Økologi. sender mugishas børn i skole. mennesker, mad og miljø. Find vej gennem morgenmadsjunglen. Guide til økologiske restauranter og cafeer

Transkript

1 Medlemsmagasin for Økologisk Landsforening / nr. 5 vinter 2009 mennesker, mad og miljø Kostvejleder lise faurschou: få mere smag for pengene Find vej gennem morgenmadsjunglen Guide til økologiske restauranter og cafeer Tema om ulande Økologi sender mugishas børn i skole

2 Gode nudler, kraftfulde krydderier og et særligt strejf af citrus giver din wokret en både balanceret og syrlig smag. Alt hvad du skal bruge til en god gang spaghetti bolognese. En genvej til en af de italienske klassikere. NU ER DER INGEN UNDSKY L FOR IKKE AT SPISE DINE G R En afrikansk ret med bønner og kraftige krydderier, der giver et måltid med kant og masser af kraft. En klassisk wokret med et strejf af karry. Kokosmælk og nudler gør retten til et økologisk børnehit. Pris pr. MåltidsPose kr. 69,- En suppe med saft og kraft. Det særlige krydderimix giver retten en fyldig smag, og bønnerne gør den dejligt mættende. Chili giver masser af varme og er et styrkende krydderi. Vi har tilsat både sødme og syre, så retten ikke bare er stærk den er hot! IM PE RIE T. DK

3 En En krydret, varm og cremet wokret. Det særlige KarryMix giver en en skøn smag af af Indien. Trade not aid LDNING RØNTSAGER Aarstidernes Poser er vores ide til, hvordan du kan lave udsædvanlig mad på en helt normal hverdag. Hver pose indeholder en enkel opskrift og et et sæt af af tre sunde ingredienser, der er er gode sammen med Aarstidernes grøntsagskasser. Posens krydderiblandinger og opskrifter er er udviklet af af vores kokke i i Aarstidernes landkøkken. Det eneste, du skal gøre, er er at at sætte din ynglingsplade på, finde din bedste gryde frem og åbne for posen. Så Så kan du lave langsom mad bare hurtigt. Se alle poserne på Klik på Kasser og Ekstra varer og bestil dem med din næste kasse. Pris pr. pose kr. 69,- 1/2 SIDE TIL REDAKTIONELT STOF MAGASINET Økologiske landmænd ØKOLOGISK i syd og nord arbejder mod samme mål. Åbne grænser uden handelshindringer er vejen frem mod en bæredygtig fremtid. Små hjul kan flytte store ting... I tæt samarbejde udvikler farmen African Organics og dens 150 tilknyttede småbønder, Solhjulet og Thise Mejeri en unik frugtblanding til Thises Uganda yoghurt. Resultatet er en yoghurt med fyldig smag af trope og frugtbarhed. Æblebananer, ananas og passionsfrugter forædler Thises velsmagende yoghurt til en global oplevelse. Ugandas frugtbarhed, mange hænders arbejde og knowhow plus mange munde og maver spiller her sammen i et meningsfyldt samspil, hvor sød musik opstår, og alle har en god smag i munden Læs mere om landmænd m/k, produkter og projektet på

