i Danmark Salget af danske virksomheder fortsætter de gode takter efter rekordhøjt 2015 Salg af danske virksomheder: Salget

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 288 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 288 Offentligt Europaudvalget 04-5 EUU Alm.del Bilag 88 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Den 9. januar 05 FVM 64 ORIENTERENDE NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om komitéafstemninger

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1968L0360 DA 01.05.2004 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Anvendelsen af euro i tilknyttede lande og områder uden for EU

Anvendelsen af euro i tilknyttede lande og områder uden for EU 79 Anvendelsen af euro i tilknyttede lande og områder uden for EU Niels C. Andersen, Juridisk Sektion, og Niels Bartholdy, Internationalt Kontor INDLEDNING I tilfælde af, at det ved folkeafstemningen 28.

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere