FORENET I MANGFOLDIGHED EUROPA27 AF YLVA NILSSON EUROPA-PARLAMENTET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORENET I MANGFOLDIGHED EUROPA27 AF YLVA NILSSON EUROPA-PARLAMENTET"

Transkript

1 FORENET I MANGFOLDIGHED EUROPA27 AF YLVA NILSSON EUROPA-PARLAMENTET

2 Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2010 ISBN De Europæiske Fællesskaber, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Denmark

3 Forord Har Den europæiske Union med Lissabon-traktaten fået et solidt og langtidsholdbart fundament for sin videre udvikling i de europæiske folks tjeneste? Udfordringer skorter det ikke på. Vi nævner i flæng den finansielle og økonomiske krise, euroens stabilitet, klimaændringer, energiforsyning og -sikkerhed, en fælles udenrigstjeneste til varetagelse bl.a. af fredsbevarende operationer og udviklingsbistand, udvidelser, reform af Den fælles Landbrugspolitik og diskussion om de langsigtede budgetprioriteter, Lissabon-traktaten, som trådte i kraft 1. december 2009, giver rammerne og værktøjerne. Det er op til institutionerne og det politiske lederskab at levere varen. Og EU skal definere og finde sin rolle på den globale scene. Der er jo rent faktisk opnået en hel del, siden det egentlige samarbejde startede i slutningen af 1950'erne. Den institutionelle balance ser ud til at fungere - det er i hvert fald svært at forestille sig et alternativ, som kan skabe bedre resultater. Ideen om en uafhængig Kommission, et demokratisk valgt Parlament og et Ministerråd med ansvar over for de nationale parlamenter har vist sig at være langtidsholdbar. Når man kigger på udviklingen i samarbejdet siden Rom-traktatens ikrafttræden i 1958 kan man godt blive lidt overvældet og imponeret af resultaterne. De oprindelige seks medlemslande er blevet til 27 og bliver formentlig snart endnu flere. Det splittede, sønderbombede og forarmede Europa efter 2. verdenskrig og den kolde krig er blevet et demokratisk, fredeligt og socialt Europa med næsten en halv milliard indbyggere. Tidligere tiders arvefjender sidder nu ved samme bord og løser fælles problemer. Diktaturer og jerntæpper er faldet. Udover en ny Traktat bød 2009 på et Europa-Parlament med et nyt 5-årigt mandat og en ny Kommission med et sideløbende mandat. Vi fik en formand for Det europæiske Råd og en "udenrigsminister". Alt dette skulle give muligheder for større sammenhængskraft og dynamik i samarbejdet - til gavn for borgerne og demokratiet. En afgørende forudsætning for at deltage i en meningsfuld debat om det fremtidige EU-samarbejde er naturligvis en grundlæggende viden om og forståelse af det nuværende samarbejde og dets baggrund. Vi håber, at denne bog vil være en nyttig hjælp til at skaffe sig denne viden - og samtidig bevare overblikket. Bogen, som er den tredje opdatering, er skrevet af Ylva Nilsson, mangeårig korrespondent for Svenska Dagbladet i Bruxelles og en af vores fremmeste EU-kyndige. Hun står for de holdninger og vurderinger, som der gives udtryk for i bogen. Europa-Huset står for udgivelsen. København, den 14. juli 2010 Henrik Gerner Hansen Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark Jan Høst Schmidt Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark EUROPA 27-5

4 Den udvidede Union 6 - EUROPA 27

5 Hvilke områder uden for Europa hører til EU? Følgende EU-områder, der er beliggende uden for EU, men der som dele af EU-stater hører til EU: Ceuta og Mellila (spanske enklaver i Nordafrika), De Kanariske Øer (Spanien), Madeira, Azorerne (Portugal), de franske oversøiske departementer: Guadeloupe og Martinique (Vestindien), Fransk Guyana (Sydamerika) og Réunion (Det Indiske Ocean). Alle andre oversøiske områder, som har forbindelse til en af EU s medlemsstater, er kun associerede til EU: bl.a. Falklandsøerne, Saint Helena, Fransk Polynesien, De Nederlandske Antiller, Saint Pierre og Miquelon. Hvilke områder inden for EU hører ikke til EU? Følgende selvstændige, delvis selvstændige eller afhængige statsområder, som ligger inden for EU s geografiske grænser eller på den europæiske kontinentalsokkel hører ikke til EU: Andorra, Kanaløerne, Færøerne, Øen Man, Monaco, San Marino, Vatikanstaten og Gibraltar. Nye lande på vej? Følgende 4 lande banker på for at blive optaget i EU: Kroatien, Makedonien (FYROM), Island, og Tyrkiet. Kroatien og Tyrkiet indledte forhandlinger i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Island er de sidste to lande, der er blevet godkendt som kandidatlande.. Hvad kræves der for at blive medlem? Landene skal opfylde de betingelser, som EU har opstillet, for at et land kan blive medlem, de såkaldte Københavnskriterier (fungerende mar kedsøkonomi, stabilt demokrati med respekt for menneskerettighederne og evne til at leve op til EU s langsigtede mål og EU s samlede regelværk). MEDLEMSSTATER Land Hovedstad Befolkning KPI* Belgien Bruxelles Bulgarien Sofia Tjekkiet Prag Danmark København Tyskland Berlin Estland Tallinn Grækenland Athen Spanien Madrid Frankrig Paris Irland Dublin Italien Rom Cypern Nicosia Letland Riga Litauen Vilnius Luxembourg Luxembourg Ungarn Budapest Malta Valetta Nederlandene Amsterdam Østrig Wien Polen Warszawa Portugal Lissabon Rumænien Bukarest Slovenien Ljubljana Slovakiet Bratislava Finland Helsingfors Sverige Stockholm Storbritannien London EU KANDIDATLANDE Kroatien Zagreb Tyrkiet Ankara Makedonien (FYROM) Skopje (Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien) Iceland Reykjavik De fire kandidatlande ANSØGERLANDE Albanien Tirana Bosnien/Herzegovina Sarajevo Kosovo Pristina (Under FN Sikkerhedråds resolution 1244) Montenegro Podgorica Serbia Beograd De fem ansøgerlande * Gennemsnitlig købekraft pr. indbygger i 2008 (euro) (Kilde: Eurostat). EUROPA 27-7

6 Indholdsfortegnelse Forord 3 Den udvidede Union 4 Den Europæiske Union - sådan startede det 7 Det indre marked - en succes, der tages for givet 12 Penge og arbejde - at skabe et sikkerts grundlag for velstand 17 Landbrug og fiskeri - forbrugernes valg skal bestemme 24 Bæredygtig udvikling - mere end blot et rent miljø 29 EU på verdensscenen - en magt der må regnes med 33 Indre sikkerhed - når mennesker rejser uden grænser 38 Borgerne - nye muligheder på det indre marked 44 Sådan fungerer EU - balance mellem de enkelte lande og Fællesskabet 47 Medlemmer af Europa-Parlamentet - de 13 danske medlemmer 55 Medlemmer af Europa-Parlamentet 56 EU s budget - hvad det koster, og hvad det bruges til 57 EU s budget fordelingen af udgifter på undersektioner 59 EU 2010 og EUROPA en plan for Europas fremtid 60 Sådan lovgiver EU 63 Alfabetisk indeks 64 Vigtige årstal i EU-samarbejdet 65 Europa-Huset i København 66 Europa-Parlamentet - Informationskontoret i Danmark 67 Europa-Kommissionen - Repræsentation i Danmark 68 Euroscola 69 EU på skemaet 69 Traktaterne 70 Hvad mener du - spørgsmål til diskussion i klassen 71 Ordliste EUROPA 27

7 Den Europæiske Union sådan startede det EU blev skabt på ruinerne af Anden Verdenskrig, af mennesker som havde oplevet to verdenskrige på kort tid. Forbavsende mange af ideerne fra starten har overlevet og bruges stadig i dag. EUROPA 27-9

8 Da Anden Verdenskrig sluttede i 1945, var den mest presserende opgave at skaffe mad og tag over hovedet til alle de mange millioner hjemløse flygtninge. Europa skulle bygges op fra grunden. Men da der først var fundet en slags løsning på de praktiske problemer, var det nu tid at overveje og drøfte Europas fremtid. Der var mange politikere, der talte om at forene Europa som en garanti for, at der ville blive sat en stopper for krigene. Den britiske krigshelt og premierminister Winston Churchills tale ved Europakongressen i Haag i 1948 er et af de mest kendte bidrag i debatten om Europas Forenede Stater, men han var bare én af mange, som havde det samme budskab. Franskmanden Jean Monnets idé var mere radikal end de fleste. Monnet foreslog, at de gamle ærkefjender Frankrig og Tyskland skulle samle deres ressourcer af de absolut vigtigste råstoffer, kul og stål, under en uafhængig (men fælles) myndighed. Begge lande skulle bruge kul og stål til genopbygningen, men de måtte ikke kunne udnytte det til at fremstille våben. Det var i 1950, og nye konflikter lå i luften ved den fransk-tyske grænse, da Frankrigs regering valgte at acceptere Monnets plan. Det samme gjorde Tysklands forbundskansler, Konrad Adenauer, hvis land med de mange ressourcer stadig var underlagt sejrherrernes administration. Dette er vores gennembrud, sagde Adenauer, som anså samarbejdet for at være første skridt i retning af, at Tyskland blev accepteret som et normalt land igen. Den franske udenrigsminister Robert Schuman forelagde planen for omverdenen den 9. maj 1950, blot fem år efter krigens afslutning. Andre europæiske lande blev indbudt til at deltage. Italien, Belgien, Holland og Luxembourg sagde straks ja og var derfor blandt de seks lande, der startede Kul- og Stålfællesskabet. Danmark, Sverige og Storbritannien takkede derimod nej. Samarbejdet udvides Kul- og Stålfællesskabet var blot begyndelsen for Monnet og andre europæiske politikere. De havde større drømme. Monnet havde mellem de to verdenskrige i det 20. århundrede arbejdet i Folkeforbundet, som var det første forsøg på at skabe et internationalt forum, hvor konflikter kunne løses gennem debat i stedet for krig. Dette forsøg mislykkedes, og Monnet var overbevist om, at det skyldtes, at alle lande havde vetoret. Ingen ville give sig, og ingen ville gå på kompromis, men Arkitekterne bag det, der skulle blive til EU, Jean Monnet og Robert Schuman EUROPA 27

