HORESTA Møde med Folketingets Fødevareudvalg 27. august 2014

Transkript

1 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 341 Offentligt HORESTA Møde med Folketingets Fødevareudvalg 27. august 2014 Input til Fødevareforlig 3 HORESTA repræsenterer godt 2000 virksomheder inden for hotel-, restaurant- og turisterhvervet. Restauranterhvervet er et arbejdsintensivt erhverv, som beskæftiger ca , hvor af knap er selvstændige og knap 60 pct. er under 30 år. HORESTAs medlemmer er en del af den danske fødevaresektor og som det sidste led i vareomsætningskæden fra jord til bord tættest på den endelige forbruger. Danskerne aflægger mere end årligt 250 mio. besøg på restauranter o.l. eksklusiv kantinebesøg, og branchen varetager en vigtig andel af danskernes kost til hverdag og fest, og derfor er HORESTA også stærkt optaget af det kommende Fødevareforlig 3. Fødevaresikkerheden er høj på langt de fleste restauranter i Danmark. Men en vigtig forudsætning for det høje niveau er en effektiv og retfærdig offentlig fødevarekontrol, samt sanktioner på et niveau, der motiverer virksomhederne til forsat at sikre en høj fødevarehygiejnisk standard. Fødevaresikkerhed er også vigtig for branchens image og dermed for evnen til at kunne tiltrække gæster, hvorfor erhvervet også selv er interesseret i at opretholde et højt niveau af fødevaresikkerhed. Kontrollen er ligeledes vigtig af konkurrencehensyn, så branchens brodne kar ikke med fordel kan springe over, hvor gærdet er lavest. Vores dialog med Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen er afgørende for en effektiv videreformidling af de mange regler på området, som vores medlemsvirksomheder skal leve op til. Myndigheden skal derfor prioritere ressourcer til vejledning og dialog med henblik på implementering af reglerne og fair kontrol af reglerne. Det kommende forlig bør understøtte og bygge videre på de positive resultater, som udmøntningen af tidligere politiske aftaler på fødevareområdet har resulteret i med fokus på en risikobaseret kontrol, som ikke skaber administrative byrder og øgede omkostninger for virksomhederne. Samarbejdet med Fødevarestyrelsen skal styrkes og vejledningen skal gøres til en kerneopgave for Fødevarestyrelsen med en styrket målrettet dialog til virksomhederne. HORESTA ønsker, at det kommende fødevareforlig vil sikre, at fødevarekontrollen videreudvikler en smartere kontrol, der målretter sig mod problemområderne i forhold til fødevaresikkerhed: Kontrollen skal være endnu mere målrettet og tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds fødevarerisici. Det kan betyde, at nogle virksomheder kan få færre besøg og andre flere besøg. Kontrolprincippet om kontrol ved kilden har højeste prioritet, således at kontrollen koncentrerer sig om det led af fødevareomsætningskæden, hvor problemet er opstået og reel kan løses. Dialog og vejledning skaber størst fødevaresikkerhed og fødevarekontrollens viden skal aktiveres endnu mere i vejledning til virksomhederne. De tilsynsførendes indsigt i brancherne og kompetence i forhold til rådgivning skal udvikles Fødevarestyrelsens kontakt og formidling elektronisk, telefonisk og ved hjemmeside skal prioriteres og målrettes mere til erhvervet. I praksis er hjemmesiden meget kompliceret at finde rundt i specielt i forhold til regler på området. Effektiviteten af kontrollen og overholdelse af regler øges ved brug af flere anmeldte besøg eksempelvis kontrol af dokumenter, ved opfølgende besøg, nyindretninger og opstart af virksomheder. Side 1 af 5