4 Yes we can! AF Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening For mig var den bedste økologiske nyhed i 2008 ikke den om, at øko-salget boomer. Eller at Danmark blev Årets Økologiske Land Eller at landbrugets top kom med deres hidtil mest anerkendende udtalelse om økologi. Ej heller USA's valg af manden med sloganet Yes we can. Nej. Det var nyheden om, at økologisk landbrug i høj grad kan bidrage til kampen mod sult i verden. En rapport under FNs miljøprogram, UNEP, samlede op på erfaringer fra 1,6 mio. småbrug i Østafrika. Den opløftende konklusion var, at økologiske landbrugsmetoder og teknologier er ideelle for fattige, marginaliserede småbønder i Afrika", fordi de ikke kræver sprøjtemidler og kunstgødning samt benytter lokale, tilgængelige og naturlige ressourcer. Der står også i rapporten, at økologi giver en mere vidensintensiv og alsidig produktion, og at den gør landmanden mere omstillingsklar, når markedet eller klimaet ændrer sig. Endelig fremgår det, at jorden bliver mere frugtbar, holder bedre på vand og dermed er mere robust i forhold til tørke og kraftige regnskyl. Jeg kan næsten ikke få armene ned. Bæredygtig sultbekæmpelse! Økologisk produktion fjerner ikke alle sten på vejen for bæredygtigt landbrug i ulandene, men der er en ny global konsensus om, at den er et brugbart redskab i arbejdet for en større fødevareproduktion og lokal udvikling. Danmark har meget at byde på. Både forskning i ulandes økologi og virksomheder som Urtekram, Thise og Solhjulet, der har stort engagement i udviklingsarbejde. En gruppe forskere, ulandsengagerede, økologiske landmænd samt virksomheder har i Økologisk Landsforening også lavet et aktivt ulandsudvalg og -netværk. De 50 deltagere byder andre velkommen, der gerne vil være med. Foreningen har også understreget over for udviklingsminister Ulla Tørnæs, samt andre ministre, at de økologiske landbrugsmetoder bør bruges mere aktivt i Danidas udviklingsindsats. Danidas søster-program i Sverige, SIDA, har nemlig gode erfaringer med at bruge økologisk produktion til at skabe lokal udvikling. Nogle har påstået, at kun pesticider, kunstgødning og gensplejsning kan hjælpe udviklingslande og at økologi ikke kan bidrage. Vores svar er: Yes it can! REDAKTION: Ansv. Redaktør: Paul Holmbeck, ph@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Christina Damgaard, damgaardchristina@hotmail.com. Mette Broberg Hejlesen, mettebhejlesen@hotmail.com. Nanna Hyldgaard Hansen, nhh@okologi.dk. FOTOGRAFER: Hans Christian Jacobsen/photo@hcjacobsen.dk/ (bl.a. forside). Peter Nordholm Andersen/pna@okologi.dk. Christina Damgaard, damgaardchristina@hotmail.com. Uggi Kaldan, uggi@kaldan.dk/kaldan.dk. LAYOUT: Datagraf - Rikke Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. Louise Neimann, louise.neimann@datagraf.dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), Papiret i dette magasin er svanemærket. Oplag: stk. ANNONCER: Arne Bjerre, ab@okologi.dk, tlf.: UDGIVER: Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: Medlemskab: 300 kr. pr. år. Abonnement: 4 økologisk / vinter kr. pr. år. Kan betales via NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 6 udkommer 8. april Annonce-deadline: 1. marts NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166

5 Koncentreret velvære Nyt shot fra Cultura Vidste du, at 70% af kroppens immunforsvar sidder i mave- og tarmsystemet? Prøv nyheden Cultura ProBio. Den har nemlig en høj koncentration af 3 probiotiske bakterier, herunder den unikke Lactobacillus casei F19 og et højt indhold af fibre, der aktivt hjælper med at balancere mavens tarmflora. Af hensyn til dig og dine omgivelser er Cultura ProBio også økologisk. 3 probiotiske bakterier Højt fiberindhold Økologisk Læs mere om Cultura ProBio s gavnlige egenskaber på ml shot

6 Blandet saft rød og Blandet drik hyldeblomst er 100% ren natur. Ingen tilsætningsstoffer, konserveringsmidler eller andet kunstigt stads. Kun søde frugter og bær - økologiske naturligvis - og lidt økologisk rørsukker for den søde smags skyld. Og de smager helt fantastisk. Mest til børn, men den er absolut heller ikke forbudt for voksne.

7 indhold tema: Uganda og ulande 8 16 Hvordan arbejder en økologisk bonde i Uganda? Og hvad betyder økologi for hans livskvalitet? Læs artiklen fra Afrikas Ø-hotspot. Menu med duft af troperne. kostvejleder Lise Faurschous hjem. 26Besøg Guide til restauranter og cafeer 34 Test: Hvad er sundest som morgenmad? 36 plus: Nyt & noter s. 20 / Nyt på Websiden s. 30 / Sæsonguide s. 32 / Brevkasse s. 40 / EU-regler s. 42 / Foreningen s. 44 / Kalender s. 46 / 5 hurtige s. 50 vinter 2009 / økologisk 7

8 xxxxxxxxxxxxxxx Min Familie lever bedre af økologien Mugisha Geoffrey er en af Afrikas millioner af fattige småbønder. Han blev certificeret økolog i 2006 og har siden eksporteret økologiske bananer og andre afgrøder til Danmark fra sin lille gård lidt uden for Kampala, Ugandas hovedstad. Det har givet ham og hans familie et bedre liv, og de er langtfra de eneste økologer i Østafrika, der har fået bedre vilkår. Det viser et nyt studie under FNs miljøprogram. 8 økologisk / vinter 2009