9 brugte deres mulighed for at stoppe ubehagelige beslutninger. Kulog Stålfællesskabet skulle derfor ikke bygge på idéen om, at alle har vetoret, men på fælles interesser, et praktisk og konkret samarbejde, hvor landene kunne opbygge gensidig tillid. Kul- og Stålfællesskabet, hvis Høje Myndighed fik hjemsted i Luxembourg, fungerede præcis, som det var tænkt. Nogle år senere fandt generalsekretær Jean Monnet tiden moden til at gå videre og foreslog landene at udvide samarbejdet langt ud over kul og stål. Også denne gang fik han støtte til sin idé. I 1957 undertegnede de seks lande Rom-traktaten, som skabte EØF, et europæisk, økonomisk fællesskab. Overstatslighed EØF byggede på samme overstatslighed, som Monnet anså for at være nødvendig for at få uafhængige stater til at samarbejde: En fritstående myndighed varetager forvaltningen (Kommissionen), men kompetencen til at træffe afgørelser ligger hos medlemsstaterne (Rådet). En parlamentarisk forsamling (Europa-Parlamentet) fik kontrolmuligheder og kunne fremføre sine synspunkter. En domstol (EF-Domstolen) blev oprettet for at kunne afgøre tvister mellem landene og sikre, at alle følger de afgørelser, der træffes, på ensartet vis. I Rom-traktaten findes endnu flere velkendte elementer fra dagens EU som den fælles landbrugspolitik, toldunionen, konkurrencepolitikken og det fælles marked. Andre lande i Europa blev presset af Rom-traktaten. De mistænkte landene på det europæiske fastland for at ville oprette et eksklusivt kartel, som skulle udelukke andre lande fra vigtig handel. Derfor dannede Storbritannien, Danmark, Norge, Portugal, Sverige Det første møde i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Schweiz i 1961 et frihandelsområde, EFTA. Her var der ingen fælles myndighed, domstol eller politik, men blot et forum, hvor emner som told og handelsproblemer kunne drøftes. Men det var stadig et faktum, at de vigtigste markeder for EFTA-landene lå i netop de lande, der var med i EØF. Derfor valgte Storbritannien, Danmark, Norge og Sverige alligevel at søge om medlemskab af EØF af frygt for at miste handel. Det gik imidlertid ikke så nemt. Frankrigs præsident Charles de Gaulle var imod britisk medlemskab og var skyld i, at det trak ud i flere år. Først efter hans død i 1970 blev døren åbnet. På det tidspunkt var det kun Storbritannien, Danmark og Irland, der blev optaget som medlemmer af EØF i Norge havde også forhandlet en tiltrædelsesaftale på plads, men den blev afvist ved en folkeafstemning. I 1980 erne fik samarbejdet, som nu var blevet omdøbt til EF, flere nye medlemmer. Det var Europas tidligere diktaturer, som havde lagt deres mørke historie bag sig og ansøgt om medlemskab af EF som bevis på deres demokratiske vilje. Grækenland blev medlem i 1981, Spanien og Portugal i Det store spring Men det var det fælles marked, der skulle blive det store spring fremad i det europæiske samarbejde. Efter flere årtier med lavkonjunkturer og dårlige tider blev medlemsstaternes stats- og regeringschefer i midten af 1980 erne enige om, at det var på høje tid at gennemføre planerne om et fælles marked. Erhvervslivet skulle blomstre, og der skulle skabes nye arbejdspladser. For at landene skulle kunne føle sig trygge ved at fjerne grænsekontrollerne, måtte de først forsøge at blive enige om fælles regler, som skulle garantere en høj og sikker standard for alle varer og tjenesteydelser. Forhandlingerne blev lange og hårde, for alle lande mente, at netop deres nationale produktregler ville garantere det bedste resultat. Det, som til slut gjorde det muligt at nå til enighed, var en nyhed i lovgivningen om det indre marked EF-landene opgav for første gang vetoretten for nu at træffe afgørelser med kvalificeret flertal. Det forhold, at man nu kunne blive nedstemt, øgede viljen til kompromis mærkbart. Den 1. januar 1993, præcis som planlagt, var de fleste regler på EUROPA 27-11

10 Robert Schuman og Jean Monnet. plads, og grænsebommene kunne hæves. Det indre marked forandrede EF på flere måder. Som man havde håbet, havde det en klar økonomisk effekt handel og erhvervsliv fik et løft, og dette øgede væksten og skabte millioner af nye arbejdspladser. Udbuddet af varer blev større, og mange forbrugerpriser faldt. Men projektet havde også en politisk effekt. Efter flere års hårde forhandlinger havde medlemsstaterne lært hinanden meget bedre at kende og havde fundet en ny tillid en ny følelse af fællesskab, som kom til at betyde meget, da verden inden længe forandrede sig. En tredje virkning blev, at omverdenen begyndte at interessere sig for EF. Det blev magtpåliggende for de store handelsmagter, USA, Japan og Rusland, ikke at blive udelukket fra det, der var blevet verdens største og rigeste marked med 380 mio. ganske velstående forbrugere. Deres erhvervsliv etablerede sig i Europa. De nærmeste naboer besluttede sig for, at de ville være med trods alt. I 1991 ansøgte Østrig, Sverige, Finland og Norge om medlemskab. De tre førstnævnte kom med i Norges befolkning sagde igen nej ved en folkeafstemning og valgte i stedet EØS-aftalen, som er en slags samarbejdsaftale, ifølge hvilken Norge, Island og Liechtenstein har tiltrådt det indre marked, men ikke kan være med i beslutningerne. Europa genforenes Den nye følelse af fællesskab kom meget passende, da storpolitikken ændrede forudsætningerne i Europa. Sovjetregimet faldt sammen i slutningen af 1980 erne og blev endeligt opløst i En supermagt og potentiel fjende var nu væk. Sovjetunionens støtter i Østeuropa gik samme vej. I 1989 blev Berlinmuren revet ned af demonstranter, og resten af jerntæppet mellem Øst- og Vesteuropa blev flået i stykker. De lande, der havde været en del af den kommunistiske blok, gik en ny og usikker fremtid i møde. EF-landenes svar på den politiske uro var at styrke deres fællesskab og forvandle sig i hvert fald i navnet til en politisk union. Det skete gennem en ny EU-traktat Maastricht-traktaten. De østeuropæiske lande opfattede EU som adgangskort til en verden af stabilitet, velstand og demokrati. De ville være med. For alle lande på EU-siden var dette ikke selvfølgeligt. I nogle år havde 12 medlemsstater kæmpet for at få gennemført vigtige reformer, og nu var EU på vej til at få tre nye medlemsstater. At integrere 10 nye fattige og ustabile lande virkede ikke tillokkende. Men efter nogle års tvivl og diskussioner stod det klart, at man ikke kunne lade denne historiske chance for at forene Europa gå tabt. EU bidrog med finansiering, ekspertise og strenge instrukser om, hvordan landenes demokratier, statsapparater og markedsøkonomier skulle bygges op. I maj 2004 blev 10 nye lande medlem af EU, og i januar 2007 kom to mere til. EU havde nu 27 medlemsstater. Europæisk folkestyre Midt under de store politiske omvæltninger i 1990 erne dukkede en ny faktor op. EU s beslutninger havde gennem det indre marked fået en stadig større betydning for borgernes hverdag og nu ville folket også have indflydelse. De politiske ledere kunne ikke tage fejl af budskabet, da det danske folk i 1992 ved en folkeafstemning stemte nej til Maastricht-traktaten. EU var vokset i samarbejdsområder og i antal lande, havde gennemført reformer og udviklet sig, men det var sket på udenrigsministerog regeringschefsniveau, uden at vælgerne eller de nationale parlamenter var blevet involveret. Kravet om større indsigt og mere demokrati kom også fra Europa- Parlamentet, en politisk kraft, der var gået fra at være meget ubetydelig til at blive mere og mere indflydelsesrig. Da EØF blev oprettet i 1957, blev der også oprettet en parlamentarisk forsamling, men den havde stort set ingen indflydelse. Fra 1979 fik medlemsstaternes borgere mulighed for at vælge deres repræ EUROPA 27