2 Key account- model, hvor medarbejdere i Fødevarestyrelsen med særlig branche- eller virksomhedskendskab bliver kontaktperson til virksomhedens hovedkontor. Kædekontrol, hvor virksomheder med flere ensartede enheder kontrolleres centralt på relevante områder eksempelvis egenkontrol, dokumentkontrol, markedsføringsmateriale, indretning, udstyr og fødevarekontaktmateriale, mærkning, tilbagetrækning osv. Dette vil højne ensartetheden i fortolkning og kontrol af reglerne. Frivillige Forhåndsgodkendelse og øget rådgivning i bl.a. i forbindelse med ændringerne af fødevareaktiviteter i virksomheden, indretning o.l. vil spare og forebygge ombygninger, klagesager og dermed penge og administrative byrder hos virksomhed og myndighed. Kontrolkampagner formidles ud til brancherne mhp. forebyggelse af fødevarerisici. Virksomhederne får målrettet information om reglerne, som kontrolleres. Det er vigtigt, at kontrolkampagnerne ikke kontrollere for noget, som ikke er specielt relevant for fødevaresikkerheden Det skal være muligt at modtage et opfølgende, betalt besøg indenfor en arbejdsuge. Hvis man har rettet op på en fejl, skal man ikke straffes unødigt med at skulle vente op til 2 måneder. Offentliggørelse af kontrolresultater skal være mere fair i forhold til, at det skal være muligt at klage over det sure smil, hvis man er uenig med myndigheden. I praksis er det umuligt at få fjernet en sur smiley, og den er en sanktion i sig selv, som kan få meget store konsekvenser for virksomheden. Elite-logoet kan fjernes, da undersøgelser viser, at forbrugerne misforstår logoet og tab af selve elitesmiley skaber stor frustration, klager til sekretariatet for fødevareklager og dårlig dialog med fødevarekontrollen. Nærværende notat har til hensigt at skitsere nogle af de overordnede temaer, som HORESTA mener, bør indgå i det kommende Fødevareforlig 3, der skal gælde for Det administrative bøvl og omkostninger ved fødevarekontrol må ikke øges For at understøtte vækst er det vigtigt, at der ikke pålægges flere økonomiske og administrative byrder på virksomhederne, men at man i stedet fokuserer målrettet på at forbedre fødevarekvaliteten. Evalueringen af fødevarekontrollen viser netop, at det går udmærket med at forbedre fødevaresikkerheden i langt de fleste brancher. Et eksempel på en øget effektivitet vil være at gøre det muligt for virksomheden straks og mod betaling at modtage et opfølgende besøg. I dag risikerer virksomheden vente 2-3 måneder på at få genbesøg af fødevarekontrollen, efter de har fået en påtale. Dialog og vejledning skaber størst fødevaresikkerhed og regelefterlevelse Den styrkede vejledning af virksomhederne, som allerede fremgik af det første fødevareforlig fra 2007, bør bibeholdes og fortsat udvikles. Det har været et meget positivt initiativ og har haft en tydelig regelforbedrende effekt. Fødevarekontrollens medarbejdere er en afgørende videnressource, som bør aktiveres i forhold til virksomhedernes fødevaresikkerhed og regelefterlevelse. Særligt små- og mikrovirksomheder kan drage nytte af dialog med fødevarekontrollanten for at forebygge fødevarerisici. Dialogen med virksomhederne om fødevarereglerne bør udvides og prioriteres i forhold til øget, målrettet information gennem digitale medier og personlig vejledning. Informationsmøder om reglerne eksempelvis på brancheniveau blandt andet i forbindelse med kommende kontrolkampagner vil forbygge overtrædelser af lovgivningen og styrke fødevaresikkerheden. HORESTA finder det væsentligt, at fødevarekontrollen fortsætter sin kompetenceudvikling af kontrollanterne, så fødevarekontrollen lægger vægten på rådgivning og vejledning af de enkelte virksomheder. Fødevarekontrollens sanktioner har ofte store konsekvenser økonomisk såvel som personligt for virksomhederne. Det er derfor helt Side 2 af 5

