KRITIK I KAPITALISMENS TEGN En kritisk læsning af The New Spirit of Capitalism

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRITIK I KAPITALISMENS TEGN En kritisk læsning af The New Spirit of Capitalism"

Transkript

1 KRITIK I KAPITALISMENS TEGN En kritisk læsning af The New Spirit of Capitalism Vejleder: Mihail Larsen Forår 2010 Institut for Filosofi og Videnskabsteori Gruppe 17: Alberte Glob Nielsen (K2-projekt), Casper Christiansen (K1-projekt) og Magne Vilshammer (K2-projekt)

2 Abstract The report at your current disposal seeks to give a critical perspective on the monumental work The New Spirit of Capitalism written by the two french social scientists Luc Boltanski and Eve Chiapello and was first published in english in It gives a both insightful understanding of the dynamics of capitalism as well as a novel thesis about the role of critique in society. In this day in age as the financial and economic structures of the world is in a major crisis, today would seem like the right moment to dig into what the structures of capitalism are composed of. The theoretical influence of both Karl Marx and Max Weber is apparent throughout the history of theories of capitalism, which is why a more profound knowledge of their theories were found necessary in order fully to grasp the complete meaning of The New Spirit of Capitalism. The Report argues that although the book is convincing in its analyses of contemporary society, there are several shortcomings which can briefly be outlined as follows: Methodological inconsistency, one sided focus on critique and problems with generalisation. 1

3 1 INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING REFLEKSIONER OVER PROJEKTET LÆSEVEJLEDNING 11 2 THE NEW SPIRIT OF CAPITALISM KAPITALISME HOS BOLTANSKI & CHIAPELLO KAPITALISMENS ÅND RETFÆRDIGGØRELSESREGIMER KRITIKKEN SOM MOTOR FOR FORANDRING OVERGANGEN FRA DEN ANDEN TIL DEN TREDJE KAPITALISTISKE ÅND OPSAMLING 24 3 MAX WEBER OG THE NEW SPIRIT OF CAPITALISM DEN PROTESTANTISKE ETIK OG KAPITALISMENS ÅND INDLEDENDE BETRAGTNINGER OVER WEBER OG THE NEW SPIRIT OF CAPITALISM IDEALTYPER OG IDEALISME VIDENSKABSTEORETISKE BETRAGTNINGER SAMFUNDSVIDENSKABENS ROLLE; NORMATIVT OG DESKRIPTIVT GRUNDLAG VÆRDIFRIHED, KRITIK OG FORSKERROLLEN I SAMFUNDSVIDENSKABERNE DELKONKLUSION 37 4 KARL MARX OG THE NEW SPIRIT OF CAPITALISM MARX TEORI OM MERVÆRDI KAPITALISMENS OPSTÅEN INDLEDENDE BETRAGTNINGER OVER MARX OG THE NEW SPIRIT OF CAPITALISM KAPITALISMENS UDFORDRINGER OG MULIGHED FOR KRITIK KAPITALISMENS UDVIKLING IDEOLOGIBEGREBET HOS MARX OG BOLTANSKI & CHIAPELLO DELKONKLUSION 50 2

4 5 RICHARD SENNETT OG THE NEW SPIRIT OF CAPITALISM FORANDRINGER I ARBEJDETS ORGANISERING NATIONAL ELLER GLOBAL ANALYSE? FORSKELLIGE FORKLARINGSFIGURER DELKONKLUSION 57 6 KONKLUSION BESVARELSE AF PROJEKTETS PROBLEMFORMULERING 60 7 LITTERATURLISTE 64 3

5 1 Indledning I en artikel bragt i information den 6. december 2008 blev den tyske filosof Jürgen Habermas interviewet om hans syn på den krise, som kapitalismen 1 befinder sig i dag: For mig er det mest bekymrende den himmelråbende sociale uretfærdighed, der består i, at samfundets mest sårbare grupper er dem, der bliver hårdest ramt, når de fælles omkostninger skal betales ved markedets systemfejl. Mange af disse mennesker hørte i forvejen ikke til globaliseringens vindere, og nu kommer de til at samle regningen op for de realøkonomiske konsekvenser af en helt igennem forudsigelig funktionsforstyrrelse ved det finansielle system. Men i modsætning til aktionærerne må de ikke bøde med pengeværdier de må bøde med deres dagliglivs hårde valuta (Jürgen Habermas i Information d. 12. december 2008) Som det fremgår pegede Habermas på det himmelråbende uretfærdige i, at det er samfundets mest sårbare grupper, der skal betale prisen for de indbyggede systemfejl i kapitalismen. Det er folk, der har passet deres job, afdraget på huslån, og gjort alt hvad man ellers kunne forvente af dem som samfundsborgere, der nu kastes ud i økonomiske, og deraf følgende personlige kriser, fordi manglende politisk vilje til at regulere kapitalismen har tilladt, at finansspekulanter har kunnet profitmaksimere uden hensyn til de samfundsmæssige konsekvenser. Det er tydeligt i dag, at de glade dage i 90 erne, der var præget af enorme vækstrater og økonomisk optimisme, er fortid. Alligevel er der ingen tegn på, at den brede befolkning stiller grundlæggende spørgsmålstegn ved den kapitalistiske samfundsindretning. Det undrer os. I en tid hvor det økonomiske og finansielle system er i krise, mener vi, at det er på tide at tage en tur ned i maskinrummet og se nærmere på kapitalismens motor, og herigennem udvikle en forståelse for det kapitalistiske systems struktur. Det håber vi dette projekt kan være med til. 1.1 Problemfelt Således skaber kapitalen først det borgerlige samfund og den universelle tilegnelse af naturen såvel som selve den samfundsmæssige sammenhæng gennem samfundets medlemmer. Hence the great civilizing influence of capital. 1 Der findes flere forskellige definitioner af kapitalisme. Langt de fleste teoretikere er dog enige i, at kapitalakkumulation, konkurrence og tilstedeværelsen af en lønarbejderklasse er centrale elementer heri. I løbet nærværende projektrapport introduceres forskellige definitioner af kapitalismen løbende. 4

6 Dens produktion af et samfundstrin, hvoroverfor alle tidligere bare fremtræder som menneskehedens lokale udviklinger og som afgudsdyrkelse af naturen (Marx 1974: 378). Ifølge Karl Marx ( ), der lavede den første gennemgribende kritiske analyse af det kapitalistiske system, virker kapitalismen som en enorm civilisatorisk kræft, der tæmmer naturen, får den til at tjene mennesket, og kultiverer og former det selvsamme menneske, for at det endnu bedre kan indgå i produktionsprocessen. I denne proces nedbryder kapitalismen konstant barrierer, der hæmmer udvidelsen af behovene, produktionens mangfoldighed og udbytning og udveksling af natur- og åndskræfter. (Marx 1974: 378). Marx påpegede her for første gang, hvad man kan kalde kapitalismens dobbelte natur, der på den ene side medførte enorme teknologiske, videnskabelige og materiel fremgang, og på den anden side fremmedgjorde og forarmede store dele af befolkningen. Marx skrev på et tidspunkt hvor den industrielle revolutions indtog i Europa for alvor var begyndt at slå igennem, især i England. Den materielle fremgang han så gå hånd i hånd med forarmelsen af en hel arbejderklasse i et veludviklet land som England, var hans sociale virkelighed. I det følgende skal vi se nærmere på nogle af de positive og negative effekter, som opkomsten af kapitalismen har ført med sig. Det er her relevant at bemærke, at det måske ikke alene er kapitalismen, der har forsaget disse ting, men nok snarere kapitalismen i samspil med andre af samfundets bestanddele Kapitalismen i dag Med opkomsten af det kapitalistiske system 2 i 1800-tallet er menneskets beherskelse af naturen vokset, og den teknologiske udvikling er eksploderet. Det har resulteret i, at den globale produktion pr. indbygger i det tyvende århundrede er steget med en faktor 5, dvs. 1,6 procent om året. Denne vækst i produktion er historisk set ekstraordinær, og har, i hvert fald i den vestlige verden, medført betydelige velstandsstigninger for store dele af befolkningerne (Maddison 2003). Velstandsstigning og den teknologiske udvikling har været medvirkende årsag til samfundsmæssige fremskridt på en lang række områder: Fx er den gennemsnitlige 2 Det kapitalistiske system henviser til en samfundsindretning baseret på en kapitalistisk økonomi. 5

7 levealder i vesten steget med 35 år i løbet af det 20. århundrede; børnedødeligheden er reduceret i Danmark fra 8,5 % i til 0,005 % i , og menneskets kontrol med naturen er vokset så meget, at vi i dag kan kurere sygdomme som fx tuberkulose og syfilis, som folk døde af i hobetal i forrige århundrede 5. Samtidig er det dog også tydeligt, at der er en række stærkt negative konsekvenser forbundet med det kapitalistiske system: I jagten på stadig større profitter driver firmaer over hele jordkloden rovdrift på naturen, med det resultat, at lokalbefolkningers eksistensgrundlag ødelægges. (Liodakis 2010: 123 ff.). Mange forskere peger på, at den globale kapitalismes krav om ubegrænset vækst er uforenelig med et bæredygtigt klima. Således har ingen internationale aftaler (som fx Kyoto-aftalen fra 1997) endnu i tilstrækkelig grad kunne stille noget op overfor de globale klimaforandringer, der truer udsatte dele af jordens befolkning med oversvømmelser og tørke, der i sidste ende vil fratage dem deres eksistensgrundlag (Liodakis 2010: 129). Man kan også stille sig skeptisk over for den positive udlægning af kapitalismens historie, ved at hævde, at velstandsstigningen i vesten kun er mulig gennem en udbytning af den tredje verden. I dag arbejder folk i den tredje verden under vilkår, som aldrig ville blive accepteret herhjemme, og man kan, med en vis ret hævde, at den forarmelse som Marx beskrev for 150 år siden i dag er rykket fra England til Indien og Bangladesh. Et mere hjemligt eksempel på kapitalismens negative effekter ses afspejlet i konsekvenserne af de omfattende ændringer, som arbejdsmarkedet har gennemgået i den vestlige verden i løbet af de sidste 30 år. Disse ændringer stiller i dag store krav til arbejdstagerens fleksibilitet og omstillingsparathed og har resulteret i fremkomsten af en række nye problemer i arbejdslivet. Stress er blevet en folkesygdom og det generelle sygefravær er stigende på både det private og offentlige arbejdsmarked. Den amerikanske sociologi Richard Sennett peger på, at Det skal siges, at tuberkulose stadig er den mest dødelige infektionssygdom, men kuren er fundet, så derfor er dødeligheden i vesten minimal på grund af vores sundhedssystemer (http://da.wikipedia.org/wiki/tuberkulose) 6

8 det evige krav om fleksibilitet og omstillingsparathed i nogle tilfælde resulterer i personlighedstab. En tydelig indikator herpå, er det øgede forbrug af antidepressiv i hele den vestlige verden (Sennett 1999 & 2007). Stort set alle teoretikere, der beskæftiger sig med kapitalismen i dag, mener, at kapitalismen er en realitet i (næsten) hele verden. Hvad kapitalisme er, og hvordan vi skal forstå kapitalismen er straks mere omdiskuteret Klassiske teorier om kapitalismen Den teoretiske diskussion af det moderne kapitalistiske system har pågået næsten siden dets opståen, og er så omfattende 6, at det ligger uden for nærværende projektrapport, at give en fuldstændig fremstilling heraf. I det følgende skal vi kort se nærmere på tre af The Grand Old Men, der har lagt grundstenen til mange af de senere teoretiske debatter. Adam Smith ( ) var den første, der beskæftigede sig med fænomenet kapitalisme indenfor en nationaløkonomisk kontekst. Smiths bidrag var i første omgang påpegningen af, at den merkantile forestilling om at rigdom blev skabt gennem handel og erobring af markeder ved krigsførelse var forældet, og at kernen i et lands rigdom burde være arbejdskraften. Smith hævdede, at man ved at skabe et frit marked, kunne koncentrere et lands produktion, der hvor producenternes konkurrenceevne var stærkest, hvilket i sidste ende ville forbedre menneskets levevilkår (Lübcke 1995: 62). Karl Marx ( ) var, som tidligere nævnt, teoretisk virksom samtidig med, at den økonomiske udvikling tog fart i Europa, og kunne ikke undgå at se de negative menneskelige konsekvenser ved kapitalismen. Marx historiske materialisme dannede en ny videnskabsteoretisk doktrin, og gennemsyrer alt, hvad han beskæftigede sig med, blandt andet set i hans anseelige værk Kapitalen (1867). Marx mente, at kapitalismen skulle forstås som den nye produktionsmåde kapitalismen førte med sig. En produktionsmåde, som udvikledes i takt med industrialisering, og som ikke kun skulle forstås som den tekniske produktion af 6 En søgning på emnet kapitalisme på giver 1559 poster; en tilsvarende søgning på giver poster 7

9 varer, men i bredere forstand som en indretning af arbejdsmarkedet (Dobb 1975: 17). Marx var en af alle tiders mest produktive, indflydelsesrige og omdiskuterede kapitalisme teoretikere, og den dag i dag bliver der, ligesom Smith, stadig refereret til hans arbejder. Max Weber ( ) blev en senere eksponent for en ganske anden tilgang til kapitalismen end den historiske materialisme. Han mente, at det var en ganske ufuldstændig forståelse af kapitalismens udviklingshistorie kun at forklare udviklingen i produktionsmåden og kapitalistens jagt på merværdi. For Weber var den vestlige kapitalismes udvikling unik, og søgte man alene i de rent mekaniske udviklingsteorier, ville man aldrig forstå hvorfor kapitalismen var et særegent vestligt fænomen (Ingham 2008: 25). I sit berømte værk Den Protestantiske etik og kapitalismens ånd (1920) undersøger Weber de mulighedsbetingelser, som gik forud for kapitalismens realisering. Webers virke har banet vejen for en mere idéhistorisk tilgang til studiet af kapitalismen, og har haft stor indflydelse inden for samfundsvidenskabens metode og videnskabsteori. Diskussionerne af kapitalismen og det kapitalistiske system har siden hen forsat med varierende intensitet, og der har været mange bud på, hvordan en teori om kapitalismen bør udformes. Et af de nyeste og mest omdiskuterede forsøg på en sådan teori er Luc Boltanski & Eve Chiapellos monumentale værk The New Spirit of Capitalism (2005) En ny teori om kapitalisme I værket undersøger Boltanski & Chiapello, hvordan kapitalismen har udviklet sig i det 20. århundrede med hovedfokus på tiden efter 1968, og de viser at venstrefløjens kritik af fordistiske arbejdsstrukturer og krav om øget frihed i arbejdslivet, har medført en omfattende omstrukturering af arbejdsmarkedet, der på sin vis har givet mere frihed, men også foranlediget både materiel og psykologisk usikkerhed hos lønarbejderne. I værket giver Boltanski & Chiapello også et bud på, hvorfor der i dag er en mangel på kapitalismekritik fra de brede folkelige masser. En af de centrale, og mere kontroversielle pointer i værket er, at kapitalismen har brug for kritikere, fordi de informerer den om, hvilke retfærdiggørelsesmekanismer den 8

10 nødvendigvis må indoptage for at bibeholde sin legitimitet. Således kommer kritikken til at virke som motor i forandringen af kapitalismen, i stedet for at være et redskab til at afskaffe kapitalismen med. Da bogen blev udgivet i 1999 i Frankrig fik den langt mere opmærksomhed end andre sociologiske værker i dens samtid, den blev anmeldt i langt de fleste franske nyhedsaviser, og den solgte over kopier et talt, der er ekstraordinært højt efter franske standarder for videnskabelige bøger. I den venstreorienterede avis Libération præsenterede Bruno Latour den som Magistral, mens det borgerlige finansblad La Tribune introducerede den som... an impressive final point to the 1990s. (Leca & Naccache 2008: 615). Siden værket udkom, er det blevet udråbt til at være et værk... as likely to become a classic. (Budgen 2000: 150) og har været bredt diskuteret i socialvidenskabelige og socialfilosofiske kredse (se fx Willig 2007; Doogan 2009; Fraser 2009). Med den finansielle og økonomiske krise i baghovedet, og den brede befolknings manglende kritik af det kapitalistiske system, synes det i dag mere relevant end nogen sinde før at beskæftige sig med kapitalismen. I forlængelse af ovenstående synes det oplagt, at udgangspunktet for en sådan diskussion er The New Spirit of Capitalism. Gennem en kritisk diskussion af dette værks foklaringskraft søger vi med nærværende projektrapport at komme frem til en dybere forståelse af det kapitalistiske system. 1.2 Problemformulering En kritisk diskussion af The New Spirit of Capitalism 9

11 1.2.1 Uddybning af problemformulering Besvarelsen af problemformuleringen vil foregå på to niveauer: På et niveau spørger vi ind til det metodologiske fundament i The New Spirit of Capitalism. Det gøres ved hjælp af Max Webers metodologiske og videnskabsteoretiske arbejder i Den protestantiske etik og kapitalismens ånd og hans essay Samfundsvidenskabernes objektivitet (1904). På det andet niveau stilles der spørgsmålstegn ved centrale elementer i Boltanski & Chiapellos 7 analyse af det kapitalistiske system. Det gøres ved hjælp af udvalgte elementer fra Karl Marx kapitalismeteori og Richard Sennetts (1943-) karakteristik af den moderne kapitalisme. Vi har valgt at inddrage Karl Marx og Max Weber af tre grunde: For det første udgør de på den ene eller anden måde en naturlig referenceramme for alle senere kapitalisme teorier. For det andet forholder Boltanski & Chiapello sig flere gange direkte til Marx og Weber, hvorfor det har været naturligt at inddrage dem som diskussionspartnere. For det tredje har det været en selvstændig erkendelsesinteresse for os med nærværende projektrapport, at få et bedre indblik i Marx og Webers kapitalismeteorier. Vi har valgt at inddrage Richard Sennett, fordi han beskæftiger sig med den samme periode som Boltanski & Chiapello, og samtidig afviger fra dem på en række centrale områder, hvorfor han har været en interessant diskussionspartner. Før vi går videre med projektets design og en mere deltaljeret gennemgang af de enkelte kapitler, vil vi kort fortælle om vores refleksioner over projektet. 1.3 Refleksioner over projektet Indledningsvist redegøres kort for de erkendelsesinteresser, der har igangsat arbejdet med nærværende projektrapport. Herefter knyttes en række kommentarer til begrebet kritik, som står centralt i projektets problemformulering. 7 I projektet anvendes Boltanski & Chiapello synonymt med forfatterne til værket The New Spirit of Capitalism. Når der derfor rettes en kritik mod Boltanski & Chiapellos analyser, er det alene analysen i The New Spirit of Capitalism, der refereres til, og ikke hele deres forfatterskab. Hvis der indgår anden litteratur af de to forfattere vil dette eksplicit fremgå i teksten. 10

12 1.3.1 Erkendelsesinteresse Den grundlæggende erkendelsesinteresse var, at få et indblik i fænomenet kapitalisme, der tilsyneladende har så enorm indflydelse på samfundet og på menneskers liv. Det er vores indtryk, at det er et fænomen, som mange studerende og forskere kun sjældent beskæftiger sig med ud fra en grundlæggende kritisk vinkel. Det mener vi er en skam, da det som nævnt har så central betydning i samfundet, at det ikke burde være til at komme uden om. Da kapitalisme er et samfundsmæssigt fænomen, bevæger projektet sig i grænsefladen mellem filosofi, socialfilosofi og socialvidenskab. En afgrænsning til et af disse fagområder ville, efter vores mening, have medført en unaturlig begrænsning, og ville have resulteret i en mindre komplet forståelse af fænomenet kapitalisme, og dets samfundsmæssige konsekvenser Kritik i projektet I problemformuleringen ligges der op til, at vi vil læse Boltanski & Chiapellos værk kritisk. Dermed løber vi den risiko, at læseren foranlediges til at tro, at vi i projektet kun vil beskæftige os med de fejl og mangler vi finder i The New Spirit of Capitalism. Dette er en for snæver forståelse. Med projektet sigter vi efter en kritisk diskussion af de centrale elementer i The New Spirit of Capitalism, som vi har fundet interessante og i nogle henseender også problematiske. Derfor vil det være uundgåeligt, at der i diskussionerne forekommer redegørende passager, for uden disse, ville teorien ikke komme til sin magt, og konklusionerne vil reflektere sig negativt heri. En vigtig del af at være kritiske har for os været at se på teoriens kohærens og forklaringskraft, og bruge os selv aktivt i denne kritik. 1.4 Læsevejledning I det følgende vil vi præsentere projektrapportens disposition og formålet med de enkelte kapitler. I kapitel 2 præsenteres The New Spirit of Capitalism. Kapitlerne 3, 4 og 5 referer hver især til en af de øvrige teoretikere. 11

13 Kapitel 2 - The New Spirit of Capitalism I dette kapitel introduceres projektets primære teori, som den er fremstillet i The New Spirit of Capitalism 8, ved en gennemgang af de centrale begreber og analyser af kapitalismens udvikling. Kapitlet fungerer som udgangspunkt for den videre diskussion i kapitel tre, fire og fem. Kapitel 3 - Max Weber og The New Spirit of Capitalism I dette kapitel vil vi ved hjælp af Max Webers metodologiske overvejelser i Den protestantiske etik og kapitalismens ånd og Samfundsvidenskabernes objektivitet fortage en kritisk diskussion af Boltanski & Chiapellos metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser og praksis. De tematikker, der fremhæves er: samfundsvidenskabernes rolle, idealtyper, idealisme og videnskabsteori. De to værker af Weber er udvalgt, fordi førstnævnte er der hvor Webers kapitalismeteori udfolder sig, og sidstnævnte fordi denne berør helt centrale diskussioner af Webers metodiske og videnskabsteoretiske udgangspunkt. Når vi har lagt en del vægt på at fremstille Webers teori, er det fordi, den på mange måder udgør grundlaget for Boltanski & Chiapellos teori. Kapitel 4 - Karl Marx og The New Spirit of Capitalism I dette kapitel vil vi ved hjælp af Karl Marx kapitalismeteori foretage en kritisk diskussion af Boltanski & Chiapellos kapitalismeteori. De tematikker, der fremhæves er: fremmedgørelse, kapitalismens udviklingshistorie og ideologi. Vi inddrager primært Marx to værker Kapitalen (1867) og Den tyske Ideologi (1845). Førstnævnte er udvalgt fordi Kapitalen er kulminationen af Marx mange års studie af kapitalismen, og sidstnævnte fordi man i denne finder hans videnskabsteoretiske udgangspunkt. 8 En mulig udvidelse af denne teori kunne have været at tilføje Boltanski og Chiapellos værk On justification (2006), da meget af forarbejdet til The New Spirit of Capitalism ligger i denne bog. Det er dog Boltanski & Chiapellos mål, at The New Spirit of Capitalism skal præsentere en selvstændig og grundlæggende teori, som ikke forudsætter genskab til andre af deres værker. Dermed afgrænser projektet sig fra en indgående inddragelse af On Justification. 12

14 Kapitel 5 - Richard Sennett og The New Spirit of Capitalism I dette kapitel vil vi ved hjælp af Richard Sennetts analyse i værket Kapitalismens nye kultur (2007) foretage en kritisk diskussion af Boltanski & Chiapellos kapitalismeteori, og deres redegørelse for udviklingen i det kapitalistiske system i det sidste 30 år. Sennetts værk er empirisk båret, og genererer ikke et teoretisk begrebsapparat, der kan stå mål med Boltanski & Chiapellos. Til gengæld indeholder værket en fortælling om den moderne kapitalisme, hvor der ligges vægt på en række aspekter, som Boltanski & Chiapello slet ikke berør. De tematikker der fremhæves i dette kapitels diskussion er: de menneskelige konsekvenser ved den nutidige kapitalisme og forandring i kapitalismen. Kapitel 6 - Konklusion I projektets sjette og sidste kapitel besvares projektets problemformulering. Der vil her være en kort præsentation af de overordnede refleksioner The New Spirit of Capitalism har ledt til, og en opsamling på delkonklusionerne fra kapitel tre, fire og fem. 13