11 sentanter til Europa-Parlamentet. Med 410 medlemmer, direkte valgt af folket og beskæftiget på heltid med europapolitik, blev Europa- Parlamentet en ny magtfaktor, og snart øgedes presset på regeringerne for at øge de folkevalgtes indflydelse på EU-politikken. Det store gennembrud kom i 1987, da der blev indført flertalsafgørelser på det indre marked. Europa- Parlamentet fik medbestemmelse i forbindelse med disse afgørelser. Appetitten voksede, og når EUlandene genforhandlede EU s traktater i 1990 erne, sikrede Parlamentet sig hver gang, at medbestemmelsen blev udbygget til stadig flere politiske områder. I dag er Europa-Parlamentet ligestillet med Rådet som lovgiver det er stort set kun skatte-, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, der ligger udenfor. Europa-Parlamentets indflydelse synes dog at betyde meget lidt for vælgerne ude i medlemsstaterne. Det gjorde meningsmålinger og store, vrede demonstrationer ved EU s topmøder klart for politikerne. Da det i 2002 endnu en gang var tid at ændre spillereglerne for EU, valgte regeringerne derfor en ny fremgangsmåde. Godt 100 europæiske parlamentsmedlemmer fik i samråd med interessegrupper fra alle dele af samfundet til opgave at udarbejde et udkast til en ny EU-traktat. Forfatningstraktaten, som de udviklede, blev godkendt af stats- og regeringscheferne med nogle små ændringer. Forfatningstraktaten øgede antallet af flertalsafgørelser og gav Parlamentet mere medbestemmelse. Den indeholdt også flere nyheder på området demokrati og kontrol. De nationale parlamenter fik for første gang en rolle i EU-arbejdet. Rådets lovgivningsarbejde skulle herefter gennemføres offentligt. Borgerne skulle med en million underskrifter kunne kræve nye EU-love. Kommissionen blev underlagt en forpligtelse til at holde samråd med aktører i samfundet, inden den formulerer lovforslag. Men befolkningen lod sig ikke overbevise. I foråret 2005 sagde Holland og Frankrig nej til EU-forfatningen ved folkeafstemninger, og den måtte derfor lægges på is. I vinteren 2007 blev regeringerne enige om en noget ændret erstatning Lissabon-traktaten, men den blev nedstemt i en irsk folkeafstemning i sommeren For at få irerne til at sige ja krævede det en tillægsprotokol, som lover irerne, at deres lovgivning om bl.a. neutralitet, familieliv (abort) og skatter bliver fredet. I december 2009 trådte Lissabon-traktaten endelig i kraft. Om den kløft, der tydeligvis har været mellem EU og befolkningerne, dermed er forsvundet, må fremtiden dog vise. Daværende statsminister Jens Otto Krag ved tiltrædelsen den 1. januar EUROPA 27-13

12 Det indre marked en succes, der tages for givet Det indre marked er kernen i EU-samarbejdet en økonomisk fremgang, som har sat sine tydelige spor i alt fra valuta til mere politiske områder som udenrigspolitik og miljø. Men den er baseret på noget så enkelt som at fjerne grænsebommene mellem landene EUROPA 27