3 afgørende for en fair kontrol, at sanktionerne står mål med eventuelle forseelser, og virksomheden vejledes i fornuftigt omfang om reglerne på området. HORESTA vurderer, at øget brug af anmeldte besøg kan øge effektivitet hos fødevarekontrollen og mindske administrative byrder, uden at det går ud over fødevaresikkerheden. Blandt andet i forbindelse med opstart af virksomheder og ved opfølgende besøg i forbindelse med, at virksomheden har modtaget en sanktion. Fødevarestyrelsens hjemmeside og formidling på området skal styrkes væsentligt og målrettes meget bedre til de professionelle madhåndværkere og virksomheder. Det er afgørende for implementeringen af reglerne, at retsgrundlag, information og vejledning om reglerne bliver tilgængelige for de professionelle brugere i langt videre grad, end det er på nuværende tidspunkt. Derudover vil satsning på udarbejdelse af undervisningsmateriale til efteruddannelse af fødevareerhvervenes medarbejdere og til grunduddannelserne samt læremateriale til faglærere danne grundlag for et generelt højere vidensniveau hos de centrale målgrupper indenfor de områder, som Fødevarestyrelsen varetager. En fortsat prioritering og strategisk fokus på ensartethed i kontrollen er af allerhøjeste vigtighed. Fødevarekontrollens medarbejdere skal vedvarende have mulighed for uddannelse og videndeling indenfor kontrolarbejdet, da det skaber forudsætningen for en ensartet og mere fair kontrol. En styrket faglighed, relationskompetencer og specialisering vil højne kvaliteten af kontrolbesøgene. Fair kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater Virksomhedernes retssikkerhed er under pres med smiley en, da dette ratingsystem kan få store konsekvenser for virksomheden. Den sure smiley er en voldsom sanktion, som virksomheden bør have mulighed for at klage over ved en klageinstans. Desuden bør en klage over smiley en have opsættende virkning på offentliggørelsen. Virksomhederne skal vente op til 2-3 måneder på at få sin smiley ændret, når virksomheden har bragt en forseelse i orden. Det er frustrerende for ellers lovlydige virksomheder og fremmer ikke incitamentet for hurtig regelefterlevelse efter en forseelse. Det bør være muligt at opfølgende, betalte kontrolbesøg kan ske indenfor en arbejdsuge. Når virksomhederne over tid har fået kontrolbesøg uden anmærkninger, kan frekvensen af besøg med fordel nedsættes, som det også er praksis den nuværende fødevarekontrol. Imidlertid kan selve elite-smiley logo droppes, da undersøgelser viser, at logoet lover mere, end det kan holde overfor forbrugeren. Tab af elite-smiley skaber stor frustration, klager til sekretariatet for fødevareklager og dårlig dialog med fødevarekontrollen. Fødevarekontrollen bør også ved overtrædelser kunne sende elektronisk billeddokumentation (foto) til virksomheden med henblik på en effektiv og fair sagsforløb i forbindelse med en sanktion. Hvis der er tale om kædevirksomheder sendes til virksomhedens hovedkontor. Et andet meget vigtigt princip for effektiv og fair kontrol er fortsat kontrol ved kilden. Kontrollen skal således udføres i leverandørkæden der, hvor årsagen til problemet kan løses, herunder også prøveudtagning til analyser. Dette er vigtigt i forhold til, at restauranter mv. er sidste led i fødevareomsætningskæden, og dermed bliver eksponeret overfor presse og forbrugere, i forhold til de tidligere leds i vareomsætningskædens problemer med fødevaresikkerheden. Side 3 af 5

4 Intelligent målrettet udført kontrol HORESTA understreger, at kontrolindsatser skal tage afsæt i, hvordan man opnår mest fødevaresikkerhed for pengene. Det vil sige, at det er fødevaresikkerhed, som har højeste prioritet i kontrollen af de fødevareregler, som virksomhederne skal overholde. Den risikobaserede kontrol tager afsæt i en risikovurdering på brancheniveau, men bør udvikles og målrettes yderligere ned på en risikoanalyse for den enkelte virksomhed. Der opnås mere intelligent kontrol ved at sammensætte korpset af kontrollanter med de rette faglige kompetencer til kontrol af virksomhederne. I den sammenhæng mener HORESTA fortsat, at etableringen af rejseholdet, som en taskforce bestående af forskellige kompetencer til opklaring af forseelser på fødevareområdet specielt i relation til at håndtere snyd og svindel, er yderst vigtigt. Denne model for fødevarekontrol skal fortsat benyttes og udbygges, når det er meningsfuldt, bl.a. i forhold til kontrolkampagner. Det er imidlertid vigtigt, at formidlingen omkring rejseholdets formål og funktion styrkes overfor virksomhederne og koordineringen mellem den ordinære/almindelige kontrol, og rejseholdet er meget tæt. De målrettede kontrolkampagner er effektive, men valg af kontrolkampagner skal tage afsæt i reelle fødevarerisici. Kontrollen skal stadig tage afsæt i en klar ansvarsfordeling mellem de enkelte led i vareomsætningskæden og kontrolprincippet: Kontrol ved kilden. Der bør fokuseres på tilsynenes kvalitet frem for kvantitet. Fødevarestyrelsen opgørelse over kontrolresultaterne viser, at regelefterlevelsen og herunder også fødevaresikkerheden ikke falder, hvis antallet af kontrolbesøg sænkes. Sammenligner man frekvensen af kontrolbesøg i Danmark i restaurantbranchen med tilsvarende virksomheder i andre EU-lande, kan det konstateres, at restauranterne får kontrolbesøg hver andet eller tredje år mod et til to kontrolbesøg om året i Danmark. Set i lyset af, at risikoanalysen for en branche som udgangspunkt skulle være den samme, er der meget stor forskel på antallet af kontrolbesøg for Danmark og andre EU- lande. Fokus på og brug af virksomhedens kvalitetsprocedurer, egenkontrol og 3. parts-certificeringer kan ligeledes danne grundlag for at reducere de ordinære tilsyn. Mere effektiv IT-understøttelse Ved at prioritere de digitale muligheder, kan fødevarekontrollen fremadrettet blive mere effektivt. Blandt andet til brug for elektronisk gennemgang af egenkontrollen centralt hos fødevarekontrol eller hovedkontorer frem for ved ordinære kontrolbesøg. I forbindelse med de ordinære kontroller på virksomhederne kan vejledningen styrkes ved at fremsende relevante vejledningsdokumenter til virksomhederne på stedet under kontrolbesøget samt billedmateriale i forbindelse med dokumentation af kontrolbesøget. Kontrol på kædeniveau effektiv kontrol med styrket fødevaresikkerhed HORESTA vurderer, at der kan opnås større effektivitet og forbedret kontrol af virksomhederne ved at etablere en form for key account model, hvor kontrollen etablerer teams, som er specialiseret i virksomhedstyper med stor indsigt i produktionsforhold og organisation. Dette vil give god mulighed for, at Fødevarestyrelsen kan kontrollere på kædeniveau. Det vil sikre en mere effektiv, intelligent og ensartet kontrol. Der bør fortsat ske kontrol ude i de enkelte enheder/forretninger, men noget kontrol fx dokumentkontrol kan med fordel kunne varetages ét sted, uanset om der er tale om små eller store kæder. Anmeldelser af aktiviteter bør fortsat kunne ske centralt. Side 4 af 5

5 Forhåndsgodkendelser HORESTA beklager, at det ikke er muligt at opnå forhåndsgodkendelse for indretning af virksomheder som f.eks. et køkken. Iværksættelsen af denne ordning blev indstillet af Fødevareministeriet. Frivillig forhåndsgodkendelse er et værktøj til, at virksomhederne mulighed for at sikre sig, at de lever op til reglerne og deres ansvar på fødevareområdet. For eksempel muligheden for at få godkendt indretning af virksomheder inden virksomheden er i drift. Man kan forebygge unødvendige ombygninger af virksomhederne og spare Fødevareministeriets Klagecenter for klagersager, og hvad det medfører af økonomiske tab, administrative byrder og ressourcespild hos virksomhed og myndighed. Virksomheder udvikler sig og ændrer aktiviteter Branchernes fødevareaktiviteter smelter sammen og blandes, så samme virksomhed både kan være producent af færdigpakkede fødevarer, nye typer måltidskoncepter og ikke færdigpakkede fødevarer, mad ud af huset og detailforretning eller grossist. I forhold til udvikling af entreprenørskab i branchen (SMV er) bør kontrollen have fokus på, hvordan reglerne ikke karambolerer med virksomhedernes udvikling, uden det går ud over fødevaresikkerheden. Udviklingen af virksomhederne understøtter forslaget om key- account og kædekontrol. Side 5 af 5