15 2 The New Spirit of Capitalism I dette kapitel præsenteres Luc Boltanski 9 & Eve Chiapellos 10 værk The New Spirit of Capitalism. Værket er baseret på et studie af det franske arbejdsmarked, men Boltanski & Chiapello hævder, at deres konklusioner med enkelte modifikationer kan udvides til at gælde for resten af den vestlige verden (Boltanski & Chiapello 2005: 176). Kapitlet tjener som en generel introduktion, der udfoldes yderligere i diskussionerne i kapitel 3, 4 og Indledningsvis præsenteres deres forståelse af kapitalismen, dens opståen og udvikling. Herefter ser vi nærmere på deres syn på kapitalismens nutidige kriser og udfordringer. 2.1 Kapitalisme hos Boltanski & Chiapello Boltanski & Chiapello opererer med en minimal definition af kapitalisme, som a demand for unlimited accumulation to be satisfied by formally pacific means, competition and employment. (Boltanski 2002: 7). Kapitalisme skal altså forstås som et imperativ om ubegrænset kapital akkumulation med fredelige midler, med det formål at skabe profit. Kapitalen er afkoblet en konkret materiel form, hvorfor det er muligt med uendelig akkumulation. Som det fremgår af definitionen, er et centralt element ved kapitalismen eksistensen af konkurrence mellem profitjagende aktører, der søger at afsætte deres varer til forbrugerne. Boltanski & Chiapello sætter dog ikke lighedstegn mellem kapitalisme og markedsøkonomi. Mange andre samfundsformationer har haft markedsøkonomi, uden at man kan kalde dem for kapitalistiske, og markedsøkonomien eksisterede i Europa før kapitalismens opståen. Samtidig underkaster kapitalisten sig kun markedsmekanismerne, hvis der ikke er nogen hurtigere måde at opnå profit på (Boltanski & Chiapello 2005: 5). 9 Luc Boltanski (f. 1944) er professor ved École des Hautes en Sciences Sociales, Paris. Han anses Boltanski for at være en af de fremmeste franske socialteoretikere, og han er en af de ledende figurer indenfor den, såkaldte, pragmatiske skole i fransk sociologi. 10 Eve Chiapello (f.1965) er Ph.d. i management og adjunkt ved École det Hautes Études Commerciales, Paris. Hendes primære forskningsområder er økonomisk sociologi og organisations sociologi 11 Vi har valgt at udforme fremstillingen loyalt mod værket og gemme alle diskussioner til senere kapitler 14

16 I forlængelse af deres definition af kapitalisme, ser Boltanski og Chiapello en kapitalist som anyone who possesses a surplus and invests it to make a profit that will increase the initial surplus (Boltanski & Chiapello 2005: 6). Det vil sige ca. 20 pct. af befolkningen i de fleste lande i den vestlige verden. I værket vælger de dog, at operere med en mere snæver definition af en kapitalist, som the main actors responsible for the accumulation and expansion of capital, who directly pressurize firms to make maximum profit. (Boltanski & Chiapello 2005: 6). Det er enkelt individer og juridiske enheder (repræsenteret ved deres ledere), som fx storaktionærer; direktører; store arbejdsgivere; banker; kapitalfonde etc., der direkte kan påvirke firmaer og markeder gennem deres handlinger. Det sidste centrale element i kapitalismen er eksistensen af en lønarbejderklasse. Lønarbejderen får sin indkomst gennem salg af sin arbejdskraft. Han har opgivet ejendomsretten over det han producerer, og da han ikke har nogen besiddelser, er han afhængig af de beslutninger, som andre træffer. Han er principielt fri til ikke at tage et arbejde, ligesom arbejdsgiveren er fri til ikke at udbyde arbejdet, men der er ikke tale om en symmetrisk relation. Lønarbejderen vil dø, hvis han ikke tager arbejde (Boltanski & Chiapello 2005: 7). 2.2 Kapitalismens ånd Ifølge Boltanski & Chiapello er kapitalismen grundlæggende et absurd system: in it wage-earners have lost ownership of the fruits of their labour and the possibility of pursuing a working life free of subordination. As for capitalists, they find themselves yoked to an interminable, insatiable process, which is utterly abstract and dissociated from satisfaction of consumption needs, even of a luxury kind. (Boltanski & Chiapello 2005: 7) Samtidig kræver systemet mobiliseringen af store masser, der ikke er specielt motiverede til at deltage i den kapitalistiske praksis. Derfor er det nødvendigt med en ideologi, der kan legitimere folks deltagelse i det kapitalistiske system, og gør det attraktivt for lønarbejderne at engagere sig. Ideologi skal her forstås som a set of shared beliefs, inscribed in institutions, bound up with actions, and hence anchored in reality. (Boltanski & Chiapello 2005: 3) Den ideologi, der legitimerer og engagerer lønarbejderne i det kapitalistiske system, kalder Boltanski & Chiapello, med 15