13 Det indre marked medfører, at varer, tjenester, kapital og personer skal kunne bevæge sig frit uden at blive standset af nationale grænser. Det kaldes de fire friheder. Idéen er, at erhvervslivet skal kunne sælge sine varer og tjenester i hele EU uden told, uden ekstra kontrol eller krav om nye godkendelser, men det skal overholde visse minimumsregler, som skal beskytte forbrugerne, samfundet og miljøet. I forbindelse med varer kan der f.eks. findes regler for, hvor meget kakao, der skal være i en vare, der må sælges som chokolade, hvilke ingredienser, der skal anføres på pakningen, så allergikere ikke køber noget, de ikke kan tåle, eller hvor store mængder udstødningsgas en bil må udlede. For dem, der udbyder tjenester, er der f.eks. krav om, at en læge skal have den rette uddannelse, eller at forsikringsselskaber altid skal have tilstrækkelig kapital til at kunne udbetale erstatning, hvis der skulle ske en større ulykke. EU har ikke reguleret alle områder. I visse tilfælde har man nøjedes med gensidig anerkendelse. Det betyder, at hvis en vare er blevet testet og godkendt i hjemlandet, skal andre EU-lande acceptere, at varen også sælges i deres land. For så vidt angår f.eks. banker og forsikringsselskaber stoler man på kontrollen i hjemlandet, altså på, at det nationale finanstilsyn overvåger, at alle virksomheder, der er registreret i landet, udfører deres aktiviteter i overensstemmelse med reglerne. Trægt i begyndelsen Planen om at skabe et indre marked var allerede med i Rom-traktaten, der blev undertegnet i Men det var først i 1987, at de 12 EU-lande enedes om at gøre den til virkelighed. Først skulle de nå til enighed om fælles sikkerhedsstandarder på 300 områder. Starten var træg, og det var svært for landene at blive enige, men da man havde indført en nyhed specielt til det indre marked afgørelser blev her truffet med kvalificeret flertal i stedet for med enstemmighed så kunne EU faktisk med en vis højtidelighed løfte grænsebommene mellem EU-landene den 1. januar Ti år senere havde det indre marked skabt 2,5 mio. nye arbejdspladser og en øget velstand på 900 mia. euro ca euro for hver europæisk familie. Selv om grænsekontrollerne var væk, var der stadig mange hindringer for den frie bevægelighed i praksis. Der arbejdes stadig på at fjerne disse hindringer. Den frie bevægelighed for personer krævede flere års ekstra forhandlinger og en lang række nye afgørelser om kontrol ved de ydre grænser, politi- og indvandringssamarbejde, inden den kunne gennemføres. (Se afsnittet om grænser) Længe havde tjenesteudbydere kun i teorien et fælles marked, eftersom der stadig var nationale krav, hvis virksomheder medbragte eget personale, eller hvis man ønskede at arbejde som f.eks. arkitekt, advokat eller elektriker i et andet land. Tjenesteydelsesdirektivet Først fra januar 2010 findes der nu et tjenesteydelsesdirektiv, som skal gøre det nemt at sælge tjenesteydelser over hele EU. Visse tjenesteudbydere skal stadig bevise deres kompetencer, før de kan arbejde i et andet land, men alle lande har indført ét kontaktpunkt, hvor en virksomhed kan få hjælp til alle formaliteter, så den kan arbejde frit. En stopklods i debatten om frie tjenesteydelser var fagforeningernes bekymring for konkurrencen fra lavtlønslande. Et fælles marked for tjenesteydelser indebærer til forskel fra et varemarked ofte, at arbejdskraften følger med fra udlandet for at udføre arbejdet. Løsningen blev, at det i princippet er værtslandets vilkår for løn, overarbejde osv., der gælder, også for gæstearbejdere. For Danmarks vedkommende findes der en national aftale mellem arbejdsgivere og fagforeninger om, at tilrejsende udenlandske virksomheder får besked om, hvilken overenskomst, der gælder i den branche, de vil arbejde i, således at de danske betingelser bliver fulgt. Sociale ydelser og såkaldte forsyningspligtydelser (f.eks. post, el og vand) sidestilles i EU-bestemmelserne ikke med andre tjenesteydelser. Sociale ydelser, der ikke er økonomiske, reguleres nationalt. Alle borgere skal have adgang til forsyningspligtydelser, uanset om det er lønsomt for virksomhederne eller ej, så her har de nationale myndigheder mulighed for at opstille særlige vilkår for virksomhederne. Kommissionen vurderer, at et åbent marked for tjenesteydelser kan skabe 63 mia. euro i øget velstand. Finansmarkederne Siden 2000 har EU arbejdet på at fjerne grænsehindringerne for finansmarkederne i Europa. Det skal være let for virksomhederne at rejse kapital, hvor vilkårene er bedst, for sparerne at placere deres penge på de gunstigste bankkonti eller i værdipapirer osv. For at kunderne ikke bliver snydt, og finansmarkederne ikke går amok, findes der bl.a. krav om god information, beskyttelse af småsparernes indskud på bankkonti og regler, der skal sikre, at bankens/ børsmæglerens hjemland overvåger de finansielle institutioner. Det er også blevet lettere at spare op i banker, købe aktier og obligationer og at forsikre sig i andre EU- EUROPA 27-15

14 lande. Indtil videre er det dog først og fremmest de finansielle aktører, der udnytter dette ikke de almindelige forbrugere. En virkning er, at Europas kapitalmarkeder er blevet større og til tider omsætter flere penge end det amerikanske marked, ikke mindst siden den stærke euro har fået amerikansk, asiatisk og arabisk kapital til i større grad at interessere sig for det europæiske marked. Den globale finanskrise i efteråret 2008 satte dog i hvert fald midlertidigt en stopper for den udvikling. Krisen afslørede desuden, at EU s principper for overvågning af finansmarkederne ikke står distancen. Kapitalen bevæger sig så let og hurtigt over verdens grænser, at de nationale finansmyndigheder ikke opfattede, hvor store risici der blev taget. EU s finansministre besluttede i 2009 at indføre en betydeligt strengere kontrol og et tættere samarbejde mellem landenes nationale finanstilsyn. Kommissionen vurderer, at mere åben adgang til risikovillig kapital for virksomheder kan skabe en øget velstand på 94 mia. euro. Det europæiske energimarked I de seneste år er Kommissionen begyndt at undersøge, om den mere frie konkurrence virkelig er slået igennem på de tungere markeder for tjenester, f.eks. i forbindelse med banker, energi og telekommunikation. Konklusionen er, at landenes gamle monopoler eller store virksomheder ofte sidder på en stor del af markederne, og at nye aktører har svært ved at vinde frem. Ofte er konkurrencen fra andre lande minimal og markederne næsten slet ikke europæiske, men stadig nationale. Resultatet er unødvendigt høje priser og ringere tjenester, end kunderne ellers kunne få. Sådan er det ikke mindst på energimarkederne, men her handler det om meget mere end bare lavere priser. EU-landene importerer halvdelen af deres energi, og hvis vi fortsætter i samme takt, vil dette være steget til to tredjedele om 20 år. I vinteren 2008 blev der skruet ned for energiforsyningerne til 17 EU-lande, da den store eksportør Rusland havnede i en konflikt med transitlandet Ukraine. Importen gør EU sårbar, både rent praktisk og sikkerhedspolitisk. Ca. 91% af EU-landenes energiforbrug kommer fra fossile brændstof- Store virksomheder må ikke udnytte deres styrke til at gøre det besværligt for mindre konkurrenter. (Foto: ABB) EUROPA 27