9 xxxxxxxxxxxxxxxxxxx vinter 2009 / økologisk 9

10 Uganda og ulande uganda i tal Afrika uganda Areal: Ca. fem gange større end Danmark. Beliggenhed: Ækvator løber gennem landets sydlige del. Naboer: Rwanda, det urolige Congo og Sudan. Uganda deler desuden Victoria-søen med Tanzania og Kenya. Middagsroen samler sig over gården. Arbejderne er gået hjem for i dag. En blændende sol bager fra himlens midte, og i skyggen under gårdspladsens jackfrugt-træ snorker Mugishas to hunde. Den lyse lyd fra vindens pust i bananbladene bliver kun afbrudt af de syngende beskeder, Mugishas kone sender af sted til sin mand. Maden er næsten klar. Kyllingen har Madame som Mugisha omtaler sin kone slagtet om formiddagen og tilberedt i en gryde over små bål. Hun serverer den sammen med friskkogte kogebananer og rodfrugter som jams og kassava. De er dyrket efter et princip, som har været lidt af en revolution for familien. Mugisha holder hænderne op foran øjnene og flytter dem i en langsom bevægelse ud til siderne. Mugisha Geoffrey bærer en klase af dagens høst fra marken til det lille hus, hvor han bor med sin kone og den ene af hans to drenge. For den lille familie gav overgangen til økologi først mere arbejde, men nu også omtrent fordoblet høstudbytte. 10 økologisk / vinter 2009

11 Tekst: Peter Nordholm Andersen Foto: Hans Christian Jacobsen - At lære om de økologiske metoder var som at få fjernet et slør foran øjnene. Tidligere brugte jeg mange penge på kemi, men får jeg besøg af en kemi-sælger nu, så sender jeg ham på porten med det samme, siger den selvbevidste bonde. Skeptisk i begyndelsen Da Mugisha første gang havde besøg af en konsulent fra eksportfirmaet African Organic, var han ellers skeptisk. Kan man få et større udbytte fra sin jord uden kemi ved brug af økologiske metoder? Det kunne han næsten ikke tro på. Et par dage efter satte han sig med papirerne fra konsulenten i det primitive hus på ejendommen. - Da jeg læste dem, kunne jeg se, at det var nogle gode principper. Det var for eksempel en god idé, at jeg ikke længere behøvede at købe kemi. Det overbeviste mig, siger Mugisha. Kort efter fik han leveret økologiske frø fra African Organic, og i dag er hans lidt mindre end 1 hektar jord blevet et lærestykke i at udnytte naturens evne til at regulere sig selv. Jorden bliver frugtbar Samtidig illustrerer Mugishas historie også forskellen på traditionel, ineffektiv jordbrug og økologi. Niels Halberg leder ICROFS, et internationalt center, der koordinerer forskningen i økologiske metoder. Han understreger, at de afrikanske småbønders vidt udbredte traditionelle jordbrug ikke er det samme som økologi, også selv om flertallet ikke har råd til kunstgødning og sprøjtemidler. - Millioner af bønder driver et jordbrug, som ikke udnytter de lokale ressourcer af næringsstoffer godt nok, mens de økologiske metoder gør jorden mere frugtbar. En økolog arbejder systematisk med at opbygge indholdet af organisk stof og næringsstoffer i jorden, siger Niels Halberg. kompost, som de graver ud mellem bananpalmer, kardemomme og ananas. De dækker også jorden med blade fra fx elefantgræs. Det holder på jordens fugtighed. Nedenunder bladene bor nu et mylder af alt fra bittesmå biller til lange, sorte orm. De hjælper planterne, så rødderne nemmere kan suge jordens næringsstoffer op. Da Mugisha dyrkede efter de traditionelle principper, stod den røde jord ofte helt udækket for den bagende, udtørrende sol. Mugisha eller rettere sagt, kvinderne, han har ansat har også gravet grøfter med et par meters mellemrum for at holde på regntidens kraftige regn samt jordens næring på grunden, der hælder svagt ned mod en bæk. Fra rød til brun jord I klynger mellem rosmarin og ananas gror der nu også planter som fx calliandra, som er gode til at fiksere luftens kvælstof. Det hjælper de kvælstofskrævende planter som bananer med at gro. - Tidligere var vi ikke vandt til at bruge planter, vi ikke spiste. Det var hårdt arbejde i starten, men metoderne har omtrent fordoblet udbyttet fra markerne, skønner Mugisha og De mange ugandere Hvad kan økologisk jordbrug gøre for ulande som Uganda? Bonden kan få flere penge mellem hænderne Økologien er klart en af de muligheder for landmænd i Afrika, som rigtigt anvendt kan skabe både øget produktion, øget indtjening og øget bæredygtighed. Samtidig kan det sikre bæredygtige produktionsformer ved at øge indholdet af organisk materiale i jorden. Min absolutte favorit-morgenmad er Uganda-yoghurten fra Thise. Et genialt produkt, der viser, hvordan det økologiske landbrug i Uganda kan åbne nye markeder, for eksempel her i Danmark. Christians Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp Den stærkt stigende befolkning i Uganda betyder et stigende pres på landbrugsjord og de sidste rester af regnskov. I 1991 var landets indbyggertal ca. 16,7 mio. I juli 2008 var FNs estimat, at 31,4 mio. befolker landet. Hver kvinde i Uganda føder gennemsnitligt næsten 7 børn så med mindre fødselshyppigheden falder, vil Uganda være oppe på at have ikke færre end ca. 58 millioner indbyggere, når vi fejrer nytåret Elefantgræs og bittesmå biller Tidligere brændte Mugisha og hans folk alt affaldet fra planterne. I dag bliver affaldet til nyttig vinter 2009 / økologisk 11