17 henvisning til Max Weber, for kapitalismens ånd. Den kapitalistiske ånd består af to niveauer. Det ene niveau er en række relativt stabile argumenter, der primært er hentet i den økonomiske litteratur (som fx forestillingen om, at det er til alles bedste, hvis individet handler egennyttigt). Det andet niveau består af en række historiske og kulturelt set kontingente ideer. Disse ideer giver svar på tre spørgsmål, der giver anledning til ængstelse hos folk: How is committed engagement in the processes of accumulation a source of enthusiasm, even for those who will not necessarily be the main beneficiaries of the profits are made? To what extent can those involved in the capitalist universe be assured of a minimum of security for themselves and their children? How can participation in capitalist firms be justified in terms of the common good, and how, confronted with the accusation of injustice, can the way that it is conducted and managed be defended? (Boltanski & Chiapello 2005: 16) For at engagere folk i den kapitalistiske praksis, må den kapitalistiske ånd altså give folk individuelle grunde til at være begejstret for kapitalismen; den må forsyne dem med et minimum af sikkerhed for dem selv og deres børn; og den må kunne retfærdiggøre deltagelse i den kapitalistiske produktion under henvisning til et fælles bedste Kapitalismens opståen og udvikling Boltanski & Chiapello forholder sig ikke til, hvordan det kapitalistiske system er opstået. Deres ærinde er, som tidligere nævnt, at beskrive dets udvikling i det 20. århundrede, med særligt fokus på udviklingen fra I denne periode er der ikke sket nogen grundlæggende ændring af kapitalismen. Derimod har den kapitalistiske ånd gennemløbet tre historiske stadier, som er kendetegnet ved at tilbyde forskellige svar på de tre ovenstående spørgsmål. Boltanski & Chiapello fremstiller de tre kapitalistiske ånder som weberianske idealtyper. Den første ånd er udledt ved hjælp af både skønlitterære og sociologisk værker. De to andre ånder er udledt gennem et studie af managementlitteratur, der er beregnet til at give ledere på alle niveauer et indblik i etisk virksomheds praksis (en metode som blandt andet Weber har gjort brug af) Boltanski & Chiapellos periodisering afgiver på visse punkter fra de mest gængse fremstillinger af de forskellige faser, som kapitalismen har gennemløbet. 16

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen 1. Forandrede normative krav til arbejdet hvad anerkendes? 2. Nutidens (grænseløse) arbejde og fællesskab. 3. Konflikter. Vi har de sidste 40-50 år bevæget

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Oplæg til Teknologi-Rådets konference om Sammenhæng mellem arbejdsliv og andet liv, 5. april 2005, Christiansborg

Oplæg til Teknologi-Rådets konference om Sammenhæng mellem arbejdsliv og andet liv, 5. april 2005, Christiansborg Videnssamfundet, netværkssamfundet og den ny økonomi begrebernes betydning for fremtidens arbejdsliv Ann Westenholz Professor Institut for Organisation og Arbejdssociologi Copenhagen Business School Oplæg

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed Lektor Anders Buch, DTU-Management Punkter 1. Kinesisk kultur og tradition 2. Det kinesiske uddannelsessystem 3. Ingeniøruddannelserne og ingeniørerne i Kina

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Synopsis: Intelligent design (bio-rel)

Synopsis: Intelligent design (bio-rel) Synopsis: Intelligent design (bio-rel) Problemformulering Tilhængerne af bevægelsen Intelligen Design (ID) påstår, at det er en videnskab og foreslår den som alternativ til Charles Darwins evolutionslære.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Daniel Nayberg 07.1 nayberg@ruc.dk

Daniel Nayberg 07.1 nayberg@ruc.dk I dette essay vil jeg inddrage perspektiver på læring med værdi som værende andet og mere end noget, der foregår indenfor det klassiske skolesystem. Jeg vil, udover at redegøre for, hvordan jeg ser dem

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Thomas Bernt Henriksen

Thomas Bernt Henriksen Thomas Bernt Henriksen Økonomisk redaktør Gazelleundersøgelsen 2013 Årets tema: Hvad kan vi danskere? Fire budskaber 1. Gazeller gør op med fem års krise 2. Stærkt afsæt for vækst og job 3. Gazellerne

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning 2. september til 27. september 2005 Workshop 1, som svarer til kursus 2903, indleder studieforløbet Ny Industrialisering. Den arrangeres af CINARK (adjunkt Lene Dammand Lund) i samarbejde med Studieafdeling

Læs mere