15 fer. Dette må ikke fortsætte, hvis EU skal opfylde sit mål om at bekæmpe klimaforandringerne gennem en reduktion i udledningen af drivhusgasser. Men den nye klimavenlige energi, som begynder at vinde indpas med vind- eller solenergi, har svært ved at nå kunderne af den simple grund, at det er vanskeligt at få plads i forsyningsledningerne. EU s store energivirksomheder dominerer de nationale markeder og har ikke haft nogen grund til at modernisere deres net og ledninger eller koble sig sammen med andre lande. Danske vindmøller har måttet lukke ned på meget blæsende dage, når det danske behov var opfyldt, fordi der ikke var plads i ledningerne til naboerne i Tyskland, som holder sig varme med kulkraft. Det opsplittede europæiske energimarked betyder, at energiressourcer går til spilde. EU forsøger at bryde den slags dominans ved at tvinge de store virksomheder til at give mindre konkurrenter plads. Den vigtigste reform er nok den såkaldte unbundling, hvor store energikoncerner har forbud mod at have både net (ledningerne) og levering af tjenester (forsyning med el og gas eller telefoni) i samme virksomhed. Reformen vil øge velstanden i Europa med 50 mia. euro, hvis den gennemføres som planlagt, vurderer Kommissionen. Energiimporten bør kunne mindskes med 60 mia. euro inden Konkurrencepolitik Hvis det fælles marked skal opfylde den ønskede målsætning om lavere priser samt flere og bedre varer og tjenester, skal konkurrencen mellem virksomhederne ske på lige vilkår, så kunderne reelt har mulighed for at træffe det bedste valg. Derfor er konkurrencepolitikken en grundpille på det indre marked. Det indre marked drejer sig i høj grad om forbrugerne - det skal give flere og bedre varer og tjenester til lavere priser. EU s konkurrenceregler hører til de strengeste i verden. Det er Kommissionen, der fører tilsyn med, at de store virksomheder følger reglerne. Mindre virksomheder overvåges af de enkelte landes nationale konkurrencestyrelser. Konkurrenter må ikke samarbejde hverken ved at aftale priser eller dele markeder mellem sig. I 2001 fik flyselskaberne SAS og det danske Maersk Air store bøder for at have delt markederne. De havde aftalt ikke at konkurrere med hinanden om passagerne på ruterne København-Stockholm og Billund-Frankfurt. Det gjorde det muligt for dem at opkræve højere billetpriser. Fire europæiske glasproducenter fik i 2009 de hidtil største EU-bøder på 1,3 mia. euro i alt for at have drevet et kartel, hvor de delte markederne mellem sig. Store virksomheder må heller ikke udnytte deres styrke til at gøre livet besværligt for mindre konkurrenter ved at nægte leverancer. Den multinationale koncern Unilever måtte f.eks. ophøre med at kræve af lokale butikker med kun én fryser, at de udelukkende solgte Unilevers is. Til tider stopper Kommissionen aktiviteter, der kan skabe en alt for dominerende virksomhed. I 2000 fik lastvognsproducenterne Scania og Volvo forbud mod at slå EUROPA 27-17

16 EU er blevet enige om fælles roamingpriser ved mobiltelelfoni. sig sammen, da de skandinaviske vognmænd så ville være i lommerne på én eneste leverandør. Amerikanske Microsoft blev i 2008 af Kommissionen tvunget til at vise verden, hvordan deres operativsystem fungerer. Microsoft har en så stor markedsandel for software, at det dårligt kan betale sig for andre at udvikle nye programmer, hvis de ikke er kompatible med Microsoftsystemet. Microsoft havde udnyttet sin dominerende stilling til at mindske konkurrencen. En virksomhed, der overtræder EU s forbud mod karteller, kan få bøder på op til 30 % af den årlige indtjening. Hvor store bøderne bliver, afhænger af hvor alvorlig overtrædelsen anses for at være, og hvor længe den har stået på. Den første straf er ofte lidt mildere, men hvis reglerne overtrædes gentagne gange, kan virksomheder få bøder på op til 50 %. Virksomheder kan også få nedsat bøderne, hvis de hjælper Kommissionen med at fremskaffe beviser. De største bøder, der hidtil er givet til én virksomhed, var til den amerikanske chipproducent Intel, som i maj 2009 fik bøder på over 1 mia. euro for at have hindret konkurrencen med forbudte krav til underleverandører og kunder. Forbrugerpolitik I sidste ende er det forbrugerne, der skal nyde godt af, at EU-landene har et fælles marked. I dag kan vi se, at EU s borgere uden tvivl har draget nytte af, at det europæiske marked er blevet åbnet for konkurrence, uden at der er slækket på sikkerheden. Prisen på telefonsamtaler er faldet drastisk i hele Europa. Lavprisflyselskaber er et nyt fænomen, der har ændret folks rejsevaner. Det er blevet billigere at købe personbiler. Kommissionen overvåger det indre marked med især det formål at sikre, at forbrugerne får noget ud af det. I sommeren 2007 tvang EU alle mobiltelefonselskaber til at sænke priserne på udlandssamtaler de var urimeligt høje, mente lovgiverne. Kommissionen har undersøgt energibranchen, banker og teleselskaber og har konstateret, at det er vanskeligt for kunderne at sammenligne vilkår og for besværligt at skifte selskab. Nye regler skal råde bod på det. Kommissionen har sammen med EU s medlemsstaters forbrugermyndigheder grebet ind over for hjemmesider, som sælger flybilletter, for at sætte en stopper for snyd med priser og vilkår. På samme måde samarbejder man mod virksomheder, der tilbyder lån via mobiltelefoner eller urimeligt dyre telefonforbindelser. EU tilbyder også hjælp til forbrugere, der har haft dårlige erfaringer med at handle i et andet land. Der findes nu europæiske netværk med kontaktpunkter i hvert land, som kan hjælpe forbrugerne til deres ret over for en virksomhed i andre lande, informere om love, oversætte og eventuelt hjælpe i en retslig tvist. Kommissionen styrer et europæisk varslingssystem om farlige produkter. Myndigheder og virksomheder i de enkelte EU-lande, som må trække et farligt produkt tilbage fra markedet, rapporterer dette til Bruxelles, som lader advarslen gå videre til andre lande. En liste over de produkter, der er trukket tilbage, offentliggøres på internettet. I de senere år har mange advarsler drejet sig om kinesisk legetøj, som kunne skade børnene. Kommissionen forhandlede direkte med Kinas regering og fik Kina til at oprette et internt kontrolsystem. I 2009 var der en advarsel om en klapvogn, som havde klippet flere børns fingerspidser af. Virksomheden trak vognen tilbage i USA, men fortsatte med at sælge den med en advarsel i Europa. Kommissionen sørgede for, at virksomheden også stoppede salget af barnevognen i Europa. I de senere år har mange advarsler drejet sig om kinesisk legetøj EUROPA 27