12 Hvad kan økologisk jordbrug gøre for ulande som Uganda? En metode ud af flere Økologien kan have en særlig fordel for Afrika, når den bliver adgangsbilletten til eksport på det internationale marked. I den sammenhæng er Uganda langt fremme. Afrikanske lande står over for en kæmpe udfordring, når det gælder om at udvikle deres landbrugsproduktion. Én metode kan være at lægge om til økologi, men der findes også andre metoder, som forudsat at bønderne får bedre rådgivning kan øge udbyttet i det konventionelle landbrug markant. Ulla Tørnæs (V), minister for udviklingsbistand Foto: Mette Mørk Uganda som det gode eksempel Uganda har en enestående chance for at blive et godt eksempel for sine nabolande. I Uganda kan de økologiske metoder nemlig genskabe et jordbrug, hvor små bedrifter sælger produkter på lokale markeder (til nabolande, red.). Det kan få en betydelig samfundsøkonomisk effekt, og Uganda kan dermed genfinde sin nationale identitet som de siger dernede: Not only are you what you eat you are also how you grow your food. Thomas Harttung, bestyrelsesformand for ICROFS, internationalt forsknings Center for økologi - Tidligere så jeg ikke mig selv som bonde. Det gør jeg nu. Jeg er den her på egnen, der ved noget om økologisk jordbrug... Mugisha geoffrey Hvad med sprøjtemidler og kunstgødning? Inge Lis og Aage Dissing fra Økologisk Landsforenings ulandsnetværk har boet seks år i Uganda og har et stærkt detaljeret kendskab til småbøndernes vilkår i landet. De medgiver, at bønderne i enkelte år måske kunne få en større høst via kunstgødning og kemiske sprøjtemidler. - Men ofte fører det til større udgifter uden at give større udbytte. Jorden er hård, og regnen tit så kraftig, at kunstgødningen skyller væk, inden den opløses og siver ned. Småbønderne har heller ikke råd til det udstyr, der skal bruges sammen med de i forvejen dyre midler. Vi har set drenge på år sprøjte kål og tomater med bar overkrop og uden nogen form for beskyttelse, lyder det fra parret i en artikel, du kan læse under linksamlingen på 12 økologisk / vinter 2009

13 Uganda og ulande fortæller, at marken før var rød som det meste af den jernholdige og humusfattige jord i Uganda. Nu har blandt andet biller, kompost, indkøbt gødning og tæppet af blade farvet jorden mere brun et tegn på større frugtbarhed. Det større overskud af fx bananer, ananas og ananaskirsebær, som familien ikke selv spiser, går til hylderne i danske helsekostbutikker via African Organic og den danske importvirksomhed Solhjulet. Det giver flere penge, for i Uganda er det svært at få en merpris for økologien endnu. Selvbevidst bonde Mugisha er et eksempel på en af de cirka 130 såkaldte outgrowers, der er knyttet til African Organic, som også har en stor gård ca. 80 kilometer nord for Ugandas hovedstad, Kampala. Firmaet har i den to år lange omlægningstid hældt fakta på den vidensbegærlige Mugisha. Undervejs har han fyldt flere kladdehæfter med sirlige noter og små tegninger af fx tephrosiaplanten. Den laver han planteudtræk af til at bekæmpe skadedyr på planterne. - Tidligere så jeg ikke mig selv som bonde. Det gør jeg nu. Jeg er den her på egnen, der ved noget om økologisk jordbrug, siger Mugisha og lyser op. Hans kladdehæfter ligger nemlig langtfra stille, for han er selv blevet underviser. Nu kommer andre - der er ved at starte op som økologer i de grupper, African Organic har etableret - og ser de gode eksempler på hans jord. Mugisha er også gået fra seks ansatte til nu at have ni. Og i rummet, der tjener både som stue, soveværelse og spisestue præsenterer han glad antallet af kanaler på det nye tv. - Jeg har også fået penge til at sende mine to drenge i en god skole, og jeg er ved at bygge et bedre hus nede i landsbyen. Se på mig, min kone, min svoger vi er glade. Økologien har ændret vores liv til det bedre, siger Mugisha. FN: Økologi er ideel Mugishas familie er ikke den eneste, der har fået bedre levevilkår. Videnskabelige undersøgelser har flere gange slået fast, at økologien giver småbønderne et større udbytte. Senest har FNs miljøprogram lavet et studie af i alt 1,6 millioner økologiske eller næsten-økologiske småbønder i syv østafrikanske lande: Udbyttet efter skiftet fra de traditionelle metoder steg op til 128 procent, og ni ud af ti bønder fik flere penge i husholdningskassen. Og fordi økologisk jordbrug er mere videnstungt, har det også ført til et bedre uddannelsesniveau som bl.a. Mugisha er så stolt af. Konklusionen på FN-undersøgelsen er, at de økologiske metoder er ideelle for mange fattige småbønder, da de kan bruge de ressourcer, der er lige ved hånden. Dagløn på 3,6 kroner Træerne eller rettere sagt bananplanterne vokser dog ikke ind i himlen. Eksempelvis oplever de ni kvinder, der hver dag arbejder 5-6 timer på Mugishas jord, ikke den store ændring i deres vilkår. Deres dagløn har i lang tid været 1200 Ugandashilling, som svarer til 3,6 kroner - i et land, hvor en liter benzin koster cirka det dobbelte. Ok, benzin har kvinderne nu ikke meget at bruge til, for ligesom for størstedelen af Ugan- vinter 2009 / økologisk 13

14 Uganda og ulande das store landbefolkning, har de kun fødderne som transportmiddel. Mugishas arbejdere går op til 5 kilometer for at komme på arbejde og derefter hjem til pligter, madlavning og børn. Eksport løser ikke alt Niels Halberg fra ICROFS, påpeger også, at Mugishas økonomi ikke er sikret, så længe han sælger afgrøder til et firma, der ejer certificeringen. - Hvad så den dag, eksportfirmaet ikke vil købe mere af ham hvad gør han så? Har han så fået lært økologiske metoder og opbygget jordens frugtbarhed, så han er sikker på gode udbytter i andre afgrøder, spørger Niels Halberg, men peger også på, at nogle eksportvirksomheder er gode til at få andre aspekter end de rent finansielle med. Drømme om fremtiden Eksempelvis har African Organic også undervist Mugisha i aids-bekæmpelse. Det har fået ham til at tage en hiv-test. Han var negativ, ligesom sin kone og børn, og det har givet Mugisha ro i sindet. Han har også fået i alt femten andre fra landsbyen i nærheden til at tage testen. Ud af dem var fem hiv-positive. Mugisha har flere projekter i tankerne, der skal forbedre hans og familiens situation endnu mere. Han vil fx lave en pumpe fra en bæk, der skal lede vand op til afgrøderne, og han vil gerne sælge honning fra sine bier på kardemommeblomster til europæerne. Herude på Ugandas svungne højslette er køer et statussymbol. Og køerne har for længst fået lov til at spadsere ind i Mugisha Geoffreys fremtidsdrømme. - En dag vil jeg drikke mælken fra mine egne køer, og når mine børn er færdige med skolen, vil jeg give dem en god videreuddannelse. Hvad kan økologisk jordbrug gøre for ulande som Uganda? Netværk kan opmuntre Afrikanske bønder kæmper en daglig kamp for at holde jorden frugtbar. Her kan det økologiske jordbrug og dets netværk opmuntre og støtte. Indsatsen fra det, vi udviklingsforskere kalder den danske ressourcebase - som fx Aage og Inge Lis Dissing, Solhjulets folk mv. - betyder meget for, i hvilken grad verdens forbrugere og regeringer kan sætte pris på gevinsterne af afrikanernes økologi. Henrik Egelyng, udviklingsforsker, Dansk Institut for Internationale Studier Oplagt, når markedet er der Ulandene bliver hårdt ramt, når fødevarerne bliver knappe og fødevarepriserne stiger. Derfor skal der fokuseres mere på landbrugsudvikling, og både lokal afsætning og eksport skal understøttes. Hjælpen til disse ulande hvor Uganda er et oplagt eksempel skal tage udgangspunkt i, dels hvad der er behov for rent markedsmæssigt, dels hvad ulandene er bedst til. Her er økologi et oplagt område, fordi markedet er der. Henning Otte Hansen, seniorrådgiver, Fødevareøkonomisk Institut på Kbh.s Universitet Håndfladen kører hen over toppen af limongræsset. Det dufter skarpt af citron, når man river et blad over. Skulle en giftslange forvilde sig ind i huset på gården, så ruller de limongræs til en klump, som de kaster efter slangen. Det får den ofte til at tage flugten. 14 økologisk / vinter 2009

15 Hele familien skal med Mette Vaarst, Aage og Inge Lis Dissing er blandt drivkræfterne i Økologisk Landsforenings ulandsnetværk. Økologisk mødte dem i Fort Portal i det vestlige Uganda, hvor de sidste år i oktober arbejdede sammen med landets økologi-forening Nogamu om at lave et forprojekt. Det gjorde de for midler fra den statsstøttede udviklingsorganisation Danida. - Alle Ugandas cirka 40 eksportfirmaer har en eller form for træning af bønderne, men der er meget fokus på afgrøderne, fx plukning af ananas, og den slags viden går som regel kun til mændene. Vores projekt vil have hele familien med - og så kan det være fint, hvis det ender med eksport senere, siger Inge Lis Dissing. De tre danskere har bl.a. afholdt en workshop i Fort Portal, hvor de har plukket forslag hos de lokale økologer til, hvordan de kan komme i gang. Blandt forslagene var, at undervisningen i økologi bør være i weekenderne, hvor børnene ikke er i skole og kan lytte med. Desuden også et forslag om, at bønderne bliver delt op i grupper, hvor de selv vælger en tovholder. Det giver dem en bedre stemme, fx når de skal forhandle priser. Over de næste år fortsætter processen. Målet er, at familierne får en bæredygtig produktion, er sikre på at få mad og bliver bevidste om de økologiske metoder. Økologisk Landsforenings ulandsnetværk arbejder også sammen med organisationer i andre ulande om at nedbringe sult og fattigdom. Alle lige fra forskere, landmænd, lærere, handelsfolk, miljømedarbejdere og rådgivere, der har arbejdet i ulande, er aktive i netværket. Brænder du for udvikling i ulandene, og vil du høre mere om ulandsnetværket, er du velkommen til at kontakte Inge Lis Dissing på tlf vinter 2009 / økologisk 15

16 Duften af varme lande Rejs med kokken Christina Damgaard ind i junglen af økologi fra fremmede lande. Her er opskriften på en menu til seks personer med en forret fra Afrika, kokossuppe, tagine-braiseret tilapia og kage med sweet potato. Forret: Kabobs fra Uganda med kiwi-colada Udblød hvedebrødet i vand i ca. 3 min. Knug væden ud af brødet, og bland de sammenpiskede æg samt alle krydderier og persille i. Tilsidst tilsættes kødet. Bland grundigt, og rul små boller på størrelse med valnødder af farsen. Frituresteg bollerne i olie, og lad bollerne dryppe af på fedtsugende papir. Dine kabobs serveres kolde eller varme på et fad med en tandstik i hver. Kabobs: Hvedebrød 2 skiver. Æg 2 stk., sammenpiskede. Worchestershiresauce 1 spsk., kan erstattes af sød soja. Rasp 2 dl. Ristede løg 1 1 /2 dl. Hvidløg 3 fed, finthakkede. Frisk ingefær 2 spsk., finthakket. Stødt spidskommen 1 spsk. Korianderfrø 1 tsk., hakkede. Persille 6 spsk., hakket. Frisk chili 1 stk., uden kerner, hakket. Hakket oksekød, 700g. Olie 700 ml. Kiwi-Colada: Tag kiwi og ananaskirsebær fra til pynt, og blend resten. Servér i pina colada-glas med pynt på kanten af glasset. Hvid rom 2 1 /2 dl, fx Utkins fairtrade se Kokosmælk 4 dl Rørsukker 6 spsk. Kiwier 8 stk., skrællede. Ananaskirsebær 10 stk. Syltede ananas 1 ds., fås bl.a. på helsebasen.dk. Fløde 2 dl. Isterninger 1 l. 16 økologisk / vinter 2009

17 Kokossuppe med citrongræs og lime ekstra tip Lav din egen kokosmælk Hjemmelavet kokosmælk smager af meget mere end dåse-mælk, så har du tid, bør du bore huller i de tre spire-øjne på en kokosnød. Hæld vandet fra, flæk kokosnødden med en hammer, og tag frugtkødet ud. Kødet rives og sættes over i en gryde sammen med 5-6 dl vand. Lad koge 5-10 min. og køl af. Blend kokosvandet, og sigt det gennem et klæde, så fibrene skilles fra selve kokosmælken. Du kan få økologiske kokosnødder i de fleste helsekostbutikker og i Egefeld. Steg løg og hvidløg i kokosolie til de er gennemsigtige. Tilsæt de røde linser, ingefær og chili, og lad dem stege med i et minut. Hæld limesaft i gryden, og lad det koge lidt ind. Tilsæt kyllingefond eller boullion samt kokosmælk og citrongræs, og lad suppen koge til linserne er meget møre. Tag derefter citrongræsset op, og blend suppen. Tilsæt rød peber samt forårsløg, og lad suppen simre til peberfrugterne er møre. Smag til med salt og peber. Tilsæt friske korianderblade og dryp sesamolie over hver tallerken inden servering. Kokosolie 1 spsk. Løg 1 stk., hakket. Hvidløg 4 fed, hakkede. Røde linser 2 1 /2 dl. Frisk ingefær 1 spsk. hakket. Friske chilier 1-2 stk. uden kerner, hakkede. Lime 2 stk., saft og fintrevet skal. Kyllingefond eller boullion 4 dl. Kokosmælk 4 dl. Citrongræs 2 stængler, knuste. Rød peber 1 stk., i smalle strimler. Forårsløg 1 bdt., i strimler. Sesamolie 1-2 spsk. Koriander 1 bdt. vinter 2009 / økologisk 17

18 Hovedret: Tagine med fisken tilapia, mango og citron Tø fisken op, og gnub halvdelen af krydderierne godt ind i fileterne. Lad fileterne marinere et par timer i køleskabet. Varm taginen op med en spsk. olie. Har du ikke en tagine, kan du bruge en flad gryde i stedet. Lad løg, mandler og alle krydderierne stege i olien, indtil løgene er gennemsigtige de må ikke brune. Tilsæt mango, dåsetomater, tomatjuice, safran, honning og fiskefond. Kog det op, og sæt taginen i en 170 grader varm ovn i ca. 1 time. Tag taginen ud af ovnen, og lad saucen koge en tredjedel ind. Læg fiskestykkerne ned i saucen, og sæt taginen i ovnen i min. til fiskene er tilberedte. Steg citronskallen i et par spsk. kokosolie, og vend friskhakket koriander i. Servér retten med citron/koriander-saucen over. Tilapia 2 pk. fra Hanegal. Ingefær 2 spsk., finthakket. Paprika 2 spsk. Stødt kanel 1 tsk. Cayennepeber 2 tsk. Hvidløg 4 fed, finthakkede. Løg 250 g, skåret i tynde strimler. Mango 2 stk., skåret i grove tern. Mandler 150 g, smuttede og grofthakkede. Dåsetomater 2 stk., grofthakkede. Tomatjuice 1 /2 l. Hel safran 1 tsk. Honning 3 spsk. Fiskefond 1 /2 l. Kokosolie til stegning Citron 1 stk., hak skallen. Frisk korianer 1 bdt. 18 økologisk / vinter 2009

19 Dessert: Kage af sweet potato med cognac-sauce Varm ovnen op til 200 grader. Bland alle de tørre ingredienser i en skål, og rør derefter olie, ananas og vanille i. Tilsæt æggene et efter et rør grundigt efter hvert æg. Vend sweet potato og ristede nødder i. Hæld dejen i en smurt bageform, og bag kagen i lidt over en time. Mel 350 g. Sukker 250 g. Bagepulver 2 1 /2 tsk. Salt 1 /2 tsk. Stødt kanel 2 tsk. Olie 2 dl. Ananas 1 ds., hakkede. Tahiti-vanille 1 stang, kun indmad. Æg 3 stk. Sweet potato 300 g, revet. Pecannødder 150 g, ristede og grofthakkede. Cognac-sauce Bring vand, sukker og kardemomme op at koge i en gryde. Rør majsstivelsen ud i cognacen, og hæld blandingen ned i gryden. Kog til saucen bliver tyk. Blend smørret i saucen, og tag den fra varmen. Servér kagen med den lune sauce og evt. en kugle god vanilleis. Vand 2 1 /2 dl. Lys farin 80 g. Stødt kardemomme 1 /2 tsk. Cognac eller pineau 1 /2 dl., fås fx hos Halkær vin. Majsstivelse 1 1 /2 spsk. Smør 2 spsk. Marokkos simregryde Taginen stammer fra Marokko, og her benyttes den til traditionelle simre-retter. En traditionel tagine er lavet af ler, og den er af og til glaseret. Taginen består af en fladbundet, rund base samt en kegleformet top med en knop øverst, der benyttes som håndtag. Den spidse form på låget gør, at dampen fra retten cirkulerer og udnyttes maksimalt til at give smag til retten. vinter 2009 / økologisk 19

20 nyt & noter Grøddag på 1. klasse Grøden skal tilbage på spisebordet. Det er intensionen fra Aurion og Irma, som har skabt Grød Nr De fem moderne blandinger er udviklet sammen med stjernekokken Rasmus Kofoed fra Restaurant Geranium, og fås bl.a. med hirse, rug, jordbær, speltflager, rørhatte, brændenælde og tranebær. Indholdet i hver pose er 600 gram, og prisen i Irma er 39,50 kr. Øko-landmænd til kamp for kirkeuglen Den danske kirkeugle er udrydningstruet, men den kan stadig reddes. Og hvis man skal tro Danmarks Kirkeuglegruppe, så er det de økologiske landmænd, der holder nøglen. De frivillige ugleforkæmpere har i 2008 sat 110 redekasser op til uglerne rundt omkring i landet. Hele 85 af dem er placeret hos landmænd, der er tilknyttet Thise Mejeri, som samtidig har slået et slag for uglen ved at fortælle om den på mælkekartonerne. Uglen har brug for varieret natur og en masse insekter og mus for at overleve. Derfor er forholdene klart mest gunstige hos de økologiske landmænd, fortæller Jørgen Terp Laursen, formand for Danmarks Kirkeuglegruppe. Han opfordrer landmænd til at henvende sig, hvis de har en idé om, at der måske er kirkeugler omkring deres gård. Så kommer gruppen ud, opsætter en gratis redekasse og fortæller om, hvordan man med få kneb kan gøre livet mere trygt for uglen. Læs mere på Fynsk herregård letter vejen for økologer Den fynske herregård Lundsgaard nær Kerteminde har vundet en idékonkurrence hos Realdania for et nytænkende, økologisk koncept. Fremover vil herregården udleje jord, maskiner og bygninger til lokale økologiske producenter. Mål: At gøre det nemmere at komme i gang med økologisk landbrug uden at skulle investere i alt selv og samtidig udnytte fællesdriftens synergier. Lundsgaards ejere Vini og H.H. Rudolf Iuel Iuel ønsker med det nye projekt at genskabe herregårdens betydning for landbrugs- og kulturbilledet i Kerteminde og omegn. De håber også, at Lundsgaard i løbet af fem år vil udvikle sig til et stærkt brand, når det gælder økologiske fødevarer. 20 økologisk / vinter 2009