17 Penge og arbejde at skabe et sikkert grundlag for velstand Euroen blev et naturligt næste trin for de politikere, der havde skabt det indre marked, en fælles valuta til fælles handel. Men den fælles valuta har også medført, at den økonomiske politik i EUlandene samordnes i højere grad også for lande uden for euroen som Danmark. EUROPA 27-19

18 deres sedler og mønter. Tyske D- mark, franske franc og italienske lire blev til euro og cent. Nogle EU-lande valgte ikke at deltage. Danmark tog forbehold i Sverige og Storbritannien har i øjeblikket heller ingen planer om at overgå til euro. Af de nyere medlemsstater er det ikke alle, der kan opfylde kravene endnu, og de kan derfor ikke være med. Slovenien blev dog euroland i januar 2007, et år senere kom Malta og Cypern med, og året efter Slovakiet. Dermed bruges valutaen nu i 16 europæiske lande og af 329 mio. borgere. Euroen har sin egen centralbank, som fastsætter renten og varetager pengepolitikken. Den Europæiske Centralbank ECB har sit hovedsæde i Frankfurt i Tyskland. Eurolandenes finansministre mødes hver måned, lige før EU s ordinære finansministermøder, for at drøfte eurorelaterede spørgsmål under ledelse af en permanent formand (som i nogle år har været Jean-Claude Juncker, Luxembourgs premierminister). Den Europæiske Centralbank i Frankfurt. EU-landene drøfter nu alt lige fra beskæftigelsessituationen til, hvor store lønstigningerne er blevet, hvilken uddannelsespolitik der bedst skaber vækst, og hvordan man skal klare den nye og hårdere konkurrence fra Kina og Indien, også selvom det i sidste instans er de enkelte medlemslande som bestemmer på disse områder. I begyndelsen af 1990 erne var EU s fællesmarked på vej til at blive virkelighed. For mange europæiske politikere var det logiske næste trin også at have en fælles valuta. At skabe en økonomisk og monetær union (ØMU) blev dog opfattet som et stort og risikofuldt skridt. Det krævede grundige forberedelser, og optagelseskravene var strenge. Det var ikke mindst et krav fra Tyskland, som opgav sin trygge D-mark for det europæiske eventyr. Et euroland skal bl.a. have balance på det offentlige budget (højst 3 % af BNP i underskud), kontrol over statens gæld (højst 60 % af BNP), en inflation under 2 % og endelig en valutakurs, der har været relativt stabil i en længere periode. Landene gjorde sig store anstrengelser for at opfylde kravene. Den 1. januar 1999 låste 11 EU-lande deres valutakurser fast over for hinanden. Tre år senere, den 1. januar 2002, udskiftede 12 EU-lande Stabilitetspagten Selv om den økonomiske politik stadig vedtages på nationalt plan og ikke af EU, har alle EU-lande valgt at indgå i EU s stabilitets- og vækstpagt. Den indebærer et løfte om, at landene f.eks. ikke må føre en skattepolitik, som giver store underskud på budgettet, eller en strukturpolitik (arbejdsmarked, pensionssystemer osv.), som skaber inflation. Alle lande afgiver hvert år nationale rapporter om den økonomiske situation, og Kommissionen overvåger, at udviklingen ikke går i forkert retning. For eurolandene er denne overvågning særligt vigtig. For at fastholde euroens værdi må ingen lande sjuske med økonomien, efter at de er blevet medlem EUROPA 27

19 Denne økonomiske overvågning i pagten gælder også EU-lande, der står uden for euroen. Rapporterne fra disse lande kaldes konvergensrapporter og indeholder de samme oplysninger. Landene modtager ligesom eurolandene anbefalinger eller advarsler, når økonomien ikke forvaltes ordentligt. Danmark fik f.eks. ros for sit økonomiske program for årene EU-kommissionen støtter også den danske regerings beslutning om at mildne den økonomiske krise med skattelettelser, selvom man på denne måde gik fra et budgetoverskud på 3,4 procent i 2008, til et underskud på 2,9 procent i 2009 (vurderet til et underskud på 5,3 procent i 2010). Kommissionen efterlyser dog konkrete foranstaltninger til, hvordan Danmark derefter igen skal få balance på statsfinanserne, især hvis opsvinget lader vente på sig. Euroens første 10 år At forene 12 økonomier omkring en ny valuta var et stort projekt. Efter en lavkonjunktur i de første år af 2000-tallet havde 21 ud af EU s 27 lande i 2007 balance i budgettet, arbejdsløsheden var på sit laveste i flere årtier, og inflationen var ubetydelig. Euroens kurs steg i takt med den forbedrede økonomi i Europa. Omverdenen begyndte i stadig højere grad at anvende euroen som reservevaluta. Omkring 35 % af reservevalutaen i verden er nu i euro. I 2007 var det europæiske kapitalmarked for første gang nogen sinde lige så stort eller større (alt efter hvordan man måler) end det amerikanske målt på omsætning på verdens børser. Der blev altså gjort flere forretninger i Europa end i USA. I midten af 2008 var euroen siden starten blevet styrket med omkring 35% i forhold til dollaren. Den stærke euro begyndte til sidst at bekymre europæiske eksportører, hvis varer blev dyrere i resten af verden, når de solgte i euro. I efteråret 2008 vendte hele billedet, på grund af finanskrisen. Amerikanske huslån, som viste sig at være umulige at indløse, skabte store huller i de amerikanske bankers og finansielle aktørers aktiver. Eftersom kapitalmarkederne er internationale, blev krisen hurtigt global. De europæiske banker havde også sat penge i de dårlige lån. Frygten for at miste penge betød, at ingen turde at låne nogen ud. Mange virksomheder kunne ikke længere rejse kapital og blev tvunget til at lukke og fyre medarbejdere. Da det stod klart, at krisen havde spredt sig til den øvrige økonomi og snart ville skabe stor arbejdsløshed, valgte EU at lempe sine principper om budgetdisciplin og forbud mod statsstøtte til erhvervslivet. Den finansielle krise har skabt store problemer i EU, især i Grækenland. EUROPA 27-21

20 Fuld beskæftigelse er en af EU's vigtigste prioriteter. Der blev givet tilladelse til midlertidig statsstøtte (knyttet til en redningsplan for de ramte virksomheder). EU-landene greb i fællesskab ind for at redde større banker, og flere lande tilbød lån til deres bilindustrier. I stedet for at undgå underskud på budgettet tog mange EU-lande penge ud af statskassen eller optog lån for at forsøge at sætte skub i den stillestående økonomi, f.eks. ved at sænke skatterne. Den globale finanskrise i 2008 og 2009 satte alle centralbanker i verden på en svær prøve. ECB holdt godt fast i roret under den værste storm og var en af de få centralbanker, der blev rost i finansverdenen, fordi det var lykkedes den at styrke tiltroen til euroen. Den stabile økonomi i de fleste EU-lande, da krisen startede, mindskede problemet. Hen mod udgangen af 2009 kunne der anes lys for enden af tunnellen. De fleste EU-økonomier oplevede igen vækst, selv om den var svag. For statskasserne så billedet imidlertid helt anderledes ud. Hovedparten af EU s 27 lande havde 21 i januar 2010 alt for store underskud og var havnet på Kommissionens overvågningsliste. Som et resultat deraf begyndte euroen at falde i værdi, og den faldt i løbet af vintermånederne med 8 % over for dollaren. Men den værste krise var endnu ikke overstået. Ved årsskiftet begyndte spekulanter at rette aggressive angreb mod de lande i Europa, hvis økonomi stod svagt. Det første land i skudlinjen var Grækenland med en gæld på omkring 125 % af landets BNP (et euroland må i princippet højst have en gæld på 60 %) og et budgetunderskud, der var mere end fire gange så stort som tilladt. Den kendsgerning, at Grækenland havde snydt EU med forfalskede tal i nogle år, bidrog ikke til at øge tilliden til den græske stat. Grækenlands økonomi udgør mindre end 3% af alle Euro-landenes samlede økonomi, men der opstod samtidig uro omkring andre eurozone økonomier med store underskud, som Portugal, Irland og Spanien. Finansmarkedernes angreb på de svageste medlemmer af euroområdet rejste spørgsmålet om en grundlæggende svaghed i eurosystemet, nemlig: Når 16 uafhængige lande deler valuta men et land forsømmer sin økonomi, skal alle de andre lande så være med til at bære den deraf følgende byrde? Svaret kom omgående. Eurolandene stillede sig samlet bag Grækenland, klar til at gribe ind ved en akut krise. Men de lån og bankgarantier som Grækenland dermed kan få af de andre eurolande skal ikke betales af skatteborgerne i disse lande - de skal gives til markedsrente. Grækenland måtte samtidig gennemføre store nedskæringer i de offentlige finanser og blev sat under streng overvågning. Der skulle indgives månedlige rapporter til Kommissionen. De falske rapporter, som Grækenland tidligere sendte til Bruxelles, blev anmeldt til EU-Domstolen, som skal vurdere, om landet skal idømmes en bøde. Det var ikke uselvisk solidaritet, der fik Tyskland, Frankrig og de andre lande til at gribe ind. Det handlede først og fremmest om at redde euroens troværdighed og værdi. Krisen startede samtidig en ny politisk diskussion om, hvorvidt EU har brug for en hårdere styring af eurolandenes økonomier. EU s nye præsident, Herman van Rompuy, fik i marts 2010 til opgave at undersøge spørgsmålet. Arbejdsmarkedet EU-landene har et samarbejde om beskæftigelsespolitik, der minder om den økonomiske samordning. EU vedtager i fællesskab treårige retningslinjer. Medlemsstaterne indgiver årlige nationale rapporter, der kontrolleres af Kommissionen. Her gives dog ingen advarsler, og der gives ingen bøder til lande, der varetager deres politik dårligt beskæftigelse er et område, hvor der træffes afgørelser nationalt, også selv om EU-landene samarbejder om det. Derimod er arbejdsmiljøregler og ansættelsesvilkår bindende politik i EU. Det indgår som en del af det indre marked, at vilkårene skal være ens for virksomhederne. For at sikre, at ingen virksomheder kan dumpe markedet gennem dår EUROPA 27

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Til dig der vil arbejde i Danmark

Til dig der vil arbejde i Danmark Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

1948: For at sikre den rette anvendelse af støtten, kræver USA oprettelse af OEEC (i dag kendt under navnet OECD - med hovedsæde i Paris).

1948: For at sikre den rette anvendelse af støtten, kræver USA oprettelse af OEEC (i dag kendt under navnet OECD - med hovedsæde i Paris). 1945: Anden Verdenskrig slutter. Den Kolde Krig starter. Europa og verden deles nu op i to, Øst - Vest. Sovjetunionen og USA bliver nye rivaliserende supermagter. Sovjet ønsker krigsskadeserstatninger

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab 11 forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab Udgiver: Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København N Telefon 35 36 37 40 fb@folkebevaegelsen.dk www.folkebevaegelsen.dk

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og Internationale forhold Den 6. november 2014 FVM 337 Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere